Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 150 100 50 0 -50 -100 -150 150 100 50 0 -50 -100 -150 NO 3 NH 4 D(w) D(n) D total 50 3. Fokusrapportering 5 NO2+NO3, 1995 DENITRIFIKATION, 1995 NO2+NO3, 1995 DENITRIFIKATION, 1995 mg N/l mg N/m2 pr. døgn mg N/m2 100 5 100 mg N/l pr. døgn 4 3 2 1 0 J F M A M J J A S O N D N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 St. 230983 mg N/m2 Randers Fjord total N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 150 pr. døgn mg N/m2 pr. døgn J F M A M J J A S O N D N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 mg N/m2 pr. døgn St. 230976 J F M A M J J A S O N D 80 60 40 20 0 100 50 0 -50 -100 -150 150 100 50 0 -50 -100 -150 J F M A M J J A S O N D N FLUX OG DENITRIFIKATION, 1995 mg N/m2 pr. døgn St. 230963 J F M A M J J A S O N D Figur 3.2.4-3 Målinger af fl uxe af nitrat og ammonium samt denitrifi kationsrater (mg N/m 2 pr. døgn) i vandfasen, D(w) og i sedimentet, D(n) for udvalgte stationer i fjorden og for hele fjorden samlet. Målinger fra 1995. 4 3 2 1 0 J F M A M J J A S O N D NO 2+NO 3, St. 230902, Uggelhuse NO 2+NO 3, St. 230902, Uggelhuse D(w), St. 230976 D(w), St. 230963 Figur 3.2.4-2 Nitrit+nitrat-koncentration (mg N/l) i fjordvandet sammenholdt med denitrifi kationsraten i vandfasen, D(w)(mg N/m 2 pr. døgn) på nærmeste sedimentstation. Målinger fra 1995. 80 60 40 20 0
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 Der er for perioden 1989-2004 på st. 230902 ligeledes fundet et signifi kant fald i koncentrationen af opløst uorganisk kvælstof (DIN) og total kvælstof (TN) som års- og sommergennemsnit. Trods reduktionerne i tilførslerne af fosfor og organisk stof til fjorden er tilførslerne pga. oplandets størrelse stadig så store, at næringsstofkoncentrationerne i Randers Fjord generelt er høje, og næringsstofbegrænsning af primærproduktionen indtræffer derfor kun i korte perioder. Dog var der i den nedbørsfattige periode medio 1995-medio 1997 længerevarende perioder med vækstbegrænsende næringsstofkoncentrationer. I Yderfjorden er der konstateret en signifi kant stigning i antallet af dage med fosforbegrænsning af primærproduktionen. Tilbageholdelse af næringsstoffer En del af det kvælstof der tilføres fjorden, bliver denitrifi - ceret i vandfasen eller i sedimentet og afgasser til atmosfæren. En mindre del immobiliseres i sedimentet, fordi det er bundet i langsomt omsætteligt organisk materiale som sedimenterer ud. I løbet af 1995 blev der indsamlet en række sedimentkerner til bestemmelse af næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater. Der blev udtaget prøver 9 gange i perioden februar-november på 7 stationer i Randers Fjord. Målingerne viste, at de totale denitrifi kationsrater varierede mellem 6,0 og 159,5 mg N/m 2 pr. døgn, hvilket er nogle af de højest målte denitrifi kationsrater i danske fjordsystemer. De høje denitrifi kationsrater skyldes en høj og stabil tilførsel af nitrat og organisk stof fra fjordens opland, der giver ideelle betingelser for de denitrifi cerende bakterier. Desuden fi ndes der normalt store tætheder af bunddyr, som f.eks. slikkrebs og børsteorme, der med deres graveaktivitet og deraf følgende ventilering af sedimentet er med til at skabe gunstige betingelser for de denitrifi cerende processer. Målingerne viste også, at denitrifi kationen i vandfasen, i størstedelen af den undersøgte periode, ikke var begrænset af nitratkoncentrationen, fi gur 3.2.4-2. Dog var der i det meste af fjorden et fald i denitrifi kationen i august, hvor nitratkoncentrationerne var lavest. Denitrifi kationen i vandfasen og i sedimentet var i samme størrelsesorden. I foråret var denitrifi kationen koblet til vandfasen af størst betydning, hvorimod denitrifi kationen i sedimentet var dominerende i sommermånederne, fi gur 3.2.4-3. 51 3.2.5 Resultater 3. Fokusrapportering Koncentrationer af næringsstoffer Modellen beregner bl.a. koncentrationer af næringsstoffer, organisk stof og ilt, i to lag i en række tværsnit i fjorden. Figur 3.2.5-1 viser beregnede og målte koncentrationer af total kvælstof (TN) og opløst uorganisk kvælstof (DIN) på st. 230902, Uggelhuse og st. 230905, Udbyhøj. Modellen giver en, til formålet, tilfredsstillende beskrivelse af næringsstofkoncentrationerne på de to stationer. Specielt er modellens evne til at beskrive næringsstofkoncentrationerne i overfl aden på st. 230905 en god indikation på, om modellen giver en rimelig beskrivelse af tilbageholdelsen af næringsstoffer i fjorden. Den generelle usikkerhed på de modellerede koncentrationer er i størrelsesordenen 10-15 %. I kortere perioder, f.eks. juni-juli 1995, er forskellene mellem målte og beregnede værdier større, op til 40 %. Forskellene skyldes dels, at modellen ikke giver en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse af alle de processer, der foregår, dels usikkerheder på målingerne. I sommeren 1995 er overfl adelaget i perioder så tyndt, at målingerne i 1 m’s dybde reelt repræsenterer forholdene i det, der i modellen er beskrevet som bundlaget. For at få et indtryk af koncentrationsforskellenes betydning for resultaterne, er det forsøgt at kvantifi cere forskellene i form af ændret tilbageholdelse i fjorden. I juni-juli 1995 varierer målingerne af total kvælstof mellem 0,4 og 0,7 mg N/l, mens beregningerne er 0,7-0,8 mg N/l. Vandføringen ud af Randers Fjord er i størrelsesordenen 140 mio. m 3 hvilket betyder, at tilbageholdelsen i Randers Fjord er underestimeret med 30-40 ton. Dette skal ses i forhold til en total tilbageholdelse i 1995 på 983 ton. Næringsstoffl uxe og denitrifi kationsrater For at verifi cere modellens resultater for størrelsen af næringsstoffl uxe mellem vandfase og sediment og denitrifi - kationsrater er disse sammenholdt med tilsvarende værdier fundet på baggrund af analyser på sedimentkerner fra 1995. Modellen beregner den årlige totale denitrifi kation til 427 ton kvælstof svarende til en denitrifi kationsrate på 60 mg N/m 2 pr. døgn, fordelt med 29 mg N/m 2 pr. døgn i vandfasen og 31 mg N/m 2 pr. døgn i sedimentet, fi gur 3.2.5-2. Baseret på målingerne blev den totale denitrifi kation bestemt til at variere mellem 6 og 159,5 mg N/m 2 pr. døgn med et gennemsnit over samtlige målinger på 59,4 mg N/m 2 pr. døgn, idet det dog bemærkes, at der ikke blev udtaget sedimentkerner i januar og december 1995.
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 51: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70: BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 95: Vestlige Kattegat og tilstødende f

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?