Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

More documents

Recommendations

Info

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var uorganisk kvælstof potentielt begrænsende for planktonvæksten fra midt i juli til midt i august og igen i starten af september i 2004. Fosfor var begrænsende fra starten af april til starten af juli, mens silicium ikke var begrænsende i 2004. St. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord får tilført store mængder kvælstof med vand fra Gudenåen, og kvælstof var heller ikke i 2004 nede på et niveau, hvor det kan have været begrænsende for planteplanktonets vækst. Også koncentrationerne af fosfor og silicium var i hele 2004 over niveauet for potentiel vækstbegrænsning af planteplankton. På den regionale station, st. 230905, Udbyhøj yderst i Randers Fjord var alle uorganiske næringsstoffer i 2004 ligeledes på så højt et niveau, at planteplanktonets vækst sandsynligvis ikke har været begrænset. Som eksempel på stationerne i det vestlige Kattegat er den regionale st. 4410, Dokkedal vist i fi gur 2.1.7-1. Udviklingen over årene på st. 4410 svarer til udviklingen på NOVANAstationerne st. 409, Aalborg Bugt og st. 40302, Læsø Rende. På disse stationer går tidsserien imidlertid kun tilbage til 1998, og data er derfor ikke vist her. For st. 4410, Dokkedal var der en signifi kant stigning i antallet af dage med fosforbegrænsning (Kendalls tau-b, P= 0,0039) i løbet af perioden 1985-2004. På denne station var der desuden en signifi kant stigning i antallet af dage med potentiel kvælstofbegrænsning (Kendalls tau-b, P= 0,0104). For dage, hvor der både var fosfor- og kvælstofbegrænsning, var der desuden en signifi kant stigning i antallet af dage, hvor kvælstof var mere begrænsende end fosfor, vurderet ud fra Redfi eld-forholdet 7:1 (Kendalls tau-b, P= 0,0063). Dette indikerer at tiltagene for at nedbringe belastningen med næringsstoffer til de åbne vandområder er ved at slå igennem visse steder. For st. 5503, Dybet i Mariager Fjord var antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning i vækstsæsonen signifi - kant stigende for perioden 1985-2004 (Kendalls tau-b, P= 0,00015), mens der ikke var nogen signifi kant udvikling i antallet af dage med potentiel kvælstofbegrænsning. Stigningen i potentiel fosforbegrænsning er sandsynligvis et udslag af 1980’ernes øgede spildevandsrensning, men tiltagene for at mindske tilførslen af kvælstof giver sig imidlertid endnu ikke udslag i et større antal dage med potentiel begrænsning af fjordens planteplanktonproduktion. For St. 230902, Uggelhuse i Randers Fjord var der ingen signifi kant udvikling i antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning, og perioder med potentiel kvælstofbegrænsning var ikke eksisterende. Tilførslen af næringsstoffer til Randers Fjord er dermed ikke nedbragt til et niveau, hvor det er sandsynligt at planteplanktonets vækst begrænses. 16 2. Indikatorrapportering Mål For åbentvandsstationerne er der ikke opstillet et mål for antallet af dage med næringsstofbegrænsning. For st. 4410 Dokkedal var der imidlertid en signifi kant stigning i antallet af dage med både fosfor- og kvælstofbegrænsning i løbet af perioden 1985-2004. I målsætningerne for miljøtilstanden i Mariager Fjord og Randers Fjord er der ikke fastsat præcise mål for perioden med næringsstofbegrænsning. Vandmiljøplanens målsætninger indebærer imidlertid en reduktion af tilførslen af de pågældende næringsstoffer, se kap. 2.1.2 og 2.1.4. For Mariager Fjord var antallet af dage med potentiel fosforbegrænsning i vækst sæsonen signifi kant stigende for perioden 1985-2004. For Randers Fjord var der ingen signifi kant udvikling i antallet af dage hverken med potentiel fosfor- eller kvælstofbegrænsning. 2.2 Planteplankton 2.2.1 Klorofyl og biomasse Som indikator anvendes tidsvægtede månedsgennemsnit af biomassen og tidsvægtede sommergennemsnit af planktonsammensætning, klorofylkoncentration og biomasse. Relevans I NOVANA-programmet måles mængden af planteplankton dels ved mængden af klorofyl og dels ved opgørelse af biomassen af de enkelte arter, der indgår i planteplanktonet. Mængden af planteplankton er forbundet med mængden af næringsstoffer, der tilføres systemet og er dermed velegnet til at følge systemets respons på næringsstofbelastningen over tid. Artssammensætningen i plankton indgår i vurderingen af omsætningen i det pelagiske system og dermed i tolkningen af bl.a. klorofyl-, ilt- og primærproduktionsdata. Tilstand og udvikling Udviklingen i mængden af planteplankton målt som samlet kulstofbiomasse (µg C/l) over året på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord samt st. 409, Aalborg Bugt fremgår af fi gur 2.2.1-1. På st. 5503 var biomassen specielt høj i maj og august i forhold til den foregående periode 1991-2003. Det er karakteristisk for st. 5503 at planteplanktonbiomassen stiger i marts/april og forbliver på et højt niveau med masseopblomstringer hver 2.-3. uge hele vækstsæsonen indtil midten af oktober. På st. 409 var biomassen særlig høj i
Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004 PLANTEPLANKTONBIOMASSE, 2004 St. 409, Aalborg Bugt 1.000 µg C/l 800 600 400 200 0 1.000 800 600 400 200 0 J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1998-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 PLANTEPLANKTONBIOMASSE, 2004 µg C/l St. 5503, Dybet J F M A M J J A S O N D Tidsv. månedsgennemsnit 1991-2003 ± std.afv. Tidsv. månedsgennemsnit 2004 Figur 2.2.1-1 Planteplanktonbiomasse (µg C/l), st. 5503, Dybet og st. 409, Aalborg Bugt. Månedsgennemsnit 2004 samt månedsgennemsnit 1991-2003/1998-2003 ±std.afv. De udeladte værdier for st. 409 Aalborg Bugt i maj og oktober skyldes manglende målinger for disse måneder i 2004. februar-marts og juni i forhold til den foregående periode 1998-2003. Som de tidligere år sås på denne station forårsopblomstring i februar, fl ere opblomstringer i juli-august samt efterårsopblomstringen i november. På fi gur 2.2.1-2 er vist sammensætningen af planteplankton fordelt på grupper som procent af de tidsvægtede sommergennemsnit på st. 5503, Dybet i Mariager Fjord og st. 409, Aalborg Bugt. På st. 5503 var biomassen i 2004, som i de fl este af de foregående år i undersøgelsesperioden, domineret af kiselalger. Fjorden var også i 2004 domineret af få hurtigtvoksende arter, hvilket er typisk for meget næringsstofbelastede fjordområder (for diskussion af udviklingen i planktonsammensætningen på st. 5503 se desuden kapitel 3.1). 17 100 80 60 40 20 0 100 80 60 40 20 0 PLANTEPLANKTON (1/5 - 30/9) % 2. Indikatorrapportering 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 PLANTEPLANKTON (1/5 - 30/9) St. 409, Aalborg Bugt St. 5503, Dybet 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 Andet Nanoflagellater Myrionectra rubra Furealger Kiselalger Figur 2.2.1-2 Sammensætningen af planteplankton fordelt på grupper, st. 5503, Dybet, 1991-2004 og st. 409, Aalborg Bugt, 1998-2004. % af tidsvægtede sommergennemsnit (1/5-30/9) for den samlede auto- og mixotrofe biomasse. På st. 409 var planteplanktonsammensætningen også i 2004 typisk for de åbne dele af de danske farvande, hvor biomassen domineres af fl ere forskellige arter. Opblomstringerne i løbet af sommeren 2004 var bl.a. domineret af kiselalgerne Rhizosolenia alata, Cerataulina pelagica, Coscinodiscus sp. og Rhizosolenia fragillissima i starten til midten af juli, mens furealgen Ceratium tripos dominerede midt i august. Furealgerne udgjorde en relativ stor andel af den gennemsnitlige sommerbiomasse på st. 409 i forhold til de foregående år. Furealgerne har en konkurrencemæssig fordel i forhold til kiselalgerne når vandmassen er lagdelt, som det var tilfældet store dele af 2004. Forekomsten af potentielt giftige planktonarter på st. 5503, Dybet var generelt lav i 2004 ligesom de foregående år. I Aalborg Bugt optrådte forskellige potentielt giftige arter i
Page 1: MAJ 2005 VESTLIGE KATTEGAT OG TILST
Page 4 and 5: Udgiver: Århus Amt Natur- og Milj
Page 6 and 7: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION . . .
Page 9 and 10: 2 INDIKATORRAPPORTERING Indikatorra
Page 11 and 12: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 17: Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 41 and 42: 3 FOKUSRAPPORTERING 3.1 TEMA - Plan
Page 59 and 60: 4 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 4.1 I
Page 65: REFERENCER Borja A., Franco J. & P
Page 69 and 70:
BILAG 1 GENNEMFØRELSE AF AFTALT PR
Page 71 and 72:
Vestlige Kattegat og tilstødende f
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95:
show all

Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?