Vestlige Kattegat og tilsødende fjorde 2004. Tilstand og udvikling

Vestlige Kattegat og tilstødende fjorde 2004
Der er tegn på forbedringer i miljøtilstanden i det vestlige
Kattegat i 2004. For bundfaunaen i Hevring Bugt ses imidlertid
stadig eftervirkninger af iltsvindet i 2002 og målsætningen
er derfor ikke opfyldt. En yderligere forbedring i
miljøtilstanden til opnåelsen af de fastsatte miljømål og et
stabilt og kun svagt påvirket havområde kan først forventes
efter yderligere reduktion i belastningen med især kvælstof
til de indre danske farvande.
Mariager Fjord
Der er en svagt stigende tendens for sommergennemsnittet
af planteplanktonbiomassen i perioden 1991-
2004. Dette afspejles i en signifi kant negativ udvikling
i sommersigtdybden og målet om en sommersigtdybde
over 4 m er stadig ikke opfyldt.
Forekomsterne af ålegræs og havgræs er stadig meget
spredte. Udbredelsen er begrænset af lav sigtdybde og
skygning fra makroalger. Der ses en stigende dækningsgrad
af ålegræs i Inderfjorden, mens den er faldende i
Yderfjorden.
Bundvegetationen er domineret af eutrofi eringsbetingede
enårige makroalger, hvilket giver forringede muligheder
for genetablering af et varieret dyre- og planteliv.
Planktonsamfundet er domineret af få arter, og der var
fl ere masseforekomster af enkeltarter.
Der var igen iltsvind i de dybe dele af fjorden størstedelen
af året, og der blev registreret iltsvind helt op til 6-7
m’s dybde i august.
Reetablerigen af bundfaunasamfundene efter iltsvindet i
1997 er fortsat begrænset af længerevarende iltsvind i de
dybe dele af fjorden og korterevarende iltsvind på lavere
vanddybder.
Trods reduktioner i tilførslen af næringsstoffer til fjorden
ses der ingen reduktioner i fosfor- og kvælstofkoncentrationerne
i fjorden i perioden 1989-2004.
Udledningskravet fra renseanlæg på 2,5 ton fosfor pr. år
var i 2004 overholdt.
Udledningskravet fra dambrug på 2 ton fosfor pr. år var
i 2004 overholdt.
62
4. Sammenfatning og konklusioner
Undersøgelserne af miljøtilstanden i 2004 viste samlet, at
målsætningen om et svagt til upåvirket plante- og dyreliv
langt fra var opfyldt i Mariager Fjord. Fjorden er et meget
ustabilt fjordsystem præget af stor biomasse, stor produktivitet
og meget lille artsdiversitet. Med den nuværende
tilførsel af næringsstoffer til fjorden, er det i høj grad klimatiske
forhold der afgør om fjorden rammes af iltsvind. En
forbedring i retning af mere stabile miljøforhold vil kræve
en markant og vedvarende reduktion i tilførslen af næringsstoffer.
Randers Fjord
Sommersigtdybden er signifi kant stigende, hvilket kan
tilskrives en reduceret transport af suspenderet organisk
materiale fra Gudenåen, samt opblanding med klarere
havvand. Tilsvarende er klorofylkoncentrationen signifi -
kant faldende.
Tilførslerne af næringsstoffer til fjorden er stadig høje,
og der var i 2004 ikke tilstrækkeligt lave næringsstofkoncentrationer
til at planktonvæksten var begrænset.
Udledningskravet for renseanlæg på 20 ton fosfor pr. år
blev i 2004 ikke overholdt.
Der blev i 2004 ikke registreret iltsvind i Randers Fjord.
Tungmetaller i muslinger blev ikke fundet i koncentrationer
over grænseværdien for konsum, men dog i
koncentrationer, der ikke kan afvises at have negative
effekter på økosystemet.
Organiske miljøfarlige stoffer blev observeret i koncentrationer,
der kan have negative effekter på plante- og
dyreliv i fjorden.
Trods reducerede næringsstoftilførsler til Randers Fjord,
som følge af forbedret spildevandsrensning og reduceret
udvaskning af kvælstof og fosfor, er niveauet af næringsstoffer
i fjorden stadig meget højt. Fjorden kan betegnes
som meget eutrofi eret og målsætningerne om et kun svagt
påvirket plante- og dyreliv er ikke opfyldt.
Såfremt målsætningen for Randers Fjord skal opfyldes, skal
der ske en yderligere reduktion i tilførslen af næringsstofferne
kvælstof og fosfor samt forekomsten af visse miljøfarlige
stoffer, så betingelserne for et stabilt og sundt plante- og
dyreliv i fjorden er til stede.