Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

han gav”, og “Slægter går og slægter kommer, og jorden
er bestandig den samme”. Dette tydes på den måde, at de
sjæle, som drager ud, er de samme, som vender tilbage.
Israels sjæle cirkulerer fra generation til generation, indtil
de samles i Guds nærvær ved fuldendelsen af de sidste
tider. Sjælene må have afsluttet deres vandringer gennem
kroppene, dvs gjort sig værdige til det, før Messias kan
blive født.
Den lurianske mystik fra Safed i Galilæa (16.årh.) udvidede,
fulgt af hasidismen i Østeuropa (18.årh.), sjælevandringen
til en altomfattende proces, en sjælenes indre
eksil symboliseret ved jødernes historiske erfaringer af
det ydre eksil efter fordrivelsen fra Spanien (1492). Her
var skabelsen en skræmmende regressiv proces, hvor
Gud trak sig tilbage - i eksil fra sig selv - og gav plads til
den skabte verden i det tomrum, han efterlod sig. Hans
uendelige lys skulle holde alting sammen men splintredes
ved en kosmisk katastrofe i et uendeligt antal sjælegnister,
der nu befi nder sig i eksil, forvist fra deres rette sted i
skabelsens orden.
Før syndefaldet var Adam et åndeligt væsen, en sjæl med
et æterisk legeme, der i sig indeholdt alle menneskers
sjæle med den opgave at samle de resterende gnister
sammen i den proces, Gud allerede havde sat i gang i
længsel efter at bringe sit eget eksil til ophør og blive alt
i alle. Adam svigtede og rev hele menneskeheden med
sig i faldet. Derfor genfødes Adam i alle menneskers
sjæle for at sone syndefaldet og genoptage hans opgave:
befrielsen af gnisterne i hele universet fra den skal, de er
omgivet af: fra stenen til planten, fra planten til dyret og
fra dyret til mennesket.
Gnisten i synden var omvendelsen, og når mennesket omvendte
sig fra synden, løftede det de gnister, der var i den,
op til de himmelske verdener. Først når den enkelte sjæl
havde fuldført sin opgave, blev den befriet fra sjælevandringen
og kunne hvile i fred indtil altings genoprettelse,
for så igen at blive føjet ind i Adams ursjæl.
Den hasidiske mystiker kunne imidlertid så at sige
foregribe fuldendelsen ved at betragte sig selv som en,
der ikke eksisterede og selvforglemmende “dø” i Guds
nærvær for at erfare hans herlighed som alt i alle. Så ville
han i ånden ad en stige kunne bevæge sig op over tiden
og den materielle verden til den højeste verden, den syvende
himmel, hvor alle modsætninger forsvandt: liv og
død, godt og ondt, sandhed og løgn. En mystisk erfaring
af den evige salighed, der ikke var mulig, så længe man
betragtede sig selv som et eksisterende menneske og ikke
blev til intet for Gud, der omgav alt med sin skabende
velsignelse i både denne og den kommende verden. Fyldte
med taknemmelighed for livet kunne hasidiske mystikere
under holocaust prise Gud med bøn og sang på vejen ind
i kz-lejrenes gaskamre.
Da Elisabeth Kybler-Ross, den kendte forsker i døende
patienters holdning til døden, besøgte en kz-lejr i 1945,
blev hun forundret over at se megen grafi tti med vingede
sommerfugle - symbolet på håb og genfødsel. Denne
oplevelse inspirerede hende til de studier af død og
døende, som i 1960’erne og 70’erne vandt international
anerkendelse og i høj grad var med til at nedbryde tabuerne
omkring døden i Europa og USA.
Ny forskning i nærdødsoplevelser, beretninger fra mennesker
erklæret fysisk døde men bragt til live igen, synes
mod al forventning at problematisere den almindeligt
udbredte opfattelse af døden som livets defi nitive ophør.
I stedet kastede nærdødsoplevelserne lys over gamle
religiøse forestillinger om livet efter døden som metaforisk
symbolik for de arketypiske psykologiske processer,
sjælen gennemgik, når den i dyb coma forlod kroppen.
Fordelen ved at
være indadvendt
- i en udadvendt verden
Af Marti Olsen Laney
Borgen 2004
323 sider - 289 kr
ISBN 87-7895-542-4
Anm. Hanne Thrane
Martinus påpeger, at en af vore grundlæggende fejltagelser
er, at vi bedømmer andre efter vor egen målestok.
Altså, når noget for mig er enkelt og ligetil, må det jo også
være det for dig. På den baggrund kan vi så bebrejde den
anden, at hun ikke bare tager sig sammen, og gør som
jeg. Når alle andre kan må du jo også kunne.
Denne bog er nyttig, fordi den viser en noget upåagtet
forskel mellem os, nemlig i hvor høj grad vi er indadvendt
eller udadvendt - introvert eller extrovert, som det
betegnes i psykologien.
Den indadvendte er ikke lige indadvendt i alle situationer,
men har alligevel andre grundlæggende træk end den
mere udadvendte: er mere tænksom, lytter opmærksomt
og kræver derfor længere tid til at forme sit svar, er mindre
impulsiv og udadfarende. (Jeg kom ved den beskrivelse til
at tænke på det, vi kan opleve i en studiegruppe: nemlig at
de mere extroverte fører ordet, mens de introverte brænder
inde med deres indlæg, et eksempel på, at vi har brug
for at få mere indlevelse i hinandens vilkår, så vi ikke på
den måde snydes for disses måske nok så velovervejede
indlæg og bare springer forbi dem.)
35