Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

nyimpuls.dk

Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

Han kom til Findhorn for at deltage i den store konference

om fred, ”Call to Action” (Kald til handling), og han

fortalte under denne fredskonference om sit forehavende

og spillede og sang sine fredssange i den store Universal

Hall under fuld meditativ opmærksomhed fra de mange

konferencedeltagere, som hyldede ham for hans modige

optræden. Han var på vej til Kosovo, så inden han tog af

sted bad han om meditativ støtte på det tidspunkt, hvor

han skulle synge derude. Det er nemlig vigtigt! Han

bruger også Internettet til at bede om support, og mange

grupper rundt på jorden beder for ham og sender lys på de

angivne tidspunkter. Det hjælper ham til at ”få adgang”

til områder, der ellers er forbudte og derved overvinde

forhindringer. Det er nemlig ikke altid lige let. Men for

flygtninge og indespærrede derude giver hans optræden

håb og opmuntring. De er ikke alene – ikke glemt. Verden

kender dem.

Vi sendte ham af sted med Findhorns velsignelse og fik

siden at vide telefonisk, at alt var gået godt.

Det var den halve historie. Der er nemlig mere til den.

Drømmen – hos Lysets Budbringere

En nat derude havde han en underlig drøm, hvor han løb

alene gennem en skov og kunne høre lyden af fødder bag

sig, som af nogen, der forfulgte ham. Han kunne intet se,

og han var bange. Pludselig hørte han en stemme sige:

”Stå stille! Og han standsede. Lyden af skridt var nu så

tæt på, at han forstod, at der var flere forfølgere – og nu

så han fem soldater med rifler passere forbi ham så tæt

på, at de næsten trådte ham over fødderne, men de så

ham ikke!

Han hørte nu en svag pulseren omkring sit hoved; det

blev stærkere som af et hjerteslag, og han undrede sig

over, hvor det kom fra. Alt var ligesom sløret, men så

opdagede han, at noget stort var ved at materialisere sig

foran ham, og han så nu omridset af et kuppelhus. Der

var en dør, som åbnede sig og en vidunderlig duft som

af røgelse, der kom derinde fra – han gik gennem døren,

og der foran ham var et kæmpe stort blændende hvidt

og strålende oplyst rum. På gulvet var der et diagram i

form af et hjul, hvor egerne gik ud fra midten – og der i

midten sad en ældre mand, der øjensynligt mediterede.

Men han åbnede øjnene, så på James og sagde: ”Vær så

god at træde ind! Ved du, hvorfor du er bragt hertil?

James svarede, at han ikke anede, hvor han var og endnu

mindre, hvorfor han var her.

”Du er her for at lære om fred. Ikke den slags fred, som

verden forstår, men en fred, der er udtrykt gennem guddommeligt

lys, en udvidelse af en energi, som er selve

fundamentet for liv. Når du har lært det, vil du formidle

det videre. Derfor blev du kaldet her til, fordi verden behøver

omsider at forstå, hvordan man skaber det Fredsrige,

38

som er baseret på kærlighed og ikke på frygt”.

”Hvad er det her for et sted? spurgte James.

”Dette er et sted, som har eksisteret under en eller anden

form gennem tusinder af år. Det er stedet for lysets

budbringere. Det er her et valg bliver gjort for menneskeheden,

som menneskeheden selv er ude af stand til at

foretage, - valget for Fred!”.

Det her er jo kun en drøm – ikke? Jeg vil vågne og glemme

det. ”Måske, men uanset hvad” svarede den anden ”vil

alt ske, som det må. Prøv at slappe af og vær tålmodig.

Du vil huske alt dette, og når tiden er inde, vil du finde

dig selv her igen”.

Det var det sidste, James huskede, da han vågnede.

Vennnerne

Det var en kroatisk Fredsorganisation, der havde inviteret

vor Troubadour til Kroatien, og to repræsentanter for den

organisation, Gordana og Snjezana, tog varmt imod ham

og organiserede alting for ham, koncerter, workshops og

Tv-optræden. De blev hurtigt gode venner. Dog synes

James, at de var lidt hemmelighedsfulde, de kom med

hentydninger om noget mere, der skulle ske ”når tiden

var inde” – han ville få at se!

Da han nu gerne ville finde ud af, hvor meget de vidste,

fortalte han Sjnezana om sin drøm. Hun lyttede opmærksomt

og spurgte om han vidste, hvad den betød. Næh,

han troede, at den måske sagde hende noget? Så fortalte

hun, at det eneste hun vidste, var, at han var bragt herud,

det var arrangeret af en, han ville møde senere, som var

involveret med et samfund et sted i bjergene, hvor de

udførte en speciel type healing – som i din drøm.

Det fandt James temmelig besynderligt, men samme aften

gav han igen koncert og formidlede dermed sit budskab.

Der var stor interesse for ham og hans fredsbudskab, og

han var booked for flere koncerter, så han valgte at stole

på sine venner og accepterede, hvad der så end var i vente

for ham. Han ville jo få det at se, ”når tiden var inde”.

Guiden

Ved en af de sidste koncerter i Kroatien fik James øje

på en høj, mørkhåret mand, der kom ind og satte sig

bagest i salen. Han havde en særlig udstråling, så det var

svært at få øjnene fra ham. Efter koncerten præsenterede

Snjezana denne fremmede som sin gode ven Duro. Ham

havde James hørt så meget om, at han næsten var blevet

et mysterium for ham, så det var rart endelig at møde

ham, sagde James. Duro smilede og svarede at de fik rig

lejlighed til at lære hinanden at kande.

Og det fik de. Duro var den guide, som skulle føre James

op til det hemmelige samfund i bjergene, som han jo nok

havde set i drømme, men ikke troede eksisterede i vir-

More magazines by this user
Similar magazines