Impuls februar.indd - Nyimpuls.dk

Han kom til Findhorn for at deltage i den store konference
om fred, ”Call to Action” (Kald til handling), og han
fortalte under denne fredskonference om sit forehavende
og spillede og sang sine fredssange i den store Universal
Hall under fuld meditativ opmærksomhed fra de mange
konferencedeltagere, som hyldede ham for hans modige
optræden. Han var på vej til Kosovo, så inden han tog af
sted bad han om meditativ støtte på det tidspunkt, hvor
han skulle synge derude. Det er nemlig vigtigt! Han
bruger også Internettet til at bede om support, og mange
grupper rundt på jorden beder for ham og sender lys på de
angivne tidspunkter. Det hjælper ham til at ”få adgang”
til områder, der ellers er forbudte og derved overvinde
forhindringer. Det er nemlig ikke altid lige let. Men for
flygtninge og indespærrede derude giver hans optræden
håb og opmuntring. De er ikke alene – ikke glemt. Verden
kender dem.
Vi sendte ham af sted med Findhorns velsignelse og fik
siden at vide telefonisk, at alt var gået godt.
Det var den halve historie. Der er nemlig mere til den.
Drømmen – hos Lysets Budbringere
En nat derude havde han en underlig drøm, hvor han løb
alene gennem en skov og kunne høre lyden af fødder bag
sig, som af nogen, der forfulgte ham. Han kunne intet se,
og han var bange. Pludselig hørte han en stemme sige:
”Stå stille! Og han standsede. Lyden af skridt var nu så
tæt på, at han forstod, at der var flere forfølgere – og nu
så han fem soldater med rifler passere forbi ham så tæt
på, at de næsten trådte ham over fødderne, men de så
ham ikke!
Han hørte nu en svag pulseren omkring sit hoved; det
blev stærkere som af et hjerteslag, og han undrede sig
over, hvor det kom fra. Alt var ligesom sløret, men så
opdagede han, at noget stort var ved at materialisere sig
foran ham, og han så nu omridset af et kuppelhus. Der
var en dør, som åbnede sig og en vidunderlig duft som
af røgelse, der kom derinde fra – han gik gennem døren,
og der foran ham var et kæmpe stort blændende hvidt
og strålende oplyst rum. På gulvet var der et diagram i
form af et hjul, hvor egerne gik ud fra midten – og der i
midten sad en ældre mand, der øjensynligt mediterede.
Men han åbnede øjnene, så på James og sagde: ”Vær så
god at træde ind! Ved du, hvorfor du er bragt hertil?
James svarede, at han ikke anede, hvor han var og endnu
mindre, hvorfor han var her.
”Du er her for at lære om fred. Ikke den slags fred, som
verden forstår, men en fred, der er udtrykt gennem guddommeligt
lys, en udvidelse af en energi, som er selve
fundamentet for liv. Når du har lært det, vil du formidle
det videre. Derfor blev du kaldet her til, fordi verden behøver
omsider at forstå, hvordan man skaber det Fredsrige,
38
som er baseret på kærlighed og ikke på frygt”.
”Hvad er det her for et sted? spurgte James.
”Dette er et sted, som har eksisteret under en eller anden
form gennem tusinder af år. Det er stedet for lysets
budbringere. Det er her et valg bliver gjort for menneskeheden,
som menneskeheden selv er ude af stand til at
foretage, - valget for Fred!”.
Det her er jo kun en drøm – ikke? Jeg vil vågne og glemme
det. ”Måske, men uanset hvad” svarede den anden ”vil
alt ske, som det må. Prøv at slappe af og vær tålmodig.
Du vil huske alt dette, og når tiden er inde, vil du finde
dig selv her igen”.
Det var det sidste, James huskede, da han vågnede.
Vennnerne
Det var en kroatisk Fredsorganisation, der havde inviteret
vor Troubadour til Kroatien, og to repræsentanter for den
organisation, Gordana og Snjezana, tog varmt imod ham
og organiserede alting for ham, koncerter, workshops og
Tv-optræden. De blev hurtigt gode venner. Dog synes
James, at de var lidt hemmelighedsfulde, de kom med
hentydninger om noget mere, der skulle ske ”når tiden
var inde” – han ville få at se!
Da han nu gerne ville finde ud af, hvor meget de vidste,
fortalte han Sjnezana om sin drøm. Hun lyttede opmærksomt
og spurgte om han vidste, hvad den betød. Næh,
han troede, at den måske sagde hende noget? Så fortalte
hun, at det eneste hun vidste, var, at han var bragt herud,
det var arrangeret af en, han ville møde senere, som var
involveret med et samfund et sted i bjergene, hvor de
udførte en speciel type healing – som i din drøm.
Det fandt James temmelig besynderligt, men samme aften
gav han igen koncert og formidlede dermed sit budskab.
Der var stor interesse for ham og hans fredsbudskab, og
han var booked for flere koncerter, så han valgte at stole
på sine venner og accepterede, hvad der så end var i vente
for ham. Han ville jo få det at se, ”når tiden var inde”.
Guiden
Ved en af de sidste koncerter i Kroatien fik James øje
på en høj, mørkhåret mand, der kom ind og satte sig
bagest i salen. Han havde en særlig udstråling, så det var
svært at få øjnene fra ham. Efter koncerten præsenterede
Snjezana denne fremmede som sin gode ven Duro. Ham
havde James hørt så meget om, at han næsten var blevet
et mysterium for ham, så det var rart endelig at møde
ham, sagde James. Duro smilede og svarede at de fik rig
lejlighed til at lære hinanden at kande.
Og det fik de. Duro var den guide, som skulle føre James
op til det hemmelige samfund i bjergene, som han jo nok
havde set i drømme, men ikke troede eksisterede i vir-