Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
anteret ikke. – En sandhed som der vist ikke kan herske<br />
mange divergerende meninger om.<br />
I decembernummeret af IMPULS/2005 (s. 27) anmeldte<br />
vi Pundiks ”Det er ikke nok at overleve”. Nu har han atter<br />
demonstreret sine kreative evner og sin store arbejdsevne<br />
med endnu en bog - en mursten på lige knap 400 sider,<br />
som nok er en erindringsbog, men ikke blot omkring hans<br />
eget liv, men faktisk og ikke mindst om hele den aktuelle<br />
verdenssituation, hvor den tragiske og langvarige Israelpalæstinenserkonflikt<br />
indtager en central rolle, idet den<br />
naturligt nok har Pundiks store interesse.<br />
Personligt nyder jeg også Pundiks TVkommentarer, samt<br />
hans indlæg i Politikken, hvor han afslører en omfattende<br />
viden om storpolitik og her ikke mindst det komplekse<br />
forhold mellem Israel og Palæstinenserne, og hvorfor<br />
Islam og Vesten ikke kan forstå hinanden.<br />
Redaktør Pundik<br />
”Du kan hvis du tør” begynder den 2. januar 1970, da<br />
Pundik træder ind ad døren i Politikkens hus. Han skulle<br />
overtage det krævende job som ansvarshavende chefredaktør.<br />
Politiken havde oprindeligt tilknytning til Det radikale<br />
Venstre, men brød på et tidspunkt denne tilknytning<br />
til fordel for at fremtræde som et selvstændigt blad med<br />
en politisk neutral holdning. I de mange år, hvor Pundik<br />
var chefredaktør lagde han imidlertid ikke skjul på, at<br />
redaktionen identificerede sig med Israel – dog uden på<br />
nogen måde at være yderliggående.<br />
I et levende og medrivende sprog beskriver Pundik livet i<br />
redaktionslokalerne, hvor bladets oplagstal i konkurrence<br />
med andre store dagblade (først og fremmest Berlingske<br />
Tidende) var det altafgørende barometer for redaktionel<br />
succes og selvfølgelig hermed også for chefredaktørens<br />
ditto. Konkurrencen var hård. Medarbejdere – inklusive<br />
chefredaktøren - kunne afskediges med kort varsel. Nok<br />
er beretningen om livet inden for de redaktionelle mure<br />
spændende læsning, men det er naturligvis verden udenfor,<br />
der interesserer os mest.<br />
Pundik kommer vidt omkring. Han er bosiddende i Israel,<br />
men i længere perioder også i Danmark. Ind imellem går<br />
han nærmest i pendulfart mellem Danmark og Israel. I<br />
den redaktionelle linie, Pundik var med til at anlægge i<br />
Politiken blev der ikke lagt skjul på, at redaktionen identificerede<br />
sig med Israel, og det var der jo heller ikke noget<br />
forgjort ved, eftersom der var – og er - et klart venskabsbånd<br />
mellem Danmark og Israel om end det forståeligt<br />
nok blegnede noget, da Israels bosættelsespolitik blev<br />
mere og mere udtalt. En politik, som Pundik imidlertid tog<br />
afstand fra bl. a. ved at kalde den destruktiv. Som Pundik<br />
skriver: Palæstina-konflikten er et sprængfarligt emne,<br />
40<br />
måske det, der optager danskerne mest af alle udenrigspolitiske<br />
emner” (s. 229). Det siger også noget, at det i<br />
USA’s bladverden hedder ”Jews are News” – (altså jøder<br />
er nyheder – underforstået: specielle nyheder).<br />
Et urocenter<br />
Hele den vestlige verdens øjne er rettet mod Israel. Ikke<br />
mindst fordi det optræder som et af verdens mest hektiske<br />
urocentre, idet flere etniske, religiøse og politiske<br />
befolkningsgrupper her skal leve sammen. En fantastisk<br />
udfordring til tolerance, som parterne faktisk heller ikke<br />
mønstrer særlig godt. Dagligt hører vi således om overfald,<br />
terror og selvmordsbomber – ingen kan vide sig<br />
sikre. Palæstinenserne ser intet større ønske end at koste<br />
israelerne ud i Middelhavet, medens israelerne ønsker<br />
araberne drevet ud i ørkenen. Det må være skrækkeligt at<br />
leve hele livet i en sådan heksekedel. De mange fredsaftaler,<br />
der er indgået, er praktisk taget alle blevet overtrådt<br />
i løbet af kort tid. Og verden ser måbende til over for<br />
denne gigantiske udfordring til tilgivelse, kærlighed og<br />
alle de bløde værdier.<br />
Paradoksalt nok var det jo her, man med rette skulle<br />
kunne forvente noget andet, end det vi ser. Var det ikke<br />
her budet om at elske sin næste blev født til verden? Og<br />
mon ikke der også her er noget, man ikke altid kan, selv<br />
om man evt. tør?<br />
Pundiks fremstilling i et spillevende sprog er i høj grad<br />
præget ikke blot af hans dybe indsigt og følelsesmæssige<br />
engagement omkring de mange yderst vanskelige forhold<br />
af religiøs og politisk art, der hersker i Mellemøsten,<br />
men også omkring verdenssituationen som helhed. Han<br />
modtog flere fornemme priser og fortjenstmedaljer for<br />
sin omfattende indsats for en bedre forståelse af yderst<br />
spegede udenrigspolitiske og religiøse forhold. ”Du kan,<br />
hvis du tør” er ikke blot spændende læsning, men også<br />
en vigtig del af verdenshistorien. Bogen skal hermed<br />
medgives min bedste anbefaling.
Change language