Rapport (.pdf)

2. Semester MMD 16. juni 2008 

Gruppe 8 Christina, Inge & Rebecca 1


Indhold 

Ansvarsområder ........................................................................................................................................... 5 

Indledning .................................................................................................................................................... 6 

Metodeliste ................................................................................................................................................... 6 

Problemformulering .................................................................................................................................... 7 

Fokus på filmværkstedet .............................................................................................................................. 8 

Intern situation ......................................................................................................................................... 8 

Ekstern situation ...................................................................................................................................... 9 

Marketing Mix ........................................................................................................................................ 14 

Differentiering ........................................................................................................................................ 14 

Målgruppe ................................................................................................................................................... 15 

Kommunikationsstrategi ............................................................................................................................ 18 

Kommunikationsmål .............................................................................................................................. 18 

AIDA over kampagne kommunikation og effekthierakimodellen ...................................................... 18 

Creative Brief: ......................................................................................................................................... 20 

EFU ......................................................................................................................................................... 21 

Budskaber ............................................................................................................................................... 21 

Koncept til kampagne ................................................................................................................................ 23 

Media flowchart ..................................................................................................................................... 25 

AIDA over kampagnens forløb .............................................................................................................. 25 

Succeskriterier ............................................................................................................................................ 27 

Stjerneanalyse ............................................................................................................................................. 28 

Stilart og udviklingsproces i webdesign .................................................................................................... 31 

PLUS værdierne...................................................................................................................................... 33 

Favicon ........................................................................................................................................................ 34 

Koncepttest ................................................................................................................................................. 35 

Logo ............................................................................................................................................................. 37 

Wally Olins ............................................................................................................................................ 37 

Navnetype ............................................................................................................................................... 37 

Udviklingsproces .................................................................................................................................... 38 

Farver ...................................................................................................................................................... 39 

Skrifttype ................................................................................................................................................ 39 

Checkpoints by logo design ................................................................................................................... 39 



Nyhedsbrevet ............................................................................................................................................. 40 

Systemudviklingsmodel ............................................................................................................................. 41 

Use case ....................................................................................................................................................... 41 

Use case diagram .................................................................................................................................... 42 

Scenarier: ................................................................................................................................................ 42 

Klassediagram ............................................................................................................................................. 44 

Kodeeksempler ........................................................................................................................................... 45 

Kodeeksempel #1 – menu.as .................................................................................................................. 45 

kodeeksempel #2 – filmLoader.as .......................................................................................................... 46 

Gruppeevaluering ....................................................................................................................................... 48 

Konklusion ................................................................................................................................................. 49 

Litteraturliste .............................................................................................................................................. 50 

Bilag 1 - Resultat af spørgeskema .......................................................................................................... 51 

Bilag 2 – E-mail fra Rune Aavang Jensen ............................................................................................. 54 

Bilag 3 - Regnskab .................................................................................................................................. 56 

Bilag 4 – Gallup Kompas ........................................................................................................................ 57 

Bilag 5 – Resultat kontrakt (udpluk) ..................................................................................................... 60 

Bilag 6 – Promotion Mix ........................................................................................................................ 64 

Bilag 7 – Powerpoint af stjerneanalyse ................................................................................................. 66 

Bilag 8 – Århus Filmværksted og Københavns Filmværksted ............................................................. 68 

Bilag 9 – Det Danske Filmværksted ...................................................................................................... 69 

Bilag 10 - Dekonstruktivisme ................................................................................................................ 70 

Bilag 11 - Inspirationssites ..................................................................................................................... 71 

Bilag 12 – Mock up af kampagnesite ..................................................................................................... 73 

Bilag 13 – Farvepalet .............................................................................................................................. 74 

Bilag 14 – Udviklingsproces ................................................................................................................... 75 

Bilag 15 – Website Scorecard ................................................................................................................ 77 

Bilag 16 – Dekonstruktivisme af Erik Østergård .................................................................................. 79 

Bilag 17 – Koncepttest ............................................................................................................................ 81 

Bilag 18 – Modernisme .......................................................................................................................... 85 

Bilag 19 – Logotryk ................................................................................................................................ 86 

Bilag 20 – Konkurrenternes logo ........................................................................................................... 87 

Bilag 21 – Prototyping ........................................................................................................................... 88 



Bilag 22 – Sitemap .................................................................................................................................. 89 

Bilag 23 – Gruppe Concensus ................................................................................................................ 90 

Bilag 24 – Gantt Chart ........................................................................................................................... 92 

Bilag 25 - Læringsstile ............................................................................................................................ 94 



Ansvarsområder 

Christina Heine Rasmussen 

• Indledning 

• Intern og ekstern situation 

• Marketing Mix 

• Koncept til kampagne 

• Logo 

• Use Case 

• Konklusion 

Inge Vittrup 

• Indledning 

• Kommunikationsstrategi 

• Kreativt koncept 


• Nyhedsbrev 

• Systemudviklingsmodel 

• Stjerneanalyse 

Rebecca Panduro Jensen Møller 

• Målgruppe 

• Favicon 

• Koncepttest 

• Logo 





Indledning 

Odense Filmværksted (OFV) har i 30 år været placeret i Haderslev. I 2007 flyttede værkstedet til 

Odense og fik navneforandring til OFV 1 . OFV opgave er at finde og dyrke nye filmtalenter 2 i region 

Syddanmark 3 . 

I efteråret 2007 stiftede OFV en ny forening ”Underground Filmmakers Odense (UFO)” 4 , hvis 

primære målgruppe er de unge filmtalenter i Odense fra forskellige miljøer, der mangler et sted at 

mødes. 

OFV og UFO er på nuværende tidspunkt ikke særlig kendt 5 , så vores opgave er at lave en kampagne, 

som skal munde ud i en større kendskabsgrad til OFV, da der er et stort behov for at samle nye 

talenter for at give det syddanske filmmiljø noget fornyet power. 

Det første vi vil gøre er at finde information om OFV og UFO både ved hjælp af desk- og 

fieldresearch. Vi vil i deskresearchdelen blandt andet udsende et spørgeskema til personer i både 

vores primære og sekundære målgruppe. I fieldreseach delen vil vi besøge OFV, og vi vil deltage i en 

workshop ved UFO om manuskriptskrivning. Vi vil ved hjælp af relevante analysemodeller fra 

undervisningen udforme og argumentere for et rigtig godt kampagnekoncept 

Vi vil finde minimum 3 personer fra målgruppen til at teste vores ideer til kampagnesitet. 

Til sidst vil vi lave en procesevaluering og en konklusion. 

Metodeliste 

Til dette projekt vil vi bruge forskellige modeller fra den daglige undervisning såsom 

• SWOT EFU 

• AIDA / AIDAS 

• PEST 

• Porters Five Forces 


• Creative Brief 

• Media flowchart 

1 

Projekt opgaveformulering, 2. Sem. MMD, DK klasse, maj/juni 2008, s. 3. 

2 

Appendix 4 – Markedsføringsplan, dec.2007, s. 2, vision 

3 

Fortalt af Rune Aavang Jensen, projekt introduktionsmøde d. 23. Ma.j 

4 

Appendix 6 – UFO og FUN, s. 1 ‐ UFO 

5 

Jf. bilag 1 ‐ Resultat af spørgeskema 



Problemformulering 

I vores projekt vil vi forsøge at få løst følgende problemstillinger: 

Hvem er den primære og den sekundære målgruppe for OFV og UFO? 

Hvordan får vi skabt mere opmærksomhed omkring OFV og UFO? 

Hvordan laver vi et visuelt design, der rammer målgruppen? 

Hvad skal vores kampagnesite indeholde for at fange målgruppen? 



Fokus på filmværkstedet 

Intern situation 

Det Danske Videoværksted blev etableret i 1977 og fik adresse i Haderslev. Formålet var at hjælpe 

den danske talentmasse indenfor filmproduktion af video og film6 . Målgruppen var på dette tidspunkt 

i alderen 18-30 år7 . 

I løbet af 2007 flyttede filmværkstedet fra Haderslev til Odense, primært for at få en bedre og mere 

central beliggenhed på Danmarkskortet. Kort efter flytningen blev navnet ændret til OFV8 , det var 

der flere grunde til. Ved at bruge Odense i navnet får de et større tilhørsforhold til byen og til 

kommunen, det er meget vigtigt for filmværkstedets overlevelse, da de derved opnår økonomisk 

støtte9 . 

Flytningen og navneændringen har nærmest givet filmværkstedet en ny start. De har en meget lille 

kendskabsgrad10 , meget af personalet er udskiftet11 og de fokusere aldersmæssigt primært på en anden 

målgruppe end tidligere – det er nu de 18-25 årige12 . 

I dag har OFV 3 fuldtidsansatte og en deltids ansat. Derudover har de tilknyttet en bogholder, der 

kommer en gang om ugen, en rengøringsassistent, der kommer et par gange om ugen og en IT mand 

på tilkaldebasis. Derudover har de diverse løst ansatte, der kommer, når der er behov for dem - 

klippere, teknikere osv. 13 . 

OFVs mission er ”At finde og udvikle det særlige talent, med det formål at styrke den danske 

filmkultur” 14 . 

OFVs vision er kort fortalt at blive et sted, hvor nye talenter og erfarne filmfolk kan mødes. De vil 

udvikle, coache og eksperimentere med kreative ideer og blive centrum for Danmarks filmtalenter15 . 

For at skabe et netværk for unge filmentusiaster stiftede OFV i efteråret 2007 foreningen 

”Underground Filmmakers Odense” også kaldet UFO16 . Foreningen skal med tiden blive selvkørende 

med egen bestyrelse17 . Det koster 100 kr. om året at være medlem af UFO og derved får man adgang 

til de 10 workshops der i samarbejde med Odense Filmfestival bliver holdt om året. Derudover får 

medlemmerne også mulighed for gratis at låne udstyr på dagsbasis og at benytte redigeringsanlæg og 

green screen18 . 

6 Udleveret opgaveformulering, s. 3. 

7 Fortalt af Rune Aavang Jensen, d. 27. maj i forbindelse med besøg på OFV. 

8 

Udleveret opgaveformulering, s. 3. 

9 

Fortalt af Rune Aavang Jensen, d. 27. maj i forbindelse med besøg på OFV. 

10 

Jf. bilag 1 – Resultat af spørgeskema. 

11 


12 

Appendix 4: Markedsføringsplan, s. 6. 

13 

Jf. bilag 2 – E‐mail fra Rune Aavang Jensen. 

14 


15 


16 

Appendix 6: UFO og FUN, s. 1. 

17 


18 

Appendix 6: UFO og FUN, s. 1. 



Workshoppene berører forskellige emner inden for filmproduktionen, det kan for eksempel være 

manuskriptskrivning, redigering eller lyssætning. Oftest kommer der en ”ekspert fra det virkelige liv” 

og styrer arrangementet 19 . 

Ekstern situation 

Til at beskrive OFV og UFOs makromiljø – eller den fjerne omverden som det også bliver kaldt, har 

vi valgt at benytte en PEST-model 20 . PEST står for Political, Economic, Sociocultural og 

Technological. Modellen er et brugbart redskab til at analysere den enkelte filmværksteds 

makromiljø, da den fokusere på vigtige og relevante faktorer der i mange tilfælde direkte eller 

indirekte påvirker filmværkstedets mikromiljø. 

P – (Political) Halvdelen af OFVs indtægt kommer fra Odense kommune21 , og derfor er de meget 

påvirket af de politiske forhold. Hvis politikerne formindsker deres tilskud, skal de spare, og modsat 

hvis de øger tilskuddet, kan de købe ekstra udstyr mm. Lovgivningsmæssigt er de også påvirket. Den 

siddende regering kan til en hver tid lave ændringer i lovene, der kan påvirke filmværkstedet. Det 

kan være mærkbart i tilfældefælde, hvor der bliver ændret filmværkstedsskatten, der bliver lagt loft 

på kommunernes økonomiske støtte til kulturelle ting eller der kan blive oprettet lignende projekter 

med statsstøtte. 

E – (Economic) Det er en dyr ”hobby” at lave film, og det skal finansieres af den enkelte. Selvom man 

er heldig at få tilskud og/eller legater, dækker det ikke omkostningen til produktionen, der nemt 

løber op i en 70.000 – 80.000 kr. 22 . Derfor er det af stor betydning, at der er en god og stabil 

samfundsøkonomi. 

S – (Sociocultural) OFV har ud af til et godt image. Godt nok er deres kendskabsgrad lille, og derfor 

kan man ikke tale om egentligt image, men i form af støtten blåstempler Odense kommune dem, og 

det viser at der er tillid til dem og at de opfattes som seriøse. Blandt befolkningen er der en hvis 

beundring for folk, der laver flotte kreative projekter, som f.eks. film – det er ligefrem smart. Folk 

som Lars Von Trier og Susanne Bier er med til at skabe et image af branchen. Der kan i nogle tilfælde 

opstå kulturelle problemer for filmværkstedet. Filmværkstedet ønsker at vise forskellige produktioner 

på alverdens filmfestivaler og skal derfor også tænke på, at man ikke støder folk. Det er for eksempel 

ikke hensigtsmæssigt at vise en kvindenedgørende film til et publikum, der bifalder ligestilling. 

T – (Technological) De teknologiske forhold har også stor betydning for Odense Filmværksted. Det er 

et must for filmværkstedet at have, om ikke det nyeste, så nyt og brugbart teknisk udstyr, det drejer 

sig både om redigerings-, produktions- og filmeudstyr, både for at sikre kvaliteten af produktet og en 

glad bruger. Der er ingen, der gider arbejde med forældet og ubrugbart udstyr. 

19 

Erfaret ved fremmøde til workshop d. 28. maj. 

20 

International Markedsføring, s. 137. 

2121 

Jf. bilag 3 – Regnskab. 

22 

Fortalt af Rune Aavang Jensen, fortalt d. 27. maj i forbindelse med besøg på OFV. 



Til at opsummere og konkludere både den interne og den eksterne situation har vi valgt at bruge 

SWOT-modellen23 , da den giver os et dejligt overblik over hele filmværkstedets situation. 

(SWOT modellen starter på næste side.) 

23 




Intern situation 

Stærke sider Svage sider 

- Teknisk udstyr 

- Stor ekspertise blandt tilknyttede 

personer 

- Samarbejde med andre 

filmværksteder 

- God beliggenhed 

- Kvalificerede gæstevejledere 

Ekstern situation 

Muligheder Trusler 

- Stor målgruppe 

- Markedsføring 

- Samarbejdspartnere 

- God samfundsøkonomi 

- Interessen for film stiger 

- Lille kendskabsgrad 

- Svag økonomi 

- Ingen website 

- Lav position på markedet 

- Konkurrenter 

- Politisk økonomisk afhængig 

- Forringelse af 

samfundsøkonomien 

- Interessen for film falder 

- Dårlig omtale 

- Afhængig af DFI 

I forhold til den SWOT analyse Odense filmværksted24 selv har opstillet er der en del forskelle eller 

måske nærmere rettelser. Det er ikke den bedste SWOT analyse de har fået lavet og bytter flere gange 

om på ekstern og intern. 

Internt har filmværkstedet flere stærke sider. Meget af det tekniske udstyr er blevet udskriftet efter 

de er kommet til Odense25 og derfor må det være forholdsvis nyt og brugbart udstyr. Brugerne har 

også et vist standard krav til udstyret. At det er erfarne og kvalificerede folk, der er tilknyttet 

filmværkstedet, er et grundlæggende element for filmværkstedets eksistens. De gæstende vejledere 

24 

Appendix 4: Markedsføring s. 5. 

25 

Fortalt af Rune Aavang Jensen d. 27. maj i forbindelse med besøg på OFV. 



der ”underviser” til UFO´s workshops er oftest folk fra det virkelige liv 26 , hvilket giver en god 

sparring til talenterne. Samarbejdspartnere som TV2, SDU, kunstakademiet og Odense kommune 

giver filmværkstedet et godt og troværdig image. Beliggenheden er rigtig god både regionalt og 

nationalt efter de flyttede fra Haderslev til Odense, det betyder samtidig at der nu ligger et 

filmværksted i de 3 største byer i Danmark – København, Århus og Odense27 . 

Filmværkstedet har som sådan ikke mange svage sider. Lille kendskabsgrad28 , ingen website, lav 

position på markedet og svag økonomi hænger egentlig sammen. Når der ikke er mange penge, eller 

nogen penge overhovedet, til markedsføring resultere det i lille kendskabsgrad. Den lille 

kendskabsgrad giver en svag position på markedet. Hvordan skal befolkningen høre om dem, når de 

ikke er at se i landskabet? Det er heller ikke professionelt, ikke at have en fungerende hjemmeside. 

Eksternt har filmværkstedet faktisk mange muligheder. Det vigtigste for dem er, at få omtale og 

markedsføring. Selvfølgelig koster det penge, men al markedsføring er ikke dyr. Steder som 

Facebook29 og YouTube30 er gratis online medier der i stor stil benyttes jævnligt31 af deres målgruppe. 

Deres primære og sekundære målgruppe er faktisk rimelig stor på hele 64.000 personer32 . OFV har 

mange gode samarbejdspartnere og kunne sagtens få flere. De kunne f.eks. samarbejde om events eller 

happenings, der så også ville fremme kendskabsgraden. 

Det er en mulighed for OFV hvis der i Danmark generelt en god stabil økonomi. Det betyder at de 

talenter, der har lysten til at producere film, har større chance for at skrabe pengene sammen eller at 

låne dem i banken. Til sidst er det en stor mulighed for dem, hvis interessen for filmproduktionen 

stiger. 

Trusler har et filmværksted jo altid – også OFV. Konkurrenter har OFV ikke mange af, men de er der 

i form af Århus Filmvirksomhed og Københavns Filmværksted. Derudover kan man godt 

argumentere for at diverse filmhøjskoler, produktionsskoler mm er konkurrenter bare ikke direkte. I 

og med deres hovedindtægt kommer fra politisk styrede institutioner33 , kan de blive meget sårbare. 

Politikerne kan fra år til år ændre støttens beløb til OFV. 

Det vil være en klar trussel hvis interessen for film falder, det vil medfører mindre ansøgere til støtten 

og sandsynligvis færre produktioner. Samme resultat vil forekomme hvis samfundsøkonomien 

forringes. En klar trussel er selvfølgelig dårlig omtale. Det vil skade filmværkstedets image og det er 

altid svært at rette helt op igen. 

For at analysere konkurrencesituationen på markedet har vi valgt at benytte den meget anvendte 

analysemodel Porter´s Five Forces34 , der undersøger de 4 vigtigste områder der påvirker den 

26 

Erfaret ved fremmøde til workshop d. 28. maj. 

27 


28 

Jf. bilag 1 – Resultat af spørgeskema 

29 

www.facebook.com. 

30 

www.youtube.com. 

31 

Jf. bilag 1 – Resultat af spørgeskemaer. 

32 

Jf. bilag 4 ‐ Gallup Kompas, punkt 1.1. 

33 

Jf. bilag 3 – Regnskab. 

34 




egentlige konkurrencesituation på markedet – Potentielle udbydere, køberne, substituerende 

produkter og leverandører. 

Vi ville også gerne have brugt både Bostonmodellen 35 og et positioneringskort 36 der begge analysere 

og visuelt viser filmværkstedets konkurrencesituation på markedet. Der skal i begge modeller være en 

hvis baggrundsviden om konkurrenterne til, hvilket ikke har været muligt for os at indsamle, da vi 

har valgt at prioritere vores tid anderledes. 

35 


36 




Marketing Mix 

Vi har taget udgangspunkt i, at OFV er en service virksomhed, og vil derfor benytte de 7 p´er37 . 

Modellen er en tilknytning til de 4 p´er38 og bruges når, der som her, er tale om en service 

virksomhed. Vi bruger modellen for at få et overblik over deres nuværende markedsføringsmæssige 

situation. 

Produkt: Filmværkstedet tilbyder lån af redigeringsudstyr, lys, lokaler, green screen, optageudstyr og 

vejledning. 

Pris: Det koster ikke penge at låne redigeringsudstyr, lys, lokaler, green screen og optageudstyr, men 

det kræver, at det projekt man vil have på benene, bliver tildelt støtte. Udover den støtte man tildeles 

skal resten af projektet selv finansieres. Hvis man er medlem af UFO, kan man for 100 kr. om året 

bruge alt overnævnte. 

Place: Filmværkstedet ligger i Odense C. Dejligt centralt i Danmark. 

Promotion: Filmværkstedet har pt. ikke rigtig noget markedsføring. Der hænger et par posters på 

Syddansk Universitet i Odense, og der bliver sendt et par pressemeddelelser ud engang imellem, men 

det er det. Den manglende markedsføring er lig med lille kendskabsgrad39 . 

Personale: OFV har 3 fuldtidsansatte og en deltids ansat. Derudover har de tilknyttet en bogholder 

der kommer en gang om ugen, en rengøringsassistent der kommer et par gange om ugen og en IT 

mand på tilkaldebasis. Derudover har de diverse løst ansatte, der kommer når der er behov for dem - 

klippere, teknikere osv. 40 . 

Physical: Bygningen og lokalerne der huser OFV i er meget gamle og trænger til omfattende 

renovering. De gamle bygninger passer dog godt til filmværkstedet, da både deres primære og 

sekundære målgruppe er folk med en historie, så er det jo meget nærliggende, at deres lokaler er 

gamle og derved ville have en masse historier at fortælle, hvis de jo kunne tale. De giver en god 

harmoni. Indvendigt kunne man dog godt trænge til et ansigtsløft. 

Processoer: De servicerer deres ”kunder” individuelt og både i de fysiske lokaler, per telefon og per email. 

Differentiering 

Det er en fordel for markedsføringen, hvis der et forhold, hvis der er en eller flere faktorer for OFV, 

hvor de kan differentierer41 sig i forhold til konkurrenterne så de kan øge efterspørgslen af netop 

deres produkter frem for andre værksteders. Og det er der. Vi kan i kampagnen for OFV fremhæve, at 

37 

International Markedsføring, s 515. 

38 

International Markedsføring, s 18. 

39 

Jf. bilag 1‐ Resultat af spørgeskema. 

40 

Jf. bilag 2 – E‐mail fra Rune Aavang Jensen. 

41 

International Markedsføring, Differentiering 13, s. 368 



de skiller sig ud i forhold til andre værksteder ved mere at være et filmværksted, der tilbyder 

vidensdeling og netværksopbygning 42 og ikke kun udlån af udstyr. På den måde kommer de til at stå 

stærkere i konkurrencen om talenterne. 

Målgruppe 

Til at definere målgruppen for henholdsvis OFV og UFO har vi valg at se på følgende 4 

segmenteringskriterier 43 : de geografiske, de demografiske, de psykografiske og de adfærdsmæssige. 

Dette har vi valgt, både fordi vi synes, det er en relevant måde at få tegnet et billede af målgruppen 

på, og derudover er det også en meget anvendt metode til at definere målgrupper på i et B2C- 

marked(business to consumer). 

Desuden har vi brugt Gallup kompas, som er et program, der ud fra valgte kriterier opstiller 

målgruppens størrelse, til at undersøge målgruppens størrelse, og om de er moderne, traditionelle, 

individ- eller fællesskabsorienterede. 

Segmentering af Odense Filmværksteds målgruppe: 

Geografiske forhold: 

Den primære målgruppes geografiske område er region Syddanmark. 

Demografiske forhold: 

Den primære målgruppe er unge mellem 16 og 30 år, i særdeleshed dem mellem 18 og 2544 , og af 

begge køn. Den familiære baggrund har intet at sige, det kan både være folk der bor alene eller har 

partner og børn. Da en filmproduktion ofte koster mere end den støtte man får fra OFV, og man så 

selv skal betale, er det forholdsvis vigtigt med en stabil økonomi. 

Den sekundære målgruppe har OFV selv defineret, som alle ”mennesker med en god historie og 

visionerne til at få dem filmatiseret” 45 . 

Målgruppen har på baggrund af alder og geografisk område, ifølge gallup en størrelse på 64.00046 . 

Psykografiske forhold: 

Den vigtigste faktor her er, at målgruppen er meget film interesseret og har en eller anden form for 

erfaring indenfor filmverden. De ønsker at lære og udvikle sig og med tiden kunne arbejde 

professionelt indenfor filmbranchen47 . 

De er kreative og fantasifulde48 , og har modet og lysten til at føre deres visioner ud i livet49 . De er 

42 

Eksamensprojekt opgave, appendix 4: Markedsføringsplan, s. 2 

43 

International markedsføring side 356. 

44 

Appendix 4 – Markedsføringsplan for Odense Filmværksted side 6, pkt. 6.1. 

45 

Appendix 4 – Markedsføringsplan for Odense Filmværksted, side 6, pkt. 6.2. 

46 

Jf. bilag 4 ‐ Gallup kompas, pkt. 1.1. 

47 

Appendix 4 – Markedsføringsplan, s. 6, pkt. 6.2. 

48 


49 




villige til at bruge den tid det tager og arbejde hårdt for at nå deres mål. 

Derudover kan det også være professionelle, der ønsker at prøve kortfilmsgenren af50 eller få ny viden 

indenfor branchen. 

De er meget kulturelle og kunstneriske og befinder sig i alle mulige forskellige miljøer. 

Adfærdsmæssige: 

Da målgruppen er kreativ og filminteresseret ser de mange film for at få inspiration og for at følge 

med i, hvad der er oppe i tiden. De interesserer sig for de mere virkelige genrer indenfor film, f.eks. 

dokumentarfilm og kortfilm. Desuden bruger de også internettet til at holde sig opdateret51 . 

De er gode til computere og den teknik der ligger bagved en filmproduktion. 

Segmentering af UFO´s målgruppe: 

Geografiske forhold: 

De geografiske forhold for OFV og UFO er de samme, region Syddanmark. 

Demografiske forhold: 

Målgruppen for UFO er yngre end for OFV, her er det kun de 18-25 årige der er i fokus52 . Vi mener 

ikke, der er andre demografiske forhold, der er relevante i forhold til UFO, da det kun koster 100 kr. 

om året at være medlem53 , spiller økonomi ikke nogen rolle. Desuden er UFO på nuværende 

tidspunkt kun til i forbindelse med workshops, og med ca. 10 workshops om året54 er det heller ikke 

så tidskrævende, at der skal tages forbehold i forbindelse med arbejde og uddannelse. 

Målgruppestørrelsen på baggrund af alder og geografi er lige så stor som for OFV55 . 

Psykografiske forhold: 

Målgruppen er filminteresserede der gerne vil lære om filmbranchen og om nogle ad de forskellige 

tekniker, man anvender i en filmproduktion56 . Desuden vil de gerne skabe et netværk med andre, der 

har samme interesse som dem selv. De vil gerne prøve deres evner af og måske endda med tiden 

komme til at arbejde professionelt indenfor filmbranchen. 

Adfærdsmæssige forhold: 

Målgruppen her er meget lig den for OFV. De interesserer sig for film57 , og ser derfor mange. De 

bruger internettet dagligt, både til sjov, og for at holde sig opdateret58 . 

50 

Appendix 4 – Markedsføringsplan, s. 6, pkt. 6.2. 

51 


52 


53 

Appendix 6 – UFO og FUN, side 1 

54 

Appendix 6 – UFO og FUN, side 1. 

55 


56 

Fortalt af UFO medlemmer til workshop d. 28. Maj. 

57 


58 

Jf. bilag 1 – Resultat af spørgeskema 





Kommunikationsstrategi 

Vi har udviklet en effektiv kommunikationsplan. Det er en proces, hvor vi laver 

kommunikationsmål, designer budskab og vælger kommunikationskanaler. 

Kommunikationsmål 

Vores mål med kampagnen er at øge kendskabet til OFV. OFV skal finde og udvikle det særlige 

filmiske talent med det formål at styrke den danske filmkultur 59 . 

Særligt ønsker vi at få fat i den unge målgruppe af filmtalenter fra forskellige miljøer i region 

Syddanmark. 

Det er ofte en mental proces at fange en målgruppe, derfor skal vi udvikle den rette kommunikation, 

som vil skabe interesse fra målgruppen. 

Til at vurdere vores kommunikationsplanlægning har vi anvendt forskellige 

kommunikationsmodeller sat op mod hinanden 60 , da vi så bedre kan vurdere, hvordan 

kommunikationen skal forløbe. 

AIDA over kampagne kommunikation og effekthierakimodellen 

Ved at anvende AIDA over kampagne kommunikation og effekthierakimodellen 

skabes en synergieffekt 61 , der forbedrer det endelige resultat. 

(Modellen starter på næste side) 

59 

Jf. bilag 5 ‐ Resultatkontrakt, Det Danske videoværksted 2007‐2010 

60 

International Markedsføring s. 594‐596. 

61 

International Markedsføring, Effekthierarkimodellen s 595. 



Stadier i 

opfattelses 

Processen 

AIDA Effekthierakimodel- 

Len 

Kognitiv Attention Opmærksomhed 

Affektiv Interest 

Desire 

Kendskab 

Holdning 

Præference 

Overbevisning 

Kampagnen 

Vi skal fange målgruppens 

opmærksomhed med tydelige 

og gentagne reklamer, hvor vi 

fortæller kortfattet om OFV 

med nogle simple budskaber 

Overgå konkurrenterne ved at 

beskrive særlige værdier og 

kvaliteter vi kan fremhæve 

ved OFV(EPS) 62 og for at 

overbevise interesserede må vi 

bruge 

kommunikationsparameter 

der når ud til målgruppen. 

Adfærd Action Køb Fastholde interesserede, bl.a. 

ved udsending af nyhedsbrev, 

spændende workshops mm. 

AIDA: 

Vi vil slå på de værdier, der fanger målgruppens opmærksomhed. Filmudvikling er emotionelt, 

kunstnerisk og visuelt, derfor vil vores budskaber være følelsesbetonede. 

Dernæst for at fastholde interessen, vil vi fortælle om de materielle fordele ved at være tilknyttet 

OVF og give de nødvendige oplysninger, som en kommende støttesøgende som minimum vil ønske at 

læse inden beslutningen om at kontakte OFV. 

62 

International Markedsføring, EPS, s. 375. 



Effekthierakimodellen: 

Effekthierakimodellen63 er særlig velegnet at anvende til udvikling af målrettet kommunikation, da 

den tager hensyn til, at det kræver en stor involvering at blive tilknyttet OFV. Ud fra den model kan 

vi udlede, at vi i starten af kommunikationen skal komme med korte budskaber, der gentages ofte for 

at fange målgruppens opmærksomhed for OFV, da vi ud fra målgruppeanalysen64 ved, at det er et 

forholdsvis ukendt sted. Jo oftere en reklame for stedet ses, jo mere printer OFV sig ind i deres 

hukommelse. Dernæst kan vi fremhæve de unikke egenskaber også kaldet et ESP65 ved at de ønsker at 

adskille sig fra konkurrenterne ved at være et særligt vidensdeling- og netværksskabendefilmværksted. 

Videre vil vi fremhæve deres kvaliteter, så som kompetente vejledere, kvalitetsudstyr, 

netværk m. m. Gerne så man udtrykker bedre muligheder end de konkurrerende filmværksteder og 

derved differentierer sig. Vi skal kommunikere overbevisende, så et nyt talent kunne ønske at blive 

medlem. Til det må vi anvende kommunikationsparametre, der når ud til målgruppen. 

Creative Brief: 

Med Creative Brief kommer vi tættere ind på det egentlige budskab og får differentieret 

filmværkstedet og fastlagt muligheder i forhold til konkurrenterne. Dermed kan vi give den kreative 

udvikling et springbræt videre. 

Hvis jeg: vælger at blive tilknyttet OFV eller blive medlem af UFO 

Frem for: Badstuen 66 

Så får jeg: Mulighed for at udvikle mit talent, lave film og dygtiggøre mig til evt. at søge ind på Den 

Danske Filmskole67 . 

Fordi: Jeg får støtte, jeg kan låne filmudstyr af kvalitet, får kvalificerede vejledere og finder 

inspirerende netværk. 

63 

International Markedsføring, Effekthierarkimodellen, s. 594 

64 


65 

International Markedsføring, ESP, s. 375 

66 

Aktivitetshus i Odense ‐ http://www.badstuen.dk/ 

67 

Landets eneste statslige videregående uddannelse indenfor film‐ og tv produktion. 



EFU 

EFU modellen er en metode, hvor man opstiller en filmværksteds vigtigste egenskaber og hvilke 

fordele og udbytter der er ved disse egenskaber, dette bruger man så i sidste ende til at komme med 

nogle centrale budskaber, man kan bruge i forbindelse med en kampagne. 

Vi bruger denne model for at få opridset og overskueliggjort egenskaberne ved OFV og for at finde 

budskaber til brug i kampagnen. 

Egenskaber Fordele Udbytte Budskab 

Få vejledning og 

økonomisk støtte 

Få kompetent hjælp og 

økonomisk støtte til at 

føre dine projekter ud i 

livet 

Netværk Få kontakter du kan 

have gavn af 

Mulighed for at 

eksperimentere 

Bedre resultat 

Del dine idéer og få 

inspiration 

Lav det du brænder for Realiser dine drømme 

Lav Film 

Brug dit talent 

Følg dit hjerte 

Vi har nu ud fra EFU analysen udledt hvilke budskaber vi vil bruge. Vi vil tale til målgruppens 

følelser og vi vil skabe et positivt billede af OFV. 

Budskaber 

Vi har ved brug af EFU og Creative Brief valgt at vi vil bruge følelsesmæssige argumenter68 , som vil 

være explicit med en-sidige argumenter for at fremhæve værdier og fordele ved at blive tilknyttet af 

OFV. 

Kortfattet er det vigtigste budskab: ”Brug dit talent, følg dit hjerte, lav film.” 

Kreativt Koncept 

Da vores målgruppe er unge talenter, der bruger deres følelser, kreativitet, visuelle og kunstneriske 

evner til at finde et filmisk udtryk, vil vi ramme målgruppen ved at bevæge dem emotionelt. 

Det emotionelle vil både ligge i designet af kampagneskabelonerne og i kommunikationen, hvor vi 

taler til deres følelser ved at fremhæve, at de er talenter, der brænder for deres kunstneriske udtryk. 

68 

International Markedsføring side 598. 



Vi vil tale til deres ’hjerter’. Hvem vil ikke blive berørt af at nogle byder sig så tæt på at man 

henvender sig til ens hjerte. Filmtalenter er sensitive, de bruger af deres inderste til at skabe historier 

og film. De har evnen til indføling for at kunne skabe f.eks. et portræt eller en fortolkning af skæve 

eksistenser. Vi vil også tilbyde alle de fordele, de kunne få glæde af ved at blive tilknyttet af OFV. 

Ud fra disse overvejelser har vi valgt at bruge budskabet ” Brug dit talent, her er dit hjerte” som 

slogan. 

Det kreative koncept består af hovedpunkterne: 

Et kampagnewebsite til UFO 

Et slogan 

Et logo 



Koncept til kampagne 

Kampagne konceptet omhandler de aktiviteter, vi har valgt at benytte til at tiltrække vores 

målgruppes opmærksomhed. 

Med de aktiviteter vi har valgt til at promovere OFV og UFO, fokuserer vi på at skabe trafik til 

kampagnesitet, som er den aktivitet, der har første prioritet i vores valg af 

kommunikationsparameteret onlinemarketing69 , som vi lægger mest vægt på, da det er en 

reklameform, som er billig70 og effiktiv. Dertil benytter vi andre aktiviteter71 såsom en application på 

Facebook72 og en viral video på YouTube73 , fordi de er medier, der er meget benyttet af 

målgruppen74 . 

På Facebook skal det være muligt at tilføje en applikation, hvori OFVs nyhedsbrev kommer 

til at 

fremstå. Dette er gratis at oprette, og derfor en logisk reklameform for OFV at benytte. 

Desuden skal der laves en inspirationsvideo, der skal lægges på youTube. Det kunne f.eks. være klips 

fra forskellige af OFVs produktioner, sammen med klips der viser atmosfæren fra OFV. YouTube er et 

gratis online medie, og derfor oplagt for OFV at benytte. Godt nok skal inspirationsfilmen laves, men 

for folk, der 

arbejder med film til hverdag, kan det ikke tage lang tid at bikse en på et par minutter 

sammen. 

På baggrund af det vi ved om målgruppen ved vi, at vi skal satse på en meget opsigtsvækkende 

reklamekampagne. Vi skal skabe positiv opmærksomhed omkring OFV og få målgruppen 

til at søge 

yderligere informationer på OFVs website. Til det er vi også nød til at tage andre 

kommunikationsparametre i brug såsom de billigste traditionelle reklameformer for at nå ud til 

målgruppen. Igennem de online og offline medier vil vi annoncere for kampagnewebsitet. 

For ar reklamere yderligere for OFV kan der anmodes om pressemeddelelser og virksomhedsportræt 

i 

aviser, Filmmagasinet Ekko 75 og TV2 Fyn 76 , hvor der også kan henvises til kampagnesitet. Da OFV 

arkedsføringsøkonomi77 ikke har nogen god m 

, er det vigtigt at henvende sig til de medier, der kan 

give gratis reklame. 

Vi ville gerne have brugt Gallup Media Planner, som er et værktøj til at opstille relevante tal over det 

brugte medie, men det var ikke muligt, 

da der i Gallup Media ikke er online medier og vi ikke har 

kunne indsamle de fornødne data. 

Vi har opstillet følgende prisforslag til en meget billig markedsføring: 

Offline: 

69 International Markedsføring s. 618. 

70 iMedia, A low cost plan to elevate your brand, 

http://bb.tietgen.dk/webapps/portal/frameset.jsp?tab=courses&url=/bin/common/course.pl?course_id=_5662_1 

5.6.2008 

71 Jf. bilag 6 – promotion‐mix tabel 

72 

www.facebook.com 

73 

www.youtube.com 

74 

Se Bilag 1 ‐ Resultat af spørgeskema 

75 

www.ekkofilm.dk 

76 

www.tv2.dk 

77 

Jf. bilag 3 ‐ regnskab 



Flyers 1000 stk. 550 kr. hos www.discountprint.dk 

Plakater 50 stk. 500 kr. hos www.discountprint.dk 

Portræt til Ekko Gratis 

Online: 

Banner reklame 1000 visninger 390 kr. hos www.fyens.dk 

Portræt til Ekko Gratis 



Media flowchart 

Vi har lavet et Media flowchart 78 for at illustrere de elementer, vi vil benytte os af i den tidsperiode 

kampagnen skal løbe over. I den første del af kampagnen vil der være en annoncering såsom 

pressemeddelelser i aviser, annoncering i filmmagasinet ECCO 79 , plakater, annoncer på internettet, 

Facebook 80 og YouTube 81 med henvisning til vores kampagnesite. Vi har valgt denne strategi, da 

vores målgruppe findes i alle miljøer og er svære at målrette en konkret reklame til. Derfor vil der 

også blive delt flyvers ud på gymnasier, kunstakademi, teaterskoler m.m. 

På sitet kan man tilmelde sig OFVs nyhedsbrev. Her kan de så senere igen blive informeret om de 

aktivitet, der forløber med henblik på støttesøgning. 

AIDA over kampagnens forløb 

Attention: Ved den online og offline annoncering i begyndelsen af kampagnen bør vi nå ud til ’nye 

talenter’, som vil være nysgerrige, da det er inden for deres interesse område og derfor vil de gå ind på 

kampagnesitet. 

78 Compendium: Market Communication, kapitel 14 

79 Filmmagasinet Ecco, 1.6.2008 ‐ http://www.ekkofilm.dk/omekko.asp 

80 www.facebook.com 

81 www.youtube.com 



Interest: Igennem den stadig løbende annoncering skabes der trafik til kampagnesitet. Her vil de blive 

mødt af et mainsite, som appeller til filminteresserede og deres kunstneriske syn og derfor får de 

interesse i at undersøge sitets indhold. Her vil de opleve et attraktivt billedmateriale om UFO og OFV 

og kortfattet informativt stof, men nok til, at de vil få en viden om de muligheder, der findes på 

værkstedet. 

Desire: Det er nu vi håber at de har fået en appetitvækker og får ønsket om selv at kunne benytte sig 

af filmværkstedets muligheder. Eventuelt tilmelder de sig nyhedsbrevet og så har OFV kontakt. 

Action: Så det nu det sker, de vælger at kontakte UFO og OFV for at søge om at blive medlem eller 

modtage støtte. På sitet er der oplysninger om kontakt muligheder. 



Succeskriterier 

Vi har sendt spørgeskemaer med primært kvantitative spørgsmål 82 ud til både den primære 83 (Odense 

Fagskole) og den sekundære (folk i alderen 18-25, med en hvis interesse for film) målgruppe 84 . Vi fik 

17 svar fra den primære målgruppe, og 32 svar fra den sekundære målgruppe. Af den primære 

målgruppe var der ingen der kendte til eller havde hørt om OFV eller UFO. I den sekundære 

målgruppe havde 6 hørt om OFV og 2 om UFO. Samlet for den primære og sekundære målgruppe var 

der altså 6 ud af 49 der kendte til OFV og 2 ud af 49 der kendte til UFO. 

Denne lave kendskabsgrad er et stort problem, da mange med et talent, eller ønsket om at lære mere 

indenfor filmbranchen ikke ved at de kan benytte sig af OFV og UFO til dette, og kendskabsgraden 

skal derfor øges ved hjælp af denne kampagne. 

Da en kampagne jo skal ende ud med et målbart resultat, har vi valgt på baggrund af 

spørgeskemaerne, at opstille følgende mål: 

Kendskabsgraden skal efter kampagnen øges med 50 %, så 25 ud af 49 kender til OVF og UFO. 

UFO har mellem 20 og 25 personer til hver workshop85 , men de har plads til omkring 50 dog er de 

åbne for at der kommer flere medlemmer86 . Derfor er et mål med denne kampagne også at der skal 

komme 5-10 flere medlemmer af UFO over det næste år, så der er ca. 30 medlemmer. 

82 

Jf. bilag 1 ‐ Resultat af spørgeskema. 

83 

Jf. målgruppe s. 

84 

Jf målgruppe s. 

85 

Appendix 6 – UFO og FUN, side 1. 

86 

Fortalt af Rune Aavang Jensen i forbindelse med besøg på OFV d. 23. maj. 



Stjerneanalyse 

Stjerneanalyse 87 er en metode, hvor man for filmværkstedets vedkommende undersøger, hvad 

formålet og målet er med, i dette tilfælde, et kampagnesite, og hvilke ressourcer filmværkstedet har til 

rådighed. 

Man undersøger dog også i stjerneanalysen, hvorledes markedet ser ud i forbindelse med traditioner 

for sites, trends og i hvilken situation interessen opstår. 

Vi har valgt at benytte stjerneanalysen til at få baggrundsviden om såvel OFV, som det eksisterende 

marked. 

Purpose (formål): 

Formålet med kampagnesitet er at skabe opmærksomhed omkring OFV. Da det kun er omkring et år 

siden, Filmværkstedet flyttede fra Haderslev til Odense, skal der skabes opmærksomhed omkring det 

nye Filmværksted. 

Målet med sitets design og indhold er at ramme den yngre målgruppe, de 18 til 25-årige, som OFV 

efter flytningen ønsker at have som deres primære målgruppe88 . 

Goal (mål): 

Målet med kampagnesitet er, at OFV får en højere kendskabsgrad, især blandt den primære 

målgruppe89 , men også blandt folk, der falder udenfor målgruppen, for at få opbygget et image. 

Desuden er det også et mål at få flere til at melde sig ind i UFO. 

87 

Jf. bilag 7 ‐ Powerpoint om Stjerneanalyse 

88 

Appendix 4 – Markedsføringsplan, side 6 

89 

Jf. målgruppe s. 



Ressources: 

OFVs budget ligger på ca. 3 mio. kr. om året90 . Hoveddelen af disse indtægter er støtte fra Det Danske 

Filminstitut og Odense Kommune91 . Når udgifterne er trukket fra er der et overskud på ca. 40.000 

kr. 92 , men der er ikke på nuværende tidspunkt lavet et markedsføringsbudget, så vi kan ikke sige 

noget præcist om hvilke ressourcer der er til rådighed. 

Tradition: 

Da det ikke har været muligt at finde kampagnesites for andre filmværksteder, har vi i stedet 

undersøgt traditionen blandt filmværkstedernes websites93 . 

Både Århus Filmværksted og Københavns Filmværksteds sites er kørt i en modernistisk stil, hvor alt 

er skåret helt ind til benet. De er meget simpelt opbygget og har begge to hvid baggrund. På 

Københavns Filmværksteds site er skriften primært sort, hvor Århus Filmværksted også benytter rød. 

Før flytningen til Odense hed Filmværkstedet ”Det Danske Videoværksted (DDV), deres site94 er kørt 

i en helt anden stil end de to andre sites. Stilen her minder mere om dekonstruktivisme, med 

læsbarhed frem for læselighed. Det er det samlede kunstneriske udtryk, der er vigtigt, ikke de enkelte 

delelementer. De bruger også farver på hele siden, disse farver er lidt mørke og grumsede, hvilket 

også er et dekonstruktivistisk træk95 . 

Trend: 

Vi har undersøgt nogle forskellige kampagnesites96 for at finde ud af hvilke trends der er for sites 

rettet mod vores målgruppe. 

De kampagnesites vi fandt og valgte at bruge som inspiration var alle kørt i en dekonstruktivistisk stil, 

med mørke, grumsede farver, og nogle elementer der kan anes i baggrunden. Opbygningen på siderne 

er holdt forholdsvis enkel. 

Desuden lader det til, at det også er en trend, at placere sin menu i bunden af billedet97 frem for i 

toppen, som ellers er det mest sete på almindelige informationssites98 . 

Situation: 

Den måde hvorpå OVF og UFO på nuværende tidspunkt får markedsført sig selv, er ved at folk, der 

kender til dem, fortæller det videre, altså ved hjælp af ”fra mund til mund-metoden”, og ved hjælp af 

pressemeddelelser i forbindelse med optagelsesrunder99 . 

Den måde vi vil skabe opmærksomhed omkring OFV og UFO på er ved hjælp af vores kampagne 

website. Men for at få folk derind vil det nok være nødvendigt at reklamere for sitet, dette kan f.eks. 

90 

Jf. bilag 3 ‐ Regnskab 

91 


92 


93 

Jf. bilag 8 – Århus Filmværksted og Københavns Filmværksted 

94 

Jf. bilag 9 – Det Danske Filmværksted ‐ http://www.ddv.dk/ddv3.htm 

95 

Jf. bilag 10 ‐ Dekonstruktivisme 

96 

Jf. bilag 11 – Inspirations sites 

97 

Jf. bilag 11 – Inspirations sites 

98 

Jf. bilag 11 – Informations sites 

99 

Fortalt af Rune Aavang Jensen d. 27. maj i forbindelse med besøg på OFV: 



være i form af flyers, og plakater på målgruppe-relevante steder, for eksempel i Teatre, på gymnasier, 

biografer, kunstakademiet ol. 

Interessen kan på den måde blive skabt hvor som helst, og når man kommer hjem, i skole eller på 

arbejde, kan man gå ind på kampagnesitet og få mere information, og hvis man så bliver fanget her og 

får lyst til f.eks. at melde sig ind i UFO, kan man, når man har tid, gå videre ind på OFVs website og 

få mere og praktisk information. 

Ud fra denne research har vi fundet ud af, at vores kampagnesite skal være målrettet at give OFV og 

UFO en større kendskabsgrad blandt målgruppen. Da OFVs eneste egentlige indtægter kommer i 

form af støtte fra Det Danske Filminstitut og Odense Kommune, og OFV ikke på nuværende 

tidspunkt har noget markedsføringsbudget og desuden ikke har noget særlig stort overskud, må det 

sluttes at der ikke de store ressourcer til rådighed. Traditionerne for sites til Filmværksteder er et 

modernistisk og enkelt udtryk, dette tror vi ikke på er nok til, hurtigt at fange målgruppen og skabe 

den nødvendige interesse. Vi har derfor valgt, at bruge nogle af de trends, vi har opdaget i vores 

research, og køre kampagnesitet i en dekonstruktivistisk stil, hvor der bruges mørke farver og 

elementer, der kun kan anes. Desuden har vi benyttet metaforer og symboler, der henviser til 

filmbranchen. 

Da det er et kampagnesite, der kun skal køre i et begrænset stykke tid, vurderede vi, at det var i 

orden at bruge trends på vores site, det er jo det der netop nu er oppe i tiden100 , der fanger 

målgruppen. 

Kampagnesitet har så lidt fagligt indhold, at man kan bruge det, hvad enten man er i skole, på arbejde 

eller andet. Hvis man vil have mere dybdegående information, kan man hjemmefra via 

kampagnesitet komme til OFVs officielle site. 

100 

Jf. bilag 4 ‐ Gallup kompas (moderne, individorinteret) 



Stilart og udviklingsproces i webdesign 

Vores intentioner med designet er, at det skal henvende sig til vores målgruppe ved tale til deres 

visuelle kunstneriske øje og bevæge dem emotionelt, både ved designet og kommunikationen. For at 

sikre os, at det er tydeligt hvem sitet henvender sig til, har vi brugt nogle metaforer, såsom 

kameralinse og filmstrimmel fra filmverden101 . Vi har også en del fotomateriale fra OFV og fra en 

workshop fra UFO, hvor vi deltog. Vi har valgt at bruge stilarten, dekonstruktivisme102 , da den er 

velegnet til at designe et emotionelt udtryk med. Det er en ”mild” udgave af stilarten, men mange af 

de ved stilen kendte elementer vil tydeligt ses. Grunden til, at vi har valgt, at bruge denne stilart er 

hovedsageligt, at det er den, vi finder mest passende til vores målgruppe og produktet. Derudover 

syntes vi godt om UFOs eksisterende logo, og derfor fandt vi det logisk at lave kampagnesitet i samme 

stil som logoet, altså dekonstruktivisme. 

Farverne103 er holdt i sort, hvid og forskellige nuancer af grå, hvilket er typiske farver fra stilarten104 . 

Farverne er med til at give sitet et råt, seriøst og ungdommeligt look, det passer rigtig godt til vores 

målgruppe (se s.). 

På baggrundsbilledet, der går igen på både vores mainsite og alle vores subsites, ses lag på lag effekt. 

Bagerst er lagt flere billeder, der på forreste lag skimtes gennem utydelige ”vinduer”. Vi synes, det 

giver en flot effekt. Den grå ramme, der står i venstre side er også bygget op i lag på lag konceptet. 

Hvis man kigger efter, ser man et mønster af murværket fra indgangspartiet ved UFVs lokaler. Den 

nærmest ufærdige kant på rammen og den ødelagte og flossede tekst i rammen flyder sammen til en 

større enhed. Det hele giver et godt udtryk af den dekonstruktivistiske stilart, da det er meget typiske 

elementer105 . 

101 

Jf. Bilag 12 – Mock‐up af kampagnesite 

102 

Jf. bilag 10 ‐ Dekonstruktivisme 

103 

Jf. bilag 13 – Farvepalet 

104 

Jf. bilag 14 – Erik Østergård om dekonstruktivisme 

105 

Jf. bilag 16 – Erik Østergård om dekonstruktivisme 



Vi har valgt at bruge kendte objekter på vores sites. Vi har på mainsitet brugt en kameralinse centralt, 

hvor der løber en animation over en af OFVs kortfilm ” Laura in action”. Billedet som helhed 

associerer til, at der ved filmoptagelse anvendes enten en scene med kulisser og handling eller man 

går ud i det cirkulerende liv, ud af værkstedets rammer for at filme. Vi har brugt en mur fra OFV, 

som symboliserer værkstedets rammer eller rum. Ved at bruge murværket i rammen skaber vi en 

symbolsk sammenhæng. På et par af vores subsite har vi brugt en filmstrimmel, der også er et kendt 

og brugt element, men vi har farvet og klippet den, så den passer ind i vores design. 

Selvom stilarten er dekonstruktivisme har vi bevidst forsøgt at gøre den overskuelig og enkel. Det 

giver en større brugervenlighed. Der er en del luft på vores site som er med til at skabe rum 

fornemmelse. Det er med til at skabe atmosfæren af stemning, her er plads til at noget nyt kan opstå. 

Vi var i tvivl om to kompositioner, den her blev valgt ved koncepttest106 . 

Der er en del luft på vores site som er med til at skabe rum fornemmelse. Det er med til at skabe 

atmosfæren af stemning, her er plads til at noget nyt kan opstå, en ny film. Vi var i tvivl om to 

kompositioner, den her blev valgt ved koncepttesttest107 . 

På vores kampagnesite har vi valgt at benytte en font, der hedder 1942, hvilket er en font, vi selv har 

dowmloadet fra nettet108 . Vi valgte denne font, da vi synes den, med sine flossede bogstaver, passede 

rigtig godt til den dekonstruktivistiske stilart, men dog stadig var læselig. 

Resten af teksten på sitet er i fonten Verdana, som er en grotesk font. Denne har vi valgt at bruge, da 

det er en meget læse venlig font. En almindelig antikva font, som f.eks. Times New Roman, ville ikke 

passe til stilen. En antikva font er ellers mere læse venlig end en grotesk109 , men da der ikke er ret 

meget tekst på vores site, vurderede vi at Verdana passede godt ind. 

106 Jf. Bilag 17 – Koncepttest 

107 Jf. Bilag 17 – Koncepttest 

108 http://simplythebest.net/fonts/fonts/1942_report.html 

109 

”Design kompendium 2008”, side 34, 35, pkt. Serif vs. Sans Serif 



Vi har egentlig ikke haft den store udviklingsproces, da det endelige design kom frem i første forsøg. 

Der er selvfølgelig blevet rettet lidt og ændret hist og her, men kun småting. Som eksempler kan 

nævnes at fonttypen og størrelsen blev ændret, da det viste sig at se helt forkert ud i den rigtige 

skærmstørrelse og at den grå ramme fik lagt et ekstra lag på med murværket fra OFVs indgang for 

sammen med filmlinsen at give en symbolsk, harmonisk betydning. 

(Jf. bilag 14 for resten kampagnesitets udviklingsproces.) 

(Jf. bilag 15 for website scorecard) 

PLUS værdierne 

I plus værdierne110 kigger man på 4 områder, der er vigtige at opfylde, for at lave et spændende 

website og for at fange en ung målgruppe. Disse 4 områder handler om, hvorvidt man kan spille, om 

målgruppen kan lide siden, om den er brugervenlig og om der er noget på siden, der fokuserer på det 

sociale 

Vi har brugt denne model til at få et overblik over hvordan siden opfylder disse punkter, og på 

baggrund deraf opfylder målgruppens krav til et website. 

Playability: 

Vi har på kampagnesitet lavet en filmquiz, hvilket giver playability. De spørgsmål, der kommer til at 

fremgå i quizzen, er ikke specielt svære, eller nogen man kun kender svaret på hvis man er 

professionel inden for filmbranchen. Det er et lille sjovt spil, som giver målgruppen lyst til at 

undersøge sitet nærmere. 

Likeability: 

Det der gør, at målgruppen kan lide vores site, er det ungdommelige og spændende design111 . Der er 

flere forskellige elementer på siden, man kan undersøge. Desuden gør linsen på forsiden, at brugerne 

bliver fanget og nysgerrige efter at se den animation, der kører deri. 

Useability: 

Da menubaren hele tiden ligger i bunden, er det nemt at navigere rundt på sitet, det sagde alle 4 

testpersoner i koncepttesten også112 . Desuden forstod de fint, hvad hvert menupunkt indeholdte113 , 

derfor må vi sige, at sitet er meget brugervenligt. 

Sociability: 

Da det er et kampagnesite, har vi valgt ikke at gå så højt op i det sociale. Da sitet kun skal køre et 

begrænset stykke tid, ville det virke ulogisk at lave en blog eller et forum. 

110 http://bb.tietgen.dk/webapps/portal/frameset.jsp?tab=courses&url=/bin/common/course. 

pl?course_id=_5662_1 

111 

Jf. bilag 17 ‐ Koncepttest (spørgsmål 1 og 5) 

112 

Jf. bilag 17 ‐ koncepttest (spørgsmål 2 og 3) 

113 

Jf. bilag 17 ‐ Koncepttest (spørgsmål 2 og 3) 



Favicon 

Vi har lavet et favicon til kampagnesitet, da det er blevet et stort hit, at have et sådan på websites, det 

er med til at give en filmværksted/forening eller andet en hvis genkendelighed. 

Som favicon på websitet har vi valgt at bruge bogstaverne UFO, som jo er forkortelsen for 

Underground Filmmakers Odense. Da de i forvejen selv bruger forkortelsen UFO som logo, virkede 

det naturligt også at bruge det som favicon. F’et er løftet højere op end de to andre bogstaver, da det 

også er den opstilling, bogstaverne har i logoet. Vi har brugt farverne sort og hvid, så det passer til 

kampagnesitet, hvor baggrundsfarven primært er sort, og skriften er hvid. Vi har benyttet fonten 

”Agency FB”, som er en grotesk font, da den font der er brugt i UFOs logo, flød sammen og blev 

utydelig, når den blev formindsket så meget. 



Koncepttest 

For at få en idé om hvorvidt vores design og opbygning af website rammer målgruppen valgte vi at 

tage 4 testpersoner, fra målgruppen og lave koncepttest på. 

De spørgsmål vi valgte at stille dem er følgende: 

Hvad er dit første indtryk af sitet? 

Hvad ville du klikke på først? 

Hvilke muligheder tror du, du har på sitet? 

Hvad tror du formålet med sitet er? 

Hvem mener du det henvender sig til? 

Mener du der er for meget luft i toppen, skal siden rykkes op? 

Hvad er dit overordnede indtryk af sitet? 

Hvad kunne evt. laves anderledes for at gøre det bedre? 

Har du noget du vil tilføje? 

Det samlede første indtryk var rigtig godt. De synes, at vi havde et fedt design, og at det ville ramme 

en ung målgruppe. Alle testpersonerne synes, at det var nemt at finde ud af navigationen på sitet, og 

de vidste, hvilke muligheder de havde, under menupunkterne. På spørgsmålet om hvad de ville 

trykke på først, svarede flere af testpersonerne at, hvis der kom en hånd frem, ville de nok til at starte 

med prøve at trykke på linsen på forsiden. De havde ikke nogen klar forestilling om, hvad der skulle 

ske, men de ville gøre det for at se, om der ville ske noget sjovt. 

Den animation vi havde til at starte med, havde ikke noget egentligt at gøre med UFO eller OFV. En 

af testpersonerne foreslog (Testperson nr. ?, Søren), at det kunne være smart, hvis det var klips fra 

nogle af de film, der blev lavet ude på værkstedet. Han sagde desuden, at de så kunne være smart, hvis 

man kunne trykke på linsen, når et klip var der, og man så kunne komme videre ind og se filmen. 

Vi tog det til os, at det skulle være klips fra OFVs film, der skulle køre i linsen, men vi blev efter 

overvejelse enige om at det ville virke forvirrende, hvis det også skulle fungere som en knap. Hvis vi 

havde tid til at lave et fuldt funktionelt website, skulle det være klips fra flere forskellige af de nyeste 

film der skulle køre i linsen. Testpersonerne sagde desuden, at animationen skulle starte og køre lidt 

hurtigere, og så ville det være svært at ramme præcist den film, man gerne ville se. 



På spørgsmålet om der var for meget luft i toppen, svarede halvdelen, at de synes der var for meget 

luft, og halvdelen at det var bedst med meget luft i toppen. Vi satte os derfor ned og vurderede og 

diskuterede frem og tilbage, og blev enige om at vi også bedst kunne lide sitet med meget luft i 

toppen. Når vi rykkede siden, og virkede sidenskomposition og proportioner helt forkerte. 



Logo 

Wally Olins 

Til kort og præcist at forklare den visuelle identitet vi har valgt at lave for OFV og UFO, har vi valgt 

at benytte de af Wally Olins teorier til en visuel identitet 114 som vi synes var mest relevant i denne 

forbindelse. 

The Externaly focused identity – corporate branding: 

Vores visuelle identitet er rettet mod det eksterne publikum115 . Vi skal ramme målgruppen, både den 

primære og den sekundære. Den visuelle identitet skal i forbindelse med kampagnesitet bruges til at 

markedsføre OFV med særligt fokus på UFO, og til at differentiere dem fra Danmarks andre 

filmværksteder. 

Structures: 

Da vi skal markedsføre OFV, men med særligt henblik på UFO, har vi valgt at den visuelle identitet 

skal være endorsed116 . UFO har sit eget logo, men på kampagnesitet skal både UFO og OFV´s logo 

fremgå. Dette er især vigtigt, da UFO på nuværende tidspunkt kun eksisterer på baggrund af OFV. 

Selvom vi har valgt at den visuelle identitet i forbindelse med denne kampagne er rettet mod at få det 

eksterne publikums opmærksomhed og fremhæve uddannelsen i forhold til konkurrenter, vil 

identiteten også påvirke andre, både internt og eksternt. 

Det vigtige med identiteten er at give OFV og UFO et seriøst men sjovt og kreativt image. Men hvis 

dette image ikke bibeholdes efter kampagnen er endt, har det været til ingen verdens nytte. Derfor 

mener vi, at den visuelle identitet skal skinne igennem i alle områder. De værende lokaler, 

materialer, reklamer osv. 

Dette vil naturligvis kræve nogle ressourcer at gennemføre, men i sidste ende vil det være en fordel 

da det vil give et meget stærkt og sammenhængende billede af filmværkstedet. 

Navnetype 

Den navnetype, vi bruger, er ”descriptive name”- typen117 . Dette kommer først og fremmest af, at vi 

ikke har ændret på navnet. OFV er ikke kommet med noget ønske om navneforandring, og er ganske 

114 ”The new guide to identity” – Wally Olins 

2 ”The new guide to identity” – Wally Olins side 16 

3 ”The new guide to identity” – Wally Olins, side 22 

117 

”The new guide to identity” – Wolly Olins, side 56 



godt tilfreds med ”Filmværksted”-delen, hvis noget skulle ændres, skulle det være ”Odense”, men for 

at opnå støtte fra kommunen, skal det indgå i navnet 118 . 

Udviklingsproces 

Vi vil her vise de forskellige logoforslag vi har arbejdet med, og udviklingen i det endelige logo 

Til at starte med prøvede vi med en dekonstruktivistisk 119 stil, som UFO´s logo også har. Men vores 

vurdering var, at de to logoer kom til at minde for meget om hinanden, og det derfor ville være svært 

at skelne mellem de to, som jo er to forskellige ting. Herefter tænkte vi over, hvad der blev sagt til 

projekt introduktionsmødet. Her sagde kunden, at de gerne ville have OFV sitet i en mere 

modernistisk120 stil, i nogle neutrale farver, så film kom i fokus121 . 

Derfor lavede vi nogle forskellige logoforslag i med grotesk font. På trods af at det skulle være et 

modernistisk logo, skulle det heller ikke være kedeligt. Vi endte med at vælge logoet nederst i venstre 

hjørne, med det skæve Æ, da vi synes de andre alligevel blev for neutrale, og vi var bange for at det 

måske ikke ville tiltrække opmærksomhed eller blive husket. 

En måde at gøre et logo mere spændende på er at twiste et enkelt bogstav122 , for eksempel spejlvende 

et bogstav, bruge en prik som stregen i et A, eller lignende. Men hvis man twister et bogstav skal det 

gøres tydeligt, at det er med vilje, vi valgte derfor i det endelige logo (se herunder) at løfte Æ’et lidt 

højere op end de andre bogstaver for at give det den tydelighed. 

118 


119 

Jf. bilag 10 – Dekonstruktivisme. 

120 

Jf. bilag 18 – Modernisme. 

121 

Fortalt af Rune Aagård Jensen d. 23. maj i forbindelse med udlevering af eksamens opgave. 

122 Designkompendiet. 



Farver 

Da kunden ønskede et website i modernistisk stil, med neutrale farver, i stil med Århus Filmværksted 

og Københavns Filmværksteds websites123 , synes vi at det mest naturlige for at logoet skulle passe ind 

i denne stil, var at holde logoet i sort og hvid. 

Skrifttype 

Den font vi har brugt hedder ”Agancy FB” og er en grotesk font, altså sans serif. Den har vi valgt fordi 

det er en meget enkel font, den er let læselig, og uden pynt, derfor passer den godt til et modernistisk 

design. 

Checkpoints by logo design 

I undervisningen har vi gennemgået nogle krav, man skal overveje når man designer et logo, og som 

logoer helst skal overholde for at blive succesfulde. Vi vil her, med hjælp fra checkpoints by logo 

design124 , se på om vores logo til OFV opfylder kravene. 

Vores logo ser godt ud i både stor og lille størrelse. 

Logoet er klassisk og stilrent. Det passer til den modernistiske stil. 

Det passer til alle medier. Det kan både bruges i papirs tryk, på websites og til tryk på merchandise. 

For at vise at det kan lade sig gøre, har vi vist logoet trykt på en T-shirt125 . 

OFV har givet udtryk for at både deres logo og website skal være i modernistisk stil126 . Hvis man 

samtidig ser på de Århus Filmværksted127 og Københavns Filmværksted128 er deres logoer og websites 

også meget enkle og stilrene. Så derfor må det afspejle filmværkstedet rigtig godt. 

Vores logo er meget simpelt og let læseligt. 

Logoet er ikke ligefrem unikt. Det er meget almindeligt at bruge navnetræk, så derfor skilder det sig 

ikke ud fra mængden. 

123 

Jf. stjerneanalyse eller Jf. bilag 8 – Århus Filmværksted og Københavns Filmværksted. 

124 

Designkompendiet, Rene Birkholm, s. 3. 

125 

Jf. bilag 19 – Logotryk. 

126 

Fortalt af Rune Aavang jensen d. 27 maj i forbindelse med besøg på OFV. 

127 

Jf. bilag 20 – Konkurrenternes logo 

128 

Jf. bilag 20 – Konkurrenternes logo 



Nyhedsbrevet 

Vi har lavet et nyhedsbrev i XHTML til Odense Filmværksted, hvor vi har defineret layoutet med 

CSS. 

Vi har her valgt et meget enkelt modernistisk129 design og trods enkeltheden anvender vi stort set alle 

de kendte karakteristika. 

Et modernistisk layout er karakteristisk ved kontrast, enkelthed, gentagelse, vertikale og horisontale 

linier, Grotesk/ sans-serif som foretrukne typografi, klare margener, opdeling af rum i harmoniske 

dele, meget luft, klar adskillelse mellem tekst og illustrationer, stor vægt på at elementer på fladen 

flugter, Sort/ hvid/ grå samt signalfarver anvendes og grundformerne cirklen, firkanten og trekanten 

benyttes. 

Vi har her valgt et meget enkelt modernistisk design og trods enkeltheden anvender vi stort set alle 

de overnævnte karakteristika. 

Nyhedsbrevets tekst er skrevet med fonttypen Verdana, som er sans-serif og er en fonttype der er 

meget læsbar og særlig anvendelig til web. Det er en åben skrifttype og farven er almindelig sort. 

Farverne i nyhedsbrevet er sort, hvid og stærk rød. Vi har benyttet en central firkanten til 

informationsstoffet med det navnetræk som vi har lavet som logo øverst 

Vi har valgt dette enkle design, da OFV ytrede ønske om at deres næste hjemmeside skulle være 

meget enkel, et modernistisk design.. 

129 

Jf. bilag 18 – Modernisme. 



Systemudviklingsmodel 

I begyndelsen af projektet snakkede vi om, hvilken systemudviklingsmodel 130 der er mest 

hensigtsmæssig at anvende til at udvikle vores projekt. 

Waterfall metode er den ældste systemudviklingsmetode. Dens udgangspunkt er, at tingene skal gøres 

i faser. En fase slutter med en godkendt dokumentation, og derefter starter den næste fase. En af 

grundene til vi ikke vælger den model, er at design og udvikling ikke kan ændres efter 

projekteringsfasen, så målet skal være meget klarlagt fra starten. Sammenligningen med vandfaldet 

kommer fra: når vandet er over kanten, kan du ikke få det til at gå op - du kan ikke gå baglæns. Det 

er en ulempe. 

Vi blev enige om at Waterfall metoden er for begrænsende, så vi har valgt prototyping. 

Prototyping modellen er god til ændringer. Selve udviklingen sker trinvis og der holdes reviews 

regelmæssigt. Kunden er måske ikke klar over specifikke detaljer, så ændringer kan ske i sidste minut. 

På møderne diskutere udviklerne og kunden projektets udvikling og hvordan kunden ønsker det skal 

fungere. 

Prototyping: 

1. Prototypingen starter med at vi fastlægger nogle krav. 

2. Der bliver lavet en grundig analyse af hvad kunden ønsker, her Odense Filmværksted. 

2. Design og formatering af input og output data udvikles, arbejdsmodeller udvikles. 

3. Klienten, kunden ser modellerne og giver feedback, måske skal der ændres, bygges 

nyt. 

4. Funktionalitet af prototypen vises, måske nye prototyper integreres 

5. Test og installation. 

Modellen har fem værdier: Kommunikation, enkelthed, feedback, mod og ydmyghed. 

Use case 

For at give et overblik over mulighederne og opbygningen af vores kampagnesite131 , har vi valgt at 

bruge et use case diagram132 og endvidere uddybe det ved hjælp af happy-day- og bad-day scenarier. 

130 

Jf. bilag 21 – Prototypingmodel 

131 

Jf. bilag 22 ‐ Sitemap 

132 

Object‐Oriented System Development, afsnit 6 



Use case diagram 

Scenarier: 

Vi synes alle site er meget relevante, men vil kun kort beskrive de mest relevante i forhold til både 

badday- og happydayscenarier. Det vil selvfølgelig være i forhold til vores målgruppe – unge mellem 

18- 25 år. 

Brugeren har flere muligheder på mainsitet. Brugeren kan se billedeshowet der kører i linsen eller 

brugeren kan trykke på knapperne i menubaren og derved komme til den valgte subsite. I menubaren 

ligger følgende knapper: Odense Filmværksted, Om Ufo, Film, Film nyt, nyhedsbrev og filmqiuz. 

På sitet Film kan brugeren se forskellige filmproduktioner af medlemmer fra UFO. 

Sitet Film nyt rummer alt det nyeste der er interessant at vide for en filmfanatiker. Der er nyheder 

om alt fra den nyest udviklede teknologi, til historier fra filmfestivaler og om kendte skuespillere, 

instruktører mm. Det hele er selvfølgelig på et seriøst plan. 

Sitet Filmquiz indeholder meget logisk en filmquiz. Der vil blive stillet forskellige spørgsmål inden 

for filmbranchen, dog kun med dansk fokus. 

Mainsite: 

”Happy-day scenarie ” 

Brugerens opmærksomhed fanges af vores billedshow. Brugeren trykker på en af knapperne i 

menubaren. 

”Bad-day scenarie” 



Brugeren finder siden kedelig og går væk fra den igen. Brugeren kan ikke finde menubaren der ligger 

i bunden frem for i toppen eller i venstre side som oftest. Brugeren trykker på linsen og tror der sker 

noget. 

Film: 

”Happy-day scenarie” 

Brugeren trykker på den film der ønskes vist i den store boks. 


Der er ikke noget bad-day scenarie for vores målgruppe. 

Film nyt: 


Brugeren læser her kort om den enkelte nyhed og trykker herefter på linket, som er billede og tekst, 

for at se nyheden i stor. 


Brugeren trykker på linket der åbner op i et nyt vindue og bliver på den nye side. 

Filmquiz: 


Brugeren trykker på det rigtige svar og spørgsmål er besvaret, og man kommer videre til næste 

spørgsmål. Til sidst får man sit resultat. 


Brugeren bliver forvirret over der ikke er en tilbage knap og man kan kun tage quizzen en gang pr. 

besøg. 



Klassediagram 

Til vores kampagnesite skal vi have et startScript, der bruges til at loade menuen siderne ind, til at 

bestemme hvad der sker når man trykker på knapperne og til at skifte indholdet af siden. 

Vi skal desuden have et menu script, der bruges til at loade XML ind i menuen, og til at sige hvad der 

sker når man har trykket på en knap. 

Vi skal have et tekstOdense script, der loader tekst ind på Odense Filmværksted siden, og en funktion 

der siger hvad der skal gøres af den loadede tekst. Det samme skal vi have til et tekstUFO script, der 

så hænger sammen med om UFO siden. 

Til at loade en video ind, skal vi have et filmLoader scripts, der udover at loade, også skal fortælle 

hvad der skal ske, når man trykker på henholdsvis play, pause eller stop knapperne. 



Kodeeksempler 

Vi vil her vise og forklare 2 stykker kode fra vores kampagnesites’ scribts. 

Kodeeksempel #1 – menu.as 

private function xmlLoaded(evtObj:Event) //vi lytter til hvornår XMLen er loaded 

{ 

resultat = new XML(evtObj.target.data); /* XMLen bliver lagt ind i resultat, evtObj er alt det 

der sker når XMLen loades ind, target er XML 

filen og data tager det data der ligger i XMLen */ 

trace(resultat); //tracer for at se om XMLen bliver loaded ind 

var i:int=1; // i er en integer, et tal, og det starter ved 1 

for each (var property:XML in resultat.minKnap) /*en lykke, bestemmer hvad XMLen skal 

bruges til, og vi siger at fra XMLen skal vi 

bruge det der står i minKnap*/ 

{ 

this["knap"+i+"_mc"].text_txt.text=property.@title; /*lykken siger til først knap1_mc, at der i 

text_txt -feltet skal lægges tekst ind, 

den skal have en værdi, som er det 

er i XML-filen hedder title, lykken gør 

det samme igennem alle 

knapperne, da i tæller en op for hver 

gang lykken køres igennem*/ 

this["knap"+i+"_mc"].useHandCursor=true; // siger at der skal bruges en hånd som cursor på 

knappen 

this["knap"+i+"_mc"].buttonMode=true; // fortæller at det her er en knap 

this["knap"+i+"_mc"].addEventListener(MouseEvent.MOUSE_UP, buttonUpHandler); 

/*vi fortæller at der skal ske noget når man 

har klikket på knappen og laver en 

buttonUpHandler, som skal bruges senere i 

scriptet til at fortælle hvad der skal ske*/ 



this["knap"+i+"_mc"].url1 = property.@url1; /*knapperne får tildelt en SWF url, som 

fortæller hvilken SWF fil der hører til hvilken 

knap*/ 

i++; // her fortæller vi at i skal tælle en op hver gang lykken køres igennem 

myFilenamesArr.push(property.@url1); /*vi lægger filnavnene ind i myFilenamesArr 

Arrayet, som vi bruger i startScript*/ 

} 

this.sambinderen.loadSWFFiles(myFilenamesArr); /*sambinderen er den der binder 

menu.as sammen med startScript.as*/ 

trace("hello"); 

} 

kodeeksempel #2 – filmLoader.as 

. 

. 

. 

public function filmLoader() 

{//constructor, der viser det der skal vises på skærmen når man åbner siden 

myNetConnection = new NetConnection(); /*vi laver en myNetConnection, som er en netConnection 

variabel*/ 

myNetConnection.connect(null); /*vi siger at der ikke er nogen kontakt til nettet, da det kun er på 

disken 

filmen skal spilles*/ 

myNetStream = new NetStream(myNetConnection); /*vi laver myNetStream, som er en netStream 

variabel*/ 

myVideo = new Video(); /*vi laver myVideo, som er en video variabel*/ 

. 

. 

. 

} 



. 

. 

. 

private function startHandler (event:MouseEvent) /*da vi definerede knapperne, lavede vi en handler 

til 

hver, startHandler siger hvad der skal ske, 

når man 

trykker på start_btn*/ 

{ 

if (foerste == true) /*for at kunne sætte filmen på pause, har vi lavet en boolean der hedder 

første. Første gang man trykker på start_btn er den true, og spiller 

filmen fra starten*/ 

{ 

myNetStream.play("film/Laura.flv"); /*her fortæller vi at filmen skal afspilles*/ 

myVideo.attachNetStream(myNetStream); /*her siger vi at filmen skal afspilles i myVideo 

variablen, som vi har placeret på siden*/ 

foerste=false; /*efter vi har trykket på knappen første gang, er booelanen foerste falsk, og 

bruges ikke mere*/ 

} 

else /*nu er foerste = false, så derfor hopper vi, de efterfølgende gange, 

der bliver trykket på knappen, herned*/ 

{ 

myNetStream.resume(); /*her siger vi at filmen skal starte igen samme sted som den blev 

stoppet*/ 

} 

} 

private function pauseHandler(event:MouseEvent) 

{ 

myNetStream.pause(); //når pause_btn trykkes på, pauser filmen 

} 

private function stopHandler (event:MouseEvent) 

{ 

myNetStream.pause(); //når stop_btn trykkes på, pauser filmen 

myNetStream.seek(0); //når filmen er blevet pauset, søger den tilbage til 0, som er start for filmen 

} 



Gruppeevaluering 

Projektforløbet har været spændende for os gruppemedlemmer, og vi har haft et godt samarbejde. Vi 

haft glæde af hinandens kvaliteter indenfor de forskellige fagområder og suppleret hinanden rigtigt 

godt. 

I begyndelsesfasen af projektet planlagde vi udviklingsprocessen og blev enige om, hvilke initiativer 

vi ville foertage i forhold til field/desk research. 

Vi har arbejdet motiveret og engageret og gruppekontrakten133 er stort set blevet overholdt. Vi 

mødtes hver morgen kl.9, hvor vi uddelegerede de forskellige opgaver og evaluerede gårsdagens 

arbejde, dette gjorde at vi alle havde en større oversigt over det samlede projekt. 

Sidst på dagen samlede vi trådende og vi fordelte igen opgaver, der skulle arbejdes med derhjemme. 

Vi har fulgt Gants Chartet134 , dog ikke hundrede procent, da vi indimellem fandt det mere 

hensigtsmæssigt at udføre opgaverne i en anden rækkefølge men kreative ideudvekslinger og 

processer er forløbet fint. 

I det daglige arbejde har det været ret tydeligt, hvilken læringsstil135 vi hver i sær har. Vi har i 

gruppen både en aktivist, en blandet teoretiker og aktivist og en blandet reflektor, teoretiker og 

pragmatiker. 

Så alt i alt er vi alle tre godt tilfredse med det samlede forløb 

133 

Jf. bilag 23 ‐ Gruppe konsensus 

134 

Jf. bilag 24 ‐ Gant chart 

135 

Jf. bilag 25 ‐ Læringsstile 



Konklusion 

Vores hovedproblem i dette projekt har været at øge OFV kendskabsgrad, da den faktisk ikke er 

eksisterende. Først og fremmest blev den egentlige målgruppe defineret. Derefter fandt vi, ud fra 

vores research, et passende kampagne koncept der vil ramme målgruppen og derved skabe mere 

opmærksomhed, både om OFV og UFO i form af mere trafik på deres website og i deres lokaler. Det 

vigtigste var at det visuelle design og markedsføringskampagnen var tilpasset målgruppen. 

Vores testperson havde en positiv reaktion, hvilket beviser vi har ramt den rigtige stil i forhold til 

både den sekundære og den primære målgruppe. 

Inge Vittrup Christina H, Rasmussen Rebecca P.J. Møller 

_______________________ _____________________________ __________________________ 



Litteraturliste 

Bøger: 

International markedsføring, Andersen, Finn Rolighed m.fl., Trojka 2007 

The new guide to identity – Wally Olins (Wollf og Olins), Gower 2007 

Kompendier: 

Market Communication 

Design kompendium fra Rene Birkholm 

Object-Oriented System Development fra Ulla Juul Christensen 

Stjerneanalyse fra Lise Agerholm (blackboard) 

Dekonstruktivisme af Erik Østergård (blackboard) 

Modernisme af Erik Østergård (blackboard) 

Online: 

E-mail fra Rune Åvang Jensen (Jf. bilag 1) 

BlackBoard 

http://bb.tietgen.dk/webapps/portal/frameset.jsp?tab=courses&url=/bin/common/course.pl?course_id= 

_5662_1 

Det Danske Videoværksted - www.ddv.dk 

Dansk Film Institut - www.dfi.dk 

Århus Filmværksted -www.aarhus-filmvaerksted.dk 

Facebook - www.facebook.com 

youTube - www.youtube.com 

Ekko - www.ekkofilm.dk 

Tv2 - www.tv2.dk 

Andet: 

Resultat kontrakt – email fra Rune Aavang Jensen 

Regnskab – email fra Rune Aavang Jensen 



Bilag 1 - Resultat af spørgeskema 

Vi er igang med vores eksamensprojekt og har i den forbindelse brug for din hjælp. 

Det tager kun 5 min og du må meget gerne sende den til dine venner og bekendte. 

og hvis du vil sende svaret til christinahr@hotmail.com ville det være dejligt :) og også hvis du gider 

svare så hurtigt som muligt :) 

Mand: 21 

Kvinde: 28 

Alder 

16: 1 

17: 12 

18: 2 

19: 2 

20: 6 

21: 9 

22: 4 

23: 3 

24: 4 

25: 3 

26: 1 

31: 1 

36: 1 

Nationalitet 

Dansk: 49 

4. Er din hovedbeskæftigelse 

Studier: 34 , hvis ja hvilket studie 

Arbejde: 9, hvis ja hvilket arbejde 



Andet: 6, hvis ja hvad 

5. Interesserer du dig for (sæt gerne flere krydser) 

Manuskriptskrivning: 10 

Film redigering: 14 

Lyssætning: 6 

Filme: 16 

Instruere: 13 

6. Deltager du eller har du deltaget i en videoproduktion 

Ja: 22, i hvilken sammenhæng___________________________. 

Nej: 27. 

7. Har du hørt om Odense Filmværksted 

Ja: 6, hvor har du hørt om det________________________________ 

Nej: 43 

9. Har du hørt om UFO (Underground Filmmakers Odense) 

Nej: 47 

Ja: 2, Hvor har du hørt om det_______________________________ 

10. Hvilke medier benytter du (sæt gerne flere krydser) 

Facebook: 38 

YouTube: 34 

MySpacce: 9 



Mobiltlf: 49 

Tusind tak for din hjælp 

Mvh Christina, Inge og Rebecca 



Bilag 2 – E-mail fra Rune Aavang Jensen 

Hejsa, 

Jeg skal prøve at besvare så godt jeg kan, ellers må i skrive igen 

Hvor mange fuldtidsansatte er i? 

Vi er pt 3 fuldtidsansatte og en deltids. Derudover har vi en bogholder en gang om ugen, rengøring et 

par gange om ugen og en IT mand på tilkaldebasis. Og diverse løstansatte når der er behov for dem. 

Her tænker jeg på klippere, teknikere osv. 

Hvem ser i selv som konkurrenter? 

vores primære konkurrenter er Århus filmværksted og København Filmværksted. Da vi alle er på et 

stramt budget og får støtte fra DFI. 

Hvordan foregår en typisk hverdag, er det et 8-16 job eller? (bare kort) 

Langtfra 8-16 job…jeg kan jo bruge den her uge som eksempel for mig: 

Mandag alm dag, fra 9-16 

Tirsdag besøg af jer, er her fra 9-17-18 stykker nok, for lige at nå lidt andet end at vise jer rundt 

Onsdag møder jeg kl 12, da vi har UFO aften, har fri ved 22.30 tiden når workshoppen er overstået. 

Torsdag møder med kommunen omkring kulturfestival og filmfestival. 

Fredag 10-14 alm dag. Derefter skal jeg til havnekulturfestival hvor vi viser film fra kl. 23.00 

Lørdag havnekulturfestival, vi viser film fra kl. 23.00 

Så har lidt skiftende arbejdstider. Det gælder om at være fleksibel og få tingene til at hænge sammen. 

Hvor tit mødes UFO og hvad laver de mere præcist? 

UFO mødes i snit en gang om måneden til workshop. Indtil videre har det kun været workshops og 

ikke andre møder. Temaerne indtil videre har været, kamera for begyndere, klipning, redigering, lys 

og lyd, manuskriptskrivning, finansiering. 

Er det de samme mennesker til alle workshops eller er det skiftende? 

Der er en gruppe på 7-8 stykker der er gennemgående, ellers skifter det fra gang til gang. Flest 

gengangere dog. 

Er det muligt at komme og obsevere til workshoppen på torsdag? 

Ja meget gerne, det er dog i morgen onsdag. 



Program for de kommende workshops? 

Vi har ikke fastlagt programmet endnu, det gør vi forhåbentlig snart. 

Har i billeder eller videoklip fra workshopse eller fra andet sjov oplevelse vi kan "låne"? (bare i 

filformat) 

Desværre nok ikke, men skal nok kigge efter. Ellers kom gerne og tag billeder i morgen. 

Har du fundet noget regnskab? 

Har vedhæftet vores budget og en resultatkontrakt vi har med DFI, måske det kan hjælpe lidt også. 

Jeg håber det svarede på jeres spørgsmål, ellers ring eller skrig gerne igen. 

Med Venlig Hilsen 

Rune Aa. Jensen 

Kommunikation og Marketingkoordinator 

Odense Filmværksted 

Pantheonsgade 5, 2.sal 

5000 Odense C 

mobil: 25 57 88 21/ 66 12 99 08 

www.ofilm.dk 



Bilag 3 - Regnskab 

Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Total 

INDTÆGTER 

0 

0 

0 

Tilskud DFI 1500000 1500000 

Tilskud Odense Kommune 1350000 1350000 

Andre tilskud 14500 14500 

Salg af grafiske arbejder 0 

Udlejning af film 0 

Salg af brugt materiel 0 

Salg af brugt materiel 0 

Andre indtægter u/moms 0 

Reffusion flex 14118 14118 14118 14118 56472 

Refusion af fleksjob 38787 38787 38787 38787 155148 

Refusion af elafgift 2900 2900 2900 2900 11600 

0 

Renteindtægter 0 

0 

3087720 

INDTÆGTER I ALT 2850000 0 70305 0 0 55805 0 0 55805 0 0 55805 3087720 

0 

UDGIFTER 

Filmstøtte 50000 50000 50000 50000 200000 

Køb af bånd/CD/DVD 3000 3000 3000 3000 12000 

Mentorer 40000 40000 

0 

Lønninger 99495 99495 99495 99495 99495 99495 99495 99495 99495 99495 99495 99495 1193940 

Pensioner, arbejdsgiver 11991 11991 11991 12801 12801 12801 12801 12801 12801 12801 12801 12801 151182 

AER 3000 3000 3000 3000 12000 

ATP 2200 2200 2200 2200 8800 

Da-barsel 1325 1325 1325 1325 5300 

AES 2620 2620 

Personaleudgifter 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 3600 

Personalemøder 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 2400 

Omkostninger Danløn 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 200 2400 

0 

Restaurationsbesøg 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 4800 

Gaver og blomster 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 400 4800 

Produktionsmøder 500 500 500 500 2000 

Bestyrelsesmøder 500 500 500 500 500 500 3000 

Bevillingsrådsmøder 500 500 500 500 2000 

Rejseudg. Tog, bro, taxi m.v. 5000 5000 5000 5000 5000 5000 30000 

Hotel m/moms 0 

Dokumenterede udg. Til mad 0 

Parkeringsafgift 0 

KM-refusion 800 800 800 800 800 4000 

Annoncer og reklame 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 60000 

Fragt m/moms 0 

Gaver u/moms 300 300 300 300 300 300 1800 

0 

Brændstof 300 300 300 300 1200 

Bilforsikring 5600 5600 

Vægtafgift 2040 2040 4080 

Reparation/vedligholdelse 5000 5000 

0 

Leasing af kopimaskine 10521 10521 10521 10521 42084 

Leje af udstyr 800 800 800 800 800 800 4800 

Leasing af bus 3300 3300 3300 3300 3300 3300 3300 3300 3300 3300 3300 3300 39600 

Vedlighold af udstyr 1250 1250 1250 1250 5000 

0 

Husleje m/moms 0 

Husleje u/moms 59500 59500 59500 59500 238000 

Ejendomsudgifter 22510 22510 22510 22510 90040 

El 10000 10000 10000 10000 40000 

Varme 6250 6250 6250 6250 25000 

Vand 0 

Vedligholdelse og rengøring 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 60000 

Renovation 813 813 813 813 3252 

Brugerforening 241 241 241 241 964 

Brandslukningsudstyr 3000 3000 

0 

kontorartikler og tryksager 2000 2000 2000 2000 8000 

Avis 0 

Edb-udgifter / software 2500 2500 12000 17000 

rep. Vedligehold af inventar 0 

Telefon 1550 3800 1550 1550 3800 1550 1550 3800 1550 1550 3800 1550 27600 

Internetforbindelse 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 300 3600 

Kopier 13000 13000 

Porto og gebyrer 1000 1000 1000 1000 4000 

Bankgebyrer 510 510 510 510 2040 

Bogføring 4200 4200 4200 4200 4200 4200 4200 4200 4200 4200 4200 4200 50400 

Revisor 40000 40000 

Advokat 0 

Forsikringer 35000 35000 

Kontingenter m/moms 3000 3000 3000 3000 12000 

Falck/Securitas - alarm 2525 2525 2525 2525 10100 

Licens 600 600 1200 

Andre udgifter 500 500 500 500 2000 

Kassedifferencer mv. 0 

Konsulentbistand u/moms 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 5000 60000 

Konsulentbistand m/moms 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 12000 

Kursus/konference 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 1000 12000 

Supervision 0 

Afsat/tilbageførsel af skyld. Omk. 0 

0 

Småanskaf - produktionsudstyr 360000 360000 

Småanskaf - administration 40000 40000 80000 

Småanskaf - udstyr 8000 8000 

0 

Renteudgifter, kreditorer 0 

0 

Renteindtægter bank -25000 -25000 

0 

0 

3047202 

UDGIFTER I ALT 407526 638686 164211 301716 152796 159661 308016 148396 164521 302216 152296 147161 3047202 

Saldo måned +/- 2442474 -638686 -93906 -301716 -152796 -103856 -308016 -148396 -108716 -302216 -152296 -91356 

resultat 

Saldo År til nu +/- 2442474 1803788 1709882 1408166 1255370 1151514 843498 695102 586386 284170 131874 40518 40518 



Bilag 4 – Gallup Kompas 

1.1 

Antal 



1.2 

De har ikke noget imod at løbe risici – nogenlunde enig til meget enig 



1.3 

Kan lide at læse om kunst, kultur, film o.l. – nogenlunde enig til meget enig 



Bilag 5 – Resultat kontrakt (udpluk) 

RESULTATKONTRAKT 

DET DANSKE VIDEOVÆRKSTED 2007-2010 

Indledning 

Kontrakten mellem Det Danske Filminstitut (DFI) og Det Danske Videoværksted (DDV) fastlægger 

de ønskede resultater af institutionens filmværksted i kontraktperioden 01. januar 2007 til 31. 

december 2010 og de vilkår, støtten tildeles efter. 

Kontrakten omfatter Det Danske Videoværksteds indsats i forhold til en række øvrige aktuelle 

udfordringer og mål. 

Formål 

Det Danske Filminstitut kan yde støtte til værkstedsaktivitet med henblik på ” at fremme 

professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af værksteder” 

( jf. lov om film § 2 stk. 1 nr. 6, og bekendtgørelse om vedtægt for Det Danske Filminstitut § 4 stk. 1). 

Formålet er at styrke identifikation og udvikling af nyt talent på film - og multimedieområdet, samt 

at fremme værkstedsaktiviteter, som er forankret i selvejende eller kommunale institutioner, 

foreninger mv., som gennem deres virke kan dokumentere, at de vil kunne opfylde lovens formål. 

Sigtet med støtten er at skabe en passende geografisk fordelt adgang til professionelle 

produktionsfaciliteter og kompetent faglig assistance. Støtte fra Filminstituttet kan primært søges til 

at styrke kvalitet og omfang af ansøgerens hovedaktivitet, dvs. produktionsrelaterede omkostninger, 

tekniske faciliteter og ekspertbistand. 



Strategiske indsatsområder og resultat mål 

Aftalen fastlægger følgende strategiske indsatsområder for Det Danske Videoværksteds filmværksted i 

perioden. 

Kvantitative mål: 

2007 2008 2009 2010 

Ansøgninger 90 90 95 95 

Bevillinger 20 20 20 20 

Færdiggjorte produktioner 14 16 16 18 

Producerede minutter 280 320 320 360 

Antal bevillinger fordelt på genrer 

Kort – og novellefilm 11 11 10 10 

Dokumentar 8 8 9 9 

Videokunst/eksperimentalfilm 1 1 1 1 

Færdiggjorte titler på genrer 

Kort – og novellefilm 7 8 8 9 

Dokumentar 6 7 7 8 

Videokunst/eksperimentalfilm 1 1 1 1 

Antal kurser, seminarier 3 5 5 5 



Kvalitative mål og resultat mål 

Vores mission er formuleret således 

DDV skal finde og udvikle det særlige filmiske talent, med det formål at styrke den danske filmkultur 

Den primære strategi: 

DDV skal tiltrække talenter fra Fyn og Sønderjylland, samt udvikle sig til et levende og kreativt 

mødested og udviklingsforum i Odense, hvor udvikling af filmtalenter foregår på et kvalitativt plan. 

Valget af Odense er foretaget i samarbejde med DFI, og befordrer et større opland for talenter, samt 

mulighed for samarbejde med flere kulturinstitutioner, som alle vil bidrage til at udvikle DDV til et af 

de bedste værksteder i Danmark. 

Vi ser følgende strategiske indsatsområder i 2007 - 2010 

Talentudvikling: 

Ansøgningsprocedure 

Udvælgelse af ansøgninger 

Coaching 

Speciel indsats for 20 – 29 årige 

Distribution 

Integration 



Nyt sted i region Syd Danmark: 

DDV som et tiltrækkende og kreativt mødested for nye talenter og erfarne filmfolk 

Opdyrke oplandet for talenter i Syd danske region 

Netværk af samarbejdspartnere i Odense til fordel for talenterne 

Udviklende talentarbejde 

Højskoler og tekniske skoler 

Mål og statistik på talenter og film 

Opfølgning af talenter 

Opfølgning af film 

I det følgende vil hvert indsatsområde blive beskrevet: 



Bilag 6 – Promotion Mix 

Reklame Online Markedting Direct 

Flyvers Sociale Netværk 

Widget: Facebook, 

Viral video: You Tube 

Filmmagasin Ekko: 

Interviewes 

Markedting 

Nyhedsbrev 

bestilt fra 

website 

Public relations 

Fyens Stiftstidende: 

Pressemeddelelse 

Lokal Aviser: Pressemeddelelse 

Plakater Fyens.dk Filmværkstedsportræt i aviser 

eller TV2 Fyn 

Google:annonce 

Website 

En tabel over fordele og ulemper ved vore medievalg 

Trykte Medier Fordele Ulemper 

Flyvers Kan uddeles, hvor målgruppen 

formodes at befinde sig 

Plakater Er hvor folk færdes, høj 

gentagelse af eksponeringer 

Online Markedting 

Socialt netværk: 

Facebook : embedded widget og 

Interesse gruppe136 Er let at distribuere, kan 

cirkulere rundt mellem alle på 

facebook, stærk branding137 Ecco: Filmmagasin: 

Interviewes 

Lille grad af videre cirkulering, 

kan nemt krølles sammen 

Kortvarig opmærksomhed 

Kan forsvinde i mængden 

136 

iMedia, A low‐cost plan to elevate your brand, 


6.6.2008 



Socialt netværk: 

You Tube: viral video 

Filmmagasinet Ekko: 

Portræt 

Fyens.dk: 

Banner og annonce 

Bliver fordelt blandt venner, 

God branding 138 

Kan forsvinde i mængden 

Høj grad af troværdighed En lille del af målgruppen 

Mange eksponeringer 

Google Adwards annonce Mange eksponeringer, betaler 

kun ved klik, styrer selv 

forbruget, Når brugerne søger 

på Google efter et af dine 

søgeord, kan din annonce vises 

ved siden af søgeresultaterne. 

Nu annoncerer du over for en 

målgruppe, som allerede er 

interesseret i dig. 

Public relations 

Fyens Stiftstidende: 

Pressemeddelelse 

Lokal aviser 

Pressemeddelser 

Filmværkstedsportræt i aviser, 

magasin eller TV2 Fyn 

Læsses af mange, stor 

troværdighed 

Læsses af mange, stor 

troværdighed 

Ses af mange og placeres sig i 

hukommelsen, høj 

troværdighed 

137 iMedia, A low-cost plan to elevate your brand (page 2 of 2), 

Kort levetid 

Kort levetid 

Kort levetid 


4.6.2008 

138 

Media, A low‐cost plan to elevate your brand, 

http://bb.tietgen.dk/webapps/portal/frameset.jsp?tab=course&url=/bin/common/course.pl?course_id=_5662_1 

5.6.2008 



Bilag 7 – Powerpoint af stjerneanalyse 

http://bb.tietgen.dk/webapps/portal/frameset.jsp?tab=courses&url=/bin/common/course.pl?course_id= 

_5662_1 pkt. STAR analasys, ”the powerpoint” 





Bilag 8 – Århus Filmværksted og Københavns Filmværksted 

Århus Filmværksted 

http://www.aarhus-filmvaerksted.dk/ 

Filmværksted 

Det Danske Filminstitut – Københavns 

http://www.dfi.dk/filmstoette/filmvaerkstedet/omfilmvaerkstedet/omfilmvaerkstedet.htm 



Bilag 9 – Det Danske Filmværksted 

http://www.ddv.dk/ddv7.htm 



Bilag 10 - Dekonstruktivisme 

Dekonstruktion er en filosofisk og litteratur teoretisk retning, der startede i Frankrig og USA efter 

1967139 . Den franske grundlægger af dekonstruktion er Jacques Derrida. Han opfandt ordet 

différance140 , der redegjorde for ”den aktive produktion af sprog og debat” 141 . Tidligere mente man, at 

det talte ord var mere værd end det skrevne, dette forsøgte Derrida at modbevise, bl.a. med ordet 

différance, som udtales på samme måde som ordet difference, der betyder enten at være forskellig, 

eller at udskyde 142 , og som jo er en helt anden betydning end den for différance. 

Dekonstruktion blev også anvendt som en metode til at læse tekster. Derridas og andre 

dekonstruktivister mente, at i al litteratur var der selvmodsigelser, som læseren normalt ikke 

opfangede. Dekonstruktion var her en måde at kortlægge disse selvmodsigelser på. 

En gruppe arkitekter startede i 1970’erne et opgør med de klassiske begreber inden for arkitektur143 . 

Det var begreber som konstruktion, funktion og form og derudover ville de også gøre op med de 

forudbestemte normer inden for arkitektur. Dette opgørs formål passede til den filosofiske og 

litterære dekonstruktion, og blev derfor kaldt for dekonstruktivisme. 

I den dekonstruktive arkitektur prægedes bygningsformerne af fragmentering og overlapning i 

specielle mønstre144 . Det det også blevet kaldt en slags ”sprængt modernisme145 ”. 

Det vigtige i dekonstruktivt arkitektur er, ikke at følge forudbestemte normer for hvordan bygninger 

skal se ud. 

Dekonstruktivisme har også bevæget sig ind i den grafiske verden, og stilen bliver her også omtalt 

som ”trash” 146 . Steder, stilarten ofte optræder, er i ungdomsmiljøer, på webdesigneres sites og på 

musik- og skatersites147 . 

Stilen bliver kaldt trash pga. sit rå udseende og fordi designet er sat sammen af grafiske elementer og 

forskellige skrifttyper hentet fra vidt forskellige sammenhænge. 

Formålet med stilarten er at opnå en mere mangfoldig og ekspressiv grafisk kommunikation148 . 

Nogle af de vigtigste karakteristika ved et dekonstruktivistisk design er at man skal fremme læsbarhed 

frem for læselighed. Altså, tekst skal bruge som et grafisk redskab frem for at skulle læses. Tekst, 

billeder og illustrationer skal glide sammen og fremstå i mange forskellige lag. Skrifter og billeder skal 

virke ødelagte, desuden skal farverne, der bruges, virke beskidte og støvede. 

139 

”Den store danske encyklopædi” Bind 5, side 53,”dekonstruktion”. Danmarks Nationalleksikon A/S 1996 

140 

”Den store danske encyklopædi” Bind 5, side 53,”dekonstruktion”. Danmarks Nationalleksikon A/S 1996 

141 

Diskurs. En introduktion”, 2005, side 64. Af David Howarth, oversat på Stig W. Jørgensen. Hans Reitzels Forlag 

142 

”Diskurs. En introduktion”, 2005, side 264. Af David Howarth, oversat på Stig W. Jørgensen. Hans Reitzels Forlag 

143 

”Den store danske encyklopædi” Bind 5, side 53,”dekonstruktivisme”. Danmarks Nationalleksikon A/S 1996 

144 

Se eksempler i bilag 2 

145 

”Hvad enhver dansker bør vide” 2005, side 650. Gyldendal 

146 

”Digitale verdener. De nye mediers æstetik og design”, 2004, side 74. Gyldendal 

147 

Se eksempler i bilag 3 

148 

”Digitale verdener. De nye mediers æstetik og design”, 2004, side 74. Gyldendal 



Bilag 11 - Inspirationssites 

Site for musikvideo fra all*joines 

http://www.takethisdance.com/ 

Coca Cola – Fun Factory: http://www.coca-cola.com/HF/index.jsp 

http://www.invisiblechildren.com/displaceMe/ 



TV2 

http://tv2.dk/ 



Bilag 12 – Mock up af kampagnesite 



Bilag 13 – Farvepalet 

De farver vi gennemgående bruger på vores kampagnewebsite 



Bilag 14 – Udviklingsproces 





Bilag 15 – Website Scorecard 

Website Scorecard 

Vi har brugt website Scorecard til at vurdere om webside rammer vores budskaber og analysen støtter 

os i udvikling af sitet. 

Strategic Intent (A): vi vurdere at målet med sitet er opnået, da den rammer målgruppen og giver 

mulighed for flere ansøger til medlemskab af UFO. Det vi gerne vil er at brugeren bliver facineret af 

design, animation, visuel oplevelse, som bevæger dem til at interessere sig for information om UFO og 

OFV. 

Content Webification (A): vi anvender nogle innovative elementer såsom film og filmquis og 

sammenhæng til social netværk som Facebook og You Tube 

Relationship Building (e-mail capture) (B): Der er mulighed for at tilmelde sig nyhedsbrev, så derved 

kan der opnås mailadresser. 

Community Building (B): Da dette er et kampagnewebsite af kortere varighed er der ikke noget 

bruger genereret indhold på siden. Dog satser vi på at filmquisen på sitet vil giver brugerne en form 

for tilhørsforhold. 

Persistent Navigation (A): Vi har en fast struktur på websitet og menuen ligger horisontalt i bunden 

af siderne samme sted, så man hele tiden ved hvor de er. Yderligere er der en overskrift på hver side, 

så man ved hvad side man er på. 

Task depth: Det vil være muligt for brugeren at læse overfladisk om UFO. Der vil på sitet være en 

subside om OFV, hvorfra der vil være et link til OFV’s officielle website (hvis de havde en 

hjemmeside) 

Affordance: På websitet fremgår det tydeligt hvad der er knapper og links, så man vil altid kunne se, 

hvad de forskellige elementer på siden er til. 

Labeling and language: Sprogbruget på sitet er let foreståeligt. 



Readability: letlæselig, vi bruger den samme font på alle sider, dog er der noget graffiti tekst som er 

selvlavet. 

Organization: menu ligger fast i bunden, overskriften i toppen og opbygning er stort set er ensartet 

igennem sitet med et centralt fokus. 

Content Freshness: Da sitet er et kampagnesite skal der ikke opdateres nyt indhold 

Load Time: Kender ikke endnu 

Asthetics: Sitet lever op til kampagnens budskaber og rammer målgruppen 

Brand Preference: Målet er at styrke brandet så kendskabet til OFV og UFO bliver udbredt. Det synes 

vi er nået ved at vi har lavet et site, der skiller sig ud af mængden ved at det er delikat og tydeligt 

udtrykker positiv omtale af OFV. 

Konklusion: Vi synes at sitet står stærkt, det opfylder vores budskaber og indeholder mange af de 

kriterier, der er for et moderne kampagnesite. 



Bilag 16 – Dekonstruktivisme af Erik Østergård 

Readability over legibility 

Dissolution of words and sentences 

Type / text and illustrations which slide together 

Many layers of pictures and texts on top of each other 

A dirty colour palette where especially vomit green and urine yellow dominate together with black 

and grey. There is black in all of the colour mixtures. 

The typefaces are broken twisted versions of the existing fonts. 

Many types and sizes of typeface on the same page 

The column spacing is left out – columns of text should be set close to each other 

The line is (dotted or very thin) 

Negative line spacing 

“Digital sampling” (borrowing or adaptation of known images) 

Visual effects made by means of digital software 

The deconstructive in general terms: 

“Addressing a genre, a tradition, but so as to expand it, blow it open, spread it out, open its borders to 

its own hidden selves. A question which will not go away and produces -- not answers -- but new 



possibilities. Not destructive; rather, the deconstructive reveals the obscured. In a sense, then, the 

deconstructive is creative, productive.” 

The aesthetics of fault 

Rules are to be broken especially those of modernism 



Bilag 17 – Koncepttest 

Første testperson: 

Malte Greis, 21 år, studerende på MMD 2. Semester, dk hold 1, interesserer sig for filmproduktion og 

har deltaget i sådanne både i sammenhæng med skolearbejde og i fritiden. 


”Det ser da meget godt ud, stilen holder” 


”Jeg ville nok prøve at klikke på linsen for at se om den kunne noget. Så ville jeg trykke på knappen 

Odense Filmværksted” 


”At jeg kan læse om Odense Filmværksted, UFO, film og nyhedsbrevet, og se film og tage en quiz” 


”At man skal finde ud af noget om UFO og film” 


”Til en ung målgruppe. Stilen er grunge/ dekonstruktivisme/ underground-agtig” 



”Det ser godt ud, også undersiderne. Stilen holder hele vejen igennem. Men skriften er nok lidt for 

lille og overskriften på siderne flyder lidt ud i et med baggrunden” 


”Overskriften kunne gøres mere tydelig. Og på UFOs logo skulle i måske droppe det hvide i har lagt 

på, det får det til at se lidt ufærdigt ud” 


”nej” 

Anden testperson: 

Annika Holme, 21 år, studerende på MMD 2. Senester, dk hold 1, interesserer sig for filmproduktion, 

især animation, manuskriptskrivning og at instruere. Hun har deltaget i en filmproduktion i 

forbindelse med skolearbejde. 




”Det er en smule mørkt, men det passer egentligt meget godt i forhold til knapper og indholdet der så 

står frem” 


”Jeg ville prøve at klikke på linsen for at se om den måske ville vise noget fedt grafisk, eller gøre et 

eller andet sjovt. Men kun hvis der kom en hånd frem når man holder musen hen over. Ellers ville 

jeg nok klikke på Filmquiz, det er sjovt med noget man kan deltage i. Og bagefter ville jeg gå ind og 

læse om de forskellige ting” 


”Hmm, jeg kan vel læse om de forskellige ting, og om nyheder i filmbranchen, og se film og tage quiz” 


”Det er vel at man skal gå ind og læse om de forskellige ting” 


”Til unge, den er sådan lidt rodet, men på den gode måde, så man stadig kan finde ud af det” 


”Hmm, der er måske lidt for meget luft i toppen, men når i rykker siden op kommer det næsten til at 

virke for symmetrisk, og så ligger det op til at menubaren skulle være i den grå bjælke. Ej, jeg synes 

den skal blive som den er, og ikke rykkes op” 


”Jeg kan godt lide den, når jeg lige har vænnet mig til den, men det er også federe end en side hvor 

man med det samme tænker ’wauw’. Jeg synes det er fedt at film-menuen og billedshow er i højre 

side og indholdet er i venstre, det er anderledes. Billedshowet passer rigtig godt ind i stilen, med de 

lidt slidte kanter. Jeg synes der er en god opstilling, og sitet er meget overskueligt” 


”knapperne og overskriften kunne måske gøres lidt tydeligere” 


”Det kunne være rigtig fedt hvis man kunne se film i linsen på forsiden. Jeg synes den fungerer rigtig 

godt som appetitvækker. Desuden synes jeg ikke rigtigt navnet ’filmbranchen’ passer til det i vil have 

på siden, det lyder for seriøst og dybdegående. Jeres UFO-logo virker også lidt mærkeligt med de 

hvide kanter der er blevet lagt på” 

Tredje testperson: 



Søren Skjelbo, 22 år, studerende på MMD, 2. Semester, dk hold 1, interesserer sig for filmredigering, 

at instruere og at filme. Og har før deltaget i en filmproduktion. 


”Jeg kan godt lide den, det er nemt at se menuen” 


Jeg ville først klikke på film, og så gå ind og læse om Odense Filmværksted” 


”Altså at jeg kan læse om tingene, tage quizen og se film. Måske kan man også trykke på UFOs logo og 

så komme til deres website” 


”Jeg tror det er et site om UFO” 


”Til unge” 


”Der er måske lidt meget luft i toppen, men jeg synes egentligt ikke det gør noget. men jeg synes der 

er bedre når siden er rykket lidt op, så er det bedre med mere luft i bunden” 


”Det er meget fedt, stilen passer og der er mange spændende detaljer. Billedshowet i linsen er lidt for 

langsom til at gå i gang, jeg tror folk vil gå videre før det begynder” 


”Billedshowet i linsen skulle gå hurtigere i gang, og så kunne det være rigtig fedt hvis man kunne se 

billeder fra rigtige film, og at man så måske kunne klikke på det, og så komme ind og se filmen” 


”nej” 

Fjerde testperson: 

Tan Ngoc Vu, 22 år, studerende på MMD, 2. Semester, dk hold 1, interesserer sig for filmredigering, 

lyssætning, at instruere og at filme. 




”Det er en fed stil, men hvad er det på forsiden? En dørspion? 


”først ville jeg klikke på Film, så på om UFO og så på nyhedsbrev” 


”Jeg kan læse om tingene, se film, læse om filmbranchen” 


”At give information om UFO” 


”På baggrund af det grafiske tror jeg at det henvender sig til unge” 


”nej, jeg synes der er rigtigt godt med meget luft, også fordi der er så meget plads til indholdet, hvis 

der ikke havde været det skulle den måske have været rykket op” 


”Jeg synes det er rigtig flot. Jeg kan især rigtig godt lide filmrullen! Men teksten er lidt for lille” 


”gøre teksten større og tydeligere. Og så synes jeg i skulle have beholdt det originale UFO-logo” 


”Navnet Filmbranchen virker som om det er meget seriøst, som om det kun er tørre ting der står der” 



Bilag 18 – Modernisme 

Mål: designet skal være transparent for budskabet 

Reduktion 

Kontrast (ex mørk og lys, dynamisk og statisk, lille og stor) 

Enkelthed 

Gentagelse 

Vertikale og horisontale linier 

Grotesk/ sans-serif som foretrukken typografi 

Klare margener (ofte lige venstre margen og ulige højre) 

Asymmetri 

Opdeling af rum i harmoniske dele – (matematisk udarbejdet mønster) 

Meget luft (hvide eller monotone områder uden tekst) 

Klar adskillelse mellem sats/tekst og illustrationer 

Stor vægt på at elementer på fladen flugter (danner linjer) 

Sort/hvid/grå + signalfarver (rød, blå, gul og grøn) 

Grundformer: cirklen, firkanten og den retvinklede trekant 



Bilag 19 – Logotryk 



Bilag 20 – Konkurrenternes logo 



Bilag 21 – Prototyping 

Eliciti requirements 

Carry out high level 

analysis and divide 

into areas 

Develop working 

models 

Demonstrate 

models to clients 

and users 

Prototypes 

complete? 

Integrate 

prototypes 

Yes 

Test and install 

system 

Gruppe 8 Christina, Inge & Rebecca 88 

No


Bilag 22 – Sitemap 



Bilag 23 – Gruppe Concensus 

Consensus paper 

Project title: …Odense Filmværksted……………………………. Year: …2008…………… 

Groupnames: gruppe 8: 

Christina Rasmussen 

Inge Vittrup 

Rebecca Møller…………………………………………………………………………………….. 

Consensus on the group work: 

1) Responsibilities 

1.1 Who is the team manager – someone different from the administrator?: 

Christina Rasmussen 

1.2 Who has the responsibility for knowing where the group work is: 

Design: Rebecca Møller 

Interaktion: Inge Vittrup 

2) Decision making process rules 

2.1 How do you make decisions in the group (Majority/discussion/anarchy ) 

Discussion->Demokrati 

3) Work in project rules 

3.1 When do we meet: kl.9.00 medmindre andet er aftalt 



3.2 Where do we meet: MMD 

3.3 What should you do, if you are prevented from meeting at an agreed time and place? Ringe eller 

sende mail 

3.4 How often do we check our e-mails/sms: tit 

3.5 How do we give messages to each other: Ringer ,mail, SMS. 

Other rules for the way we work together: Gennemføre arbejdet I fællesskab 



Bilag 24 – Gantt Chart 





Bilag 25 - Læringsstile

Rapport (.pdf)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?