Download - Kim Dambæks personlige website

var derfor heller ikke overraskende, at det var meget svært at rekruttere deltagere til
projektet, da argumentet var, at det ville være for stort et brud på hverdagen. Man
vurderede, at angstniveauet hos de unge var for højt. Ikke desto mindre vovede to
døgninstitutioner at deltage efter nøje information om indholdsdelen. Teaterprocessens
metode var nemlig både struktureret og afgrænset. Herudover blev det tydeligt
signaleret, at teaterfolkene var dem, som var professionelle i teater, film, dans, lyd og
scenekunst, mens pædagogerne var de professionelle, som havde det pædagogiske
ansvar for de unge. Således var kimen lagt til det, som skulle vise sig at blive et givtigt
samarbejde. Alle unge skulle have ”egne” pædagoger med, som løbende skulle deltage i
workshops, der havde i sigte at videreformidle den metodiske del.
Teater er leg – leg kan skabe flow
”Den største gave, vi kan give hinanden, er fuld opmærksomhed over for
hinandens eksistens.”
Sue Atchley Ebaugh
Lederen af truppen, scene- og filminstruktør Kim Dambæk, indledte hele projektet med
at fortælle historier om og fra teaterscenen. Det vigtigste budskab var, at teater hedder
play på engelsk. Ikke uvæsentligt, eftersom hele processen foregik på engelsk, da den
anden instruktør og skuespiller, Rob Hale - som var rejst fra London for at videregive
sine erfaringer med metoden – kun talte engelsk. Betydningen er dog mere væsentlig,
da play også betyder leg. Formålet var altså, at de unge skulle lege. Dette vakte
naturligvis reaktioner som – ”..lege det er da kun små børn, der gør det…” og – ”vi
troede, vi skulle spille skuespil...” og lignende. Ikke desto mindre var det dét, som var det
essentielle i de 5,5 uge. Gennem leg skulle teaterstykket formes. Der var således fra
dag 1 lagt op til sjov og bevægelse gennem adskillige tilbagevendende øvelser. At
beskrive alle øvelserne detaljeret vil være for omfattende, hvorfor jeg i stedet vil
fremhæve nogle centrale elementer fra øvelserne.
Først og fremmest var øvelserne bygget enkelt op. Der indgik rytmegengivelse i form af
klappelyde, gentagelser af ord med forskellige nuancer og styrke. Der var øvelser, som i
særligt grad involverede bevægelse, dans, musik og tegning. Fælles for dem alle var en
struktureret øvelse i at lytte til og observere hinanden. Teater og skuespil er teamwork
og fordrer i høj grad evnen til at kunne være tilstede, at være nærværende. Der blev
arbejdet med opmærksomhedstræning, turtagning, og evnen til empati blev i høj grad
også udfordret. De medier, der blev inddraget, var eksempelvis nogle fantastiske livfulde
masker med forskellige ansigtsudtryk. Her skulle de unge vælge en maske og måtte kun
udtrykke sig non-verbalt i overensstemmelse med maskens ansigtsudtryk. Denne
maskeøvelse er et godt eksempel, da det i høj grad er evnen til empati, der arbejdes
med her. Empati betyder ”Indlevelse i et andet menneskes oplevelsesverden. Empati
har såvel et intellektuelt aspekt: at man sætter sig i den anden persons sted, som et
emotionelt aspekt: at man føler med den anden”. (Psykologisk leksikon, 2007).
Udgangspunktet er først og fremmest at kunne forstå et andet menneskes følelser,
såsom forstemthed, sorgfuldhed, glæde, begejstring etc. både i forbindelse med et andet
menneskes vanskeligheder og lidelse men også i forbindelse med glæder og succeser.
At skabe et fælles indhold
Selve teaterstykkets elementer blev opbygget med udgangspunkt i de unges egne
personlige historier. Eksempelvis indgik temaformiddage i grupper, hvor der blev
diskuteret, hvad der var det vigtigste for at få et godt liv. Højest på listen ifølge de unges
25