Download - Kim Dambæks personlige website

Recommendations

Info

Teater som nøgle - Forord ved <strong>Kim</strong> Dambæk, projektleder Teaterkunsten kan være som en nøgle, der lukker op til kamre, som ellers har været aflåst. Det kan teater, fordi det udfordrer sanserne – med rytme, stemme, lys, rum og mennesker. I mine 27 år som instruktør og lærer har det været stort at opleve teatrets positive magt til at udvikle og forvandle de folk, som hengiver sig til det, på et personligt og socialt plan. Projektet TANKeSTATIONEN opstod ud fra et ønske om at prøve at bruge teatrets kreative virkemidler, ikke som redskaber til at skabe en professionel teaterforestilling, men som ekspressiv løftestang for unge udsatte mennesker. Denne rapport er skrevet af teaterfolk, ikke pædagoger, og giver en indsigt i vores metodiske fremgangsmåde og arbejde, som endte med 2 visninger af forestillingen MOTORVEJEN ved Teaterbygningen i Køge den 23. og 24. maj 2007. Vi startede samarbejdet med 15 unge fra 2 døgninstitutioner med en vision om at skabe en forestilling sammen, men det var selve rejsen, processen, som var målet. – Ville de redskaber, som vi teaterprofessionelle benytter os af, kunne anvendes af de unge til at styrke sig personligt og socialt? De unge fik ikke stukket et manuskript i hånden. Den forestilling, vi skulle ende med at vise efter 6 ugers arbejde, skulle sættes sammen af de historier og emner, som de selv ønskede at fortælle om. De skulle i gang med at finde frem til, hvad det er, som er vigtigt i deres liv, og formidle dette til andre. Individuelt og samlet. Vores første møde var omkring bålpladsen ved spejderhytten, hvor hele prøveforløbet fandt sted. Og denne samling i ring var og blev for mig det centrale element. Cirklen blev i høj grad arbejdspladsen for de unge, både til at fortælle, til at lave rytmeøvelser og som et ting – hvori de traf vigtige afgørelser. Før mennesket opfandt teater, havde man fortællinger omkring bålpladsen – mundtlige overleveringer af historier og sagn, som gik fra generation til generation. Fortælleren var dermed en medspiller, som foldede karakterer og steder ud for et publikum, der engagerer sig aktivt ved at bruge sin fantasi. Dette er en krævende proces for begge parter, fordi der skal stor koncentration og kommunikationsevne til – redskaber, som vores proces med de unge i høj grad krævede af dem. I cirklen begyndte teatrets centrale redskaber at vise sig for mig, idet de unge i højere og højere grad lærte evnen til at observere, evnen til at formidle og dermed evnen til at koncentrere sig over længere tid. Det var ikke noget som lå naturligt for de unge, tværtimod, men arbejdet krævede det, og efter min mening er det især i styrkelsen af disse egenskaber, at de unge har udviklet sig mærkbart – både individuelt og samlet set. Og de unge kæmpede. I begyndelsen kæmpede en hel del om at blive bekræftet i deres livs-oplevelse, nemlig den at blive udvist. Og de kæmpede for at få det til at gå i opfyldelse. De fleste uden held. I slutningen af processen gik den kreative kamp ind for 4
at fuldføre, hvad de havde sat i gang. Den destruktive energi blev vendt om til en positiv indsats for at bygge op. Det kostede mange kræfter og var fabelagtigt at være vidne til. En af de komplekse opdagelser, vi gjorde i den forbindelse, var, at nogle af de mest destruktive deltagere samtidig viste sig at være de mest kreative. Det er en viden, vi bør være mere opmærksomme på i fremtiden. Dobbeltheden betyder, at man ved at gå mere målrettet til værks i det konkrete kreative arbejde, faktisk kan nå meget svært tilgængelige unge mennesker og opnå den kontakt og dialog, som er nødvendig. Arbejdet med de unge er noget af det mest berigende, jeg har oplevet, og samtidig noget af det hårdeste, jeg har udsat mig selv for. Da holdet kørte til Køge til den første prøvedag, havde vi nok alle sommerfugle i maven som før en ekspedition op ad en mørk og ukendt flod. Til tider oplevede jeg da også at være kaptajn ombord en skude med en besætning af pirater. Men vi havde flere berigende oplevelser end miserer, og der var megen, megen latter undervejs på hele holdet af unge og voksne. Sproget og tonen blandt de unge var meget barsk, og vi måtte konstant vurdere, om vi skulle tage hånd om dette for at kunne opretholde respekten for hinanden, eller om vi skulle lade det passere med øje på den kreative udfoldelse, som var i gang. Valget faldt oftest på det sidste. Én af de gange vi påpegede for en meget kreativ ung deltager, at han måtte ændre sit nedsættende sprog, svarede han: ”I må ikke tage mit sprog fra mig – det er det eneste jeg har.” Jeg håber og tror, at arbejdet med teaterprojektet har givet nogle nøgler til at åbne op for de unge menneskers øvrige talenter og styrker. København August 2007 5
Page 1 and 2: Evalueringsrapport for projekt den
Page 3: BILAG 1 TS Workshop april 2006, rap
Page 7 and 8: Projektets succeskriterier I den en
Page 9 and 10: CF er et fundamentalt element i TAN
Page 11 and 12: NB - I fremtiden er det vigtigt at
Page 13 and 14: pædagogernes overbevisning, at fle
Page 15 and 16: I forbindelse med fejringen af 1. m
Page 17 and 18: standpunkt, idet han heller ikke me
Page 19 and 20: Mandag sker der det, at en deltager
Page 21 and 22: Pædagogernes evalueringer Til en m
Page 23 and 24: TANKESTATIONENS medarbejdere, evalu
Page 25 and 26: var derfor heller ikke overraskende
Page 27 and 28: Når det er sagt, er det naturligvi
Page 29 and 30: Det er derfor væsentligt, at pæda
Page 31 and 32: Bilag 1 TS Workshop april 2006, rap
Page 33 and 34: Bilag 3 Evalueringsskema, TANKeSTAT
Page 35 and 36: Bilag 5 Program, Motorvejen 35
Page 37 and 38: Den Dovne Prins lokker ensomme og u

Download - Kim Dambæks personlige website

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?