Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år - Ministeriet for Børn ...

Kapitel 4 Udvikling i uddannelsesfrekvenser
Flere og flere fortsætter efter 7. klasse.
Endnu omkring 1920 var det under 5% af en 7-klasses årgang som fortsatte undervisningen
efter den undervisningspligtige alder. Tallet voksede dog støt.
Mellemskolen blev styrket med den store reform i 1937, men forholdsvis få valgte at gå i
den såkaldte eksamensfri mellemskole.
Den helt store ændring skete efter folkeskoleloven af 1958, hvor langt flere fortsatte
efter 7. klasse med henblik på at opnå en realeksamen. I 1960'erne var det ca. hver 3. der
fortsatte efter 7. klasse. Mens det endnu kun var et lille mindretal, der nåede op på
studentereksamensniveau, sikrede det stigende antal unge med realeksamen, at det mere
og mere veludviklede industrisamfund kunne få kvalificerede unge, der senere kunne
tage en videregående uddannelse på seminarier mv. eller fortsætte på teknisk skole eller
handelsskole som led i en lærlingeuddannelse.
Antallet af personer i såvel mellem- og real- som gymnasieskolerne voksede kraftigt i
årene fra 1910 til 1960. I 1910 svarede antallet af elever i de nævnte skoleformer til 9
procent af antallet af 15 til 19-årige. I 1960 var denne andel oppe på 36 procent svarende
til en firedobling over 50 år. I de efterfølgende 35 år skete der omlægninger i uddannelsessystemet
og udbuddet af uddannelser voksede.
Fra 1980 er tallene fordelt på uddannelserne som vi kender dem i dag. Første kolonne
omfatter således 8.-10. klasse mens tallene for det gymnasiale område både dækker det
almengymnasiale og det erhvervsgymnasiale. Opgjort på denne måde udgør antallet af
elever fra 8. klasse til og med det gymnasiale niveau 261.817 personer svarende til 83
procent af af de 15 til 19-årige i 1995.
Elevbestanden for mellem-, real- og gymnasieklasser fra 1910 til 1995, samt
den samlede andel af de 15-19 årige.
15