Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år - Ministeriet for Børn ...

Rekrutteringen til erhvervsuddannelserne igennem tiderne har ikke været så grundigt
undersøgt som studentersøgningen. Der findes dog en rimelig god statistik for den gamle
lærlingegruppes fordeling på forudgående uddannelse ("Handelsskolebogen 1960"). Af
de ca. 36.000 lærlinge der beskæftiget på handels- og kontorområdet i 1960 var ca.
19.000 beskæftiget inden for butiksfaget, 14.000 inden for kontorfaget og 3.000 inden
for handelsfaget. Det var gennemgående lærlingene med de bedste skolekundskaber,
som valgte kontor- og handelsfagene. Af handelsfagets lærlinge havde 78%
realeksamen, 8% mellemskoleeksamen og 14% en 7-årige folkeskoleuddannelse. Inden
for kontorfaget havde 61% realeksamen, 17% mellemskoleeksamen og 22% 7-årig
folkeskole. De store butiksfag havde færrest med realeksamen nemlig kun 14%. 15%
havde mellemskoleeksamen og 71% folkeskoleuddannelse.
Med hensyn til socio-økonomisk baggrund viste analyser i 1970'erne, at de største
overgange til der erhvervsfaglige uddannelsessystem fandt sted blandt elever, hvis
baggrund var benævnt faglært ("Statistiske Efterretninger, Uddannelse og Kultur,
1985:4" og "En statistisk beskrivelse af erhvervsuddannelserne udarbejdet til brug for
Nordskov udvalget", Undervisningsministeriet 1988).
Selvom hovedindtrykket af rekrutteringsundersøgelserne både for de erhvervsfaglige-,
gymnasiale- og videregående uddannelser er en betydelig "selvrekruttering", er der dog
tale om en klart opadstigende tendens i uddannelsessystemet. Elever med ufaglærte
forældre har i stigende grad søgt faglige uddannelser, og elever med fagligt uddannede
forældre søger i stigende grad videregående uddannelser.
29