Vinspiration - Toft Vin
Vinspiration - Toft Vin
Vinspiration - Toft Vin
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
MyTeR OM vInOMRÅdeR<br />
n AF LARS BO HENRIKSEN<br />
– og lidt om intelligente<br />
VINSTOKKE...<br />
En af de mest udbredte myter omkring vin er, at de europæiske<br />
vin områder er placeret efter, hvordan de herskende druetyper passer<br />
lige nøjagtig til det lokalklima, de vokser i. At eksempelvis Nebbiolo<br />
skulle klare sig specielt godt i Piemonte, eller at Pinot Noir er den helt<br />
rigtige drue til Bourgogne.<br />
Sandheden er, at Bourgogne ligger, hvor det ligger, fordi romerne<br />
transporterede alt via vandvejene i Europa, og at der lige nøjagtig,<br />
hvor Bourgogne ligger i dag, var et vadested mellem floderne Rhône<br />
og Saône. Romerne var tørstige efter vin, så der, hvor de var tvunget til<br />
at holde pause, plantede man straks vinstokke – ganske enkelt fordi<br />
vinen kunne sælges til de tørstige romere!<br />
Anskuer man Piemonte rent videnskabeligt, vil man se, at dette<br />
vinområde er omtrent det ældste i Europa, og at temperaturerne<br />
har varieret betydeligt siden begyndelsen af 1300-tallet. Sammenligner<br />
man målinger for bare tyve år siden med målinger i dag, vil<br />
tallene dokumentere, at temperaturen er steget betragteligt i denne<br />
korte periode – og det er kvaliteten sjovt nok også! Nebbiolo er en<br />
lille, syrerig drue, som modner sent, ligesom de fleste vinmarker i<br />
Piemonte er nordvendte. Så vinområdet har nydt godt af den temperaturstigning<br />
på én grad, som det i gennemsnit er blevet til de senere<br />
år. Lige nu arbejder den klimatiske udvikling for Piemonte, men<br />
eksempelvis imod Catalonien, hvor ændringerne i mesoklimaet har<br />
medført en voldsom tørke og varme. Især områdets store produktion<br />
af de mousserende cavaer lider hårdt – helt enkelt fordi varmen giver<br />
vindruer, der modner så hurtigt, at druerne ikke når at optage nogen<br />
karakter fra jordbunden. Og venter man med at høste, bliver alkoholen<br />
så høj i cavaen, at man ikke kan lave mousserende vin. Flaskerne<br />
eksploderer simpelthen!<br />
Men hvorfor er Pinot Noir så så vellykket i Bourgogne eller for den<br />
sags skyld Syrah i Nordrhône?<br />
Fordi øvelse gør mester! Ingen tvivl om, at det er en kombination af<br />
held, årelange erfaringer og – trods alt – velegnet jordbund i områderne.<br />
Men set ud fra en videnskabelig betragtning handler det om,<br />
hvornår vinplanten går i ”véraison”. Altså hvornår druen (for rødvine)<br />
ændrer farve fra grøn til rød. Og udløseren af dette hænger sammen<br />
med vandspejlet i det pågældende vinområde. Når vandspejlet hen<br />
over sommeren synker, går vinplanten i véraison på det tidspunkt,<br />
hvor vandspejlet ligger lavere, end vinstokkens rødder kan nå. Så det<br />
handler om, at vandspejl og druetype passer sammen. Nogle druer<br />
kræver lang tid fra véraison til høst, hvorimod andre druer kræver<br />
kortere tid. Passer de to ting sammen – forstået på den måde, at<br />
druen er perfekt fysiologisk moden, når den skal høstes – har man<br />
et godt vinområde. Mineralerne i jorden har man aldrig kunnet måle<br />
videnskabeligt, men her skal man huske, at ikke alt, man kan smage,<br />
kan måles. Eksempelvis kan man smage TCA (det stof, der giver<br />
propsmag) i et blandingsforhold med vand, der svarer til, at man drypper<br />
et par dråber TCA i en olympisk swimmingpool. Så man kan ikke<br />
med sikkerhed sige, at man ikke kan smage eksempelvis skifer i en<br />
vin, selvom det ikke kan måles. Personligt vil jeg mene, at man kan<br />
(ved træning).<br />
14 www.hjhansen-vIn.dk
Change language