Vinspiration - Toft Vin
Vinspiration - Toft Vin
Vinspiration - Toft Vin
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
En anden og mere omdiskuteret forklaring på, at druer og vinområder<br />
i Europa passer så godt sammen, er, at vinplanten, der dyrkes, lever<br />
i en symbiose med de mennesker, der dyrker den. Groft sagt betyder<br />
det, at planten leverer det, der forventes af den, mod at den får tilført<br />
det, den har behov for. Rigtig mange vil betragte dette som det rene<br />
sludder, men her kan videnskaben til gengæld dokumentere, at der i<br />
spidsen af planterødderne sidder noget, der minder om nerveceller<br />
i et menneske, og at planter via dette både søger det, de har behov<br />
for, og samtidig kommunikerer med andre planter, uden at man kan<br />
dokumentere hvordan. Fakta er, at når en vinplante i én ende af en<br />
vinmark angribes af svamp, øger vinplanterne i den anden ende indholdet<br />
af det stof, som bekæmper den pågældende svamp. Hvordan<br />
vinplanten erfarer og tager sine forholdsregler i forhold til den syge<br />
plante i den modsatte ende af marken, ved man ikke. Men allerede<br />
Darwin havde en teori, om at plantens ”hjerne” sidder i roden, og at<br />
selve væksten kun fungerer som plantens kønsorganer. Tager man<br />
eksempelvis et majskorn og planter det, vil man se rødderne søge<br />
nedad. Rammer en rod på vej ned noget hårdt, den ikke kan trænge<br />
i gennem, vil den søge vandret langs den hårde overflade, indtil den<br />
igen kan vokse lodret nedad. Men klipper man spidsen af et majskorns<br />
rod, mister rodspidsen evnen til at søge langs og nedad. Holder<br />
denne teori, ved man, hvorfor vinstokkene på Château Margaux ”opfører<br />
sig ordentligt”. Det er ganske enkelt, fordi de mærker, at der<br />
bliver taget godt hånd om dem. Et endnu bedre eksempel kunne være<br />
Château d’ Yquem, hvor vinstokkene leverer en højere grad af botrytis<br />
end andre sammenlignelige slottet – der bliver simpelthen taget mere<br />
hånd om dem!<br />
Mange vil indvende, at denne teori modarbejder opfattelsen af resultaterne<br />
ved hhv. biodynamisk og traditionel dyrkning. Når man tilfører<br />
planten kunstgødning, vil man få en plante, der har, hvad den skal<br />
bruge, og derfor leverer stærkere og sundere frugt (frugten er dens<br />
kønsvækst). Når man efter de biodynamiske principper ikke tilfører<br />
planten kunstgødning, vil den mangle den næring, den egentligt har<br />
brug for. Dette er dog kun tilfældet de første år, da de biodynamiske<br />
principper også bygger på jordforbedring, hvor jorden langsomt, men<br />
sikkert føres tilbage til sit naturlige næringsindhold.<br />
FoRÅR 2013 • nR. 2 • 11. ÅRgang 15