FLV06-dec2007 - Forsvarskommandoen

Tema: 

Kampfly 

I dette nummer kan du blandt andet læse om 

politikernes holdning til kampfly i fremtiden, 

om en ny og endnu mere præcis bombe til F-16 

og meget mere. 

Flyvevåbnet 

klar med ny bombe 

Side 4 > 

Kampfly sikrer teknologisk 

udvikling 

Side 10 > 

Nr. 6 - December 2007 - 4. årgang 

Nej tak til 

efteruddannelse 

Side 18 >

2 4. ÅRGANG decem beR 2 0 07 

Kære 

medarbejdere 

Julen nærmer sig, og året går på hæld. 

Derfor er det meget naturligt at gøre en form for status. 

Er vi kommet nærmere opfyldelsen af visionen? Har vi levet op til missionen? 

Jeg burde nok have anvendt flertalsformer, for nu findes der både 

Forsvarets og Flyvevåbnets mission og vision. Det er der imidlertid 

intet modsætningsforhold i – Flyvevåbnets mission og vision er ægte 

delmængder af Forsvarets. 

Det skal være min påstand, at vi er kommet et stort skridt nærmere 

opfyldelsen af Flyvevåbnets vision i løbet af 2007. Vores opgaveløsning 

har klart været i overensstemmelse med missionen. 

Disse vurderinger baserer jeg på de mange indtryk og udsagn, som 

jeg har mødt gennem året i forbindelse med mine besøg ved hjemlige 

enheder, ved udsendte detachementer og blandt medarbejdere mange 

forskellige steder i verden. 

Det lille ord ”overalt” i vores mission og vision skal tages bogstaveligt. 

Det geografiske arbejdsområde for Flyvevåbnets medarbejdere har i 

2007 blandt andet omfattet Grønland og Nord Atlanten, Kuwait, Irak 

og Afghanistan, det afrikanske og det nordamerikanske kontinent samt 

Mellemøsten og Centraleuropa. 

Overalt hvor jeg har aflagt besøg, har jeg uden undtagelse lagt øre 

til ros for den indsats, som I medarbejdere yder. Det er en ros, som 

tydeligvis er ægte og dybtfølt. 

Løbende tilbagemeldinger fra skole- og wingchefer tegner ligeledes 

et billede af en professionel opgaveløsning på trods af den markante 

medarbejdermangel. 

Flyvevåbnets nationale styrkeindsættelse og støtte til samfundet fylder 

meget i hverdagen. Alligevel er det under de givne betingelser lykkedes 

at gennemføre og opretholde de nationale opgaver og beredskaber i 

uændret omfang samtidig med, at der har været udsendt kapaciteter 

til international opgaveløsning. 

Faktisk har der i større eller mindre omfang været bud efter alle 

Flyvevåbnets kapaciteter i internationalt regi i 2007. Det tyder på, 

at værktøjskassens indhold i høj grad er relevant. NATOs evaluering i 

juli af F-16 er desuden et eksempel på, at værktøjet også har en høj 

kvalitet. 

Overalt møder jeg blandt medarbejderne en stolthed og stålsat vilje til 

at løse opgaven, så godt som det overhovedet er muligt. 

Jeg er helt klar over, at vi kunne have gjort det endnu bedre på en 

række områder, hvis funktionsbetingelserne havde været optimale. 

Gennem ”Operation bedre hverdag” er det Forsvarets topledelses 

klare hensigt netop at skabe grundlag for markante forbedringer af 

medarbejdernes funktionsbetingelser. Jeg har stor tiltro til, at det vil 

lykkes at skabe store forbedringer i løbet af 2008. Jeg kan garantere 

for, at Flyvevåbnets chefer er fuldt fokuserede på - sammen med jer 

- at omsætte planen til praktik. 

Tak til alle for en fantastisk indsats i 2007. Takken er også rettet til 

pårørende, som har lidt afsavn, og som har måttet tage en ekstra tørn 

derhjemme på grund af Flyvevåbnets opgaveløsning ude og hjemme. 

Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår. 

Foto: FLYVEVÅBNEtS FototJENESStE

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Oberst Per Pugholm Olsen 

Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando 

Telefon: 99 62 49 50, lokal 5101 

CHEFREDAKTØR 

Kathrine Bisgaard Vase 

Flyvertaktisk Kommando 

Telefon 99 62 49 50, lokal 5125 

Mobil: 41 22 99 76 

E-mail: bladet-flyvevaabnet@mil.dk 

Intranet: ftk-bladet-flyvevaabnet 

POSTADRESSE 

Bladet Flyvevåbnet, 


7470 Karup J 

LAYOUT 

Grafisk Centrum 

Platanvej 8 

7400 Herning 

TRYK 

Grafisk Centrum 

OPLAG: 8.500 

FORSIDEBILLEDE 

Forsidefoto af Henning Kristensen under Red 

Flag øvelsen i USA i oktober/november 2007. 

Bladet kan downloades fra følgende 

internetsider: 

www.ftk.dk 

UDGIVER: 


7470 Karup J 

Indhold 

Nr. 6 - December 2007 - 4. årgang 

1. Køn 

Mand 

Kvinde 

2. Alder 

> 17 år 

18 - 20 år 

21 - 25 år 

26 - 30 år 

31 - 40 år 

41 - 50 år 

51 - 60 år 

< 60 år 

3. Hvordan modtager du bladet? 

Det er mig, der modtager bladet med posten, herunder; 

Ansat 

Rådighedspersonel 

Pensioneret soldat 

Forsvarsinteresseret 

Jeg 

4. ÅRGANG decem beR 2 0 07 

Bladet ”FLYVEVÅBNET” er til Flyvevåbnets medarbejdere. 

Bladet udkommer den første hverdag i februar, 

april, juni, august, oktober og december. 

Den nye 

intelligente bombe 

Under Red Flag øvelsen i USA i oktober og 

november fik de danske F-16 piloter mulighed 

for at teste den nye bombe-type, GBU-49. 

Og resultatet var tilfredsstillende. 

Læs hvad pilot Claus Rasmussen 

kan fortælle om den nye bombe 

Side 4 

Krigens svære dilemma 6 

Pilotens øjne på jorden 8 

Skolefly på langfart 14 

Sprængfarlig kombination 17 

Grønlands-tur rig på oplevelser 25 

Sig nærmer tiden 26 

Pingvinfabrik 30 

LÆSERUNDERSØGELSE – 

Giv os fem minutter af din tid 

Gennem det sidste års tid har ”Flyvevåbnet” ændret udseeende, 

er blevet sendt hjem på privatdressen, og samtidig vi har forsøgt 

i højere grad at beskrive historier set med medarbejdernes øjne. 

Men er vi på vej i den rigtige retning? 

Fortæl os, hvad vi kan gøre bedre. Det tager kun fem minutter! 

Det eneste, du skal gøre, er at udfylde spørgeskemaet og sende det med posten eller gå på internettet på www.ftk.dk. 

Dine svar bliver behandlet fortroligt af en ekstern medarbejder, der samler alle indsendte svar i en rapport, som kommunikationselementet 

modtager. 

Det eneste, der går videre med dit navn på, er slippen til lodtrækningen om et rejsegavekort på 5.000 kroner. 

På forhånd tak for din hjælp. 


Chefredaktør 

1. Køn 

Mand 

Kvinde 

2. Alder 

> 17 år 

18 - 20 år 

21 - 25 år 

26 - 30 år 

31 - 40 år 

41 - 50 år 

51 - 60 år 

< 60 år 



Ansat 




Jeg er pårørende til modta 

Andet ___________________ 

Resultat og vinder 

Resultatet af læserundersøgelsen fra augustnummeret er nu blevet registreret, 

og alle vores læseres meninger om bladet og deres gode idéer vil 

nu blive gennemgået, så vi kan finde ud af, hvordan vi gør bladet bedre. 

Du kan se, hvordan svarene fordelte sig på 

side 20 

Se desuden, hvem der blev den heldige vinder 

af rejsegavekortet på 5.000 kroner på 

side 22 



Gennem det sidste års tid har ”Flyvevåbnet” ændret udseeende, 

er blevet sendt hjem på privatdressen, og samtidig vi har forsøgt 

i højere grad at beskrive historier set med medarbejdernes øjne. 





modtager. 




Chefredaktør

TEMA: OpErATiOnEr MEd kAMpfly 

. ÅRGANG decem beR 2 0 07 

Ny bombetype klar 

Siden 2003 har Claus Rasmussen med pilotnavnet 

MIR arbejdet med at udvikle og implementere 

den nye intelligente bombe GBU-49 i det danske 

flyvevåben. Efter fem uger på to øvelser i 

USA med i alt 24 kast af den nye bombetype 

er den nu klar til brug i skarpe missioner.

AF INGE B. BORGGAARD 

VÅBEN - Det bliver helt klart vores foretrukne bombetype, hvis og 

når vi skal med vores F-16 ud på mission igen, siger Claus Rasmus- 

sen med overbevisning i stemmen. Som projektleder for indkøringen 

af den nye bombetype er de fem ugers øvelse i USA et længe ventet 

afslutningskapitel for det arbejde, han har stået i spidsen for. 

Både og... 

I modsætning til de tidligere GBU-bomber (GBU-12 og GBU-31) kan 

piloten selv bestemme, om han vil styre bomben frem mod målet 

enten ved brug af laser eller ved brug af GPS. 

- Det betyder jo, at vi i princippet ikke behøver at medbringe flere 

forskellige bombetyper, når vi skal på mission, og der skal ikke tages 

stilling til vejret, når bomben skal lades op. Den her kan jo bruges i 

snart sagt al slags vejr, forklarer Claus Rasmussen og forudser i sam- 



me åndedrag, at GBU-12 og GBU-31 fremover vil blive brugt meget 

mindre. 

De har taget den til sig 

Ved to øvelser i USA har alle de folk, som skal have med bomben at 

gøre, haft god mulighed for at lære de nye funktioner og muligheder 

at kende: 

”Det bliver helt klart 

vores foretrukne 

bombetype, hvis og når 

vi skal med vores F-16 

ud på mission igen” 

- Det gælder alt fra ammunitionsfolk over mission-plannere til 

piloter, som har skullet tillære sig nye procedurer, og jeg må sige, at 

mit klare indtryk er, at de har taget GBU-49 til sig. Det er jo betryg- 

gende at se, fortæller Claus Rasmussen veltilfreds. At alle kast med 

bomben også er gået som ventet - det vil sige, at den har ramt målet 

meget præcist, uanset om der har været anvendt laser eller GPS - gør 

bestemt ikke succesen mindre. 

Mindre ladning, mindre ødelæggelse 

I den form, som Flyvevåbnet i dag anvender GBU-49, er den ladet 

med væsentligt mindre sprængstof end nogle af de andre bomber, 

F-16 flyene anvender. 

fremtidige missioner. 

Danmark alene 

- Den vejer 500 pund og har kun cirka 200 pund 

sprængstof med sig i modsætning til eksempelvis den 

GPS-styrede GBU-31, der vejer 2000 pund, og hvoraf cirka 

1000 pund er sprængstof. Det betyder, at GBU-49 i en 

skarp mission vil forårsage væsentligt mindre ødelæggelse 

på omgivelserne – det vi i militært sprog kalder ’collateral 

damage’, forklarer Claus Rasmussen. 

Mindre ødelæggelser vil være endnu en årsag til, at 

GBU-49 med al sandsynlighed vil blive foretrukket på 

Portugal har også anskaffet GBU-49, men indtil videre er Danmark 

alene om at bruge GBU-49 på F-16 fly. England og USA bruger lige- 

ledes den intelligente bombe, men det er indtil videre på helt andre 

flytyper. 

- Det har selvfølgelig betydet, at vi ikke har haft præcise beskrivel- 

ser af, hvordan bomben skal anvendes i samspil med F-16, og dermed 

har vi pålagt os selv en hel del fodarbejde, men det koster jo at være i 

front, siger Claus Rasmussen tydeligt tilfreds med, at anstrengelserne 

på øvelserne i USA har vist sig at være det hele værd. 

ibo@mil.dk.



Krigens svære 

De civile tab i forbindelse med militære 

kamphandlinger har gennem de seneste år 

fået større fokus herhjemme i medierne og på 

den politiske dagsorden. Det skyldes ifølge en 

militærjurist, at vi ganske enkelt ikke har været 

vant til at tage stilling til følgerne af krig. 

Anders Henriksen, jurist og forsker 

hos Dansk Institut for Militære Studier 

Af KAthrine BisgAArd VAse 

KRIGSFØRELSE – Som jurist og forsker hos Dansk Institut for 

Militære Studier forsker Anders Henriksen blandt andet i sondringen 

mellem civile og kombattanter. 

Civile tab i forbindelse med kamphandlinger kaldes også ”collateral 

damage”, og Anders Henriksen forklarer, at der i korte træk er to 

definitioner på, hvornår noget går ind under den betegnelse: 

- Collateral damage kan opstå, hvis noget går galt. For eksempel 

hvis man vil bombe et hus med oprørere, men bomben rammer 

nabohuset ved siden af. Men derudover så er der også en mere kalkuleret 

form for collateral damage, påpeger han. 

Meget svær afvejning 

- Nogle gange vil der være civile omkring militære mål, og civile må 

ikke være mål for direkte angreb. Men hvis man ud fra en militærfaglig 

vurdering anslår, at betydningen af at ødelægge målet er større 

end de civile tab, der følger med, så er det lovligt at angribe målet alligevel; 

men fælles for begge tilfælde er, at collateral damage er utilsigtet 

og altså ikke noget, man har som decideret mål, forklarer Anders 

Henriksen og fortsætter: 

- Derfor er der altid jurister med på sådanne missioner, og så vurderer 

juristen situationen i samarbejde med den militære chef. Men 

hvor betydningsfuldt målet er, det kan juristen jo ikke vurdere, så det 

vil være en militær beslutning. 

Og det er netop en afvejning fra gang til gang, og Anders Henriksen 

erkender, at det jo i mange henseender er et meget svært 

dilemma. 

- Det er jo en utrolig svær afvejning, og på mange måder kan det 

virke meget koldt og kynisk.

dilemma 

Militær – hvornår? 

Men hvordan skelner man så mellem civile og militære mål i nutidens 

konflikter, hvor fjenden jo langtfra altid er uniformeret som soldat? 

- Man definerer et militært mål som noget, der ifølge natur, belig- 

genhed, formål eller anvendelse udgør effektivt bidrag til krigshand- 

linger, og som udgør en klar militær fordel, forklarer Anders Henrik- 

sen og fortsætter: 

- Det vil dybest set sige, at selv om en person 

ikke er en del af en bestemt officiel hær, så bli- 

ver personen alligevel til et militært lovligt mål, 

i det øjeblik vedkommende deltager i kamp- 

handlinger. 

Altså bliver en ikke-uniformeret person auto- 

matisk til et lovligt militært mål i det øjeblik, 

at han for eksempel griber et våben og angriber 

soldater. 

Anders Henriksen giver et eksempel fra historien på collateral 

damage i enormt omfang: 

- Hvis man for eksempel tager den atombombe, som blev smidt i 

Hiroshima under 2. verdenskrig, så vil de mange tusinde mennesker, 

der mistede livet, jo være utilsigtede civile tab, så her har man jo 

skullet vurdere, om muligheden for at få Japan til at stoppe alle krigs- 

handlinger var af større betydning end de civile tab, der uundgåeligt 

fulgte med. 

Mindre risiko – større fokus 

Med den moderne teknologi - i form af blandt andet mere og mere 

”Det er jo en utrolig svær 

afvejning, og på mange 

måder kan det virke 

meget koldt og kynisk.” 

4. ÅRGANG decem beR 2 0 07 7 


præcise bomber til fly - er den potentielle risiko for collateral damage 

som udgangspunkt blevet mindre gennem tiden. Alligevel ser Anders 

Henriksen en meget oplagt grund til den øgede debat om civile tab, 

som man blandt andet ser her i Danmark: 

- Det var jo helt klart meget værre før i tiden, men jeg tror, at der 

er to grunde til, at vi har større fokus på det herhjemme nu. For det 

første er medierne blevet bedre til at rapportere 

om krigshandlinger, og det betyder, at almin- 

delige borgere i højere grad får informationer 

om tab i krig. Men derudover så har vi i Dan- 

mark slet ikke været vant til krig og til at skulle 

forholde os til krigens væsen, påpeger Anders 

Henriksen. 

Han påpeger, at i andre lande som for 

eksempel USA har borgerne en større accept 

af de ødelæggelser, som amerikanske bomber forårsager, men i Dan- 

mark er stillingtagen til netop det emne stadig nyt: 

- For civile er ethvert drab af det onde, og det er en naturlig 

afstandtagen til den død og ødelæggelse, som vi herhjemme ikke har 

været nær så vante til at skulle forholde os til. 

vase@mil.dk


AF KATHRINE BISGAARD VASE 


Pilotens øjne på jorden 

En af de vigtigste personer, når et fly skal sættes ind som 

støtte til tropper på jorden, er en Forward Air Controller 

(FAC), som fungerer som pilotens øjne på landjorden. 

SAMARBEJDE – I løbet af et halvt år var jeg i ørkenen mere end 90 

dage, vi gennemførte mere end 12 operationer af mellem 4 dages og 

16 dages varighed. Ofte var det os som bestemte hvor og hvornår vi 

ville tage kampen op med Taleban, og da brugte vi støtte fra fly stort 

set hver gang, forklarer Peter (i daglig tale RØN). 

Han er i øjeblikket fungerende chef for TACP batteriet i 3. Førings- & 

Målopklaringsafdeling under Danske Division, og fra begyndelsen af 

februar og frem til august i år var han i Afghanistan som Forward Air 

Controller med ISAF-RC(S) hold 3. 

En FAC er pilotens kontakt på landjorden, og derudover fungerer han 

også som rådgiver for ground commanderen 

om brugen af flystøtte. 

- Flystøtte eller Close Air Support, som vi 

kalder det, er velegnet til nogle ting, men ikke 

til alle ting, og der spiller vi en væsentlig rolle 

i forhold til ham, der har kommandoen på 

landjorden, så vi støtter hans manøvrer bedst 

muligt, og vores vigtigste opgave overhovedet 

er at have styr på, hvor egne enheder befinder 

sig i terrænet. En af hovedopgaverne for FAC’en er sikkerhed for egne 

styrker samt for flyet forklarer RØN. 

Snakker sig ind på målene 

Udover at bidrage med rådgivning i forhold til, hvordan støtten fra 

flyene skal bruges, så er FAC’en også pilotens kontakt på landjorden, 

når det rigtige mål skal udpeges, og her er det vigtigt at være grundig: 

- Piloten skal have en god fornemmelse i maven af, at det er det rigtige 

sted, han kaster bomben, og jeg starter med at markere, hvor jeg selv 

er. Ud fra det begynder jeg så med at fortælle, hvor alle de venligtsindede 

er, og det tager lidt tid, for grundighed redder liv. Det er noget 

”Hvis vi ikke er de 

bedste i verden, så er vi 

nok de næstbedste.” 

med at sige: ”På den og den bakketop ser du otte køretøjer”, og når 

piloten så siger, at han kan se dem, så siger jeg, at det er egne styrker. 

På den måde arbejder jeg mig videre rundt, så han har en fuld update 

på området og den situation, vi er i. 

Når piloten er ”happy friendlies”, udpeges de mål som ønskes bekæmpet, 

og det kræver god kommunikation mellem pilot og FAC. 

- FAC og pilot skal sikre, at vi snakker om det samme, det er ligesom 

hele eksistensberettigelsen for FAC’en. I Danmark kan det være noget 

nemmere at finde noget særegent, 

som gør, at det kan identificeres, for 

eksempel en rød 

gård med et sort 

tag, det er noget 

sværere i Afghanistan, 

hvor huse 

og landskab er 

mere ens, men i 

hovedtræk handler 

det om, at 

man hele tiden bekræfter, at man taler 

om det samme. Når man så er så tæt på 

hundrede procent sikker som muligt, 

så kan piloten aflevere sit våben, forklarer 

RØN. 

Danskere i verdensklasse 

Den danske otte uger lange FACuddannelse 

og efterfølgende 12 måneders 

lange træning er meget grundig, 

og det betyder, at de danske FAC’er har 

FOTO: ESKIL J. NIELSEN-FERRIERA

et særdeles godt ry blandt andre nationer og skal være specialister på 

meget avanceret udstyr. 

- Hvis vi ikke er de bedste i verden, så er vi nok de næstbedste, for det 

at engelsk ikke er vores første sprog, kan være en lille begrænsning. 

Men vi er uddannet på både high-level og low-level procedurer som 

nogle af de få i verden og bruger meget tid på at vedligeholde vores 

uddannelse. Vi kan godt mærke, når vi er udsendt, at vores udenland- 

ske samarbejdspartnere ikke er helt så rutinerede, og det har betydet, 

at vi i Afghanistan ofte har været den koordinerende FAC. Så selv om 

vi egentlig har været under kommando af englænderne, så har vi stået 

i spidsen, når der skulle styres fly, for det vidste de godt, at vi havde 

godt styr på, understreger RØN. 

Samarbejde på tværs af nationer 

RØN nåede i løbet af sin tid i Afghanistan at kontrollere mange uden- 

landske flytyper; amerikanske F-15, F-18 og B-1, engelske Harrier, 

franske Mirage, hollandske F-16 samt engelske Apache-helikoptere 

bare for at nævne nogle af dem. 

Men også samarbejdet på tværs af nationer er de danske FAC’ere 

uddannet i. 

- Der ligger en NATO-standard, som man benytter, der helt klart 

beskriver, hvordan man gennemfører sådanne operationer. Ameri- 

På dette billede ses en FAC i gang med at koordinere 

med flyene under årets sikkerhedspolitiske kursus i 

Karup. 



kanerne bruger indimellem deres egne procedurer, men de danske 

FAC’ere er uddannet inden for begge procedurer, så vi kan arbejde på 

begge måder, forklarer RØN. 

Vigtig træning 

De danske FAC’ere træner jævnligt herhjemme med de danske piloter 

og F-16 fly, som har en høj standard. Men skal man vedligeholde den 

høje standard, er det nødvendigt også at træne med internationale 

samarbejdspartner i internationale miljøer, og selv har RØN lige 

været i USA på en øvelse sammen med US Marine Corps. I begyndel- 

sen af 2008 skal et hold FAC’ere på øvelse i Portugal sammen med de 

danske F-16 fly, og så er håbet, at de også kan deltage i Red Flag øvel- 

sen i USA næste år. 

- Red Flag er jo den ypperste mulighed for at træne så realistisk som 

muligt, fordi det er et stort scenarie, hvor der også bliver smidt skarpe 

bomber, så det vil helt klart være en kæmpe fordel, hvis vi kan deltage 

næste år, påpeger RØN og fortsætter: 

- Vi er en relativt ny enhed, og det koster jo mange penge at deltage 

i øvelser i sådan et omfang, men de fleste er ved at få øjnene op for, 

vigtigheden af at ”train as you intent to fight, fight as you train”. Dan- 

marks internationale engagement er det skarpeste, vi nogensinde har 

haft, og vi vinder kun ved at have tillid til uddannelse og materiel. 

[ ] 

vase@mil.dk



AF JANNI MØLLER THOMSEN 

Kampfly sikrer 

teknologisk udvikling 

Med en præcision, der synes umulig, og i et tempo hurtigere end lyden opererer 

de danske F-16 fly. Men hvordan ser fremtiden ud for kampfly i Danmark? 

Vi har spurgt en af forfatterne bag rapporten ”Strategisk analyse 

af det fremtidige behov for danske kampfly” Mikkel Vedby 

Rasmussen fra Dansk Institut for Militære Studier (DIMS) 

FREMTIDENS KAMPFLy.– Vi anbefaler ganske rig- man ikke længere råder over, men også den teknolotigt, 

at Danmark skal have et nyt kampfly, men vi tager giske udvikling, der bliver ramt. Hvis man er bevidst 

ikke stilling til hvilket eller hvor mange. 

om det, kan man rette op på det, men det kræver en stor 

Mikkel Vedby Rasmussen, forsker ved Dansk Institut forsknings- og udviklingsindsats, så Danmark prøver at 

for Militære Studier, pointerer dog, at det er vigtigt at holde sig up-to-date på anden vis, konkluderer Mikkel 

sætte sig fast på, hvilke opgaver det danske flyvevåben i Vedby Rasmussen. 

fremtiden skal løse. Hvis Danmark stadig ønsker at delta- Han vurderer, at det dog uden tvivl vil være sværere at 

ge i internationale operationer og specialstyrkeoperatio- følge med, da noget teknologi vil gå tabt. Eksempelvis vil 

ner, kræver det en større flåde, end hvis man kun ønsker man ikke længere være opdateret på teknologi, der med 

at forsvare eget luftrum. 

fordel kan overføres til landmilitær, helikoptere og transportfly, 

såsom stealth, langtrækkende 

Teknologien bliver ramt ”Der er ingen tvivl om, sensorer og lignende. 

For den teknologiske udvikling i hvor meget dét at have - Forsvaret vil ikke længere kunne 

Danmark får det ifølge Mikkel Vedby 

Rasmussen vidtrækkende konsekvenser, 

hvis der ikke bliver anskaffet nye 

kampfly driver Danmarks 

teknologiske udvikling.” 

være i den teknologiske front. Det er en 

omkostning for hele den danske udvikling. 

Hvis man vælger det mest avance- 

kampfly. 

rede fly, vil det tage Danmark med ind 

- Man skal selvfølgelig købe de her fly, fordi man har 

brug for platformen, men man skal 

i det 21. århundrede. 

også se kampflyene som en teknologi. Politikerne bestemmer 

Der er ingen tvivl om, hvor meget dét at Beslutningen om et nyt kampfly ligger hos politikerne. 

have kampfly driver Danmarks tekno- De skal lægge sig fast på, hvad man vil med Flyvevåbnet i 

logiske udvikling. 

fremtiden, og hvilke opgaver værnet skal kunne løse. Vil 

Hvis Danmark fortsat ønsker at være man fokusere på transport, løse internationale special- 

blandt de førende, er det en omkoststyrke-operationer, varetage overvågningen og kontrollen 

ningsfuld beslutning at fravælge kamp- med det danske luftrum eller anskaffe kamphelikoptere i 

fly, især hvis man ikke sætter ind på stedet? Mikkel Vedby Rasmussen forklarer: 

uddannelsesområdet, viser instituttets - Det er en politisk beslutning om, hvilket forsvar vi vil 

analyser. 

have, og hvad vi vil bruge det til. 

- Hvis man hiver Danmark ud af fly- Derfor synes jeg, at det er en oplagt mulighed for politibranchen, 

så det mere end flyene, kerne til at tage fat på den diskussion. 

jannimt@mil.dk 

Mikkel Vedby Rasmussen, 

forsker ved Dansk Institut for 

Militære Studier 

FAKTA: 

De vigtigste tre 

hovedpunkter i rapporten 

fra DIMS ifølge 

Mikkel Vedby Rasmussen: 

• DIMS anbefaler, at 

man skal købe et 

kampfly. 


man skal have en 

strategisk analyse, 

før man gør det, for 

at komme frem til 

den ”pakke”, man 

ønsker det nye forsvar 

skal bestå af. 


det man køber, skal 

være hele forsvarets 

kampfly, ikke kun 

flyvevåbnets, så 

Danmark får et nyt 

militært instrument 

til sin udenrigspolitik.

Politiske beslutninger 

dikterer fremtiden 



Flyvevåbnet er som offentlig organisation i høj grad underlagt de politiske 

beslutninger, og hos politikerne på Christiansborg ligger også magten til at 

beslutte, hvordan Flyvevåbnet skal være indrettet i fremtiden. Men hvad mener 

medlemmerne af Forsvarsudvalget egentlig om Flyvevåbnets fremtid? 

Morten Helveg Petersen, 

Radikale Venstre 

Hvad ser du som Flyvevåbnets 

vigtigste opgaver? 

For Radikale Venstre er Flyvevåbnets 

vigtigste opgaver afvisningsberedskabet 

og transport-, inspektions- og 

redningsopgaver. Samtidig mener vi, 

at Flyvevåbnet har et stort potentiale 

i forhold til at bidrage effektivt til 

internationale operationer. 

Hvad mener du, at danske kampfly 

vil kunne bruges til i fremtiden? 

Først og fremmest er kampflyene helt afgørende for vores afvisningsberedskab, 

der skal hævde suveræniteten over dansk luftrum. 

Det har vi netop set nødvendigheden af med de russiske bombeflys 

flyvninger meget tæt på dansk luftrum. 

Dernæst er Radikale Venstre tilhænger af en aktiv udenrigspolitik 

og står vagt om det internationale retssamfund. På den baggrund 

mener vi, at Danmark også i fremtiden kan anvende kampfly i 

internationale missioner, som der er et klart FN-mandat for. Det er 

imidlertid ikke det samme som, at vi lægger os fast på, at Danmark 

så vidt muligt skal bruge kampfly i den slags missioner i fremtiden. 

Det kan være, at Danmark kan spille en bedre og større rolle i internationale 

missioner i fremtiden ved at bidrage med andre ting som 

for eksempel kamphelikoptere. 

Folketinget skal jo inden for det næste års tid træffe beslutning 

om, hvad vi gør, når vores F-16 fly skal på pension. Radikale Ven- 

stre mener, at det er afgørende, at folketinget først bliver enigt om, 

hvilke missioner dansk forsvar skal kunne deltage i i fremtiden, så vi 

sikrer, at der fremover er bred opbakning i Folketinget, når vi sender 

danske soldater og kampfly ud på internationale missioner. Vi vil 

undgå, at vi igen står i en situation som Irak-krigen, hvor danske 

soldater på farlige missioner skal være vidne til voldsom kritik fra 

mange partier i Folketinget. Samtidig danner sådan en enighed det 

bedste grundlag for, at vi kan træffe den rigtige beslutning om, hvor 

mange og hvilke nye kampfly vi skal investere i. For os er det vigtigt, 

at det ikke er erhvervsinteresserne, der bestemmer antallet og typen 

af fly, men i stedet hvad vi vil bruge dem til. 

Er der opgaver, som du slet ikke mener, at 

Flyvevåbnet bør løse – eller opgaver, som vi burde 

løse, men ikke gør i dag? 

Jeg er grundlæggende rigtig tilfreds med Flyvevåbnets opgavevaretagelse. 

¡



Politiske beslutninger 

dikterer fremtiden (fortsat) 

Frank Aaen, 

Enhedslisten 



Jeg mener, at Flyvevåbnets vigtig- 

Karsten Nonbo, 

Det Konservative Folkeparti 

ste opgaver er redningshelikoptere, 

transportfly til nødhjælp og lignende 

opgaver. Hvis ikke man kan finde 

en billigere løsning på suverænitetshåndhævelse, 

herunder nedbringelse 

af ulovlige lufttransporter som for 

eksempel fly, der deltager i hemmelige 

fangetransporter. 

Er der opgaver, som du slet ikke mener, at Flyvevåbnet 

bør løse – eller opgaver, som vi burde løse, men 

ikke gør i dag? 

Vi skal aldrig deltage i angreb på andre lande. 



Flyvevåbnets vigtigste opgaver er 

suverænitetshåndhævelse, rednings- 

tjeneste, transport og overvågning, 

herunder miljøovervågning. 

Hvad mener du, at danske 

kampfly vil kunne bruges til i 

fremtiden? 

Kampflyenes fornemste opgaver vil fortsat være overvågning, suve- 

rænitetshåndhævelse samt indsættelse i internationale operationer. 




Jeg ser, at Flyvevåbnet løser de pålagte opgaver med stor dygtighed. 

Om der skal tilføres eller bortfalde opgaver, vil altid være et øko- 

nomi- og prioriteringsspørgsmål, som ikke er stationært. 

Poul Andersen, 

Socialdemokraterne 



Jeg ser ikke nogen ændringer som 

sådan i forhold til de opgaver, som 

Flyvevåbnet hidtil har løst. 

Hvad mener du, at danske 

kampfly vil kunne bruges til i 

fremtiden? 

Vi kigger selvfølgelig på det internt, 

og vi overvejer for eksempel, om det kunne være en forbedring og 

en styrke med helikoptere i de internationale missioner. Vi skal selv- 

følgelig stadig have flyene til at afvise og overvåge i dansk luftrum, 

og vi vil nok mene, at vi stadig skal have kampfly, men det er jo ikke 

sikkert, at det lige skal være 48, måske det skal være 36 eller et andet 

antal, eller måske vi i stedet skal have kamphelikoptere. Det vil vi 

kigge på. 




Jeg ser ingen ændringer, men det er naturligvis noget, som vi vil kigge 

på fremadrettet som en naturlig del af forhandlingerne af det næste 

forsvarsforlig.

Vidste du... 

…at Hundeskolen i Karup som en del af 

NATOs sikkerhedssamarbejde MWD (Military 

Working Dog) i uge 43 havde åbnet 

dørene for deres kroatiske kolleger. Besøget 

var en del af det program, som skal hjælpe 

de tidligere østlande op på omgangshøjde med 

de øvrige NATO lande. 

I dette tilfælde havde det kroatiske militær 

bedt om gode råd og erfaringer til opbygningen 

af deres militære hundeskole. Det indebærer 

både, at danske hundeførere afholder kurser 

i for eksempel hygiejne- og træningskurser i 

Kroatien og således altså også besøg af kroatiske 

hundeførere. I besøget deltog også repræsentanter 

fra den schweiziske hundeskole, som 

en del af vidensdelingen. Hundeskolen i Karup 

hører under Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole. 

…at man i oktober kunne opleve 

højteknologi og historie i en skøn 

forening, da et F-16 fly blev udstillet foran 

Rosenborg Slot. Det skete som en del af 

Forsvarets engagement i Kulturnatten 

i København. Opstillingen af den 

interessante udstillingsgenstand skete med 

hjælp fra en gruppe af de entusiastiske 

pensionister, der hjælper med at indsamle 

og bevare Flyvevåbnets historie. 


...at det den 14. oktober var 60 år siden, Chuck yeager som den første fløj 

hurtigere end lydens hastighed. Det skete i en Bell X1 i 45.000 fods højde. Chuck 

Yeager gentog bedriften i 1997 på 50 års dagen for den første flyvning, da han sammen 

med Lt. Col. Troy Fontaine endnu en gang gennembrød lydmuren I en F-15D Eagle. 

…at Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole 

(FFOS) mandag den 8. 

oktober sparkede et noget anderledes 

samarbejde i gang, nemlig et virksomhedskursus 

med Vægtvogterne. 

Vægtvogterne er bygget op over fire M’er; 

Mad, Motion, Møde og Motivation. Der er 

især fokus på kostomlægning. Flyvevåbnets 

Førings- og Operationsstøtteskole har nu 

oprettet et hold med 20 personer, der skal 

forsøge at leve sundere. Projektet har bred 

opbakning, og også chefen for FFOS Henrik 

Larsen er med. Frank Larsen fra Flyvevåbnets 

Førings- og Operationsstøtteskole fortæller: 

- Vi ønsker som enhed at hjælpe vores medarbejdere 

med at leve op til sundhedstriaden, 

men vi har også folk med fra andre afdelinger 

end vores egen. 

Kurset foregår over 12 uger, og hver mandag 

er det op på vægten, der ugentligt skal afsløre, 

om det går i den rigtige retning.


Skolefly 

på langfart

AF PREMIERLØJTNANT MORTEN ”MOL” THING 

Fire T-17, seks piloter, en flymekaniker og 

en fotograf drog den 18. juli mod Europas 

nordligste punkt, Nordkap. Det blev til fire 

dage med oplevelser, fantastiske billeder og 

en masse erfaringer til de unge piloter. 

LANG FLyVETUR - I foråret mente den 

erfarne F-16 og T-17 pilot, John ”STI” Kristen- 

sen, at det var på tide at få ”luftet” de unge 

piloter, der sad i venteposition til F-16 omskolingen 

i Skrydstrup. Samtidig var han lidt træt 

af at se på alle de gamle (men dog stadig 

pæne) billeder af T-17, der hang på væggene 

overalt i Flyvevåbnet. ”Foto-Henning” fra Aalborg 

sagde med det samme ”ja” til at deltage, 

og Norges fjelde og dybe fjorde var et perfekt 

scenarie til dette, så hvad var et bedre mål end 

Nordkap? 

Løbende planlægning med ændringer 

STI nedfældede de overordnede retningslinjer 

for turen, og så var det ellers op til os unge 

piloter at finde ud af resten. Det blev til en del 

forskellige planer i månederne op til turen. 

Dagen før afgang var afsat til briefing, men 

som altid opstår der ændringer i sidste øjeblik. 

En stor, styg front var på vej ned over Norge, 

så vores oprindelige plan om at flyve en smuk 

rute gennem det indre Norge måtte erstattes 

af en lav VFR-rute langs kysten, så vi kunne 

komme under skyerne. En god nordenvind hjalp 

os heller ikke, så det så ud til, at det ville blive 

en meget lang første dag. 

Første ben gik mod Stavanger, hvor vi skulle 

have brændstof og en såkaldt ”low-level briefing” 

for at kunne flyve lavt over fjeldene. 

Vejret var rigtig smukt i Danmark, men ude 

over Nordsøen måtte vi splitte formationen 

op og lave indflyvningen enkeltvis i skyer. Da 

vi landede, viste det sig, at vores kontaktperson 

havde misforstået datoen, så der var ikke 

nogen briefing klar til os. Efter lidt ringen rundt 

fik vi fat i den ansvarlige, der var taget på ferie. 

Han var heldigvis fleksibel, så vi fik briefingen 

over telefonen, og så var vi klar til at tage 

afsted mod Vigra. 

Imponerende 

udsigt 

Vejret var endnu ikke 

helt med os, så vi 

måtte snige os under 

skyerne ude over 

vandet. Efter en halv 

time gik den ikke 

længere, så vi måtte 

igen splitte op og få 

et ”radar pick-up” 

for at kunne flyve 

gennem skyerne. 


Svartisen var blot én af to store 

gletschere, der var adskilt af en 

dyb kløft. Desværre var kløften 

spærret af skyer, så vi måtte 

vælge en anden vej mod Bodø. 

¡ 

Hurtig refueling, klarmelding, debriefing, planlægning 

og briefing – og så lige en snack.


Er du grå og trist? Ja, så tag din flyvemaskine og gå over skyerne! Her ses tre T-17 i midnatssolen over Nordkap. 

Lidt senere blev vejret bedre, og med hjælp fra 

flyvelederen fandt vi sammen i tæt formation 

igen. 

Første dag fortsatte med endnu et ben med 

stop i Brønnøysund og derfra videre til Bodø. 

Vejret tillod, at vi på sidste ben slog et smut 

indlands omkring en stor gletscher kaldet 

”Svartisen”. Det var et imponerende syn, men 

desværre kunne vi kun flyve forbi og ikke over 

den, da skyer spærrede passet, vi skulle igennem. 

På radioen hørte vi en korrespondance 

mellem flyvelederen og en redningshelikopter, 

men var dog ikke helt klar over, hvad det handlede 

om. Da vi landede i Bodø, fik vi imidlertid 

at vide, at en mand desværre var omkommet 

på gletscheren, lige før vi fløj forbi. 

Opvisning for turister 

På andendagen gjaldt det den sidste strækning 

mod Nordkap. I første hop nåede vi Hammerfest, 

der skulle fungere som base for fotoekspeditionen 

over Nordkap, som blot var en halv 

times flyvning derfra. Efter optankning med 

brændstof og frokost var vi klar til den sidste 

lille strækning. Nordatlanten viste sig desværre 

fra sin barske side med blæst og spredte byger, 

men vi fik da alligevel nogle gode skud i kassen 

i første forsøg. 

Efter en lille opvisning i formationsflyvning 

foran de mange turister ved Nordkap satte 

vi hjulene på Norges nordligste flyveplads, 

Honningsvåg, hvor vi tog en taxa op til selve 

klippen for at nyde synet som landkrabber. Da 

klokken nærmede sig midnat, lettede vi igen 

med formålet at flyve forbi klippen – denne 

gang i midnatssol. Desværre var vejrguderne 

heller ikke med os og alle turisterne denne 

gang, så vi fløj nogle gange frem og tilbage foran 

klippen. Derefter fandt vi et hul i skyerne, 

så vi kunne få den ægte vare… 

Klokken 00:45 landede vi igen på Hammerfest 

til et velfortjent hvil efter turens højdepunkt. 

De to resterende dage blev brugt på hjemturen, 

hvor vi blandt andet besøgte de norske 

T-17 i Bardufoss. Efterfølgende aflagde vi visit 

hos vores svenske broderfolk, hvor ruten gik 

ind over Nordsverige til overnatning blandt Gripen-flyene 

på flyvestationen ved Luleå. 

Uvurderlige erfaringer med hjem 

Alt i alt blev det en meget vellykket tur, hvor 

tidsplanen holdt næsten til minuttet hele vejen. 

Flyene fungerede upåklageligt, og Flyvevåbnet 

fik en masse fantastiske billeder til samlingen. 

Vi unge piloter fik en bunke gode erfaringer i 

rygsækken, og både den tætte og den taktiske 

formationsflyvning blev rettet til igennem de 

mange timer i cockpittet. Rigtig mange aspekter 

omkring planlægning og udførsel af langtursnavigation 

blev klarere for os undervejs. 

Igennem forberedelserne og de 27 flyvetimer 

lærte jeg personligt lige så meget om flyvning, 

som jeg har lært igennem det sidste år! Her 

skal det lige tilføjes, at hele turen for alle otte 

mennesker kun kostede omtrent det samme 

som to flyvetimer i F-16.

Af JAnni Møller ThoMsen 

Sprængfarlig 

kombination 

”- Vi starter op med at skifte halsbåndet 

for at sætte hunden i den rette 

stemning. Så den ved, hvad den skal. ” 

ALSIDIGHED – Projektørerne lyser i store 

kegler ned over de store betonmure og genly- 

ser i sandet. Et fremmed køretøj nærmer sig. 

De danske soldater ved adgangskontrollen 

kontrollerer bilen af flere omgange. Gennemsøgningen 

indebærer de firbenede sprængstofeksperter, 

bombehundene. Sikkerheden 

er i højsædet, og der bliver gået grundigt til 

værks. Men stik mod den vanlige procedure er 

den samme hund senere med på patruljering i 

området. Konceptet er enkelt, arbejdet vigtigt. 

Det er en såkaldt kombihund. 

Den vigtige overgang 

Hundene er specielt udvalgt, og træningen er 

indlært blandt andet med leg. Men en dag kan 

det være alvor, og det er en hårfin balancegang 

at træne hundene til at forstå leg fra alvor. En 

måde at synliggøre det for hundene på er ved 

at skifte halsbånd. Enten til patruljeringshalsbånd 

eller halsbånd til sprængstof-søgning. 

Hundefører Michael Kristiansen skifter schæferhunden 

Ximons halsbånd og gør ham klar til 

at søge efter sprængstof. 

- Vi starter op med at skifte halsbåndet 

for at sætte hunden i den rette stemning. Så 

den ved, hvad den skal. Hundene er uddannet 

ligesom politiets, det vil sige, at de kan 

finde 20-26 forskellige sprængstoffer, forklarer 

Flemming Kaack. 

Hundene er af sikkerhedsmæssige årsager 

blevet frataget et par opgaver. 

- Vi er holdt op med at lave genstandssøgning 

med hundene, for det er for svært at 

skelne mellem en genstand, der må bides i, og 

sprængstof, hvor den jo bestemt ikke må. 

Ximon finder det gemte sprængstof i begge søgninger 

og sætter sig pænt for at markere placeringen. 

Kombihund 

Hundene er ikke længere specialiseret på 

et område, men har, udover deres egenskaber 

som vagthunde, også lært at lokalisere 

decem beR 2 0 07 17 

sprængstof. På Hundeskolen blev de i deres 

samarbejde med englændere, kroatere og 

schweizere begejstrede for ideen om at uddanne 

kombihunde. Instruktør Flemming Kaack fra 

FFOS Hundeskole forklarer: 

- Ideen er, at hundene skal udstationeres. 

Når de kan mere, kan vi sende færre af sted. 

Som det er nu, sender vi patruljehunde ud, 

men i stedet kan vi så fremover søge efter 

flere forskellige former for sprængstof med 

hundene. Så de både kan assistere med 

bevogtning og gennemsøgning. 

Fremtiden for projektet er usikker, og evalueringen 

venter i det nye år, men drømmene 

hos Flemming Kaack er store. 

- Ideen er, at hver flyvestation skal have to 

eller tre kombihunde, så de kan køre almindelig 

vagttjeneste, og den dag de så har brug for en 

sprængstofsøgning, kan de også selv klare det. 

I stedet for at have en sprængstofhund, der 

ikke kan bruges i vagttjeneste. 

På Hundeskolen i Karup er der to kombihunde 

og en sprængstofhund. De skal alle op 

til politiets prøve omkring juletid. 

jannimt@mil.dk



Nej tak 

til efteruddannelse 

Størstedelen af Flyvevåbnet er med de seneste forsvarsforlig 

flyttet til Jylland, men Flyvevåbnets Officersskole er 

ikke flyttet med. Og den geografiske afstand skaber 

konflikt mellem hensynet til karrieren og til familien for 

de officerer, der ellers gerne ville videre i systemet. 

FAMILIEN FØRST - For Nils Askou Hansen 

er der ingen tvivl. Han siger nej tak til efteruddannelse, 

så længe det indebærer 11 måneder 

i København. 

- Sådan som vilkårene er nu, er det ganske 

enkelt ikke en reel mulighed for mig, forklarer 

han. 

Familien har højeste 

prioritet 

Nils Askou Hansen er 2. 

pilot på EH101 og premierløjtnant. 

For at han kan 

blive forfremmet til fartøjschef, 

kræver det som 

udgangspunkt, at han tager 

efteruddannelse og får 

udnævnelse til kaptajn. Det 

lyder i og for sig meget simpelt, 

men det er det ikke, 

når man også har en familie 

at tage hensyn til. 

- Kernen i problemet er ganske enkelt, at jeg 

har en kæreste og to børn, og dem kan jeg ikke 

forlade størstedelen af dagene hver eneste 

uge. Min kæreste læser på Aalborg Universitet, 

og for os handler det om, at jeg har fået min 

”Kernen i problemet 

er ganske enkelt, at 

jeg har en kæreste 

og to børn, og dem 

kan jeg ikke forlade 

størstedelen af dagene 

hver eneste uge.” 

uddannelse, og nu er det hendes tur til at få 

sin. Hendes uddannelse kan ikke tages andre 

steder end Aalborg, og jeg kan ikke lade hende 

i stikken, så hun skal passe børn i stedet for at 

passe sit studie, understreger han. 

Nils Askou Hansen har som Flyvevåbnets 

øvrige medarbejdere lagt øre til megen snak 

om værdigrundlag og ”det hele menneske”, 

men han mener ikke, at 

virkeligheden står mål med 

de hensigter, som ellers ser 

fine ud på papiret. 

- Der har aldrig været 

sammenhæng mellem det, 

man siger i Forsvaret, og 

det, man gør. Hvis man 

læser i værdigrundlag og 

andre lignende ting, så 

skulle man synes, at det 

bare er om at gribe knoglen 

og fortælle cheferne, at 

tingene skal være sådan og sådan for mig, men 

der er lang vej fra formuleringerne og til den 

virkelighed, som jeg oplever. 

Karrieremand eller familiemand? 

Nils Askou Hansen understreger, at han er 

FOTO: JAN KJæR, FLYVEVåBNETS FOTOTJENESTE SYD 

utroligt glad for sit job, og at han absolut gerne 

ville tage videreuddannelse, hvis det var praktisk 

muligt. 

- Det er absolut ikke, fordi jeg ikke er glad 

for min nuværende situation, men jeg har 

svært ved at se, at Forsvaret skaber grundlaget 

for mig videre frem i systemet. Jeg gør mig da 

tanker om fremtiden, og jeg vil jo gerne videre 

og udvikle mig, så ubevidst betyder det naturligvis 

også, at jeg ikke kan lade være med at 

kigge på andre muligheder uden for Forsvaret, 

selv om jeg gerne ville blive her. 

Indimellem har Nils Askou Hansen mødt en 

vis skepsis hos kolleger, der mener, at han bør 

prioritere sin karriere højere. 

- Jeg møder da indimellem nogen, der spørger 

”Sig mig, er du ikke karrieremand?” og som 

ikke kan forstå, at jeg vil fravælge en potentiel 

forfremmelse, men det er nu engang min måde

at prioritere på, og jeg har langtfra indtryk 

af, at jeg er den eneste her i Flyvevåbnet, 

der har truffet det valg. 

Fjernstudie en mulig løsning 

Løsningen vil Nils Askou Hansen overlade til 

andre at udtænke, men han har dog alligevel 

nogle gode råd til Flyvevåbnets ledelse: 

- Det handler jo om, at hvis man vil have 

kaptajner, så må man jo flytte sig derhen, 

hvor de potentielle kaptajner bor. Man 

kunne jo overveje, om uddannelsen kunne 

sættes sammen med en slags brevskole og 

så nogle fælles samlinger en gang imellem, 

for det ville i hvert fald gøre det noget nemmere 

for mig og sikkert mange andre, der jo 

udgør rekrutteringsgrundlaget for fremtidens 

kaptajner. 

vase@mil.dk 

Af KAthrine BisgAArd VAse 


Fleksibel uddannelse på vej 

På Flyvevåbnets Officersskole har man nu sat ekstra fut under 

planerne om en fleksibel uddannelse. Allerede fra 2008 vil det derfor 

være muligt selv at præge uddannelsesforløbet på videreuddannelsen. 

FLEKSIBILITET – At flere officerer vælger 

efteruddannelse fra af hensyn til familien, 

er en problemstilling, som Frank Mathiassen 

fra Flyvevåbnets Officersskole er fuldt ud 

opmærksom på, og på skolen har man derfor 

også de seneste måneder arbejdet intensivt 

på at have en ny uddannelsesmodel klar. 

- Vi har arbejdet på to modeller, som gerne 

skulle gøre uddannelsen mere fleksibel. Det 

ene er, at vi i stedet for den oprindelige 

uddannelse på 11 måneder i et stræk nu vil 

tilbyde en modulopdelt uddannelse. Det vil 

sige, at man har mulighed for at sprede sin 

uddannelse ud over op til tre år ved at tage 

modulerne spredt i måske to måneder ad 

gangen, forklarer Frank Mathiassen. 

Den anden model handler om en mere 

fleksibel undervisningsform. 

- Vi arbejder med en slags ”blended learning”, 

forstået på den måde, at uddannelsen 

vil kunne mikses mellem tilstedeværelse på 

skolen og så internetbaseret e-learning. 

Dårlige evalueringer 

Baggrunden for, at Officersskolen er i 

fuld gang med at justere på uddannelsens 

opbygning, er blandt andet de mindre gode 

tilbagemeldinger, som er blevet afleveret af 

eleverne efter udnævnelse. 

- De har blandt andet påpeget, at det har 

været svært at opretholde motivationen i 11 

måneder, når man hellere vil være hjemme 

hos familien, så det har været den primære 

årsag, forklarer Frank Mathiassen og fortsætter: 

- Men derudover er vores nye plan jo så 

også i meget god tråd med de tiltag for fastholdelse, 

som der har været fokus på i år. 

Karrieremuligheder alligevel 

Den sidste uge af november skal den nye 

model fremlægges for Flyvevåbnets direktion, 

da det ifølge Frank Mathiassen er vigtigt 

at have de lokale chefer med på idéen. 

- De skal jo godkende, at de ikke længere 

afgiver en mand i 11 måneder, men at de skal 

være fleksible og afgive medarbejderen i et 

par måneder ad gangen spredt over en længere 

periode. 

Egentlig var den nye model først planlagt 

til at skulle introduceres i 2009, men netop 

for at fastholde de unge officerer i Flyvevåbnet 

har Officersskolen speedet processen op. 

- De medarbejdere, som har valgt videreuddannelsen 

fra på forhånd, 

ser måske ikke så mange 

muligheder for at gøre karriere 

i Flyvevåbnet, og dem skal 

vi nu prøve at nå med den nye 

model i videst muligt omfang, 

inden de søger væk, påpeger 

Frank Mathiassen. 

Han understreger, at den 

nye uddannelsesmodel ikke er en 

erstatning for den oprindelige, og 

det vil stadig være muligt at gennemføre 

uddannelsen koncentreret 

på 11 måneder. 

Officersskolen ansatte 

1. oktober to medarbejdere 

til at udvikle 

det nye e-learningssystem, 

og den nye 

model er planlagt til 

at kunne bruges på 

det første hold, der 

starter på videreuddannelse 

i 2008. 

vase@mil.dk

2 0 4. ÅRGANG decem beR 2 0 07 

Tak for din mening 

Vi bringer her nedenfor en oversigt over, 

hvordan svarene fordelte sig i de spørgs- 

mål, der havde relation til ”Flyvevåbnet” i 

den læserundersøgelse, vi introducerede i 

august-nummeret. Vi takker for de mange 

svar – godt 1500 i alt – og for de mange 

gode idéer, som vi har fået at arbejde videre 

med. Vi kan ikke nødvendigvis tilfredsstille 

alles ønsker, men vi vil gøre, hvad vi kan for, 

at Flyvevåbnet kan udvikle sig i tråd med 

læsernes ønsker. 

Resultaterne er angivet i procent. 

1. Køn 

Mand: 90,3 

Kvinde: 9,7 

2. Alder 

60 24,5 


Ansat 54,8 

Rådighedspersonel 7,1 

Pensioneret 14.9 

Forsvarsinteresseret 10 

Pårørende 2,3 

Andet 11 

4. Hvor mange i husstanden har 

mulighed for at læse bladet? 

1 16,2 

2 51,9 

3 13,7 

4 12,8 

Mere end 4 5,4 

5. Hvad synes du om, 

at Flyvevåbnet bliver sendt hjem? 

Godt 82,4 

Ligeglad 6,2 

Vil hellere have 

det på arbejdet 9,7 

Læser det ikke 1 

6. Mener du, at bladet skal udkomme? 

Oftere 14,1 

Sjældnere 3,2 

Aldrig 1 

Det er fint med 

hver anden måned 81,1 

7. Hvor lang tid bruger du gerne 

på at læse bladet? 

Jeg læser det ikke 1,4 

Mellem 0-15 min. 12,6 

Mellem 16-30 min. 27,6 

Mere end 30 min. 

Jeg læser det af 

14,8 

flere omgange 42,4 

8. Hvilke sider bruger du i 

gennemsnit mest tid på? 

Temaartiklerne 

Artiklerne om de 

13,5 

forskellige wings 13,6 

Børnesiderne 0 

Portrætsiderne 1,8

• Jeg bruger i gennemsnit 

lige meget tid på alle siderne 33,2 

• Jeg bladrer det hurtigt igennem 

og læser det, som jeg synes er 

mest spændende 34,1 

• Andet 3,9 

Hvor tilfreds er du med 

indholdet i ”Flyvevåbnet”? 

Yderst tilfreds 12,5 

Meget tilfreds 38,9 

Tilfreds 40,4 

Lidt tilfreds 4,9 

Meget lidt tilfreds 1,5 

Yderst utilfreds 0,4 

Hvilket af disse udsagn passer bedst 

på din opfattelse af ”Flyvevåbnet”? 

• Relevant og bearbejder 

spændende temaer 26 

• Godt og interessant 

medarbejderblad 59 

• Intetsigende og 

tyndt bearbejdet 2,4 

• Ledelsens 

kommunikationskanal 8 

• Andet 4,6 

Hvor tilfreds er du med 

udseende og layout? 



Tilfreds 29,3 

Lidt tilfreds 2 



Hvor tilfreds er du 

med læsevenligheden? 



Tilfreds 29,5 

Lidt tilfreds 1,5 



2. Alder 

1. Køn 

> 17 år 

18 - 20 år 

21 - 25 år 

26 - 30 år 

31 - 40 år 

41 - 50 år 

Kunne du tænke dig, at bladet blev 

kombineret med en nyhedsmail med 

seneste nyt fra Flyvevåbnet? 

Ja 39,2 

Nej 35,6 

Ved ikke 22,1 

51 - 60 år 

< 60 år 

Mand 

Kvinde 



Ansat 




Jeg er pårørende til modtageren af bladet 

Andet ______________________________________________________________________________ 

4. ÅRGANG decem beR 2 0 07 2 1 



Gennem det sidste års tid har ”Flyvevåbnet” ændret udseeen 

er blevet sendt hjem på privatdressen, og samtidig vi har forsø 

i højere grad at beskrive historier set med medarbejdernes øjne 





modtager. 


2. Alder 

18 - 20 år 

21 - 25 år 

26 - 30 år 

31 - 40 år 

41 - 50 år 

51 - 60 år 

< 60 år 

> 17 år 

1. Køn 

Mand 

Kvinde 



Ansat 




Jeg er pårørende til modtageren af bladet 

Andet ______________________________________________________________________________ 

Ville du læse Flyvevåbnet, hvis det kun 

udkom elektronisk? 

Ja 23 

Nej 41,7 

Måske 34,4 


Giv os fem minutter af din 

Gennem det sidste års tid har ”Flyvevåbne 

er blevet sendt hjem på privatdressen, og s 

i højere grad at beskrive historier set med m 



Det eneste, du skal gøre, er at udfylde spørgeskemaet og sende det med posten eller gå på internettet på w 

Dine svar bliver behandlet fortroligt af en ekstern medarbejder, der samler alle indsendte svar i en rapport, som 

elementet modtager. 




Chefredaktør 



Chefredaktør


Og vinderen er … 

Efter mange ugers indtastning 

og bearbejdning kunne vi endelig 

udtrække den heldige vinder af 

præmien for deltagelse i læserundersøgelsen. 

Vi fik printet navnene ud på alle 

de deltagere i lodtrækningen, som 

havde udfyldt skemaet direkte på 

internettet, og derefter blev de 

sammen med de mange besvarelser, 

der var kommet med posten, 

samlet i en stor bunke. 

Chefen for Ledelsessekretariatet 

i Flyvertaktisk Kommando, Palle 

Mikkelsen, fik lov til at trække den 

heldige vinder af rejsegavekortet 

på 5.000 kroner, og vinderen er: 

Ole Bang Mikkelsen 

Ravneholmsvej 9 

2400 København NV 

har du fået de 

uddannelser, 

som du har behov for? 

Ellers vil Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) 

gerne præsentere dig for de mange muligheder, der er for 

udvikling og uddannelse. 

RÅDGIVNING - Man kan sige, at hvis du 

på noget tidspunkt mener, at du er færdig 

med at uddanne dig, er du populært sagt 

nok mere færdig end uddannet, siger Bjørn 

T. Mark fra FFOS. 

Men hvorfor er det så, at du måske stadigvæk 

er langt bagud med at uddanne 

dig? 

Nogle personer svarer gerne, at det er, 

fordi de ikke har tid, eller at de uddannelser, 

som de har brug for, ikke er tilgængelige. 

- Min påstand er så blot, at vi hverken 

har tid eller råd til at lade være, og at vi nok 

skal finde eller udvikle de uddannelser, som 

er vigtige for, at den enkelte kan løse sine 

daglige arbejdsopgaver, forklarer Bjørn T. 

Mark og fortsætter: 

- Det gælder alle steder, at vi skal følge 

med tiden og dermed udviklingen. Det er 

vigtigt, at vi alle føler en form for overhøjde 

i vores travle dagligdag. For har vi ikke 

dette overskud, kan en arbejdsdag unægteligt 

blive meget svær og i det hele taget 

stressende at tackle. 

Hvor er kursushåndbogen? 

Bjørn T. Mark forklarer, at han ofte bliver 

stillet netop dette spørgsmål. 

Sagen er, at bestilling/bookning af 

uddannelser skal ske ved hjælp af compute- 

ren, nemlig i arrangementsstyring. 

Ikke alle har fået helt styr på denne 

overgang fra kursushåndbog til computer, 

hvorfor FFOS blandt andet har oprettet et 

uddannelseskonsulent-team, som rejser 

rundt til enhederne for at støtte og vejlede. 

Uddannelsesteamet har desuden til opgave 

i samarbejde med din enhed at finde frem 

til, hvilke uddannelser der er behov for, og 

hvornår de ønskes gennemført. 

Dette team af uddannelseskonsulenter 

tilstræber at komme forbi dit tjenestested 

en gang i kvartalet, og derudover vil du på 

dit tjenestested kunne finde foldere, som 

beskriver, hvorledes du kan få adgang eller 

indblik i netop de uddannelser, som du har 

brug for. 

Heri står også anført, hvem der er 

uddannelsesansvarlig på dit tjenestested. 

Kom ud af busken, og fortæl gennem din 

leder eller tjenestestedets uddannelsesansvarlige 

om dit behov. 

Skulle du have yderligere spørgsmål, er 

du da også velkommen til at kontakte FFOS 

Drifts- og Udviklingssektion på 97 10 15 50 

lokal 8474 / 8477 / 8473 eller på mail FFOS- 

KTP-DRI-Kursuskontor.

Vidste du... 

at det danske hold, der leverer radarbidrag 

til Kabul International Airport (KAIA), 

blev skiftet søndag den 11. november. På 

KAIA har Flyvevåbnet, udover de fire radarteknikere, 

også udsendt tre brandmænd og 

en flyveleder. Chefen for den militære del af 

lufthavnen er oberstløjtnant og kommer også 

fra det danske flyvevåben. På billedet ses det 

afgående hold foran radaren. 

… at fem Hawker Hunterfly sagde i 1957 

farvel til vor første jetjager, Gloster Meteor 

Mk. IV, der blev udfaset. 

…at inspireret af Royal Air Force 

begyndte man i 1950’erne med at lave julekort 


fra esakadrillerne, ofte med et udsøgt billede, her en Meteor NF 11 fra ESK 

723, der bringer julemanden til Aalborg. 

Ved børnenes juletræsfest kom julemanden det år til messen med en S-55 helikopter fra 

ESK 722. 

...at Air Transport Wing Aalborg har i 

perioden 12. november til 7. december 

besøg af et hollandsk C-130H Hercules fly. 

De hollandske besætninger vil i den periode 

træne taktiske flyvninger, herunder taktiske 

anflyvninger mod Flyvestation Karup. Ved taktiske 

anflyvninger vil flyet nærme sig destinationen 

i stor højde, for nær ved destinationen 

at dykke kraftigt nedad og afslutte anflyvningen 

i meget lav højde. Taktiske anflyvninger 

anvendes i kriseområder, da flyet derved opnår 

størst mulig sikkerhed mod fjendtlig beskydning. 

Det hollandske Hercules fly ligner ved 

første øjekast de danske, men er af en tidligere 

generation. Danmark har tidligere opereret 

med C-130H modellen, men i 2004 blev disse 

udskiftet til C-130J, som er den nyeste udgave 

på markedet. 

…at TV2 Nord har haft valgstudie 

i en af hangarerne på Flyvestation 

Aalborg i forbindelse med debatterne 

op til folketingsvalget. Med et areal 

på næsten 2600 kvadratmeter og en 

loftshøjde på 15 meter har studiet 

været det største i denne valgkamp. 

Baggrundskulissen har sandsynligvis 

også været valgkampens største, 

da den bestod af et af Air Transport 

Wing Aalborgs fire C-130J Hercules 

transportfly, som er Danmarks største 

militære fly. –Vi har været utroligt glade 

for samarbejdet med Air Transport 

Wing Aalborg, som har leveret en 

fantastisk kulisse for vores valgdebatter. 

Personellet har virket enormt 

professionelt og leveret os en rigtig god 

service. Vi er meget tilfredse med vores 

produktion, udtaler Peter Zanchetta, TV2 

Nords producer på valgdebatterne.

2 4 

hElikOpTEr wing 

Tilpasning 

til hverdag og varme 

AF S. P. HEISE OG C. H. ANDERSEN, HELDET HOLD 2 

Endeløs ørken arret af kampvognsstillinger, enkelte brændende olie/ 

gas kilder i horisonten og nedenunder en kolonne med civile lastbiler 

beskyttet af militærkøretøjer. Dette er udsigten for besætningerne i de 

FENNEC helikoptere, der siden august har overvåget det sydlige Irak. 

STEMNING. - En vigtig del af at være 

udsendt sammen er samhørighed og samarbejde. 

Og det har været tydeligt for alle, hvordan 

folk med forskellige enhedskulturer har gået 

sammen om at blive en fælles HELDET enhed. 

Fælles humor 

Hold II har lige fra første dag været kendetegnet 

ved professionalisme og høj stemning. 

Tilvænningen til varmen blev taget i strakt arm, 

mens man arbejdede hårdt med at overdrage 

opgaverne mellem Hold I og Hold II. I begyndelsen 

af november er temperaturen faldet til 

behagelige 30 grader. 

HELDET er direkte underlagt den engelske 

Joint Helicopter Force, som har mange lighedspunkter 

med det danske forsvar. Englændernes 

procedurer for flyvning har altid lignet vores 

egne, og selv humoren er næsten ens. Dette 

bidrager til en munter hverdag under samarbejdet 

med englænderne. 

Det meste af HELDET’s hverdag udspiller sig 

i lejren Camp Copenhagen. Her lever de danske 

flyvere side om side med en engelsk infanteri-afdeling 

på cirka 600 mand. Englænderne 

bemander vagten til lejren, driver kantinen og 

støtter med rengøring og transport internt i 

lejren. 

”Fritiden” i HELDET går med forskellige 

gøremål. Kage og kaffe på KFUM er et af de 

faste holdepunkter, hvor der også er tid til at 

få snakket på tværs af afdelingerne. Man kan 

også vælge at bruge tiden i træningslokalet, 

eller for sig selv med en dvd eller en god bog i 

sit telt. 

Brevstemmer fra Irak 

Til tider kan afstanden til Danmark føles stor. 

Da statsministeren en onsdag eftermiddag i 

oktober udskrev folketingsvalg, blev vi ekstra 

opmærksomme på, at vi er i Irak med omkring 

4.000 kilometer til det lokale stemmested. 

Hvad vi end måtte have af bekymringer om 

muligheden for at anvende vores demokratiske 

rettighed, blev det dog hurtigt gjort til skamme. 

Chefen og vores administrationsfolk gik 

allerede samme dag i gang med at planlægge 

gennemførelsen af brevstemmeafgivelserne. 

HELDET havde allerede med udsendelsen af 

Hold I medtaget materiale til brevafstemning. 

Netop for at være forberedt, hvis der pludselig 

blev udskrevet valg. For at sikre at stemmerne 

kom hjem i tide, blev afstemningen allerede 

gennemført mandag den 29. oktober. Stemmerne 

kunne derefter blive bragt hjem af folk 

fra Flyvertaktisk Kommando, der var på besøg 

ved HELDET. 

Helikopterne vil flyve i Irak frem til jul, hvor vi 

vil lukke endeligt ned for dansk bidrag i Basra. 

FAKTA: 

Flyvevåbnets Helikopter Detachement 

(HELDET) er udstationeret på Contingency 

Operation Base Basra i det sydlige Irak. 

Enheden består af små 50 mand og fire 

helikoptere, som i to hold af tre måneder 

har flyttet deres hverdag til den irakiske 

ørken. 

Hovedopgaven for HELDET er at overvåge 

de kolonner, som kører forsyninger til Contingency 

Operation Base Basra. Helikopterne 

er briternes øjne i luften og bidrager 

med vital information om mulige vejsidebomber 

og andre trusler mod kolonnen. 

HELDET er sammensat af personel fra alle 

Flyvevåbnets wings samt Søværnets Helikoptertjeneste 

og Flyvetaktisk Kommando.

AF BESæTNINGEN På INSPEKTIONSFLYET Grønlands-tur 

rig på oplevelser 

Grønlands Kommandoen (GLK), 

har jævnligt operativ kontrol over 

et af Air Transport Wing Aalborgs 

CL-604 Challenger inspektionsfly. 

Under disse udstationeringer løser 

Challengeren en lang række opgaver, 

blandt andet fiskeriinspektion, 

suverænitetshævdelse, transport 

samt Search and Rescue (SAR). 

SØNDRE STRØMFJORD. – I perioden 10.- 

20. oktober 2007 var et Challenger fly udsta- 

tioneret på Søndre Strømfjord. Under sådan en 

mission er der aldrig to dage, som er ens, og 

også denne gang var der mange opgaver, som 

skulle løses. Der blev sammenlagt fløjet små 40 

timer fordelt med 22 timers fiskeriinspektion, 

8½ timers suverænitetshævdelse og 9 timers 

transport. 

Eftersøgning af rensdyrjægere 

Under planlægningen til dagens fiskeriinspektion 

den 13. oktober blev fartøjschefen på Challenger 

flyet via GLK informeret om, at der var 

en eftersøgning af 2 rensdyrjægere i gang ved 

Nuuk (Godthåb). Rensdyrjægerne var sejlet af 

sted fra Nuuk i en lille jolle, men fik motorproblemer, 

hvorefter de drev rundt. De havde selv 

kontaktet politiet ved hjælp af deres mobilte- 

lefon og forklaret deres problem. De eneste 

informationer, som jægerne kunne give, var, at 

de kunne se Nuuk fra deres opholdssted, hvorefter 

de ikke havde mere strøm på telefonen. 

De eftersøgte jægere blev - med hjælp fra 

besætningen på Challengeren og inspektionskutteren 

Tulugaq - fundet ved Sadelø nord for 

Nuuk. 

Tur over Nordpolens is 

Tirsdag den 16. oktober planlagde vi en SIMSAR 

(simuleret eftersøgning), hvor vi i samarbejde 

med Søværnets inspektionskutter Agpa skulle 

øve både vores og deres procedurer. Da Agpa 

lå i Diskobugten, planlagde vi en øvelse, som 

for os indbefattede en pejling med vores radar 

efter deres SART (Search And Rescue Transmitter). 

Vi fik hurtigt pejlet os ind til dem, hvor vi 

droppede en røgmarker, som piloterne kunne 

bruge som referencepunkt. Derefter fortsatte 

vores tur til Nordgrønland, forbi Hans Ø og med 

landing på Thule. 

Onsdag den 17. oktober var besætningen 

tidligt klar på Thule, idet vi skulle flyve en mission 

til Nordpolen, og med som gæst på turen 

var Base Commander Thule Air Base, Colonel 

Lee-Volker Cox. 

Det meste af turen 

foregik i mørke, men 

over selve Nordpolen 

fløj vi i 1000 fod 

og kunne med vores 

FLIR (forward loo- 


Air TrAnspOrT wing 

king infra-red) se, at der var store sprækker i 

isen omkring Nordpolen. 

Efter et par ture rundt om Nordpolen returnerede 

vi til Thule igen med en glad oberst, 

som nok sent ville glemme turen. 

Blandede følelser 

efter oplevelsesrig tur 

Lørdag den 20. oktober fløj vi fiskeriinspektion 

på sydøst-kysten af Grønland med landing på 

Keflavik på Island. Her måtte vi med tekniske 

problemer vente et par dage, indtil reservedele 

ankom fra Aalborg. Vel hjemkommet mandag 

den 22. oktober kunne vi se tilbage på en rigtig 

god tur fyldt med oplevelser, ikke mindst takket 

være god ledelse fra vores fartøjschef KUM. 

Samtidig fik GLK nogle gode missioner. Lidt skår 

i glæden kom dog ved, at vi måtte tage afsked 

med vores dygtige tekniske besætningsmedlem 

Kim B. Andersen, som efter mange år i Forsvaret 

har valgt at gå civilt. Dette er desværre 

også en del af dagens 

flyvevåben.

Af JAnni Møller ThoMsen 


flyvEvåbnETs førings- Og OpErATiOnssTøTTEskOlE 

Sig nærmer tiden 

I sidste nummer af Flyvevåbnet mødte vi den 

24-årige værnepligtige Daniel Thomsen fra 2. 

Deling. Månederne er gået, men med hvad? 

AFSLUTNING. - Det er blevet hverdag. Det 

er utroligt, hvad man kan vænne sig til! 

Daniel Thomsen griner. For ham og Flyvevåb- 

nets 150 andre rekrutter er værnepligten ved at 

rinde ud. Det bliver ikke en tårevædet afsked 

med Karup, selv om han i sit tilbageblik på tiden 

i trøjen har haft det godt. 

- Vi har fået så mange oplevelser og prøvet 

af, hvad vi kan holde til. Det har været fedt 

nok, fortæller han. 

Siden sidst 

Daniel svarede sidst nej til en karriere i Forsvaret, 

men alligevel ville han ikke lukke nogen 

døre, så da han blev opfordret til at tage på 

sergent-emne øvelse, gjorde han det. 

- Det gik fantastisk godt, så jeg tror, de var 

lidt ærgerlige over, at jeg sagde nej tak til at 

blive sergent. 

Sergent-emne øvelsen var en udbygning af 

den første rigtige øvelse i værnepligten. Sergent-emnerne 

blev sendt ud på øvelser dagen 

før de andre værnepligtige. 

- Det var en masse samarbejdsøvelser, hvor 

man på skift fik lov at vise noget, i stedet for til 

daglig hvor man render rundt som en lemming, 

udbryder Daniel med sin gennemtrængende 

nordjyske accent. 

Hverdagens prøvelser 

Rekrutternes lærdom indeholder forskellige 

fysiske prøvelser. En af dem er træstamme-løb, 

som Daniel kalder det. Her er man 4-5 mand 

om at gennemføre forskellige øvelser, der 

involverer, at man hele tiden slæber rundt på 

en træstamme. 

- Det giver mere mening at løbe med en træstamme, 

det er, som om der er et mål med det, 

ligesom orienteringsløb, det er også sjovere 

end bare at løbe. 

FOTO: M I KAEL HANSEN, FLYVEVåBNETS FOTOTJENESTE 

I værnepligtsforløbet er der også indlagt 

øvelser i kemisk krigsførelse. I stedet for bare 

at gå rundt med gasmasker blev de sat til at 

spille fodbold med dem på. De blev også gasset 

med tåregas for at opleve, hvilken effekt det 

har på kroppen. 

- Det sved i øjnene og var mega-ubehageligt 

i lungerne. Det var ikke rart. Fortæller Daniel 

Jensen 

Den sidste del af værnepligten omhandler 

Små Styrkers Kamp (SSK), hvor de lærer at 

kæmpe mod hinanden i små grupper og bevæge 

sig i formationer. 

Kammeraterne 

Daniel har fået nogle rigtig gode kammerater. 

Delingen har gennem hans øjne fungeret rigtig 

godt, og det skyldtes til dels deres muntre 

befalingsmænd. Sammenholdet internt er også 

kun blevet styrket hen ad vejen. 

- Jeg ved ikke med de andre delinger, men 

vores er bare rigtig god. Der er altid nogle, der 

er klar til at hjælpe, uden at de nødvendigvis 

bliver bedt om det. Og så er humøret i top, når 

vi er ude, forklarer han. 

Fremtid i forsvaret 

Daniel glæder sig til at få friheden til at planlægge 

sin hverdag igen, og at alt ikke er lagt i 

faste rammer for ham, så han kan tænke selv. 

Men en fremtid, der involverer Flyvevåbnet er 

han ikke afvisende overfor. Han er netop blevet 

tilbudt et job som flymekaniker i Aalborg. 

jannimt@mil.dk

AF S.U.D. LUNN, FLYVEVåBNETS OFFICERSSKOLE 


Kadetter viste råstyrke 

For tredje år i træk blev 

ekstremløbet Evolution Race 

afholdt. Denne gang satte 

naturen omkring Isterød Højskole 

rammerne for dagens strabadser. 

Flyvevåbnets Officersskole 

(FLOS) stillede med to hold. 

EVOLUTION RACE. – Løbet bestod af en 

terrænrute på én kilometer, som skulle gennemløbes 

i alt 10 gange pr. person. Derudover 

udførte deltagerne en disciplin for hver 

omgang, der blev løbet. Opgaverne satte store 

krav til den enkeltes fysiske form inden for løb, 

råstyrke og udholdenhed, men også koncentration, 

balance og motorik blev sat på prøve. 

Strabadserne for deltagerne begyndte med 

en lejlighed til rigtigt at få pulsen op. Derefter 

skulle de kravle op i et 7 meter højt tov og så 

løbe en omgang til. De første fire discipliner 

skulle alle gøre deltagerne godt trætte i 

armene. 

Ud over det lodrette tov bestod de af: Armgang 

i tov, armgang i træbom og tovtrækning. 

Efter de fire første discipliner og dermed fem 

omgange på ruten var deltagerne imidlertid 

varmet godt op til en virkelig styrkeprøve. En 

90 kilo tung sten skulle løftes fra jorden og op 

på en olietønde. Mange klarede den, men en 

del måtte give fortabt og acceptere en tidsstraf 

på 15 minutter. 

Efter stenløftet var de sidste fem discipliner 

en anelse lettere. De bestod af en balancebom, 

præcisionskast med sten, løb med træstamme, 

”farmer-walk” og til sidst 200 meters koldtvandssvømning. 

Stor oplevelse 

– og sejr til Flyvevåbnet 

Løbet var - som de foregående - en fantastisk 

oplevelse, og arrangørerne af Evolution Race 

havde i år sørget for mad og drikke til deltagere 

og publikum til meget favorable priser. Menuen 

stod på rejer og muslinger, og efter et hårdt løb 

så var dette en kæmpe succes for deltagerne. 

Dagen blev bedre og bedre for FLOS deltagerne, 

efterhånden som resultattavlen 

bekræftede styrken af de to hold; de forblev 

begge i den rigtige ende af feltet. FLOS 1 vandt 

førstepladsen i holdkonkurrencen og FLOS 2 

fik en flot tredje plads, kun ca. 20 sekunder fra 

andenpladsen som gik til et tredje hold fra Forsvaret, 

nemlig holdet ”Marine Femkamp”. 

Stemningen blev kun bedre, da det viste sig, 

at Rasmus Mannerup Jørgensen placerede sig 

på førstepladsen for enkeltpersoner, og dermed 

slog han den regerende Danmarksmester i 

Evolution Race, som har siddet trygt på tronen 

gennem de sidste to år. 

På den igen i december 

Som noget nyt i år har løbsledelsen bag Evolution 

Race besluttet at lave et ”Evolution Race 

- Winter Challenge”, som kommer til at foregå 

d. 15. december. Når man tænker på, hvor stor 

en succes Evolution Race er blevet i løbet af de 

seneste tre år, så kan vinterløbet meget muligt 

gå hen og udvikle sig til lige så stor en succes. 

Så lad os se, om FLOS stiller et hold i december 

for forhåbentligt at kunne gentage succesen 

og kalde sig vinder af både sommer- og 

vinter-Evolution Race. 

flyvEvåbnETs OfficErsskOlE 

FAKTA: 

De to hold bestod af 8 kadetter 

fra klasserne SENTRy og LANCER, 

ældste årgange på FLOS, og en 

sergent fra Flyvestation Karup. 

FLOS 1 

Klaus ”KER” Kastrup 

Kristoffer ”JES” Dahl 

Kristoffer ”KOR” Rosenberg 

Rasmus Mannerup Jørgensen 

Steffen Lunn 

FLOS 2 

Nicolaj Nissen 

David ”ROS” Roest 

Mads ”TOP” Thomsen 

Michael ”LOU” Larsen

AF STEEN RODE-MØLLER, EXPEDITIONARY AIR STAFF 


ExpEdiTiOnAry Air sTAff 

Samarbejde 

mellem Flyvevåbnet og Søværnet 

I september var to mand fra Flyvevåbnets 

Expeditionary Air Staff med som 

forbindelsesofficerer på Søværnets skib, ABSALON, 

under en stor øvelse i farvandet nord for Skotland. 

ØVELSE. - Søværnets nyeste flagskib ABSA- 

LON var i september på sit andet operative togt 

i farvandet mellem Skotland og Hebriderne. 

Her skulle et antal fartøjer udføre operatio- 

ner i et tænkt scenario, som giver associationer 

til den virkelige verden. 

Skibe fra blandt andet England, Frankrig, 

USA, Norge og Tyskland samt Danmark deltog. 

ABSALON var det næststørste skib og det eneste 

af sin slags. Som støtteskib agerede ABSA- 

LON som platform for Søværnets Taktiske Stab 

(STS) under ledelse af den dynamiske flotilleadmiral 

Palle Cortes. 

Staben består af 20 mand, og under øvelsen 

her var der tilføjet et par ekstra blandt andet 

en militærjuridisk rådgiver og to Air Liaison 

Officers (ALO) fra Flyvevåbnets Expeditionary 

Air Staff (EAS), nemlig Jesper Brogaard og jeg 

selv. 

Overblik over egne og fjendens fly 

Og der var en god grund til, at vi var om bord. 

I øvelsen var et antal flymissioner tasket til at 

virke som Maritime Patrol Aircraft (MPA). De 

skulle indgå som en væsentlig del af øvelserne 

med de deltagende ubåde. Blandt andet deltog 

HAWK-fly, Dornier 228 og andre fly, som skulle 

flyve asymmetriske trusselsmønstre mod skibe- 

ne. HAWK-flyene kommer fra en speciel Royal 

Navy eskadrille, som netop er til for at deltage i 

for eksempel flådeøvelser. HAWK-flyene flyves 

udelukkende af piloter, der er civilt ansatte, 

men med baggrund i RAF eller RN. Den ældste 

er 63 år! 

Dornier og DA 20 flyene ejes af private selskaber, 

men flyves af piloter, som for de flestes 

vedkommende er tidligere – eller nuværende 

Royal Air Force-piloter. 

Hver dag udgives en Air Task Order (ATO), 

som skulle pilles i stykker og serveres for vore 

kollegaer i Søværnet. Den beskrev de flyoperationer, 

der skulle flyves i relation til vores Task 

Group. Vi havde endvidere adgang til ”fjendens” 

ATO, som gav os en ide om, hvornår vi 

ville blive overfløjet. Vi havde hyppig kontakt til 

MPA-flyene, der var stationeret på RAF Kinnloss, 

og vi skulle forsøge at sørge for – sammen 

med ubådseksperterne her om bord – at 

flyene blev benyttet optimalt. 

Ved hver aftenbriefing, hvor hele STS og 

repræsentanter for ABSALON deltog, præsenterede 

vi morgendagens flyvninger. Vi sendte 

de samme oplysninger til skibets operationsrum, 

hvilket gjorde det nemmere for folkene 

dér at reagere overfor de indkommende fly. 

Artiklens forfatter ses her med de blå bølger 

i baggrunden 

Til lands, vands og i luften 

Som en del af EAS er det spændende at deltage 

i en øvelse med Søværnet – ikke mindst at være 

ALO for STS. Den professionalisme og viden, 

der indenfor en kort årrække er blevet bygget 

op og samlet i STS, har gjort denne lille kernestab 

til et kraftcenter, som ud over at være 

kommando-førende for større internationale 

enheder også er blevet ansvarlig for Søværnets 

uddannelse på det taktiske niveau. 

Og som de stolt siger her på skibet: ”Husk 

på, der er vand på to tredjedele af jordkloden. 

Der sejler vi!” 

Jesper og jeg kan så lakonisk svare: ”Ja, og på 

den sidste tredjedel er der landjord, der opererer 

Hæren. Dem og jer om det. Over det hele er 

luften og himlen. Det er dér, vi opererer!”

TEKST OG FOTO AF KATRINE MARBOE, PRESSEOFFICER, COMBAT SUPPORT WING 

Se, hvad vi kan! 

Combat Support Wing havde sammensat et omfattende 

program, da enheden sidst i september havde 

besøg af de udenlandske militærattachéer. 

DEMONSTRATION. - Allerede i juli måned 

begyndte de indledende knæbøjninger i planlægningen 

af attaché-besøg ved Combat Support 

Wing (CSW). 

Forsvarskommandoen laver hvert år et 

program for, hvilke enheder de udenlandske 

forsvarsattachéer bliver tilbudt at komme ud 

og besøge. 2007 blev året, hvor CSW for første 

gang fik lov at vise ”flaget”. 

Tidligere på året deltog CSW i Forsvarschefens 

sikkerhedspolitiske kursus, hvor en stor 

del af enhedens materiel blev fremvist. Her var 

attachéerne også på besøg, men de havde desværre 

kun kort tid til at se det opstillede. 

Ja tak til grundig gennemgang 

Da CSW fik tilbudet om at gøre lidt international 

”reklame” for enheden og vise lidt mere i 

dybden, hvad den indeholder, takkede vi naturligvis 

ja. Det gav CSW mulighed for at vise, hvad 

vi er i stand til, og hvilke kapaciteter vi kan 

stille med både nationalt og internationalt. 

Datoen for besøget blev sat til 24. september, 

hvor attachéerne ankom med fly direkte 

fra Kastrup i løbet af formiddagen. 

Besøget blev indledt med en køretur rundt 

på flyvestationen, og første stop var Messe 

Nord, hvor Officersforeningen havde været så 

elskværdig at udlåne deres fine nye kælder til 

at spise frokost i. 

Demonstration af hundebid 

Efter frokost gik turen med bus videre til CSW 

SITRUM. Her blev attachéerne briefet af både 

stabschefen og lederen af situationsrummet. 

Chefen for eskadrille 615 havde ytret ønske 

om at vise lidt af sine kapaciteter frem, så 

turen gik herefter til bunker 1137, hvor der blev 

forklaret om eskadrillens anvendelsesmuligheder 

og fremvist materiel. 

Endelig var der stop ved hangar 11, hvor der 

var planlagt to forskellige aktiviteter. Det første 

punkt var demonstration af hundene og deres 

anvendelse. Der blev vist alt fra søgning efter 

sprængstof til bideevne, sikring af gerningsmand 

m.m. 

Dagens sidste punkt var besøg ved den store 

internationale CBRN-øvelse ”Toxic Trip”. Det 

var første dag for øvelsen, og dagen blev brugt 

på forberedelse og briefing af de mange deltagere. 

Efterfølgende blev der sagt farvel og tak for 

et godt og velafviklet arrangement. 

Deltagerne i besøget får demonstreret, 

hvordan man søger efter sprængstof med hund. 


cOMbAT suppOrT wing 

Den amerikanske attaché oplever hundens bideevner 

på egen krop. 

De deltagende attachéer, fra venstre: Tyskland, Italien, 

Norge, Polen, Sverige, Estland, UK og USA.


Air cOnTrOl wing 

danske elever på svensk 

pingvinfabrik 

FAKTA: 

Air Control Wing 

har manglet 

kapacitet til at 

udklække egne 

FC’ere. Derfor har 

Danmark indgået 

en aftale med 

broderlandet om 

uddannelse af 

fighter controllers. 

Tidligere har 

svenske kolleger 

været på kursus i 

Danmark for at få 

en overbygning 

på FC-uddannelsen 

og kendskab 

til Nato-procedurer. 

TEKST OG FOTOS: ARNE BACH NIELSEN 

UDDANNELSE. - Siden september har tre 

unge danskere været under uddannelse som 

fighter controller i universitetsbyen Uppsala. 

Forinden sugede de til sig på et svenskkursus 

i århus. 

Fighter controlleren, FC, ved en hel masse om fly og 

luftoperationsmønstre, men er ikke pilot. Pingvinen har 

som bekendt vinger, men kan ikke flyve. Derfor kalder 

svenskerne deres FC-skole for pingvinfabrikken. 

Meget effektiv undervisning 

- Undervisningen veksler hele tiden mellem 

teori og praktik. Man når ikke at glemme teorien, 

når man skal til det praktiske, siger eleven 

Martin Nielsen. 

I øjeblikket har skolen én instruktør for hver 

to elever. Instruktørerne kræser om elevernes 

velbefindende ved blandt andet at være som 

en slags forældre, som de unge mennesker kan 

snakke med om alt. To ugentlige sportsevents 

med hele skolen er også sat på skemaet. 

En del af uddannelsen foregår i skolens 

simulatorrum, men den ægte vare giver bedst 

De tre danskere foran skolen for ’stridsledning och 

luftbevakning’. Fra venstre Randi Nielsen, Rasmus 

Andersen og Martin Nielsen. 

udbytte. I Sverige har eleverne ofte ligeså 

mange live-operationer på en enkelt dag, som 

vedkommende ville have haft på en måned i 

Danmark. På den svenske side af sundet bliver 

jagerfly blandt andet sendt i luften med det 

ene formål at træne FC-elever. 

Skolen har anskaffet sig to flysimulatorer, 

som også eleverne sætter sig til rette i. En vigtig 

del af fighter controllerens job er at kunne 

sætte sig ind i pilotens tankegang. På den 

måde skiftes de til at være FC og ’jagerpilot’. En 

mulighed, eleverne i Danmark kun rent kommunikationsmæssigt 

kan træne. Den tilsvarende 

danske uddannelse er dog på højde med de 

bedste inden for NATO. 

Flyvning skal mærkes på egen krop 

De kommende FC’ere kan under uddannelsen 

i Sverige godt se frem til at spænde bæltet i 

et rigtigt jetfly. De skal flyve med i træningsflyet 

SK 60, hvor de får noget flyvning ind 

under huden og mærker g-dragten klemme om 

benene. 

Danskerne bor i lejligheder i det indre af 

Uppsala med de mange fritidstilbud, Sveriges 

fjerdestørste by rummer. De er på skolen i 

cirka 24 uger og derefter samme antal uger i et 

svensk Control and Reporting Centre. 

- Jeg føler mig meget privilegeret over at 

komme ud at opleve noget andet end dét derhjemme, 

siger den 20-årige Randi Nielsen, der 

udover oplevelserne får en af de fineste FCuddannelser 

i verden. 

arne@mil.dk

Verdens 

STøRSTE flyøvelse 

I Utah’s bjerge og Nevadas øde ørken var der for 

det danske øvelsesbidrag til Red Flag stor mulighed 

for at træne i meget realistiske scenarier. 

ØVELSE – Omkring 120 mand fra Fighter 

Wing Skrydstrup tog allerede i slutningen af 

september afsted mod USA. Destinationen var 

i første omgang Hill Airforce Base, som ligger 

ved Salt Lake City i Utah. Selve Red Flag øvelsen 

skulle foregå i de sidste to uger af oktober 

på Nellis Airforce Base i Nevada, mens de første 

uger i Utah var en forøvelse til Red Flag kaldet 

CET (Combat Enhancement Training). 

Den 19. oktober var så store deployeringsdag 

videre fra Utah til Nevada, hvor selve Red Flag 

øvelsen foregik. Missionerne bestod af 50-60 

fly som i fællesskab skulle løse en bestemt mission. 

USA stillede F-16 og F-15 fly til rådighed, 

som skulle agere ”fjenden”, og på den måde fik 

FAKTA OM RED FLAG: 

Deltagende lande er Holland, Norge Danmark og USA, 

der alle deltager med F-16. Derudover stiller USA 

også med F-15. 

Danmark deltog med 6 fly, og i alt var det samlede 

øvelsesbidrag på omkring 90 fly. 

Øvelsesområdet er 3500 kvadratkilometer, og anvendes 

blandt andet til at kaste skarpe bomber. 

de danske piloter for alvor trænet under meget 

realistiske betingelser. 

En del af øvelsen var blandt andet at prøve de 

nye GBU 49 bomber af, og det gik rigtig godt. 

23 bomber blev kastet, og de ramte alle, som 

de skulle. 

For de mange teknikere var det nogle lange 

– og i Nevada ikke mindst varme arbejdsdage, 

for ude på flightlinen var der ikke meget skygge 

at hente. 

Øvelsen sluttede fredag den 2. november, og 

ugen efter fløj de seks fly hjem igen over Atlanten 

med eskorte af et amerikansk K-10 lufttankningsfly. 


fighTEr wing skrydsTrup


boganmeldelse: 

Spændende afhandling 

for historie-interesserede 

Af Jens friis Autzen (fri), pensioneret flyverofficer 

Paul E. Ancker: De danske militære 

flyverstyrkers udvikling 1945-1947. 

Bind II, andet halvbind. 

Syddansk Universitetsforlag 2006, 

595 sider illustreret, 300,00 kr. 

BOGANMELDELSE. - Med denne bog er 

forfatteren nu nået to tredjedele af vejen 

gennem sin afhandling om danske militære 

flyverstyrkers udvikling fra 1910 til 1955. Bind 

II, andet halvbind, omhandler en analyse af 

genrejsningen af de danske flyverstyrker efter 

besættelsen. 

Undersøgelsen tager sigte på ”klarlæggelse 

af omstændighederne omkring de enkelte 

beslutningssituationer og de dertil knyttede 

militærpolitiske og organisatoriske overvejelser” 

(fra forfatterens forord). 

Fundamentet for Flyvevåbnet 

Afhandlingen er nu nået til en periode, hvor 

fundamentet lægges til det selvstændige værn 

Flyvevåbnet. Der var en overordnet hensigt om 

at sammenlægge de to gamle værns flyvende 

dele, men det var jo ikke det samme som et 

selvstændigt og ligeværdigt nyt værn; altså 

uenighed om vejen frem. 

For at forsøge at udnytte en sådan luftmilitær 

ekspertise, som til fulde havde indhøstet 

egne relevante erfaringer under Anden Verdenskrig 

blev det danske flyver-es Kaj Birksted 

(pilot i Søværnets Flyvevæsen, flyverofficer ved 

de frie norske styrker i UK) udpeget som rådgiver 

for forsvarsministeren med videre. 

Kaj Birksted fremstår klart som en nøglefigur 

i tidens – langsomme – udvikling frem mod det, 

som år senere skulle blive Flyvevåbnet. 

Spændende beretning 

Skulle man mene, at en afhandling nødvendigvis 

må være tør og kedelig, er P.E. Anckers 

arbejde beviset for, at sådan behøver det ikke 

at være. Her er beretninger om flyveoperative 

hændelser (nogle hidtil ikke kendte) af spæn- 

dende karakter, stærke spændinger mellem de 

gamle værn og mellem navngivne personer, 

nepotisme til fordel for eget værn, manglende 

kurant viden og indsigt hos betydende aktører. 

Men – det er også beretningen om engagerede 

personers udnyttelse af egne krigsmæssige 

erfaringer som flyvere og stærk faglig indsigt, 

konsekvens og handlekraft hos andre. Det 

sidste fremtræder f.eks. tydeligt i forbindelse 

med Søværnets Flyvevæsens hjemtagning og 

ibrugtagning af Catalina med faktisk umiddelbar 

indsættelse på Grønland. 

Kort sagt, det er ikke kedeligt at stifte 

bekendtskab med første del af det umiddelbare 

oplæg til Flyvevåbnet, herunder en del personer, 

hvis navne flere ”flyvere” nok kan genkende. 

Alt under overholdelse af de formelle krav 

til en afhandling. 

At Flyvevåbnets skoler også for denne del 

af Anckers arbejde må gnide sig i hænderne, 

synes indlysende. For dem, som ikke ad den 

vej stifter bekendtskab med afhandlingen, må 

anbefales en tur til boghandleren eller biblioteket. 

Kendskab til eget værns historie - og betydningen 

heraf - er en del af en forventelig dannelse. 

Paul E. Ancker startede i 1950 som flyveelev 

på Flyvestation Avnø, er pensioneret major i 

Flyvevåbnet og cand.phil i historie.


PorTrÆT 

Sund sjæl 

i fjendeland 

Hver gang Flyvevåbnet sender soldater af sted på 

internationale missioner, er der en præst med i 

bidraget. En person, der kan have stor betydning 

for det mentale helbred hos soldater, der er 

langt væk fra familie og venner derhjemme. 

- Vi er der ikke for, at folkene skal blive ved 

med at være gode soldater, men for at de skal 

blive ved med at fungere som hele mennesker. 

Sådan formulerer Vilhelm Værge kort fortalt 

formålet med, at han som præst er udsendt 

med det danske helikopterbidrag i Irak. 

Som flyverprovst i Flyvevåbnet er han faglig 

chef for Flyverpræstetjenesten og har til daglig 

blandt andet ansvaret for at finde flyverpræster 

og sørge for deres uddannelse og internationale 

udsendelser. 

Mental sundhed holdes intakt 

Siden oktober har Vilhelm Værge selv været 

med på mission i Irak, og under sådanne 

udsendelser kan behovet for en ’sjælesørger’ 

godt være større end herhjemme. 

- Jeg sørger for at komme rundt og tale med 

folk, og på den måde skulle jeg gerne være med 

til at bevare deres mentale sundhed. Vi har 

også vores regelmæssige gudstjenester, og her 

er der en meget stor procentvis deltagelse. 

Flyvevåbnet har netop valgt at sende præster 

med på missioner frem for socialrådgivere 

og psykologer, og det har Vilhelm Værge en 

forklaring på: 

- Socialrådgiverne er bedst placeret herhjemme, 

hvor de bedst kan gøre deres arbejde 

i relation til myndigheder og den slags, og 

psykologerne skal i højere grad på banen, når 

skaden er sket, og der er noget, der skal repareres, 

så man kan sige, at vores arbejde som 

præster er mere forebyggende, men vi har et 

godt samarbejde med psykologerne. 

Erfaring med mennesker 

Selv kom Vilhelm Værge ind i Flyvevåbnet lidt 

ved en tilfældighed efter aftjent værnepligt i 

Søværnet og et færdiggjort teologi-studie. 

- Jeg var først højskolelærer i 5½ år, og så 

”Det er jo ikke, fordi 

det er en anden slags 

mennesker, men jeg tror, 

at man herinde møder et 

bredere udsnit af folk.” 

fik jeg embede som præst i Grove, Simmelkær 

og Ilskov i september 1976. Da det embede var 

nabo til Flyvestation Karup, blev jeg spurgt, om 

ikke jeg kunne tænke mig at blive præst her 

også, og det sagde jeg ja til, selv om jeg slet 

ikke havde tænkt over, at det var en mulighed. 

Vilhelm Værge kan godt se, at der trods 

mange lighedspunkter alligevel er forskel på et 


almindeligt embede og så at have hele Flyvevåbnet 

som menighed. 

- Det er jo ikke, fordi det er en anden slags 

mennesker, men jeg tror, at man herinde 

møder et bredere udsnit af folk, hvor man i en 

almindelig menighed især lærer en lille kerne at 

kende, som er dem, der kommer regelmæssigt 

i kirken. 

En stor del af arbejdet som præst både i Flyvevåbnet 

og udenfor består i at tale med mennesker, 

og det er især den evne, som Vilhelm 

Værge mener, at der kan være god brug for i de 

internationale missioner. 

- Vi står jo uden for den militære rangfølge, 

og derfor har det ikke nogen tjenestelige konsekvenser, 

hvad man fortæller os. Det kan være 

alt fra brok til personlige ting eller oplevelser 

med krigsførelse, men essensen er, at vi skal 

være med til at holde folk på sporet menneskeligt 

set. 

vase@mil.dk


flyvEvåbnET - fOr børn 

Julen 2007 

Julemanden 

Jul i et fremmed land 

Julemanden bringer julegaver til børnene. Juleman- 

I mange af de lande, hvor man holder jul, gør 

man det på mange forskellige måder. Her i 

Danmark fejrer vi juleaften og åbner julegaverne 

om aftenen den 24. december, men i for 

eksempel England og USA åbner man først julegaver 

den 25. december om morgenen. 

I Italien spiser man festmiddag den 25. december, 

men det er ikke juleand eller flæskesteg 

den stammer fra en katolsk forestilling om, at 

børnenes helgen Skt. Nikolaus (Santa Claus) 

på sin helgendag 6. december bringer gaver til 

artige børn, mens de uartige børn i stedet får 

smæk af hans ledsager. 

Den Gamle Jul der optræder i Peters Jul fra 1866 

kommer heller ikke med overraskelsesgaver i 

form af legesager, men med selve juleglæden, 

eller julestemningen, som vi nok 

ville kalde det i dag. 

I mange lande kommer Nikolaus stadig 

6. december; men julemandens virke falder 

ellers juleaften eller -nat. Julemanden 

kom første gang til Danmark for 150-200 

år siden. 

(Kilde: www.jul-i-danmark.dk) 

som her i Danmark, men mange 

steder flere forskellige slags pastaretter. 

Og i lande, der ligger syd for ækvator 

som for eksempel Australien, er 

der slet ikke koldt, ligesom der ofte 

er herhjemme i december, for da er 

temperaturerne i de forskellige årstider lige 

modsat af her i Norden. Så der fejrer man julen 

midt i den varmeste sommerhede, og nogle 

australiere har endda tradition for at spise 

julemiddag på stranden. 

Flere af Flyvevåbnets soldater har også prøvet 

at holde jul et andet sted end i Danmark, når 

de har været sendt ud i verden, men ofte får 

de alligevel dansk julemad som herhjemme. 

Konkurrence: 

Tegn en flot vintertegning og send den 

her til bladet. Hvis din tegning bliver 

trykt i bladet, vinder du et gavekort til 

Bog & Idé på 200 kroner. 

START

Julens historie 

Faktisk har man herhjemme fejret jul, længe 

før det blev til en skik præget af kristen historie 

med Jesus’ fødsel. Julen startede som en 

hedensk fest, hvor man fejrede frugtbarhedsguden 

Frej fra den nordiske mytologi. 

I 300-tallet blev den overtaget af den kristne 

kirke som en fest for Jesus’ fødsel, og julen 

blev i 354 fastsat til den 25. december, som 

også var dagen, hvor man fejrede solen i Rom. 

Julen går ifølge kirken fra advent til helligtrekongersdag. 

Den jul, vi kender i dag, er en blanding af alt 

muligt fra både kristendommen, oldnordiske 

traditioner og moderne ting. Mange af de traditioner, 

som vi i Danmark ser som de grundlæggende, 

såsom julegaver, 

juletræ og julemanden, 

er faktisk ret nye. 

Sjove julelege 


Lidt tidsfordriv, mens du venter på, at det skal 

blive juleaften, kan du finde på www.julelege. 

dk. Her er spil og andre sjove ting. Du kan 

blandt andet prøve sneplov-spillet, hvor du 

skal rydde gaverne for sne og samtidig samle 

de julegaver op, som du møder på din vej. Eller 

skøjte-spillet, hvor du skal samle gaver samtidig 

med, at du skal undgå at falde gennem 

hullerne i isen. 

Alt sammen noget, der kræver, at du holder 

tungen lige i munden, når du styrer rundt med 

piletasterne. 

Vidste du… 

…at DR har sendt julekalender på tv siden 

1962, og den første julekalender var med dukker 

og hed ”Historier fra hele verden”. 

TV2 begyndte at sende julekalender i 1990, 

hvor børnene kunne hygge sig med ”Trolderik 

og Nisserne”. 

Vinder af krydsogtværs konkurrencen 

Vinderen af sidste nummers konkurrence blev: 

Nadia Dittfeld Ørneborg 

Vinkelvej 2 

6520 Arrild 

FLYVEVÅBNET 

- for børn

ID nr. 46555 

Afsender: 

Flyvevåbnet 

KonKurrence – 

Vind et gavekort til Billetnet 

Præmie: Besvar spørgsmålene og vind et gavekort til Billetnet på 800 kroner. 

1. I hvilken svensk by er de tre danske fighter controllere 

på uddannelse? 

Stockholm 

Malmø 

Uppsala 

2. Hvad hedder en af forfatterne bag den nye rapport om 

kampfly? 

Mikkel Vedby Rasmussen 

Martin Vedby Rasmussen 

Morten Vedby Rasmussen 

3. I hvilket farvand var Expeditionary Air Staff med 

ABSALON på togt? 

Farvandet ud for Spanien 

Farvandet ud for Grønland 

Farvandet ud for Skotland og Hebriderne 

4. Hvor mange timers fiskeriinspektion fløj Challenger-flyet 

under udstationeringen ved Søndre Strømfjord? 

19 

22 

25 

5. Hvad hedder Norges nordligste flyveplads? 

Helmigsvåg 

Hammersvåg 

Honningsvåg 

6. Hvornår i år kom P. Rønning-Jensen hjem fra 

Afghanistan? 

April 

August 

September 

7. Hvilken dag var der afstemning til folketingsvalg 

hos det danske helikopterbidrag i Irak? 

25. oktober 

27. oktober 

29. oktober 

8. Hvor mange GBU-49 bomber kastede de danske F-16 fly 

under Red Flag øvelsen i USA? 

23 

27 

32 

9. Hvad er Anders Hansen uddannet som? 

Økonom 

Statistiker 

Jurist 

10. Hvem udgiver ”De danske militære flyverstyrkers 

udvikling 1945-47”? 

Politikens forlag 

Borgens forlag 

Syddansk Universitetsforlag 

Besvarelser kan du sende på følgende måder: 

Intranettet: Klik ind på Flyvertaktisk Kommandos hjemmeside 

og klik på banneret KONKURRENCE og følg vejledningen. 

Du kan også sende svarene via FIIN-nettet til FTK-Bladet- 

Flyvevaabnet. 

Internettet: Klik ind på www.ftk.dk og klik på banneret 

KONKURRENCE og følg vejledningen,eller send svarene til 

bladet-flyvevaabnet@mil.dk 

Endelig kan du sende svarene pr. brev til: 

Bladet Flyvevåbnet 

Flyvertaktisk Kommando - Herningvej 1 - 7470 Karup 

(svarfrist: 1.1.2008) 

Vinderen af konkurrencen i oktober-nummeret blev: 

Jørgen Thaysen-Jensen 

Dalføret 16, 1. tv. 

2300 København S

FLV06-dec2007 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?