TILGIVER EDERS FJENDER! - Vandrer mod Lyset

Således skulde da menneskeånden gennem de talrige jordeliv, den ved sine kampe og sejre selv
beredte sig, langsomt hæve sig fra det første opholdssteds svage dæmring til det sidste opholdssteds
sidste bolig i klart og skønt lys. Og der skulde den ældste af de yngste, der af eder kaldes
Kristus, modtage den og i faderens navn øse den fra jorden, at den kunde vandre videre ad lysere
og skønnere veje.
Da Gud således havde dannet og ordnet alt dette, bød Han sine hjælpere at samle skyggerne. Og
Guds hjælpere samlede alle skyggerne fra jorden og fra det af mørket ødelagte rige.
Og se, der var en mægtig hærskare, legioners legioner!
Og Gud gav hver skygge en gnist af sit eget flammende væsen. Og Han tog dem alle i forvaring på
et sted, Han havde beredt dem fjernt fra jorden, at de i fred kunde opholde sig der, til den
guddommelige flamme var forenet med deres skyggelegemer, og de, således levendegjorte, atter
kunde bindes til nye menneskelegemer for at begynde deres vandring mod det høje mål.
7.
Hvorledes blev Guds børns åndelige legemer bundet til
menneskelegemer? Og hvorledes bragte de yngste lyset
til menneskene?
Da Gud havde taget skyggerne i forvaring, gik Han til sine yngste børn.
Og Han sagde: "Se, alt er rede, og stunden er kommen, da i skulle indfri eders løfte. Jeg, eders
Fader, har dannet nye boliger til eder i det sidste af de opholdssteder, jeg har lagt uden om jorden
og det ødelagte rige. I disse boliger skulle i opholde eder, medens i arbejde for menneskene; i
disse boliger skulle i hvile, når i vende tilbage efter hvert fuldendt jordeliv.
Mine børn, jeg, eders Fader, har ordnet det således, at i ikke alle samtidig skulle færdes på jorder.
Nogle af eder skulle nu menneskeliggøres, nogle skulle hjælpe eders ældre broder at lede
menneskenes vandringer, og nogle af eder skulle vogte og skærme de brødre og søstre, der ere
blandt menneskene, at de ikke skulle fare vild på vejen. Mine børn, jeg har ordnet det således, at i
ikke skulle blive trætte; og når de første af eder vende tilbage, da skulle de hvile, medens andre af
eder færdes på jorden. Således ville i alle en tid være blandt de ledende, en tid blandt de hvilende,
en tid blandt de skærmende, og en tid skulle i vandre blandt de lidende mennesker."
Derefter udvalgte Gud nogle af de yngste.
Og Han sagde: "Mine børn, værer i de første, der vandre til jorden ! "
Og Gud velsignede dem, og Han sagde: "Når i blive lig mennesker og fornemme de onde
strømme, der udgå fra eders faldne brødre og søstre, da beder for dem, men forbander dem ikke!
Thi bede i for dem, da ville eders kærlige tanker nå til dem, og angeren vil lettere vågne i deres
hjerter."
Da Gud havde talet således, droge alle de yngste til de nye opholdssteder.
Men de, der af Gud vare udvalgte til at menneskeliggøres, bleve af Guds hjælpere og af deres
brødre og søstre bragte til jorden og bundne ved lysets livgivende bånd til endnu ufødte menneskebørn.
Og Gud tog deres tanker, tog deres erindring; og de beholdt af åndens lys kun det, de
havde lovet at bringe menneskene.
Men da tidens fylde kom og børnene skulde fødes, droges de yngste, der vare bundne til de ufødte
barnelegemer, nærmere og nærmere til disse. Og i den stund de fødtes til livet, lagde de yngstes
åndelige legemer - ledede af Guds vilje - sig lig en kappe om de nyfødte og dannedes efter deres
jordiske legemer, medens det livgivende bånd bragte lysets strøm fra det åndelige til det jordiske
legeme. Og intet uden døden formåede at sønderrive båndet og 1øsgive ånden.
Således bleve Guds børn forenede med de menneskelige legemer, og således blive alle
åndelegemer, efter lysets love, bundne til de jordiske.