TILGIVER EDERS FJENDER! - Vandrer mod Lyset

Men ved de angreb, disse uforfærdede mænd rettede imod pavedømmet og mod den kristne
læres talrige vildfarelser, opstode på ny, mangfoldige steder i landene, langvarige og forfærdelige
kampe og stridigheder; thi medens årene svandt og flere og flere sluttede sig til de nye former for
kristendom, søgte nogle af den gamle tros tilhængere at støtte det vaklende pavedømme.
Flere og strengere munkeordener oprettedes, enkelte af de gamle vildfarelser bortkastedes, og der
gaves nye og strengere love, love, der krævede større renhed, større fromhed, større lydighed.
Og pavekirkens tilhængere søgte ved grusomme forfølgelser, pinsler og drab at straffe de frafaldne
og standse den nye kristendoms fremgang.
Atter lagde mørket sig tættere og tungere over jorden.
Atter flammede kætterbålene til Gud den almægtiges ære. Tusinder og atter tusinder ihjelsloges.
Og i deres blinde had og hævnlyst lode enkelte af pavedømmets tilhængere flere tusinde
modstandere ihjelslå på een eneste nat.
I sandhed, mørkets magt var forfærdelig!
Og der kom atter tider, da folk rejste sig mod folk, broder mod broder, hersker mod hersker.
Og medens lovsange tonede i kirkerne til Guds ære, udøvedes i Hans navn mord, plyndringer og
de frygteligste misgerninger.
Mørket lagde sig tættere og tungere over jorden; i landene var nød og elendighed.
Menneskenes frygt blev end større, og de ængstedes end mere for helvedes fyrste, ængstedes
end mere for alle hans medhjælpere; og troldmænd og hekse pintes og opbrændtes.
Overalt var mørke, overalt vare lidelser; thi den ældstes onde sæd spirede og bar frugt.
Men de yngste vare ikke længer modløse; thi de stolede på Gud, deres Fader; thi han styrkede
dem, og han vejledede dem.
Omgivne af lidelser, kampe, død og elendighed vedbleve de at arbejde for lysets fremgang,
vedbleve de at bringe menneskene større viden og flere kundskaber.
Og når de efter endt jordeliv vendte tilbage til de himmelske boliger, toge mange af dem ikke imod
den hvile, der med rette tilkom dem; thi de længtes alle meget efter at bryde mørkets magt; thi de
længtes alle meget efter at bryde den ældstes forbandelser; og de lode sig hastigen binde til nye
jordiske legemer for at drage menneskene fremad mod målet.
Medens sekel lagdes til sekel, søgte de yngste på mangfoldig vis at uddybe de kundskaber, de alt
havde bragt menneskeheden.
Og de gave menneskene end flere skønne og farverige billeder, hvormed de smykkede kirker,
paladser og fyrsters boliger.
Langsomt lærte de yngste menneskene at udgranske legemets bygning, dets væv og kar; lærte
dem at finde lægedom for nogle af legemets mange lidelser. Lærte dem at følge de flygtige tankers
bugtede veje; lærte dem med kloge ord at forme, klargøre og fastholde det engang tænkte.
Og de lærte dem at lytte til tonernes skønhed og fylde; lærte dem at danne større og mindre
redskaber, ved hjælp af hvilke de formanede at frembringe et væld af rene, fyldige toner, en mangfoldighed
af skønne, harmoniske klange.
Lærte dem at danne redskaber, ved hjælp af hvilke de bedre formåede at udspejde de funklende
stjerners veje og indbyrdes stilling i det fjerne rum.
Og de lærte menneskene at løse nogle af de skjulte kræfter og at drage nytte af kendskabet dertil;
lærte dem at granske naturens mangeartede livsformer; lærte dem at finde nogle af de love der
bære og binde det skabte - det mindste og det største.
Medens seklerne svandt, lærte menneskene at danne og forbedre veje og forbindelser mellem