TILGIVER EDERS FJENDER! - Vandrer mod Lyset

Og da mente han, at tankerne vare hans egne, og at den fjerne stemme havde søgt at advare ham
mod disse onde tanker. Og han bad inderligt og ydmygt til sin himmelske Fader om tilgivelse for
det hovmod, der fyldte hans sind.
Men tankerne slettedes ikke.
Og stemmen sagde atter: "Bed for ham, der er bundet af det onde !"
Jesus lyttede til ordene, og han søgte at tyde dem.
Men han formåede det ikke; thi de forbandelser, den ældste havde udslynget mod ham, tyngede
hans sind og bandt det svage minde, han bar i sit hjerte, om den broder, der var faldet for mørkets
magt.
Og en stor angst fyldte Jesu sind; thi han frygtede, at en uånd havde taget hans legeme i
besiddelse og hindrede ham i at skelne det onde fra det gode.
Og han råbte: "Vig fra mig, du, der er af det onde!"
Men da tankerne vedbleve at være, kaldte han i sin nød på sin himmelske Fader og råbte: "Fader,
frels mig fra ham, der truer mig.!
Da drog Gud mørket bort fra den ældste, da så Jesus sin broders åsyn - da mindedes han svagt
det løfte, han havde givet sin Fader, før han begyndte sin vandring på jorden.
Og han hørte en fjern, sorgfuld stemme, der sagde: "Min søn, din vandrings vej vil blive stenet og
støvet, menneskene ville give dig døden - korsets død."
Men fra den stund havde Jesus ingen glæde; thi han bar sorgens tungeste byrde i sit hjerte.
Og senere, da nogle tider vare svundne og han talede til sine disciple om den onde, der frister
menneskene til at synde, spurgte nogle: "Mester, sig os: har den onde ingen sinde fristet dig?"
Da svarede Jesus: "Medens jeg vandrede på de øde steder, kom han og talede til mig for at
vække hovmodet i mit sind; men jeg sagde: vig fra mig! Thi jeg formåede ikke at bede for ham; thi
jeg glemte det løfte, jeg havde givet min Fader."
Men de, der hørte ordene, forstode dem ikke.
Og de vovede ikke at spørge; thi de så, at han var meget sorgfuld.
14.
Lærte Jesus om et evigt helvede? Lærte han intet om
himmeriges rige ud over de ord, der alt er kendt
gennem evangelierne?
Men ved de tider, da Jesus så sin ældste broders åsyn, kom nogle folk til ham; thi de havde set
ham ved Jordans flod og hørt døberens ord om ham. Og de ønskede meget at høre ham tale.
Og Jesus gjorde efter deres ønske.
Og han udlagde meget af skriften for dem, talede til dem om sandhedens og retfærdighedens Gud.
Men de, der hørte ordene, talede til andre derom.
Efter dette begyndte store folkeskarer at søge til Jesus for at se ham og høre hans ord.
Blandt skarerne udvalgte Jesus tolv mænd, at de kunde ledsage ham på hans vandringer og
hjælpe ham at tale til folkene; thi han mindedes svagt de tolv, der ledsagede hans Fader.