TILGIVER EDERS FJENDER! - Vandrer mod Lyset

ikke, hvad i gøre. Men når vi mødes i vor Faders rige, da skulle i kende, at mine ord vare sande; thi
der vil den dom, i have fældet over mig, anklage eder og dømme eder.”
Men efter at han havde talet disse ord, førtes han bort.
Og Kaifas satte vagt hos ham om natten, at hans venner ikke skulde hjælpe ham at flygte bort fra
staden. -
Men den næste dag, tidlig om morgenen, førtes han til landshøvdingen Pilatus, og denne
stadfæstede dommen.
27.
Hvorledes lød de ord, Jesus talte,
inden han døde på korset?
Men da Jesus førtes gennem staden, fulgte store skarer med ham, og de råbte til ham, hånede og
spottede ham; men Jesus svarede dem ikke.
Og han førtes af vagten til det sted, der kaldtes Golgatha, hvor de dømte korsfæstede
Da Jesus vandrede gennem stadens port, så han nogle kvinder, der græd. Og han sagde:
"Græder ikke over mig; thi mine lidelser ere snart til ende; græder over eder selv og de ufødte
slægter; thi mange sorger og mange lidelser vente dem."
Men efter at de vare nåede ud til stedet, toge stridsmændene hans kjortel fra ham, og de bandt
ham til korset, og de satte et stykke træ under hans fødder; dette gjorde de for at forlænge hans
lidelser.
Men da korset var oprejst, brøde skarerne frem og omringede det, og folkene vedbleve at håne og
spotte Jesus; ja mange toge stene og slyngede efter hans legeme. Og vagten søgte at drive
skarerne bort, men de vendte stedse tilbage.
Og se, da skete det, at solen formørkedes; thi en tung sort sky gled langsomt hen over himlen,
dækkende solens strålende skive; og et tæt mørke lagde sig overalt, medens jorden rystede i sin
grundvold.
Da faldt stor angst og rædsel over alle; thi mange mindedes profeternes ord om jordens
ødelæggelse, og de mente, enden var nær. Og de flygtede forfærdede ind til staden, hvor de
skjulte sig i husene, så længe mørket varede.
Men nogle af Jesu ledsagere og nogle kvinder bleve stående ved korsets fod.
Og blandt kvinderne var Jesu moder.
Da mørket faldt over jorden, rakte hun i stor angst sine hænder mod sønnen og råbte: "Min søn,
min søn! Hvi blev du ikke i dine fædres tro? Se, den Højeste har forladt dig!"
Men da Jesus hørte ordene, sagde han til dem, der vare hos hende: "Støtter og trøster hende; thi
hendes lidelser ere meget store. "
Da han havde sagt dette, følte han, at hans legeme blev svagt, og han bad sin himmelske Fader
tilgive alle, der havde syndet imod ham, syndet ved uretfærdigen at domfælde ham.
Og han bad sin Fader om større styrke, at han med tålmod kunde bære de tunge lidelser.
Og Gud hørte Jesu bøn.
Og Han sendte nogle af de yngste til ham, og Jesus fornam ikke længer sine lidelser.