TILGIVER EDERS FJENDER! - Vandrer mod Lyset

kunde leve et liv i skønhed og glæde, stræbende efter at nå til det fulde lys og til Hans herlighedsrige.
Da udkastede Gud planen og gav lovene for universets vorden og væren.
Ved tanken og af lyset dannede og skabte Gud fire mægtige sole, og i deres flammende skød
nedlagde Han mangeartede livsformer.
Bårne i rummet af Guds tanke, fastholdende hinanden ved lige tiltrækning, ved lige frastødning,
svinge de glødende sole to og to - hinanden modsatte - i evigt kredsløb om Guds rige.
Men af disse modersole ere alle universets kloder udslyngede og dannede.
Bårne og ordnede i rummet af Guds tanke, svinge de alle i bestemte baner efter de forud givne
love.
4.
Er mennesket skabt af Gud? Hvorfra og hvorfor er synden og
døden kommen til menneskeslægten?
Mange tidsevigheder svandt.
Da så Gud, at tunge tåger slørede enkelte af de dannede kloder. Og så i sin visdom, at disse om
nogle evigheder vare tjenlige til opholdssteder for de væsener, Han tænkte at skabe.
Se, da udvalgte Han en klode, eders verden - jorden.
Ved tanken og af lyset dannede Gud en strålende skøn åndelig verden uden om klodens tåger og
dampe, at lyset fra hint skønhedsrige kunde gennemtrænge og overstråle jorden og forme den i
lighed med det af Ham dannede, åndelige forbillede.
Langsomt bredte lyset sig over jorden for at modne den til liv, for at befrugte den og af dens skød
fremdrage de hvilende muligheder af mangeartede livsformer.
Nogle evigheder svandt.
Da så Gud, at tågerne om kloden vare mindre tætte og tunge. Og Han vidste i sin visdom, at
jorden om nogen tid var sin fuldendelse nær.
Da talede Gud til sine børn.
Og Han sagde: "Jeg, eders Fader, vil delagtiggøre eder i min skabelse, thi jeg vil skabe nye
væsener, skabe dem af mit eget og af klodens stærke udstrålinger. Jeg vil skabe dem skønne og
gode, med åbne muligheder til, vejledede af eder, at modtage alt ved lyset. Og de skulle leve et liv
i skønhed og i glæde på en af de dannede kloder, på den, jeg har udvalgt dertil. Når da tidens fylde
er kommen, vil jeg blandt eder udvælge nogle, og disse vil jeg give bolig i den verden, jeg har lagt
uden om jorden; thi derfra skulle i lede mine yngste børn, lede dem ad lysets veje, til de nå frem til
mit herlighedsrige. Men de udvalgte ledere kunne, når de ønske det, vende tilbage til deres boliger
her i mit rige, for at hvile; thi ingen gerning bliver vel udført, når den ikke ledsages af hvilen."
Og Gud bød sine hjælpere at vise dem jorden og den verden, der omgav den, og hvorefter den
dannedes. -
Og de droge alle dertil.
Men Guds hjælpere vejledede dem i meget af det tilkommende. Og de forstode, at Faderen vilde
give dem en vanskelig opgave at løse.
Nogen tid svandt.
Guds børn talede med hverandre om, hvem Faderen vilde udvælge. Og mange af de ældste
mente, at valget måtte falde på dem.
Disse droge ofte og for lange tider til den nydannede verden der var lagt om jorden, og de fandt
stort behag i at opholde sig der; thi der var såre skønt.
En tid svandt.