Se dias her - Bupl

Vuggestuen arena for trivsel
og læring
BUPL Storkøbenhavn
Torsdag den 21 februar 2013
Stig Broström
Forskningsenheden Barndom Læring og Didaktik
Aarhus Universitet, Institut for Læring og
Pædagogik
Vuuggestuen – en social og
demokratisk mødeplads
• Børn møder børn,
forskellige alder,
køn, social baggrund
og etnicitet
• Frie lege og samvær
børn og børn imellem
- venskaber
• Børn er i interaktion
og samspil med
voksne – der viser
empati og udfordrer
Omsorg
• En særlig relation mellem
mennesker, der er kendetegnet
ved, at det ene menneske retter
sin opmærksomhed mod det andet
menneske og handler på en sådan
måde, som det andet menneske
har brug for og som tjener det
andet menneskes velbefindende.
Agnete Diderichsen
• Den voksne viser en særlig
følsomhed, en særlig åbenhed og
modtagelighed og bestræber sig på
at forstå barnets perspektiv
Nel Noddings, 1984
• – og hvor handlingerne har
karakter af indvielse, stemning og
atmosfære
Lars Løvlie, 1990
• Målrettede
aktiviteter iværksat
af voksne
• Alle ser på og lytter
til alle – læring via
imitation
”
Vuggestuepædagogik
Hjem Børnehave
SFO
Vuggestue
Børnehaveklasse
Enhed af omsorg, opdragelse og
undervisning- Educare
Omsorg, opdragelse og undervisning
Barnets egen aktive virksomhed
i lege- og læringsmiljøet
Trivsel, læring, udvikling og dannelse
Educare - pædagogisk takt
• Pædagogisk takt er at kunne
håndtere sammenhænge
• En opdragende mellem teori og praksis, at
undervisning
være sensitiv, leve sig ind i
Johan Friedrich Herbart, 1802;
barnets perspektiv samtidig
• En omsorgsfuld med at man udfordrer barnet
opdragende
og giver støtte til dets læring
undervisning:
og udvikling van Manen, 1993
Educare
Broström, 2006
• Kærlighed til barnet
og til den
pædagogiske
læreplan
Van Manen, 1993
1

Læringssynet i loven
Læring ”er en proces, hvor personen
omformer og udvikler sin viden, sin
forståelse og sine færdigheder (…) Læring
vedrører forskellige forhold i et menneskes
liv: Dannelse af identitet (at blive sig selv i
verden, have relationer til andre),
forståelse og refleksion (at kunne begribe,
se sammenhænge og skelne) samt handling
(at agere, have færdigheder og kunnen).
Barnet er medskaber af sin læring, som det
pædagogiske personale støtter, guider og
udfordrer (…).”
Bemærkninger til lovforslaget, 2004
Tre dimensioner i
vuggestuebarnets interaktion
- Samspil med de nære og kære voksne
- Samspil med kammerater
- Samspil med genstande og materialer
Læring gennem praktisk virksomhed,
kropslighed, samvær og leg
• Børnene er sammen; venskab, social
kompetence (ville, kunne og forstå)
• De er nysgerrige, undersøgende,
eksperimenterende – en legende adfærd:
- fantasi og kreativitet
- hengivelse, nydelse, flow
- kommunikation (sprog)
- kropslig interaktion
• De voksne skaber opmærksomhed; ”se
her”
Et aktivt læringssyn - deltagelse
-objektivering
Barn Virksomhed
- med
andre børn
og voksne
Omverden
- tilegnelse
Leontjev, 1977
• Læring via instruktion
– ”Se,lad mig vise dig”
• Læring via
praksisfællesskab, -
imitation og social
praksis
Lave & Wenger; Vygotsky
• Læring via vejledt
deltagelse, - tilegnelse,
kreativ imitation
Vygotsky, Rogoff
• Læring via individuel
konstruktion
Piaget
• Læring via social
konstruktion, altså
sammen med andre
Bruner, Vygotsky, Gergen
Små børns læring
Omsorg, samvær og kommunikation
• Det lille barn har behov for
tilknytning
• Det føler sig tryg og tilfreds
når tilknytningspersonen er til
stede
• Og det føler sig usikker og
forladt, når tilknytningspersonen
er fraværende
• Nære og kære voksne skaber
tilknytning, tryghed, tillid –
”en sikker base”
Bowlby, Ainthsworth, Sroufe, Diderichsen,Stern
2

Former for tilknytning
SIKKER TILKNYTNING
• 2-3 år, selvstændig, nysgerrig og
undersøgende
• 4-5 år, social kompetent, positivt selvværd,
vellidt og populær
UNDVIGENDE, AMBIVALENT TILKNYTNING
• 2-3 år, pseudoselvstændighed, passiv,
opgivende
• 4-5 år, manglende social kompetence, enten
stille og ensom eller aggressiv og fjendtlig
Ainsworth,1978; Bowlby, 1996; Diderichsen, 1997; Matas, Arend &
Sroufe, 1979)
Trivsel og tilknytning
Kan vuggestuen
skabe trivsel og
tilknytning? Kan
forældrene? Hvad
skal der til?
• Kærlighed og
anerkendelse
• Empatisk samvær
om noget fælles
• Tid
Didaktik
Didaktik i dagtilbud vedrører
alle former for intentionel og
reflekteret omsorg,
opdragelse og undervisning
med henblik på børnenes
trivsel, læring og udvikling
• Spørgsmålet om formål
og mål (hvorhen)
• Spørgsmålet om
indhold, temaer (hvad)
• Spørgsmålet om
metoder, principper
(hvordan)
• Spørgsmålet om midler,
fx legetøj, bøger
• Spørgsmålet om
evaluering - vurdering
af pædagogikken og
børnenes læring (tests
og kvalitetsoplysninger)
Klafki, 2001
Former for tilknytning
• En sikker tilknytning – en
sund fremtidig udvikling
• En usikker tilknytning - en
risikofyldt udvikling
Sroufe, 1989
• Udvikling af
hukommelseskapacitet RIG,
Repræsentationer af
Interaktioner der er blevet
Generaliserede
Stern 2000
• Det nuværende øjeblik
Stern, 2004
Forskning dokumenterer
EPPE projektet, ”The
Effective Provision of
Preschool Education”,
viser sammenhæng
mellem børns
intellektuelle og
sociale udvikling og
nedenstående
faktorer:
1) Uddannede
pædagoger
2) En aktiv og empatisk
interaktion mellem
pædagoger og børn –
3) En pædagog der
udfordrer og støtter,
”teaching”
Sylva, Melhuish, Sammons, Siraj-
Blatcford, Taggert, Elliot, 2001,
2002
Dannelsesidealet - demokrati
• Starte med det
visionære og
perspektivrige inden man
konkretiserer, inden
læreplansarbejdet
begynder
• Dannelsesidealet er
primat - Klafki
• Den demokratiske
dimension udgør en
central del af
dannelsesidealet og
udtrykt i
Daginstitutionsloven
2007:
Dagtilbud skal give børn
medbestemmelse,
medansvar, forståelse for
demokrati … udvikle
selvstændighed og evner
til at indgå i forpligtende
fællesskaber
3

Vuggestuen som demokratisk mødeplads
Vuggestuen er en
demokratisk mødeplads
Her får børnene mulighed
for at lære om verden og
etablerer et grundlag for
på længere sigt at kunne
tænke kritisk
De er deltagere i
hverdagslivet, de får
indflydelse - jf. FNs
konvention om børns
rettigheder
Et aktivt dannelsesbegreb
støtter disse kvaliteter
Hannah Arend: Her ”kommer de
sammen for at tale, føre
dialoger, for at fortælle deres
historier i kampen for at styrke
mulighederne for et aktivt
medborgerskab”
Daginstitutionsloven - Formål
§ 1. Formålet for dagtilbud UDVALGTE DELE
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk
børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og
læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn
omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og
selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af
kompetencer gennem oplevelser, leg samt pædagogisk tilrettelagte
aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning
og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og
forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til
at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Lovgrundlag om mål
Lov om pædagogiske læreplaner (2004):
§ 3 Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål
og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og
erfaringer den pædagogiske læringsproces skal
give børn mulighed for at tilegne sig.
Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal
udarbejdes i forhold til aldersgrupperne fra ½ år
til 2 år og fra 3 år og til skolealderen.
Daginstitutionsloven (2007):
§ 8 stk. 3: Den pædagogiske læreplan skal
beskrive relevante pædagogiske metoder og
aktiviteter, der iværksættes for at nå målene,
og hvordan læreplanen evalueres
En dynamisk og situationsorienteret
didaktisk model – en nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse)
Dannelsesidealet - Formål
SITUATIONS-
ANALYSE
- konteksten
Rekonstruktion
af pædagogikken
Dokumentation
og evaluering
Broström, 2006
Broström & Vejleskov, 2009
Inspireret af Print, 1993
Formulering af mål – og tegn
Valg af indhold
Udformning af
metoder, principper
Gennemførelse
Læringsforløb
(Læringsteori)
Pædagogiske læreplaner
Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004.
Nu indføjet i Daginstitutionsloven § 8,stk. 2,
2007: Den pædagogiske læreplan skal beskrive
dagtilbuddets mål for børnenes læring i
forhold til følgende temaer:
• Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer)
• Sociale kompetencer
• Sproglige kompetencer
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier
Om mål
Uanset hvilke former for mål, der arbejdes med i
dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være
målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er
opstillet, er:
• meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen
• klare og entydige
• relevante for børn og ansatte
• udtryk for det vigtigste i det pædagogiske arbejde
• i overensstemmelse med de værdier og principper, som
der tidligere er formuleret
I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til
udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i
dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.
4

Dagtilbuddets didaktik - indhold
Læring
BARN
INDHOLD
Omsorg og
anerkendende
relation
Den didaktiske trekant
Se fx Hopmann, s. 201, I: Uljens, 1997
Fremstilling
PÆDAGOG
Indhold: Planlægge, gennemføre, evaluere
”Livet leves forlæns og forstås baglæns”
FORLÆNS
• Lade vuggestuens hverdagsaktiviteter blomstre – ”det
vi plejer at gøre”
• Samtidig med praksis beskrives det der sker
(observation, video osv.)
• Analyse af praksis og konstruktion af mål, indhold
set i relation til (mindst) de 6 temaer
• Evaluere pædagogikken og børns læring
BAGLÆNS:
• Udvælge et område/tema/”fag” af gangen
• Formulere mål, indhold og handlinger
• Iværksætte praksis og beskrive det der sker
(observation, video, osv.)
• Evaluere pædagogikken og børns læring
Nogle pædagogiske principper
• Et aktivt og empatisk forhold mellem pædagog og barn
• Et aktivt liv i børnefællesskabet, praksisfællesskab
• Barnet trives og udvikles via leg
• At skabe og fange situationer som kan give grundlag
for børns tænkning
• At lytte til børn og få dem til at tale, tænke og
udtrykke sig
• At imødekomme mangfoldigheden af børns ideer
• Give plads til kroppen, kropslig aktivitet og udfoldelse
Dagtilbuddets pædagogik kalder
på en didaktisk firkant
Indhold Børn
Pædagog Barn
DEN DIDAKTISKE FIRKANT
Broström & Vejleskov, 2009
Ivar Frønes
Gunvor Løkken
Pædagogiske læreplaner
Indhold – læringens ”hvad”
• Barnets alsidige personlighedsudvikling
(personlige kompetencer)
• Sociale kompetencer
• Sproglige kompetencer
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier
Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004
Hvad børnene lærer i løbet
af dagen, ugen, året
• At tro på sig selv: ”jeg kan,
jeg vil og jeg gør det,
personlige kompetencer
• At blive social kompetent: at
kunne indgå i leg og samvær
med andre
• At kommunikere med krop og
verbalt sprog, sproglige
kompetencer
• At få indsigt i natur og
naturfænomener
• Kendskab til samfund og kultur
• At beherske egen krop
5

SPROG: Symboler og tegn
Vygotsky antager, at
barnets aktive interaktion
med andre menensker hvori
der indgår tegn og symboler
bidrager til udvikling af
højere mentale funktioner
(opmærksomhed, tænkning,
hukommelse m.v.)
Vygotsky, 1987
• Primære symboler, gestik »
• Lege (vise), tegne, sige, skrive
HEST
Symboler og tegn ifølge Piaget
• Børn skal støttes i at
udvikle deres nysgerrighed
og interesse for tegn,
symboler og den
skriftsproglige verden,
herunder bogstaver og tal.
Bilag til dagtilbudsloven, 2004
Sprog og kommunikation
Barnet indgår løbende i
kommunikation, der bidrager
til barnets verbal sproglige
udvikling
Børnene lærer symbolfunktionen:
• Mimik og gestikulation
• Når det taler, er i samtale
med børn og voksne
• Når det hører historier og
selv fortæller historier
• Når det leger (roller,
handlinger og genstande
symboliseres)
Kropssprog og gestik er
primære symboler - sprog
GESTIK
• Barnet peger, ex sko
• Bruger kropssprog, ex
laver propel, (Gunvor
Løkken)
• Gestikulere med
hænderne
• Bruger andre gester,
visuelle tegn, skrift i
luften
• Ansigtet taler
Oplæsning har effekt
Forskning om oplæsning viser, at oplæsning
styrker sproget og forudsætninger for læsning
– Sammenhæng mellem oplæsning og senere
kundskab om skriftsprog
The Bristol Study of Language Development, 1983
– Sammenhæng mellem sprogstimulering i 0-6
års-alderen og børns læseforudsætninger
Vibeke Grøver Aukrust, 2005
– Sammenhæng mellem oplæsning, leg og tegning
og børns egen fortælleevne
Amning, 2003; Pelegrinni & Galda, 1998; Silvén, 2003
Dialogisk læsning med børn
• Børns ekspressive
ordforråd øges;
kommunikative
færdigheder; evne til
samtale om litteratur
Whitehurst et al. 1988
• Fonologisk
opmærksomhed, at kunne
skifte fokus fra hvad et
ord betyder til hvordan
det lyder
• ‘Akademiske’ ord
Whitehurst, Epstein et al. 1994
6

Oplæsning som dialog
• Første oplæsning foregår
uden afbrydelser
• Anden oplæsning – dialog
om indhold, ord,
illustrationer osv.
• Tredje oplæsning:
Børnene genfortæller og
taler om indholdet
• Herefter lege og tegne
Broström, Jensen de Lopez &
Løntoft, 2012
Sproget i fortællingen
På vuggestuelederens kontor:
Fortælling med visuel støtte
Skriftsprog i vuggestuen
Sproget i fortællingen
• Børn lærer at fortælle ved at fortælle
• Opleve, fortælle, lytte
• Øve med fortælleterninger
Det var engang
en gammel dame
Hun kørte i en raket
Den fløj så hurtigt, at
hun begyndte at græde
Sprogterninger fra Gonge
Tegne og skrive det læste og
fortalte
Skriftsprog i vuggestuen
7

Skriftsprog
i leg
Rolleleg og rammeleg med
funktionelle skrive- og
læsematerialer
(menukort, regninger, skilte,
bødeblokke, receptblokke m.v.)
James Christie
Alberte 3 år bestiller pizza i leg August 2,2 år har i legen skrevet til sin morfar
Krop og bevægelse
• Plads til kropslighed
• Toddleren udtrykker og
fortolker mening via krop
• Kroppen er legens vigtigste
ingrediens
• Pædagogen er opmærksomt til
stede på sidelinjen og
fortolker børns kropslighed og
udtryk, fx:
– bygger med kasser, hopper ned,
og en pige siger ”artig” og går
ned
– hilser med kroppen, laver
”propel”
– udtrykker gruppeglæde med hyl
til frokost
Gunvor Løkken
Sang og musik i vuggestuen
Fagter til sange
Sangkuffert
Besøg på musiknaturlegeplads
Digitale
værktøj
i vuggestuen
Billedkunst i vuggestuen
Natur og naturfænomener
-
• Udfordre meningsfuldt
• Give plads til børns undren
• Sætte ord på hændelser, dele
oplevelser
8

Genstandsrettet leg - Science
- Undren, nysgerrighed
- undersøge genstande
- sortere
- manipulere
- bygge
Science i vuggestuen
METODE
• At skabe rum på
legepladsen, hvor
børnene har haft
mulighed for at
eksperimentere.
• Forskellige rum til store
og små børn/ modige og
forsigtige børn.
• Udpege ansvarlige
voksne for aktiviteten,
dokumentation osv.
Leg – socio-dramatisk leg
Tillægge genstande en
subjektiv betydning,
”skal vi ikke sige at”
Imitere andres handlinger
Rolle i handling
Udfører handlingsforløbet
(gøre)
Identificere sig med andre
Rolleleg
(være)
Science i vuggestuen
• Børnene undrede sig
over, hvorfor der
nogen gange kommer
vand, og nogen gange
ikke.
• Kan børnene lære, at
der skal komme vand
et sted fra, for at det
kommer ud af røret?
• Hvordan kan vi som
voksne hjælpe
børnenes nysgerrighed
på vej?
MIDLER
• Vandslanger
• Nedløbsrør
• Tagrender
• Baljer
• Spande
• Skovle
• Vandkander
• Brandpumper
Science i vuggestuen
Nødvendigheden af dokumentation
• Dokumentation er alle former for optegnelser,
dokumenter, fotos, børnetegninger, fortællinger
osv., der belyser pædagogikken og børns læring
• Pædagogisk dokumentation er et fælles
arbejdsredskab (mellem børn, forældre og
dagplejere), der åbner for refleksion, analyse
for herigennem at følge børnenes og ens egen
læring og udvikling
Förskola i en brytningstid, 2004; Taguchi, 2000; Birkeland 2004; Broström &
Frøkjær, 2006; Odense Kommune, 2008
9

Nødvendigheden af dokumentation
Dokumentation for at vise og tænke:
• Beskrivende: Laves primært med henblik
på at vise hvilke aktiviteter og projekter
man laver med børnene, og hvordan
dagen/ugen/året i dagtilbuddet er
forløbet.
• Reflekterende/udviklende: Laves primært
til internt brug som pædagogisk metode
og arbejdsredskab med henblik på at
tænke over og evaluere det pædagogiske
arbejde
Danmarks Evalueringsinstitut, Dokumentation i dagtilbud
PÆDAGOGISK DOKUMENTATION
INDLEDNING
Manuel og Juan er på det sidste begyndt at lege lidt
sammen, og de har fundet motorcyklerne at være sammen
om i dag.
Manuel har haft sin egne motorcykel med hjemmefra.
Vuggestuen har nogle magen til, så sådan en har Juan taget.
De racer rundt på legepladsen efter hinanden.
MIDTE
Oppe på bakken på legepladsen er der en skråning med
buskads ned til hegnet. Her smider Juan motorcyklen ned.
Manuel smider også sin motorcykel derned lige efter Juan.
En voksen som har set det, de er i gang med, går hen og
siger til Manuel: ”Hvad nu hvis mor kommer, så er
motorcyklen væk? I bliver nødt til at få motorcyklerne op
igen!”.
Så knokler de ned igennem buskadset. Det er hårdt.
Nu skal de også have motorcyklerne op igen. det er endnu
mere svært. De maser på med at få motorcyklerne op ad
bakken og bruger store skridt for at kommer hen over alle
grenene.
SLUTNING
De maser på. Man kan høre på deres klagende lyde, at det
er svært for dem. Til sidst får de motorcyklerne op og er
meget tilfredse. Derefter kører de videre efter hinanden.
Pas på os og hjælp os med at lære noget
Tak for ordet
DOKUMENTATION: DAGENS DIGT
Kvalitativ evaluering
Børnene har tegnet
gråt i vejret … har næsten regnet
traskede til vandet
med Oskar, Sara og Nemo blandt andet
kastede med sten
ingen blev ramt … fik ingen mén
så et tog under en bro
det kørte baglæns ka’ I tro
en rigtig dejlig tur
og så hjem og ha’ en lur
Broström, S., Herring, H &
Nellerman Nielsen, S. (2010). Liv
oglæring I vuggestuen. København:
Dafolo
Broström, S., de Lopez Jensen, K.,
& Løntoft. J. (2012). Dialogisk
læsning. Teori og praksis.
Frederikshavn: Dafolo.
10