UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus

DISCUS A/S 

UNDERSØGELSE VEDR. 

AFGØRELSER OM 

FØRTIDSPENSION (ny lov) 

I ÅRHUS KOMMUNE 

Afsnittene 1-9 i denne rapport er udarbejdet til Århus Byråd i maj 

2005. Bilag 1 og bilag 2 er efterfølgende tilføjet. 

Juni 2005

Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i 

Århus Kommune 

Indhold 

DISCUS A/S 

1. SAMMENFATNING AF VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER 

SAMT ANBEFALINGER 4 

1.1. Væsentligste konklusioner ................................................................................... 4 

1.2. Anbefalinger......................................................................................................... 6 

2. FORORD 10 

3. FORMÅL OG INDHOLD 12 

4. METODE OG DATAINDSAMLING 14 

5. LOVGRUNDLAGET FOR TILDELING AF FØRTIDSPENSION 

EFTER NY LOV 16 

6. UDDYBENDE KONKLUSIONER 19 

7. DATAANALYSE AF 1.391 AFGØRELSER OM 

FØRTIDSPENSION I PERIODEN 1.1. 2004 TIL 28.2. 2005 27 

7.1. Konklusioner ...................................................................................................... 27 

7.2. Dataanalyse ....................................................................................................... 29 

7.3. Datavaliditet ....................................................................................................... 39 

8. CASE-EKSEMPLER PÅ TILKENDELSE ELLER AFSLAG PÅ 

FØRTIDSPENSION 43 

9. BEVÆGELSER I OVERFØRSELSINDKOMSTER 48 

BILAG 1: ÅRHUS KOMMUNES ORGANISERING AF ARBEJDET 

MED FØRTIDSPENSION 50 

Behandling af sager om førtidspension..................................................................... 50 

Arbejdsmarkedscenter Syd....................................................................................... 53 

Arbejdsmarkedscenter Centrum ............................................................................... 55 

Arbejdsmarkedscenter Nord ..................................................................................... 56 

Arbejdsmarkedscenter Vest...................................................................................... 57 

Fordele og ulemper ved de fire Arbejdsmarkedscentres organisering ...................... 57 

- 2 -



DISCUS A/S 

BILAG 2. KOMMUNENS SAMARBEJDSPARTNERE I 

FØRTIDSPENSIONSSAGER 62 

De praktiserende læger ............................................................................................ 63 

Sociallægeinstitutionen ............................................................................................. 65 

JobCenter Nord og JobCenter Syd ........................................................................... 67 

RevalideringsCenter for Flygtninge (RCF) ................................................................ 70 

Lokalpsykiatrien ........................................................................................................ 72 

Arbejdsmarkedsnetværk ........................................................................................... 74 

- 3 -



DISCUS A/S 

1. Sammenfatning af væsentligste konklusioner 

samt anbefalinger 

1.1. Væsentligste konklusioner 

Med virkning fra den 1. januar 2003 vedtog Folketinget en ny lov om social pension. 

Med den ny lov er der sket en række ændringer i kriterierne for tildeling af 

førtidspension og i kravene til dokumentation af grundlaget. I den ny lov er der 

fokus på arbejdsevnebegrebet og arbejdsevnens nedsættelse, mens den gamle 

lov opererede med et erhvervsevnebegreb med en overvejende vægtning af helbredsreduktion/diagnose. 

I den ny lov er der kun en førtidspensionssats. Det vil sige, at man enten kan 

tilkendes førtidspension, eller man kan få afslag. I den gamle lov var førtidspensionen 

gradueret. 

Indførelsen af den ny lov har ikke umiddelbart ført til det forventede fald i antallet 

af tilkendelser. Antallet ligger noget over det budgetterede for 2004; og ud 

fra tallene for de første 4 måneder af 2005 er der ikke udsigt til et fald. 

Århus Kommune har bedt rådgivningsfirmaet DISCUS A/S gennemføre en kombineret 

kvantitativ dataanalyse og en interviewundersøgelse (der består af interviews 

og sagsgennemgange med sagsbehandlere, afdelingsledere, samarbejdspartnere 

og borgere). De væsentligste konklusioner, som DISCUS drager, er beskrevet 

nedenfor: 

Ikke umiddelbar udsigt til færre førtidspensioner 

• At den ny lov ikke nødvendigvis giver færre førtidspensioner end den 

gamle lov. Det vurderer Discus på grundlag af de samlede interview og 

dataindsamlingen sammenholdt med den nye lovgivning. Der er åbnet for 

tildeling til nye grupper af borgere, der har meget nedsat arbejdsevne, selv 

om de rent helbredsmæssigt ikke ville være berettiget til førtidspension efter 

gammel lov. Hvis udgifterne til førtidspension skal nedbringes (se næste 

punkt), kræves et langt træk, hvor der laves en tidlig og forebyggende 

indsats i forhold til de grupper, der på længere sigt kan ende som førtidspensionister. 

Kravene til dokumentation, sagsbehandling m.v. er omfattende i den nye 

lov. 

• At antallet af tilkendelser ikke kan nedbringes ved et snuptag. Antallet af 

tilkendelser skyldes ikke fejl, lemfældighed eller ”blødhed” i selve indstillingerne 

eller afgørelserne om førtidspension. Man skal snarere gøre en 

mere effektiv indsats for at bevare eller udvikle arbejdsevnen hos borgerne 

i det kommunale forsørgelsessystem. Den tidlige indsats er afgørende. 

Samtidig skal man i forhold til nogle målgrupper i højere grad supplere aktivering 

og revalidering med mere massive behandlingstilbud. 

- 4 -



DISCUS A/S 

Borgere, diagnoser og grundlag for tildeling af førtidspension 

• At 47 % af i alt 1.391 gennemgåede afgørelsessager for perioden 1/1 

2004 – 28/2 2005 har en hoveddiagnose, der kan placeres under overskriften 

”psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Der er mange 

sager, hvor grænsen mellem egentlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser 

og afvigende social adfærd kan være svær at trække. I den 

gamle lov skete tilkendelser af førtidspension i højere grad på grundlag af 

enkeltstående diagnoser. I den ny lov foretages en helhedsvurdering, hvor 

diagnose blot er ét blandt mange elementer. 

• At flygtninge er overrepræsenteret blandt ansøgere om førtidspension. 

Der er et stort antal flygtninge med diagnosen PTSD (posttraumatic stress 

disorder), som i kombination med andre psykiske diagnoser – og meget 

begrænset arbejdsmarkedserfaring - betyder en kraftigt nedsat arbejdsevne 

• At diagnoser, der relaterer sig til stress og udbrændthed, er i vækst – bl.a. 

hos erhvervsgrupper som lærere, pædagoger og inden for sundheds- og 

omsorgsområdet. Det peger en stor del af de interviewede på. Disse sager 

er svære at afgøre med henblik på førtidspension. Arbejdsevnen er markant 

nedsat, men det er vanskeligt at vurdere, om lidelsen er stationær, 

og om behandling er mulig. Sagerne kan sjældent afklares inden for et års 

sygedagpengeperiode, ligesom revalidering og/eller fleksjob heller ikke altid 

er en farbar vej. 

• At den lægelige vurdering stadig spiller en central rolle i afgørelsen af, om 

der skal tilkendes førtidspension; men samtidig vurderer DISCUS, at forvaltningen 

har meget fokus på også at inddrage andre samarbejdspartneres 

vurdering, og at afgørelsen i sidste instans sker på grundlag af en 

samlet socialfaglig vurdering af borgerens arbejdsevne, ikke kun helbredet 

og diagnosen. 

Kommunale ydelser forud for førtidspensionen 

• At 45 % af borgerne havde kontanthjælp/starthjælp som indkomstgrundlag 

ved førtidspensionssagens begyndelse. 33 % modtog sygedagpenge 

forinden. 10 % modtog ledighedsydelse. Antallet, der kommer fra ledighedsydelse, 

er i vækst. 

• At delvise ændringer i tilkendelseskriterierne i den nye lov betyder, at der 

gives flere førtidspensioner til borgere, der har været længe i kontanthjælpssystemet, 

og hvor diagnosebilledet er sammensat af mange faktorer. 

65 % af de borgere, der kommer fra kontanthjælpssystemet forud for 

afgørelse om førtidspension har en hoveddiagnose under overskriften psykiske 

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. 

Kommunale foranstaltninger forud for førtidspensionen 

• At knap halvdelen af borgerne, der har søgt om førtidspension i 2004- 

2005, ikke har været i beskæftigelse de seneste 5 år. Det må således antages, 

at mange af dem har været længe ”undervejs” i det kommunale 

forsørgelsessystem og/eller på arbejdsløshedsdagpenge. Blandt denne 

- 5 -



DISCUS A/S 

gruppe er en del flygtninge, som aldrig eller kun meget kortvarigt har været 

i beskæftigelse, siden de kom til Danmark. 

• At 23 % (det vil sige 320 borgere ud af 1.391) af FØP-ansøgerne ikke har 

været i kommunale foranstaltninger de seneste 5 år (fx arbejdsprøvning, 

aktivering m.v.). Det drejer sig ikke kun om borgere, der forud for førtidspensionen 

var i arbejde. Således har fx 15 % af kontanthjælpsmodtagerne, 

der søger om FØP, ikke deltaget i foranstaltninger inden for de seneste 

fem år. Desuden viser tallene, at 16 % af dem, der ikke har været i 

beskæftigelse i 5 år, ikke har deltaget i kommunale foranstaltninger i ledighedsperioden 

1 . 

Arbejdsmarkedscentrene og organisering af indsatsen 

• At der især i Arbejdsmarkedscenter Vest er mange førtidspensionssager, 

der kommer fra kontanthjælpsområdet, og hvor ansøgeren tit er af udenlandsk 

herkomst. I Vest er der en fortsat forventning om, at der også i resten 

af 2005 og 2006 vil komme mange førtidspensionssager fra kontanthjælpsområdet. 

Helt det samme pres er der ikke i de øvrige centre. 

• At problematikken vedrørende ”forbundne kar” også har betydning på førtidspensionsområdet. 

Således medfører systematiske gennemgange af 

kontantsager og øget fokus på afslutning af langvarige sygedagpengesager 

ifølge sagsbehandlerne, at der bl.a. sker en tilgang til førtidspensionssystemet 

– i hvert fald på det korte sigt. Desuden er der en begyndende 

stigning i flowet fra ledighedsydelse til førtidspension. 

• At de fire arbejdsmarkedscentre generelt er enige om afgørelseskriterier 

og dokumentationsbehov i sager efter ny lov. Således er der fælles standarder 

– om end forskellig organisering og procedurer – for, hvornår man 

tilkender førtidspension, og hvornår man giver afslag. 

• At der i Århus Kommune er styr på de formelle krav (herunder borgerens 

retssikkerhed) i forbindelse med sagsbehandling af førtidspension efter 

den nye lov. 

1.2. Anbefalinger 

Anbefalingerne er inddelt i to: 

Den første del er anbefalinger, der er umiddelbart relevante for byrådet og for 

den fremtidige, overordnede planlægning af førtidspensionsindsatsen. Den anden 

del retter sig mere mod forvaltningen. Disse anbefalinger har især fokus på organisering 

af indsatsen. 

1 Det skal bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde kontanthjælpsmodtagerne deltagelse 

i foranstaltninger i hele ledighedsperioden. Ret og pligt til deltagelse i aktiveringstilbud m.v. 

er nærmere beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 17 (§92 - §96). 

- 6 -



1.2.1. Overordnede anbefalinger 

DISCUS A/S 

Tidlig indsats: 

• Prioriter den tidlige indsats – ikke kun i sygedagpengesager, men også i 

kontanthjælpssager og i forhold til flygtninge og indvandrere. Det er nødvendigt 

at tage systematisk fat meget tidligere i et sagsforløb, hvis antallet 

af FØP-tilkendelser skal nedbringes – ikke kun i form af forebyggelsesaktiviteter 

og tidlig aktivering, men også i form af langvarig behandling for 

de svageste grupper. Man opnår ikke færre tilkendelser af førtidspension 

med et snuptag. 

• Sæt ind med behandling i en tidligere fase for en række af de målgrupper, 

som ender på førtidspension: borgere med diagnoser inden for ”blød psykiatri” 

og sociale sygdomme; flygtninge med PTSD og beslægtede lidelser; 

samt misbrugere. Gå i dialog med behandlingssystemet i de tilfælde, 

hvor der ikke p.t. er relevante behandlingstilbud, eller ventetiderne lange. 

Fokus på udvalgte grupper 

• Sørg for at komme helt til bunds i potentielle FØP-sager blandt gruppen af 

langvarige kontanthjælpssager – især i Vest. Lovens krav om, at der skal 

tages kontakt hver 3. måned skal være så finmasket, at borgere med problemer 

under udvikling ikke får lov at passe sig selv. 

• Analyser nærmere det tilsyneladende store antal af borgere med udenlandsk 

herkomst (især flygtninge), der tilkendes førtidspension på grundlag 

af forskellige psykiske diagnoser. Sæt ind med langsigtet behandling 

med henblik på selvforsørgelse/fleksjob. Men lav også en nøgtern vurdering 

af, hvilke grupper der aldrig kan komme ud på det danske arbejdsmarked. 

• Overvåg nøje den voksende gruppe af modtagere af ledighedsydelse; stimuler 

og understøt gruppens egen fleksjobsøgning. Forebyg, at ledighedsydelse 

bliver en permanent, passiv forsørgelse for en større og større 

gruppe ved konstant at udvikle arbejdsmarkedsrettede tilbud for denne 

gruppe. Revurder løbende, om fleksjob er den rette løsning; foretag rådighedsvurderinger 

- eventuelt med henblik på, om borgeren skal afklares til 

førtidspension. 

1.2.2. Administrative anbefalinger 

Størstedelen af disse anbefalinger betyder ikke umiddelbart, at antallet af tilkendelser 

vil stige eller falde. Men de kan medvirke til en mere rationel og optimal 

sagshåndtering, hvor dobbeltarbejde undgås. Samtidig kan de bidrage til en ensretning 

af procedurer på de fire arbejdsmarkedscentre og til en optimering af 

samarbejdet med andre aktører. 

Fremtidig organisering af indsatsen 

• Arbejd hen imod en mere ensartet organisering af FØP-sagsbehandlingen 

på de fire centre. Modellen i Nord (generalist suppleret med en understøttende, 

konsultativ specialistfunktion) anbefales. 

- 7 -



DISCUS A/S 

• Skærp kravene til dokumentation og ensartethed i ressourceprofilerne. Pr. 

1. januar 2007 vil der blive indført en markant sondring mellem den arbejdsmarkedsrettetede 

indsats og økonomi-delen (eller mellem jobcenter 

og ydelseskontor). Det betyder, at FØP-sager skal overleveres til en specialafdeling 

forud for § 18-indstilling. Det kan kun fungere hensigtsmæssigt 

og rationelt – uden dobbeltarbejde – hvis ressourceprofilerne indeholder al 

nødvendig og relevant dokumentation, således at arbejdet med § 18 og § 

20 bliver ren administrativ rutine. 

Fælles procedurer, arbejdsgange og kommunikation 

• Arbejd hen imod en fælles praksis mht. afgørelser af sager ved bemyndiget 

person eller på møde. 

• Tilstræb en mere ensartet brug på de fire centre af Sociallægeinstitutionen 

- herunder anvendelse af konsultation/sparring i sagsforløbet, deltagelse i 

indstillingskonferencer samt anvendelse af muligheden for skriftligt et lægeskøn. 

• Indfør en fælles trin-for trin vejledning (kort, præcis, men uden faglige 

kompromisser) for alle fire centre, der beskriver administrative rutiner i en 

FØP-sag. To af de fire centre har allerede en sådan vejledning, fordi de ikke 

mener, at den centralt udarbejdede vejledning i tilstrækkelig grad giver 

konkrete anvisninger for, hvordan man punkt for punkt håndterer en førtidspensionssag. 

• Skærp derfor arbejdet med at indføre fælles, faglige standarder for udarbejdelse 

af ressourceprofiler. 

• Indfør en ensartet udfyldelse af den statistiske afrapportering til Ankestyrelsen. 

Sørg for, at alle sagsbehandlere råder over vejledning til DSAskemaet. 

Informér Ankestyrelsen om de åbenlyse fejl og mangler, som 

skemaet rummer. Indføj eventuelt en registrering af etnisk baggrund, og 

om ansøgeren er flygtning eller indvandrer. Dermed kan man mere systematisk 

følge udviklingen i diagnoser for de enkelte grupper. 

• Overvej, om den skriftlige kommunikation til borgerne om indstilling, afgørelse, 

partshøring, bemærkninger etc. kan gøres lettere forståeligt. Procedurerne 

ved førtidspension er svært stof, og juraen skal være i orden. Men 

kan det alligevel ikke gøres lidt lettere? 

Samarbejdspartnerne 

• Stil ensartede krav om dokumentation og afslutningsstatus-erklæringer – 

ikke kun fra eksterne samarbejdspartnere, men også fra AMN, kommunale 

projekter m.fl. Fasthold dialogen mellem sagsbehandlere og samarbejdspartnere 

om arbejdsevne, og hvordan man henholdsvis udvikler og dokumenterer 

denne. 

• Fortsæt og udvikl dialogen med lægerne (praktiserende læger, sociallæger, 

hospitaler, psykologer, psykiatere) om behov og krav til deres erklæringer. 

- 8 -



DISCUS A/S 

• Præcisér, hvad ”afprøvning” som grundlag for indstilling til førtidspension 

vil sige. Hvad er kravene til afprøvning og til dokumentationen heraf? 

Hvad er forventningen til samarbejdspartnernes afrapportering (afslutningsstatus 

og erklæringer) af afprøvningsforløb m.v.? 

Videreuddannelse af sagsbehandlerne 

• Gennemfør stop-op arrangementer på de fire centre – gerne de fire centre 

sammen – hvor man kigger på erfaringerne fra FØP-sagsbehandling i henhold 

til ny lov, og hvor man laver en case-orienteret videreuddannelse af 

sagsbehandlerne. Lav en fælles temadag for de 4 centre om standarder 

og procedurer. 

• Etablér et forum for løbende evaluering af ressourceprofilerne – ikke 

mindst på de centre, hvor sagerne overleveres til specialister, der er afhængig 

af velkvalificerede ressourceprofiler i det videre arbejde. 

- 9 -



2. Forord 

DISCUS A/S 

Århus Kommune har bedt rådgivningsfirmaet DISCUS om at gennemføre en undersøgelse 

af afgørelser om førtidspension i Århus Kommune. Undersøgelsen 

fokuserer alene på afgørelser i henhold til den nye lov om social pension, der 

trådte i kraft den 1. januar 2003. 

Der er givet 538 nytilkendelser efter ny lov i 2003 og 1.145 i 2004 2 . Stigningen 

i 2004 er større end umiddelbart forventet 3 . 

I byrådet er man opmærksom på dette. Derfor har man ønsket en undersøgelse, 

der ser nærmere på praksis på området – herunder vurderer, om førtidspensionen 

tildeles de ”rigtige” borgere; om grundlaget for at træffe afgørelser er tilstrækkelige, 

og om praksis på de fire centre i kommunen er sammenfaldende. 

Afrapporteringen er sket i to etaper: 

1) I maj 2005 modtog byrådet en afrapportering, der består af en præsentation 

af undersøgelsen, konklusioner og anbefalinger, en kvantitativ dataanalyse, 

9 kortfattede eksempler (anonymiserede) på borgere, der er tilkendt 

førtidspension eller har fået afslag, samt en kort beskrivelse af bevægelser 

i overførselsindkomster. Denne afrapportering svarer til de 9 første 

afsnit i nærværende rapport. 

2) Nærværende rapport, der udover de 9 afsnit i den første afrapportering 

indeholder to uddybende bilag om organisering af arbejdet med førtidspension 

på de fire arbejdsmarkedscentre og om forvaltningens væsentligste 

samarbejdspartnere i forbindelse med afklaring af grundlaget for eventuelt 

at indstille en borger til førtidspension. 

Arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune er overordnet ansvarlig for gennemførelse 

af undersøgelsen. 

DISCUS er ekstern konsulent på opgaven og står for den konkrete gennemførelse 

af undersøgelsens elementer. 

I forbindelse med undersøgelsen er der etableret en følgegruppe, der har udarbejdet 

rammerne for undersøgelsen og løbende diskuteret den. 

Følgegruppen består af: 

• Fuldmægtig Hans Pedersen, Århus Kommune 

• Fuldmægtig Jens Vestergaard Jacobsen, Århus Kommune 

2 Hvis man ser på nytilkendelser af førtidspension efter både den nye og den gamle pensionslov fra 

før 1/1 2003, ser det samlede billede således ud: år 2000: 739 nytilkendelser; 2001: 1.157; 

2002: 1.624; 2003: 974; 2004 1.159. Det er svært at sammenligne tallene direkte år for år, 

eftersom der er mange delforklaringer på udsvingene år for år. 

3 Den 1/1 2003 trådte den nye pensionslov i kraft. I forbindelse med lovvedtagelsen var det beregnet 

i anmærkningerne til loven, at Århus Kommune kunne forvente ca. 330 nytilkendelser af førtidspension 

det første år, og derefter ca. 660 per år. I disse bemærkninger var der ikke taget højde 

for befolkningssammensætning, antal borgere i det kommunale ydelsessystem m.v. 

Det skal dog anføres, at Socialforskningsinstituttet har en model omkring pensionstilkendelse for 

de enkelte kommuner, bygget op omkring den enkelte kommunes sammensætning. Ifølge denne 

skal Århus have ca. 1.000 nytilkendelser af førtidspension per år. 

- 10 -



• Centerchef Peer Dahl Junker, Arbejdsmarkedscenter Syd 

• Direktør Hans Bach, DISCUS 

• Konsulent Carsten Kjærgaard, DISCUS 

DISCUS A/S 

Desuden har Borgmesterens Afdeling fulgt undersøgelsen og deltaget på møder, 

hvor undersøgelsens resultater er blevet diskuteret. 

- 11 -



3. Formål og indhold 

DISCUS A/S 

Enhver afgørelse om førtidspension er et skøn, som bygger på en række forskellige 

oplysninger. Disse oplysninger skal, så vidt det er muligt, kaste lys over, om 

en borgers arbejdsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at vedkommende ikke 

længere kan forsørge sig selv – heller ikke igennem fleksjob eller ved hjælp af 

støtte fra den sociale eller anden lovgivning. 

At der er tale om et skøn betyder naturligvis ikke, at det er vilkårligt, hvem der 

tildeles førtidspension. Tværtimod er der i lovgivningen og i det administrative 

system en lang række elementer, som netop skal bidrage til at objektivere afgørelserne 

og dermed minimere skønnet. Der er store krav til dokumentation, til 

beskrivelse og til vurdering, hvortil kommer en række krav af mere formel karakter. 

Undersøgelsen kan ikke entydigt afgøre, om det er de ”rigtige” mennesker, der i 

hvert enkelt tilfælde får førtidspension – endsige, om (og i givet fald hvor mange) 

der er borgere andre steder i ydelsessystemet, der ikke får førtidspension, selv 

om de er berettigede til det. Men undersøgelsen forsøger at indkredse, hvad ”rigtig” 

vil sige i henhold til den nye lovgivning. Den ser på, hvilke grupper af borgere/diagnoser, 

der får førtidspension efter ny lov. Den vurderer, om afgørelserne i 

Århus Kommune i videst muligt omfang træffes på et ensartet grundlag; om afgørelserne 

er dokumenterede og dermed så kvalificerede som muligt, og om de 

er i overensstemmelse med lovgivningen. 

Formålet med undersøgelsen er endvidere at diskutere og konkludere, hvorvidt 

antallet af tilkendelser og afslag på førtidspension efter den nye lov ligger på et 

forventeligt niveau, og/eller om der er mulighed for at påvirke antallet af tilkendelser/afslag. 

Konkret skal følgende aspekter af sagsbehandlings- og beslutningsprocessen om 

tildeling af førtidspension indgå i undersøgelsen: 

Afgørelseskriterier, ensartethed og formalia: 

• Hvordan anvendes afgørelseskriterierne i praksis? 

• Hvilken dokumentation ligger til grund for afgørelserne – og er den tilstrækkelig? 

• Er der variationer i fortolkning og praksis internt på arbejdsmarkedscentrene 

og imellem centrene? 

• Er afgørelseskriterierne klare for sagsbehandlerne, og er kendskabet til beslutningsgrundlaget 

tilstrækkeligt? 

• Er der overensstemmelse mellem ledelsens forventninger og bevillingspraksis? 

• Er formalia i forbindelse med lovkrav til sagsbehandlingen og beslutningsprocessen 

opfyldt? 

Samspil med borgeren og andre aktører 

• Er samspillet mellem sagsbehandlere og andre aktører – som læger, revalideringsinstitutioner 

og jobkonsulenter tilstrækkelig kvalificeret? 

- 12 -



• Hvordan er samspillet mellem borger og sagsbehandler? 

DISCUS A/S 

Vejledning af sagsbehandlerne 

• Hvilken yderligere vejledning er påkrævet hos sagsbehandlerne omkring 

det forudgående afklaringsforløb og afgørelseskriterierne? 

Snitflade til fleksjob 

• Endelig skal undersøgelsen beskrive snitfladen mellem afgørelser om førtidspension 

og fleksjob – herunder om der er problemer med at lægge det 

rette snit i afgørelserne, og om hvilke sammenhænge der eventuelt måtte 

være mellem fleksjob, førtidspension og andre løsninger. 

- 13 -



4. Metode og dataindsamling 

Undersøgelsen består af: 

DISCUS A/S 

1) En statistisk behandling af data fra alle de 1.391 sager, hvor Århus Kommune 

fra 1/1 2004 til 28/2 2005 har tilkendt eller givet afslag på førtidspension 

efter ny lov. Data stammer fra et spørgeskema udarbejdet af Den 

Sociale Ankestyrelse indeholdende 32 punkter. Udfyldelsen af skemaet er 

obligatorisk for sagsbehandlerne i forbindelse med afgørelse af en førtidspensionssag 

4 . 

2) En undersøgelse af 60 førtidspensions-sager udvalgt blandt de 1.391 sager. 

Sagerne er udvalgt tilfældigt. Dog således, at der er udvalgt 15 sager 

fra hvert Arbejdsmarkedscenter (AMC), hvoraf 12 er sager, hvor der er 

bevilget førtidspension, og 3 er sager, hvor der er givet afslag 5 . DISCUS 

har foretaget udvælgelsen af sager. 

Hver enkelt sag er gennemgået af DISCUS ved hjælp af et kvalitativt interview 

med den sagsbehandler, som har været ansvarlig for førtidspensions-afgørelsen 

i sagen 6 . Interviewene har både fokuseret på selve sagen, 

på sagsbehandlernes overvejelser om sagen samt på mere generelle temaer 

vedrørende den nye førtidspensionslov 7 . 

3) Interviews med de førtidspensions-ansvarlige afdelingsledere på de fire 

arbejdsmarkedscentre 8 ; 8 interviews med relevante samarbejdspartnere, 

som hver især bidrager med afklaring, afprøvning og øvrig dokumentation 

i forbindelse med førtidspensionssager 9 ; 3 interviews med borgere, der 

har fået tilkendt eller afslag på en førtidspension 10 

4 

Se nærmere i afsnit 6 og i dataanalysen. 

5 

Fra AMC-Centrum er der bevilget førtidspension i alle 15 sager, eftersom Centrum ikke har givet 

nogen afslag i sager efter ny lov i 2004-28/2 2005. 

6 

Som det fremgår af bilag 1, er de fire AMC forskelligt organiseret. Konkret betyder det, at FØPsagsbehandlerne 

i to af de fire centre først modtager en sag, når det er sandsynligt, at borgeren 

skal indstilles til pension og/eller allerede er indstillet. Det vil sige, at de pågældende sagsbehandlere 

sjældent har mødt borgeren. De kender kun sags-historikken, som den er beskrevet i ressourceprofil, 

journal m.v. Det betyder konkret, at mange af interviewene er foretaget med sagsbehandlerne, 

som kun kender til de afsluttende dele af sagen – og som eksempelvis ikke har haft ansvaret, 

mens borgeren forud for førtidspensionssagen har været på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering 

eller evt. fleksjob. 

7 

Kommissoriet for undersøgelsen har ikke omfattet, at DISCUS skulle gennemlæse alle skriftlige 

kilder i den enkelte sag. Men interviewene med sagsbehandlerne har taget udgangspunkt i ressourceprofil, 

journalnotater, lægepapirer, indstillingsskema mv. i den enkelte sag. Sagsbehandlerne er 

blevet bedt om at citere fra ressourceprofilen – herunder ikke mindst dokumentationen og begrundelserne 

for, at der er rejst en førtidspensionssag. Således har interviewene givet et detaljeret 

billede af tilkendelseskriterierne i Århus Kommune og af ”niveaulægningen” på de fire arbejdsmarkedscentre. 

8 

På AMC Vest er der lavet et fællesinterview med to afdelingsledere 

9 

Der er lavet interviews med følgende: JobCenter Nord, JobCenter Syd, Revalideringscenter for 

Flygtninge, Lokalpsykiatrien i Syd, Arbejdsmarkedsnetværk, Praktiserende Lægers Organisation 

(telefoninterview), Sociallægeinstitutionen (kort gruppeinterview med 4 sociallæger), Førtidspensions-Teamet 

på AMC-Nord. 

10 

Intentionen var, at der skulle være gennemført interviews med 8 tilfældigt udvalgte borgere – 2 

fra hvert AMC. På et af centrene var der – på grund af den meget stramme tidsplan – ikke tid til at 

indkalde borgerne til interview. To af de øvrige borgere udeblev fra et aftalt interview. En borger 

- 14 -



DISCUS A/S 

Den statistiske databehandling har bestået i udarbejdelsen af tabeller for de enkelte 

spørgsmål i Den Sociale Ankestyrelses skema samt en række krydskørsler 

og analyser. Denne del er afrapporteret i afsnit 7. Derudover den samlede afrapportering 

struktureret således, at de kvalitative interviews med sagsbehandlere, 

samarbejdspartnere og afdelingsledere i videst muligt omfang knyttes an til de 

konklusioner, som kan uddrages fra den statistiske databehandling. 

De 60 sagsgennemgange/interviews med sagsbehandlere samt interviews med 

afdelingsledere og samarbejdspartnere er bearbejdet i selvstændige referater. 

Efterfølgende er der sket en krydslæsning og sammenfatning af centrale temaer. 

I den samlede rapport beskrives disse temaer mere detaljeret. I nærværende afrapportering 

indgår materialet fra interviewene kun i en mere konkluderende 

form. 

modtog et brev om interview, men på grund af misforståelser blev der aldrig lavet en konkret interviewaftale. 

Tidsplanen gav ikke mulighed for, at der kunne laves nye aftaler med andre borgere. 

Data fra borgerinterviewene er meget sparsomme. De vil indgå i et mindre, selvstændigt afsnit i 

den samlede rapport. 

- 15 -



DISCUS A/S 

5. Lovgrundlaget for tildeling af førtidspension 

efter ny lov 

Med virkning fra 1. januar 2003 vedtog Folketinget en ny lov om social pension. 

Med den nye lov sker der en række ændringer i kriterierne for tildeling af førtidspension 

og i dokumentation for grundlaget for denne tildeling. I den nye lov er 

der meget fokus på arbejdsevnebegrebet og graden af arbejdsevnens nedsættelse, 

mens den gamle lov opererede med et erhvervsevnebegreb. Der er imidlertid 

ikke kun tale om indførelse af et nyt sprogligt begreb. Med den nye lov rettes 

fokus i endnu højere grad mod dokumentation af borgerens ressourcer og barrierer 

mht. udnyttelse af arbejdsevnen. Helbred og diagnose indgår kun som en del 

af vurderingsgrundlaget, når der skal træffes afgørelser om, hvorvidt en borger er 

berettiget til førtidspension. I den gamle lov indtog diagnose/helbred en mere 

central placering i vurderingen af tildeling af førtidspension og niveauet for denne. 

I den ny lov er der kun én førtidspensions-sats. Det vil sige, at der alene skal 

træffes en afgørelse om, hvorvidt en borger er berettiget til førtidspension eller 

ej. I den gamle lov var der flere satser, og der skulle således foretages en graduering 

af den nedsatte erhvervsevne. 

Som sagt står arbejdsevnebegrebet centralt i den nye førtidspensionslov. Arbejdsevnebegrebet 

skal i sagsbehandlingen (ikke kun ved førtidspension, men 

også i sygedagpenge-, revaliderings- og fleksjobsager – samt i nogen grad i kontanthjælpssager) 

beskrives og vurderes i en ressourceprofil, hvori der indgår følgende 

elementer: uddannelse; arbejdsmarkedserfaring; interesser; sociale kompetencer, 

herunder konfliktberedskab; omstillingsevne; indlæringsevne, herunder 

intelligens; arbejdsrelevante ønsker; præstationsforventninger; arbejdsidentitet; 

bolig og økonomi; sociale netværk; helbred. 

Tilsammen skal beskrivelsen og vurderingen af disse elementer – herunder ressourcer 

og barrierer inden for hvert element – danne grundlaget for vurderingen 

af, om en borger er berettiget til førtidspension. 

I lov om social pension er grundlaget beskrevet på følgende måde (uddrag fra lov 

om social pension): 

- 16 -



Lov om Social Pension 

DISCUS A/S 

§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år. 

Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension, 

1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og 

2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den 

sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive 

selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 

§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de 

muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og 

administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager 

stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen 

afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling 

efter reglerne om førtidspension. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension 

til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom. 

§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om 

førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes 

arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige 

samt andre foranstaltninger. 

§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af 

1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, 

2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem. 

Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af 

forholdene skal udtrykkelig være anført, 

3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat, 

4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne 

for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller 

5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne 

anses for at kunne udføre. 

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling 

og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension. 

§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet 

faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan 

blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages 

til vurdering på et senere fastsat tidspunkt. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet 

faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret 

angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive 

selvforsørgende. 

Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have 

tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen. 

§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens 

overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt 

skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan 

overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, 

og besked om, hvornår sagen forventes afgjort. 

- 17 -



DISCUS A/S 

Perspektiverende kan man om den nye lov sige, at der med introduktionen af 

arbejdsevnebegrebet er sket en gradvis forskydning fra helbred-diagnose til helhedsvurdering. 

Sagt på en anden måde: to borgere, der objektivt set har den 

samme diagnostiske sygdom kan sagtens have forskellig arbejdsevne. Det afhænger 

helt af deres øvrige ressourcer. Derfor kan vurderingen af, om de er berettiget 

til førtidspension også falde forskelligt ud. 

I praksis – som nærværende undersøgelse også viser – er der dog fortsat meget 

fokus på diagnoser. Dokumentation af den helbredsmæssige situation vejer da 

også fortsat tungt i vurderingen af førtidspensionssager efter ny lov. 

- 18 -



6. Uddybende konklusioner 

DISCUS A/S 

Stigning i antal tilkendelser 

I 2003 skete der 538 tilkendelser af førtidspension i Århus Kommune efter ny 

lov. I 2004 var tallet 1.145. Hvorfor den voldsomme stigning? Tallet i 2003 var 

meget lavt pga. indfasning af ny lov og en større omorganisering i Århus Kommune. 

Tallet for 2004 var over det budgetterede. Men ifølge både sagsbehandlere 

og afdelingsledere var det forventeligt. Ny lov giver ikke nødvendigvis færre 

førtidspensioner. Nogle sagsbehandlere mener, at den vil resultere i flere førtidspensioner; 

andre, at der ikke nødvendigvis vil ske en stigning, men at nye grupper, 

der ikke kunne få en førtidspension efter gammel lov, nu vil være berettiget, 

mens det omvendte også vil forekomme. Samtidig peger mange af de interviewede 

på, at man endnu ikke er færdig med en ”oprydning” i langvarige kontanthjælpssager, 

hvilket også har betydning for antallet af førtidspensionstilkendelser 

(se afsnit 9, der indeholder en grafisk fremstilling af bevægelserne i overførselsindkomster 

i Århus Kommune – herunder et fald i udgifter til kontanthjælp og en 

stigning i udgifter til førtidspension). Endelig gør en del af de interviewede opmærksom 

på, at der er meget fokus på at afslutte langvarige sygedagpengesager. 

Nogle af disse borgere ender med at få en førtidspension, enten fordi deres 

arbejdsevne er meget begrænset, eller fordi behandlingstilbuddene til nogle af 

disse borgere er utilstrækkelige, og ventetiden er meget lang. 

Nye grupper – andre diagnoser 

Den faglige vurdering fra interviewrunden er, at den ny lov åbner for tildeling af 

førtidspensioner til grupper, som ikke kunne få det tidligere. Her tænkes der især 

på grupper, der har sammensatte diagnoser indeholdende både fysiske, psykiske 

og sociale elementer. Sagsbehandlernes generelle vurdering er, at mange af dem 

har en ubetydelig arbejdsevne – ikke så meget på grund af en definitiv og objektiv 

diagnose, men på grund af hele deres situation11 . De er i dag berettiget til 

førtidspension, hvor man tidligere i højere grad ville have fokuseret på den objektive 

diagnose. 

Dataanalysen viser, at i 47 % af sagerne kan hoveddiagnosen placeres under 

hovedoverskriften psykiske lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. 51 % kan 

placeres under fysiske sygdomme. De mest hyppige fysiske sygdomme kan placeres 

under sygdom i knogler, muskler og bindevæv (20 %) og sygdom i kredsløbsorganer 

(7 %). 

Kunne der være gjort en tidligere indsats? 

Den kvantitative dataanalyse viser, at 23 % af ansøgerne til førtidspension efter 

ny lov ikke har været i gang med kommunale tilbud eller foranstaltninger de seneste 

5 år. For nogles vedkommende er forklaringen, at de har været i ordinært 

arbejde i perioder inden for de seneste fem år. Men tallene viser også, at 15 % 

af dem, som kommer på førtidspension fra kontanthjælp ikke har deltaget i foranstaltninger 

inden for de seneste fem år. Ser man ligeledes nærmere på den 

11 Dataanalysen viser, at helbred indgår som det væsentligste element i vurderingen af langt de 

fleste af sagerne (94 %). Dernæst er der lagt særlig vægt på sociale kompetencer i 35 % af sagerne 

og arbejdsmarkedserfaring i 32 % af sagerne. 

- 19 -



DISCUS A/S 

gruppe af ansøgere, der ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år, har 16 

% ikke deltaget i foranstaltninger i ledighedsperioden. 

Sagsgennemgangene viser, at en stor del af sagerne – ikke mindst kontanthjælpssagerne 

– har været længe undervejs 12 . Ofte er der tale om borgere med 

en lang forsørgelseshistorie, som har modtaget kontanthjælp mere eller mindre 

kontinuerligt i mange år. Der har været forsøgt meget i disse sager. Men der er 

også eksempler på manglende aktivering, revalidering og behandling. Oprydning i 

disse sager synliggør en del borgere, som er berettiget til førtidspension efter den 

nye lov. Mange sagsbehandlere vurderer, at der er grundlag for at tildele førtidspension 

til flere borgere fra denne gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere. 

Mange førtidspensionsansøgere med psykiske lidelser 

Dataanalysen viser som nævnt, at hoveddiagnosen i 47 % af sagerne kan placeres 

under overskriften ”psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser”. Det 

understøttes af de kvalitative interview og sagsgennemgange. Der er mange sager, 

hvor grænsen mellem egentlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser 

og afvigende social adfærd/social interaktion kan være svær at trække. En del af 

disse sager er også præget af en manglende motivation hos borgeren – eller en 

manglende evne til at mobilisere motivation. 

Det kan være svært at finde den tilgrundliggende årsag til den nedsatte arbejdsevne 

i disse sager. Men konklusionen er, at arbejdsevnen er meget nedsat, og at 

sandsynligheden for en arbejdsmarkedstilknytning er forsvindende. 

For sagsbehandlerne er det vanskeligt at dokumentere disse sager – herunder at 

lidelsen(rne) er stationær; at revalidering og behandling er umulig; og at selvforsørgelse/fleksjob 

ikke er realistisk. Men ofte ender sagen med en førtidspension, 

fordi der ikke er andre muligheder 

Ifølge sagsbehandlerne synes der også at være en stigning i antal borgere, der 

lider af stress og udbrændthed – bl.a. lærere, pædagoger og sygeplejersker. Disse 

sager kan være meget langvarige. Nogle afsluttes med fleksjob; andre ender 

med førtidspension. 

Flygtninge er overrepræsenteret blandt ansøgere om førtidspension 

Dataanalysen viser, at ca. 10 % af ansøgerne til førtidspension er udenlandske 

statsborgere (8 % i Nord, 9 % i Syd, 11 % i Centrum, 13 % i Vest). Dataanalysen 

giver derimod ikke informationer om, hvor stor en andel alle indvandrere og 

efterkommere (hvoraf nogle jo har dansk statsborgerskab) udgør af det samlede 

antal ansøgere til førtidspension. Men andelen er væsentlig højere end andelen af 

udenlandske statsborgere. 

12 Vi kan ikke angive præcist, hvor langt sagsforløbet har været i hver af de 60 sager. Historikken i 

ressourceprofilen er meget forskellig. Desuden er det vanskeligt at definere, hvornår et sagsforløb 

er begyndt? Er det første gang en borger henvender sig om kontanthjælp? Skal forudgående forløb 

i dagpengesystemet medregnes? Begynder en sag forfra, hvis borgeren har haft kortvarig ordinær 

beskæftigelse på få måneder? Eller har været på barsel og derefter vender tilbage til kontanthjælp? 

- 20 -



DISCUS A/S 

Statistiske informationer fra www.aarhus.dk/statistik kan give et fingerpeg: 

• Per januar 2004 boede der 17.505 udenlandske statsborgere i Århus. Det 

er 6,0 % af den samlede befolkning i kommunen 

• Per januar 2004 boede der 35.268 indvandrere og efterkommere. Det er 

12,0 % af den samlede befolkning i kommunen. 

Det vil sige det samlede antal af indvandrere og efterkommere er ca. dobbelt så 

stort som antallet af udenlandske statsborgere i Århus Kommune. 

Interviewene med sagsbehandlere og afdelingsledere viser, at der er særlig grund 

til at hæfte sig ved især flygtninges andel af tilkendelserne af førtidspension. Det 

forekommer nemlig rimeligt at konkludere (baseret på dataanalysen, interviewene 

samt sammentælling på tværs af de 60 udvalgte sager), at der er en overrepræsentation 

af flygtninge blandt ansøgere til førtidspension efter ny lov. Denne 

overrepræsentation er mere markant, end dataanalysens sondring mellem dansk 

statsborger og udenlandsk statsborger måtte antyde. 

Samtidig fremgår det meget klart af interviewene med både sagsbehandlere, 

afdelingsledere og samarbejdspartnere, at der blandt flygtningene er et meget 

stort antal med diagnosen PTSD (Posttraumatic stress disorder) og andre psykiske 

lidelser. PTSD betyder ikke i sig selv, at man er berettiget til førtidspension. 

Men mange af de flygtninge, der lider af PTSD, har en række andre lidelser, der 

alt i alt betyder en kraftigt nedsat arbejdsevne. 

Sammentællingen på tværs af de 60 udvalgte sager viser, at 19 af dem har anden 

etnisk baggrund end dansk – heraf er 12 flygtninge. 5 af de 19 har PTSD 

som hoveddiagnose. Yderligere 7 har psykiske/psykiatriske diagnoser. 11 ud af 

de 19 er kvinder. 6 af de 19 kommer fra Irak. 

Begrundelsen for særskilt at fremhæve denne gruppe af flygtninge er, at en stor 

del af de interviewede sagsbehandlere påpeger, at et stigende antal fra denne 

gruppe tilkendes førtidspension. Det er en vanskelig gruppe at sagsbehandle, 

fordi diagnose-billedet er sammensat, og fordi det er svært at finde alternativer til 

førtidspension på grund af en meget lille arbejdsevne. 

Vest skiller sig ud 

Arbejdsmarkedscenter Vest skiller sig på nogle områder ud fra de øvrige centre: 

Vest har flere med anden etnisk baggrund end de øvrige centre. Det gælder især 

lokalområderne Brabrand-Gjellerup, hvor 44,5 % af borgerne er af udenlandsk 

herkomst, og Hasle, hvor 28,1 % af borgerne er af udenlandsk herkomst. 

Vest har markant flere kontanthjælpsmodtagere og færre sygedagpengemodtagere 

blandt FØP-ansøgerne end de øvrige centre. 

Sagsbehandlere på Vest fremhæver i højere grad end øvrige sagsbehandlere, at 

man stadig oplever en pukkel af kontanthjælpsmodtagere, som – forventeligt – 

skal afklares med henblik på førtidspension. 

Samtidig ser det ud til, at Vest har en større stigningstakst i tilkendelsen af førtidspension 

i de første måneder af 2005 end de øvrige centre. 

- 21 -



DISCUS A/S 

Der er godt styr på formalia 

Det generelle billede er, at sagsbehandlerne og de fire arbejdsmarkedscentre har 

styr på formalia i førtidspensionssager efter ny lov. Formalia består i en række 

konkrete krav, der kan sammenfattes som skriftlighed, begrundelse, partshøring, 

klagevejledning og tidsfrist. Det er indtrykket fra interviewene og sagsgennemgangene, 

at sagsbehandlerne på alle centre kun i meget begrænset omfang begår 

formalitetsfejl, som kan betyde, at en afgørelse underkendes, hvis den ankes. 

Den enkelte sagsbehandler har adgang til standardskrivelser i SABA- 

Arbejdsmarked og SABA-Pension, der – hvis anvendt på de rigtige tidspunkter – 

forebygger, at der sker proceduremæssige fejl. Derudover har to af centrene lokale 

pixi-udgaver, der punkt for punkt fortæller, hvordan de korrekte procedurer 

er i en førtidspensionssag. 

Overholdelse af sagsbehandlingstiden på maksimum 3 måneder fra § 18indstilling 

til § 20-afgørelse 13 er næsten aldrig et problem. Århus Kommunes egen 

opgørelse viser for hele 2004, at 97,7 % af sagerne efter ny lov blev afgjort 

inden for 0-3 måneder. Derimod kan der forekomme ventetid i sagsbehandlingen 

forud for § 18 indstillingen, hvor en sag får lov at ligge og vente, selv om den 

egentlig bør gøres klar til FØP-indstilling. 

Afgørelseskriterier på de fire centre ser ikke ud til at afvige fra hinanden 

På grundlag af interviewene og sagsgennemgangene på de fire centre er det 

DISCUS’ vurdering, at der ikke er markante forskelle i afgørelseskriterier og dokumentationsgrundlag. 

Sagsbehandlere og afdelingsledere stiller de samme krav 

til dokumentation af sagerne på tværs af centrene. På alle centre har lægeerklæringer 

og afslutningsstatus-erklæringer fra Jobcenter Nord, Syd, RCF m.fl. en 

væsentlig betydning i afgørelsen af en sag. Alle centre understreger samtidig 

vigtigheden af, at der foretages en socialfaglig helhedsvurdering, der er overordnet 

de respektive erklæringer fra samarbejdspartnerne. 

De fire Centre anvender sociallægerne forskelligt – herunder muligheden for at få 

foretaget skriftligt lægeskøn. Men det ser ikke ud til at have betydning for afgørelsen 

i sagerne. 

Organisering af indsatsen varierer på de fire AMC 

De fire arbejdsmarkedscentre organiserer førtidspensions-sagsbehandlingen forskelligt. 

Syd bruger en model, hvor indstilling (§ 18) og afgørelse (§ 20) foregår i 

en separat ansøgningsafdeling. Centrum har ligeledes en specialafdeling, der tager 

sig af afgørelser (§ 20). Desuden har afdelingen en konsultativ rolle i forbindelse 

med afgørelse af, om en sag skal indstilles til førtidspension. 

13 §18 i Lov om Social Pension lyder: ”Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår 

til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af 

særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, 

revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger”. 

I §20 står der: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det 

efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en 

person ikke kan blive selvforsørgende…” 

- 22 -



DISCUS A/S 

Både på Syd og Centrum har FØP-afdelingerne desuden en række opgaver i tilknytning 

til den gamle pensionslov, ligesom de i skiftende udstrækning fungerer 

som ”buffer” i forhold til andre afdelinger, hvorfra de overtager FØP-sager på et 

tidligere stadie, hvis tingene brænder på. 

FØP-sagsbehandlingen i Vest bygger i væsentlig grad på en generalist-model, 

hvor alle sagsbehandlere principielt kan følge en FØP-sag til dørs. Det samme 

gælder i Nord, hvor man dog har suppleret med et særligt FØP-Team af tre specialister, 

der ud over selv at tage sig af FØP-sager har en konsultativ rolle i forhold 

til kollegerne. 

Der er store forskelle mellem de fire centre mht., hvor mange sager der indstilles/afgøres 

på møder (hvor deltagerne typisk er afdelingsleder(e), sociallæge, 1-2 

sagsbehandler(e), FØP-specialister (på Nord), og hvor mange sager der afgøres 

ved bemyndiget person (afdelingslederen). 

Endelig er der markant flere sager på Syd, der behandles på det foreliggende 

grundlag (hvor borgeren selv insisterer på at få afgjort FØP-berettigelse) sammenlignet 

med de øvrige centre. Syd har også markant flere afslag end de øvrige 

centre. 

Disse forhold kan have en sammenhæng med organiseringen af indsatsen på de 

respektive centre. 

Ressourceprofilen er et centralt værktøj – men der er plads til forbedringer 

Interviewene på de fire centre viser, at der udarbejdes ressourceprofil i alle FØPsager, 

og at den partshøres. Anvendelsen af ressourceprofilens centrale begreber 

- ressourcer og barrierer samt afvejningen af dem – er ved at vinde indpas i 

sagsbehandlingen. 

Det er afgørende, at ressourceprofilen giver et billede af borgerens samlede ressourcer 

og barrierer, og at sagsbehandleren laver en præcis og dokumentationsbaseret 

vurdering af, hvorvidt en borger bør have førtidspension eller ej. Indtrykket 

fra interviewrunden er, at der er forskelle i kvaliteten af ressourceprofilerne – 

ikke så meget mellem centrene som mellem de enkelte sagsbehandlere. Skabelonen, 

der anvendes i forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofilen, indeholder 

et opsamlende vurderingsafsnit. Intentionen er, at dette afsnit skal være så grundigt 

og præcist, at det umiddelbart kan anvendes i udarbejdelsen af forvaltningens 

indstilling til førtidspension. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. Derfor er 

der behov for fortsat at arbejde med den tekniske og indholdsmæssige udformning 

af ressourceprofiler i førtidspensionssager. 

Afprøvning 

Tallene fra dataanalysen viser, at borgerne i 23 % af FØP-sagerne ikke har været 

i foranstaltninger de seneste 5 år. 41 % har deltaget i egentlig arbejdsprøvning, 

hvor arbejdsevnen bl.a. testes. De resterende har deltaget i erhvervsmodnende 

aktiviteter, uddannelse, aktivering m.v. Umiddelbart forekommer disse tal at være 

problematiske. Det er de, fordi sagsbehandlerens redegørelse i ressourceprofilen 

for, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, som udgangspunkt skal 

- 23 -



DISCUS A/S 

basere sig på en eller flere arbejdsprøvninger. Kun i sager, hvor det er helt åbenlyst, 

at borgeren skal have førtidspension, kan der dispenseres fra kravet om 

arbejdsprøvning og/eller andre erhvervsrettede tiltag 14 . 

Det er imidlertid svært at vurdere, om de 41 % er for lavt. Det skyldes som 

nævnt, at mange borgere har deltaget i andre aktiviteter, der kan tjene som arbejdsprøvning 

– f.eks. erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter; aktivering, 

virksomhedspraktik, uddannelsesforløb m.v. 

Det afgørende er ikke, om forløbet hedder arbejdsprøvning eller noget andet. Det 

afgørende er, at der foreligger en afsluttende skriftlig statuserklæring indeholdende 

en grundig beskrivelse og vurdering af det pågældende forløb, og at den 

kan anvendes som dokumentation i en ressourceprofil. 

Interviewene med sagsbehandlere og afdelingsledere viser, at man generelt er 

tilfredse med de status-erklæringer man modtager fra diverse afprøvningssteder 

og andre samarbejdspartnere. Men interviewene tydeliggør også, at der er brug 

for en løbende dialog med samarbejdspartnerne om kravene til dokumentation, 

og at det ikke er alle samarbejdspartnere, der har en lige systematisk tilgang til 

beskrivelse og dokumentation i sager, der kan ende med at blive til en FØP-sag. 

Samarbejdspartnerne 

Der er mange samarbejdspartnere i en førtidspensionssag. Groft sagt kan samarbejdspartnerne 

anskues fra to vinkler: 1) samarbejdspartnernes vigtigste rolle er 

at bidrage til, at borgerens arbejdsevne forøges, og at vedkommende ideelt set 

bliver selvforsørgende; 2) hvis det første ikke er muligt, har samarbejdspartnerne 

en anden rolle, nemlig at bidrage med dokumentation (men ikke anbefalinger om 

FØP) til, at forvaltningen evt. kan indstille den pågældende sag/borger til førtidspension. 

Det kan være svært at sige, hvornår en sag bevæger sig fra 1) til 2), og 

hvornår samarbejdspartnerens rolle ”skifter”. 

Det fremgår af dataanalysen, at 748 ud af 1.391 førtidspensionsansøger har haft 

en stilling på arbejdsmarkedet inden for de seneste 5 år. Således er der 643, der 

ikke har været i beskæftigelse i minimum 5 år. De har enten modtaget arbejdsløshedsdagpenge 

og/eller kommunale ydelser. Det understøttes af sagsgennemgangene, 

at et stort antal sager har været mange år undervejs i det kommunale 

system, og at dokumentationen fra de respektive foranstaltninger, som borgeren 

har været igennem, ikke altid er tilstrækkeligt grundige til at kunne anvendes i en 

FØP-sag. 

Men det er vigtigt, at forvaltningen er meget tydelig i sine krav til samarbejdspartnerne 

om, hvilket indhold og hvilken form dokumentationen skal have. Det 

skal ikke forstås sådan, at målet med deltagelse i foranstaltninger (behandlingsmæssige, 

sociale, arbejdsmarkedsrettede) er at finde dokumentation til en FØPsag. 

Tværtimod er målet altid som udgangspunkt at udvikle borgerens ressourcer 

og arbejdsevne. Men eftersom al erfaring viser, at et antal sager (1.145 i 2004 – 

14 I Arbejdsmarkedsafdelingens instruktion vedrørende ansøgning og sagsbehandling efter reglerne 

fra 1/1 2003 hedder det herom: ”Der kan undtagelsesvis i særlige tilfælde laves arbejdsevnevurdering/ressourceprofil 

uden forudgående erhvervsrettede tiltag. Når det er helt åbenbart formålsløst, 

og måske indebærer en risiko for forværring af tilstanden, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved 

aktivering, revalidering, behandling eller andre foranstaltninger”. 

- 24 -



DISCUS A/S 

efter ny lov) ender med en førtidspension, skal forvaltningen løbende være i dialog 

med både interne og eksterne samarbejdspartnere om kravene til dokumentation 

fra hver enkelt foranstaltning. 

Fleksjob – ledighedsydelse – førtidspension 

Sagsbehandlerne og afdelingslederne kan generelt ikke se nogen stor stigning i 

antallet af borgere på ledighedsydelse, der tildeles førtidspension. Men det er et 

faktum, at der er en vækst i flowet fra ledighedsydelse til førtidspension (dataanalysen 

viser en vækst i andelen af FØP-ansøgere på ledighedsydelse fra 9 % i 

første kvartal 2004 til 14 % i de to første måneder af 2005). Det hænger naturligvis 

sammen med, at der det seneste år er sket en markant vækst i antallet på 

ledighedsydelse, og at en del af dem har ventet en lang periode på ledighedsydelse. 

Den primære målsætning for borgere på ledighedsydelse er, at de skal i fleksjob. 

Men eftersom de alle er karakteriseret ved at have en arbejdsevnenedsættelse, er 

det ikke overraskende, at der for nogles vedkommende sker en yderligere reduktion 

af arbejdsevnen, mens de venter på ledighedsydelse, og at de således på et 

tidspunkt bliver berettigede til førtidspension. 

Hvor mange det drejer sig om, kan denne undersøgelse ikke sige noget om. Men 

mange sagsbehandlere forventer, at der vil komme et yderligere flow fra denne 

gruppe til førtidspension. Samtidig giver de udtryk for en frustration over, at det 

voksende antal på ledighedsydelse indikerer en begrænsning i arbejdsmarkedets 

rummelighed, og at det i sig selv har indflydelse på vurderingen af arbejdsevnen. 

Behovet for at stoppe op, evaluere og videreuddanne 

Alle sagsbehandlere har været på kursus i udarbejdelse af ressourceprofilen. Men 

hovedparten siger, at man først får førtidspensionssager under huden ved at arbejde 

med dem og gennemføre nogle stykker. De efterlyser, at man nu – efter et 

par års arbejde med den nye lov – stopper op og gør status. Ikke bare i form af 

en rapport som denne, men i form af en konkret evaluering på medarbejder- og 

sagsniveau, hvor man diskuterer og vurderer kriterierne for afgørelse på alle fire 

centre, og hvor sagsbehandlerne får mulighed for indbyrdes at udveksle erfaringer 

med sagsbehandling efter den nye lov. Derudover fremhæver en del sagsbehandlere 

behovet for konkret efteruddannelse på FØP-området. Det er vigtigt, at 

der sker en systematisk opsamling og videreformidling af praksis og præcedens i 

ny lov-sager. Sagsbehandlerne kunne godt tænke sig, at de indimellem fik lejlighed 

til at hæve sig over den daglige sagsbehandling og anlægge et mere samlet 

perspektiv på håndtering af sager efter den nye FØP-lov. 

Kan antallet af tilkendelser nedbringes? Flere behandlingstilbud og 

mere effektive kontaktforløb 

Selvom antallet af tilkendelser efter ny lov er højt, er det ikke DISCUS’ vurdering, 

at der er nogen hurtig (gen)vej til nedbringelse af antallet. Hvis der skal bevilges 

færre førtidspensioner, ligger løsningen ikke i at ændre på selve førtidspensionsindstillingerne 

og afgørelserne. Man skal snarere gøre en mere effektiv indsats 

for at bevare eller udvikle arbejdsevnen hos borgerne i forsørgelsessystemet. For 

det første er det vigtigt, at der gøres en tidlig indsats, ikke mindst for borgere i 

- 25 -



DISCUS A/S 

kontanthjælpssystemet. Kontaktforløbet skal samle de borgere op, der er ved at 

komme ud i farezonen (det vil sige borgere, hvor arbejdsløshed kun er ét blandt 

flere problemer). Tidligere har mange af dem været på passiv hjælp i årevis. I dag 

er der en anderledes aktiv linie i forhold til målgruppen. Men både interviewene 

og dataanalysen viser, at der er en gruppe, der har været overladt til sig selv for 

længe. For det andet er det vigtigt at supplere aktivering og revalidering med 

mere massive behandlingstilbud til visse af de grupper, som ellers ender på førtidspension. 

Her nævner sagsbehandlerne og samarbejdspartnerne især grupper 

med diagnoser inden for ”den bløde psykiatri”, flygtninge med PTSD og andre 

relaterede lidelser samt borgere, med forskellige misbrugsproblemer. 

- 26 -



DISCUS A/S 

7. Dataanalyse af 1.391 afgørelser om førtidspension 

i perioden 1.1. 2004 til 28.2. 2005 

7.1. Konklusioner 

Den statistiske behandling af data viser bl.a.: 

• De fire arbejdsmarkedscentre afgør – i den undersøgte periode - stort set 

lige mange førtidspensioner efter den nye lov. Centrum afgør færrest med 

329 sager; Nord afgør flest med 360 sager. Hvis man holder antallet af 

afgørelser op imod fordelingen af borgere mellem 20 og 64 år i de fire 

områder, ser man imidlertid, at der i Vest var 1 % af befolkningen, der fik 

afgjort sager om førtidspension efter ny lov, mens det tilsvarende tal for 

de øvrige tre områder var mellem 0,6-0,7 %. 

• Hvis man kigger på de fire første måneder af henholdsvis 2004 og 2005, 

er der sket en markant stigning i antallet af tilkendelser i 2005 sammenlignet 

med 2004. Stigningen er mest markant i Vest. I Centrum er der 

sket et fald. 

Tabel 1 15 

Tilkendelser ny lov, første 

4 måneder 2004 

Tilkendelser ny lov, første 

4 måneder 2005 

Vest 58 113 

Centrum 91 80 

Nord 112 118 

Syd 78 102 

I alt 339 413 

• I Syd gennemføres flere førtidspensionssager på det foreliggende grundlag 

(lov om social pension § 17, stk.1 – 2. og 3. led) 16 . Således er 12 % af 

sagerne i Syd behandlet på det foreliggende grundlag, mens det i Vest 

drejer sig om 7 %, i Nord om 4 % og i Centrum om 3 %. Samtidig giver 

Syd flere afslag end de øvrige centre. Århus Kommunes egne tal viser følgende 

for tilkendelser og afslag i 2004: 

15 Bemærk, at denne tabel også omfatter marts og april 2005, mens selve dataanalysen kun behandler 

sager, der senest er afsluttet 28/2 2005. Det skyldes, at DISCUS siden dataanalysen har 

modtaget nyere tal fra Århus Kommune. 

16 ”På det foreliggende grundlag” vil sige, at borgeren selv ønsker, at der tages stilling til førtidspension. 

I en sådan situation skal kommunen træffe afgørelse om førtidspensionsberettigelse på 

det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det vil sige, at der ikke skal indhentes yderligere dokumentation 

i sagen, og der skal ikke foretages en helhedsvurdering. Der gives oftest afslag i sager 

på det foreliggende grundlag, mens der næsten altid gives tilkendelse i sager, der behandles efter 

en helhedsvurdering – dvs. sager, hvor kommunen selv indstiller til en førtidspension. 

- 27 -



Tabel 2 

Tilkendelser ny lov, hele 2004 Afslag ny lov, hele 2004 

Vest 95,0 % 5,0 % 

Centrum 99,0 % 1,0 % 

Nord 97,4 % 2,6 % 

Syd 89,4 % 10,6 % 

DISCUS A/S 

• Ud af de 1.391 afgørelser i perioden 1/1 2004 – 28/2 2005 er der givet 

55 afslag. I alt er der igangsat 91 sager på det foreliggende grundlag. 

• Ca. lige mange mænd og kvinder ansøger om førtidspension. De mandlige 

ansøgere er yngre end de kvindelige. 

• 40 % af ansøgerne er over 50 år. 

• 55 % har højst en grundskoleuddannelse. Uddannelsesniveauet er lavest i 

Vest, hvor 66 % højst har en grundskoleuddannelse 17 . 

• Ca. 10 % af ansøgerne til førtidspension er udenlandske statsborgere 

(8 % i Nord, 9 % i Syd, 11 % i Centrum, 13 % i Vest) 18 . 

• 45 % af ansøgerne havde kontanthjælp/starthjælp som indkomstgrundlag 

ved FØP-sagens begyndelse. 33 % modtog sygedagpenge. Igen adskiller 

Vest sig markant ved, at hele 63 % modtog kontanthjælp/starthjælp og 

kun 19 % sygedagpenge. Ansøgere, der modtog ledighedsydelse forud 

for ansøgningen, er steget fra 9 % i første kvartal 2004 til 14 % i de to 

første måneder af 2005. 

• 46 % af ansøgerne har ikke været i beskæftigelse i de seneste fem år. 

Hovedparten af de øvrige har været lønmodtagere på laveste indkomstniveau. 

• 41 % deltaget i arbejdsprøvning, 10 % i fleksjob, 26 % i andre erhvervsmodnende 

og afklarende aktiviteter. 23 % 19 af ansøgerne har ikke deltaget 

i foranstaltninger inden for de seneste fem år. Ser man nærmere på de 

ansøgere, der kommer fra kontanthjælp, har 15 % ikke deltaget i foranstaltninger 

inden for de seneste fem år. Ser man ligeledes nærmere den 

gruppe af ansøgere, der ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år, 

har 16 % ikke deltaget i foranstaltninger i ledighedsperioden. 

• De hyppigste samarbejdspartnere i afklaringen og dokumentationen af en 

førtidspensionssag er lægekonsulent og revalideringsinstitutioner. 

• I ressourceprofilen er der klart mest fokus på ”helbred” (94 % af sagerne) 

i forbindelse med vurderingen af en førtidspensionssag. ”Sociale kompe- 

17 

Til sammenligning har 25 % af alle borgere mellem 15 og 60 år i Århus kun en grundskoleuddannelse 

(tal fra Danmarks Statistik) 

18 

Dette tal siger dog ikke noget om antallet af borgere med anden etnisk baggrund end dansk, 

som har ansøgt om førtidspension, eftersom en del af disse er danske statsborgere. En analyse af 

de 60 tilfældigt udvalgte sager giver et markant anderledes billede. Se konklusioner og bilag 2. 

19 

Til sammenligning viser en særkørsel fra Ankestyrelsen, at der blandt 537 tilkendelser af førtidspension 

i Århus i 2003 efter ny lov er 29 %, som fik førtidspension uden forudgående arbejdsmarkedsrettede 

tiltag (DISCUS er ikke bekendt med, hvilke kriterier der er lagt til grund for vurderingen 

af, om der har fundet arbejdsmarkedsrettede tiltag sted). 

- 28 -



DISCUS A/S 

tencer” (35 %) og ”arbejdsmarkedserfaring” (32 %) kommer ind på anden- 

og tredjepladsen. 

• I 82 % af sagerne er der indhentet lægeerklæringer fra den praktiserende 

læge. I 79 % af sagerne er der indhentet erklæringer fra speciallæge eller 

sygehus. Kun i 3 % af sagerne er der ikke indhentet lægeerklæringer. 

• I 47 % af sagerne kan hoveddiagnosen placeres under overskriften psykiske 

lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser. Jo yngre ansøgerne er, jo 

hyppigere forekommer psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 

som diagnose. Det er tilfældet hos 76 % af ansøgerne under 30 år. 

• 65 % af borgere, der kommer fra kontanthjælp/starthjælp har en hoveddiagnose 

under overskriften psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. 

7.2. Dataanalyse 

Dette afsnit behandler data fra alle de 1.391 sager, hvor Århus Kommune fra 

1. januar 2004 til og med 28. februar 2005 i Århus Kommune har tilkendt eller 

afslået førtidspension. 

Data stammer fra et spørgeskema fra Den Sociale Ankestyrelse, som sagsbehandlerne 

skal udfylde ved afslutningen af sagen. Skemaet fortæller ikke noget 

om afgørelsernes korrekthed og varierende kompleksitet. Derimod fortæller dataene, 

hvad der meget overordnet karakteriserer de borgere, som tilkendes førtidspension, 

og hvilke elementer, der har været inddraget i afgørelsen. Der er visse 

validitetsproblemer, fordi der kan være tvivl om forståelsen af en række af 

spørgsmålene i skemaet, jf. valideringsafsnittet. 

Antal sager 

Århus Kommune har i alt afgjort 1.391 FØP sager i perioden 1. januar 2004 til 

og med 28. februar 2005. 1.134 sager blev afgjort i 2004, mens 251 blev afgjort 

i januar-februar 2005. 20 Fordelingen på Arbejdsmarkedscentre er ligelig, jf. 

figuren nedenfor til venstre. 

Sættes fordelingen af førtidspensionssager i forhold til befolkningstallet, er den 

imidlertid ikke jævn, idet befolkningsgrundlaget ikke er ens for de fire centre. 

Centrenes befolkningsgrundlag fremgår af figuren nedenfor til højre. 21 

Befolkningsgrundlaget kan bruges til at udregne, hvilken andel afgørelserne har: 

1 % af befolkningen mellem 20-64 år i AMC Vest fik tilkendt førtidspension i 

perioden, mens det er tilfældet for 0,6-0,7 % i de øvrige områder. Senere i dette 

afsnit ses nærmere på indkomstgrundlagets betydning. 

20 For seks af sagerne er afgørelsestidspunktet ikke indtastet. 

21 Det skal bemærkes, at der er en overvægt af unge mellem 20-24 år i centrum. 

- 29 -



Figur 1 - Fordelingen af afgørelser på 

AMC’er, 1. jan. 2004 – 28. febr. 2005 

Vest; 352 

ans; 25% 

Syd; 348 

ans; 25% 

Antal sager over tid 

Centrum; 

329 ans; 

24% 

Nord; 360 

ans; 26% 

DISCUS A/S 

Figur 2 – Fordelingen af borgere ml. 20 og 64 år 

i de fire områder 

Syd; 

46881; 

24% 

Ves t; 

36316; 

19% 

Nord ; 

55160; 

29% 

Som det fremgår af følgende tabel, er antallet af tilkendelser stigende i 2004. 

Antallet af tilkendelser falder lidt igen i 1. kvartal 2005, men hvis man sammenligner 

1. kvartal 2004 med 1. kvartal i 2005, er der sket en markant stigning i 

tilkendelser på 17 %. Antallet af tilkendelser er dog faldet i AMC Centrum, mens 

AMC Nord synes at have et stabilt antal tilkendelser i perioden 22 . 

Det er AMC Vest og AMC syd der tegner sig for stigningen fra 1. kvartal 2004 til 

1. kvartal 2005. I AMC Syd stiger antallet af tilkendelser fra 56 til 74 svarende 

til en stigning på 32 %, og i AMC Vest fra 50 til 88 tilkendelser svarende til en 

stigning på 76 %. 

Stigningen over hele perioden er mest markant i AMC Vest. Interviewene med 

sagsbehandlere i Vest bekræfter, at der er en stor tilvækst i førtidspensionssager. 

Tabel 3 – Fordelingen af førtidspensionstilkendelser efter ny lov 

Centrum Nord Syd Vest Total 

1. kvartal 2004 

20 % 22 % 16 % 14 % 18 % 

2. kvartal 2004 17 % 20 % 17 % 15 % 17 % 

3. kvartal 2004 22 % 16 % 22 % 19 % 20 % 

4. kvartal 2004 24 % 21 % 25 % 27 % 24 % 

1. kvartal 2005 18 % 21 % 21 % 25 % 21 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

22 Se også tabel 1 side 26, der viser udviklingen i de første 4 måneder af 2004 og 2005. 

Centrum; 

53458; 

28% 

- 30 -



DISCUS A/S 

Hvad er baggrunden for påbegyndelsen af sagerne? 

Baggrunden for påbegyndelsen af sagerne er oftest en helhedsvurdering (88 %), 

hvor sagen behandles i forhold til alle muligheder, der findes for at yde hjælp 

efter den sociale lovgivning (pensionslovens § 17 stk. 1 (1.led)). Hos AMC Centrum 

er det tilfældet i 97 % af sagerne, mens det er tilfældet hos AMC Nord i 90 

%, hos AMC Syd i 88 % og AMC Vest i 79 % af sagerne. 23 

7 % af sagerne gennemføres på det foreliggende grundlag (pensionslovens § 17 

stk. 1 (2.-3. led)). Hos AMC Syd er det tilfældet i 12 % af sagerne, hos AMC 

Vest 7 %, AMC Nord 4 % og AMC centrum i 3 % af sagerne. 

AMC Nord og AMC Vest adskiller sig ved, at de er de eneste centre, der har påbegyndt 

sager uden, at borgeren har rettet henvendelse (pensions-lovens § 17 

stk. 2). Det gælder i henholdsvis 2 og 1 % af sagerne. 

Afgørelse 

Langt hovedparten af afgørelserne ender med en tilkendelse af førtidspension. 

Blot 55 sager er endt med afslag. Heraf er 20 ansøgere henvist til afprøvning, 6 

til andre erhvervsmodnende/afklarende aktiviteter, tre til fleksjob, to til revalidering 

med fast erhvervsplan og 17 med henvisning til andre foranstaltninger. Syv 

ansøgere er ikke henvist til en foranstaltning. 

91 sager blev igangsat på det foreliggende grundlag. Heraf blev 47 svarende til 

52 % afslået. 24 Syd tegner sig for 42 af sagerne på det foreliggende grundlag, 

hvoraf 27 svarende til 64 % fik afslag. 

Køn 

Omtrent lige mange kvinder og mænd har fået tilkendt førtidspension (hhv. 51 

og 49 %). Som det fremgår af følgende figur, har flere kvinder (55 %) end mænd 

(45 %) i AMC Nord fået tilkendt FØP. Århus Nord er dog det område, der i forvejen 

har en størst koncentration af kvinder. AMC Centrum har tilkendt lidt flere 

FØP’er til mænd, selv om der er lidt flere kvinder i området, mens AMC Vest har 

tilkendt lidt flere til mænd, svarende til andelen af befolkningen i området. 

23 Flere sagsbehandlere i AMC Nord og AMC Vest må efter alt at dømme have misforstået den 

fjerde svarmulighed, idet det i henholdsvis 4 og 13 % af sagerne er angivet, at der er tale om en 

genoptagelsessag efter § 20 stk.1 (2.led). Disse sager er yderst sjældne og der burde gå 3-5 år, 

inden de første genoptagelsessager efter den ny lov i 2003 bliver revurderet. 

24 De sidste otte afslagssager, der ikke er blevet afslået på det foreliggende grundlag, er indstillet 

på forskellig vis af Århus Kommune selv. Der er dog usikkerhed om validiteten i disse indtastninger. 

- 31 -



Figur 3 - Ansøgeres køn fordelt på Arbejdsmarkedscentre 

60% 

40% 

20% 

0% 

Alder 

51% 

49% 

55% 

45% 

52% 

48% 

51% 

49% 

51% 

49% 

Centrum Nord Syd Vest Total 

DISCUS A/S 

Som det ses i figuren nedenfor er 40 % af ansøgerne over 50 år, mens 48 % er 

mellem 31 og 50 år. Gruppen af 31-50 årige er størst i AMC Vest med en andel 

på 56 %, og mindst i AMC Nord (39 %). 

Figur 4 - Ansøgeres alder 

Under 30 år 

31-40 år 

41-50 år 

51-60 år 

Over 60 år 

4% 

12% 

19% 

29% 

36% 

0% 10% 20% 30% 40% 

Hvis vi ser på kønsfordelingen i forhold til aldersgrupper, gælder det, at jo yngre 

ansøgerne er, jo større er andelen af mænd. Således er 58 % af ansøgerne under 

30 år mænd, 48 % mellem 31 og 50, og 46 % over 51 mænd. 

Kvinde 

Mand 

- 32 -



DISCUS A/S 

Uddannelsesniveau 

Uddannelsesniveauet er forholdsvist lavt blandt ansøgerne. 55 % har højst et 

grundskoleniveau25 , mens 29 % har en kortere videregående uddannelse. Blot 8 

% har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 26 

Hos AMC Vest har 66 % af ansøgerne højst et grundskoleniveau, mens det er 

tilfældet for omkring 50 % af ansøgerne hos de øvrige centre. 

Figur 5 - Ansøgeres uddannelsesbaggrund 

Grundskole 

Almengymnasial 

Erhvervsfaglig 

Kortere videregående 

Mellemlang videregående 

Bachelor 

Lang videregående 

1% 

0% 

3% 

5% 

7% 

29% 

55% 

0% 20% 40% 60% 

Hos de to store grupper – dem med grundskole og dem med kortere videregående 

uddannelse – er kønsfordelingen forskellig. 53 % med udelukkende grundskoleniveau 

er mænd, mens knap 50 % med kortere videregående uddannelse er 

mænd. 

Statsborgerskab 

Ansøgeres statsborgerskab fremgår af nedenstående figur. Det er uvist, hvor 

mange ansøgere med anden etnisk baggrund, der har et dansk statsborgerskab. 

Som forventet har flest ikke-danske statsborgere søgt førtidspension i AMC 

Vest. 

25 Det er ikke muligt at angive et lavere uddannelsesniveau end grundskole i DSA skemaet. 

26 Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik at 25 % af borgerne mellem 15 og 60 år i 

Århus Kommune har en grundskoleuddannelse, mens 5 % har en kortere videregående uddannelse. 

25 % har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Tallene er fra 2004. 

- 33 -



Figur 6 - Ansøgeres statsborgerskab 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

89% 

11% 

Indkomstgrundlag 

92% 91% 

8% 

9% 

87% 

Centrum Nord Syd Vest 

13% 

Dansk 

Andet 

DISCUS A/S 

Som det fremgår nedenfor har langt hovedparten enten haft kontanthjælp/ starthjælp 

(45 %) eller sygedagpenge (33 %) som indkomstgrundlag ved sagens påbegyndelse. 

Dernæst er en ud af ti ansøgere på ledighedsydelse ved sagens påbegyndelse. 

AMC Vest adskiller sig fra de øvrige centre ved, at 63 % af ansøgerne er på kontanthjælp 

eller starthjælp, mens blot 19 % er på sygedagpenge. AMC Nord adskiller 

sig ved, at 14 % er på ledighedsydelse. AMC Syd har den største andel på 

sygedagpenge (42 %). 

Tabel 4 - Ansøgeres indkomstgrundlag ved sagens påbegyndelse27 Centrum Nord Syd Vest Total 

Ingen indkomst 1 % 4 % 6 % 4 % 4 % 

Kontanthjælp/ starthjælp 44 % 34 % 39 % 63 % 45 % 

Sygedagpenge 39 % 32 % 42 % 19 % 33 % 

Ledighedsydelse 11 % 14 % 8 % 6 % 10 % 

Lønmodtager eller topleder 1 % 5 % 1 % 3 % 3 % 

Revalidering 1 % 4 % 0 % 1 % 2 % 

Fleksjob/ skånejob 1 % 3 % 0 % 1 % 1 % 

Efterløn el. overgangsydelse 1 % 0 % 1 % 1 % 1 % 

Arbejdsløshedsdagpenge 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % 

Selvstændig eller medarbejdende 

ægtefælle 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 

Barselsdagpenge 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 

SU 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 

27 Som det fremgår af tabellen, er der markante forskelle mellem de enkelte centre – fx har Vest en 

andel på 63%, hvor indkomstgrundlaget var kontanthjælp/starthjælp forud for påbegyndelse af sag 

om førtidspension, mens Nord kunne havde 34%. Denne forskel hænger sammen med forskelle i 

sammensætningen af befolkningen og forskelle i fordelingen af borgere på de respektive overførselsydelser. 

- 34 -



DISCUS A/S 

Ydelse efter integrationslov 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 

Anden indkomst 0 % 4 % 2 % 1 % 2 % 

I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 

Andelen af ansøgere med ledighedsydelse som indkomstgrundlag er stigende fra 

9 % i 1. kvartal 2004 til 14 % i de to første måneder i 2005. 

64 % af kontanthjælpsmodtagerne har højst en grundskoleuddannelse, mens det 

er tilfældet for 36 % af ansøgerne på sygedagpenge og ledighedsydelse. Henholdsvis 

37 og 35 % af ansøgerne på sygedagpenge og ledighedsydelse har en 

kortere videregående uddannelse, mens det er tilfældet for 16 % af kontanthjælpsmodtagerne. 

Endvidere gælder, at jo yngre ansøgerne er, jo flere er på kontanthjælp ved sagens 

påbegyndelse. 

Tidligere beskæftigelse 

748 personer svarende til 54 % af ansøgerne har været i beskæftigelse inden for 

de seneste fem år. 28 AMC Vest adskiller sig ved, at der kun er tale om 43 %, 

mens AMC Nord har 64 % , der har været i beskæftigelse inden for de seneste 

fem år. 

AMC Nord har den største andel af ansøgere, der har været lønmodtagere på 

laveste niveau (39 %), mens AMC Syd har forholdsvis mange lønmodtagere på 

mellem niveau (25 %). 

Tabel 5 - Ansøgeres sidste stilling inden for de sidste 5 år 

Centrum 

Nord Syd Vest Total 

Lønmodtager (laveste niveau) 30 % 39 % 26 % 23 % 30 % 

Lønmodtager (ml. niveau) 17 % 16 % 25 % 13 % 18 % 

Lønmodtager (højeste niveau) 2 % 2 % 2 % 1 % 2 % 

Selvstændig 4 % 5 % 2 % 4 % 4 % 

Medhjælpende ægtefælle 1 % 1 % 0 % 1 % 1 % 

Topleder 0 % 0 % 0 % 1 % 0 % 

Andel i beskæftigelse 54 % 64 % 55 % 43 % 54 % 

Ingen beskæftigelse 46 % 36 % 45 % 57 % 46 % 

79 % af de ansøgere, der var i beskæftigelse inden for de sidste fem år, arbejdede 

på fuld tid, mens 21 % arbejdede på deltid. 55 % var ansat i en privat virksomhed 

og 45 % i en offentlig. 

AMC Vest adskiller sig ved, at 38 % arbejdede i en offentlig virksomhed og 62 

% i en privat. 

28 Der kan være usikkerhed om dette tals størrelse, jf. datavalideringsafsnittet. 

- 35 -



DISCUS A/S 

36 % af de ansøgere, der var i beskæftigelse inden for de sidste fem år, arbejdede 

inden for finansieringsvirksomhed og forretningsservice. 24 % inden for 

transportvirksomhed, post mv., 14 % inden for fremstillingsvirksomhed, og 11 

% inden for handel, hotel og restauration mv. 

Jo yngre ansøgerne er, jo færre har været i beskæftigelse inden for de sidste fem 

år. 

Tidligere deltagelse i foranstaltninger 

23 % af ansøgerne har ikke deltaget i foranstaltninger inden for de sidste fem år. 

Således har 76 % deltaget i én eller flere foranstaltninger. Flest har deltaget i 

arbejdsprøvning (41 %). Her adskiller AMC Centrum sig ved, at 32 % af ansøgerne 

har deltaget i arbejdsprøvning. 

10 % af ansøgerne har været i fleksjob, 9 % i optræning hos arbejdsgiver og 7 

% i uddannelse som foranstaltning. 12 % har deltaget i aktivering efter lov om 

aktiv socialpolitik eller arbejdsmarkedspolitik. 29 26 % har deltaget i andre erhvervsmodnende 

eller afklarende aktiviteter. 

Ser man nærmere på de ansøgere, der kommer fra kontanthjælp, har 15 % ikke 

deltaget i foranstaltninger inden for de seneste fem år. Ser man ligeledes nærmere 

den gruppe af ansøgere, der ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år, 

har 16 % ikke deltaget i foranstaltninger i ledighedsperioden. 

Der er forskel på, hvorvidt ansøgerne har deltaget i foranstaltninger alt efter, 

hvilken aldersgruppe ansøgerne tilhører. Jo yngre personerne er, jo flere har deltaget 

i en eller flere foranstaltninger. Således har 84 % af ansøgerne under 30 

år, 82 % af ansøgerne mellem 31-50 år og 70 % af ansøgerne over 51 år deltaget 

i en eller flere foranstaltninger 

Der er ligeledes en forskel blandt kønnene. 79 % af kvinderne og 76 % af mændene 

har deltaget i en eller flere foranstaltninger 

Inddragelse af samarbejdspartnere 

Der inddrages næsten altid samarbejdspartnere i behandlingen af førtidspensionssager 

i Århus Kommune – forstået som afklaringen op til indstillingen. 30 Ofte 

er der tale om inddragelse af flere samarbejdspartnere. I 3 % af sagerne er der 

ikke inddraget samarbejdspartnere. 

Lægekonsulenten er den samarbejdspartner, der er inddraget mest (77 %). I 

AMC Centrum er lægekonsulenten inddraget i 92 % af sagerne, mens AMC Vest 

blot har inddraget lægekonsulenten i 63 % af tilfældene. 

Revalideringsinstitutionerne er inddraget næsthyppigst – i 40 % af sagerne, 

mens jobkonsulenter er inddraget i 21 % af sagerne. AMC Vest adskiller sig ved 

kun at have inddraget jobkonsulenter i 10 % af sagerne. 

29 Svarkategorien ”aktivering efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik” findes ikke i skemaet. 

30 Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og forskellige opfattelser af, efter hvilket kriterium en 

samarbejdspartner er inddraget i FØP sagsbehandlingen, jf. valideringsafsnittet. 

- 36 -



DISCUS A/S 

Virksomheder inddrages i 8 % af det samlede antal sager i de fire centre. I AMC 

Syd inddrages virksomhederne i 17 % af sagerne, mens det blot er tilfældet for 3 

% af sagerne hos AMC Vest. Det kan hænge sammen med, at der er flere kontanthjælpssager 

og færre sygedagpengesager, der ender med førtidspension i 

AMC Vest. 

Handicapkonsulenter inddrages i 5 % af sagerne – mest hyppigt i AMC Syd (10 

%). Uddannelsesorganisationer og faglige organisationer inddrages i henholdsvis 

3 og 2 % af sagerne. Regionale samarbejdspartnere, A-kasser og BST inddrages 

yderst sjældent, mens AF ikke er blevet inddraget i en eneste sag, selv om borgeren 

kan have været i afprøvning hos AF. 

Særligt inddragede elementer fra ressourceprofilen 

Helbred indgår som det væsentligste element i langt de fleste af sagerne (94 %), 

jf. følgende figur. Dernæst er der lagt særlig vægt på sociale kompetencer i 35 % 

af sagerne og arbejdsmarkedserfaring i 32 % af sagerne. 

Figur 7 - Særligt inddragede elementer fra ressourceprofilen 

Bolig og økonomi 

Interesser 

Sociale netværk 

Arbejdsrelevante ønsker 

Uddannelse 

Præstations forventninger 

Arbejdsidentitet 

Omstillingsevne 

Indlæringsevne 

Arbejdsmarkedserfaring 

Sociale kompetencer 

Helbred 

Lægeerklæringer 

1% 

2% 

6% 

12% 

17% 

19% 

21% 

22% 

24% 

32% 

35% 

0% 20% 40% 60% 80% 100% 

Antallet af lægeerklæringer, der er indhentet i forbindelse med behandlingen af 

sagen, varierer fra person til person og fra center til center. 31 

I 82 % af sagerne indhentes der en eller flere generelle helbreds-/ statuserklæringer 

fra praktiserende læge. Gennemsnittet af antal erklæringer per ansøger varierer 

fra center til center. AMC Centrum indhenter i gennemsnit 1,1 erklæringer, 

31 Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og forskellige opfattelser af, efter hvilket kriterium en 

erklæring tæller med i FØP sagsbehandlingen, herunder skelnen mellem læge- og speciallægeerklæring, 

jf. valideringsafsnittet. 

94% 

- 37 -



DISCUS A/S 

AMC Syd 1,4 erklæringer, AMC Vest 1,5 erklæringer og AMC Nord 1,6 erklæringer. 

I 79 % af sagerne indhentes erklæringer fra speciallæge eller sygehus. Her er der 

større variation mellem centrene i forhold til gennemsnittet af indhentede erklæringer 

per borger. AMC Centrum indhenter i gennemsnit 1,4 speciallægeerklæringer, 

AMC Vest 1,5, AMC Nord 2,0 og AMC Syd 2,1 erklæringer. 

Kun i 3 % af sagerne hentes der slet ingen lægeerklæringer. I 15 % af sagerne 

indhentes der kun erklæringer fra den praktiserende læge, mens der i 18 % af 

sagerne kun indhentes erklæringer fra speciallæge eller sygehus. I 63 % af sagerne 

indhentes der både erklæringer fra den praktiserende læge og fra speciallæge 

eller sygehus. 

Diagnose 

I 47 % af sagerne kan hoveddiagnosen placeres under hovedoverskriften psykisk 

lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser, jf. figuren nedenfor. 51 % kan placeres 

under fysiske sygdomme. De mest hyppige fysiske sygdomme kan placeres under 

sygdom i knogler, muskler og bindevæv (20 %) og sygdom i kredsløbsorganer 

(7 %). 

Hos AMC Centrum placeres ansøgerne i 54 % af sagerne under hovedoverskriften 

psykiske lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser, mens det er tilfældet for 

52 % i AMC Vest, 46 % i AMC Nord og 39 % i AMC Syd. 

Figur 8 - Ansøgeres hoveddiagnose 

24% 

7% 

20% 

2% 

47% 

Psykiske lidelser og 

adf.mæssige forstyrrelser 

Sygdom i knogler, muskler og 

bindevæv 

Sygdom i kredsløbsorg. 

Øvrige fysiske sygdomme 

Social indikation og øvrige 

diagnoser 

Sammenhæng mellem diagnose og alder 

Diagnoser, der placeres under psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser 

optræder hyppigere, jo yngre ansøgerne er. Det er tilfældet hos 76 % af ansøgerne 

under 30 år, 55 % af ansøgerne mellem 31 og 51 år og 33 % af ansøgerne 

over 51 år. 

- 38 -



DISCUS A/S 

Diagnoser, der placeres under sygdomme i knogler, muskler og bindevæv forekommer 

hos 16 % af ansøgerne under 30 år, 19 % af ansøgerne mellem 31 og 

51 år og 25 % af ansøgerne over 51 år. Det er stort set kun ansøgere over 51 

år, der har en diagnose under overskriften sygdomme i kredsløbsorganer. 

Sammenhæng mellem diagnose og køn 

Der er flere kvinder (25 %) end mænd (15 %) der har en diagnose under sygdomme 

i knogler, muskler og bindevæv. 

Sammenhæng mellem diagnose og uddannelse 

Det er oftere ansøgere med højest en grunduddannelse (53 %) end med kortere 

videregående uddannelse (35 %), der har en diagnose under overskriften psykiske 

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. 

Sammenhæng mellem diagnose og indkomstgrundlag 

65 % af ansøgerne på kontanthjælp eller starthjælp har en diagnose under overskriften 

psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, mens det er tilfældet 

blandt 33 % af ansøgerne på sygedagpenge og 44 % af ansøgerne på ledighedsydelse. 

Sammenhæng mellem diagnose og tidligere foranstaltning 

De ansøgere, der har fået stillet en diagnose under sygdom i kredsløbsorganer, 

har blot i 56 % af tilfældene været i en eller flere foranstaltninger inden for de 

sidste fem år. Henholdsvis 81 % ansøgerne med en diagnose under psykiske 

lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser og 84 % af ansøgerne med en diagnose 

under sygdomme i knogler, muskler og bindevæv har været i en eller flere foranstaltninger. 

Sammenhæng mellem diagnose og antallet af erklæringer 

I 93 % af sagerne indhentes der en eller flere generelle helbreds-/ statuserklæringer 

fra praktiserende læger for at stille en diagnose vedr. sygdomme i knogler, 

muskler og bindevæv. Gennemsnittet er 1,7 erklæringer per ansøger. I forbindelse 

med sygdomme i kredsløbsorganer indhentes der erklæringer i 85 % af sagerne, 

hvor gennemsnittet er 1,5 per ansøger. Og i forbindelse med psykiske lidelser 

og adfærdsmæssige forstyrrelser indhentes der erklæringer i 76 % af sagerne, 

hvor gennemsnittet er 1,3 per ansøger. 

I 78 % af sagerne indhentes der en eller flere erklæringer fra speciallæge eller 

sygehus for at stille en diagnose under sygdomme i knogler, muskler og bindevæv. 

Gennemsnittet er 2,0 erklæringer per ansøger. I forbindelse med sygdomme 

i kredsløbsorganer indhentes der erklæringer i 80 % af sagerne, hvor gennemsnittet 

er 1,7 per ansøger. Og i forbindelse med psykiske lidelser og adfærdsmæssige 

forstyrrelser indhentes der erklæringer i 81 % af sagerne, hvor gennemsnittet 

er 1,8 per ansøger. 

7.3. Datavaliditet 

Dette afsnit gør rede for validiteten af de data, som sagsbehandlerne i Århus 

Kommune har indtastet til Den Sociale Ankestyrelse, og dermed grundlaget for 

den statistiske bearbejdning af alle 1.391 førtidspensionssager i Århus Kommu- 

- 39 -



DISCUS A/S 

ne. Afsnittet peger på en række forhold, som det er nødvendigt at tage højde for 

i vurderingen af statistikken på de 1.391 sager for perioden 1/1 2004 – 28/2 

2005. 

Der er tale om en totalundersøgelse, da sagsbehandlerne altid skal udfylde et 

spørgeskema fra Den Sociale Ankestyrelse for at kunne afslutte sagen og dermed 

tildele eller afslå pension til borgeren. Isoleret set sikrer dette forhold undersøgelsens 

resultater en meget høj validitet. 

Imidlertid kan der sås tvivl om forståelsen af en række spørgsmål i spørgeskemaet, 

og der er således fundet en række fejl og usikkerheder i indtastningen hos 

sagsbehandlerne. Derfor forringes validiteten af denne undersøgelse, hvilket der 

gøres rede for i det følgende. 

Sagsbehandlernes håndtering af spørgeskemaer 

Skemaet skal udfyldes for at kunne afslutte sagen. På baggrund af de kvalitative 

interview med sagsbehandlerne kan det konstateres, at udfyldningen af skemaet 

betragtes som sekundært i forhold til selve sagsbehandlingen, hvor sagsbehandlerne 

er meget omhyggelige med at opfylde de administrative og lovmæssige 

procedurer. Derfor har sagsbehandlerne ikke altid læst vejledningen til spørgeskemaet. 

Fra forvaltningen oplyses det, at alle centre har fået udsendt Ankestyrelsens 

vejledning, men at sagsbehandlerne ikke har fået hver sit eksemplar. 

De kvalitative interview giver endvidere et indtryk af, at det navnlig i overleveringssager 

anses for tidskrævende at udfylde spørgeskemaet, fordi sagsbehandleren 

skal finde svarene i sagsakterne. Det kan være svært i de tilfælde, hvor der 

ikke er angivet nøjagtige datoer og begrundelser i ressourceprofilen. 

Når der i spørgeskemaet f.eks. spørges om, ”Hvor mange lægeerklæringer har 

kommunen indhentet i forbindelse med behandlingen af ansøgers sag”, bør svaret 

formelt set ofte være 0, da erklæringer skal indhentes inden påbegyndelsen af 

sagen for at dokumentere, at alle afprøvnings- og behandlingsmuligheder er udtømte. 

I teknisk forstand påbegyndes en førtidspensionssag på indstillingstidspunktet 

(§ 18), hvor alle afprøvnings- og behandlingsmuligheder er udtømte. 

Mange sagsbehandlere ser dog i praksis påbegyndelsen af en førtidspensionssag 

på et tidligere tidspunkt – fx når det vurderes, at sagen sandsynligvis vil ende 

med en førtidspension, men hvor der stadig skal indhentes dokumentation, og 

eksempelvis gennemføres en arbejdsprøvning. Således er der ikke altid en klar 

skillelinje for, hvornår en førtidspensionssag i realiteten påbegyndes. I vejledningen 

til spørgeskemaet fremgår det, at påbegyndelsen af en sag sker ved indstillingen 

(§ 18). Men det fremgår af besvarelsen af skemaet, at det ikke er den 

bevidsthed, alle sagsbehandlere har. 

- 40 -



Problemer med enkelte spørgsmål 

Spørgsmål i DSA skema Validitetsproblemer 

Spørgsmål 8. Hvilke indkomster havde 

ansøger på tidspunktet for sagens 

begyndelse? 

Spørgsmål 11. Hvilken uddannelse 

har ansøger? 

Spørgsmål 13a. Har ansøger inden 

for de sidste 5 år været i beskæftigelse 

som selvstændig, medhjælpende 

ægtefælle eller lønmodtager 

samt 

Spørgsmål 15.a Hvad var ansøgers 

sidste stilling i hovederhverv inden 

for de sidste 5 år 

Spørgsmål 18. Hvilke samarbejdspartnere 

har bidraget til grundlaget 

for afgørelsen om førtidspension? 

Spørgsmål 19. Hvilke elementer af 

ressourceprofilen har kommunen lagt 

særlig vægt på ved beskrivelsen af 

arbejdsevnen? 

Spørgsmål 20. Hvor mange lægeerklæringer 

har kommunen indhentet i 

forbindelse med behandlingen af ansøgers 

sag? 

DISCUS A/S 

Spørgsmålsformuleringen ligger op til, at ansøger 

kan have flere indkomster på en gang. En sagsbehandler 

har f.eks. sat kryds både i ledighedsydelse 

og kontanthjælp, selv om det ikke burde 

kunne lade sig gøre. 

Laveste uddannelsesniveau, sagsbehandler kan 

udfylde, er grundskole. Imidlertid har et uvist 

antal ansøgere ikke engang en grundskoleuddannelse, 

f.eks. analfabeter fra tredjelande og evnesvage. 

Hvis man svarer nej i spørgsmål 13.a skal man 

gå til spørgsmål 16. Da der ikke er en låsefunktion 

i det elektroniske skema, kan sagsbehandlere 

komme til at udfylde spørgsmål 13b, 14 og 15 

alligevel. 

I 121 tilfælde har sagsbehandleren svaret nej i 

spørgsmål 13a og alligevel udfyldt spørgsmål 15. 

F.eks. har en sagsbehandler ikke set, at der også 

står lønmodtager i spørgsmål 13.a. En anden har 

ikke set, at der står ”inden for de sidste 5 år” i 

spørgsmål 17b. En tredje har fejlagtigt svaret nej 

i spørgsmål 13a, og derpå helt korrekt angivet 

et tidspunkt i spm. 13b. 

Konklusionen er, at der givetvis er for få, der 

har svaret ja i spørgsmål 13. Det anbefales, 

at der indsættes en låsefunktion i det elektroniske 

skema, så man ikke kan svare divergerende. 

I øvrigt har forvaltningen mulighed 

for løbende at validere udfyldningen ved 

at tjekke overensstemmelsen mellem 

spørgsmål 13a og 15a. 

Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og 

forskellige opfattelser af, efter hvilket kriterium 

en samarbejdspartner er inddraget i FØP sagsbehandlingen. 

Er det blot gennem indhentning af 

lægeattester eller revalideringsudtalelser eller 

skal der have været et møde? 

Kan være svær at udfylde, når sagsbehandlere 

har fået overleveret en sag. 

Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og forskellige 

opfattelser af, efter hvilket kriterium en erklæring 

tæller med i FØP sagsbehandlingen, herunder skelnen 

mellem læge- og speciallægeerklæring: 

Hvor er snitfladen i sagsbehandlingen? I princippet 

skal der påføres 0, fordi alle dokumenter 

typisk indsamles, inden sagen påbegyndes (§ 

18), hvor alle afprøvnings- og behandlings- 

- 41 -



Spørgsmål 21. Hvad er ansøgers 

hoveddiagnose 

Spørgsmål 25. Hvad er baggrunden 

for påbegyndelsen af førtidspensionssagen? 

1. Nytilkendelse efter pensionslovens 

§ 17 stk. 1 (1.led) 


§ 17 stk. 1 (2.-3.led) 


§ 17 stk. 2 

4. Ny vurdering efter § 20 stk. 1 

(2.led) 

Spørgsmål 32. Hvorledes blev afgørelsen 

truffet? 

1. Ved møde i kommunen, eller 

2. Ved bemyndiget person uden 

møde 

DISCUS A/S 

muligheder er udtømte. 

En sagsbehandler spørger om, hvor brug af psykolog 

skal afkrydses? Vedkommende skriver det 

under ”speciallæge eller sygehus” 

Før var det sociallægen, der skulle indberette 

dette. I nogle sager kan sagsbehandlerne bruge 

lang tid på at finde den rette diagnose. I det 

elektroniske skema skal de bladre i en meget 

lang alfabetisk liste, men forbogstavet i diagnosen 

kan forekomme midt i en sætning, som altså 

ikke starter med diagnosens forbogstav. 

Flere sagsbehandlere i AMC Nord og AMC Vest 

må efter alt at dømme have misforstået den 

fjerde svarmulighed, idet det i henholdsvis 4 og 

13 % af sagerne, er angivet, at der er tale om en 

genoptagelsessag efter § 20 stk. 1 (2.led). Disse 

sager er yderst sjældne og der burde gå 3-5 år 

inden de første genoptagelsessager efter den ny 

lov i 2003 bliver revurderet. 

En sagsbehandler har fejlagtigt svaret ”Ny vurdering 

efter § 20 stk. 1 (2.led)”, fordi hun ledte 

efter § 20 stk. 1 (1.led) som svarmulighed. 1. 

led er på det tidspunkt, hvor kommunen træffer 

afgørelsen, når det efter en samlet faglig vurdering 

er dokumenteret, at personen ikke er selvforsørgende. 

Hun peger på, at dette burde være 

den rigtige svarmulighed i stedet for § 17, stk. 

1. 

Der er forskellige forståelser af spørgsmålet, 

navnlig blandt de ”generalist-sagsbehandlere”, 

der har ansvaret for det samlede sagsforløb. I de 

følgende præsenteres de forskellige fortolkninger, 

hvor langt de fleste peger på a): 

a) 1= teammøde/ tvivlsmøder med flere 

deltagere 

2 = afgørelse hos ledelsen (den bemyndigede 

person), dvs. uden møde 

b) 1 = Møde sammen med borgeren 

2 = Når borgeren er repræsenteret ved 

en bemyndiget person 

c) 1 = Inddragelse af forvaltningen 

2 = Afdelingsleder alene 

- 42 -



DISCUS A/S 

8. Case-eksempler på tilkendelse eller afslag 

på førtidspension 

Dette afsnit består af 9 korte beskrivelser af borgere, hvoraf de 7 er blevet tilkendt 

førtidspension efter den nye pensionslov, og de 2 har fået afslag, fordi 

forvaltningen vurderede at de ikke var berettigede. 

Beskrivelserne tager udgangspunkt i konkrete borgere, men af hensyn til anonymiteten 

er enkelte informationer ændret. Intentionen med beskrivelserne er at 

give ikke-sagsbehandlere et lille indtryk af nogle af de borger-profiler, som vurderes 

med henblik på tildeling eller afslag på førtidspension. 

Borger-case 1: 

Manden er ca. 50 år og er fraskilt. Han er alkoholiker og har været det i mange 

år. Han har en faglært uddannelse tilbage fra 70erne, men har næsten ikke brugt 

sin uddannelse. Han har haft mange ufaglærte job, men er flere gange blevet 

fyret på grund af alkoholmisbruget. Kommunen har uden held forsøgt at revalidere 

ham til et nyt arbejdsområde. Han har været ledig i mange år – siden midt i 

90erne på kontanthjælp. De senere år har han kun deltaget i kortvarig aktivering. 

Ellers har han gået passiv. Systematisk og længerevarende alkoholbehandling har 

ikke været forsøgt. 

En ny sagsbehandler overtager sagen i 2003 efter en henvendelse fra sygehuset, 

hvor man i forbindelse med en indlæggelse konstaterer, at manden efterhånden 

har udviklet omfattende organiske lidelser som en følge af alkoholmisbruget, herunder 

udtalte demenssymptomer og hjerneskade. Sagsbehandleren indhenter 

lægelige oplysninger. I ressourceprofilen vurderes det, at mandens arbejdsevne er 

varigt nedsat, og at fleksjob heller ikke er en realistisk mulighed, selv om manden 

evt. kunne komme ud af sit misbrug. Dertil er hjerneskaderne for store og den 

generelle helbredssituation for dårlig. Manden tildeles førtidspension. 


Manden er ca. 40 år. Han kom til Danmark for 10 år siden som flygtning. Både 

han og hans kone har været på kontanthjælp i al den tid de har været i Danmark. 

Han har gået på sprogskole i flere omgange i midten af 90erne, men taler et meget 

dårligt dansk. Manden lider af posttraumatisk belastningsreaktion og kronisk 

belastningssyndrom (PTSD) samt tinnitus mv. I en periode på halvandet år er han 

forsøgt revalideret på RCF (Revalideringscenter for Flygtninge), i første omgang 

med henblik på selvforsørgelse. Derudover har han været på en almindelig amtslig 

revalideringsinstitution samt deltaget i flere andre aktiveringstiltag. Manden 

har store indlæringsmæssige problemer/blokeringer som følge af sin lidelse. Disse 

blokeringer er forsøgt behandlet men uden held. 

I de seneste 2-3 år har manden modtaget passiv kontanthjælp, fordi man efterhånden 

ikke kunne se et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Dette blev understøttet 

af lægelige udtalelser om, at behandlingsmulighederne var meget små, og at 

arbejdsprøvning eller andre tiltag kunne forværre mandens lidelse. I 2003-04 er 

mandens tilstand så dårlig, at sagsbehandleren vurderer, at der er grundlag for at 

rejse en førtidspensionssag. 

Manden tilkendes førtidspension. 

- 43 -



DISCUS A/S 


Kvinden er midt i 30erne. Hun er enlig. Hun har et barn, som er anbragt i familiepleje. 

Hun er ufaglært og har modtaget kontanthjælp i en længere årrække. Hendes 

egen opvækst har været præget af store omsorgssvigt. Hun lider af social 

fobi og har store problemer med socialt samvær med andre mennesker. Desuden 

er hun svært overvægtig. Forvaltningen har igennem årene forsøgt mange revalideringstiltag 

uden held. Flere kortere eller længere uddannelsesforløb er afbrudt 

på grund af depressioner. Men der har også været lange perioder, hvor kvinden 

udelukkende har modtaget passiv kontanthjælp. Kvinden er bange for at komme 

på en arbejdsplads. Hun er i det hele taget bange for omgang med andre mennesker. 

Hun har i perioder været tilknyttet Psykiatrisk Hospital. Psykologudtalelser 

vurderer, at et behandlingsforløb vil være meget langvarigt, og at det er tvivlsomt, 

om der kan opnås afgørende personlighedsforandringer. 

Kvinden tildeles førtidspension, selv om sagsbehandleren og forvaltningen så vidt 

muligt vil forsøge at revalidere borgere, der er så unge som den pågældende. 

Men man vurderer, at der ikke er muligheder for hverken ordinært arbejde eller 

fleksjob – selv ikke med et længerevarende behandlings- eller revalideringsforløb. 


Kvinden er i slutningerne af 50erne. Hun er enke. Hun har en grundskoleuddannelse. 

Hun har arbejdet i mange år i butik, men hun har ikke været i beskæftigelse 

de seneste 5 år. Forud for førtidspensionen modtog hun sygedagpenge. 

I forbindelse med hendes mands sygdom havde hun plejeorlov. Efter mandens 

død var hun selv sygemeldt i flere år med psykiske problemer og en ryglidelse. 

Da hun bliver raskmeldt i 2000, deltager hun i praktik i 4 måneder, men det fører 

ikke til beskæftigelse. Hun sygemeldes igen i 2001 på grund af kræft – denne 

gang i to år. Herefter bliver hun raskmeldt til a-kassen, men sygemeldes endnu 

engang kort tid efter. Hun gennemgår en operation, hvor en svulst fjernes. Men 

de fysiske følgevirkninger af kræften og operationen – herunder mulighederne for 

at indgå i et normalt socialt liv – er så omfattende, at kvindens arbejdsevne vurderes 

at være meget nedsat. Samtidig fremgår det af lægeerklæringerne i sagen, 

at tilstanden er stationær, og at yderligere behandling er umulig. 

Forvaltningen bruger lang tid på at undersøge, hvorvidt der er mulighed for revalidering 

eller eventuelt et fleksjob. Men på grund af sygdomsudviklingen – dokumenteret 

gennem i alt 6 lægeerklæringer, her af 4 fra egen læge og 2 fra hospitalet 

– vurderer man, at kvinden entydigt er berettiget til førtidspension. 

Hun tildeles derfor førtidspension – alene med henvisning til den helbredsmæssige 

situation. 


Kvinden er midt i 50erne. Hun er gift, og ægtefællen er i arbejde. Hun har selv en 

erhvervsfaglig uddannelse og har arbejdet i mange år i detailhandlen. For 7-8 år 

siden opsiges hun på grund af sygdom. Hun går ledig i en periode, men sygemeldes 

igen fra a-kasse med diagnosen fibromyalgi. Forvaltningen henviser hende til 

revalideringsforløb i flere omgange og senere hen til psykologsamtaler, fysioterapi 

m.v. Hun er i en periode også henvist til Sociallægeinstitutionen (Reva SI) med 

henblik på en lægelig/psykologisk afklaring. 

I 2002 deltager hun i et afprøvningsforløb for at vurdere arbejdsevnen. 

- 44 -



DISCUS A/S 

Af lægepapirerne i sagen fremgår det, at kvindens sygdomsproblemer er begyndt 

en del år før, hun faktisk fyres i 1997. Symptomerne er bl.a. følelsesforstyrrelser, 

”snurren”, gigtsmerter m.v. Senere tilstøder egentlig slidgift, discusprolaps, 

forandringer i hjernen, som medfører balanceproblemer (men usikkerhed om diagnosen) 

mv. 

Hun modtager sygedagpenge i en meget lang periode – fra 1999 til 2004 – hvor 

flere og flere komplikationer støder til, og hvor forvaltningen både forsøger at 

afklare sagen samt at finde de rette behandlings- og/eller revalideringstilbud til 

kvinden. 

I alt foreligger der 10 speciallægeerklæringer og 2 erklæringer fra egen læge, før 

forvaltningen beslutter at indstille til førtidspension. 

Kvinden tildeles førtidspension på grundlag af hoveddiagnosen fibromyalgi. Men 

neurologiske skader spiller også ind. I dag gives der meget sjældent førtidspension 

alene på grundlag af fibromyalgi. 


Der er tale om en yngre kvinde, der kom til landet for ca. 10 år siden fra et mellemøstligt 

land for at blive gift. Hun blev imidlertid skilt efter kort tid, fordi manden 

var voldelig. Nu lever hun alene med et barn. Hun lider af panikangst og andre 

angstanfald samt depression og kronisk belastningssyndrom. Hun har haft en 

meget kortvarig, ufaglært ansættelse i Danmark, men den blev afbrudt på grund 

af sproglige problemer. 

Hun har deltaget i sprogskoleforløb i flere omgange; men forløbene er altid blevet 

afbrudt i utide på grund af sygdom. Det vurderes, at hun allerede var psykisk syg 

ved ankomsten til Danmark. Hun har i en årrække været tilknyttet lokalpsykiatrien, 

der har forsøgt at hjælpe hende med at blive en god mor for sit barn. Der 

foreligger et større antal lægeerklæringer og udtalelser fra speciallæger i hendes 

sag. Nogle af dem peger på skizofreni. 

Kvindens arbejdsevne er meget nedsat på grund af sygdommen(e). Desuden 

vanskeliggøres en eventuel revalidering af, at kvinden overhovedet ikke har et 

arbejdsmarkedsperspektiv, endsige en fornemmelse af, hvad det vil sige at være 

på det danske arbejdsmarked. Derfor er fleksjob heller ikke en realistisk mulighed. 

Kvinden tildeles førtidspension. 


Manden er i 40erne. Han kom til Danmark som flygtning for næsten 20 år siden. 

Han er gift og har 3 børn. Ægtefællen er på kontanthjælp. Manden har kun en 

grundskoleuddannelse. Han har sammenlagt haft 1 års ordinært arbejde i Danmark; 

derudover har han været i støttet beskæftigelse og aktivering i flere perioder. 

Han har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en årrække, men faldt ud af 

dagpenge-systemet på grund af varighed. Siden 2000 har han modtaget kontanthjælp. 

De seneste 3-4 år har der ikke været beskæftigelsesfremmende foranstaltninger 

og/eller forsøg på revalidering. Manden har et stort alkoholforbrug, 

men er ikke diagnosticeret alkoholiker. Han lider af kronisk PTSD. Han har koncentrationsproblemer 

og indlæringsvanskeligheder. Hans hukommelse er meget 

dårlig. Han er præget af traumer og forskellige fysiske skader fra deltagelse i krig 

i sit hjemland. 

- 45 -



DISCUS A/S 

Manden har som nævnt modtaget arbejdsløshedsdagpenge i mange år. Men der 

er ikke foretaget nogen rådighedsvurdering, selv om det er forvaltningens vurdering, 

at mandens sygdomssymptomer rækker mange år tilbage. 

Manden tildeles førtidspension på grundlag af den samlede arbejdsevnenedsættelse 

snarere end på grund af en enkeltstående diagnose. 


Manden er ca. 40 år. Han er ufaglært og skilt. Han har to børn, som han ikke har 

meget samkvem med. Han har modtaget kontanthjælp i en lang årrække. Han har 

i mange år haft et skadeligt brug af alkohol. Derudover vurderes han at have en 

dyssocial personlighedsstruktur samt PTSD. 

Manden har haft få, korterevarende ansættelsesforhold, siden han forlod folkeskolen 

i utide. Flere ansættelsesforhold og aktiveringer er blevet afbrudt, fordi 

manden har et meget iltert temperament og er konfliktudløsende. 

I 90erne bor han i en anden kommune. Han flytter tilbage til Århus omkring år 

2000. Her forsøger man med social aktivering, ligesom manden visiteres til fobiskole. 

Manden tilknyttes for et par år siden et projekt i forvaltningen, hvor man 

vurderer, at fleksjob måske kan være en mulighed i forlængelse af en psykosocial 

indsats samt alkohol- og motivationsbehandling. Manden har imidlertid ikke selv 

interesse for at komme på arbejdsmarkedet. Han har meget vanskeligt ved at 

begå sig i sociale sammenhænge. Geråder tit ud i konflikter. Er bl.a. blevet stukket 

ned med en kniv i forbindelse med en relativ nylig konflikt. Han frygter at 

komme i behandling for sit store alkoholmisbrug. 

Førtidspensionssagen rejses på det foreliggende grundlag, fordi manden selv ønsker 

det. Der gives afslag på førtidspension, fordi forvaltningen vurderer, at arbejdsevnen 

ikke er nedsat i tilstrækkelig grad. I afslaget henvises til andre foranstaltninger. 

Konkret vil det sige, at forvaltningen mener, at manden skal i alkoholbehandling, 

og at der derefter skal forsøges fornyet revalidering. Mandens 

relativt unge alder samt dét forhold, at han ikke har været i arbejdsprøvning indgår 

også i argumentationen for afslaget. 


Kvinden er i 30erne. Hun er fraskilt og har to børn. Hun har ikke været i beskæftigelse 

i en årrække og har modtaget kontanthjælp. Hun har ikke deltaget i kommunale 

foranstaltninger de seneste 5 år. Hun har i 80erne og til midt i 90erne 

haft en række ufaglærte job. 

Kvinden blev udsat for et voldeligt overfald for mange år siden. Det har siden 

”forfulgt” hende i form af en række forskellige sygdomme og symptomer: lammelser, 

nakke- og rygproblemer, epilepsi, generelle smerter, kuldefornemmelser 

m.v. Hoveddiagnosen er skæv ryg. Kvinden har været fritaget fra aktivering i en 

årrække på grund af overfaldet. 

Kvinden har tidligere deltaget i et meget kortvarigt revalideringsforløb for en del 

år siden, der blev afbrudt efter få dage på grund af sygdom. Siden da er der ikke 

sket forsøg på revalidering. 

Hendes egen læge vurderer, at behandlingsmulighederne er udtømte, og at arbejdsevnen 

er under 1/3. 

Den vurdering er forvaltningen ikke enig i. Man mener, at der er behov for en 

grundigere afprøvning af kvindens arbejdsevne, og at der er en psykisk dimensi- 

- 46 -



DISCUS A/S 

on i hendes helbredssituation, som ikke er tilstrækkeligt medreflekteret i den foreliggende 

dokumentation. 

Sagen rejses – efter ønske fra borgeren – på det foreliggende grundlag. Kommunen 

giver afslag med henvisning til andre erhvervsmodnende/afklarende foranstaltninger. 

- 47 -



9. Bevægelser i overførselsindkomster 

DISCUS A/S 

DISCUS har sideløbende med nærværende undersøgelse af førtidspensionsområdet 

udarbejdet et notat til Århus Byråd vedrørende aktuelle udfordringer på 

fleksjobområdet. I den forbindelse er der i samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen 

lavet en overordnet kortlægning af udviklingen i udgifter til overførselsindkomster 

i perioden 1998-2004. 

Udviklingen er illustreret i en række ’lagkage-modeller’ (nedenfor), der viser bruttoudgifter 

inden for de væsentligste områder. 

Overordnet set viser udgiftsmodellerne, at der er en række sammenhænge mellem 

udviklingen i udgifter til de forskellige overførselsindkomstsområder. Sådanne 

sammenhænge er resultaterne af forskellige politiske og administrative indsatsområder, 

lovændringer og ikke mindst den generelle samfundsudvikling (økonomisk 

udvikling, arbejdsløshed etc.) 

Disse sammenhænge omtales også ofte som ”bule-ud-bule-ind” effekter. Det vil 

sige, at en indsats eller opstramning på ét område giver en reduktion i udgifter til 

netop dette område. Men der er en stor risiko for, at det samtidig medfører en 

forøgelse af udgifterne på et andet område. 

I forhold til undersøgelsen af førtidspension er det mest relevant at se på sammenhængene 

mellem udgifter til kontanthjælp/revalidering og udgifter til førtidspension. 

Der er sket en kraftig reduktion i kontanthjælpens/revalideringens procentvise 

andel af udgifterne 42 % i 1999 til 30 % i 2004. Det er der mange 

grunde til. En af dem er, at der er sket en ”oprydning” i kontanthjælpssagerne i 

form af en afklaring af borgeres arbejdsevne med deraf følgende indsats. Kontanthjælpsmodtagerne 

er naturligvis ”gået” mange steder hen. Nogle er blevet 

selvforsørgende, ofte via aktivering eller revalidering, nogle er påbegyndt uddannelser 

osv. 

En del er overgået til andre former for overførselsindkomster, herunder førtidspension. 

Ifølge en dataanalyse udarbejdet af Deloitte for Århus Kommune i februar 

2005 bevægede 3,6% af kontanthjælpsmodtagerne sig fra kontanthjælp til 

førtidspension i 2003. 

Samtidig viser nærværende undersøgelse af afgørelser vedrørende førtidspension, 

at 45% af borgerne, der tilkendtes førtidspension i perioden 1. januar 2004 – 

28. februar 2005, kom fra kontanthjælp. 

Udgifterne til førtidspension (både gammel lov og ny lov) svinger i perioden. Fra 

at være 40% i 1998 falder de til 35% i 2001 og stiger til 37% i 2004. 

Samlet set er der sket et markant fald fra 1998 til 2004 i den andel af de samlede 

udgifter, som kontanthjælp/revalidering og førtidspension udgør. Et fald fra 

78% i 1998 til 67% i 2005 

Man kan også anskue det fra en anden vinkel. Man kan se på, hvor stor en del af 

udgifterne der går til de såkaldte varige ydelser. Ovennævnte bevægelse fra kontanthjælp 

til førtidspension er en bevægelse fra en midlertidig til en varig ydelse. 

De varige ydelser er først og fremmest førtidspension og løntilskud til fleks- og 

skånejob. Udgifterne til førtidspension og løntilskud til fleks- og skånejob har 

udviklet sig fra 41 % i 1998 til 46 % i 2004. Det betyder, at der er en forholds- 

- 48 -



DISCUS A/S 

vis permanent forsørgelsesforpligtigelse over for flere borgere. Det betyder også, 

at flere borgere har en mere permanent afklaring af forsørgelsesgrundlaget, end 

tilfældet var tidligere. Færre hænger, så at sige, fast i systemet. 

Fordelingen af udgifter til overførselsindkomster (brutto) 

1998 

6% 

12% 1% 3% 

40% 

38% 

Udgifter i alt (1000 kr.) 

3.606.587 kr. (faste priser) 

2001 

4% 

3% 

12% 

7% 

35% 

39% 



2004 

14% 

4% 

9% 6% 

37% 



30% 

1999 

6% 

11% 1%3% 

37% 

2002 

12% 

7% 

3.825.591 kr. 

5% 4% 

36% 

4.122.536 kr. 

42% 

36% 

Kontanthjælp og revalidering 

Førtidspension 

Aktivering 

Sygedagpenge 

2000 

2% 

4% 

11% 

6% 

2003 

12% 

6% 

Løntilskud mv. til personer i fleksjob og skånejob 

35% 

3.980.983 kr. 

6% 4% 

38% 

4.238.118 kr. 

Udgift til revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og 

samværdstilbud og beskæftigelsesordninger 

42% 

34% 

- 49 -



Bilag 1: Århus Kommunes organisering af 

arbejdet med førtidspension 

DISCUS A/S 

I Århus Kommune foregår sagsbehandlingen af førtidspensionssager decentralt 

på hvert af fire arbejdsmarkedscentre. Der er mange fællestræk i sagsbehandlingen, 

som er forudsat i lovgivningen og i de centrale sagsprocedurer, som kommunen 

(Faglig Service) har beskrevet. Den konkrete organisering af indsatsen 

varierer imidlertid på en række områder fra center til center. Forskellene i organisering 

hænger sammen med forskellige vægtninger af, hvorvidt sagsbehandling 

af FØP-sager kræver en særlig specialistviden. Eller hvorvidt vurderingen af tilkendelse 

af førtidspension kan/bør indgå som en del af en helhedsorienteret 

sagsbehandling, hvor sagsbehandleren følger en sag ”til dørs”. 

I det følgende beskrives og kommenteres kort de forskellige organiseringer på de 

fire arbejdsmarkedscentre samt baggrunden for, at man har valgt netop denne 

organisering. 

Det skal understreges, at organiseringen af førtidspensions-sagsbehandling – 

ligesom alle andre ressortområder i Arbejdsmarkedsafdelingen – løbende er blevet 

justeret over årene. Der er sket mange store og små ændringer, enten på 

grund af ny lovgivning, på grund af kommunal omorganisering og/eller af ressourcemæssige 

grunde. Derfor skal beskrivelsen af organiseringen på de fire 

centre kun opfattes som et øjebliksbillede, der utvivlsomt vil ændre sig i de 

kommende år. Ikke mindst den 1. januar 2007 i forbindelse med den nye struktur 

på beskæftigelsesområdet, der vil indbefatte en grundlæggende adskillelse af den 

beskæftigelsesrettede indsats og administrationen af ydelser til borgerne. 

Før vi beskriver den specifikke organisering af FØP-sagsbehandlingen på de fire 

centre, redegøres for en række generelle træk ved FØP-sagsbehandlingen, som er 

vigtig for forståelsen af de fire centres organisering. 

Behandling af sager om førtidspension 

Det afgørende kriterium for, om en FØP-sag kan rejses, er, at der foreligger en 

partshørt ressourceprofil, og at der er tilstrækkelig dokumentation for, at borgerens 

arbejdsevne er så nedsat, at vedkommende ikke kan forsørge sig selv på 

ordinære eller støttede vilkår, og heller ikke kan bringes til det via revalidering, 

behandling eller på anden vis. 

Der er grundlæggende to måder, hvorpå FØP-sager kan sagsbehandles efter den 

nye lov om social pension, som trådte i kraft den 1. januar 2003: 

Den første og langt den mest almindelige vej til en afgørelse om førtidspension er 

at anvende en helhedsvurdering, hvor en henvendelse om førtidspension behandles 

i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale 

lovgivning. 

- 50 -



DISCUS A/S 

Den anden vej omfatter de personer, som ønsker, at der alene tages stilling til 

spørgsmålet om FØP på det foreliggende grundlag. I sådanne tilfælde skal sagen 

overgå til FØP-behandling uden, at der indhentes yderligere dokumentation for, 

om borgeren opfylder kravene til FØP. 

Sagt på en anden måde: Borgere indstilles som udgangspunkt først til FØP efter 

en helhedsvurdering, når forvaltningen vurderer, at vedkommende er berettiget til 

FØP. Det er således meget sjældent, at der efterfølgende gives afslag på en sådan 

ansøgning. Derimod er der stor sandsynlighed for, at sager, der behandles på 

det foreliggende grundlag (fordi borgeren insisterer på, at få sagen behandlet) 

ender med, at borgeren får afslag og henvises til andre foranstaltninger (hvorefter 

FØP-sagen evt. kan tages op til fornyet vurdering, når den pågældende foranstaltning 

er gennemført). 

Rent lovgivningsmæssigt er der tale om en FØP-sag, når der er truffet afgørelse 

om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension (§18 i lov 

om social pension). Derefter går et detaljeret maskineri i gang – indeholdende en 

række formelle krav til sikring af borgerens retssikkerhed – inden der træffes 

afgørelse om tilkendelse af eller afslag på førtidspension (§ 20). Afgørelsen skal 

træffes senest tre måneder efter indstillingen. Det vil sige, at der højest må gå 

tre måneder fra §18 til § 20. Et krav, som Århus Kommune næsten altid lever op 

til. 

Forud for udarbejdelse af §18 indstillingen skal der foreligge al nødvendig dokumentation 

i sagen. Denne dokumentation skal være opsummeret i ressourceprofilen, 

så indstillingen og afgørelsen i FØP-sagen konkret kan læne sig op ad ressourceprofilens 

afsnit 6, der indeholder den samlede vurdering af borgerens arbejdsevne. 

I praksis er det imidlertid fortsat sådan, at ressourceprofilerne ikke altid giver et 

fyldestgørende billede af borgerens arbejdsevne. Og derfor må den sagsbehandler, 

som har ansvaret for udarbejdelse af indstilling og afgørelse, nogle gange 

gennemgå alle sagens akter (igen) for at være i stand til at udarbejde en indstilling 

og en afgørelse, der redegør fyldestgørende for grundlaget for tilkendelse 

eller afslag på FØP. 

En sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension på to måder: 

• Enten kan den lægges frem på et møde – typisk med deltagelse af den 

bemyndigede person (en eller flere afdelingsledere), en eller flere FØPsagsbehandlere, 

sociallægen samt i nogle tilfælde den afleverende sagsbehandler. 

Tidligere deltog også en medarbejder fra Faglig Service i indstillingsmøderne. 

• Eller den kan afgøres ved bemyndiget person. Det vil sige, at FØPsagsbehandleren 

overgiver sagen til afdelingslederen, som efterfølgende 

beslutter, om der er grundlag for at indstille til FØP. 

Der er mange formelle procedurer i en FØP-sag. Derfor er der opbygget et ITsystem 

samt en central vejledning i Århus Kommune, som skal sikre, at sagsbe- 

- 51 -



DISCUS A/S 

handlerne ikke laver ”fodfejl” m.h.t. skriftlighed, begrundelse, partshøring, klagevejledning 

og tidsfrister. Undersøgelsen viser, at sagsbehandlerne kun i meget 

begrænset omfang begår formalitetsfejl, som kan betyde, at en afgørelse underkendes, 

hvis den ankes. Den enkelte sagsbehandler har adgang til standardskrivelser 

i SABA-Arbejdsmarked og SABA-Pension, der – hvis anvendt på de rigtige 

tidspunkter – forebygger, at der sker proceduremæssige fejl. Derudover har to af 

centrene lokale pixi-udgaver, der punkt for punkt fortæller, hvordan de korrekte 

procedurer er i en FØP-sag. 

Den færdige ressourceprofil skal altid godkendes af borgeren. Desuden skal borgeren 

– før der træffes en afgørelse i en FØP-sag – have kendskab til grundlaget 

for afgørelsen. Typisk sker der det, at inden der træffes afgørelse om indstilling 

til at påbegynde en FØP-sag (§18), foretages partshøring og indhentes underskrift 

på ressourceprofilen. I forbindelse hermed oplyses, hvilken indstilling kommunen 

har til §18. Det vil sige, om der indstilles til at påbegynde en FØP-sag, 

eller der gives afslag på at påbegynde en sag. 

Det er vigtigt, at der i forbindelse med §18 indstillingsbrevet er anført en beslutningsdato, 

som også er ansøgningsdato for selve pensionssagen, jf. §20. 

Det er meget sjældent, at der kommer bemærkninger fra borgeren i forbindelse 

med §18-brevet, hvis kommunen indstiller til at påbegynde en FØP-sag. Ved 

afslag forekommer det derimod ofte, at borgeren har bemærkninger. 

I forbindelse med gennemgangen af de 60 sager var der dog ikke eksempler på, 

at disse bemærkninger gav anledning til et andet udfald på sagen end først indstillet. 

I forbindelse med §20 afgørelsen (altså beslutningen om tilkendelse af FØP) skal 

partshøringsproceduren egentlig også foretages. Men eftersom grundlaget næsten 

altid er det samme som ved §18, kan partshøringen udelades, hvis ikke der 

er indhentet nyt materiale, som borgeren ikke har kendskab til indholdet af. 

Borgeren har mulighed for at deltage i et møde med de personer i forvaltningen, 

som skal træffe afgørelse om tilkendelse af FØP. Det sker meget sjældent, at en 

borger anmoder om dette. 

Generelt er det indtrykket fra undersøgelsen, at formalia oftest overholdes til 

punkt og prikke i forbindelse med selve FØP-sagsbehandlingen 32 (det vil sige fra 

32 Blandt de 60 gennemgåede sager er vi kun stødt på et enkelt eksempel, hvor sagsbehandlingen 

mellem §18 indstilling og §20 afgørelse tog 7 måneder; det vil sige en klar overskridelse af tidsfristen 

på de 3 måneder. Derimod er det sværere at gennemskue i nærværende undersøgelse, i hvilken 

udstrækning der forekommer ventetider, før den formelle beslutning om at indstille en sag til 

FØP-behandling – det vil sige, om der er borgere, der venter unødigt længe på at få deres sag 

behandlet, selv om alt peger i retning af, at de skal indstilles til FØP. Det ligger uden for denne 

undersøgelse at vurdere. 

På alle fire arbejdsmarkedscentre har man den praksis, at man forlænger sygedagpengesager ud 

over 52 uger (sygedagpengelovens § 22.1.5), hvis der er en forventning om, at den pågældende 

borger vil blive indstillet til FØP. Imidlertid er der kun lovgrundlag for en sådan forlængelse, såfremt 

borgeren er indstillet til FØP (det vil sige § 18). Det vil sige, at forlængelsen kun må gælde for 

perioden imellem indstilling og afgørelse. Alligevel har man i Århus Kommune hidtil valgt at forlænge, 

hvis det forekommer helt åbenbart, at borgeren vil være berettiget til FØP. Alle afdelingsledere 

- 52 -



DISCUS A/S 

indstilling til afgørelse), selv om kravene er omfattende. Især de urutinerede 

sagsbehandlere, som har få sager, finder det besværligt og tidskrævende at 

overholde formalia, mens andre synes, at det er ren rutine, og at det er vanskeligt 

at begå fejl, hvis blot man går systematisk frem. 

Alle fire Arbejdsmarkedscentre har tilknyttet en eller flere sociallæger fra Sociallægeinstitutionen. 

Sociallægerne sidder med ved alle indstillingsmøder. Derudover 

kan sagsbehandlerne konsultere sociallægerne i forbindelse med den konkrete 

sagsbehandling. Den lægelige dokumentation spiller stadig en central rolle i de 

fleste FØP-sager. Derfor inddrages sociallægerne i hovedparten af sagerne på alle 

fire centre. Men i mange sager sker det kun ganske kortvarigt, og en sociallæge 

har typisk ca. 10 minutter til at sætte sig ind i og rådgive i forbindelse med en 

sag. 

Sagsbehandlerne på centrene har også mulighed for at sende en FØP-sag til 

skriftligt lægeskøn på Sociallægeinstitutionen, hvis sagsbehandleren skønner, at 

der er behov for at få et systematisk overblik over de ofte mange lægelige dokumenter, 

der ligger i en sag. Ventetiden på et skriftligt lægeskøn er ca. en måned. 

De fleste sagsbehandlere anvender sjældent det skriftlige lægeskøn, mens 

enkelte sagsbehandlere ofte bruger det. Der er ikke fælles retningslinier for de 

fire centre mht., hvornår/i hvilket omfang man anvender skriftligt lægeskøn. 

Når der er truffet en afgørelse i en FØP-sag, gælder det i alle fire centre, at sagen 

sendes videre til en afdeling, hvor der foretages beregning, udbetaling m.v. Den 

del indgår ikke i nærværende undersøgelse. 

Arbejdsmarkedscenter Syd 

Organiseringen af FØP-sagsbehandling på Syd bygger på en specialistmodel. Her 

har man etableret en FØP-ansøgningsafdeling bestående af fire medarbejdere og 

en afdelingsleder (der samtidig har andre ansvarsområder). 

De fire medarbejdere modtager først en sag, når der er udarbejdet en ressourceprofil, 

hvori det vurderes, at der skal indstilles til førtidspension, eller når en borger 

selv vil have en sag om førtidspension behandlet på det foreliggende grundlag. 

Sagerne kommer i hovedsagen fra sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering og 

fleksjob/ledighedsydelse. 

FØP-ansøgningsafdelingens hovedopgaver i forhold til den nye pensionslov er at: 

• vurdere, om der er grundlag for at rejse en FØP-sag 

• udarbejde indstilling om at rejse en FØP-sag (§ 18) 

• udarbejde afgørelse om tilkendelse/afslag på FØP (§ 20). 

• samt de formelle og administrative krav, der knytter sig til disse opgaver. 

er opmærksomme på, at der her er et problem, og der foregår pt. en vurdering i Århus Kommune 

af, om denne praksis skal ændres eller ej. 

- 53 -



DISCUS A/S 

Afdelingen har endvidere en række andre opgaver – herunder forhøjelsessager i 

henhold til gammel lov og behandling af ansøgninger om invalidebil 

Desuden tager FØP-ansøgningsafdelingen sig af hele sagsforløbet – inklusive 

udarbejdelse af ressourceprofil – i sager, hvor der tilkendes FØP ved det fyldte 

18. år; hvor det helbredsmæssigt er oplagt; i sager ”fra gaden” m.fl. 

Endelig har afdelingen også fungeret som ”buffer” fra tid til anden, når andre 

afdelinger har været tidsmæssigt presset og ikke kan nå at sagsbehandle og udarbejde 

ressourceprofiler i alle potentielle FØP-sager. I sådanne situationer har 

FØP-afdelingen overtaget et antal sager på et tidligere stadie end ellers. 

Som udgangspunkt er ’grundmodellen’ for organiseringen i Syd således, at medarbejderne 

i FØP-afdelingen først modtager en sag, når der er udarbejdet en ressourceprofil, 

hvorefter FØP-afdelingen udarbejder indstilling om at påbegynde en 

FØP-sag eller afslag på at påbegynde en sag. Medarbejderne i FØP-afdelingen ser 

ikke de borgere, som de sagsbehandler. De behandler alene sagerne på grundlag 

af de skriftlige dokumenter (ressourceprofil, lægepapirer, afslutningsstatus fra 

afprøvningsforløb, journalnotater m.v.). Den skriftlige dokumentation er således 

meget vigtig for en kvalificeret FØP-sagsbehandling. 

Nogle gange foregår der en uformel sparring mellem den afleverende sagsbehandler 

og FØP-sagsbehandleren. Det gælder fx, når den afleverende sagsbehandler 

ønsker en vurdering af, om der er grundlag for at rejse en FØP-sag, før 

sagen formelt havner i bakken hos en af medarbejderne i FØP-afdelingen. 

Syd adskiller sig markant fra de øvrige arbejdsmarkedscentre ved, at man behandler 

flere sager på det foreliggende grundlag, og at man – derfor? – også 

giver væsentligt flere afslag på FØP. I 2004 gav Syd afslag i 10,6 % af de rejste 

FØP-sager efter ny lov. De øvrige centre gav afslag i henholdsvis 5,0 %, 2,6% 

og 1,0 % af sagerne. 

Syd adskiller sig også fra de øvrige centre ved, at størstedelen af indstillingerne 

til FØP diskuteres på et indstillingsmøde. Kun et mindre antal sager afgøres ved 

bemyndiget person – det vil sige, at det er afdelingslederen, der vurderer, om der 

skal indstilles til førtidspension. 

På de øvrige centre er fordelingen anderledes; her er det – i varierende grad – et 

flertal af sager, som afgøres ved bemyndiget person. 

Det er sjældent, at en FØP-sagsbehandler sender en sag tilbage til en kollega i 

sygedagpenge-, reva- eller kontanthjælpsafsnittene med henvisning til, at sagen 

ikke er tilstrækkeligt velbeskrevet/dokumenteret. Der er en vis forsigtighed mht. 

kritik af kolleger; og tilbagesendelser sker som regel kun, hvis der er deciderede 

mangler i sagen – fx en manglende ressourceprofil. Der er ikke nogen formaliseret 

dialog mellem de afleverende sagsbehandlere og FØP-sagsbehandlerne om 

kravene til dokumentation i en FØP-sag, men der er overvejelser om at etablere 

et fagligt forum, hvor man kan diskutere fælles retningslinier vedrørende ressourceprofil 

m.v. 

- 54 -



DISCUS A/S 

Arbejdsmarkedscenter Centrum 

Organiseringen på Centrum minder om Syds. Også på Centrum har man en specialistmodel, 

hvor fem medarbejdere har ansvaret for afgørelser i FØP-sager. Men 

der er alligevel vigtige forskelle: 

FØP-afdelingen modtager først en sag, efter § 18 indstillingen. Det vil sige, at 

FØP-sagsbehandlerne alene har til opgave at udforme afgørelser og foretage alle 

de administrative opgaver, der er forbundet med afslutningen af behandlingen af 

en FØP-sag. Forud for § 18 indstillingen har sagen dog været forelagt FØPafdelingen, 

der således har mulighed for at give deres vurdering af, om der er 

grundlag for at rejse en FØP-sag. 

FØP-sagsbehandlerne i Centrum har derudover de samme opgaver som i Syd. 

Det vil sige, at man også tager sig af forhøjelsessager efter gammel lov, ansøgninger 

om invalidebil m.v. Desuden tager man sig af hele sagsbehandlingen i en 

række nærmere definerede sager. Endelig fungerer man også her som ”buffer” i 

forhold til sager, som andre afdelinger ikke kan nå af ressourcemæssige grunde. 

I FØP-afdelingen arbejder en af sagsbehandlerne ikke alene med almindeligt sagsarbejde 

– men også som konsulent i forhold til kollegerne i de øvrige afdelinger, 

der behandler FØP-sager. Det vil sige, at hun konsulteres vedrørende ressourceprofiler, 

niveaulægning osv. 

I Centrum bliver meget få sager behandlet på møde. De fleste beslutninger om 

indstilling til FØP træffes ved bemyndiget person. 

Centrum giver få afslag. Det hænger sammen med, at man har et meget lille antal 

sager, der behandles på det foreliggende grundlag. Man lægger vægt på dialogen 

med borgerne om, hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag eller ej. Derfor 

er der ganske få tilfælde, hvor borgeren insisterer på at søge om FØP, selvom 

sagsbehandleren/forvaltningen ikke mener, at der er grundlag for det. 

Når sagerne overleveres til FØP-specialisterne efter § 18 indstillingen, er der reelt 

truffet en beslutning om at tilkende FØP. Det vil sige, at FØP-specialisternes arbejde 

burde være rent administrativt. Ressourceprofilen er jo afsluttet forinden; 

den er partshørt, og der er foretaget en indstilling med henblik på tilkendelse eller 

afslag på FØP. I praksis – fremgår det af interviewene og sagsgennemgangene - 

er det imidlertid ofte anderledes. Det skyldes, at vurderingerne i ressourceprofilen 

nogle gange er ganske kortfattede, og at grundlaget og dokumentationen for 

afgørelsen ikke er tilstrækkeligt udfoldet i ressourceprofilen. Samtidig er selve § 

18 indstillingen meget kortfattet. Alt i alt betyder det, at FØP-specialisterne bruger 

tid på at gennemgå sagsakterne igen, således at de kan udarbejde en grundigere 

§ 20 afgørelse, der lever op til de standarder, som efter deres mening bør 

gælde for dokumentation og vurdering i en FØP-sag. Som udgangspunkt burde 

de kunne ”klippe” fra ressourceprofilens afsluttende vurdering og fra § 18 indstillingen. 

Men i stedet ser de sig nødsaget til at gennemgå hele sagen, således at 

de lever op til de krav, som lovgivningen stiller. 

Ifølge de interviewede sagsbehandlere kan det nogle gange give uhensigtsmæssigt 

dobbeltarbejde samtidig med, at det kan give anledning til frustration over, 

- 55 -



DISCUS A/S 

at afgørelsen i sagen er truffet, selvom dokumentationen – ifølge de interviewede 

FØP-specialister – ikke altid er tilstrækkeligt fyldestgørende beskrevet. 

Arbejdsmarkedscenter Nord 

Organiseringen i Nord bygger på en generalistmodel. Nord formulerer det selv på 

følgende måde: 

”Udgangspunktet for organiseringen af førtidspension er, at sagsbehandlingen 

sker i den gruppe, der har lavet afprøvning og vurdering af arbejdsevne. Det drejer 

sig om nuværende Job & Uddannelse, Dagpengeopfølgningsgruppe, Ungeteamet 

og Socialaktiveringsafdelingen”. 

Det styrende princip i Nord er altså, at en sag så vidt muligt ikke skal skifte 

hænder. 

Argumentet for generalistmodellen i Nord er, at arbejdsevnemetoden er gennemgående 

i hele sagsbehandlingen, uanset hvilken ydelse borgeren modtager, og 

uanset hvad perspektivet i sagen er. Derfor bør det være den samme sagsbehandler, 

som følger sagen til dørs, og som har det samlede ansvar for udarbejdelse 

af ressourceprofil, indstillingsskema, afgørelse m.v. 

Det betyder, at FØP-sager i Nord er fordelt på mange hænder, og at der derfor er 

sagsbehandlere, som har få FØP-sager om året 33 . Det kompenserer man for i 

Nord ved at have en temmelig detaljeret ”pixi-bog”, der trin for trin beskriver, 

hvordan en FØP-sag skal forløbe – herunder ikke mindst hvilke administrative ITrutiner 

der skal overholdes. 

Generalistmodellen i Nord suppleres af et FØP-Team, der består af tre personer. 

FØP-Teamet har ikke samme opgaver som i Syd og Centrum. Det overtager ikke 

sager ved § 18 og § 20; det er således ikke et specialiseret indstillings- og/eller 

afgørelsesteam. 

FØP-Teamets opgaver er bl.a. defineret som: 

• at være faglige sparringspartnere for alle kollegaer, der sidder med FØPsager 

• at deltage i indstillingsmøder sammen med bemyndiget person, sociallæge 

og sagsbehandler 

• at sagsbehandle en række særlige sager34 33 Blandt de interviewede var der dog flere af sagsbehandlerne (både på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet), 

som havde afsluttet 10-20 sager inden for det seneste år, og som mente, at 

det var nok til, at man fik både overblik og rutine mht. den administrative håndtering af FØP-sager. 

34 Tilkendelse ved det 18. år; helbredsmæssigt oplagte fra dagpengegruppen; pensionsansøgninger 

fra den centrale dagpengegruppe (Jægergården); pensionsansøgninger fra fleksjobsager; pensionsafklaring 

i ”uden indsats”-sager; samt pensionssager fra alle afdelinger, hvor der samtidig skal 

behandles ansøgning om invalidebil 

- 56 -



DISCUS A/S 

FØP-Teamet fungerer ikke som bemyndigede personer. Bemyndigelsen ligger hos 

afdelingslederne. Men i praksis er FØP-Teamet med til at lægge niveauet for tilkendelser, 

fordi kollegaerne ofte bruger FØP-Teamet som sparringspartner. 

Nord har ikke en fast regel for, om en sag skal afgøres ved bemyndiget person 

eller ved møde. Man har færre sager på møde end Syd, men flere end Centrum 

og Vest, der næsten ikke har nogen sager på møde. 

I Nord udtrykker sagsbehandlerne generel tilfredshed med, at de selv er ansvarlige 

for sagen fra start til slut. Hovedsynspunktet er, at når man først har udarbejdet 

ressourceprofil – og i øvrigt har haft den løbende kontakt til borgeren - forekommer 

det mest logisk og tilfredsstillende, at man også tager sig af den afsluttende 

FØP-sagsbehandling. De fleste af de interviewede mener, at når man har 

færdiggjort ressourceprofilen og har dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er 

så lav, at det berettiger tilkendelse af FØP, er det administrativ rutine at indstille 

til og træffe afgørelse om tilkendelse (eller afslag) af FØP. 

Arbejdsmarkedscenter Vest 

Vest har i endnu højere grad end Nord organiseret sig efter en generalistmodel, 

hvor sagsbehandlere fra de enkelte ydelsesområder fører sagerne helt til dørs og 

også er ansvarlig for § 18-indstillinger og § 20-afgørelser. Der er ikke nogen specialenhed 

eller et FØP-sparringsteam. I Vest er to af de tre afdelingsledere på 

kontant-, revaliderings- og sygedagpengeområdet bemyndigede personer. Det er 

ligeledes dem, som fungerer som sparringspartnere for sagsbehandlerne. Desuden 

gennemlæser de alle ressourceprofiler, inden de sendes til partshøring. 

Vest behandler næsten ingen FØP-sager på møde. Langt hovedparten afgøres af 

en af de to afdelingsledere. Argumentet er, at formaliserede møder blot forsinker 

sagsbehandlerne, og at afdelingslederne i de fleste tilfælde kan træffe beslutningen 

alene. Hvis de er i tvivl, skyldes det oftest, at dokumentationen ikke er tilstrækkeligt 

grundigt eller fyldestgørende beskrevet, og så skal sagen sendes retur, 

uanset om den afgøres ved møde eller ej. Desuden – siger man i Vest – har 

næsten alle sager været forelagt sociallægen forinden; og derfor er der heller ikke 

nogen grund til at drøfte den endnu en gang på et indstillingsmøde. 

I Vest er der et ønske hos mange sagsbehandlere om, at man bliver aflastet i 

FØP-sager – fx ved at lægge § 18 og § 20 over i en administrativ enhed. Dette 

ønske bunder i en oplevelse af generelle ressourceproblemer. Denne problemstilling 

vil ikke blive vurderet nærmere i nærværende rapport. 

Fordele og ulemper ved de fire Arbejdsmarkedscentres organisering 

Argumenterne for specialindsatsen i Syd og Centrum er bl.a. at: 

• der er mange formelle krav forbundet med behandling af FØP-sager. Man 

kan bedre sikre ensartethed (både i den faglige niveaulægning og i sagsbehandlingsprocedurerne), 

hvis relativt få sagsbehandlere sidder med sa- 

- 57 -



DISCUS A/S 

gerne. De retssikkerhedsmæssige krav er høje; en specialindsats sikrer 

imod, at der begås for mange fejl. 

• generalist-sagsbehandlerne har så mange løbende sager, at det er svært 

for dem at finde den nødvendige sammenhængende tid til at lave en kontinuerlig, 

hurtig og effektiv sagsbehandling af en FØP-sag. 

• en specialenhed kan løse en række af de opgaver, som ikke umiddelbart 

passer ind i en normal arbejdstilrettelæggelse hos generalistsagsbehandlerne: 

f.eks. forhøjelsessager efter gammel lov; pensionssager 

”fra gaden” osv. 

Argumenterne imod en specialindsats er bl.a., at: 

• det er mest logisk og rationelt, at det er den sagsbehandler, som har haft 

ansvaret for sagen ’fra begyndelsen, som følger den til dørs og deltager i 

indstillingen til FØP. Selv om der er høje krav til skriftligheden i en FØPsag, 

er der et vist informationstab ved sagsoverlevering til en særlig FØPansøgningsenhed. 

De mest korrekte afgørelser træffes, hvis man har mødt 

borgeren og kender hele sagsforløbet. 

• den egentlige FØP-sagsbehandling er ikke vanskelig. Ganske vist er der 

mange formelle krav. Men når man først har udarbejdet en manual, der 

tager højde for alle procedurer og eventualiteter, kan alle sagsbehandlere 

gennemføre en FØP-sag. 

• i den udstrækning der er behov for konsultativ bistand i forbindelse med 

niveaulægning, udarbejdelse af ressourceprofil, dokumentation og udarbejdelse 

af indstillingsskema, kan sagsbehandlerne trække på afdelingslederen 

eller andre specialister. 

• der kan være en tendens til, at den afleverende/overleverende sagsbehandler 

ikke udarbejder en tilstrækkeligt fyldestgørende ressourceprofil, 

hvis indstilling og/eller afgørelse ligger hos en FØP-specialist. Dermed 

mister ressourceprofilen værdi som dét centrale værktøj i al sagsbehandling 

på arbejdsmarkedscentrene. 

• Der kan være en tendens til dobbeltarbejde, når sagen overleveres enten 

før eller efter § 18-indstilling (hvilket hænger sammen med, at ressourceprofilen 

i nogle situationer ikke er tilstrækkelig grundig og derfor ikke indeholder 

den nødvendige information, som kan/skal indgå i indstillingen 

og afgørelsen. 

Discus kan ikke på grundlag af interviewene og sagsgennemgangene sige, hvorvidt 

den ene eller den anden organisationsform medfører flere eller færre tilkendelser 

af førtidspension efter ny lov, eller om der er en sammenhæng mellem 

organisationsform og formalitetsfejl. 

Det er åbenlyst, at Syd har flere sager, der behandles på det foreliggende grundlag, 

og at man giver afslag på flere FØP-ansøgninger end de øvrige centre (se 

afsnit 7). Det kan der være mange årsager til. Men der er ikke noget, der entydigt 

peger på, om det samlet set betyder, at der gives flere eller færre tilkendelser. 

Samtidig kan vi heller ikke sige, hvorvidt afgørelser på møde eller ved bemyndiget 

person har betydning for antallet af tilkendelser. Mange af de inter- 

- 58 -



DISCUS A/S 

viewede peger på, at der var en tendens til en ”hårdere linie” (flere afvisninger) 

dengang, der en medarbejder fra Faglig Service deltog ved indstillingsmøderne. 

Men hvorvidt indstillingsmøderne i sig selv trækker i den ene eller den anden 

retning, giver undersøgelsen ikke noget svar på. 

Nogle af de interviewede antyder, at der muligvis gives flere afslag i en organisationsmodel, 

hvor FØP-sagerne overleveres til specialister, ”fordi det er lettere at 

give afslag, når man ikke har set folk i øjnene”. Hvis en sådan almen psykologisk 

mekanisme har betydning, skulle der være færre tilkendelser i Syd og i Centrum. 

Det fremgår imidlertid ikke af tallene; og det stemmer heller ikke overens med, at 

det rent faktisk er sjældent, at FØP-specialisterne indstiller til en anden beslutning 

end den, som den afleverende sagsbehandler har lagt op til i sin vurdering. 

Derimod er der måske (vi skriver ”måske”, fordi vi ikke kan verificere, hvorvidt 

der er en endegyldig sammenhæng) en tendens til – primært i Syd – at flere sager 

behandles på det foreliggende grundlag, fordi de afleverende sagsbehandlere 

kan ”komme af med sagen” til en FØP-specialist, der har ansvaret for at gøre 

sagen færdig. Det vil sige, at den afleverende sagsbehandler i Syd måske i højere 

grad er tilbøjelig til at acceptere borgerens ønske om, at sagen behandles på det 

foreliggende grundlag, selv om sagsbehandleren ikke er enig i, at der foreligger 

tilstrækkelig dokumentation til at rejse en FØP-sag. I en organisationsmodel, hvor 

sagsbehandleren selv skal følge sagen til dørs, har vedkommende et større incitament 

til at forklare borgeren, at det ofte er uhensigtsmæssigt at insistere på, at 

en FØP-sag behandles på det foreliggende grundlag. 

Selv om vi ikke kan konkludere, om der er en sammenhæng mellem organiseringen 

af FØP-sagsbehandlingen og antallet af tilkendelser, anbefaler vi alligevel, at 

de fire arbejdsmarkedscentre tilstræber en ensartet organisering af FØPsagsbehandlingen. 

Det gør vi af følgende grunde: 

• Generelt er der ikke noget, der taler for, at de fire arbejdsmarkedscentre 

skal organisere FØP-sagsbehandlingen forskelligt. Der bør være ensartethed 

ikke alene i afgørelseskriterierne, men også i sagsprocedurerne. 

• Der bør være fælles retningslinier for, hvilke sager der afgøres på møde, 

og hvilke der afgøres ved bemyndiget person. Som det er i dag, er der 

både store forskelle mellem centrene og indbyrdes mellem de enkelte 

sagsbehandlere. Vurderingen af, om en sag skal på møde eller ej, bør basere 

sig på et fælles, objektivt grundlag. Afgørelser på møde må naturligvis 

ikke blive en flaskehals i sagsbehandlingen. Modsat er det vigtigt, at et 

vist antal sager drøftes på møde, fordi der her er mulighed for at justere 

niveauet for tilkendelser. Ressourcemæssige argumenter må ikke i sig selv 

være afgørende for antallet af sager, der drøftes på et møde. 

• Det er iøjnespringende, at 10 % af sagerne på Syd afgøres på det foreliggende 

grundlag, mens stort set ingen på Centrum afgøres på det foreliggende 

grundlag. Det bør tilstræbes, at man ligger på cirka samme niveau, 

og at sagsbehandlerne således har en ensartet praksis mht., hvordan de 

informerer borgerne om, hvad det vil sige, at en sag behandles på det foreliggende 

grundlag. 

- 59 -



DISCUS A/S 

Endvidere anbefaler vi, at den fremtidige organisering lægger sig op ad modellen i 

Nord. Det gør vi af følgende grunde: 

• Fordi der sikres en bedre sammenhæng mellem udarbejdelse af ressourceprofil, 

§ 18 indstilling og § 20 afgørelse, hvis den samme sagsbehandler 

”følger sagen til dørs” og indstiller til FØP. 

• Dobbeltarbejde forebygges, og man undgår, at der opstår problemer i forbindelse 

med overlevering af dårligt dokumenterede sager (herunder mangelfulde 

ressourceprofiler). Sagt på en anden måde, så tror vi, at man på 

én gang kan øge effektiviteten og forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen 

ved at anvende Nords model. 

• Interviewene peger generelt på, at indstillingen til og afgørelsen om tilkendelse 

af FØP ikke i sig selv kræver særligt faglige kompetencer eller rutiner. 

Den afgørende faglighed knytter sig til beskrivelse og vurdering i 

ressourceprofilen. Derfor forekommer det unødvendigt at opretholde en 

organisering med to socialfaglige sagsbehandlinger i en FØP-sag. 

• Dog påpeger en del interviewede sagsbehandlere, at der er et stort antal 

procedurer og formalia at holde styr på i en FØP-sag, og at faren for fodfejl 

er stor, hvis man kun behandler et lille antal sager om året. Det problem 

har Nord løst ved at udarbejde en detaljeret pixi-bog for sagsbehandlingen 

og ved at etablere et FØP-team, der bl.a. har en konsultativ funktion 

over for mindre erfarne kollegaer, men som ikke overtager sagerne. 

Discus anbefaler derfor også, at de generelle procedurer, som Faglig Service 

har udarbejdet for FØP-sagsbehandling, suppleres med en fælles trinfor-trin 

vejledning i FØP-sager. Det fordrer dog, at sagsgangene er ens på 

de fire centre. 

• I takt med, at der bliver færre og færre forhøjelsessager efter den gamle 

lov, falder behovet for at opretholde en særlig FØP-ansøgningsafdeling. 

Derimod kan der være god grund til at have et mindre FØP-team – som på 

Nord – der tager sig af sager, der kommer ind fra gaden samt en række 

andre ”særlige” sager, der ikke passer ind i den generelle sagsbehandling. 

Endelig anbefaler Discus at rette fornyet fokus på arbejdet med ressourceprofilerne 

og på standardiseringen af kvalitetskrav til, hvad en ressourceprofil skal 

indeholde for, at der kan træffes afgørelse om FØP. Det fremgik af mange af 

interviewene, at sagsbehandlerne var blevet markant bedre til at udarbejde ressourceprofiler. 

Men samtidig var det Discus’ indtryk, at kvaliteten af ressourceprofilerne 

fortsat er svingende, og at det er kilde til en vis frustration i sagsbehandlingen 

(især hos FØP-specialisterne). Derfor er der behov for videreuddannelse 

og for jævnlig drøftelse mellem afdelingsledere og sagsbehandlerne af, 

hvad kravene til en ressourceprofil er – gerne via konkrete eksempler på, hvordan 

en god ressourceprofil er opbygget, hvordan man indarbejder dokumentation 

i ressourceprofilen, og hvordan man sondrer mellem beskrivelse og dokumentation. 

Alle sagsbehandlere har modtaget undervisning i ressourceprofilen. Men der 

er forskel på almen undervisning og på viden om de særlige krav til dokumentation, 

som stilles i FØP-sager. Desuden kommer der nye sagsbehandlere til, og der 

er derfor et løbende behov for at sikre en fælles forståelse af, hvornår der er 

grundlag for at rejse en sag om FØP, og hvordan dette grundlag skal beskrives i 

ressourceprofilen. 

- 60 -



DISCUS A/S 

Det skal understreges, at ovennævnte anbefalinger ikke tager højde for de ændringer, 

der vil ske i forbindelse med strukturændringerne på beskæftigelsesområdet 

i januar 2007. En af ændringerne vil utvivlsomt være, at den beskæftigelsesrettede 

indsats og udbetaling/administration af ydelser skilles helt ad. På FØPområdet 

kan det betyde, at § 18 indstilling og § 20 afgørelser fremover skal ligge 

i en ydelsesafdeling, der også er ansvarlig for beregning og udbetaling af FØP. 

Dermed vil indstilling og afgørelse blive rent administrativt arbejde. I så fald forekommer 

anbefalingen om Nord-modellen ikke at være farbar. Dog gælder den 

bagvedliggende logik i anbefalingen stadig: Den socialfaglige sagsbehandling skal 

ikke ske to gange. Det vil sige, at det fremover bliver endnu vigtigere, at ressourceprofilen 

er fagligt i orden, når FØP-sagen afleveres til ydelseskontoret. Det 

er i ressourceprofilen, at man skal kunne finde begrundelsen for tilkendelse af 

eller afslag på FØP. Og derfor skal udarbejdelse af indstilling kunne ske på grundlag 

af ressourceprofilen. Sådan fungerer det ikke altid i dag i Århus Kommune. 

Men uanset den fremtidige organisation – generalist eller specialistmodel – er det 

essentielt, at der er sammenhæng mellem skriftligheden i ressourceprofil, indstilling 

og afgørelse. 

Kravene til formalia skal ikke ”reddes” via en formfuldendt indstilling og afgørelse. 

Derimod skal en fagligt kompetent ressourceprofil tilvejebringe det samlede 

grundlag for indstilling og afgørelse. Det gælder i både den ene og den anden 

organisationsmodel. 

- 61 -



DISCUS A/S 

Bilag 2. Kommunens samarbejdspartnere i førtidspensionssager 

Hvis man skal være meget bogstavelig, har kommunen ingen samarbejdspartnere 

i førtidspensionssager. FØP er nemlig ikke målet eller omdrejningspunktet for 

kommunens samarbejde med de aktører, der bliver beskrevet i dette bilag. FØP er 

snarere den uønskede, men nogle gange nødvendige udgang på et forløb, hvor 

den overordnede hensigt altid er, at borgeren så vidt muligt skal blive selvforsørgende. 

Derfor er det mere rigtigt at sige, at kommunen har en lang række samarbejdspartnere, 

der bistår med at afdække, afprøve, genskabe og udvikle borgernes 

arbejdsevne. 

Målsætningen for en borgers ”vej gennem det kommunale system” er aldrig, at 

den pågældende borger skal afklares til førtidspension. MEN i en del sager står 

det alligevel på et tidspunkt klart, at den pågældende sag måske vil ende med 

førtidspension. I nogle af sagerne er det krystalklart, at borgeren er berettiget til 

førtidspension. I andre sager er der behov for indhentning af information og dokumentation, 

før man entydigt kan sige, at borgeren skal indstilles til førtidspension. 

Det kan være svært at sige præcist, hvornår fokus i en sag skifter fra at 

være arbejdsmarkedsrettet til at være rettet mod dokumentation af borgerens 

eventuelle berettigelse til førtidspension. Og netop fordi det kan være vanskeligt 

at trække en streg i sandet og konkludere, at nu skal vi arbejde hen imod indstilling 

til førtidspension, er det vigtigt, at forvaltningen og dens samarbejdspartnere 

har en fælles opfattelse af, hvordan borgerens arbejdsevne beskrives og vurderes. 

Det er principielt lige meget, om denne beskrivelse og vurdering skal bruges 

som grundlag for indstilling til førtidspension, eller den skal bruges arbejdsmarkedsrettet. 

Fra forvaltningens perspektiv handler det om, at samarbejdspartnerne rapporterer 

tilbage til sagsbehandleren i en form, som er velegnet til at anvende i ressourceprofilen, 

og som giver et konkret billede af den pågældende borgers ressourcer 

og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. 

For alle interne og eksterne samarbejdspartnere (læger, jobcentre, Sociallægeinstitutionen, 

Arbejdsmarkedsnetværk osv.) gælder det, at man aldrig bør anbefale, 

at den pågældende borger skal have førtidspension. Det er forvaltningen alene 

(sagsbehandleren, afdelingslederen), der foretager den endegyldige vurdering af, 

om der skal indstilles til FØP, mens det er samarbejdspartnernes opgave at levere 

den ekspertviden, som gør det muligt for sagsbehandleren at foretage en samlet 

vurdering. 

Det sker stadig, at en samarbejdspartner – som regel en praktiserende læge – 

’kommer til’ at anbefale førtidspension. Men efterhånden er alle parter klar over, 

at det må samarbejdspartnerne ikke. Derimod må de gerne – og det gør de – 

betjene sig af faste udtryk og vendinger, således at forvaltningen og sagsbehandleren 

tydeligt kan se, hvorvidt den pågældende samarbejdspartner mener, at der 

er grundlag for FØP. Sådanne udtryk kan fx være: ”vi vurderer, at revalidering 

- 62 -



DISCUS A/S 

bør indstilles”; ”fremtidig forsørgelsesgrundlag bør afklares i kommunen”; ”det 

vurderes, at arbejdsprøvning kan forværre patientens tilstand”; ”arbejdsevnen 

skønnes at være nedsat til under 1/3”. 

Der er ikke noget fast krav om, at forvaltningen skal indhente dokumentation fra 

den ene eller den anden instans med henblik på at træffe en afgørelse om FØP. 

De grundlæggende krav er, at der skal foreligge: 

• en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres 

• en redegørelse for den pågældendes ressourcer og mulighed for at anvende 

dem. 

• den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt 

nedsat. 

• den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse 

uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden 

lovgivning 

• angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende 

med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre (Lov om social 

pension, § 19) 

Men disse krav kan indløses på mange måder, og derfor vil inddragelsen af samarbejdspartnere 

skifte fra sag til sag. 

I dataanalysen (afsnit 7) er der en kvantitativ oversigt over, i hvilken udstrækning 

de respektive samarbejdspartnere bidrager til dokumentationen af en FØP-sag. I 

forbindelse med undersøgelsen er der endvidere gennemført interview med 7 af 

disse samarbejdspartnere, ligesom samarbejde har været et centralt tema i interviewene 

med sagsbehandlerne. 

Det følgende giver korte beskrivelser af nogle af de centrale samarbejdspartnere i 

FØP-sager: 

De praktiserende læger 

De praktiserende læger har fortsat en meget vigtig rolle i de fleste FØP-sager. 

Selvom helbredet kun er én ud af 12 parametre i ressourceprofilen, indgår det 

fortsat som det absolut vigtigste forhold i tilkendelsen eller afslag på FØP. I næsten 

alle FØP-sager foreligger der en eller flere erklæringer (status eller GHU) fra 

egen læge; og det er derfor naturligvis vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem 

forvaltningen og den praktiserende læge. 

Det er svært at svare entydigt på, om samarbejdet mellem de fire arbejdsmarkedscentre 

og lægerne er godt eller skidt. Den gennemgående melding i interviewene 

med sagsbehandlerne er, at det er meget forskelligt, hvor anvendelsesorienterede 

lægeerklæringerne er, ligesom der også er store variationer mht., om 

de praktiserende læger har fokus på borgernes arbejdsevne, eller om de i mere 

snæver forstand udtaler sig om den helbredsmæssige situation. 

- 63 -



DISCUS A/S 

I 82 % af FØP-sagerne i Århus Kommune foreligger der en eller flere erklæringer 

fra den praktiserende læge 35 . Disse erklæringer kan være indhentet over et flerårigt 

forløb. Det vil sige, at der kan være erklæringer i forbindelse med et sygedagpenge- 

og/eller revalideringsforløb, hvor perspektivet er ordinært eller støttet 

beskæftigelse; der kan være erklæringer, der skal bidrage til afklaring af, om en 

borger fortsat kan klare et fleksjob; der kan være erklæringer, der skal give en 

helbredsmæssig status, fordi borgerens arbejdsmæssige fremtid er helt uafklaret; 

og endelig kan der være erklæringer, som primært indhentes for at understøtte 

en formodning om, at borgerens arbejdsevne er så nedsat, at vedkommende 

sandsynligvis skal have FØP. 

Enkelte sagsbehandlere siger, at de fortsat modtager lægeerklæringer, som er 

præget af, at lægen opfatter sig som ”borgerens advokat”, og som er vanskelige 

at anvende i et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Enkelte siger også, at de indimellem 

ser lægeerklæringer, hvor der direkte anbefales FØP. Det hører dog til 

undtagelsen; og det generelle billede er, at lægeerklæringerne oftest giver et fagligt, 

faktuelt billede af borgerens helbredssituation i et arbejdsmæssigt perspektiv. 

Nogle gange har sagsbehandlerne – især de uerfarne – svært ved at ”oversætte” 

terminologien i lægeerklæringerne til et socialfagligt sprog. Og derfor bruger 

de ofte sociallægerne i kommunen til at læse og fortolke lægeerklæringerne 

og sammenholde dem med de kriterier vedrørende arbejdsevne, som kommunen 

skal lægge til grund i en FØP-sag. 

Mange sagsbehandlere siger, at der de senere år er sket fremskridt i dialogen 

med de praktiserende læger. Men de mener stadig, at samarbejdet med en del 

læger kan blive bedre. Især efterlyser de, at det skal fremgå tydeligere af lægeerklæringerne, 

hvilke implikationer de objektive fund har for borgerens arbejdsevne. 

Og de efterspørger lægeerklæringer, som i højere grad kan anvendes direkte som 

dokumentation i ressourceprofilen. 

På den anden side er sagsbehandlerne også bevidste om, at de praktiserende 

læger ikke må ’overskride’ deres kompetence og begynde at drage konklusioner 

mht. borgerens arbejdsevne. Derfor er det i virkeligheden en meget fin balance, 

som sagsbehandlerne efterlyser hos lægerne – en balance mellem objektive, lægefaglige 

udsagn om borgerens helbred og en konsekvensbeskrivelse, der redegør 

for, hvilken betydning den helbredsmæssige situation har for borgerens arbejdsevne 

(uden at sige direkte, hvorvidt borgerens arbejdsevne er så nedsat, at 

der bør gives FØP). 

Et interview med en repræsentant for de praktiserende læger viser, at lægerne 

(generelt set) er meget interesserede i dialog med forvaltningen/sagsbehandlerne 

om samarbejdet og om kravene til attester og lægeerklæringer. Men det er vigtigt, 

at sagsbehandlerne ikke kun retter kritikken mod lægen, hvis de modtager 

en erklæring, der ikke umiddelbart giver svar på borgerens arbejdsevne. Sagsbehandlerne 

skal også blive bedre til at spørge specifikt og detaljeret. Det er ikke 

nok blot at bestille en status eller en GHU hos lægen. Sagsbehandleren skal også 

35 

Desuden foreligger der speciallægeerklæringer eller erklæringer fra hospital i 79 % af sagerne. 

Kun i 3 % af sagerne er der ikke nogen lægeerklæringer. 

- 64 -



DISCUS A/S 

stille konkrete spørgsmål til lægen, således at lægen kan bidrage til dokumentation 

af (den manglende) arbejdsevnen og evt. til udfyldelse af ’huller’ i sagen. 

I den sammenhæng ville det – siger lægens repræsentant – være til stor gavn, 

hvis lægerne i højere grad havde kendskab til, hvilke overvejelser kommunen 

allerede havde gjort sig – fx ved at få lov til at se ressourceprofilen. 

De interviewede sagsbehandlere er meget bevidste om, at de praktiserende læger 

og de øvrige lægefaglige eksperter (speciallæger, sygehuse, psykologer osv.) ikke 

skal afgøre, om en borger skal have FØP. Deres faglighed indgår kun som ét 

element i belysning af arbejdsevnen. Men samtidig påpeger mange sagsbehandlere, 

at det fortsat er svært at gå imod lægelige udtalelser, der peger entydigt på 

FØP. Konkret nævnes det bl.a., at det er vanskeligt at insistere på arbejdsprøvning 

eller andre foranstaltninger, hvis en læge (oftest en speciallæge eller psykolog/psykiater) 

har skrevet: ”det skønnes, at en arbejdsprøvning vil bidrage til en 

forværring af patientens tilstand”. Det sker, at forvaltningen i sådanne tilfælde 

alligevel insisterer på en arbejdsprøvning, før man evt. indstiller til FØP, men ofte 

følger man lægens skøn og undlader at arbejdsprøve. 

Sociallægeinstitutionen 

Sociallægerne i Århus Kommune er ansat i sociallægeinstitutionen. Her samarbejder 

man med de fire arbejdsmarkedscentre på en lang række områder, hvor 

der er behov for lægefaglig bistand i vurderingen af, hvorvidt og hvordan en borger 

kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ikke mindst på sygedagpengeområdet 

har centrene et tæt samarbejde med sociallægeinstitutionen – herunder afklaringsforløb 

på RevaSi. 

På FØP-området foregår samarbejdet på tre forskellige måder: 

1) Sociallægerne er tilknyttet hver sit arbejdsmarkedscenter, hvor de har kontortid 

to gange om ugen. Sagsbehandlerne har mulighed for at konsultere sociallægen 

om konkrete sager. Det sker i næsten alle sager. Men der er ingen samlede 

retningslinier for, hvornår det skal ske. Dog inddrages sociallægen som regel, når 

sagsbehandleren er i tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig lægefaglig dokumentation 

i en sag, og/eller der er behov for at indhente yderligere oplysninger fra egen 

læge og/eller speciallæge. Sociallægen er således med til at vurdere, om der skal 

’trækkes en streg i sandet ’ og konkludere, at der nu er grundlag for at træffe en 

afgørelse om FØP. Sociallægen inddrages også, når sagsbehandleren er i tvivl om 

fortolkningen og ’oversættelsen’ af de lægelige akter i sagen. 

Sociallægen kan blive inddraget på varierende tidspunkter i en sag. Nogle gange 

kan det være tidligt i et sygedagpengeforløb, hvor der stadig er et arbejdsmarkedsperspektiv. 

Andre gange kan det være i situationer, hvor sagsbehandleren 

vurderer, at sagen peger i retning af FØP, og hvor der er brug for sociallægens 

faglige kompetence for at understøtte denne fornemmelse. 

En ’konsultation’ hos sociallægen tager ca. 10-15 minutter. Det vil sige, at 

sociallægen har relativt kort tid til at sætte sig ind i sagens akter og danne sig en 

mening. 

- 65 -



DISCUS A/S 

2) Sagsbehandlerne har mulighed for – efter aftale med afdelingslederen – at 

sende en sag til skriftligt lægeskøn hos sociallægeinstitutionen. Det sker primært 

i sager, hvor der er mange lægepapirer, og hvor de måske peger i forskellige retninger. 

Her kan sagsbehandleren have behov for hjælp til at danne sig et overblik 

over den lægelige del af sagen – herunder få en vurdering af, hvorvidt der er 

behov for yderligere lægelig opklaring. 

Tidligere blev det lavet et skriftligt lægeskøn i alle FØP-sager. Det sker ikke i dag, 

hvor man primært bruger skriftligt lægeskøn i forhøjelsessager efter den gamle 

pensionslov. Det er meget forskelligt, i hvilket omfang sagsbehandlerne benytter 

sig af muligheden i sager efter den ny lov. Enkelte af de interviewede siger, at de 

ofte anvender skriftligt lægeskøn, fordi det giver et godt overblik over sagen. 

Men hovedparten sender sjældent en sag til sociallægeinstitutionen. Primært fordi 

de ikke finder det nødvendigt; sekundært fordi det giver yderligere en måneds 

ventetid i sagen. 

I den senere tid har Sociallægeinstitutionen af kapacitetsgrunde ikke haft tid til at 

lave alle skriftlige lægeskøn. Derfor har dele af opgaven været lagt ud til amtets 

socialmedicinske enhed. 

3) Sociallægerne sidder med som konsulenter ved alle sager, der afgøres på møde. 

Som tidligere nævnt er der stor variation mellem de fire centre mht. antallet 

af sager, der afgøres på møde. Derfor er der i sagens natur også stor forskel på, 

hvor ofte en sociallæge medvirker som konsulent ved beslutninger om indstilling 

eller afslag, der træffes på møde. På Syd sker det ofte. I Vest og Centrum sjældnere. 

Det fremgår af interviewene, at arbejdsmarkedscentrene og sociallægerne generelt 

har et udmærket samarbejde, og at der oftest ikke er uenighed om, hvor 

’snittet’ skal ligges mellem tilkendelse og afslag på FØP. Enkelte af de interviewede 

peger på uenighed i enkeltsager og mellem enkeltpersoner. Det er dog ikke 

en uenighed, som har generel karakter, eller som kan give anledning til at konkludere, 

at arbejdsmarkedscentrene og sociallægeinstitutionen har forskellige 

vurderinger af, hvornår der skal tildeles FØP efter ny lov. 

Sociallægerne mener, at det er positivt, at der med ny lov er kommet mere fokus 

på borgernes faktiske funktionsevne. Det varierer meget fra menneske til menneske, 

hvordan man kan fungere på arbejdsmarkedet med den samme sygdomsdiagnose. 

Der er forskelle på bemestringen af sygdom 36 ; og der er en lang række 

faktorer ud over sygdom i snæver forstand, som har betydning for arbejdsevnen. 

Sociallægerne siger, at der ved tilkendelser under den gamle lov var en tendens 

til, at bestemte diagnoser resulterede i en bestemt FØP. I dag er der kun et meget 

lille antal diagnoser, der ’automatisk’ udløser FØP. Derimod er der en mængde 

diagnoser, som i kombination med andre forhold kan resultere i tilkendelse af 

FØP. 

Derudover er sociallægerne forsigtige med at vurdere, hvorvidt den ny pensionslov 

har medført, at der nu er helt nye kriterier for at bevilge FØP. De mener fort- 

36 En sociallæge nævner, at hun lige har siddet i et tilkendelsesmøde, hvor man på den ene side 

diskuterede en sag, hvor borgeren havde metastaserende kræft i hele kroppen, men gerne ville i 

fleksjob, og på den anden side diskuterede en række sager, hvor borgerne VILLE have førtidspension, 

selv om diagnoserne var mere diffuse og grundlaget måske for spinkelt. 

- 66 -



DISCUS A/S 

sat, at sygdom/diagnose vægtes højest i vurderingen af grundlaget for FØP. Det 

er sjældent, at man ser en FØP-tilkendelse på en ren social indikation. Derimod er 

der mange sager, hvor diagnosen er multi-faktoriel, og hvor det er det samlede 

billede, som begrunder tilkendelse af FØP. Desuden ser sociallægerne et stigende 

antal sager, som kan karakteriseres som ’blød psykiatri’. Her efterlyser sociallægerne 

flere og bedre behandlingstilbud, så man undgår at førtidspensionere denne 

gruppe. Der er behov for at kunne sætte tidligere ind med målrettede behandlingstilbud, 

så sygdomsbilledet ikke forværres og bliver mere komplekst. I dag 

mangler der tilbud til borgere, der har psykiske lidelser, uden at de har en svær 

psykisk eller psykiatrisk diagnose 

JobCenter Nord og JobCenter Syd 

JobCenter Nord og JobCenter Syd betjener henholdsvis Arbejdsmarkedscenter 

Nord/Vest og Arbejdsmarkedscenter Syd/Centrum. 

Jobcentrenes hovedformål er at gennemføre en afprøvning af borgernes arbejdsevne, 

således at man efterfølgende kan beskrive/vurdere den og lave en plan for 

borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 

Dette formål gælder for så vidt også for den gruppe af borgere, som i sidste ende 

får tilkendt FØP. Som udgangspunkt visiterer arbejdsmarkedscentrene ingen borgere 

til jobcentrene med henblik på at få dem afklaret til FØP. Målsætningen er 

altid, at borgeren så vidt muligt skal tilbage på arbejdsmarkedet i ordinært eller 

støttet beskæftigelse. 

I praksis forholder det sig nogle gange anderledes. Fx er der ca. 20 % af Job- 

Center Syds klienter, som i 2003 blev udskrevet ”med henblik på vurdering af 

forsørgelsesgrundlag” (det vil for de flestes vedkommende sige FØP). Både sagsbehandlerne 

i kommunen og på jobcentrene ved, at en gruppe af de borgere, der 

visiteres til Jobcentrene, sandsynligvis ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet. 

Derfor er det vigtigt, at der er en enighed om, hvordan JobCentrene skal afrapportere 

til kommunen efter endt forløb, således at sagsbehandlerne har et grundlag 

for at gå videre med sagen, hvad enten der skal indstilles til FØP eller der skal 

ske nye, arbejdsmarkedsrettede tiltag. 

Nogle gange kan der være en indbygget modsætning i samarbejdet: På den ene 

side er der den principielle ambition om, at borgere, der visiteres til JobCentrene, 

så vidt muligt skal udskrives med en plan, der viser, hvordan de kan vende tilbage 

til arbejdsmarkedet. På den anden side foretrækker sagsbehandlerne i forvaltningen 

at modtage en realistisk afslutningsstatus fra JobCentrene, der også kan 

bruges som dokumentation, hvis sagen peger i retning af indstilling til FØP, frem 

for at modtage en urealistisk plan for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, 

hvis der ikke er grundlag for det. 

JobCentrene har to hovedtilbud, som forvaltningen visiterer til 37 : 

37 Begge forløb er kvotebelagte, og der er en lang venteliste på det korte afklaringsforløb. 

- 67 -



DISCUS A/S 

1) Et afprøvningsforløb (’kerneydelsen’) hvor målet er tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 

Dette forløb indledes typisk med 2-4 ugers introduktion efterfulgt af 

ca. 4 måneders forrevalideringsforløb 38 . Forrevalidering er her defineret som aktiviteter 

med et erhvervsmodnende og afklarende indhold, før der kan fastlægges 

en erhvervsplan. Halvdelen af forrevalideringsforløbet foregår normalt som virksomhedspraktik/arbejdsprøvning 

i en virksomhed; den anden halvdel foregår i et 

af JobCentrenes værksteder. Forløbet afsluttes med en helhedsvurdering og med 

en handlingsplan for borgerens videre vej til arbejdsmarkedet. Derudover sendes 

der en skriftlig status hver måned til kommunen, ligesom der er tilbud til sagsbehandleren 

om et møde, når forløbet afsluttes. 

En del af de borgere (op mod 40 %), der visiteres til dette tilbud, kommer aldrig 

videre fra introduktionsforløbet – enten fordi de aldrig møder op, mangler stabilitet 

eller er meget langt fra arbejdsmarkedet. I nogle tilfælde anbefaler JobCentrene 

i forhold til denne gruppe, at yderligere revalidering indstilles. 

2) Et fire ugers afklarings (men ikke afprøvnings-) forløb. Dette forløb blev etableret 

med start i marts 2004. Her drejer det sig kun om afklaring og vurdering. 

Afklaringen foregår alene på JobCentrets egne værksteder. Forløbet afsluttes 

med, at JobCentret laver en beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen. I daglig 

tale omtales forløbet som et førtidspensionsforløb, fordi det er skræddersyet til 

en målgruppe, hvor sagsbehandleren i kommunen mangler en ordentlig beskrivelse, 

før hun eventuelt kan indstille sagen til FØP. Både i JobCentrene og blandt 

kommunens sagsbehandlere er man dog meget bevidste om, at dette forløb ikke 

må blive en hurtig genvej til FØP, hvor man springer øvrige muligheder for tilbagevenden 

til arbejdsmarkedet over. Tilbuddet skal kun anvendes i de situationer, 

hvor sagsbehandleren vurderer, at arbejdsprøvning er urealistisk, men hvor der 

stadig er behov for en dokumentation af arbejdsevnens nedsættelse. Samtidig 

pointerer de interviewede repræsentanter på JobCentrene, at det korte afklaringsforløb 

er fagligt forsvarligt, men at det kræver, at borgerne ikke har for meget 

fravær. Hvis fraværet er for stort i et så kort forløb, er det svært for Job- 

Centret at lave en tilstrækkelig grundig vurdering af arbejdsevnen. 

Det er dog sjældent, at JobCentrene sender en borger tilbage til forvaltningen 

med beskeden, at man ikke kan give nogen vurdering overhovedet af arbejdsevnen. 

Hvis vurderingen sker på grundlag af et forløb med et lille fremmøde, er det 

vigtigt, at præmisserne for vurderingen fremgår tydeligt. Så kan sagsbehandleren 

i forvaltningen selv træffe beslutning om, hvorvidt der er et tilstrækkeligt grundlag 

for fx at indstille til FØP eller andre foranstaltninger. 

På JobCenter Syd har man lavet en statistik over de 25 personer, som i perioden 

april-december 2004 har gennemført det kortvarige afklaringsforløb på 4 uger. Af 

de 25 er 2 gået videre i andre forløb – afprøvning og revalidering m.v. De øvrige 

er afsluttet med en anbefaling om, at yderligere revalidering indstilles, og at forsørgelsesgrundlaget 

vurderes. Det vil i praksis sige FØP. 

JobCentrene understreger dog, at man ikke tager imod visiterede borgere til afklaringsforløbet, 

hvis man mener, at der ikke er noget revalideringspotentiale 

38 Længden på forrevalideringsforløbet kan variere fra få uger op til et halvt år. 4 måneder er et 

gennemsnit. Ved lange forløb skal der være tungtvejende argumenter for, at det fører til selvforsørgelse. 

- 68 -



overhovedet. Hvis man på forhånd vurderer, at en bestemt borger er FØPberettiget, 

afviser man vedkommende. 

DISCUS A/S 

Som nævnt i fodnote 36 er der en lang venteliste til det korte afklaringsforløb. 

Det hænger sammen med, at forløbet er kvotebelagt. Men det kan også være 

udtryk for – siger nogle af de interviewede – at der er en del borgere, som har 

været længe i det kommunale system, uden at de er blevet grundigt beskrevet og 

vurderet. Sagsbehandlerne har nogle gange ikke tid til selv at lave disse beskrivelser/vurderinger. 

Derfor betragtes det korte afklaringsforløb også som en mulighed 

for at få ekstern hjælp til en systematisk vurdering af, om den pågældende 

borgers arbejdsevne er så nedsat, at FØP er den eneste løsning. 

Til sammenligning viser JobCenter Syds samlede statistik for hele 2003, at: 

• 35,9 % af klienterne udskrives med en aktiv plan 

• 34,1 % udskrives til anden afklaring 

• 20,4 % udskrives med henblik på vurdering af forsørgelsesgrundlag. 

Det fremgår således, at borgere, der potentielt er berettigede til FØP, i højere 

grad visiteres til det korte afklaringsforløb i stedet for det længere afprøvningsforløb. 

Amtet har lavet en undersøgelse af JobCenter Syds ’træfsikkerhed’. Undersøgelsen 

sammenligner borgernes forsørgelse to år efter et forløb hos JobCenter Syd 

med den anbefaling, som kan udledes af JobCentrets afslutningsstatus for de 

pågældende borgere. Den viser, at JobCentret især på FØP-området næsten altid 

’rammer’ rigtigt, og at kommunen således følger JobCentrets vurdering. 

Det er da også indtrykket fra interviewene med både sagsbehandlere og afdelingsledere, 

at der er generel tilfredshed med afslutningstatusserne fra JobCentrene, 

og at de er meget operationelle i forbindelse med sagsbehandlernes dokumentation 

af grundlaget for indstilling til eller afslag på FØP. 

JobCentrene har halvårlige møder med afdelingslederne på Arbejdsmarkedscentrene, 

hvor man samstemmer forventningerne og diskuterer, om der skal ske ændringer 

i afslutningsstatus. JobCentrene bruger en skabelon til afslutningsstatus, 

som minder meget om ressourceprofilen. 

Sagsbehandlerne i forvaltningen siger samstemmende, at de oftest følger anbefalingerne 

fra Jobcentrene. Enkelte sagsbehandlere fremhæver, at de nogle gange 

undrer sig over, at Jobcentrene kan lave en tilbundsgående vurdering, der fx 

ender med en anbefaling af, at alternativ forsørgelse bør overvejes, på grundlag 

af et meget kort afklaringsforløb, hvor borgeren måske er fraværende en del af 

tiden. Hertil siger JobCentrene, at det selvfølgelig nogle gange kan være vanskeligt, 

men at man oftest finder det fagligt forsvarligt, så længe præmisserne for 

vurderingen fremgår tydeligt. 

De interviewede repræsentanter for Jobcentrene vurderer begge, at den gruppe, 

der visiteres til Jobcentrene, er blevet svagere, og at den er sværere at få tilbage 

i ordinær beskæftigelse. Håndværkeren med det dårlige knæ ser man ikke så tit 

- 69 -



DISCUS A/S 

længere. De fleste brugere har sammensatte lidelser med en blanding af fysiske, 

psykiske og sociale lidelser. De svære psykiatriske lidelser visiteres ikke til Jobcentrene. 

Men der er mange med forskellige grader af depression. På JobCenter 

Nord modtager man en del kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. En 

stor del af dem har gået hjemme i mange år, og deres dansk er dårligt. De har 

været i det kommunale system i årevis, men ofte er de dårligt beskrevne, fordi 

deres aktiverings- og revalideringsforløb har været sporadiske og præget af afbrydelser 

på grund af bl.a. børnefødsler og sygdom. Mange visiteres til Jobcentret, 

således at forvaltningen kan få en ordentlig beskrivelse og afklaring af dem. 

På JobCenter Nord kan man konkret mærke, at Arbejdsmarkedscenter Vest har 

et projekt, hvor man systematisk afklarer borgere i to boligblokke med henblik 

den fremtidige arbejdsmarkedsrettede indsats. Således modtager man en del 

kontanthjælpsmodtagere fra de to blokke til afprøvning og/eller afklaring. For 

nogles vedkommende er perspektivet, at de indstilles til førtidspension. 

RevalideringsCenter for Flygtninge (RCF) 

RCF er et forrevaliderings- og behandlingscenter for flygtninge med psykosociale 

problemer og integrationsvanskeligheder. RCF tager imod flygtninge med en 

’flygtningespecifik diagnose’. Det vil sige, at en stor del af RCFs klienter er personer 

med forskellige traumer, der relaterer sig til deres flygtningesituation (fx 

deltagelse i eller flugt fra krig, forfølgelse m.v.). 

Flygtninge, der ikke har en flygtningespecifik diagnose, visiteres i stedet til Job- 

Center Nord eller Syd, hvis de skal afklares og/eller afprøves på en revalideringsinstitution. 

RCF tilbyder behandlingsforløb, integrationsforløb og revalideringsforløb. Kommunen 

kan kun henvise direkte til revalideringsforløb. 

Århus Kommune har 32 årspladser på RCF svarende til ca. 45 personer. Den 

overordnede aftale med Århus Kommune er, at et afklaringsforløb på RCF tager 

ca. et halvt år. Derefter kan der igangsættes et revalideringsforløb af op til 1 års 

varighed. Men det aftales konkret fra forløb til forløb, hvad der er brug for. 

Når forvaltningen visiterer til RCF, beder man oftest om en generel afklaring af 

borgerens arbejdsevne. Men henvisningen kan også rumme mere specifikke anmodninger. 

Eksempelvis: 

• Hvordan vurderes PTSD-diagnosens indflydelse på borgerens eventuelle 

mulighed for at arbejde? 

• Hvilken betydning har tidligere torturoplevelser for den pågældendes arbejdsmæssige 

fremtid? 

• Hvorfor kan den pågældende ikke lære dansk? 

Som udgangspunkt er der krav om, at borgerne skal opholde sig på RCF 15-20 

timer om ugen. Men der dispenseres i vid udstrækning fra dette krav, fordi mange 

kun kan klare et forløb på få timer om dagen. 

- 70 -



DISCUS A/S 

En stor del af de flygtninge, der henvises til RCF, kommer aldrig på arbejdsmarkedet. 

En af de interviewede repræsentanter for RCF vurderer, at ca. en tredjedel 

ender med at få FØP, en tredjedel fortsætter i revalidering (som i nogle tilfælde 

kan føre til arbejde), mens den sidste tredjedel fortsætter med at modtage forskellige 

former for offentlig ydelse, fx kontanthjælp. 

Der er altså tale om en gruppe, der for stort set alles vedkommende er meget 

langt fra det ordinære arbejdsmarked. Mange har været længe i Danmark. Det 

kan være kvinder, der har gået hjemme og passet børn; ofte er de analfabeter og 

har ikke noget realistisk billede af arbejdsmarkedet, endsige forventninger om at 

skulle være en del af dette arbejdsmarked. Eller det er personer, som har været i 

mange aktiveringsforløb og afprøvninger, uden at det har ført dem nærmere arbejdsmarkedet. 

Ifølge de interviewede kan der være en tendens til, at forvaltningen først forsøger 

at igangsætte arbejdsmarkedsrettede forløb 39 , før man evt. visiterer til behandling. 

Det er RCFs erfaring, at flygtningene kan bære rundt på traumer i årevis, 

uden at de er særlig synlige for omverdenen. Men alligevel stikker traumerne 

hovedet op og kan være årsag til, at mange arbejdsmarkedsrettede forløb afbrydes 

i utide. RCF ville derfor ønske, at de nogle gange modtog flygtningene tidligere, 

så man kunne afdække problemernes karakter og igangsætte et behandlingsforløb 

og dermed måske bidrage til, at flere kunne komme i gang med en 

mere målrettet arbejdsmarkedsindsats. 

Mange af de borgere, som henvises til RCF, lider af PTSD (posttraumatic stress 

disorder) kombineret med forskellige andre sygdomme – herunder en nærmest 

kronisk smerteproblematik, der ofte ses sammen med PTSD. RCF arbejder med 

en valideret screening af PTSD. Det vil sige, at man rent faktisk måler ’graden’ af 

PTSD og de psykologiske problemstillinger, som knytter sig til PTSD. 

Ligesom forvaltningen i Århus Kommune understreger RCF, at PTSD ikke i sig 

selv er eller bør være en tilstrækkelig begrundelse for indstilling til FØP. Men eftersom 

flygtninge med PTSD som regel har en række andre lidelser, peger det 

samlede sygdomsbillede og dets kroniske karakter ofte i retning af FØP. RCF 

anbefaler aldrig FØP. Men ligesom JobCentrene bruger man bestemte ’koder’ i 

afslutningsstatussen, der reelt betyder, at man anbefaler FØP. 

Der er også en gruppe – mest kvinder – som ikke har PTSD eller nogen anden 

eksakt diagnose. Men de er ’skuffede over livet’. De oplever, at de har mange 

smerter; de har meget begrænsede sociale kompetencer; de har stort set intet 

socialt netværk, der kan hjælpe dem, hvis de skal i gang med et arbejdsmarkedsrettet 

forløb; og de har slet ingen arbejdsidentitet. Gruppen er vanskelig at afklare, 

fordi arbejdsevnen er meget lille; de reelle chancer for ordinært eller støttet 

arbejde er lig nul; men RCF kan ikke pege på egentlige diagnoser. Nogle af disse 

borgere ender med at få FØP; andre fortsætter på kontanthjælp. Det er en svær 

gruppe at hjælpe. 

39 Der er bl.a. et eksempel på en person, der har deltaget i 17 forskellige praktikker, aktiveringer, 

arbejdsprøvninger m.v., før vedkommende blev visiteret til mere grundlæggende behandling. 

- 71 -



DISCUS A/S 

Der er altid et afslutningsmøde mellem RCF og forvaltningen, når udskrivningsbrevet 

foreligger. Men derudover er der en løbende dialog om, hvordan afslutningsstatussen 

fra RCF bør være, således at sagsbehandlerne på Arbejdsmarkedscentrene 

kan bruge den direkte som et led i sagsdokumentationen. Afslutningsstatusserne 

fra RCF har en tendens til at være meget lange og beskrivende. 

Forvaltningen efterspørger, at RCFs vurdering træder tydeligere frem i begyndelsen 

af afslutningsstatus, således at det er lettere at trække essensen ud og bruge 

den i ressourceprofilen. 

RCF har kun deltaget som samarbejdspartner i få af de 60 sager, som indgik i 

sagsgennemgangene og interviewene med de kommunale sagsbehandlere. Derfor 

er det svært at sige noget generelt om sagsbehandlerens vurdering af RCF som 

samarbejdspartner. Mange af sagsbehandlerne har slet ikke nogen konkret erfaring 

med RCF. Dem der har, peger imidlertid på, at det som regel er borgere med 

en åbenlyst lille arbejdsevne, der visiteres til RCF, og at ’succesraten’ (fra et arbejdsmarkedsperspektiv) 

derfor ikke er høj. 

Samtidig efterlyser mange af de interviewede – både sagsbehandlere og afdelingsledere 

– at en tidlig og grundig behandlingsindsats i nogle sager er nødvendig, 

hvis FØP skal undgås. 

Discus har kun foretaget et kort interview med RCF og har ikke tilstrækkelige 

forudsætninger for at kunne vurdere, om Århus Kommune i højere grad kunne 

bruge RCF som samarbejdspartner i forbindelse med tidligere afklaring/ behandling 

af flygtninge med flygtningespecifikke lidelser. Men af interviewene fremgår 

det, at RCF tit kommer ind som en ’sidste mulighed’. Derfor kunne det være relevant 

at overveje, om RCF i nogle sager skulle inddrages i en tidligere fase – 

evt. som faglig sparringspartner i udarbejdelse af handlingsplan og i tilrettelæggelse 

af et eventuelt arbejdsmarkedsrettet forløb – frem for i vid udstrækning at 

modtage borgerne, når ’ det er for sent’, og derfor kun kan bidrage med en endelig 

afklaring, der i mange tilfælde peger på FØP. 

Lokalpsykiatrien 

I forbindelse med denne undersøgelse er der lavet et interview med en medarbejder 

hos Lokalpsykiatri Syd. I det følgende beskrives Lokalpsykiatrien i Århus 

Kommune imidlertid mere alment samt dens opgaver i forhold til arbejdsmarkedscentrene. 

Lokalpsykiatrien har fire centre i Århus – et for hvert arbejdsmarkedscenter. Lokalpsykiatrien 

er et tilbud til personer mellem 18 og 67 år med psykiske problemer. 

Opgaven er bl.a. at yde råd og vejledning. 

Lokalpsykiatrien er et samarbejde mellem kommune og amt, hvor amtets medarbejdere 

udfører ambulant psykiatrisk behandling, og kommunens medarbejdere 

udfører en specialiseret social indsats. 

Formålet med en lokal forankring af lokalpsykiatrien er, at man kan yde en samlet 

socialpsykiatrisk indsats for beboere i lokalområdet, som måtte have behov for 

det, og at det giver gode muligheder for at lave opsøgende arbejde. 

- 72 -



DISCUS A/S 

Borgere kan henvises til Lokalpsykiatrien i forbindelse med udskrivning fra Psykiatrisk 

Hospital eller gennem praktiserende læge, dagbehandler, hjemmesygeplejerske 

eller anden behandler. Det er også muligt selv at henvende sig. 

Lokalpsykiatrien har et udrykningsteam, som henvender sig til sindslidende, psykisk 

syge og andre med psykiske problemer, som har behov for akut hjælp i 

hjemmet om aftenen og om natten. 

Lokalpsykiatrien har en række samarbejdsflader med arbejdsmarkedscentrene: 

• Generelt er det lokalpsykiatriens opgave at støtte borgerne i at få en almindelig 

hverdag til at fungere, hvilket ofte er en forudsætning for at kunne 

arbejde. I den sammenhæng samarbejder man med arbejdsmarkedscentrene 

om at tilrettelægge den rette indsats. 

• Lokalpsykiatrien hjælper centrene med at finde støttede beskæftigelsestilbud 

til målgruppen og at afklare, hvilke typer arbejde de kan magte. 

• Arbejdsmarkedscentrene henvender sig jævnligt til Lokalpsykiatrien med 

henblik på afklaring af en borgers arbejdsevne. Denne afklaring kan ske på 

alle tidspunkter i et sagsforløb, men ofte er det først, når en sag nærmer 

sig førtidspension eller eventuelt fleksjob. Modsat kan Lokalpsykiatrien 

også gøre arbejdsmarkedscentrene opmærksomme på, at man har kontakt 

til en borger, som muligvis bør indstilles til førtidspension. I de 60 gennemgåede 

sager er der enkelte eksempler på, at en FØP-sag er blevet rejst 

efter en sådan henvendelse fra Lokalpsykiatrien. Det er et udtryk for, at 

Lokalpsykiatrien ofte får øje på problemerne før sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscentrene. 

Lokalpsykiatrien har tit haft jævnlig kontakt til 

borgeren i en længere periode og kender borgeren bedre end sagsbehandleren/forvaltningen 

gør. Derfor er det afgørende med et godt samarbejde 

mellem de to instanser. 

• Lokalpsykiatrien får jævnligt henvendelser fra borgere, der beder om hjælp 

til at søge om FØP. Her er det Lokalpsykiatriens opgave at vurdere, om 

der er grundlag for at henvise til kommunen. Man henviser ikke en sag – 

eller giver borgeren grundløse forhåbninger om FØP – hvis det vurderes, 

at der ikke er sket en ordentlig afklaring endnu, eller hvis der stadig er 

mulighed for en arbejdsmarkedsrettet indsats. Det er således vigtigt, at 

Lokalpsykiatrien og arbejdsmarkedscentrene har en fælles opfattelse af, 

hvor ’snittet’ mellem FØP og andre ydelser/tilbud skal ligge. 

• Det er – ifølge den interviewede – ret sjældent, at Lokalpsykiatrien henviser 

til arbejdsmarkedscentrene med henblik på arbejdsprøvning og afklaring 

til fx fleksjob. Det kunne man godt gøre oftere – i stedet for primært 

at henvise, når sagen er så kompliceret, at FØP vurderes at være den 

eneste løsning. Således kunne der godt være et større samspil mellem 

forvaltningens arbejdsmarkedsrettede indsats og den lokalpsykiatriske indsats. 

Vel og mærke før arbejdsevnen er blevet så nedsat, at borgeren er 

berettiget til FØP. 

• I komplicerede sager – fx hvor det skal drøftes, om det fortsat er muligt 

at udvikle en borgers arbejdsevne med henblik på selvforsørgelse, eller om 

førtidspension er løsningen – holdes der møder mellem Lokalpsykiatrien 

og arbejdsmarkedscentret. I andre sager beder arbejdsmarkedscentret ale- 

- 73 -



DISCUS A/S 

ne om en attest fra Lokalpsykiatriens læge, evt. med henblik på afklaring 

og dokumentation i en FØP-sag. 

Hos Lokalpsykiatrien oplever man ligesom arbejdsmarkedscentrene, at en del 

borgere har sammensatte diagnoser, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om 

lidelserne er permanente, og om der derfor er grundlag for FØP. Desuden har 

man kontakt til en del unge, som enten er eller har været stofmisbrugere, og som 

ikke har struktur på deres hverdag. Mange af dem har aldrig været på arbejdsmarkedet, 

og de har svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. De er på den 

ene side for unge til FØP; og med den rette behandling kunne deres arbejdsevne 

klart forbedres. Men på den anden side kan det være svært at pege på konkrete 

arbejdsmuligheder for disse unge. Her står ’valget’ nogle gange mellem fortsat 

kontanthjælp eller tilkendelse af FØP. Alternativet er at bruge de nødvendige ressourcer 

på en langsigtet indsats, hvor social støtte kombineres med behandling 

og gradvise, arbejdsmarkedsrettede tilbud. 

Arbejdsmarkedsnetværk 

Arbejdsmarkedsnetværk (AMN) er en relevant samarbejdspartner i en række FØPsager. 

AMN har bl.a. til opgave at finde afprøvningspladser og fleksjob på arbejdsmarkedet. 

Det vil sige, at AMNs jobkonsulenter har en viden om, hvordan 

borgerens arbejdsevne i praksis kan omsættes til faktiske job i virksomhederne. 

Jobkonsulenterne kan således supplere ressourceprofilens afvejning af ressourcer 

og barrierer med de muligheder, som findes på det lokale/regionale arbejdsmarked. 

Derfor vejer det tungt, når AMN fx siger, at den og den borger er umulig at 

”sælge” til en arbejdsplads, fordi vedkommendes arbejdsevne simpelthen er for 

lav, eller motivationen er for dårlig. 

I praksis er AMN med til at ’lægge niveauet for’, hvornår en borger skal visiteres 

til fleksjob eller skal indstilles til FØP. Det er AMN, fordi de nogle gange må give 

op og sende en borger tilbage til sagsbehandleren, selv om vedkommende oprindeligt 

havde vurderet, at borgeren var berettiget til fleksjob. Dermed bidrager 

AMN til forståelsen hos sagsbehandlerne af, hvor snittet skal være mellem 

fleksjob og FØP. Arbejdsevnen kan jo ikke vurderes fuldstændig løsrevet fra det 

eksisterende arbejdsmarked og virksomhedernes mulighed for/vilje til at ansætte 

borgere i fleksjob. Hvis AMN konstaterer, at det er umuligt at få en borger i 

fleksjob; eller hvis den pågældende borger bliver fyret fra eller opsiger 3, 4 eller 5 

fleksjob, hjælper det ikke noget, at vedkommendes arbejdsevne ’på papiret’ peger 

på, at fleksjob er den rigtige løsning. Alternativt vil i så fald oftest blive kontanthjælp, 

førtidspension eller slet ingen ydelse 

En del af de interviewede sagsbehandlere oplever, at AMN udgør en barriere, 

fordi de ikke kan finde fleksjob til en del borgere. På den anden side påpeger 

AMN, at man jo ikke kan hekse. Det er virksomhederne, der i sidste ende afgør, 

hvorvidt man vil ansætte en borger. Og hvis arbejdsevnen reelt ikke er til mere 

end 10-12 timers arbejde - måske endda på nedsat kraft - er der ikke meget 

grundlag for et fleksjob. Samtidig påpeger AMN, at man også er nødt til at foretage 

en afvejning af, hvilke borgere man vil matche med hvilken virksomhed. 

AMN vil nødigt sætte en god relation til en virksomhed over styr ved at overtale 

virksomheden til at ansætte en borger, der reelt ikke har meget at bidrage med. 

- 74 -



DISCUS A/S 

AMN vurderer selv, at de modtager en del, som er godkendt til fleksjob, men 

som ikke er ordentligt afklarede og ikke parate til arbejdsmarkedet. Ofte viser et 

kortvarigt praktik-/afprøvningsforløb, at der ikke er basis for at etablere et 

fleksjob. 

Når en borger har været i et forløb, som AMN har etableret, er det jobkonsulentens 

opgave at lave en vurdering og en konklusion, som sagsbehandleren efterfølgende 

kan bruge i den videre sagsbehandling, fx som en del af grundlaget for 

en eventuel indstilling til FØP. 

Ligesom øvrige samarbejdspartnere må AMN heller ikke skrive direkte, at man 

vurderer, at borgeren skal indstilles til FØP. Derfor skriver man i stedet, at alternativt 

forsørgelsesgrundlag bør overvejes, eller at borgeren ikke kan klare hverken 

ordinær beskæftigelse eller fleksjob. I den forbindelse er det AMNs vigtigste 

opgave at formidle den viden, de har om borgeren-i-en-arbejdsmarkedssammenhæng 

til sagsbehandleren samt give et billede af, om borgerens forventede 

arbejdsevne i praksis matcher virksomhedernes forventninger. 

En del af de interviewede sagsbehandlere er kritiske i deres vurdering af de skriftlige 

tilbagerapporteringer, de får fra AMN. Kritikken handler først og fremmest 

om, at der er for store variationer i AMNs afrapportering. Nogle jobkonsulenter er 

gode; andre er mindre gode. Der er ikke nogen faste standarder for afrapportering; 

og derfor afhænger kvaliteten af den enkelte jobkonsulents evne til at lave 

vurderinger/konklusioner, som sagsbehandlerne kan bruge. 

Den interviewede repræsentant fra AMN siger, at han synes, at dialogen er god 

mellem AMN og det center, som han er i kontakt med. Der bliver ikke stukket 

noget under stolen, og man giver direkte udtryk for de forventninger, man har til 

hinandens arbejde. 

Alligevel er det gennemgående indtryk fra interviewrunden, at AMNs afrapporteringer 

tit er svære at anvende i FØP-sager, fordi beskrivelsen ikke er præcis nok, 

og fordi vurderingerne derfor ikke er tilstrækkeligt begrundede. 

Arbejdsmarkedscentrene og AMN har en løbende dialog, der både omfatter visitation 

til AMN og afrapportering fra AMN til centrene. Derfor er ovennævnte problemstillinger 

allerede kendte. 

Discus har ikke set eksempler på AMNs afrapporteringer i sager, der efterfølgende 

er indstillet til FØP. Derfor er det vanskeligt for Discus at udtale sig om berettigelsen 

af kritikken mod AMN. Men eftersom vi jævnligt stødte på denne kritik, 

vil vi anbefale, at centrene og AMN i fællesskab udvikler en standardskabelon for 

afrapporteringer i sager, der evt. kan ende med FØP. En sådan skabelon skal 

indeholde en række minimumskrav til beskrivelse, vurdering og konklusion, således 

at den enkelte jobkonsulent får ’hjælp’ til at strukturere afrapporteringen, og 

således at den direkte kan bruges i den dokumentation, som ligger til grund for 

en eventuel indstilling til FØP. 

- 75 -

UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?