UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus

Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i
Århus Kommune
DISCUS A/S
basere sig på en eller flere arbejdsprøvninger. Kun i sager, hvor det er helt åbenlyst,
at borgeren skal have førtidspension, kan der dispenseres fra kravet om
arbejdsprøvning og/eller andre erhvervsrettede tiltag 14 .
Det er imidlertid svært at vurdere, om de 41 % er for lavt. Det skyldes som
nævnt, at mange borgere har deltaget i andre aktiviteter, der kan tjene som arbejdsprøvning
– f.eks. erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter; aktivering,
virksomhedspraktik, uddannelsesforløb m.v.
Det afgørende er ikke, om forløbet hedder arbejdsprøvning eller noget andet. Det
afgørende er, at der foreligger en afsluttende skriftlig statuserklæring indeholdende
en grundig beskrivelse og vurdering af det pågældende forløb, og at den
kan anvendes som dokumentation i en ressourceprofil.
Interviewene med sagsbehandlere og afdelingsledere viser, at man generelt er
tilfredse med de status-erklæringer man modtager fra diverse afprøvningssteder
og andre samarbejdspartnere. Men interviewene tydeliggør også, at der er brug
for en løbende dialog med samarbejdspartnerne om kravene til dokumentation,
og at det ikke er alle samarbejdspartnere, der har en lige systematisk tilgang til
beskrivelse og dokumentation i sager, der kan ende med at blive til en FØP-sag.
Samarbejdspartnerne
Der er mange samarbejdspartnere i en førtidspensionssag. Groft sagt kan samarbejdspartnerne
anskues fra to vinkler: 1) samarbejdspartnernes vigtigste rolle er
at bidrage til, at borgerens arbejdsevne forøges, og at vedkommende ideelt set
bliver selvforsørgende; 2) hvis det første ikke er muligt, har samarbejdspartnerne
en anden rolle, nemlig at bidrage med dokumentation (men ikke anbefalinger om
FØP) til, at forvaltningen evt. kan indstille den pågældende sag/borger til førtidspension.
Det kan være svært at sige, hvornår en sag bevæger sig fra 1) til 2), og
hvornår samarbejdspartnerens rolle ”skifter”.
Det fremgår af dataanalysen, at 748 ud af 1.391 førtidspensionsansøger har haft
en stilling på arbejdsmarkedet inden for de seneste 5 år. Således er der 643, der
ikke har været i beskæftigelse i minimum 5 år. De har enten modtaget arbejdsløshedsdagpenge
og/eller kommunale ydelser. Det understøttes af sagsgennemgangene,
at et stort antal sager har været mange år undervejs i det kommunale
system, og at dokumentationen fra de respektive foranstaltninger, som borgeren
har været igennem, ikke altid er tilstrækkeligt grundige til at kunne anvendes i en
FØP-sag.
Men det er vigtigt, at forvaltningen er meget tydelig i sine krav til samarbejdspartnerne
om, hvilket indhold og hvilken form dokumentationen skal have. Det
skal ikke forstås sådan, at målet med deltagelse i foranstaltninger (behandlingsmæssige,
sociale, arbejdsmarkedsrettede) er at finde dokumentation til en FØPsag.
Tværtimod er målet altid som udgangspunkt at udvikle borgerens ressourcer
og arbejdsevne. Men eftersom al erfaring viser, at et antal sager (1.145 i 2004 –
14 I Arbejdsmarkedsafdelingens instruktion vedrørende ansøgning og sagsbehandling efter reglerne
fra 1/1 2003 hedder det herom: ”Der kan undtagelsesvis i særlige tilfælde laves arbejdsevnevurdering/ressourceprofil
uden forudgående erhvervsrettede tiltag. Når det er helt åbenbart formålsløst,
og måske indebærer en risiko for forværring af tilstanden, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved
aktivering, revalidering, behandling eller andre foranstaltninger”.
- 24 -