UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus
UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus
UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
DISCUS A/S<br />
<strong>UNDERSØGELSE</strong> <strong>VEDR</strong>.<br />
<strong>AFGØRELSER</strong> <strong>OM</strong><br />
FØRTIDSPENSION (ny lov)<br />
I ÅRHUS K<strong>OM</strong>MUNE<br />
Afsnittene 1-9 i denne rapport er udarbejdet til Århus Byråd i maj<br />
2005. Bilag 1 og bilag 2 er efterfølgende tilføjet.<br />
Juni 2005
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Indhold<br />
DISCUS A/S<br />
1. SAMMENFATNING AF VÆSENTLIGSTE KONKLUSIONER<br />
SAMT ANBEFALINGER 4<br />
1.1. Væsentligste konklusioner ................................................................................... 4<br />
1.2. Anbefalinger......................................................................................................... 6<br />
2. FORORD 10<br />
3. FORMÅL OG INDHOLD 12<br />
4. METODE OG DATAINDSAMLING 14<br />
5. LOVGRUNDLAGET FOR TILDELING AF FØRTIDSPENSION<br />
EFTER NY LOV 16<br />
6. UDDYBENDE KONKLUSIONER 19<br />
7. DATAANALYSE AF 1.391 <strong>AFGØRELSER</strong> <strong>OM</strong><br />
FØRTIDSPENSION I PERIODEN 1.1. 2004 TIL 28.2. 2005 27<br />
7.1. Konklusioner ...................................................................................................... 27<br />
7.2. Dataanalyse ....................................................................................................... 29<br />
7.3. Datavaliditet ....................................................................................................... 39<br />
8. CASE-EKSEMPLER PÅ TILKENDELSE ELLER AFSLAG PÅ<br />
FØRTIDSPENSION 43<br />
9. BEVÆGELSER I OVERFØRSELSINDK<strong>OM</strong>STER 48<br />
BILAG 1: ÅRHUS K<strong>OM</strong>MUNES ORGANISERING AF ARBEJDET<br />
MED FØRTIDSPENSION 50<br />
Behandling af sager om førtidspension..................................................................... 50<br />
Arbejdsmarkedscenter Syd....................................................................................... 53<br />
Arbejdsmarkedscenter Centrum ............................................................................... 55<br />
Arbejdsmarkedscenter Nord ..................................................................................... 56<br />
Arbejdsmarkedscenter Vest...................................................................................... 57<br />
Fordele og ulemper ved de fire Arbejdsmarkedscentres organisering ...................... 57<br />
- 2 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
BILAG 2. K<strong>OM</strong>MUNENS SAMARBEJDSPARTNERE I<br />
FØRTIDSPENSIONSSAGER 62<br />
De praktiserende læger ............................................................................................ 63<br />
Sociallægeinstitutionen ............................................................................................. 65<br />
JobCenter Nord og JobCenter Syd ........................................................................... 67<br />
RevalideringsCenter for Flygtninge (RCF) ................................................................ 70<br />
Lokalpsykiatrien ........................................................................................................ 72<br />
Arbejdsmarkedsnetværk ........................................................................................... 74<br />
- 3 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
1. Sammenfatning af væsentligste konklusioner<br />
samt anbefalinger<br />
1.1. Væsentligste konklusioner<br />
Med virkning fra den 1. januar 2003 vedtog Folketinget en ny lov om social pension.<br />
Med den ny lov er der sket en række ændringer i kriterierne for tildeling af<br />
førtidspension og i kravene til dokumentation af grundlaget. I den ny lov er der<br />
fokus på arbejdsevnebegrebet og arbejdsevnens nedsættelse, mens den gamle<br />
lov opererede med et erhvervsevnebegreb med en overvejende vægtning af helbredsreduktion/diagnose.<br />
I den ny lov er der kun en førtidspensionssats. Det vil sige, at man enten kan<br />
tilkendes førtidspension, eller man kan få afslag. I den gamle lov var førtidspensionen<br />
gradueret.<br />
Indførelsen af den ny lov har ikke umiddelbart ført til det forventede fald i antallet<br />
af tilkendelser. Antallet ligger noget over det budgetterede for 2004; og ud<br />
fra tallene for de første 4 måneder af 2005 er der ikke udsigt til et fald.<br />
Århus Kommune har bedt rådgivningsfirmaet DISCUS A/S gennemføre en kombineret<br />
kvantitativ dataanalyse og en interviewundersøgelse (der består af interviews<br />
og sagsgennemgange med sagsbehandlere, afdelingsledere, samarbejdspartnere<br />
og borgere). De væsentligste konklusioner, som DISCUS drager, er beskrevet<br />
nedenfor:<br />
Ikke umiddelbar udsigt til færre førtidspensioner<br />
• At den ny lov ikke nødvendigvis giver færre førtidspensioner end den<br />
gamle lov. Det vurderer <strong>Discus</strong> på grundlag af de samlede interview og<br />
dataindsamlingen sammenholdt med den nye lovgivning. Der er åbnet for<br />
tildeling til nye grupper af borgere, der har meget nedsat arbejdsevne, selv<br />
om de rent helbredsmæssigt ikke ville være berettiget til førtidspension efter<br />
gammel lov. Hvis udgifterne til førtidspension skal nedbringes (se næste<br />
punkt), kræves et langt træk, hvor der laves en tidlig og forebyggende<br />
indsats i forhold til de grupper, der på længere sigt kan ende som førtidspensionister.<br />
Kravene til dokumentation, sagsbehandling m.v. er omfattende i den nye<br />
lov.<br />
• At antallet af tilkendelser ikke kan nedbringes ved et snuptag. Antallet af<br />
tilkendelser skyldes ikke fejl, lemfældighed eller ”blødhed” i selve indstillingerne<br />
eller afgørelserne om førtidspension. Man skal snarere gøre en<br />
mere effektiv indsats for at bevare eller udvikle arbejdsevnen hos borgerne<br />
i det kommunale forsørgelsessystem. Den tidlige indsats er afgørende.<br />
Samtidig skal man i forhold til nogle målgrupper i højere grad supplere aktivering<br />
og revalidering med mere massive behandlingstilbud.<br />
- 4 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Borgere, diagnoser og grundlag for tildeling af førtidspension<br />
• At 47 % af i alt 1.391 gennemgåede afgørelsessager for perioden 1/1<br />
2004 – 28/2 2005 har en hoveddiagnose, der kan placeres under overskriften<br />
”psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Der er mange<br />
sager, hvor grænsen mellem egentlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser<br />
og afvigende social adfærd kan være svær at trække. I den<br />
gamle lov skete tilkendelser af førtidspension i højere grad på grundlag af<br />
enkeltstående diagnoser. I den ny lov foretages en helhedsvurdering, hvor<br />
diagnose blot er ét blandt mange elementer.<br />
• At flygtninge er overrepræsenteret blandt ansøgere om førtidspension.<br />
Der er et stort antal flygtninge med diagnosen PTSD (posttraumatic stress<br />
disorder), som i kombination med andre psykiske diagnoser – og meget<br />
begrænset arbejdsmarkedserfaring - betyder en kraftigt nedsat arbejdsevne<br />
• At diagnoser, der relaterer sig til stress og udbrændthed, er i vækst – bl.a.<br />
hos erhvervsgrupper som lærere, pædagoger og inden for sundheds- og<br />
omsorgsområdet. Det peger en stor del af de interviewede på. Disse sager<br />
er svære at afgøre med henblik på førtidspension. Arbejdsevnen er markant<br />
nedsat, men det er vanskeligt at vurdere, om lidelsen er stationær,<br />
og om behandling er mulig. Sagerne kan sjældent afklares inden for et års<br />
sygedagpengeperiode, ligesom revalidering og/eller fleksjob heller ikke altid<br />
er en farbar vej.<br />
• At den lægelige vurdering stadig spiller en central rolle i afgørelsen af, om<br />
der skal tilkendes førtidspension; men samtidig vurderer DISCUS, at forvaltningen<br />
har meget fokus på også at inddrage andre samarbejdspartneres<br />
vurdering, og at afgørelsen i sidste instans sker på grundlag af en<br />
samlet socialfaglig vurdering af borgerens arbejdsevne, ikke kun helbredet<br />
og diagnosen.<br />
Kommunale ydelser forud for førtidspensionen<br />
• At 45 % af borgerne havde kontanthjælp/starthjælp som indkomstgrundlag<br />
ved førtidspensionssagens begyndelse. 33 % modtog sygedagpenge<br />
forinden. 10 % modtog ledighedsydelse. Antallet, der kommer fra ledighedsydelse,<br />
er i vækst.<br />
• At delvise ændringer i tilkendelseskriterierne i den nye lov betyder, at der<br />
gives flere førtidspensioner til borgere, der har været længe i kontanthjælpssystemet,<br />
og hvor diagnosebilledet er sammensat af mange faktorer.<br />
65 % af de borgere, der kommer fra kontanthjælpssystemet forud for<br />
afgørelse om førtidspension har en hoveddiagnose under overskriften psykiske<br />
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.<br />
Kommunale foranstaltninger forud for førtidspensionen<br />
• At knap halvdelen af borgerne, der har søgt om førtidspension i 2004-<br />
2005, ikke har været i beskæftigelse de seneste 5 år. Det må således antages,<br />
at mange af dem har været længe ”undervejs” i det kommunale<br />
forsørgelsessystem og/eller på arbejdsløshedsdagpenge. Blandt denne<br />
- 5 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
gruppe er en del flygtninge, som aldrig eller kun meget kortvarigt har været<br />
i beskæftigelse, siden de kom til Danmark.<br />
• At 23 % (det vil sige 320 borgere ud af 1.391) af FØP-ansøgerne ikke har<br />
været i kommunale foranstaltninger de seneste 5 år (fx arbejdsprøvning,<br />
aktivering m.v.). Det drejer sig ikke kun om borgere, der forud for førtidspensionen<br />
var i arbejde. Således har fx 15 % af kontanthjælpsmodtagerne,<br />
der søger om FØP, ikke deltaget i foranstaltninger inden for de seneste<br />
fem år. Desuden viser tallene, at 16 % af dem, der ikke har været i<br />
beskæftigelse i 5 år, ikke har deltaget i kommunale foranstaltninger i ledighedsperioden<br />
1 .<br />
Arbejdsmarkedscentrene og organisering af indsatsen<br />
• At der især i Arbejdsmarkedscenter Vest er mange førtidspensionssager,<br />
der kommer fra kontanthjælpsområdet, og hvor ansøgeren tit er af udenlandsk<br />
herkomst. I Vest er der en fortsat forventning om, at der også i resten<br />
af 2005 og 2006 vil komme mange førtidspensionssager fra kontanthjælpsområdet.<br />
Helt det samme pres er der ikke i de øvrige centre.<br />
• At problematikken vedrørende ”forbundne kar” også har betydning på førtidspensionsområdet.<br />
Således medfører systematiske gennemgange af<br />
kontantsager og øget fokus på afslutning af langvarige sygedagpengesager<br />
ifølge sagsbehandlerne, at der bl.a. sker en tilgang til førtidspensionssystemet<br />
– i hvert fald på det korte sigt. Desuden er der en begyndende<br />
stigning i flowet fra ledighedsydelse til førtidspension.<br />
• At de fire arbejdsmarkedscentre generelt er enige om afgørelseskriterier<br />
og dokumentationsbehov i sager efter ny lov. Således er der fælles standarder<br />
– om end forskellig organisering og procedurer – for, hvornår man<br />
tilkender førtidspension, og hvornår man giver afslag.<br />
• At der i Århus Kommune er styr på de formelle krav (herunder borgerens<br />
retssikkerhed) i forbindelse med sagsbehandling af førtidspension efter<br />
den nye lov.<br />
1.2. Anbefalinger<br />
Anbefalingerne er inddelt i to:<br />
Den første del er anbefalinger, der er umiddelbart relevante for byrådet og for<br />
den fremtidige, overordnede planlægning af førtidspensionsindsatsen. Den anden<br />
del retter sig mere mod forvaltningen. Disse anbefalinger har især fokus på organisering<br />
af indsatsen.<br />
1 Det skal bemærkes, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde kontanthjælpsmodtagerne deltagelse<br />
i foranstaltninger i hele ledighedsperioden. Ret og pligt til deltagelse i aktiveringstilbud m.v.<br />
er nærmere beskrevet i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 17 (§92 - §96).<br />
- 6 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
1.2.1. Overordnede anbefalinger<br />
DISCUS A/S<br />
Tidlig indsats:<br />
• Prioriter den tidlige indsats – ikke kun i sygedagpengesager, men også i<br />
kontanthjælpssager og i forhold til flygtninge og indvandrere. Det er nødvendigt<br />
at tage systematisk fat meget tidligere i et sagsforløb, hvis antallet<br />
af FØP-tilkendelser skal nedbringes – ikke kun i form af forebyggelsesaktiviteter<br />
og tidlig aktivering, men også i form af langvarig behandling for<br />
de svageste grupper. Man opnår ikke færre tilkendelser af førtidspension<br />
med et snuptag.<br />
• Sæt ind med behandling i en tidligere fase for en række af de målgrupper,<br />
som ender på førtidspension: borgere med diagnoser inden for ”blød psykiatri”<br />
og sociale sygdomme; flygtninge med PTSD og beslægtede lidelser;<br />
samt misbrugere. Gå i dialog med behandlingssystemet i de tilfælde,<br />
hvor der ikke p.t. er relevante behandlingstilbud, eller ventetiderne lange.<br />
Fokus på udvalgte grupper<br />
• Sørg for at komme helt til bunds i potentielle FØP-sager blandt gruppen af<br />
langvarige kontanthjælpssager – især i Vest. Lovens krav om, at der skal<br />
tages kontakt hver 3. måned skal være så finmasket, at borgere med problemer<br />
under udvikling ikke får lov at passe sig selv.<br />
• Analyser nærmere det tilsyneladende store antal af borgere med udenlandsk<br />
herkomst (især flygtninge), der tilkendes førtidspension på grundlag<br />
af forskellige psykiske diagnoser. Sæt ind med langsigtet behandling<br />
med henblik på selvforsørgelse/fleksjob. Men lav også en nøgtern vurdering<br />
af, hvilke grupper der aldrig kan komme ud på det danske arbejdsmarked.<br />
• Overvåg nøje den voksende gruppe af modtagere af ledighedsydelse; stimuler<br />
og understøt gruppens egen fleksjobsøgning. Forebyg, at ledighedsydelse<br />
bliver en permanent, passiv forsørgelse for en større og større<br />
gruppe ved konstant at udvikle arbejdsmarkedsrettede tilbud for denne<br />
gruppe. Revurder løbende, om fleksjob er den rette løsning; foretag rådighedsvurderinger<br />
- eventuelt med henblik på, om borgeren skal afklares til<br />
førtidspension.<br />
1.2.2. Administrative anbefalinger<br />
Størstedelen af disse anbefalinger betyder ikke umiddelbart, at antallet af tilkendelser<br />
vil stige eller falde. Men de kan medvirke til en mere rationel og optimal<br />
sagshåndtering, hvor dobbeltarbejde undgås. Samtidig kan de bidrage til en ensretning<br />
af procedurer på de fire arbejdsmarkedscentre og til en optimering af<br />
samarbejdet med andre aktører.<br />
Fremtidig organisering af indsatsen<br />
• Arbejd hen imod en mere ensartet organisering af FØP-sagsbehandlingen<br />
på de fire centre. Modellen i Nord (generalist suppleret med en understøttende,<br />
konsultativ specialistfunktion) anbefales.<br />
- 7 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
• Skærp kravene til dokumentation og ensartethed i ressourceprofilerne. Pr.<br />
1. januar 2007 vil der blive indført en markant sondring mellem den arbejdsmarkedsrettetede<br />
indsats og økonomi-delen (eller mellem jobcenter<br />
og ydelseskontor). Det betyder, at FØP-sager skal overleveres til en specialafdeling<br />
forud for § 18-indstilling. Det kan kun fungere hensigtsmæssigt<br />
og rationelt – uden dobbeltarbejde – hvis ressourceprofilerne indeholder al<br />
nødvendig og relevant dokumentation, således at arbejdet med § 18 og §<br />
20 bliver ren administrativ rutine.<br />
Fælles procedurer, arbejdsgange og kommunikation<br />
• Arbejd hen imod en fælles praksis mht. afgørelser af sager ved bemyndiget<br />
person eller på møde.<br />
• Tilstræb en mere ensartet brug på de fire centre af Sociallægeinstitutionen<br />
- herunder anvendelse af konsultation/sparring i sagsforløbet, deltagelse i<br />
indstillingskonferencer samt anvendelse af muligheden for skriftligt et lægeskøn.<br />
• Indfør en fælles trin-for trin vejledning (kort, præcis, men uden faglige<br />
kompromisser) for alle fire centre, der beskriver administrative rutiner i en<br />
FØP-sag. To af de fire centre har allerede en sådan vejledning, fordi de ikke<br />
mener, at den centralt udarbejdede vejledning i tilstrækkelig grad giver<br />
konkrete anvisninger for, hvordan man punkt for punkt håndterer en førtidspensionssag.<br />
• Skærp derfor arbejdet med at indføre fælles, faglige standarder for udarbejdelse<br />
af ressourceprofiler.<br />
• Indfør en ensartet udfyldelse af den statistiske afrapportering til Ankestyrelsen.<br />
Sørg for, at alle sagsbehandlere råder over vejledning til DSAskemaet.<br />
Informér Ankestyrelsen om de åbenlyse fejl og mangler, som<br />
skemaet rummer. Indføj eventuelt en registrering af etnisk baggrund, og<br />
om ansøgeren er flygtning eller indvandrer. Dermed kan man mere systematisk<br />
følge udviklingen i diagnoser for de enkelte grupper.<br />
• Overvej, om den skriftlige kommunikation til borgerne om indstilling, afgørelse,<br />
partshøring, bemærkninger etc. kan gøres lettere forståeligt. Procedurerne<br />
ved førtidspension er svært stof, og juraen skal være i orden. Men<br />
kan det alligevel ikke gøres lidt lettere?<br />
Samarbejdspartnerne<br />
• Stil ensartede krav om dokumentation og afslutningsstatus-erklæringer –<br />
ikke kun fra eksterne samarbejdspartnere, men også fra AMN, kommunale<br />
projekter m.fl. Fasthold dialogen mellem sagsbehandlere og samarbejdspartnere<br />
om arbejdsevne, og hvordan man henholdsvis udvikler og dokumenterer<br />
denne.<br />
• Fortsæt og udvikl dialogen med lægerne (praktiserende læger, sociallæger,<br />
hospitaler, psykologer, psykiatere) om behov og krav til deres erklæringer.<br />
- 8 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
• Præcisér, hvad ”afprøvning” som grundlag for indstilling til førtidspension<br />
vil sige. Hvad er kravene til afprøvning og til dokumentationen heraf?<br />
Hvad er forventningen til samarbejdspartnernes afrapportering (afslutningsstatus<br />
og erklæringer) af afprøvningsforløb m.v.?<br />
Videreuddannelse af sagsbehandlerne<br />
• Gennemfør stop-op arrangementer på de fire centre – gerne de fire centre<br />
sammen – hvor man kigger på erfaringerne fra FØP-sagsbehandling i henhold<br />
til ny lov, og hvor man laver en case-orienteret videreuddannelse af<br />
sagsbehandlerne. Lav en fælles temadag for de 4 centre om standarder<br />
og procedurer.<br />
• Etablér et forum for løbende evaluering af ressourceprofilerne – ikke<br />
mindst på de centre, hvor sagerne overleveres til specialister, der er afhængig<br />
af velkvalificerede ressourceprofiler i det videre arbejde.<br />
- 9 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
2. Forord<br />
DISCUS A/S<br />
Århus Kommune har bedt rådgivningsfirmaet DISCUS om at gennemføre en undersøgelse<br />
af afgørelser om førtidspension i Århus Kommune. Undersøgelsen<br />
fokuserer alene på afgørelser i henhold til den nye lov om social pension, der<br />
trådte i kraft den 1. januar 2003.<br />
Der er givet 538 nytilkendelser efter ny lov i 2003 og 1.145 i 2004 2 . Stigningen<br />
i 2004 er større end umiddelbart forventet 3 .<br />
I byrådet er man opmærksom på dette. Derfor har man ønsket en undersøgelse,<br />
der ser nærmere på praksis på området – herunder vurderer, om førtidspensionen<br />
tildeles de ”rigtige” borgere; om grundlaget for at træffe afgørelser er tilstrækkelige,<br />
og om praksis på de fire centre i kommunen er sammenfaldende.<br />
Afrapporteringen er sket i to etaper:<br />
1) I maj 2005 modtog byrådet en afrapportering, der består af en præsentation<br />
af undersøgelsen, konklusioner og anbefalinger, en kvantitativ dataanalyse,<br />
9 kortfattede eksempler (anonymiserede) på borgere, der er tilkendt<br />
førtidspension eller har fået afslag, samt en kort beskrivelse af bevægelser<br />
i overførselsindkomster. Denne afrapportering svarer til de 9 første<br />
afsnit i nærværende rapport.<br />
2) Nærværende rapport, der udover de 9 afsnit i den første afrapportering<br />
indeholder to uddybende bilag om organisering af arbejdet med førtidspension<br />
på de fire arbejdsmarkedscentre og om forvaltningens væsentligste<br />
samarbejdspartnere i forbindelse med afklaring af grundlaget for eventuelt<br />
at indstille en borger til førtidspension.<br />
Arbejdsmarkedsafdelingen i Århus Kommune er overordnet ansvarlig for gennemførelse<br />
af undersøgelsen.<br />
DISCUS er ekstern konsulent på opgaven og står for den konkrete gennemførelse<br />
af undersøgelsens elementer.<br />
I forbindelse med undersøgelsen er der etableret en følgegruppe, der har udarbejdet<br />
rammerne for undersøgelsen og løbende diskuteret den.<br />
Følgegruppen består af:<br />
• Fuldmægtig Hans Pedersen, Århus Kommune<br />
• Fuldmægtig Jens Vestergaard Jacobsen, Århus Kommune<br />
2 Hvis man ser på nytilkendelser af førtidspension efter både den nye og den gamle pensionslov fra<br />
før 1/1 2003, ser det samlede billede således ud: år 2000: 739 nytilkendelser; 2001: 1.157;<br />
2002: 1.624; 2003: 974; 2004 1.159. Det er svært at sammenligne tallene direkte år for år,<br />
eftersom der er mange delforklaringer på udsvingene år for år.<br />
3 Den 1/1 2003 trådte den nye pensionslov i kraft. I forbindelse med lovvedtagelsen var det beregnet<br />
i anmærkningerne til loven, at Århus Kommune kunne forvente ca. 330 nytilkendelser af førtidspension<br />
det første år, og derefter ca. 660 per år. I disse bemærkninger var der ikke taget højde<br />
for befolkningssammensætning, antal borgere i det kommunale ydelsessystem m.v.<br />
Det skal dog anføres, at Socialforskningsinstituttet har en model omkring pensionstilkendelse for<br />
de enkelte kommuner, bygget op omkring den enkelte kommunes sammensætning. Ifølge denne<br />
skal Århus have ca. 1.000 nytilkendelser af førtidspension per år.<br />
- 10 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
• Centerchef Peer Dahl Junker, Arbejdsmarkedscenter Syd<br />
• Direktør Hans Bach, DISCUS<br />
• Konsulent Carsten Kjærgaard, DISCUS<br />
DISCUS A/S<br />
Desuden har Borgmesterens Afdeling fulgt undersøgelsen og deltaget på møder,<br />
hvor undersøgelsens resultater er blevet diskuteret.<br />
- 11 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
3. Formål og indhold<br />
DISCUS A/S<br />
Enhver afgørelse om førtidspension er et skøn, som bygger på en række forskellige<br />
oplysninger. Disse oplysninger skal, så vidt det er muligt, kaste lys over, om<br />
en borgers arbejdsevne er varigt nedsat i en sådan grad, at vedkommende ikke<br />
længere kan forsørge sig selv – heller ikke igennem fleksjob eller ved hjælp af<br />
støtte fra den sociale eller anden lovgivning.<br />
At der er tale om et skøn betyder naturligvis ikke, at det er vilkårligt, hvem der<br />
tildeles førtidspension. Tværtimod er der i lovgivningen og i det administrative<br />
system en lang række elementer, som netop skal bidrage til at objektivere afgørelserne<br />
og dermed minimere skønnet. Der er store krav til dokumentation, til<br />
beskrivelse og til vurdering, hvortil kommer en række krav af mere formel karakter.<br />
Undersøgelsen kan ikke entydigt afgøre, om det er de ”rigtige” mennesker, der i<br />
hvert enkelt tilfælde får førtidspension – endsige, om (og i givet fald hvor mange)<br />
der er borgere andre steder i ydelsessystemet, der ikke får førtidspension, selv<br />
om de er berettigede til det. Men undersøgelsen forsøger at indkredse, hvad ”rigtig”<br />
vil sige i henhold til den nye lovgivning. Den ser på, hvilke grupper af borgere/diagnoser,<br />
der får førtidspension efter ny lov. Den vurderer, om afgørelserne i<br />
Århus Kommune i videst muligt omfang træffes på et ensartet grundlag; om afgørelserne<br />
er dokumenterede og dermed så kvalificerede som muligt, og om de<br />
er i overensstemmelse med lovgivningen.<br />
Formålet med undersøgelsen er endvidere at diskutere og konkludere, hvorvidt<br />
antallet af tilkendelser og afslag på førtidspension efter den nye lov ligger på et<br />
forventeligt niveau, og/eller om der er mulighed for at påvirke antallet af tilkendelser/afslag.<br />
Konkret skal følgende aspekter af sagsbehandlings- og beslutningsprocessen om<br />
tildeling af førtidspension indgå i undersøgelsen:<br />
Afgørelseskriterier, ensartethed og formalia:<br />
• Hvordan anvendes afgørelseskriterierne i praksis?<br />
• Hvilken dokumentation ligger til grund for afgørelserne – og er den tilstrækkelig?<br />
• Er der variationer i fortolkning og praksis internt på arbejdsmarkedscentrene<br />
og imellem centrene?<br />
• Er afgørelseskriterierne klare for sagsbehandlerne, og er kendskabet til beslutningsgrundlaget<br />
tilstrækkeligt?<br />
• Er der overensstemmelse mellem ledelsens forventninger og bevillingspraksis?<br />
• Er formalia i forbindelse med lovkrav til sagsbehandlingen og beslutningsprocessen<br />
opfyldt?<br />
Samspil med borgeren og andre aktører<br />
• Er samspillet mellem sagsbehandlere og andre aktører – som læger, revalideringsinstitutioner<br />
og jobkonsulenter tilstrækkelig kvalificeret?<br />
- 12 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
• Hvordan er samspillet mellem borger og sagsbehandler?<br />
DISCUS A/S<br />
Vejledning af sagsbehandlerne<br />
• Hvilken yderligere vejledning er påkrævet hos sagsbehandlerne omkring<br />
det forudgående afklaringsforløb og afgørelseskriterierne?<br />
Snitflade til fleksjob<br />
• Endelig skal undersøgelsen beskrive snitfladen mellem afgørelser om førtidspension<br />
og fleksjob – herunder om der er problemer med at lægge det<br />
rette snit i afgørelserne, og om hvilke sammenhænge der eventuelt måtte<br />
være mellem fleksjob, førtidspension og andre løsninger.<br />
- 13 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
4. Metode og dataindsamling<br />
Undersøgelsen består af:<br />
DISCUS A/S<br />
1) En statistisk behandling af data fra alle de 1.391 sager, hvor Århus Kommune<br />
fra 1/1 2004 til 28/2 2005 har tilkendt eller givet afslag på førtidspension<br />
efter ny lov. Data stammer fra et spørgeskema udarbejdet af Den<br />
Sociale Ankestyrelse indeholdende 32 punkter. Udfyldelsen af skemaet er<br />
obligatorisk for sagsbehandlerne i forbindelse med afgørelse af en førtidspensionssag<br />
4 .<br />
2) En undersøgelse af 60 førtidspensions-sager udvalgt blandt de 1.391 sager.<br />
Sagerne er udvalgt tilfældigt. Dog således, at der er udvalgt 15 sager<br />
fra hvert Arbejdsmarkedscenter (AMC), hvoraf 12 er sager, hvor der er<br />
bevilget førtidspension, og 3 er sager, hvor der er givet afslag 5 . DISCUS<br />
har foretaget udvælgelsen af sager.<br />
Hver enkelt sag er gennemgået af DISCUS ved hjælp af et kvalitativt interview<br />
med den sagsbehandler, som har været ansvarlig for førtidspensions-afgørelsen<br />
i sagen 6 . Interviewene har både fokuseret på selve sagen,<br />
på sagsbehandlernes overvejelser om sagen samt på mere generelle temaer<br />
vedrørende den nye førtidspensionslov 7 .<br />
3) Interviews med de førtidspensions-ansvarlige afdelingsledere på de fire<br />
arbejdsmarkedscentre 8 ; 8 interviews med relevante samarbejdspartnere,<br />
som hver især bidrager med afklaring, afprøvning og øvrig dokumentation<br />
i forbindelse med førtidspensionssager 9 ; 3 interviews med borgere, der<br />
har fået tilkendt eller afslag på en førtidspension 10<br />
4<br />
Se nærmere i afsnit 6 og i dataanalysen.<br />
5<br />
Fra AMC-Centrum er der bevilget førtidspension i alle 15 sager, eftersom Centrum ikke har givet<br />
nogen afslag i sager efter ny lov i 2004-28/2 2005.<br />
6<br />
Som det fremgår af bilag 1, er de fire AMC forskelligt organiseret. Konkret betyder det, at FØPsagsbehandlerne<br />
i to af de fire centre først modtager en sag, når det er sandsynligt, at borgeren<br />
skal indstilles til pension og/eller allerede er indstillet. Det vil sige, at de pågældende sagsbehandlere<br />
sjældent har mødt borgeren. De kender kun sags-historikken, som den er beskrevet i ressourceprofil,<br />
journal m.v. Det betyder konkret, at mange af interviewene er foretaget med sagsbehandlerne,<br />
som kun kender til de afsluttende dele af sagen – og som eksempelvis ikke har haft ansvaret,<br />
mens borgeren forud for førtidspensionssagen har været på kontanthjælp, sygedagpenge, revalidering<br />
eller evt. fleksjob.<br />
7<br />
Kommissoriet for undersøgelsen har ikke omfattet, at DISCUS skulle gennemlæse alle skriftlige<br />
kilder i den enkelte sag. Men interviewene med sagsbehandlerne har taget udgangspunkt i ressourceprofil,<br />
journalnotater, lægepapirer, indstillingsskema mv. i den enkelte sag. Sagsbehandlerne er<br />
blevet bedt om at citere fra ressourceprofilen – herunder ikke mindst dokumentationen og begrundelserne<br />
for, at der er rejst en førtidspensionssag. Således har interviewene givet et detaljeret<br />
billede af tilkendelseskriterierne i Århus Kommune og af ”niveaulægningen” på de fire arbejdsmarkedscentre.<br />
8<br />
På AMC Vest er der lavet et fællesinterview med to afdelingsledere<br />
9<br />
Der er lavet interviews med følgende: JobCenter Nord, JobCenter Syd, Revalideringscenter for<br />
Flygtninge, Lokalpsykiatrien i Syd, Arbejdsmarkedsnetværk, Praktiserende Lægers Organisation<br />
(telefoninterview), Sociallægeinstitutionen (kort gruppeinterview med 4 sociallæger), Førtidspensions-Teamet<br />
på AMC-Nord.<br />
10<br />
Intentionen var, at der skulle være gennemført interviews med 8 tilfældigt udvalgte borgere – 2<br />
fra hvert AMC. På et af centrene var der – på grund af den meget stramme tidsplan – ikke tid til at<br />
indkalde borgerne til interview. To af de øvrige borgere udeblev fra et aftalt interview. En borger<br />
- 14 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Den statistiske databehandling har bestået i udarbejdelsen af tabeller for de enkelte<br />
spørgsmål i Den Sociale Ankestyrelses skema samt en række krydskørsler<br />
og analyser. Denne del er afrapporteret i afsnit 7. Derudover den samlede afrapportering<br />
struktureret således, at de kvalitative interviews med sagsbehandlere,<br />
samarbejdspartnere og afdelingsledere i videst muligt omfang knyttes an til de<br />
konklusioner, som kan uddrages fra den statistiske databehandling.<br />
De 60 sagsgennemgange/interviews med sagsbehandlere samt interviews med<br />
afdelingsledere og samarbejdspartnere er bearbejdet i selvstændige referater.<br />
Efterfølgende er der sket en krydslæsning og sammenfatning af centrale temaer.<br />
I den samlede rapport beskrives disse temaer mere detaljeret. I nærværende afrapportering<br />
indgår materialet fra interviewene kun i en mere konkluderende<br />
form.<br />
modtog et brev om interview, men på grund af misforståelser blev der aldrig lavet en konkret interviewaftale.<br />
Tidsplanen gav ikke mulighed for, at der kunne laves nye aftaler med andre borgere.<br />
Data fra borgerinterviewene er meget sparsomme. De vil indgå i et mindre, selvstændigt afsnit i<br />
den samlede rapport.<br />
- 15 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
5. Lovgrundlaget for tildeling af førtidspension<br />
efter ny lov<br />
Med virkning fra 1. januar 2003 vedtog Folketinget en ny lov om social pension.<br />
Med den nye lov sker der en række ændringer i kriterierne for tildeling af førtidspension<br />
og i dokumentation for grundlaget for denne tildeling. I den nye lov er<br />
der meget fokus på arbejdsevnebegrebet og graden af arbejdsevnens nedsættelse,<br />
mens den gamle lov opererede med et erhvervsevnebegreb. Der er imidlertid<br />
ikke kun tale om indførelse af et nyt sprogligt begreb. Med den nye lov rettes<br />
fokus i endnu højere grad mod dokumentation af borgerens ressourcer og barrierer<br />
mht. udnyttelse af arbejdsevnen. Helbred og diagnose indgår kun som en del<br />
af vurderingsgrundlaget, når der skal træffes afgørelser om, hvorvidt en borger er<br />
berettiget til førtidspension. I den gamle lov indtog diagnose/helbred en mere<br />
central placering i vurderingen af tildeling af førtidspension og niveauet for denne.<br />
I den ny lov er der kun én førtidspensions-sats. Det vil sige, at der alene skal<br />
træffes en afgørelse om, hvorvidt en borger er berettiget til førtidspension eller<br />
ej. I den gamle lov var der flere satser, og der skulle således foretages en graduering<br />
af den nedsatte erhvervsevne.<br />
Som sagt står arbejdsevnebegrebet centralt i den nye førtidspensionslov. Arbejdsevnebegrebet<br />
skal i sagsbehandlingen (ikke kun ved førtidspension, men<br />
også i sygedagpenge-, revaliderings- og fleksjobsager – samt i nogen grad i kontanthjælpssager)<br />
beskrives og vurderes i en ressourceprofil, hvori der indgår følgende<br />
elementer: uddannelse; arbejdsmarkedserfaring; interesser; sociale kompetencer,<br />
herunder konfliktberedskab; omstillingsevne; indlæringsevne, herunder<br />
intelligens; arbejdsrelevante ønsker; præstationsforventninger; arbejdsidentitet;<br />
bolig og økonomi; sociale netværk; helbred.<br />
Tilsammen skal beskrivelsen og vurderingen af disse elementer – herunder ressourcer<br />
og barrierer inden for hvert element – danne grundlaget for vurderingen<br />
af, om en borger er berettiget til førtidspension.<br />
I lov om social pension er grundlaget beskrevet på følgende måde (uddrag fra lov<br />
om social pension):<br />
- 16 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Lov om Social Pension<br />
DISCUS A/S<br />
§ 16. Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år.<br />
Stk. 2. Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension,<br />
1) at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og<br />
2) at nedsættelsen er af et sådant omfang, at pågældende uanset mulighederne for støtte efter den<br />
sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive<br />
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.<br />
§ 17. Kommunalbestyrelsen skal behandle en henvendelse om førtidspension i forhold til alle de<br />
muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og<br />
administration på det sociale område. Personer, som ønsker, at kommunalbestyrelsen alene tager<br />
stilling til spørgsmålet om førtidspension, kan dog anmode herom. I sådanne tilfælde træffer kommunalbestyrelsen<br />
afgørelse om, at sagen på det foreliggende dokumentationsgrundlag overgår til behandling<br />
efter reglerne om førtidspension.<br />
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension<br />
til en person, der ikke selv har rettet henvendelse herom.<br />
§ 18. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om<br />
førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes<br />
arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige<br />
samt andre foranstaltninger.<br />
§ 19. Grundlaget for en afgørelse om førtidspension skal bestå af<br />
1) en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres,<br />
2) en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem.<br />
Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med den pågældende, og dennes egen opfattelse af<br />
forholdene skal udtrykkelig være anført,<br />
3) den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt nedsat,<br />
4) den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne<br />
for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, eller<br />
5) angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende med sin nedsatte arbejdsevne<br />
anses for at kunne udføre.<br />
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling<br />
og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om førtidspension.<br />
§ 20. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet<br />
faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan<br />
blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages<br />
til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.<br />
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet<br />
faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret<br />
angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. § 16, kan blive<br />
selvforsørgende.<br />
Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om førtidspension, skal den person, som afgørelsen vedrører, have<br />
tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen.<br />
§ 21. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens<br />
overgang til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 17, stk. 1, 3. pkt., og § 18. Dette tidspunkt<br />
skal fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan<br />
overholdes, skal pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid,<br />
og besked om, hvornår sagen forventes afgjort.<br />
- 17 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Perspektiverende kan man om den nye lov sige, at der med introduktionen af<br />
arbejdsevnebegrebet er sket en gradvis forskydning fra helbred-diagnose til helhedsvurdering.<br />
Sagt på en anden måde: to borgere, der objektivt set har den<br />
samme diagnostiske sygdom kan sagtens have forskellig arbejdsevne. Det afhænger<br />
helt af deres øvrige ressourcer. Derfor kan vurderingen af, om de er berettiget<br />
til førtidspension også falde forskelligt ud.<br />
I praksis – som nærværende undersøgelse også viser – er der dog fortsat meget<br />
fokus på diagnoser. Dokumentation af den helbredsmæssige situation vejer da<br />
også fortsat tungt i vurderingen af førtidspensionssager efter ny lov.<br />
- 18 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
6. Uddybende konklusioner<br />
DISCUS A/S<br />
Stigning i antal tilkendelser<br />
I 2003 skete der 538 tilkendelser af førtidspension i Århus Kommune efter ny<br />
lov. I 2004 var tallet 1.145. Hvorfor den voldsomme stigning? Tallet i 2003 var<br />
meget lavt pga. indfasning af ny lov og en større omorganisering i Århus Kommune.<br />
Tallet for 2004 var over det budgetterede. Men ifølge både sagsbehandlere<br />
og afdelingsledere var det forventeligt. Ny lov giver ikke nødvendigvis færre<br />
førtidspensioner. Nogle sagsbehandlere mener, at den vil resultere i flere førtidspensioner;<br />
andre, at der ikke nødvendigvis vil ske en stigning, men at nye grupper,<br />
der ikke kunne få en førtidspension efter gammel lov, nu vil være berettiget,<br />
mens det omvendte også vil forekomme. Samtidig peger mange af de interviewede<br />
på, at man endnu ikke er færdig med en ”oprydning” i langvarige kontanthjælpssager,<br />
hvilket også har betydning for antallet af førtidspensionstilkendelser<br />
(se afsnit 9, der indeholder en grafisk fremstilling af bevægelserne i overførselsindkomster<br />
i Århus Kommune – herunder et fald i udgifter til kontanthjælp og en<br />
stigning i udgifter til førtidspension). Endelig gør en del af de interviewede opmærksom<br />
på, at der er meget fokus på at afslutte langvarige sygedagpengesager.<br />
Nogle af disse borgere ender med at få en førtidspension, enten fordi deres<br />
arbejdsevne er meget begrænset, eller fordi behandlingstilbuddene til nogle af<br />
disse borgere er utilstrækkelige, og ventetiden er meget lang.<br />
Nye grupper – andre diagnoser<br />
Den faglige vurdering fra interviewrunden er, at den ny lov åbner for tildeling af<br />
førtidspensioner til grupper, som ikke kunne få det tidligere. Her tænkes der især<br />
på grupper, der har sammensatte diagnoser indeholdende både fysiske, psykiske<br />
og sociale elementer. Sagsbehandlernes generelle vurdering er, at mange af dem<br />
har en ubetydelig arbejdsevne – ikke så meget på grund af en definitiv og objektiv<br />
diagnose, men på grund af hele deres situation11 . De er i dag berettiget til<br />
førtidspension, hvor man tidligere i højere grad ville have fokuseret på den objektive<br />
diagnose.<br />
Dataanalysen viser, at i 47 % af sagerne kan hoveddiagnosen placeres under<br />
hovedoverskriften psykiske lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. 51 % kan<br />
placeres under fysiske sygdomme. De mest hyppige fysiske sygdomme kan placeres<br />
under sygdom i knogler, muskler og bindevæv (20 %) og sygdom i kredsløbsorganer<br />
(7 %).<br />
Kunne der være gjort en tidligere indsats?<br />
Den kvantitative dataanalyse viser, at 23 % af ansøgerne til førtidspension efter<br />
ny lov ikke har været i gang med kommunale tilbud eller foranstaltninger de seneste<br />
5 år. For nogles vedkommende er forklaringen, at de har været i ordinært<br />
arbejde i perioder inden for de seneste fem år. Men tallene viser også, at 15 %<br />
af dem, som kommer på førtidspension fra kontanthjælp ikke har deltaget i foranstaltninger<br />
inden for de seneste fem år. Ser man ligeledes nærmere på den<br />
11 Dataanalysen viser, at helbred indgår som det væsentligste element i vurderingen af langt de<br />
fleste af sagerne (94 %). Dernæst er der lagt særlig vægt på sociale kompetencer i 35 % af sagerne<br />
og arbejdsmarkedserfaring i 32 % af sagerne.<br />
- 19 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
gruppe af ansøgere, der ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år, har 16<br />
% ikke deltaget i foranstaltninger i ledighedsperioden.<br />
Sagsgennemgangene viser, at en stor del af sagerne – ikke mindst kontanthjælpssagerne<br />
– har været længe undervejs 12 . Ofte er der tale om borgere med<br />
en lang forsørgelseshistorie, som har modtaget kontanthjælp mere eller mindre<br />
kontinuerligt i mange år. Der har været forsøgt meget i disse sager. Men der er<br />
også eksempler på manglende aktivering, revalidering og behandling. Oprydning i<br />
disse sager synliggør en del borgere, som er berettiget til førtidspension efter den<br />
nye lov. Mange sagsbehandlere vurderer, at der er grundlag for at tildele førtidspension<br />
til flere borgere fra denne gruppe af langvarige kontanthjælpsmodtagere.<br />
Mange førtidspensionsansøgere med psykiske lidelser<br />
Dataanalysen viser som nævnt, at hoveddiagnosen i 47 % af sagerne kan placeres<br />
under overskriften ”psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser”. Det<br />
understøttes af de kvalitative interview og sagsgennemgange. Der er mange sager,<br />
hvor grænsen mellem egentlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser<br />
og afvigende social adfærd/social interaktion kan være svær at trække. En del af<br />
disse sager er også præget af en manglende motivation hos borgeren – eller en<br />
manglende evne til at mobilisere motivation.<br />
Det kan være svært at finde den tilgrundliggende årsag til den nedsatte arbejdsevne<br />
i disse sager. Men konklusionen er, at arbejdsevnen er meget nedsat, og at<br />
sandsynligheden for en arbejdsmarkedstilknytning er forsvindende.<br />
For sagsbehandlerne er det vanskeligt at dokumentere disse sager – herunder at<br />
lidelsen(rne) er stationær; at revalidering og behandling er umulig; og at selvforsørgelse/fleksjob<br />
ikke er realistisk. Men ofte ender sagen med en førtidspension,<br />
fordi der ikke er andre muligheder<br />
Ifølge sagsbehandlerne synes der også at være en stigning i antal borgere, der<br />
lider af stress og udbrændthed – bl.a. lærere, pædagoger og sygeplejersker. Disse<br />
sager kan være meget langvarige. Nogle afsluttes med fleksjob; andre ender<br />
med førtidspension.<br />
Flygtninge er overrepræsenteret blandt ansøgere om førtidspension<br />
Dataanalysen viser, at ca. 10 % af ansøgerne til førtidspension er udenlandske<br />
statsborgere (8 % i Nord, 9 % i Syd, 11 % i Centrum, 13 % i Vest). Dataanalysen<br />
giver derimod ikke informationer om, hvor stor en andel alle indvandrere og<br />
efterkommere (hvoraf nogle jo har dansk statsborgerskab) udgør af det samlede<br />
antal ansøgere til førtidspension. Men andelen er væsentlig højere end andelen af<br />
udenlandske statsborgere.<br />
12 Vi kan ikke angive præcist, hvor langt sagsforløbet har været i hver af de 60 sager. Historikken i<br />
ressourceprofilen er meget forskellig. Desuden er det vanskeligt at definere, hvornår et sagsforløb<br />
er begyndt? Er det første gang en borger henvender sig om kontanthjælp? Skal forudgående forløb<br />
i dagpengesystemet medregnes? Begynder en sag forfra, hvis borgeren har haft kortvarig ordinær<br />
beskæftigelse på få måneder? Eller har været på barsel og derefter vender tilbage til kontanthjælp?<br />
- 20 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Statistiske informationer fra www.aarhus.dk/statistik kan give et fingerpeg:<br />
• Per januar 2004 boede der 17.505 udenlandske statsborgere i Århus. Det<br />
er 6,0 % af den samlede befolkning i kommunen<br />
• Per januar 2004 boede der 35.268 indvandrere og efterkommere. Det er<br />
12,0 % af den samlede befolkning i kommunen.<br />
Det vil sige det samlede antal af indvandrere og efterkommere er ca. dobbelt så<br />
stort som antallet af udenlandske statsborgere i Århus Kommune.<br />
Interviewene med sagsbehandlere og afdelingsledere viser, at der er særlig grund<br />
til at hæfte sig ved især flygtninges andel af tilkendelserne af førtidspension. Det<br />
forekommer nemlig rimeligt at konkludere (baseret på dataanalysen, interviewene<br />
samt sammentælling på tværs af de 60 udvalgte sager), at der er en overrepræsentation<br />
af flygtninge blandt ansøgere til førtidspension efter ny lov. Denne<br />
overrepræsentation er mere markant, end dataanalysens sondring mellem dansk<br />
statsborger og udenlandsk statsborger måtte antyde.<br />
Samtidig fremgår det meget klart af interviewene med både sagsbehandlere,<br />
afdelingsledere og samarbejdspartnere, at der blandt flygtningene er et meget<br />
stort antal med diagnosen PTSD (Posttraumatic stress disorder) og andre psykiske<br />
lidelser. PTSD betyder ikke i sig selv, at man er berettiget til førtidspension.<br />
Men mange af de flygtninge, der lider af PTSD, har en række andre lidelser, der<br />
alt i alt betyder en kraftigt nedsat arbejdsevne.<br />
Sammentællingen på tværs af de 60 udvalgte sager viser, at 19 af dem har anden<br />
etnisk baggrund end dansk – heraf er 12 flygtninge. 5 af de 19 har PTSD<br />
som hoveddiagnose. Yderligere 7 har psykiske/psykiatriske diagnoser. 11 ud af<br />
de 19 er kvinder. 6 af de 19 kommer fra Irak.<br />
Begrundelsen for særskilt at fremhæve denne gruppe af flygtninge er, at en stor<br />
del af de interviewede sagsbehandlere påpeger, at et stigende antal fra denne<br />
gruppe tilkendes førtidspension. Det er en vanskelig gruppe at sagsbehandle,<br />
fordi diagnose-billedet er sammensat, og fordi det er svært at finde alternativer til<br />
førtidspension på grund af en meget lille arbejdsevne.<br />
Vest skiller sig ud<br />
Arbejdsmarkedscenter Vest skiller sig på nogle områder ud fra de øvrige centre:<br />
Vest har flere med anden etnisk baggrund end de øvrige centre. Det gælder især<br />
lokalområderne Brabrand-Gjellerup, hvor 44,5 % af borgerne er af udenlandsk<br />
herkomst, og Hasle, hvor 28,1 % af borgerne er af udenlandsk herkomst.<br />
Vest har markant flere kontanthjælpsmodtagere og færre sygedagpengemodtagere<br />
blandt FØP-ansøgerne end de øvrige centre.<br />
Sagsbehandlere på Vest fremhæver i højere grad end øvrige sagsbehandlere, at<br />
man stadig oplever en pukkel af kontanthjælpsmodtagere, som – forventeligt –<br />
skal afklares med henblik på førtidspension.<br />
Samtidig ser det ud til, at Vest har en større stigningstakst i tilkendelsen af førtidspension<br />
i de første måneder af 2005 end de øvrige centre.<br />
- 21 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Der er godt styr på formalia<br />
Det generelle billede er, at sagsbehandlerne og de fire arbejdsmarkedscentre har<br />
styr på formalia i førtidspensionssager efter ny lov. Formalia består i en række<br />
konkrete krav, der kan sammenfattes som skriftlighed, begrundelse, partshøring,<br />
klagevejledning og tidsfrist. Det er indtrykket fra interviewene og sagsgennemgangene,<br />
at sagsbehandlerne på alle centre kun i meget begrænset omfang begår<br />
formalitetsfejl, som kan betyde, at en afgørelse underkendes, hvis den ankes.<br />
Den enkelte sagsbehandler har adgang til standardskrivelser i SABA-<br />
Arbejdsmarked og SABA-Pension, der – hvis anvendt på de rigtige tidspunkter –<br />
forebygger, at der sker proceduremæssige fejl. Derudover har to af centrene lokale<br />
pixi-udgaver, der punkt for punkt fortæller, hvordan de korrekte procedurer<br />
er i en førtidspensionssag.<br />
Overholdelse af sagsbehandlingstiden på maksimum 3 måneder fra § 18indstilling<br />
til § 20-afgørelse 13 er næsten aldrig et problem. Århus Kommunes egen<br />
opgørelse viser for hele 2004, at 97,7 % af sagerne efter ny lov blev afgjort<br />
inden for 0-3 måneder. Derimod kan der forekomme ventetid i sagsbehandlingen<br />
forud for § 18 indstillingen, hvor en sag får lov at ligge og vente, selv om den<br />
egentlig bør gøres klar til FØP-indstilling.<br />
Afgørelseskriterier på de fire centre ser ikke ud til at afvige fra hinanden<br />
På grundlag af interviewene og sagsgennemgangene på de fire centre er det<br />
DISCUS’ vurdering, at der ikke er markante forskelle i afgørelseskriterier og dokumentationsgrundlag.<br />
Sagsbehandlere og afdelingsledere stiller de samme krav<br />
til dokumentation af sagerne på tværs af centrene. På alle centre har lægeerklæringer<br />
og afslutningsstatus-erklæringer fra Jobcenter Nord, Syd, RCF m.fl. en<br />
væsentlig betydning i afgørelsen af en sag. Alle centre understreger samtidig<br />
vigtigheden af, at der foretages en socialfaglig helhedsvurdering, der er overordnet<br />
de respektive erklæringer fra samarbejdspartnerne.<br />
De fire Centre anvender sociallægerne forskelligt – herunder muligheden for at få<br />
foretaget skriftligt lægeskøn. Men det ser ikke ud til at have betydning for afgørelsen<br />
i sagerne.<br />
Organisering af indsatsen varierer på de fire AMC<br />
De fire arbejdsmarkedscentre organiserer førtidspensions-sagsbehandlingen forskelligt.<br />
Syd bruger en model, hvor indstilling (§ 18) og afgørelse (§ 20) foregår i<br />
en separat ansøgningsafdeling. Centrum har ligeledes en specialafdeling, der tager<br />
sig af afgørelser (§ 20). Desuden har afdelingen en konsultativ rolle i forbindelse<br />
med afgørelse af, om en sag skal indstilles til førtidspension.<br />
13 §18 i Lov om Social Pension lyder: ”Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at sagen overgår<br />
til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af<br />
særlige forhold er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved aktiverings-,<br />
revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger”.<br />
I §20 står der: Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det<br />
efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en<br />
person ikke kan blive selvforsørgende…”<br />
- 22 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Både på Syd og Centrum har FØP-afdelingerne desuden en række opgaver i tilknytning<br />
til den gamle pensionslov, ligesom de i skiftende udstrækning fungerer<br />
som ”buffer” i forhold til andre afdelinger, hvorfra de overtager FØP-sager på et<br />
tidligere stadie, hvis tingene brænder på.<br />
FØP-sagsbehandlingen i Vest bygger i væsentlig grad på en generalist-model,<br />
hvor alle sagsbehandlere principielt kan følge en FØP-sag til dørs. Det samme<br />
gælder i Nord, hvor man dog har suppleret med et særligt FØP-Team af tre specialister,<br />
der ud over selv at tage sig af FØP-sager har en konsultativ rolle i forhold<br />
til kollegerne.<br />
Der er store forskelle mellem de fire centre mht., hvor mange sager der indstilles/afgøres<br />
på møder (hvor deltagerne typisk er afdelingsleder(e), sociallæge, 1-2<br />
sagsbehandler(e), FØP-specialister (på Nord), og hvor mange sager der afgøres<br />
ved bemyndiget person (afdelingslederen).<br />
Endelig er der markant flere sager på Syd, der behandles på det foreliggende<br />
grundlag (hvor borgeren selv insisterer på at få afgjort FØP-berettigelse) sammenlignet<br />
med de øvrige centre. Syd har også markant flere afslag end de øvrige<br />
centre.<br />
Disse forhold kan have en sammenhæng med organiseringen af indsatsen på de<br />
respektive centre.<br />
Ressourceprofilen er et centralt værktøj – men der er plads til forbedringer<br />
Interviewene på de fire centre viser, at der udarbejdes ressourceprofil i alle FØPsager,<br />
og at den partshøres. Anvendelsen af ressourceprofilens centrale begreber<br />
- ressourcer og barrierer samt afvejningen af dem – er ved at vinde indpas i<br />
sagsbehandlingen.<br />
Det er afgørende, at ressourceprofilen giver et billede af borgerens samlede ressourcer<br />
og barrierer, og at sagsbehandleren laver en præcis og dokumentationsbaseret<br />
vurdering af, hvorvidt en borger bør have førtidspension eller ej. Indtrykket<br />
fra interviewrunden er, at der er forskelle i kvaliteten af ressourceprofilerne –<br />
ikke så meget mellem centrene som mellem de enkelte sagsbehandlere. Skabelonen,<br />
der anvendes i forbindelse med udarbejdelse af ressourceprofilen, indeholder<br />
et opsamlende vurderingsafsnit. Intentionen er, at dette afsnit skal være så grundigt<br />
og præcist, at det umiddelbart kan anvendes i udarbejdelsen af forvaltningens<br />
indstilling til førtidspension. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. Derfor er<br />
der behov for fortsat at arbejde med den tekniske og indholdsmæssige udformning<br />
af ressourceprofiler i førtidspensionssager.<br />
Afprøvning<br />
Tallene fra dataanalysen viser, at borgerne i 23 % af FØP-sagerne ikke har været<br />
i foranstaltninger de seneste 5 år. 41 % har deltaget i egentlig arbejdsprøvning,<br />
hvor arbejdsevnen bl.a. testes. De resterende har deltaget i erhvervsmodnende<br />
aktiviteter, uddannelse, aktivering m.v. Umiddelbart forekommer disse tal at være<br />
problematiske. Det er de, fordi sagsbehandlerens redegørelse i ressourceprofilen<br />
for, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, som udgangspunkt skal<br />
- 23 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
basere sig på en eller flere arbejdsprøvninger. Kun i sager, hvor det er helt åbenlyst,<br />
at borgeren skal have førtidspension, kan der dispenseres fra kravet om<br />
arbejdsprøvning og/eller andre erhvervsrettede tiltag 14 .<br />
Det er imidlertid svært at vurdere, om de 41 % er for lavt. Det skyldes som<br />
nævnt, at mange borgere har deltaget i andre aktiviteter, der kan tjene som arbejdsprøvning<br />
– f.eks. erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter; aktivering,<br />
virksomhedspraktik, uddannelsesforløb m.v.<br />
Det afgørende er ikke, om forløbet hedder arbejdsprøvning eller noget andet. Det<br />
afgørende er, at der foreligger en afsluttende skriftlig statuserklæring indeholdende<br />
en grundig beskrivelse og vurdering af det pågældende forløb, og at den<br />
kan anvendes som dokumentation i en ressourceprofil.<br />
Interviewene med sagsbehandlere og afdelingsledere viser, at man generelt er<br />
tilfredse med de status-erklæringer man modtager fra diverse afprøvningssteder<br />
og andre samarbejdspartnere. Men interviewene tydeliggør også, at der er brug<br />
for en løbende dialog med samarbejdspartnerne om kravene til dokumentation,<br />
og at det ikke er alle samarbejdspartnere, der har en lige systematisk tilgang til<br />
beskrivelse og dokumentation i sager, der kan ende med at blive til en FØP-sag.<br />
Samarbejdspartnerne<br />
Der er mange samarbejdspartnere i en førtidspensionssag. Groft sagt kan samarbejdspartnerne<br />
anskues fra to vinkler: 1) samarbejdspartnernes vigtigste rolle er<br />
at bidrage til, at borgerens arbejdsevne forøges, og at vedkommende ideelt set<br />
bliver selvforsørgende; 2) hvis det første ikke er muligt, har samarbejdspartnerne<br />
en anden rolle, nemlig at bidrage med dokumentation (men ikke anbefalinger om<br />
FØP) til, at forvaltningen evt. kan indstille den pågældende sag/borger til førtidspension.<br />
Det kan være svært at sige, hvornår en sag bevæger sig fra 1) til 2), og<br />
hvornår samarbejdspartnerens rolle ”skifter”.<br />
Det fremgår af dataanalysen, at 748 ud af 1.391 førtidspensionsansøger har haft<br />
en stilling på arbejdsmarkedet inden for de seneste 5 år. Således er der 643, der<br />
ikke har været i beskæftigelse i minimum 5 år. De har enten modtaget arbejdsløshedsdagpenge<br />
og/eller kommunale ydelser. Det understøttes af sagsgennemgangene,<br />
at et stort antal sager har været mange år undervejs i det kommunale<br />
system, og at dokumentationen fra de respektive foranstaltninger, som borgeren<br />
har været igennem, ikke altid er tilstrækkeligt grundige til at kunne anvendes i en<br />
FØP-sag.<br />
Men det er vigtigt, at forvaltningen er meget tydelig i sine krav til samarbejdspartnerne<br />
om, hvilket indhold og hvilken form dokumentationen skal have. Det<br />
skal ikke forstås sådan, at målet med deltagelse i foranstaltninger (behandlingsmæssige,<br />
sociale, arbejdsmarkedsrettede) er at finde dokumentation til en FØPsag.<br />
Tværtimod er målet altid som udgangspunkt at udvikle borgerens ressourcer<br />
og arbejdsevne. Men eftersom al erfaring viser, at et antal sager (1.145 i 2004 –<br />
14 I Arbejdsmarkedsafdelingens instruktion vedrørende ansøgning og sagsbehandling efter reglerne<br />
fra 1/1 2003 hedder det herom: ”Der kan undtagelsesvis i særlige tilfælde laves arbejdsevnevurdering/ressourceprofil<br />
uden forudgående erhvervsrettede tiltag. Når det er helt åbenbart formålsløst,<br />
og måske indebærer en risiko for forværring af tilstanden, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved<br />
aktivering, revalidering, behandling eller andre foranstaltninger”.<br />
- 24 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
efter ny lov) ender med en førtidspension, skal forvaltningen løbende være i dialog<br />
med både interne og eksterne samarbejdspartnere om kravene til dokumentation<br />
fra hver enkelt foranstaltning.<br />
Fleksjob – ledighedsydelse – førtidspension<br />
Sagsbehandlerne og afdelingslederne kan generelt ikke se nogen stor stigning i<br />
antallet af borgere på ledighedsydelse, der tildeles førtidspension. Men det er et<br />
faktum, at der er en vækst i flowet fra ledighedsydelse til førtidspension (dataanalysen<br />
viser en vækst i andelen af FØP-ansøgere på ledighedsydelse fra 9 % i<br />
første kvartal 2004 til 14 % i de to første måneder af 2005). Det hænger naturligvis<br />
sammen med, at der det seneste år er sket en markant vækst i antallet på<br />
ledighedsydelse, og at en del af dem har ventet en lang periode på ledighedsydelse.<br />
Den primære målsætning for borgere på ledighedsydelse er, at de skal i fleksjob.<br />
Men eftersom de alle er karakteriseret ved at have en arbejdsevnenedsættelse, er<br />
det ikke overraskende, at der for nogles vedkommende sker en yderligere reduktion<br />
af arbejdsevnen, mens de venter på ledighedsydelse, og at de således på et<br />
tidspunkt bliver berettigede til førtidspension.<br />
Hvor mange det drejer sig om, kan denne undersøgelse ikke sige noget om. Men<br />
mange sagsbehandlere forventer, at der vil komme et yderligere flow fra denne<br />
gruppe til førtidspension. Samtidig giver de udtryk for en frustration over, at det<br />
voksende antal på ledighedsydelse indikerer en begrænsning i arbejdsmarkedets<br />
rummelighed, og at det i sig selv har indflydelse på vurderingen af arbejdsevnen.<br />
Behovet for at stoppe op, evaluere og videreuddanne<br />
Alle sagsbehandlere har været på kursus i udarbejdelse af ressourceprofilen. Men<br />
hovedparten siger, at man først får førtidspensionssager under huden ved at arbejde<br />
med dem og gennemføre nogle stykker. De efterlyser, at man nu – efter et<br />
par års arbejde med den nye lov – stopper op og gør status. Ikke bare i form af<br />
en rapport som denne, men i form af en konkret evaluering på medarbejder- og<br />
sagsniveau, hvor man diskuterer og vurderer kriterierne for afgørelse på alle fire<br />
centre, og hvor sagsbehandlerne får mulighed for indbyrdes at udveksle erfaringer<br />
med sagsbehandling efter den nye lov. Derudover fremhæver en del sagsbehandlere<br />
behovet for konkret efteruddannelse på FØP-området. Det er vigtigt, at<br />
der sker en systematisk opsamling og videreformidling af praksis og præcedens i<br />
ny lov-sager. Sagsbehandlerne kunne godt tænke sig, at de indimellem fik lejlighed<br />
til at hæve sig over den daglige sagsbehandling og anlægge et mere samlet<br />
perspektiv på håndtering af sager efter den nye FØP-lov.<br />
Kan antallet af tilkendelser nedbringes? Flere behandlingstilbud og<br />
mere effektive kontaktforløb<br />
Selvom antallet af tilkendelser efter ny lov er højt, er det ikke DISCUS’ vurdering,<br />
at der er nogen hurtig (gen)vej til nedbringelse af antallet. Hvis der skal bevilges<br />
færre førtidspensioner, ligger løsningen ikke i at ændre på selve førtidspensionsindstillingerne<br />
og afgørelserne. Man skal snarere gøre en mere effektiv indsats<br />
for at bevare eller udvikle arbejdsevnen hos borgerne i forsørgelsessystemet. For<br />
det første er det vigtigt, at der gøres en tidlig indsats, ikke mindst for borgere i<br />
- 25 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
kontanthjælpssystemet. Kontaktforløbet skal samle de borgere op, der er ved at<br />
komme ud i farezonen (det vil sige borgere, hvor arbejdsløshed kun er ét blandt<br />
flere problemer). Tidligere har mange af dem været på passiv hjælp i årevis. I dag<br />
er der en anderledes aktiv linie i forhold til målgruppen. Men både interviewene<br />
og dataanalysen viser, at der er en gruppe, der har været overladt til sig selv for<br />
længe. For det andet er det vigtigt at supplere aktivering og revalidering med<br />
mere massive behandlingstilbud til visse af de grupper, som ellers ender på førtidspension.<br />
Her nævner sagsbehandlerne og samarbejdspartnerne især grupper<br />
med diagnoser inden for ”den bløde psykiatri”, flygtninge med PTSD og andre<br />
relaterede lidelser samt borgere, med forskellige misbrugsproblemer.<br />
- 26 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
7. Dataanalyse af 1.391 afgørelser om førtidspension<br />
i perioden 1.1. 2004 til 28.2. 2005<br />
7.1. Konklusioner<br />
Den statistiske behandling af data viser bl.a.:<br />
• De fire arbejdsmarkedscentre afgør – i den undersøgte periode - stort set<br />
lige mange førtidspensioner efter den nye lov. Centrum afgør færrest med<br />
329 sager; Nord afgør flest med 360 sager. Hvis man holder antallet af<br />
afgørelser op imod fordelingen af borgere mellem 20 og 64 år i de fire<br />
områder, ser man imidlertid, at der i Vest var 1 % af befolkningen, der fik<br />
afgjort sager om førtidspension efter ny lov, mens det tilsvarende tal for<br />
de øvrige tre områder var mellem 0,6-0,7 %.<br />
• Hvis man kigger på de fire første måneder af henholdsvis 2004 og 2005,<br />
er der sket en markant stigning i antallet af tilkendelser i 2005 sammenlignet<br />
med 2004. Stigningen er mest markant i Vest. I Centrum er der<br />
sket et fald.<br />
Tabel 1 15<br />
Tilkendelser ny lov, første<br />
4 måneder 2004<br />
Tilkendelser ny lov, første<br />
4 måneder 2005<br />
Vest 58 113<br />
Centrum 91 80<br />
Nord 112 118<br />
Syd 78 102<br />
I alt 339 413<br />
• I Syd gennemføres flere førtidspensionssager på det foreliggende grundlag<br />
(lov om social pension § 17, stk.1 – 2. og 3. led) 16 . Således er 12 % af<br />
sagerne i Syd behandlet på det foreliggende grundlag, mens det i Vest<br />
drejer sig om 7 %, i Nord om 4 % og i Centrum om 3 %. Samtidig giver<br />
Syd flere afslag end de øvrige centre. Århus Kommunes egne tal viser følgende<br />
for tilkendelser og afslag i 2004:<br />
15 Bemærk, at denne tabel også omfatter marts og april 2005, mens selve dataanalysen kun behandler<br />
sager, der senest er afsluttet 28/2 2005. Det skyldes, at DISCUS siden dataanalysen har<br />
modtaget nyere tal fra Århus Kommune.<br />
16 ”På det foreliggende grundlag” vil sige, at borgeren selv ønsker, at der tages stilling til førtidspension.<br />
I en sådan situation skal kommunen træffe afgørelse om førtidspensionsberettigelse på<br />
det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det vil sige, at der ikke skal indhentes yderligere dokumentation<br />
i sagen, og der skal ikke foretages en helhedsvurdering. Der gives oftest afslag i sager<br />
på det foreliggende grundlag, mens der næsten altid gives tilkendelse i sager, der behandles efter<br />
en helhedsvurdering – dvs. sager, hvor kommunen selv indstiller til en førtidspension.<br />
- 27 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Tabel 2<br />
Tilkendelser ny lov, hele 2004 Afslag ny lov, hele 2004<br />
Vest 95,0 % 5,0 %<br />
Centrum 99,0 % 1,0 %<br />
Nord 97,4 % 2,6 %<br />
Syd 89,4 % 10,6 %<br />
DISCUS A/S<br />
• Ud af de 1.391 afgørelser i perioden 1/1 2004 – 28/2 2005 er der givet<br />
55 afslag. I alt er der igangsat 91 sager på det foreliggende grundlag.<br />
• Ca. lige mange mænd og kvinder ansøger om førtidspension. De mandlige<br />
ansøgere er yngre end de kvindelige.<br />
• 40 % af ansøgerne er over 50 år.<br />
• 55 % har højst en grundskoleuddannelse. Uddannelsesniveauet er lavest i<br />
Vest, hvor 66 % højst har en grundskoleuddannelse 17 .<br />
• Ca. 10 % af ansøgerne til førtidspension er udenlandske statsborgere<br />
(8 % i Nord, 9 % i Syd, 11 % i Centrum, 13 % i Vest) 18 .<br />
• 45 % af ansøgerne havde kontanthjælp/starthjælp som indkomstgrundlag<br />
ved FØP-sagens begyndelse. 33 % modtog sygedagpenge. Igen adskiller<br />
Vest sig markant ved, at hele 63 % modtog kontanthjælp/starthjælp og<br />
kun 19 % sygedagpenge. Ansøgere, der modtog ledighedsydelse forud<br />
for ansøgningen, er steget fra 9 % i første kvartal 2004 til 14 % i de to<br />
første måneder af 2005.<br />
• 46 % af ansøgerne har ikke været i beskæftigelse i de seneste fem år.<br />
Hovedparten af de øvrige har været lønmodtagere på laveste indkomstniveau.<br />
• 41 % deltaget i arbejdsprøvning, 10 % i fleksjob, 26 % i andre erhvervsmodnende<br />
og afklarende aktiviteter. 23 % 19 af ansøgerne har ikke deltaget<br />
i foranstaltninger inden for de seneste fem år. Ser man nærmere på de<br />
ansøgere, der kommer fra kontanthjælp, har 15 % ikke deltaget i foranstaltninger<br />
inden for de seneste fem år. Ser man ligeledes nærmere den<br />
gruppe af ansøgere, der ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år,<br />
har 16 % ikke deltaget i foranstaltninger i ledighedsperioden.<br />
• De hyppigste samarbejdspartnere i afklaringen og dokumentationen af en<br />
førtidspensionssag er lægekonsulent og revalideringsinstitutioner.<br />
• I ressourceprofilen er der klart mest fokus på ”helbred” (94 % af sagerne)<br />
i forbindelse med vurderingen af en førtidspensionssag. ”Sociale kompe-<br />
17<br />
Til sammenligning har 25 % af alle borgere mellem 15 og 60 år i Århus kun en grundskoleuddannelse<br />
(tal fra Danmarks Statistik)<br />
18<br />
Dette tal siger dog ikke noget om antallet af borgere med anden etnisk baggrund end dansk,<br />
som har ansøgt om førtidspension, eftersom en del af disse er danske statsborgere. En analyse af<br />
de 60 tilfældigt udvalgte sager giver et markant anderledes billede. Se konklusioner og bilag 2.<br />
19<br />
Til sammenligning viser en særkørsel fra Ankestyrelsen, at der blandt 537 tilkendelser af førtidspension<br />
i Århus i 2003 efter ny lov er 29 %, som fik førtidspension uden forudgående arbejdsmarkedsrettede<br />
tiltag (DISCUS er ikke bekendt med, hvilke kriterier der er lagt til grund for vurderingen<br />
af, om der har fundet arbejdsmarkedsrettede tiltag sted).<br />
- 28 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
tencer” (35 %) og ”arbejdsmarkedserfaring” (32 %) kommer ind på anden-<br />
og tredjepladsen.<br />
• I 82 % af sagerne er der indhentet lægeerklæringer fra den praktiserende<br />
læge. I 79 % af sagerne er der indhentet erklæringer fra speciallæge eller<br />
sygehus. Kun i 3 % af sagerne er der ikke indhentet lægeerklæringer.<br />
• I 47 % af sagerne kan hoveddiagnosen placeres under overskriften psykiske<br />
lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser. Jo yngre ansøgerne er, jo<br />
hyppigere forekommer psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser<br />
som diagnose. Det er tilfældet hos 76 % af ansøgerne under 30 år.<br />
• 65 % af borgere, der kommer fra kontanthjælp/starthjælp har en hoveddiagnose<br />
under overskriften psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.<br />
7.2. Dataanalyse<br />
Dette afsnit behandler data fra alle de 1.391 sager, hvor Århus Kommune fra<br />
1. januar 2004 til og med 28. februar 2005 i Århus Kommune har tilkendt eller<br />
afslået førtidspension.<br />
Data stammer fra et spørgeskema fra Den Sociale Ankestyrelse, som sagsbehandlerne<br />
skal udfylde ved afslutningen af sagen. Skemaet fortæller ikke noget<br />
om afgørelsernes korrekthed og varierende kompleksitet. Derimod fortæller dataene,<br />
hvad der meget overordnet karakteriserer de borgere, som tilkendes førtidspension,<br />
og hvilke elementer, der har været inddraget i afgørelsen. Der er visse<br />
validitetsproblemer, fordi der kan være tvivl om forståelsen af en række af<br />
spørgsmålene i skemaet, jf. valideringsafsnittet.<br />
Antal sager<br />
Århus Kommune har i alt afgjort 1.391 FØP sager i perioden 1. januar 2004 til<br />
og med 28. februar 2005. 1.134 sager blev afgjort i 2004, mens 251 blev afgjort<br />
i januar-februar 2005. 20 Fordelingen på Arbejdsmarkedscentre er ligelig, jf.<br />
figuren nedenfor til venstre.<br />
Sættes fordelingen af førtidspensionssager i forhold til befolkningstallet, er den<br />
imidlertid ikke jævn, idet befolkningsgrundlaget ikke er ens for de fire centre.<br />
Centrenes befolkningsgrundlag fremgår af figuren nedenfor til højre. 21<br />
Befolkningsgrundlaget kan bruges til at udregne, hvilken andel afgørelserne har:<br />
1 % af befolkningen mellem 20-64 år i AMC Vest fik tilkendt førtidspension i<br />
perioden, mens det er tilfældet for 0,6-0,7 % i de øvrige områder. Senere i dette<br />
afsnit ses nærmere på indkomstgrundlagets betydning.<br />
20 For seks af sagerne er afgørelsestidspunktet ikke indtastet.<br />
21 Det skal bemærkes, at der er en overvægt af unge mellem 20-24 år i centrum.<br />
- 29 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Figur 1 - Fordelingen af afgørelser på<br />
AMC’er, 1. jan. 2004 – 28. febr. 2005<br />
Vest; 352<br />
ans; 25%<br />
Syd; 348<br />
ans; 25%<br />
Antal sager over tid<br />
Centrum;<br />
329 ans;<br />
24%<br />
Nord; 360<br />
ans; 26%<br />
DISCUS A/S<br />
Figur 2 – Fordelingen af borgere ml. 20 og 64 år<br />
i de fire områder<br />
Syd;<br />
46881;<br />
24%<br />
Ves t;<br />
36316;<br />
19%<br />
Nord ;<br />
55160;<br />
29%<br />
Som det fremgår af følgende tabel, er antallet af tilkendelser stigende i 2004.<br />
Antallet af tilkendelser falder lidt igen i 1. kvartal 2005, men hvis man sammenligner<br />
1. kvartal 2004 med 1. kvartal i 2005, er der sket en markant stigning i<br />
tilkendelser på 17 %. Antallet af tilkendelser er dog faldet i AMC Centrum, mens<br />
AMC Nord synes at have et stabilt antal tilkendelser i perioden 22 .<br />
Det er AMC Vest og AMC syd der tegner sig for stigningen fra 1. kvartal 2004 til<br />
1. kvartal 2005. I AMC Syd stiger antallet af tilkendelser fra 56 til 74 svarende<br />
til en stigning på 32 %, og i AMC Vest fra 50 til 88 tilkendelser svarende til en<br />
stigning på 76 %.<br />
Stigningen over hele perioden er mest markant i AMC Vest. Interviewene med<br />
sagsbehandlere i Vest bekræfter, at der er en stor tilvækst i førtidspensionssager.<br />
Tabel 3 – Fordelingen af førtidspensionstilkendelser efter ny lov<br />
Centrum Nord Syd Vest Total<br />
1. kvartal 2004<br />
20 % 22 % 16 % 14 % 18 %<br />
2. kvartal 2004 17 % 20 % 17 % 15 % 17 %<br />
3. kvartal 2004 22 % 16 % 22 % 19 % 20 %<br />
4. kvartal 2004 24 % 21 % 25 % 27 % 24 %<br />
1. kvartal 2005 18 % 21 % 21 % 25 % 21 %<br />
I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %<br />
22 Se også tabel 1 side 26, der viser udviklingen i de første 4 måneder af 2004 og 2005.<br />
Centrum;<br />
53458;<br />
28%<br />
- 30 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Hvad er baggrunden for påbegyndelsen af sagerne?<br />
Baggrunden for påbegyndelsen af sagerne er oftest en helhedsvurdering (88 %),<br />
hvor sagen behandles i forhold til alle muligheder, der findes for at yde hjælp<br />
efter den sociale lovgivning (pensionslovens § 17 stk. 1 (1.led)). Hos AMC Centrum<br />
er det tilfældet i 97 % af sagerne, mens det er tilfældet hos AMC Nord i 90<br />
%, hos AMC Syd i 88 % og AMC Vest i 79 % af sagerne. 23<br />
7 % af sagerne gennemføres på det foreliggende grundlag (pensionslovens § 17<br />
stk. 1 (2.-3. led)). Hos AMC Syd er det tilfældet i 12 % af sagerne, hos AMC<br />
Vest 7 %, AMC Nord 4 % og AMC centrum i 3 % af sagerne.<br />
AMC Nord og AMC Vest adskiller sig ved, at de er de eneste centre, der har påbegyndt<br />
sager uden, at borgeren har rettet henvendelse (pensions-lovens § 17<br />
stk. 2). Det gælder i henholdsvis 2 og 1 % af sagerne.<br />
Afgørelse<br />
Langt hovedparten af afgørelserne ender med en tilkendelse af førtidspension.<br />
Blot 55 sager er endt med afslag. Heraf er 20 ansøgere henvist til afprøvning, 6<br />
til andre erhvervsmodnende/afklarende aktiviteter, tre til fleksjob, to til revalidering<br />
med fast erhvervsplan og 17 med henvisning til andre foranstaltninger. Syv<br />
ansøgere er ikke henvist til en foranstaltning.<br />
91 sager blev igangsat på det foreliggende grundlag. Heraf blev 47 svarende til<br />
52 % afslået. 24 Syd tegner sig for 42 af sagerne på det foreliggende grundlag,<br />
hvoraf 27 svarende til 64 % fik afslag.<br />
Køn<br />
Omtrent lige mange kvinder og mænd har fået tilkendt førtidspension (hhv. 51<br />
og 49 %). Som det fremgår af følgende figur, har flere kvinder (55 %) end mænd<br />
(45 %) i AMC Nord fået tilkendt FØP. Århus Nord er dog det område, der i forvejen<br />
har en størst koncentration af kvinder. AMC Centrum har tilkendt lidt flere<br />
FØP’er til mænd, selv om der er lidt flere kvinder i området, mens AMC Vest har<br />
tilkendt lidt flere til mænd, svarende til andelen af befolkningen i området.<br />
23 Flere sagsbehandlere i AMC Nord og AMC Vest må efter alt at dømme have misforstået den<br />
fjerde svarmulighed, idet det i henholdsvis 4 og 13 % af sagerne er angivet, at der er tale om en<br />
genoptagelsessag efter § 20 stk.1 (2.led). Disse sager er yderst sjældne og der burde gå 3-5 år,<br />
inden de første genoptagelsessager efter den ny lov i 2003 bliver revurderet.<br />
24 De sidste otte afslagssager, der ikke er blevet afslået på det foreliggende grundlag, er indstillet<br />
på forskellig vis af Århus Kommune selv. Der er dog usikkerhed om validiteten i disse indtastninger.<br />
- 31 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Figur 3 - Ansøgeres køn fordelt på Arbejdsmarkedscentre<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
Alder<br />
51%<br />
49%<br />
55%<br />
45%<br />
52%<br />
48%<br />
51%<br />
49%<br />
51%<br />
49%<br />
Centrum Nord Syd Vest Total<br />
DISCUS A/S<br />
Som det ses i figuren nedenfor er 40 % af ansøgerne over 50 år, mens 48 % er<br />
mellem 31 og 50 år. Gruppen af 31-50 årige er størst i AMC Vest med en andel<br />
på 56 %, og mindst i AMC Nord (39 %).<br />
Figur 4 - Ansøgeres alder<br />
Under 30 år<br />
31-40 år<br />
41-50 år<br />
51-60 år<br />
Over 60 år<br />
4%<br />
12%<br />
19%<br />
29%<br />
36%<br />
0% 10% 20% 30% 40%<br />
Hvis vi ser på kønsfordelingen i forhold til aldersgrupper, gælder det, at jo yngre<br />
ansøgerne er, jo større er andelen af mænd. Således er 58 % af ansøgerne under<br />
30 år mænd, 48 % mellem 31 og 50, og 46 % over 51 mænd.<br />
Kvinde<br />
Mand<br />
- 32 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Uddannelsesniveau<br />
Uddannelsesniveauet er forholdsvist lavt blandt ansøgerne. 55 % har højst et<br />
grundskoleniveau25 , mens 29 % har en kortere videregående uddannelse. Blot 8<br />
% har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 26<br />
Hos AMC Vest har 66 % af ansøgerne højst et grundskoleniveau, mens det er<br />
tilfældet for omkring 50 % af ansøgerne hos de øvrige centre.<br />
Figur 5 - Ansøgeres uddannelsesbaggrund<br />
Grundskole<br />
Almengymnasial<br />
Erhvervsfaglig<br />
Kortere videregående<br />
Mellemlang videregående<br />
Bachelor<br />
Lang videregående<br />
1%<br />
0%<br />
3%<br />
5%<br />
7%<br />
29%<br />
55%<br />
0% 20% 40% 60%<br />
Hos de to store grupper – dem med grundskole og dem med kortere videregående<br />
uddannelse – er kønsfordelingen forskellig. 53 % med udelukkende grundskoleniveau<br />
er mænd, mens knap 50 % med kortere videregående uddannelse er<br />
mænd.<br />
Statsborgerskab<br />
Ansøgeres statsborgerskab fremgår af nedenstående figur. Det er uvist, hvor<br />
mange ansøgere med anden etnisk baggrund, der har et dansk statsborgerskab.<br />
Som forventet har flest ikke-danske statsborgere søgt førtidspension i AMC<br />
Vest.<br />
25 Det er ikke muligt at angive et lavere uddannelsesniveau end grundskole i DSA skemaet.<br />
26 Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik at 25 % af borgerne mellem 15 og 60 år i<br />
Århus Kommune har en grundskoleuddannelse, mens 5 % har en kortere videregående uddannelse.<br />
25 % har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Tallene er fra 2004.<br />
- 33 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Figur 6 - Ansøgeres statsborgerskab<br />
100%<br />
80%<br />
60%<br />
40%<br />
20%<br />
0%<br />
89%<br />
11%<br />
Indkomstgrundlag<br />
92% 91%<br />
8%<br />
9%<br />
87%<br />
Centrum Nord Syd Vest<br />
13%<br />
Dansk<br />
Andet<br />
DISCUS A/S<br />
Som det fremgår nedenfor har langt hovedparten enten haft kontanthjælp/ starthjælp<br />
(45 %) eller sygedagpenge (33 %) som indkomstgrundlag ved sagens påbegyndelse.<br />
Dernæst er en ud af ti ansøgere på ledighedsydelse ved sagens påbegyndelse.<br />
AMC Vest adskiller sig fra de øvrige centre ved, at 63 % af ansøgerne er på kontanthjælp<br />
eller starthjælp, mens blot 19 % er på sygedagpenge. AMC Nord adskiller<br />
sig ved, at 14 % er på ledighedsydelse. AMC Syd har den største andel på<br />
sygedagpenge (42 %).<br />
Tabel 4 - Ansøgeres indkomstgrundlag ved sagens påbegyndelse27 Centrum Nord Syd Vest Total<br />
Ingen indkomst 1 % 4 % 6 % 4 % 4 %<br />
Kontanthjælp/ starthjælp 44 % 34 % 39 % 63 % 45 %<br />
Sygedagpenge 39 % 32 % 42 % 19 % 33 %<br />
Ledighedsydelse 11 % 14 % 8 % 6 % 10 %<br />
Lønmodtager eller topleder 1 % 5 % 1 % 3 % 3 %<br />
Revalidering 1 % 4 % 0 % 1 % 2 %<br />
Fleksjob/ skånejob 1 % 3 % 0 % 1 % 1 %<br />
Efterløn el. overgangsydelse 1 % 0 % 1 % 1 % 1 %<br />
Arbejdsløshedsdagpenge 0 % 0 % 0 % 1 % 0 %<br />
Selvstændig eller medarbejdende<br />
ægtefælle 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %<br />
Barselsdagpenge 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %<br />
SU 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %<br />
27 Som det fremgår af tabellen, er der markante forskelle mellem de enkelte centre – fx har Vest en<br />
andel på 63%, hvor indkomstgrundlaget var kontanthjælp/starthjælp forud for påbegyndelse af sag<br />
om førtidspension, mens Nord kunne havde 34%. Denne forskel hænger sammen med forskelle i<br />
sammensætningen af befolkningen og forskelle i fordelingen af borgere på de respektive overførselsydelser.<br />
- 34 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Ydelse efter integrationslov 0 % 0 % 0 % 0 % 0 %<br />
Anden indkomst 0 % 4 % 2 % 1 % 2 %<br />
I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 %<br />
Andelen af ansøgere med ledighedsydelse som indkomstgrundlag er stigende fra<br />
9 % i 1. kvartal 2004 til 14 % i de to første måneder i 2005.<br />
64 % af kontanthjælpsmodtagerne har højst en grundskoleuddannelse, mens det<br />
er tilfældet for 36 % af ansøgerne på sygedagpenge og ledighedsydelse. Henholdsvis<br />
37 og 35 % af ansøgerne på sygedagpenge og ledighedsydelse har en<br />
kortere videregående uddannelse, mens det er tilfældet for 16 % af kontanthjælpsmodtagerne.<br />
Endvidere gælder, at jo yngre ansøgerne er, jo flere er på kontanthjælp ved sagens<br />
påbegyndelse.<br />
Tidligere beskæftigelse<br />
748 personer svarende til 54 % af ansøgerne har været i beskæftigelse inden for<br />
de seneste fem år. 28 AMC Vest adskiller sig ved, at der kun er tale om 43 %,<br />
mens AMC Nord har 64 % , der har været i beskæftigelse inden for de seneste<br />
fem år.<br />
AMC Nord har den største andel af ansøgere, der har været lønmodtagere på<br />
laveste niveau (39 %), mens AMC Syd har forholdsvis mange lønmodtagere på<br />
mellem niveau (25 %).<br />
Tabel 5 - Ansøgeres sidste stilling inden for de sidste 5 år<br />
Centrum<br />
Nord Syd Vest Total<br />
Lønmodtager (laveste niveau) 30 % 39 % 26 % 23 % 30 %<br />
Lønmodtager (ml. niveau) 17 % 16 % 25 % 13 % 18 %<br />
Lønmodtager (højeste niveau) 2 % 2 % 2 % 1 % 2 %<br />
Selvstændig 4 % 5 % 2 % 4 % 4 %<br />
Medhjælpende ægtefælle 1 % 1 % 0 % 1 % 1 %<br />
Topleder 0 % 0 % 0 % 1 % 0 %<br />
Andel i beskæftigelse 54 % 64 % 55 % 43 % 54 %<br />
Ingen beskæftigelse 46 % 36 % 45 % 57 % 46 %<br />
79 % af de ansøgere, der var i beskæftigelse inden for de sidste fem år, arbejdede<br />
på fuld tid, mens 21 % arbejdede på deltid. 55 % var ansat i en privat virksomhed<br />
og 45 % i en offentlig.<br />
AMC Vest adskiller sig ved, at 38 % arbejdede i en offentlig virksomhed og 62<br />
% i en privat.<br />
28 Der kan være usikkerhed om dette tals størrelse, jf. datavalideringsafsnittet.<br />
- 35 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
36 % af de ansøgere, der var i beskæftigelse inden for de sidste fem år, arbejdede<br />
inden for finansieringsvirksomhed og forretningsservice. 24 % inden for<br />
transportvirksomhed, post mv., 14 % inden for fremstillingsvirksomhed, og 11<br />
% inden for handel, hotel og restauration mv.<br />
Jo yngre ansøgerne er, jo færre har været i beskæftigelse inden for de sidste fem<br />
år.<br />
Tidligere deltagelse i foranstaltninger<br />
23 % af ansøgerne har ikke deltaget i foranstaltninger inden for de sidste fem år.<br />
Således har 76 % deltaget i én eller flere foranstaltninger. Flest har deltaget i<br />
arbejdsprøvning (41 %). Her adskiller AMC Centrum sig ved, at 32 % af ansøgerne<br />
har deltaget i arbejdsprøvning.<br />
10 % af ansøgerne har været i fleksjob, 9 % i optræning hos arbejdsgiver og 7<br />
% i uddannelse som foranstaltning. 12 % har deltaget i aktivering efter lov om<br />
aktiv socialpolitik eller arbejdsmarkedspolitik. 29 26 % har deltaget i andre erhvervsmodnende<br />
eller afklarende aktiviteter.<br />
Ser man nærmere på de ansøgere, der kommer fra kontanthjælp, har 15 % ikke<br />
deltaget i foranstaltninger inden for de seneste fem år. Ser man ligeledes nærmere<br />
den gruppe af ansøgere, der ikke har været i beskæftigelse de seneste fem år,<br />
har 16 % ikke deltaget i foranstaltninger i ledighedsperioden.<br />
Der er forskel på, hvorvidt ansøgerne har deltaget i foranstaltninger alt efter,<br />
hvilken aldersgruppe ansøgerne tilhører. Jo yngre personerne er, jo flere har deltaget<br />
i en eller flere foranstaltninger. Således har 84 % af ansøgerne under 30<br />
år, 82 % af ansøgerne mellem 31-50 år og 70 % af ansøgerne over 51 år deltaget<br />
i en eller flere foranstaltninger<br />
Der er ligeledes en forskel blandt kønnene. 79 % af kvinderne og 76 % af mændene<br />
har deltaget i en eller flere foranstaltninger<br />
Inddragelse af samarbejdspartnere<br />
Der inddrages næsten altid samarbejdspartnere i behandlingen af førtidspensionssager<br />
i Århus Kommune – forstået som afklaringen op til indstillingen. 30 Ofte<br />
er der tale om inddragelse af flere samarbejdspartnere. I 3 % af sagerne er der<br />
ikke inddraget samarbejdspartnere.<br />
Lægekonsulenten er den samarbejdspartner, der er inddraget mest (77 %). I<br />
AMC Centrum er lægekonsulenten inddraget i 92 % af sagerne, mens AMC Vest<br />
blot har inddraget lægekonsulenten i 63 % af tilfældene.<br />
Revalideringsinstitutionerne er inddraget næsthyppigst – i 40 % af sagerne,<br />
mens jobkonsulenter er inddraget i 21 % af sagerne. AMC Vest adskiller sig ved<br />
kun at have inddraget jobkonsulenter i 10 % af sagerne.<br />
29 Svarkategorien ”aktivering efter lov om aktiv beskæftigelsespolitik” findes ikke i skemaet.<br />
30 Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og forskellige opfattelser af, efter hvilket kriterium en<br />
samarbejdspartner er inddraget i FØP sagsbehandlingen, jf. valideringsafsnittet.<br />
- 36 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Virksomheder inddrages i 8 % af det samlede antal sager i de fire centre. I AMC<br />
Syd inddrages virksomhederne i 17 % af sagerne, mens det blot er tilfældet for 3<br />
% af sagerne hos AMC Vest. Det kan hænge sammen med, at der er flere kontanthjælpssager<br />
og færre sygedagpengesager, der ender med førtidspension i<br />
AMC Vest.<br />
Handicapkonsulenter inddrages i 5 % af sagerne – mest hyppigt i AMC Syd (10<br />
%). Uddannelsesorganisationer og faglige organisationer inddrages i henholdsvis<br />
3 og 2 % af sagerne. Regionale samarbejdspartnere, A-kasser og BST inddrages<br />
yderst sjældent, mens AF ikke er blevet inddraget i en eneste sag, selv om borgeren<br />
kan have været i afprøvning hos AF.<br />
Særligt inddragede elementer fra ressourceprofilen<br />
Helbred indgår som det væsentligste element i langt de fleste af sagerne (94 %),<br />
jf. følgende figur. Dernæst er der lagt særlig vægt på sociale kompetencer i 35 %<br />
af sagerne og arbejdsmarkedserfaring i 32 % af sagerne.<br />
Figur 7 - Særligt inddragede elementer fra ressourceprofilen<br />
Bolig og økonomi<br />
Interesser<br />
Sociale netværk<br />
Arbejdsrelevante ønsker<br />
Uddannelse<br />
Præstations forventninger<br />
Arbejdsidentitet<br />
Omstillingsevne<br />
Indlæringsevne<br />
Arbejdsmarkedserfaring<br />
Sociale kompetencer<br />
Helbred<br />
Lægeerklæringer<br />
1%<br />
2%<br />
6%<br />
12%<br />
17%<br />
19%<br />
21%<br />
22%<br />
24%<br />
32%<br />
35%<br />
0% 20% 40% 60% 80% 100%<br />
Antallet af lægeerklæringer, der er indhentet i forbindelse med behandlingen af<br />
sagen, varierer fra person til person og fra center til center. 31<br />
I 82 % af sagerne indhentes der en eller flere generelle helbreds-/ statuserklæringer<br />
fra praktiserende læge. Gennemsnittet af antal erklæringer per ansøger varierer<br />
fra center til center. AMC Centrum indhenter i gennemsnit 1,1 erklæringer,<br />
31 Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og forskellige opfattelser af, efter hvilket kriterium en<br />
erklæring tæller med i FØP sagsbehandlingen, herunder skelnen mellem læge- og speciallægeerklæring,<br />
jf. valideringsafsnittet.<br />
94%<br />
- 37 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
AMC Syd 1,4 erklæringer, AMC Vest 1,5 erklæringer og AMC Nord 1,6 erklæringer.<br />
I 79 % af sagerne indhentes erklæringer fra speciallæge eller sygehus. Her er der<br />
større variation mellem centrene i forhold til gennemsnittet af indhentede erklæringer<br />
per borger. AMC Centrum indhenter i gennemsnit 1,4 speciallægeerklæringer,<br />
AMC Vest 1,5, AMC Nord 2,0 og AMC Syd 2,1 erklæringer.<br />
Kun i 3 % af sagerne hentes der slet ingen lægeerklæringer. I 15 % af sagerne<br />
indhentes der kun erklæringer fra den praktiserende læge, mens der i 18 % af<br />
sagerne kun indhentes erklæringer fra speciallæge eller sygehus. I 63 % af sagerne<br />
indhentes der både erklæringer fra den praktiserende læge og fra speciallæge<br />
eller sygehus.<br />
Diagnose<br />
I 47 % af sagerne kan hoveddiagnosen placeres under hovedoverskriften psykisk<br />
lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser, jf. figuren nedenfor. 51 % kan placeres<br />
under fysiske sygdomme. De mest hyppige fysiske sygdomme kan placeres under<br />
sygdom i knogler, muskler og bindevæv (20 %) og sygdom i kredsløbsorganer<br />
(7 %).<br />
Hos AMC Centrum placeres ansøgerne i 54 % af sagerne under hovedoverskriften<br />
psykiske lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser, mens det er tilfældet for<br />
52 % i AMC Vest, 46 % i AMC Nord og 39 % i AMC Syd.<br />
Figur 8 - Ansøgeres hoveddiagnose<br />
24%<br />
7%<br />
20%<br />
2%<br />
47%<br />
Psykiske lidelser og<br />
adf.mæssige forstyrrelser<br />
Sygdom i knogler, muskler og<br />
bindevæv<br />
Sygdom i kredsløbsorg.<br />
Øvrige fysiske sygdomme<br />
Social indikation og øvrige<br />
diagnoser<br />
Sammenhæng mellem diagnose og alder<br />
Diagnoser, der placeres under psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser<br />
optræder hyppigere, jo yngre ansøgerne er. Det er tilfældet hos 76 % af ansøgerne<br />
under 30 år, 55 % af ansøgerne mellem 31 og 51 år og 33 % af ansøgerne<br />
over 51 år.<br />
- 38 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Diagnoser, der placeres under sygdomme i knogler, muskler og bindevæv forekommer<br />
hos 16 % af ansøgerne under 30 år, 19 % af ansøgerne mellem 31 og<br />
51 år og 25 % af ansøgerne over 51 år. Det er stort set kun ansøgere over 51<br />
år, der har en diagnose under overskriften sygdomme i kredsløbsorganer.<br />
Sammenhæng mellem diagnose og køn<br />
Der er flere kvinder (25 %) end mænd (15 %) der har en diagnose under sygdomme<br />
i knogler, muskler og bindevæv.<br />
Sammenhæng mellem diagnose og uddannelse<br />
Det er oftere ansøgere med højest en grunduddannelse (53 %) end med kortere<br />
videregående uddannelse (35 %), der har en diagnose under overskriften psykiske<br />
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser.<br />
Sammenhæng mellem diagnose og indkomstgrundlag<br />
65 % af ansøgerne på kontanthjælp eller starthjælp har en diagnose under overskriften<br />
psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, mens det er tilfældet<br />
blandt 33 % af ansøgerne på sygedagpenge og 44 % af ansøgerne på ledighedsydelse.<br />
Sammenhæng mellem diagnose og tidligere foranstaltning<br />
De ansøgere, der har fået stillet en diagnose under sygdom i kredsløbsorganer,<br />
har blot i 56 % af tilfældene været i en eller flere foranstaltninger inden for de<br />
sidste fem år. Henholdsvis 81 % ansøgerne med en diagnose under psykiske<br />
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser og 84 % af ansøgerne med en diagnose<br />
under sygdomme i knogler, muskler og bindevæv har været i en eller flere foranstaltninger.<br />
Sammenhæng mellem diagnose og antallet af erklæringer<br />
I 93 % af sagerne indhentes der en eller flere generelle helbreds-/ statuserklæringer<br />
fra praktiserende læger for at stille en diagnose vedr. sygdomme i knogler,<br />
muskler og bindevæv. Gennemsnittet er 1,7 erklæringer per ansøger. I forbindelse<br />
med sygdomme i kredsløbsorganer indhentes der erklæringer i 85 % af sagerne,<br />
hvor gennemsnittet er 1,5 per ansøger. Og i forbindelse med psykiske lidelser<br />
og adfærdsmæssige forstyrrelser indhentes der erklæringer i 76 % af sagerne,<br />
hvor gennemsnittet er 1,3 per ansøger.<br />
I 78 % af sagerne indhentes der en eller flere erklæringer fra speciallæge eller<br />
sygehus for at stille en diagnose under sygdomme i knogler, muskler og bindevæv.<br />
Gennemsnittet er 2,0 erklæringer per ansøger. I forbindelse med sygdomme<br />
i kredsløbsorganer indhentes der erklæringer i 80 % af sagerne, hvor gennemsnittet<br />
er 1,7 per ansøger. Og i forbindelse med psykiske lidelser og adfærdsmæssige<br />
forstyrrelser indhentes der erklæringer i 81 % af sagerne, hvor gennemsnittet<br />
er 1,8 per ansøger.<br />
7.3. Datavaliditet<br />
Dette afsnit gør rede for validiteten af de data, som sagsbehandlerne i Århus<br />
Kommune har indtastet til Den Sociale Ankestyrelse, og dermed grundlaget for<br />
den statistiske bearbejdning af alle 1.391 førtidspensionssager i Århus Kommu-<br />
- 39 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
ne. Afsnittet peger på en række forhold, som det er nødvendigt at tage højde for<br />
i vurderingen af statistikken på de 1.391 sager for perioden 1/1 2004 – 28/2<br />
2005.<br />
Der er tale om en totalundersøgelse, da sagsbehandlerne altid skal udfylde et<br />
spørgeskema fra Den Sociale Ankestyrelse for at kunne afslutte sagen og dermed<br />
tildele eller afslå pension til borgeren. Isoleret set sikrer dette forhold undersøgelsens<br />
resultater en meget høj validitet.<br />
Imidlertid kan der sås tvivl om forståelsen af en række spørgsmål i spørgeskemaet,<br />
og der er således fundet en række fejl og usikkerheder i indtastningen hos<br />
sagsbehandlerne. Derfor forringes validiteten af denne undersøgelse, hvilket der<br />
gøres rede for i det følgende.<br />
Sagsbehandlernes håndtering af spørgeskemaer<br />
Skemaet skal udfyldes for at kunne afslutte sagen. På baggrund af de kvalitative<br />
interview med sagsbehandlerne kan det konstateres, at udfyldningen af skemaet<br />
betragtes som sekundært i forhold til selve sagsbehandlingen, hvor sagsbehandlerne<br />
er meget omhyggelige med at opfylde de administrative og lovmæssige<br />
procedurer. Derfor har sagsbehandlerne ikke altid læst vejledningen til spørgeskemaet.<br />
Fra forvaltningen oplyses det, at alle centre har fået udsendt Ankestyrelsens<br />
vejledning, men at sagsbehandlerne ikke har fået hver sit eksemplar.<br />
De kvalitative interview giver endvidere et indtryk af, at det navnlig i overleveringssager<br />
anses for tidskrævende at udfylde spørgeskemaet, fordi sagsbehandleren<br />
skal finde svarene i sagsakterne. Det kan være svært i de tilfælde, hvor der<br />
ikke er angivet nøjagtige datoer og begrundelser i ressourceprofilen.<br />
Når der i spørgeskemaet f.eks. spørges om, ”Hvor mange lægeerklæringer har<br />
kommunen indhentet i forbindelse med behandlingen af ansøgers sag”, bør svaret<br />
formelt set ofte være 0, da erklæringer skal indhentes inden påbegyndelsen af<br />
sagen for at dokumentere, at alle afprøvnings- og behandlingsmuligheder er udtømte.<br />
I teknisk forstand påbegyndes en førtidspensionssag på indstillingstidspunktet<br />
(§ 18), hvor alle afprøvnings- og behandlingsmuligheder er udtømte.<br />
Mange sagsbehandlere ser dog i praksis påbegyndelsen af en førtidspensionssag<br />
på et tidligere tidspunkt – fx når det vurderes, at sagen sandsynligvis vil ende<br />
med en førtidspension, men hvor der stadig skal indhentes dokumentation, og<br />
eksempelvis gennemføres en arbejdsprøvning. Således er der ikke altid en klar<br />
skillelinje for, hvornår en førtidspensionssag i realiteten påbegyndes. I vejledningen<br />
til spørgeskemaet fremgår det, at påbegyndelsen af en sag sker ved indstillingen<br />
(§ 18). Men det fremgår af besvarelsen af skemaet, at det ikke er den<br />
bevidsthed, alle sagsbehandlere har.<br />
- 40 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Problemer med enkelte spørgsmål<br />
Spørgsmål i DSA skema Validitetsproblemer<br />
Spørgsmål 8. Hvilke indkomster havde<br />
ansøger på tidspunktet for sagens<br />
begyndelse?<br />
Spørgsmål 11. Hvilken uddannelse<br />
har ansøger?<br />
Spørgsmål 13a. Har ansøger inden<br />
for de sidste 5 år været i beskæftigelse<br />
som selvstændig, medhjælpende<br />
ægtefælle eller lønmodtager<br />
samt<br />
Spørgsmål 15.a Hvad var ansøgers<br />
sidste stilling i hovederhverv inden<br />
for de sidste 5 år<br />
Spørgsmål 18. Hvilke samarbejdspartnere<br />
har bidraget til grundlaget<br />
for afgørelsen om førtidspension?<br />
Spørgsmål 19. Hvilke elementer af<br />
ressourceprofilen har kommunen lagt<br />
særlig vægt på ved beskrivelsen af<br />
arbejdsevnen?<br />
Spørgsmål 20. Hvor mange lægeerklæringer<br />
har kommunen indhentet i<br />
forbindelse med behandlingen af ansøgers<br />
sag?<br />
DISCUS A/S<br />
Spørgsmålsformuleringen ligger op til, at ansøger<br />
kan have flere indkomster på en gang. En sagsbehandler<br />
har f.eks. sat kryds både i ledighedsydelse<br />
og kontanthjælp, selv om det ikke burde<br />
kunne lade sig gøre.<br />
Laveste uddannelsesniveau, sagsbehandler kan<br />
udfylde, er grundskole. Imidlertid har et uvist<br />
antal ansøgere ikke engang en grundskoleuddannelse,<br />
f.eks. analfabeter fra tredjelande og evnesvage.<br />
Hvis man svarer nej i spørgsmål 13.a skal man<br />
gå til spørgsmål 16. Da der ikke er en låsefunktion<br />
i det elektroniske skema, kan sagsbehandlere<br />
komme til at udfylde spørgsmål 13b, 14 og 15<br />
alligevel.<br />
I 121 tilfælde har sagsbehandleren svaret nej i<br />
spørgsmål 13a og alligevel udfyldt spørgsmål 15.<br />
F.eks. har en sagsbehandler ikke set, at der også<br />
står lønmodtager i spørgsmål 13.a. En anden har<br />
ikke set, at der står ”inden for de sidste 5 år” i<br />
spørgsmål 17b. En tredje har fejlagtigt svaret nej<br />
i spørgsmål 13a, og derpå helt korrekt angivet<br />
et tidspunkt i spm. 13b.<br />
Konklusionen er, at der givetvis er for få, der<br />
har svaret ja i spørgsmål 13. Det anbefales,<br />
at der indsættes en låsefunktion i det elektroniske<br />
skema, så man ikke kan svare divergerende.<br />
I øvrigt har forvaltningen mulighed<br />
for løbende at validere udfyldningen ved<br />
at tjekke overensstemmelsen mellem<br />
spørgsmål 13a og 15a.<br />
Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og<br />
forskellige opfattelser af, efter hvilket kriterium<br />
en samarbejdspartner er inddraget i FØP sagsbehandlingen.<br />
Er det blot gennem indhentning af<br />
lægeattester eller revalideringsudtalelser eller<br />
skal der have været et møde?<br />
Kan være svær at udfylde, når sagsbehandlere<br />
har fået overleveret en sag.<br />
Blandt sagsbehandlerne kan der være tvivl og forskellige<br />
opfattelser af, efter hvilket kriterium en erklæring<br />
tæller med i FØP sagsbehandlingen, herunder skelnen<br />
mellem læge- og speciallægeerklæring:<br />
Hvor er snitfladen i sagsbehandlingen? I princippet<br />
skal der påføres 0, fordi alle dokumenter<br />
typisk indsamles, inden sagen påbegyndes (§<br />
18), hvor alle afprøvnings- og behandlings-<br />
- 41 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Spørgsmål 21. Hvad er ansøgers<br />
hoveddiagnose<br />
Spørgsmål 25. Hvad er baggrunden<br />
for påbegyndelsen af førtidspensionssagen?<br />
1. Nytilkendelse efter pensionslovens<br />
§ 17 stk. 1 (1.led)<br />
2. Nytilkendelse efter pensionslovens<br />
§ 17 stk. 1 (2.-3.led)<br />
3. Nytilkendelse efter pensionslovens<br />
§ 17 stk. 2<br />
4. Ny vurdering efter § 20 stk. 1<br />
(2.led)<br />
Spørgsmål 32. Hvorledes blev afgørelsen<br />
truffet?<br />
1. Ved møde i kommunen, eller<br />
2. Ved bemyndiget person uden<br />
møde<br />
DISCUS A/S<br />
muligheder er udtømte.<br />
En sagsbehandler spørger om, hvor brug af psykolog<br />
skal afkrydses? Vedkommende skriver det<br />
under ”speciallæge eller sygehus”<br />
Før var det sociallægen, der skulle indberette<br />
dette. I nogle sager kan sagsbehandlerne bruge<br />
lang tid på at finde den rette diagnose. I det<br />
elektroniske skema skal de bladre i en meget<br />
lang alfabetisk liste, men forbogstavet i diagnosen<br />
kan forekomme midt i en sætning, som altså<br />
ikke starter med diagnosens forbogstav.<br />
Flere sagsbehandlere i AMC Nord og AMC Vest<br />
må efter alt at dømme have misforstået den<br />
fjerde svarmulighed, idet det i henholdsvis 4 og<br />
13 % af sagerne, er angivet, at der er tale om en<br />
genoptagelsessag efter § 20 stk. 1 (2.led). Disse<br />
sager er yderst sjældne og der burde gå 3-5 år<br />
inden de første genoptagelsessager efter den ny<br />
lov i 2003 bliver revurderet.<br />
En sagsbehandler har fejlagtigt svaret ”Ny vurdering<br />
efter § 20 stk. 1 (2.led)”, fordi hun ledte<br />
efter § 20 stk. 1 (1.led) som svarmulighed. 1.<br />
led er på det tidspunkt, hvor kommunen træffer<br />
afgørelsen, når det efter en samlet faglig vurdering<br />
er dokumenteret, at personen ikke er selvforsørgende.<br />
Hun peger på, at dette burde være<br />
den rigtige svarmulighed i stedet for § 17, stk.<br />
1.<br />
Der er forskellige forståelser af spørgsmålet,<br />
navnlig blandt de ”generalist-sagsbehandlere”,<br />
der har ansvaret for det samlede sagsforløb. I de<br />
følgende præsenteres de forskellige fortolkninger,<br />
hvor langt de fleste peger på a):<br />
a) 1= teammøde/ tvivlsmøder med flere<br />
deltagere<br />
2 = afgørelse hos ledelsen (den bemyndigede<br />
person), dvs. uden møde<br />
b) 1 = Møde sammen med borgeren<br />
2 = Når borgeren er repræsenteret ved<br />
en bemyndiget person<br />
c) 1 = Inddragelse af forvaltningen<br />
2 = Afdelingsleder alene<br />
- 42 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
8. Case-eksempler på tilkendelse eller afslag<br />
på førtidspension<br />
Dette afsnit består af 9 korte beskrivelser af borgere, hvoraf de 7 er blevet tilkendt<br />
førtidspension efter den nye pensionslov, og de 2 har fået afslag, fordi<br />
forvaltningen vurderede at de ikke var berettigede.<br />
Beskrivelserne tager udgangspunkt i konkrete borgere, men af hensyn til anonymiteten<br />
er enkelte informationer ændret. Intentionen med beskrivelserne er at<br />
give ikke-sagsbehandlere et lille indtryk af nogle af de borger-profiler, som vurderes<br />
med henblik på tildeling eller afslag på førtidspension.<br />
Borger-case 1:<br />
Manden er ca. 50 år og er fraskilt. Han er alkoholiker og har været det i mange<br />
år. Han har en faglært uddannelse tilbage fra 70erne, men har næsten ikke brugt<br />
sin uddannelse. Han har haft mange ufaglærte job, men er flere gange blevet<br />
fyret på grund af alkoholmisbruget. Kommunen har uden held forsøgt at revalidere<br />
ham til et nyt arbejdsområde. Han har været ledig i mange år – siden midt i<br />
90erne på kontanthjælp. De senere år har han kun deltaget i kortvarig aktivering.<br />
Ellers har han gået passiv. Systematisk og længerevarende alkoholbehandling har<br />
ikke været forsøgt.<br />
En ny sagsbehandler overtager sagen i 2003 efter en henvendelse fra sygehuset,<br />
hvor man i forbindelse med en indlæggelse konstaterer, at manden efterhånden<br />
har udviklet omfattende organiske lidelser som en følge af alkoholmisbruget, herunder<br />
udtalte demenssymptomer og hjerneskade. Sagsbehandleren indhenter<br />
lægelige oplysninger. I ressourceprofilen vurderes det, at mandens arbejdsevne er<br />
varigt nedsat, og at fleksjob heller ikke er en realistisk mulighed, selv om manden<br />
evt. kunne komme ud af sit misbrug. Dertil er hjerneskaderne for store og den<br />
generelle helbredssituation for dårlig. Manden tildeles førtidspension.<br />
Borger-case 2:<br />
Manden er ca. 40 år. Han kom til Danmark for 10 år siden som flygtning. Både<br />
han og hans kone har været på kontanthjælp i al den tid de har været i Danmark.<br />
Han har gået på sprogskole i flere omgange i midten af 90erne, men taler et meget<br />
dårligt dansk. Manden lider af posttraumatisk belastningsreaktion og kronisk<br />
belastningssyndrom (PTSD) samt tinnitus mv. I en periode på halvandet år er han<br />
forsøgt revalideret på RCF (Revalideringscenter for Flygtninge), i første omgang<br />
med henblik på selvforsørgelse. Derudover har han været på en almindelig amtslig<br />
revalideringsinstitution samt deltaget i flere andre aktiveringstiltag. Manden<br />
har store indlæringsmæssige problemer/blokeringer som følge af sin lidelse. Disse<br />
blokeringer er forsøgt behandlet men uden held.<br />
I de seneste 2-3 år har manden modtaget passiv kontanthjælp, fordi man efterhånden<br />
ikke kunne se et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Dette blev understøttet<br />
af lægelige udtalelser om, at behandlingsmulighederne var meget små, og at<br />
arbejdsprøvning eller andre tiltag kunne forværre mandens lidelse. I 2003-04 er<br />
mandens tilstand så dårlig, at sagsbehandleren vurderer, at der er grundlag for at<br />
rejse en førtidspensionssag.<br />
Manden tilkendes førtidspension.<br />
- 43 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Borger-case 3:<br />
Kvinden er midt i 30erne. Hun er enlig. Hun har et barn, som er anbragt i familiepleje.<br />
Hun er ufaglært og har modtaget kontanthjælp i en længere årrække. Hendes<br />
egen opvækst har været præget af store omsorgssvigt. Hun lider af social<br />
fobi og har store problemer med socialt samvær med andre mennesker. Desuden<br />
er hun svært overvægtig. Forvaltningen har igennem årene forsøgt mange revalideringstiltag<br />
uden held. Flere kortere eller længere uddannelsesforløb er afbrudt<br />
på grund af depressioner. Men der har også været lange perioder, hvor kvinden<br />
udelukkende har modtaget passiv kontanthjælp. Kvinden er bange for at komme<br />
på en arbejdsplads. Hun er i det hele taget bange for omgang med andre mennesker.<br />
Hun har i perioder været tilknyttet Psykiatrisk Hospital. Psykologudtalelser<br />
vurderer, at et behandlingsforløb vil være meget langvarigt, og at det er tvivlsomt,<br />
om der kan opnås afgørende personlighedsforandringer.<br />
Kvinden tildeles førtidspension, selv om sagsbehandleren og forvaltningen så vidt<br />
muligt vil forsøge at revalidere borgere, der er så unge som den pågældende.<br />
Men man vurderer, at der ikke er muligheder for hverken ordinært arbejde eller<br />
fleksjob – selv ikke med et længerevarende behandlings- eller revalideringsforløb.<br />
Borger-case 4:<br />
Kvinden er i slutningerne af 50erne. Hun er enke. Hun har en grundskoleuddannelse.<br />
Hun har arbejdet i mange år i butik, men hun har ikke været i beskæftigelse<br />
de seneste 5 år. Forud for førtidspensionen modtog hun sygedagpenge.<br />
I forbindelse med hendes mands sygdom havde hun plejeorlov. Efter mandens<br />
død var hun selv sygemeldt i flere år med psykiske problemer og en ryglidelse.<br />
Da hun bliver raskmeldt i 2000, deltager hun i praktik i 4 måneder, men det fører<br />
ikke til beskæftigelse. Hun sygemeldes igen i 2001 på grund af kræft – denne<br />
gang i to år. Herefter bliver hun raskmeldt til a-kassen, men sygemeldes endnu<br />
engang kort tid efter. Hun gennemgår en operation, hvor en svulst fjernes. Men<br />
de fysiske følgevirkninger af kræften og operationen – herunder mulighederne for<br />
at indgå i et normalt socialt liv – er så omfattende, at kvindens arbejdsevne vurderes<br />
at være meget nedsat. Samtidig fremgår det af lægeerklæringerne i sagen,<br />
at tilstanden er stationær, og at yderligere behandling er umulig.<br />
Forvaltningen bruger lang tid på at undersøge, hvorvidt der er mulighed for revalidering<br />
eller eventuelt et fleksjob. Men på grund af sygdomsudviklingen – dokumenteret<br />
gennem i alt 6 lægeerklæringer, her af 4 fra egen læge og 2 fra hospitalet<br />
– vurderer man, at kvinden entydigt er berettiget til førtidspension.<br />
Hun tildeles derfor førtidspension – alene med henvisning til den helbredsmæssige<br />
situation.<br />
Borger-case 5:<br />
Kvinden er midt i 50erne. Hun er gift, og ægtefællen er i arbejde. Hun har selv en<br />
erhvervsfaglig uddannelse og har arbejdet i mange år i detailhandlen. For 7-8 år<br />
siden opsiges hun på grund af sygdom. Hun går ledig i en periode, men sygemeldes<br />
igen fra a-kasse med diagnosen fibromyalgi. Forvaltningen henviser hende til<br />
revalideringsforløb i flere omgange og senere hen til psykologsamtaler, fysioterapi<br />
m.v. Hun er i en periode også henvist til Sociallægeinstitutionen (Reva SI) med<br />
henblik på en lægelig/psykologisk afklaring.<br />
I 2002 deltager hun i et afprøvningsforløb for at vurdere arbejdsevnen.<br />
- 44 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Af lægepapirerne i sagen fremgår det, at kvindens sygdomsproblemer er begyndt<br />
en del år før, hun faktisk fyres i 1997. Symptomerne er bl.a. følelsesforstyrrelser,<br />
”snurren”, gigtsmerter m.v. Senere tilstøder egentlig slidgift, discusprolaps,<br />
forandringer i hjernen, som medfører balanceproblemer (men usikkerhed om diagnosen)<br />
mv.<br />
Hun modtager sygedagpenge i en meget lang periode – fra 1999 til 2004 – hvor<br />
flere og flere komplikationer støder til, og hvor forvaltningen både forsøger at<br />
afklare sagen samt at finde de rette behandlings- og/eller revalideringstilbud til<br />
kvinden.<br />
I alt foreligger der 10 speciallægeerklæringer og 2 erklæringer fra egen læge, før<br />
forvaltningen beslutter at indstille til førtidspension.<br />
Kvinden tildeles førtidspension på grundlag af hoveddiagnosen fibromyalgi. Men<br />
neurologiske skader spiller også ind. I dag gives der meget sjældent førtidspension<br />
alene på grundlag af fibromyalgi.<br />
Borger-case 6:<br />
Der er tale om en yngre kvinde, der kom til landet for ca. 10 år siden fra et mellemøstligt<br />
land for at blive gift. Hun blev imidlertid skilt efter kort tid, fordi manden<br />
var voldelig. Nu lever hun alene med et barn. Hun lider af panikangst og andre<br />
angstanfald samt depression og kronisk belastningssyndrom. Hun har haft en<br />
meget kortvarig, ufaglært ansættelse i Danmark, men den blev afbrudt på grund<br />
af sproglige problemer.<br />
Hun har deltaget i sprogskoleforløb i flere omgange; men forløbene er altid blevet<br />
afbrudt i utide på grund af sygdom. Det vurderes, at hun allerede var psykisk syg<br />
ved ankomsten til Danmark. Hun har i en årrække været tilknyttet lokalpsykiatrien,<br />
der har forsøgt at hjælpe hende med at blive en god mor for sit barn. Der<br />
foreligger et større antal lægeerklæringer og udtalelser fra speciallæger i hendes<br />
sag. Nogle af dem peger på skizofreni.<br />
Kvindens arbejdsevne er meget nedsat på grund af sygdommen(e). Desuden<br />
vanskeliggøres en eventuel revalidering af, at kvinden overhovedet ikke har et<br />
arbejdsmarkedsperspektiv, endsige en fornemmelse af, hvad det vil sige at være<br />
på det danske arbejdsmarked. Derfor er fleksjob heller ikke en realistisk mulighed.<br />
Kvinden tildeles førtidspension.<br />
Borger-case 7:<br />
Manden er i 40erne. Han kom til Danmark som flygtning for næsten 20 år siden.<br />
Han er gift og har 3 børn. Ægtefællen er på kontanthjælp. Manden har kun en<br />
grundskoleuddannelse. Han har sammenlagt haft 1 års ordinært arbejde i Danmark;<br />
derudover har han været i støttet beskæftigelse og aktivering i flere perioder.<br />
Han har modtaget arbejdsløshedsdagpenge i en årrække, men faldt ud af<br />
dagpenge-systemet på grund af varighed. Siden 2000 har han modtaget kontanthjælp.<br />
De seneste 3-4 år har der ikke været beskæftigelsesfremmende foranstaltninger<br />
og/eller forsøg på revalidering. Manden har et stort alkoholforbrug,<br />
men er ikke diagnosticeret alkoholiker. Han lider af kronisk PTSD. Han har koncentrationsproblemer<br />
og indlæringsvanskeligheder. Hans hukommelse er meget<br />
dårlig. Han er præget af traumer og forskellige fysiske skader fra deltagelse i krig<br />
i sit hjemland.<br />
- 45 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Manden har som nævnt modtaget arbejdsløshedsdagpenge i mange år. Men der<br />
er ikke foretaget nogen rådighedsvurdering, selv om det er forvaltningens vurdering,<br />
at mandens sygdomssymptomer rækker mange år tilbage.<br />
Manden tildeles førtidspension på grundlag af den samlede arbejdsevnenedsættelse<br />
snarere end på grund af en enkeltstående diagnose.<br />
Borger-case 8:<br />
Manden er ca. 40 år. Han er ufaglært og skilt. Han har to børn, som han ikke har<br />
meget samkvem med. Han har modtaget kontanthjælp i en lang årrække. Han har<br />
i mange år haft et skadeligt brug af alkohol. Derudover vurderes han at have en<br />
dyssocial personlighedsstruktur samt PTSD.<br />
Manden har haft få, korterevarende ansættelsesforhold, siden han forlod folkeskolen<br />
i utide. Flere ansættelsesforhold og aktiveringer er blevet afbrudt, fordi<br />
manden har et meget iltert temperament og er konfliktudløsende.<br />
I 90erne bor han i en anden kommune. Han flytter tilbage til Århus omkring år<br />
2000. Her forsøger man med social aktivering, ligesom manden visiteres til fobiskole.<br />
Manden tilknyttes for et par år siden et projekt i forvaltningen, hvor man<br />
vurderer, at fleksjob måske kan være en mulighed i forlængelse af en psykosocial<br />
indsats samt alkohol- og motivationsbehandling. Manden har imidlertid ikke selv<br />
interesse for at komme på arbejdsmarkedet. Han har meget vanskeligt ved at<br />
begå sig i sociale sammenhænge. Geråder tit ud i konflikter. Er bl.a. blevet stukket<br />
ned med en kniv i forbindelse med en relativ nylig konflikt. Han frygter at<br />
komme i behandling for sit store alkoholmisbrug.<br />
Førtidspensionssagen rejses på det foreliggende grundlag, fordi manden selv ønsker<br />
det. Der gives afslag på førtidspension, fordi forvaltningen vurderer, at arbejdsevnen<br />
ikke er nedsat i tilstrækkelig grad. I afslaget henvises til andre foranstaltninger.<br />
Konkret vil det sige, at forvaltningen mener, at manden skal i alkoholbehandling,<br />
og at der derefter skal forsøges fornyet revalidering. Mandens<br />
relativt unge alder samt dét forhold, at han ikke har været i arbejdsprøvning indgår<br />
også i argumentationen for afslaget.<br />
Borger-case 9:<br />
Kvinden er i 30erne. Hun er fraskilt og har to børn. Hun har ikke været i beskæftigelse<br />
i en årrække og har modtaget kontanthjælp. Hun har ikke deltaget i kommunale<br />
foranstaltninger de seneste 5 år. Hun har i 80erne og til midt i 90erne<br />
haft en række ufaglærte job.<br />
Kvinden blev udsat for et voldeligt overfald for mange år siden. Det har siden<br />
”forfulgt” hende i form af en række forskellige sygdomme og symptomer: lammelser,<br />
nakke- og rygproblemer, epilepsi, generelle smerter, kuldefornemmelser<br />
m.v. Hoveddiagnosen er skæv ryg. Kvinden har været fritaget fra aktivering i en<br />
årrække på grund af overfaldet.<br />
Kvinden har tidligere deltaget i et meget kortvarigt revalideringsforløb for en del<br />
år siden, der blev afbrudt efter få dage på grund af sygdom. Siden da er der ikke<br />
sket forsøg på revalidering.<br />
Hendes egen læge vurderer, at behandlingsmulighederne er udtømte, og at arbejdsevnen<br />
er under 1/3.<br />
Den vurdering er forvaltningen ikke enig i. Man mener, at der er behov for en<br />
grundigere afprøvning af kvindens arbejdsevne, og at der er en psykisk dimensi-<br />
- 46 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
on i hendes helbredssituation, som ikke er tilstrækkeligt medreflekteret i den foreliggende<br />
dokumentation.<br />
Sagen rejses – efter ønske fra borgeren – på det foreliggende grundlag. Kommunen<br />
giver afslag med henvisning til andre erhvervsmodnende/afklarende foranstaltninger.<br />
- 47 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
9. Bevægelser i overførselsindkomster<br />
DISCUS A/S<br />
DISCUS har sideløbende med nærværende undersøgelse af førtidspensionsområdet<br />
udarbejdet et notat til Århus Byråd vedrørende aktuelle udfordringer på<br />
fleksjobområdet. I den forbindelse er der i samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen<br />
lavet en overordnet kortlægning af udviklingen i udgifter til overførselsindkomster<br />
i perioden 1998-2004.<br />
Udviklingen er illustreret i en række ’lagkage-modeller’ (nedenfor), der viser bruttoudgifter<br />
inden for de væsentligste områder.<br />
Overordnet set viser udgiftsmodellerne, at der er en række sammenhænge mellem<br />
udviklingen i udgifter til de forskellige overførselsindkomstsområder. Sådanne<br />
sammenhænge er resultaterne af forskellige politiske og administrative indsatsområder,<br />
lovændringer og ikke mindst den generelle samfundsudvikling (økonomisk<br />
udvikling, arbejdsløshed etc.)<br />
Disse sammenhænge omtales også ofte som ”bule-ud-bule-ind” effekter. Det vil<br />
sige, at en indsats eller opstramning på ét område giver en reduktion i udgifter til<br />
netop dette område. Men der er en stor risiko for, at det samtidig medfører en<br />
forøgelse af udgifterne på et andet område.<br />
I forhold til undersøgelsen af førtidspension er det mest relevant at se på sammenhængene<br />
mellem udgifter til kontanthjælp/revalidering og udgifter til førtidspension.<br />
Der er sket en kraftig reduktion i kontanthjælpens/revalideringens procentvise<br />
andel af udgifterne 42 % i 1999 til 30 % i 2004. Det er der mange<br />
grunde til. En af dem er, at der er sket en ”oprydning” i kontanthjælpssagerne i<br />
form af en afklaring af borgeres arbejdsevne med deraf følgende indsats. Kontanthjælpsmodtagerne<br />
er naturligvis ”gået” mange steder hen. Nogle er blevet<br />
selvforsørgende, ofte via aktivering eller revalidering, nogle er påbegyndt uddannelser<br />
osv.<br />
En del er overgået til andre former for overførselsindkomster, herunder førtidspension.<br />
Ifølge en dataanalyse udarbejdet af Deloitte for Århus Kommune i februar<br />
2005 bevægede 3,6% af kontanthjælpsmodtagerne sig fra kontanthjælp til<br />
førtidspension i 2003.<br />
Samtidig viser nærværende undersøgelse af afgørelser vedrørende førtidspension,<br />
at 45% af borgerne, der tilkendtes førtidspension i perioden 1. januar 2004 –<br />
28. februar 2005, kom fra kontanthjælp.<br />
Udgifterne til førtidspension (både gammel lov og ny lov) svinger i perioden. Fra<br />
at være 40% i 1998 falder de til 35% i 2001 og stiger til 37% i 2004.<br />
Samlet set er der sket et markant fald fra 1998 til 2004 i den andel af de samlede<br />
udgifter, som kontanthjælp/revalidering og førtidspension udgør. Et fald fra<br />
78% i 1998 til 67% i 2005<br />
Man kan også anskue det fra en anden vinkel. Man kan se på, hvor stor en del af<br />
udgifterne der går til de såkaldte varige ydelser. Ovennævnte bevægelse fra kontanthjælp<br />
til førtidspension er en bevægelse fra en midlertidig til en varig ydelse.<br />
De varige ydelser er først og fremmest førtidspension og løntilskud til fleks- og<br />
skånejob. Udgifterne til førtidspension og løntilskud til fleks- og skånejob har<br />
udviklet sig fra 41 % i 1998 til 46 % i 2004. Det betyder, at der er en forholds-<br />
- 48 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
vis permanent forsørgelsesforpligtigelse over for flere borgere. Det betyder også,<br />
at flere borgere har en mere permanent afklaring af forsørgelsesgrundlaget, end<br />
tilfældet var tidligere. Færre hænger, så at sige, fast i systemet.<br />
Fordelingen af udgifter til overførselsindkomster (brutto)<br />
1998<br />
6%<br />
12% 1% 3%<br />
40%<br />
38%<br />
Udgifter i alt (1000 kr.)<br />
3.606.587 kr. (faste priser)<br />
2001<br />
4%<br />
3%<br />
12%<br />
7%<br />
35%<br />
39%<br />
Udgifter i alt (1000 kr.)<br />
4.112.770 kr. (faste priser)<br />
2004<br />
14%<br />
4%<br />
9% 6%<br />
37%<br />
Udgifter i alt (1000 kr.)<br />
4.262.435 kr. (faste priser)<br />
30%<br />
1999<br />
6%<br />
11% 1%3%<br />
37%<br />
2002<br />
12%<br />
7%<br />
3.825.591 kr.<br />
5% 4%<br />
36%<br />
4.122.536 kr.<br />
42%<br />
36%<br />
Kontanthjælp og revalidering<br />
Førtidspension<br />
Aktivering<br />
Sygedagpenge<br />
2000<br />
2%<br />
4%<br />
11%<br />
6%<br />
2003<br />
12%<br />
6%<br />
Løntilskud mv. til personer i fleksjob og skånejob<br />
35%<br />
3.980.983 kr.<br />
6% 4%<br />
38%<br />
4.238.118 kr.<br />
Udgift til revalidering, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og<br />
samværdstilbud og beskæftigelsesordninger<br />
42%<br />
34%<br />
- 49 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
Bilag 1: Århus Kommunes organisering af<br />
arbejdet med førtidspension<br />
DISCUS A/S<br />
I Århus Kommune foregår sagsbehandlingen af førtidspensionssager decentralt<br />
på hvert af fire arbejdsmarkedscentre. Der er mange fællestræk i sagsbehandlingen,<br />
som er forudsat i lovgivningen og i de centrale sagsprocedurer, som kommunen<br />
(Faglig Service) har beskrevet. Den konkrete organisering af indsatsen<br />
varierer imidlertid på en række områder fra center til center. Forskellene i organisering<br />
hænger sammen med forskellige vægtninger af, hvorvidt sagsbehandling<br />
af FØP-sager kræver en særlig specialistviden. Eller hvorvidt vurderingen af tilkendelse<br />
af førtidspension kan/bør indgå som en del af en helhedsorienteret<br />
sagsbehandling, hvor sagsbehandleren følger en sag ”til dørs”.<br />
I det følgende beskrives og kommenteres kort de forskellige organiseringer på de<br />
fire arbejdsmarkedscentre samt baggrunden for, at man har valgt netop denne<br />
organisering.<br />
Det skal understreges, at organiseringen af førtidspensions-sagsbehandling –<br />
ligesom alle andre ressortområder i Arbejdsmarkedsafdelingen – løbende er blevet<br />
justeret over årene. Der er sket mange store og små ændringer, enten på<br />
grund af ny lovgivning, på grund af kommunal omorganisering og/eller af ressourcemæssige<br />
grunde. Derfor skal beskrivelsen af organiseringen på de fire<br />
centre kun opfattes som et øjebliksbillede, der utvivlsomt vil ændre sig i de<br />
kommende år. Ikke mindst den 1. januar 2007 i forbindelse med den nye struktur<br />
på beskæftigelsesområdet, der vil indbefatte en grundlæggende adskillelse af den<br />
beskæftigelsesrettede indsats og administrationen af ydelser til borgerne.<br />
Før vi beskriver den specifikke organisering af FØP-sagsbehandlingen på de fire<br />
centre, redegøres for en række generelle træk ved FØP-sagsbehandlingen, som er<br />
vigtig for forståelsen af de fire centres organisering.<br />
Behandling af sager om førtidspension<br />
Det afgørende kriterium for, om en FØP-sag kan rejses, er, at der foreligger en<br />
partshørt ressourceprofil, og at der er tilstrækkelig dokumentation for, at borgerens<br />
arbejdsevne er så nedsat, at vedkommende ikke kan forsørge sig selv på<br />
ordinære eller støttede vilkår, og heller ikke kan bringes til det via revalidering,<br />
behandling eller på anden vis.<br />
Der er grundlæggende to måder, hvorpå FØP-sager kan sagsbehandles efter den<br />
nye lov om social pension, som trådte i kraft den 1. januar 2003:<br />
Den første og langt den mest almindelige vej til en afgørelse om førtidspension er<br />
at anvende en helhedsvurdering, hvor en henvendelse om førtidspension behandles<br />
i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale<br />
lovgivning.<br />
- 50 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Den anden vej omfatter de personer, som ønsker, at der alene tages stilling til<br />
spørgsmålet om FØP på det foreliggende grundlag. I sådanne tilfælde skal sagen<br />
overgå til FØP-behandling uden, at der indhentes yderligere dokumentation for,<br />
om borgeren opfylder kravene til FØP.<br />
Sagt på en anden måde: Borgere indstilles som udgangspunkt først til FØP efter<br />
en helhedsvurdering, når forvaltningen vurderer, at vedkommende er berettiget til<br />
FØP. Det er således meget sjældent, at der efterfølgende gives afslag på en sådan<br />
ansøgning. Derimod er der stor sandsynlighed for, at sager, der behandles på<br />
det foreliggende grundlag (fordi borgeren insisterer på, at få sagen behandlet)<br />
ender med, at borgeren får afslag og henvises til andre foranstaltninger (hvorefter<br />
FØP-sagen evt. kan tages op til fornyet vurdering, når den pågældende foranstaltning<br />
er gennemført).<br />
Rent lovgivningsmæssigt er der tale om en FØP-sag, når der er truffet afgørelse<br />
om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension (§18 i lov<br />
om social pension). Derefter går et detaljeret maskineri i gang – indeholdende en<br />
række formelle krav til sikring af borgerens retssikkerhed – inden der træffes<br />
afgørelse om tilkendelse af eller afslag på førtidspension (§ 20). Afgørelsen skal<br />
træffes senest tre måneder efter indstillingen. Det vil sige, at der højest må gå<br />
tre måneder fra §18 til § 20. Et krav, som Århus Kommune næsten altid lever op<br />
til.<br />
Forud for udarbejdelse af §18 indstillingen skal der foreligge al nødvendig dokumentation<br />
i sagen. Denne dokumentation skal være opsummeret i ressourceprofilen,<br />
så indstillingen og afgørelsen i FØP-sagen konkret kan læne sig op ad ressourceprofilens<br />
afsnit 6, der indeholder den samlede vurdering af borgerens arbejdsevne.<br />
I praksis er det imidlertid fortsat sådan, at ressourceprofilerne ikke altid giver et<br />
fyldestgørende billede af borgerens arbejdsevne. Og derfor må den sagsbehandler,<br />
som har ansvaret for udarbejdelse af indstilling og afgørelse, nogle gange<br />
gennemgå alle sagens akter (igen) for at være i stand til at udarbejde en indstilling<br />
og en afgørelse, der redegør fyldestgørende for grundlaget for tilkendelse<br />
eller afslag på FØP.<br />
En sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension på to måder:<br />
• Enten kan den lægges frem på et møde – typisk med deltagelse af den<br />
bemyndigede person (en eller flere afdelingsledere), en eller flere FØPsagsbehandlere,<br />
sociallægen samt i nogle tilfælde den afleverende sagsbehandler.<br />
Tidligere deltog også en medarbejder fra Faglig Service i indstillingsmøderne.<br />
• Eller den kan afgøres ved bemyndiget person. Det vil sige, at FØPsagsbehandleren<br />
overgiver sagen til afdelingslederen, som efterfølgende<br />
beslutter, om der er grundlag for at indstille til FØP.<br />
Der er mange formelle procedurer i en FØP-sag. Derfor er der opbygget et ITsystem<br />
samt en central vejledning i Århus Kommune, som skal sikre, at sagsbe-<br />
- 51 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
handlerne ikke laver ”fodfejl” m.h.t. skriftlighed, begrundelse, partshøring, klagevejledning<br />
og tidsfrister. Undersøgelsen viser, at sagsbehandlerne kun i meget<br />
begrænset omfang begår formalitetsfejl, som kan betyde, at en afgørelse underkendes,<br />
hvis den ankes. Den enkelte sagsbehandler har adgang til standardskrivelser<br />
i SABA-Arbejdsmarked og SABA-Pension, der – hvis anvendt på de rigtige<br />
tidspunkter – forebygger, at der sker proceduremæssige fejl. Derudover har to af<br />
centrene lokale pixi-udgaver, der punkt for punkt fortæller, hvordan de korrekte<br />
procedurer er i en FØP-sag.<br />
Den færdige ressourceprofil skal altid godkendes af borgeren. Desuden skal borgeren<br />
– før der træffes en afgørelse i en FØP-sag – have kendskab til grundlaget<br />
for afgørelsen. Typisk sker der det, at inden der træffes afgørelse om indstilling<br />
til at påbegynde en FØP-sag (§18), foretages partshøring og indhentes underskrift<br />
på ressourceprofilen. I forbindelse hermed oplyses, hvilken indstilling kommunen<br />
har til §18. Det vil sige, om der indstilles til at påbegynde en FØP-sag,<br />
eller der gives afslag på at påbegynde en sag.<br />
Det er vigtigt, at der i forbindelse med §18 indstillingsbrevet er anført en beslutningsdato,<br />
som også er ansøgningsdato for selve pensionssagen, jf. §20.<br />
Det er meget sjældent, at der kommer bemærkninger fra borgeren i forbindelse<br />
med §18-brevet, hvis kommunen indstiller til at påbegynde en FØP-sag. Ved<br />
afslag forekommer det derimod ofte, at borgeren har bemærkninger.<br />
I forbindelse med gennemgangen af de 60 sager var der dog ikke eksempler på,<br />
at disse bemærkninger gav anledning til et andet udfald på sagen end først indstillet.<br />
I forbindelse med §20 afgørelsen (altså beslutningen om tilkendelse af FØP) skal<br />
partshøringsproceduren egentlig også foretages. Men eftersom grundlaget næsten<br />
altid er det samme som ved §18, kan partshøringen udelades, hvis ikke der<br />
er indhentet nyt materiale, som borgeren ikke har kendskab til indholdet af.<br />
Borgeren har mulighed for at deltage i et møde med de personer i forvaltningen,<br />
som skal træffe afgørelse om tilkendelse af FØP. Det sker meget sjældent, at en<br />
borger anmoder om dette.<br />
Generelt er det indtrykket fra undersøgelsen, at formalia oftest overholdes til<br />
punkt og prikke i forbindelse med selve FØP-sagsbehandlingen 32 (det vil sige fra<br />
32 Blandt de 60 gennemgåede sager er vi kun stødt på et enkelt eksempel, hvor sagsbehandlingen<br />
mellem §18 indstilling og §20 afgørelse tog 7 måneder; det vil sige en klar overskridelse af tidsfristen<br />
på de 3 måneder. Derimod er det sværere at gennemskue i nærværende undersøgelse, i hvilken<br />
udstrækning der forekommer ventetider, før den formelle beslutning om at indstille en sag til<br />
FØP-behandling – det vil sige, om der er borgere, der venter unødigt længe på at få deres sag<br />
behandlet, selv om alt peger i retning af, at de skal indstilles til FØP. Det ligger uden for denne<br />
undersøgelse at vurdere.<br />
På alle fire arbejdsmarkedscentre har man den praksis, at man forlænger sygedagpengesager ud<br />
over 52 uger (sygedagpengelovens § 22.1.5), hvis der er en forventning om, at den pågældende<br />
borger vil blive indstillet til FØP. Imidlertid er der kun lovgrundlag for en sådan forlængelse, såfremt<br />
borgeren er indstillet til FØP (det vil sige § 18). Det vil sige, at forlængelsen kun må gælde for<br />
perioden imellem indstilling og afgørelse. Alligevel har man i Århus Kommune hidtil valgt at forlænge,<br />
hvis det forekommer helt åbenbart, at borgeren vil være berettiget til FØP. Alle afdelingsledere<br />
- 52 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
indstilling til afgørelse), selv om kravene er omfattende. Især de urutinerede<br />
sagsbehandlere, som har få sager, finder det besværligt og tidskrævende at<br />
overholde formalia, mens andre synes, at det er ren rutine, og at det er vanskeligt<br />
at begå fejl, hvis blot man går systematisk frem.<br />
Alle fire Arbejdsmarkedscentre har tilknyttet en eller flere sociallæger fra Sociallægeinstitutionen.<br />
Sociallægerne sidder med ved alle indstillingsmøder. Derudover<br />
kan sagsbehandlerne konsultere sociallægerne i forbindelse med den konkrete<br />
sagsbehandling. Den lægelige dokumentation spiller stadig en central rolle i de<br />
fleste FØP-sager. Derfor inddrages sociallægerne i hovedparten af sagerne på alle<br />
fire centre. Men i mange sager sker det kun ganske kortvarigt, og en sociallæge<br />
har typisk ca. 10 minutter til at sætte sig ind i og rådgive i forbindelse med en<br />
sag.<br />
Sagsbehandlerne på centrene har også mulighed for at sende en FØP-sag til<br />
skriftligt lægeskøn på Sociallægeinstitutionen, hvis sagsbehandleren skønner, at<br />
der er behov for at få et systematisk overblik over de ofte mange lægelige dokumenter,<br />
der ligger i en sag. Ventetiden på et skriftligt lægeskøn er ca. en måned.<br />
De fleste sagsbehandlere anvender sjældent det skriftlige lægeskøn, mens<br />
enkelte sagsbehandlere ofte bruger det. Der er ikke fælles retningslinier for de<br />
fire centre mht., hvornår/i hvilket omfang man anvender skriftligt lægeskøn.<br />
Når der er truffet en afgørelse i en FØP-sag, gælder det i alle fire centre, at sagen<br />
sendes videre til en afdeling, hvor der foretages beregning, udbetaling m.v. Den<br />
del indgår ikke i nærværende undersøgelse.<br />
Arbejdsmarkedscenter Syd<br />
Organiseringen af FØP-sagsbehandling på Syd bygger på en specialistmodel. Her<br />
har man etableret en FØP-ansøgningsafdeling bestående af fire medarbejdere og<br />
en afdelingsleder (der samtidig har andre ansvarsområder).<br />
De fire medarbejdere modtager først en sag, når der er udarbejdet en ressourceprofil,<br />
hvori det vurderes, at der skal indstilles til førtidspension, eller når en borger<br />
selv vil have en sag om førtidspension behandlet på det foreliggende grundlag.<br />
Sagerne kommer i hovedsagen fra sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering og<br />
fleksjob/ledighedsydelse.<br />
FØP-ansøgningsafdelingens hovedopgaver i forhold til den nye pensionslov er at:<br />
• vurdere, om der er grundlag for at rejse en FØP-sag<br />
• udarbejde indstilling om at rejse en FØP-sag (§ 18)<br />
• udarbejde afgørelse om tilkendelse/afslag på FØP (§ 20).<br />
• samt de formelle og administrative krav, der knytter sig til disse opgaver.<br />
er opmærksomme på, at der her er et problem, og der foregår pt. en vurdering i Århus Kommune<br />
af, om denne praksis skal ændres eller ej.<br />
- 53 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Afdelingen har endvidere en række andre opgaver – herunder forhøjelsessager i<br />
henhold til gammel lov og behandling af ansøgninger om invalidebil<br />
Desuden tager FØP-ansøgningsafdelingen sig af hele sagsforløbet – inklusive<br />
udarbejdelse af ressourceprofil – i sager, hvor der tilkendes FØP ved det fyldte<br />
18. år; hvor det helbredsmæssigt er oplagt; i sager ”fra gaden” m.fl.<br />
Endelig har afdelingen også fungeret som ”buffer” fra tid til anden, når andre<br />
afdelinger har været tidsmæssigt presset og ikke kan nå at sagsbehandle og udarbejde<br />
ressourceprofiler i alle potentielle FØP-sager. I sådanne situationer har<br />
FØP-afdelingen overtaget et antal sager på et tidligere stadie end ellers.<br />
Som udgangspunkt er ’grundmodellen’ for organiseringen i Syd således, at medarbejderne<br />
i FØP-afdelingen først modtager en sag, når der er udarbejdet en ressourceprofil,<br />
hvorefter FØP-afdelingen udarbejder indstilling om at påbegynde en<br />
FØP-sag eller afslag på at påbegynde en sag. Medarbejderne i FØP-afdelingen ser<br />
ikke de borgere, som de sagsbehandler. De behandler alene sagerne på grundlag<br />
af de skriftlige dokumenter (ressourceprofil, lægepapirer, afslutningsstatus fra<br />
afprøvningsforløb, journalnotater m.v.). Den skriftlige dokumentation er således<br />
meget vigtig for en kvalificeret FØP-sagsbehandling.<br />
Nogle gange foregår der en uformel sparring mellem den afleverende sagsbehandler<br />
og FØP-sagsbehandleren. Det gælder fx, når den afleverende sagsbehandler<br />
ønsker en vurdering af, om der er grundlag for at rejse en FØP-sag, før<br />
sagen formelt havner i bakken hos en af medarbejderne i FØP-afdelingen.<br />
Syd adskiller sig markant fra de øvrige arbejdsmarkedscentre ved, at man behandler<br />
flere sager på det foreliggende grundlag, og at man – derfor? – også<br />
giver væsentligt flere afslag på FØP. I 2004 gav Syd afslag i 10,6 % af de rejste<br />
FØP-sager efter ny lov. De øvrige centre gav afslag i henholdsvis 5,0 %, 2,6%<br />
og 1,0 % af sagerne.<br />
Syd adskiller sig også fra de øvrige centre ved, at størstedelen af indstillingerne<br />
til FØP diskuteres på et indstillingsmøde. Kun et mindre antal sager afgøres ved<br />
bemyndiget person – det vil sige, at det er afdelingslederen, der vurderer, om der<br />
skal indstilles til førtidspension.<br />
På de øvrige centre er fordelingen anderledes; her er det – i varierende grad – et<br />
flertal af sager, som afgøres ved bemyndiget person.<br />
Det er sjældent, at en FØP-sagsbehandler sender en sag tilbage til en kollega i<br />
sygedagpenge-, reva- eller kontanthjælpsafsnittene med henvisning til, at sagen<br />
ikke er tilstrækkeligt velbeskrevet/dokumenteret. Der er en vis forsigtighed mht.<br />
kritik af kolleger; og tilbagesendelser sker som regel kun, hvis der er deciderede<br />
mangler i sagen – fx en manglende ressourceprofil. Der er ikke nogen formaliseret<br />
dialog mellem de afleverende sagsbehandlere og FØP-sagsbehandlerne om<br />
kravene til dokumentation i en FØP-sag, men der er overvejelser om at etablere<br />
et fagligt forum, hvor man kan diskutere fælles retningslinier vedrørende ressourceprofil<br />
m.v.<br />
- 54 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Arbejdsmarkedscenter Centrum<br />
Organiseringen på Centrum minder om Syds. Også på Centrum har man en specialistmodel,<br />
hvor fem medarbejdere har ansvaret for afgørelser i FØP-sager. Men<br />
der er alligevel vigtige forskelle:<br />
FØP-afdelingen modtager først en sag, efter § 18 indstillingen. Det vil sige, at<br />
FØP-sagsbehandlerne alene har til opgave at udforme afgørelser og foretage alle<br />
de administrative opgaver, der er forbundet med afslutningen af behandlingen af<br />
en FØP-sag. Forud for § 18 indstillingen har sagen dog været forelagt FØPafdelingen,<br />
der således har mulighed for at give deres vurdering af, om der er<br />
grundlag for at rejse en FØP-sag.<br />
FØP-sagsbehandlerne i Centrum har derudover de samme opgaver som i Syd.<br />
Det vil sige, at man også tager sig af forhøjelsessager efter gammel lov, ansøgninger<br />
om invalidebil m.v. Desuden tager man sig af hele sagsbehandlingen i en<br />
række nærmere definerede sager. Endelig fungerer man også her som ”buffer” i<br />
forhold til sager, som andre afdelinger ikke kan nå af ressourcemæssige grunde.<br />
I FØP-afdelingen arbejder en af sagsbehandlerne ikke alene med almindeligt sagsarbejde<br />
– men også som konsulent i forhold til kollegerne i de øvrige afdelinger,<br />
der behandler FØP-sager. Det vil sige, at hun konsulteres vedrørende ressourceprofiler,<br />
niveaulægning osv.<br />
I Centrum bliver meget få sager behandlet på møde. De fleste beslutninger om<br />
indstilling til FØP træffes ved bemyndiget person.<br />
Centrum giver få afslag. Det hænger sammen med, at man har et meget lille antal<br />
sager, der behandles på det foreliggende grundlag. Man lægger vægt på dialogen<br />
med borgerne om, hvorvidt der er grundlag for at rejse en sag eller ej. Derfor<br />
er der ganske få tilfælde, hvor borgeren insisterer på at søge om FØP, selvom<br />
sagsbehandleren/forvaltningen ikke mener, at der er grundlag for det.<br />
Når sagerne overleveres til FØP-specialisterne efter § 18 indstillingen, er der reelt<br />
truffet en beslutning om at tilkende FØP. Det vil sige, at FØP-specialisternes arbejde<br />
burde være rent administrativt. Ressourceprofilen er jo afsluttet forinden;<br />
den er partshørt, og der er foretaget en indstilling med henblik på tilkendelse eller<br />
afslag på FØP. I praksis – fremgår det af interviewene og sagsgennemgangene -<br />
er det imidlertid ofte anderledes. Det skyldes, at vurderingerne i ressourceprofilen<br />
nogle gange er ganske kortfattede, og at grundlaget og dokumentationen for<br />
afgørelsen ikke er tilstrækkeligt udfoldet i ressourceprofilen. Samtidig er selve §<br />
18 indstillingen meget kortfattet. Alt i alt betyder det, at FØP-specialisterne bruger<br />
tid på at gennemgå sagsakterne igen, således at de kan udarbejde en grundigere<br />
§ 20 afgørelse, der lever op til de standarder, som efter deres mening bør<br />
gælde for dokumentation og vurdering i en FØP-sag. Som udgangspunkt burde<br />
de kunne ”klippe” fra ressourceprofilens afsluttende vurdering og fra § 18 indstillingen.<br />
Men i stedet ser de sig nødsaget til at gennemgå hele sagen, således at<br />
de lever op til de krav, som lovgivningen stiller.<br />
Ifølge de interviewede sagsbehandlere kan det nogle gange give uhensigtsmæssigt<br />
dobbeltarbejde samtidig med, at det kan give anledning til frustration over,<br />
- 55 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
at afgørelsen i sagen er truffet, selvom dokumentationen – ifølge de interviewede<br />
FØP-specialister – ikke altid er tilstrækkeligt fyldestgørende beskrevet.<br />
Arbejdsmarkedscenter Nord<br />
Organiseringen i Nord bygger på en generalistmodel. Nord formulerer det selv på<br />
følgende måde:<br />
”Udgangspunktet for organiseringen af førtidspension er, at sagsbehandlingen<br />
sker i den gruppe, der har lavet afprøvning og vurdering af arbejdsevne. Det drejer<br />
sig om nuværende Job & Uddannelse, Dagpengeopfølgningsgruppe, Ungeteamet<br />
og Socialaktiveringsafdelingen”.<br />
Det styrende princip i Nord er altså, at en sag så vidt muligt ikke skal skifte<br />
hænder.<br />
Argumentet for generalistmodellen i Nord er, at arbejdsevnemetoden er gennemgående<br />
i hele sagsbehandlingen, uanset hvilken ydelse borgeren modtager, og<br />
uanset hvad perspektivet i sagen er. Derfor bør det være den samme sagsbehandler,<br />
som følger sagen til dørs, og som har det samlede ansvar for udarbejdelse<br />
af ressourceprofil, indstillingsskema, afgørelse m.v.<br />
Det betyder, at FØP-sager i Nord er fordelt på mange hænder, og at der derfor er<br />
sagsbehandlere, som har få FØP-sager om året 33 . Det kompenserer man for i<br />
Nord ved at have en temmelig detaljeret ”pixi-bog”, der trin for trin beskriver,<br />
hvordan en FØP-sag skal forløbe – herunder ikke mindst hvilke administrative ITrutiner<br />
der skal overholdes.<br />
Generalistmodellen i Nord suppleres af et FØP-Team, der består af tre personer.<br />
FØP-Teamet har ikke samme opgaver som i Syd og Centrum. Det overtager ikke<br />
sager ved § 18 og § 20; det er således ikke et specialiseret indstillings- og/eller<br />
afgørelsesteam.<br />
FØP-Teamets opgaver er bl.a. defineret som:<br />
• at være faglige sparringspartnere for alle kollegaer, der sidder med FØPsager<br />
• at deltage i indstillingsmøder sammen med bemyndiget person, sociallæge<br />
og sagsbehandler<br />
• at sagsbehandle en række særlige sager34 33 Blandt de interviewede var der dog flere af sagsbehandlerne (både på sygedagpenge- og kontanthjælpsområdet),<br />
som havde afsluttet 10-20 sager inden for det seneste år, og som mente, at<br />
det var nok til, at man fik både overblik og rutine mht. den administrative håndtering af FØP-sager.<br />
34 Tilkendelse ved det 18. år; helbredsmæssigt oplagte fra dagpengegruppen; pensionsansøgninger<br />
fra den centrale dagpengegruppe (Jægergården); pensionsansøgninger fra fleksjobsager; pensionsafklaring<br />
i ”uden indsats”-sager; samt pensionssager fra alle afdelinger, hvor der samtidig skal<br />
behandles ansøgning om invalidebil<br />
- 56 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
FØP-Teamet fungerer ikke som bemyndigede personer. Bemyndigelsen ligger hos<br />
afdelingslederne. Men i praksis er FØP-Teamet med til at lægge niveauet for tilkendelser,<br />
fordi kollegaerne ofte bruger FØP-Teamet som sparringspartner.<br />
Nord har ikke en fast regel for, om en sag skal afgøres ved bemyndiget person<br />
eller ved møde. Man har færre sager på møde end Syd, men flere end Centrum<br />
og Vest, der næsten ikke har nogen sager på møde.<br />
I Nord udtrykker sagsbehandlerne generel tilfredshed med, at de selv er ansvarlige<br />
for sagen fra start til slut. Hovedsynspunktet er, at når man først har udarbejdet<br />
ressourceprofil – og i øvrigt har haft den løbende kontakt til borgeren - forekommer<br />
det mest logisk og tilfredsstillende, at man også tager sig af den afsluttende<br />
FØP-sagsbehandling. De fleste af de interviewede mener, at når man har<br />
færdiggjort ressourceprofilen og har dokumenteret, at borgerens arbejdsevne er<br />
så lav, at det berettiger tilkendelse af FØP, er det administrativ rutine at indstille<br />
til og træffe afgørelse om tilkendelse (eller afslag) af FØP.<br />
Arbejdsmarkedscenter Vest<br />
Vest har i endnu højere grad end Nord organiseret sig efter en generalistmodel,<br />
hvor sagsbehandlere fra de enkelte ydelsesområder fører sagerne helt til dørs og<br />
også er ansvarlig for § 18-indstillinger og § 20-afgørelser. Der er ikke nogen specialenhed<br />
eller et FØP-sparringsteam. I Vest er to af de tre afdelingsledere på<br />
kontant-, revaliderings- og sygedagpengeområdet bemyndigede personer. Det er<br />
ligeledes dem, som fungerer som sparringspartnere for sagsbehandlerne. Desuden<br />
gennemlæser de alle ressourceprofiler, inden de sendes til partshøring.<br />
Vest behandler næsten ingen FØP-sager på møde. Langt hovedparten afgøres af<br />
en af de to afdelingsledere. Argumentet er, at formaliserede møder blot forsinker<br />
sagsbehandlerne, og at afdelingslederne i de fleste tilfælde kan træffe beslutningen<br />
alene. Hvis de er i tvivl, skyldes det oftest, at dokumentationen ikke er tilstrækkeligt<br />
grundigt eller fyldestgørende beskrevet, og så skal sagen sendes retur,<br />
uanset om den afgøres ved møde eller ej. Desuden – siger man i Vest – har<br />
næsten alle sager været forelagt sociallægen forinden; og derfor er der heller ikke<br />
nogen grund til at drøfte den endnu en gang på et indstillingsmøde.<br />
I Vest er der et ønske hos mange sagsbehandlere om, at man bliver aflastet i<br />
FØP-sager – fx ved at lægge § 18 og § 20 over i en administrativ enhed. Dette<br />
ønske bunder i en oplevelse af generelle ressourceproblemer. Denne problemstilling<br />
vil ikke blive vurderet nærmere i nærværende rapport.<br />
Fordele og ulemper ved de fire Arbejdsmarkedscentres organisering<br />
Argumenterne for specialindsatsen i Syd og Centrum er bl.a. at:<br />
• der er mange formelle krav forbundet med behandling af FØP-sager. Man<br />
kan bedre sikre ensartethed (både i den faglige niveaulægning og i sagsbehandlingsprocedurerne),<br />
hvis relativt få sagsbehandlere sidder med sa-<br />
- 57 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
gerne. De retssikkerhedsmæssige krav er høje; en specialindsats sikrer<br />
imod, at der begås for mange fejl.<br />
• generalist-sagsbehandlerne har så mange løbende sager, at det er svært<br />
for dem at finde den nødvendige sammenhængende tid til at lave en kontinuerlig,<br />
hurtig og effektiv sagsbehandling af en FØP-sag.<br />
• en specialenhed kan løse en række af de opgaver, som ikke umiddelbart<br />
passer ind i en normal arbejdstilrettelæggelse hos generalistsagsbehandlerne:<br />
f.eks. forhøjelsessager efter gammel lov; pensionssager<br />
”fra gaden” osv.<br />
Argumenterne imod en specialindsats er bl.a., at:<br />
• det er mest logisk og rationelt, at det er den sagsbehandler, som har haft<br />
ansvaret for sagen ’fra begyndelsen, som følger den til dørs og deltager i<br />
indstillingen til FØP. Selv om der er høje krav til skriftligheden i en FØPsag,<br />
er der et vist informationstab ved sagsoverlevering til en særlig FØPansøgningsenhed.<br />
De mest korrekte afgørelser træffes, hvis man har mødt<br />
borgeren og kender hele sagsforløbet.<br />
• den egentlige FØP-sagsbehandling er ikke vanskelig. Ganske vist er der<br />
mange formelle krav. Men når man først har udarbejdet en manual, der<br />
tager højde for alle procedurer og eventualiteter, kan alle sagsbehandlere<br />
gennemføre en FØP-sag.<br />
• i den udstrækning der er behov for konsultativ bistand i forbindelse med<br />
niveaulægning, udarbejdelse af ressourceprofil, dokumentation og udarbejdelse<br />
af indstillingsskema, kan sagsbehandlerne trække på afdelingslederen<br />
eller andre specialister.<br />
• der kan være en tendens til, at den afleverende/overleverende sagsbehandler<br />
ikke udarbejder en tilstrækkeligt fyldestgørende ressourceprofil,<br />
hvis indstilling og/eller afgørelse ligger hos en FØP-specialist. Dermed<br />
mister ressourceprofilen værdi som dét centrale værktøj i al sagsbehandling<br />
på arbejdsmarkedscentrene.<br />
• Der kan være en tendens til dobbeltarbejde, når sagen overleveres enten<br />
før eller efter § 18-indstilling (hvilket hænger sammen med, at ressourceprofilen<br />
i nogle situationer ikke er tilstrækkelig grundig og derfor ikke indeholder<br />
den nødvendige information, som kan/skal indgå i indstillingen<br />
og afgørelsen.<br />
<strong>Discus</strong> kan ikke på grundlag af interviewene og sagsgennemgangene sige, hvorvidt<br />
den ene eller den anden organisationsform medfører flere eller færre tilkendelser<br />
af førtidspension efter ny lov, eller om der er en sammenhæng mellem<br />
organisationsform og formalitetsfejl.<br />
Det er åbenlyst, at Syd har flere sager, der behandles på det foreliggende grundlag,<br />
og at man giver afslag på flere FØP-ansøgninger end de øvrige centre (se<br />
afsnit 7). Det kan der være mange årsager til. Men der er ikke noget, der entydigt<br />
peger på, om det samlet set betyder, at der gives flere eller færre tilkendelser.<br />
Samtidig kan vi heller ikke sige, hvorvidt afgørelser på møde eller ved bemyndiget<br />
person har betydning for antallet af tilkendelser. Mange af de inter-<br />
- 58 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
viewede peger på, at der var en tendens til en ”hårdere linie” (flere afvisninger)<br />
dengang, der en medarbejder fra Faglig Service deltog ved indstillingsmøderne.<br />
Men hvorvidt indstillingsmøderne i sig selv trækker i den ene eller den anden<br />
retning, giver undersøgelsen ikke noget svar på.<br />
Nogle af de interviewede antyder, at der muligvis gives flere afslag i en organisationsmodel,<br />
hvor FØP-sagerne overleveres til specialister, ”fordi det er lettere at<br />
give afslag, når man ikke har set folk i øjnene”. Hvis en sådan almen psykologisk<br />
mekanisme har betydning, skulle der være færre tilkendelser i Syd og i Centrum.<br />
Det fremgår imidlertid ikke af tallene; og det stemmer heller ikke overens med, at<br />
det rent faktisk er sjældent, at FØP-specialisterne indstiller til en anden beslutning<br />
end den, som den afleverende sagsbehandler har lagt op til i sin vurdering.<br />
Derimod er der måske (vi skriver ”måske”, fordi vi ikke kan verificere, hvorvidt<br />
der er en endegyldig sammenhæng) en tendens til – primært i Syd – at flere sager<br />
behandles på det foreliggende grundlag, fordi de afleverende sagsbehandlere<br />
kan ”komme af med sagen” til en FØP-specialist, der har ansvaret for at gøre<br />
sagen færdig. Det vil sige, at den afleverende sagsbehandler i Syd måske i højere<br />
grad er tilbøjelig til at acceptere borgerens ønske om, at sagen behandles på det<br />
foreliggende grundlag, selv om sagsbehandleren ikke er enig i, at der foreligger<br />
tilstrækkelig dokumentation til at rejse en FØP-sag. I en organisationsmodel, hvor<br />
sagsbehandleren selv skal følge sagen til dørs, har vedkommende et større incitament<br />
til at forklare borgeren, at det ofte er uhensigtsmæssigt at insistere på, at<br />
en FØP-sag behandles på det foreliggende grundlag.<br />
Selv om vi ikke kan konkludere, om der er en sammenhæng mellem organiseringen<br />
af FØP-sagsbehandlingen og antallet af tilkendelser, anbefaler vi alligevel, at<br />
de fire arbejdsmarkedscentre tilstræber en ensartet organisering af FØPsagsbehandlingen.<br />
Det gør vi af følgende grunde:<br />
• Generelt er der ikke noget, der taler for, at de fire arbejdsmarkedscentre<br />
skal organisere FØP-sagsbehandlingen forskelligt. Der bør være ensartethed<br />
ikke alene i afgørelseskriterierne, men også i sagsprocedurerne.<br />
• Der bør være fælles retningslinier for, hvilke sager der afgøres på møde,<br />
og hvilke der afgøres ved bemyndiget person. Som det er i dag, er der<br />
både store forskelle mellem centrene og indbyrdes mellem de enkelte<br />
sagsbehandlere. Vurderingen af, om en sag skal på møde eller ej, bør basere<br />
sig på et fælles, objektivt grundlag. Afgørelser på møde må naturligvis<br />
ikke blive en flaskehals i sagsbehandlingen. Modsat er det vigtigt, at et<br />
vist antal sager drøftes på møde, fordi der her er mulighed for at justere<br />
niveauet for tilkendelser. Ressourcemæssige argumenter må ikke i sig selv<br />
være afgørende for antallet af sager, der drøftes på et møde.<br />
• Det er iøjnespringende, at 10 % af sagerne på Syd afgøres på det foreliggende<br />
grundlag, mens stort set ingen på Centrum afgøres på det foreliggende<br />
grundlag. Det bør tilstræbes, at man ligger på cirka samme niveau,<br />
og at sagsbehandlerne således har en ensartet praksis mht., hvordan de<br />
informerer borgerne om, hvad det vil sige, at en sag behandles på det foreliggende<br />
grundlag.<br />
- 59 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Endvidere anbefaler vi, at den fremtidige organisering lægger sig op ad modellen i<br />
Nord. Det gør vi af følgende grunde:<br />
• Fordi der sikres en bedre sammenhæng mellem udarbejdelse af ressourceprofil,<br />
§ 18 indstilling og § 20 afgørelse, hvis den samme sagsbehandler<br />
”følger sagen til dørs” og indstiller til FØP.<br />
• Dobbeltarbejde forebygges, og man undgår, at der opstår problemer i forbindelse<br />
med overlevering af dårligt dokumenterede sager (herunder mangelfulde<br />
ressourceprofiler). Sagt på en anden måde, så tror vi, at man på<br />
én gang kan øge effektiviteten og forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen<br />
ved at anvende Nords model.<br />
• Interviewene peger generelt på, at indstillingen til og afgørelsen om tilkendelse<br />
af FØP ikke i sig selv kræver særligt faglige kompetencer eller rutiner.<br />
Den afgørende faglighed knytter sig til beskrivelse og vurdering i<br />
ressourceprofilen. Derfor forekommer det unødvendigt at opretholde en<br />
organisering med to socialfaglige sagsbehandlinger i en FØP-sag.<br />
• Dog påpeger en del interviewede sagsbehandlere, at der er et stort antal<br />
procedurer og formalia at holde styr på i en FØP-sag, og at faren for fodfejl<br />
er stor, hvis man kun behandler et lille antal sager om året. Det problem<br />
har Nord løst ved at udarbejde en detaljeret pixi-bog for sagsbehandlingen<br />
og ved at etablere et FØP-team, der bl.a. har en konsultativ funktion<br />
over for mindre erfarne kollegaer, men som ikke overtager sagerne.<br />
<strong>Discus</strong> anbefaler derfor også, at de generelle procedurer, som Faglig Service<br />
har udarbejdet for FØP-sagsbehandling, suppleres med en fælles trinfor-trin<br />
vejledning i FØP-sager. Det fordrer dog, at sagsgangene er ens på<br />
de fire centre.<br />
• I takt med, at der bliver færre og færre forhøjelsessager efter den gamle<br />
lov, falder behovet for at opretholde en særlig FØP-ansøgningsafdeling.<br />
Derimod kan der være god grund til at have et mindre FØP-team – som på<br />
Nord – der tager sig af sager, der kommer ind fra gaden samt en række<br />
andre ”særlige” sager, der ikke passer ind i den generelle sagsbehandling.<br />
Endelig anbefaler <strong>Discus</strong> at rette fornyet fokus på arbejdet med ressourceprofilerne<br />
og på standardiseringen af kvalitetskrav til, hvad en ressourceprofil skal<br />
indeholde for, at der kan træffes afgørelse om FØP. Det fremgik af mange af<br />
interviewene, at sagsbehandlerne var blevet markant bedre til at udarbejde ressourceprofiler.<br />
Men samtidig var det <strong>Discus</strong>’ indtryk, at kvaliteten af ressourceprofilerne<br />
fortsat er svingende, og at det er kilde til en vis frustration i sagsbehandlingen<br />
(især hos FØP-specialisterne). Derfor er der behov for videreuddannelse<br />
og for jævnlig drøftelse mellem afdelingsledere og sagsbehandlerne af,<br />
hvad kravene til en ressourceprofil er – gerne via konkrete eksempler på, hvordan<br />
en god ressourceprofil er opbygget, hvordan man indarbejder dokumentation<br />
i ressourceprofilen, og hvordan man sondrer mellem beskrivelse og dokumentation.<br />
Alle sagsbehandlere har modtaget undervisning i ressourceprofilen. Men der<br />
er forskel på almen undervisning og på viden om de særlige krav til dokumentation,<br />
som stilles i FØP-sager. Desuden kommer der nye sagsbehandlere til, og der<br />
er derfor et løbende behov for at sikre en fælles forståelse af, hvornår der er<br />
grundlag for at rejse en sag om FØP, og hvordan dette grundlag skal beskrives i<br />
ressourceprofilen.<br />
- 60 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Det skal understreges, at ovennævnte anbefalinger ikke tager højde for de ændringer,<br />
der vil ske i forbindelse med strukturændringerne på beskæftigelsesområdet<br />
i januar 2007. En af ændringerne vil utvivlsomt være, at den beskæftigelsesrettede<br />
indsats og udbetaling/administration af ydelser skilles helt ad. På FØPområdet<br />
kan det betyde, at § 18 indstilling og § 20 afgørelser fremover skal ligge<br />
i en ydelsesafdeling, der også er ansvarlig for beregning og udbetaling af FØP.<br />
Dermed vil indstilling og afgørelse blive rent administrativt arbejde. I så fald forekommer<br />
anbefalingen om Nord-modellen ikke at være farbar. Dog gælder den<br />
bagvedliggende logik i anbefalingen stadig: Den socialfaglige sagsbehandling skal<br />
ikke ske to gange. Det vil sige, at det fremover bliver endnu vigtigere, at ressourceprofilen<br />
er fagligt i orden, når FØP-sagen afleveres til ydelseskontoret. Det<br />
er i ressourceprofilen, at man skal kunne finde begrundelsen for tilkendelse af<br />
eller afslag på FØP. Og derfor skal udarbejdelse af indstilling kunne ske på grundlag<br />
af ressourceprofilen. Sådan fungerer det ikke altid i dag i Århus Kommune.<br />
Men uanset den fremtidige organisation – generalist eller specialistmodel – er det<br />
essentielt, at der er sammenhæng mellem skriftligheden i ressourceprofil, indstilling<br />
og afgørelse.<br />
Kravene til formalia skal ikke ”reddes” via en formfuldendt indstilling og afgørelse.<br />
Derimod skal en fagligt kompetent ressourceprofil tilvejebringe det samlede<br />
grundlag for indstilling og afgørelse. Det gælder i både den ene og den anden<br />
organisationsmodel.<br />
- 61 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Bilag 2. Kommunens samarbejdspartnere i førtidspensionssager<br />
Hvis man skal være meget bogstavelig, har kommunen ingen samarbejdspartnere<br />
i førtidspensionssager. FØP er nemlig ikke målet eller omdrejningspunktet for<br />
kommunens samarbejde med de aktører, der bliver beskrevet i dette bilag. FØP er<br />
snarere den uønskede, men nogle gange nødvendige udgang på et forløb, hvor<br />
den overordnede hensigt altid er, at borgeren så vidt muligt skal blive selvforsørgende.<br />
Derfor er det mere rigtigt at sige, at kommunen har en lang række samarbejdspartnere,<br />
der bistår med at afdække, afprøve, genskabe og udvikle borgernes<br />
arbejdsevne.<br />
Målsætningen for en borgers ”vej gennem det kommunale system” er aldrig, at<br />
den pågældende borger skal afklares til førtidspension. MEN i en del sager står<br />
det alligevel på et tidspunkt klart, at den pågældende sag måske vil ende med<br />
førtidspension. I nogle af sagerne er det krystalklart, at borgeren er berettiget til<br />
førtidspension. I andre sager er der behov for indhentning af information og dokumentation,<br />
før man entydigt kan sige, at borgeren skal indstilles til førtidspension.<br />
Det kan være svært at sige præcist, hvornår fokus i en sag skifter fra at<br />
være arbejdsmarkedsrettet til at være rettet mod dokumentation af borgerens<br />
eventuelle berettigelse til førtidspension. Og netop fordi det kan være vanskeligt<br />
at trække en streg i sandet og konkludere, at nu skal vi arbejde hen imod indstilling<br />
til førtidspension, er det vigtigt, at forvaltningen og dens samarbejdspartnere<br />
har en fælles opfattelse af, hvordan borgerens arbejdsevne beskrives og vurderes.<br />
Det er principielt lige meget, om denne beskrivelse og vurdering skal bruges<br />
som grundlag for indstilling til førtidspension, eller den skal bruges arbejdsmarkedsrettet.<br />
Fra forvaltningens perspektiv handler det om, at samarbejdspartnerne rapporterer<br />
tilbage til sagsbehandleren i en form, som er velegnet til at anvende i ressourceprofilen,<br />
og som giver et konkret billede af den pågældende borgers ressourcer<br />
og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.<br />
For alle interne og eksterne samarbejdspartnere (læger, jobcentre, Sociallægeinstitutionen,<br />
Arbejdsmarkedsnetværk osv.) gælder det, at man aldrig bør anbefale,<br />
at den pågældende borger skal have førtidspension. Det er forvaltningen alene<br />
(sagsbehandleren, afdelingslederen), der foretager den endegyldige vurdering af,<br />
om der skal indstilles til FØP, mens det er samarbejdspartnernes opgave at levere<br />
den ekspertviden, som gør det muligt for sagsbehandleren at foretage en samlet<br />
vurdering.<br />
Det sker stadig, at en samarbejdspartner – som regel en praktiserende læge –<br />
’kommer til’ at anbefale førtidspension. Men efterhånden er alle parter klar over,<br />
at det må samarbejdspartnerne ikke. Derimod må de gerne – og det gør de –<br />
betjene sig af faste udtryk og vendinger, således at forvaltningen og sagsbehandleren<br />
tydeligt kan se, hvorvidt den pågældende samarbejdspartner mener, at der<br />
er grundlag for FØP. Sådanne udtryk kan fx være: ”vi vurderer, at revalidering<br />
- 62 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
bør indstilles”; ”fremtidig forsørgelsesgrundlag bør afklares i kommunen”; ”det<br />
vurderes, at arbejdsprøvning kan forværre patientens tilstand”; ”arbejdsevnen<br />
skønnes at være nedsat til under 1/3”.<br />
Der er ikke noget fast krav om, at forvaltningen skal indhente dokumentation fra<br />
den ene eller den anden instans med henblik på at træffe en afgørelse om FØP.<br />
De grundlæggende krav er, at der skal foreligge:<br />
• en redegørelse for, at arbejdsevnen ikke kan forbedres<br />
• en redegørelse for den pågældendes ressourcer og mulighed for at anvende<br />
dem.<br />
• den faglige forklaring på, hvorfor pågældendes arbejdsevne anses for varigt<br />
nedsat.<br />
• den faglige forklaring på, at arbejdsevnen ikke lader sig anvende til selvforsørgelse<br />
uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden<br />
lovgivning<br />
• angivelse af en eller flere konkrete arbejdsfunktioner, den pågældende<br />
med sin nedsatte arbejdsevne anses for at kunne udføre (Lov om social<br />
pension, § 19)<br />
Men disse krav kan indløses på mange måder, og derfor vil inddragelsen af samarbejdspartnere<br />
skifte fra sag til sag.<br />
I dataanalysen (afsnit 7) er der en kvantitativ oversigt over, i hvilken udstrækning<br />
de respektive samarbejdspartnere bidrager til dokumentationen af en FØP-sag. I<br />
forbindelse med undersøgelsen er der endvidere gennemført interview med 7 af<br />
disse samarbejdspartnere, ligesom samarbejde har været et centralt tema i interviewene<br />
med sagsbehandlerne.<br />
Det følgende giver korte beskrivelser af nogle af de centrale samarbejdspartnere i<br />
FØP-sager:<br />
De praktiserende læger<br />
De praktiserende læger har fortsat en meget vigtig rolle i de fleste FØP-sager.<br />
Selvom helbredet kun er én ud af 12 parametre i ressourceprofilen, indgår det<br />
fortsat som det absolut vigtigste forhold i tilkendelsen eller afslag på FØP. I næsten<br />
alle FØP-sager foreligger der en eller flere erklæringer (status eller GHU) fra<br />
egen læge; og det er derfor naturligvis vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem<br />
forvaltningen og den praktiserende læge.<br />
Det er svært at svare entydigt på, om samarbejdet mellem de fire arbejdsmarkedscentre<br />
og lægerne er godt eller skidt. Den gennemgående melding i interviewene<br />
med sagsbehandlerne er, at det er meget forskelligt, hvor anvendelsesorienterede<br />
lægeerklæringerne er, ligesom der også er store variationer mht., om<br />
de praktiserende læger har fokus på borgernes arbejdsevne, eller om de i mere<br />
snæver forstand udtaler sig om den helbredsmæssige situation.<br />
- 63 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
I 82 % af FØP-sagerne i Århus Kommune foreligger der en eller flere erklæringer<br />
fra den praktiserende læge 35 . Disse erklæringer kan være indhentet over et flerårigt<br />
forløb. Det vil sige, at der kan være erklæringer i forbindelse med et sygedagpenge-<br />
og/eller revalideringsforløb, hvor perspektivet er ordinært eller støttet<br />
beskæftigelse; der kan være erklæringer, der skal bidrage til afklaring af, om en<br />
borger fortsat kan klare et fleksjob; der kan være erklæringer, der skal give en<br />
helbredsmæssig status, fordi borgerens arbejdsmæssige fremtid er helt uafklaret;<br />
og endelig kan der være erklæringer, som primært indhentes for at understøtte<br />
en formodning om, at borgerens arbejdsevne er så nedsat, at vedkommende<br />
sandsynligvis skal have FØP.<br />
Enkelte sagsbehandlere siger, at de fortsat modtager lægeerklæringer, som er<br />
præget af, at lægen opfatter sig som ”borgerens advokat”, og som er vanskelige<br />
at anvende i et arbejdsmarkedsrettet perspektiv. Enkelte siger også, at de indimellem<br />
ser lægeerklæringer, hvor der direkte anbefales FØP. Det hører dog til<br />
undtagelsen; og det generelle billede er, at lægeerklæringerne oftest giver et fagligt,<br />
faktuelt billede af borgerens helbredssituation i et arbejdsmæssigt perspektiv.<br />
Nogle gange har sagsbehandlerne – især de uerfarne – svært ved at ”oversætte”<br />
terminologien i lægeerklæringerne til et socialfagligt sprog. Og derfor bruger<br />
de ofte sociallægerne i kommunen til at læse og fortolke lægeerklæringerne<br />
og sammenholde dem med de kriterier vedrørende arbejdsevne, som kommunen<br />
skal lægge til grund i en FØP-sag.<br />
Mange sagsbehandlere siger, at der de senere år er sket fremskridt i dialogen<br />
med de praktiserende læger. Men de mener stadig, at samarbejdet med en del<br />
læger kan blive bedre. Især efterlyser de, at det skal fremgå tydeligere af lægeerklæringerne,<br />
hvilke implikationer de objektive fund har for borgerens arbejdsevne.<br />
Og de efterspørger lægeerklæringer, som i højere grad kan anvendes direkte som<br />
dokumentation i ressourceprofilen.<br />
På den anden side er sagsbehandlerne også bevidste om, at de praktiserende<br />
læger ikke må ’overskride’ deres kompetence og begynde at drage konklusioner<br />
mht. borgerens arbejdsevne. Derfor er det i virkeligheden en meget fin balance,<br />
som sagsbehandlerne efterlyser hos lægerne – en balance mellem objektive, lægefaglige<br />
udsagn om borgerens helbred og en konsekvensbeskrivelse, der redegør<br />
for, hvilken betydning den helbredsmæssige situation har for borgerens arbejdsevne<br />
(uden at sige direkte, hvorvidt borgerens arbejdsevne er så nedsat, at<br />
der bør gives FØP).<br />
Et interview med en repræsentant for de praktiserende læger viser, at lægerne<br />
(generelt set) er meget interesserede i dialog med forvaltningen/sagsbehandlerne<br />
om samarbejdet og om kravene til attester og lægeerklæringer. Men det er vigtigt,<br />
at sagsbehandlerne ikke kun retter kritikken mod lægen, hvis de modtager<br />
en erklæring, der ikke umiddelbart giver svar på borgerens arbejdsevne. Sagsbehandlerne<br />
skal også blive bedre til at spørge specifikt og detaljeret. Det er ikke<br />
nok blot at bestille en status eller en GHU hos lægen. Sagsbehandleren skal også<br />
35<br />
Desuden foreligger der speciallægeerklæringer eller erklæringer fra hospital i 79 % af sagerne.<br />
Kun i 3 % af sagerne er der ikke nogen lægeerklæringer.<br />
- 64 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
stille konkrete spørgsmål til lægen, således at lægen kan bidrage til dokumentation<br />
af (den manglende) arbejdsevnen og evt. til udfyldelse af ’huller’ i sagen.<br />
I den sammenhæng ville det – siger lægens repræsentant – være til stor gavn,<br />
hvis lægerne i højere grad havde kendskab til, hvilke overvejelser kommunen<br />
allerede havde gjort sig – fx ved at få lov til at se ressourceprofilen.<br />
De interviewede sagsbehandlere er meget bevidste om, at de praktiserende læger<br />
og de øvrige lægefaglige eksperter (speciallæger, sygehuse, psykologer osv.) ikke<br />
skal afgøre, om en borger skal have FØP. Deres faglighed indgår kun som ét<br />
element i belysning af arbejdsevnen. Men samtidig påpeger mange sagsbehandlere,<br />
at det fortsat er svært at gå imod lægelige udtalelser, der peger entydigt på<br />
FØP. Konkret nævnes det bl.a., at det er vanskeligt at insistere på arbejdsprøvning<br />
eller andre foranstaltninger, hvis en læge (oftest en speciallæge eller psykolog/psykiater)<br />
har skrevet: ”det skønnes, at en arbejdsprøvning vil bidrage til en<br />
forværring af patientens tilstand”. Det sker, at forvaltningen i sådanne tilfælde<br />
alligevel insisterer på en arbejdsprøvning, før man evt. indstiller til FØP, men ofte<br />
følger man lægens skøn og undlader at arbejdsprøve.<br />
Sociallægeinstitutionen<br />
Sociallægerne i Århus Kommune er ansat i sociallægeinstitutionen. Her samarbejder<br />
man med de fire arbejdsmarkedscentre på en lang række områder, hvor<br />
der er behov for lægefaglig bistand i vurderingen af, hvorvidt og hvordan en borger<br />
kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ikke mindst på sygedagpengeområdet<br />
har centrene et tæt samarbejde med sociallægeinstitutionen – herunder afklaringsforløb<br />
på RevaSi.<br />
På FØP-området foregår samarbejdet på tre forskellige måder:<br />
1) Sociallægerne er tilknyttet hver sit arbejdsmarkedscenter, hvor de har kontortid<br />
to gange om ugen. Sagsbehandlerne har mulighed for at konsultere sociallægen<br />
om konkrete sager. Det sker i næsten alle sager. Men der er ingen samlede<br />
retningslinier for, hvornår det skal ske. Dog inddrages sociallægen som regel, når<br />
sagsbehandleren er i tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelig lægefaglig dokumentation<br />
i en sag, og/eller der er behov for at indhente yderligere oplysninger fra egen<br />
læge og/eller speciallæge. Sociallægen er således med til at vurdere, om der skal<br />
’trækkes en streg i sandet ’ og konkludere, at der nu er grundlag for at træffe en<br />
afgørelse om FØP. Sociallægen inddrages også, når sagsbehandleren er i tvivl om<br />
fortolkningen og ’oversættelsen’ af de lægelige akter i sagen.<br />
Sociallægen kan blive inddraget på varierende tidspunkter i en sag. Nogle gange<br />
kan det være tidligt i et sygedagpengeforløb, hvor der stadig er et arbejdsmarkedsperspektiv.<br />
Andre gange kan det være i situationer, hvor sagsbehandleren<br />
vurderer, at sagen peger i retning af FØP, og hvor der er brug for sociallægens<br />
faglige kompetence for at understøtte denne fornemmelse.<br />
En ’konsultation’ hos sociallægen tager ca. 10-15 minutter. Det vil sige, at<br />
sociallægen har relativt kort tid til at sætte sig ind i sagens akter og danne sig en<br />
mening.<br />
- 65 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
2) Sagsbehandlerne har mulighed for – efter aftale med afdelingslederen – at<br />
sende en sag til skriftligt lægeskøn hos sociallægeinstitutionen. Det sker primært<br />
i sager, hvor der er mange lægepapirer, og hvor de måske peger i forskellige retninger.<br />
Her kan sagsbehandleren have behov for hjælp til at danne sig et overblik<br />
over den lægelige del af sagen – herunder få en vurdering af, hvorvidt der er<br />
behov for yderligere lægelig opklaring.<br />
Tidligere blev det lavet et skriftligt lægeskøn i alle FØP-sager. Det sker ikke i dag,<br />
hvor man primært bruger skriftligt lægeskøn i forhøjelsessager efter den gamle<br />
pensionslov. Det er meget forskelligt, i hvilket omfang sagsbehandlerne benytter<br />
sig af muligheden i sager efter den ny lov. Enkelte af de interviewede siger, at de<br />
ofte anvender skriftligt lægeskøn, fordi det giver et godt overblik over sagen.<br />
Men hovedparten sender sjældent en sag til sociallægeinstitutionen. Primært fordi<br />
de ikke finder det nødvendigt; sekundært fordi det giver yderligere en måneds<br />
ventetid i sagen.<br />
I den senere tid har Sociallægeinstitutionen af kapacitetsgrunde ikke haft tid til at<br />
lave alle skriftlige lægeskøn. Derfor har dele af opgaven været lagt ud til amtets<br />
socialmedicinske enhed.<br />
3) Sociallægerne sidder med som konsulenter ved alle sager, der afgøres på møde.<br />
Som tidligere nævnt er der stor variation mellem de fire centre mht. antallet<br />
af sager, der afgøres på møde. Derfor er der i sagens natur også stor forskel på,<br />
hvor ofte en sociallæge medvirker som konsulent ved beslutninger om indstilling<br />
eller afslag, der træffes på møde. På Syd sker det ofte. I Vest og Centrum sjældnere.<br />
Det fremgår af interviewene, at arbejdsmarkedscentrene og sociallægerne generelt<br />
har et udmærket samarbejde, og at der oftest ikke er uenighed om, hvor<br />
’snittet’ skal ligges mellem tilkendelse og afslag på FØP. Enkelte af de interviewede<br />
peger på uenighed i enkeltsager og mellem enkeltpersoner. Det er dog ikke<br />
en uenighed, som har generel karakter, eller som kan give anledning til at konkludere,<br />
at arbejdsmarkedscentrene og sociallægeinstitutionen har forskellige<br />
vurderinger af, hvornår der skal tildeles FØP efter ny lov.<br />
Sociallægerne mener, at det er positivt, at der med ny lov er kommet mere fokus<br />
på borgernes faktiske funktionsevne. Det varierer meget fra menneske til menneske,<br />
hvordan man kan fungere på arbejdsmarkedet med den samme sygdomsdiagnose.<br />
Der er forskelle på bemestringen af sygdom 36 ; og der er en lang række<br />
faktorer ud over sygdom i snæver forstand, som har betydning for arbejdsevnen.<br />
Sociallægerne siger, at der ved tilkendelser under den gamle lov var en tendens<br />
til, at bestemte diagnoser resulterede i en bestemt FØP. I dag er der kun et meget<br />
lille antal diagnoser, der ’automatisk’ udløser FØP. Derimod er der en mængde<br />
diagnoser, som i kombination med andre forhold kan resultere i tilkendelse af<br />
FØP.<br />
Derudover er sociallægerne forsigtige med at vurdere, hvorvidt den ny pensionslov<br />
har medført, at der nu er helt nye kriterier for at bevilge FØP. De mener fort-<br />
36 En sociallæge nævner, at hun lige har siddet i et tilkendelsesmøde, hvor man på den ene side<br />
diskuterede en sag, hvor borgeren havde metastaserende kræft i hele kroppen, men gerne ville i<br />
fleksjob, og på den anden side diskuterede en række sager, hvor borgerne VILLE have førtidspension,<br />
selv om diagnoserne var mere diffuse og grundlaget måske for spinkelt.<br />
- 66 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
sat, at sygdom/diagnose vægtes højest i vurderingen af grundlaget for FØP. Det<br />
er sjældent, at man ser en FØP-tilkendelse på en ren social indikation. Derimod er<br />
der mange sager, hvor diagnosen er multi-faktoriel, og hvor det er det samlede<br />
billede, som begrunder tilkendelse af FØP. Desuden ser sociallægerne et stigende<br />
antal sager, som kan karakteriseres som ’blød psykiatri’. Her efterlyser sociallægerne<br />
flere og bedre behandlingstilbud, så man undgår at førtidspensionere denne<br />
gruppe. Der er behov for at kunne sætte tidligere ind med målrettede behandlingstilbud,<br />
så sygdomsbilledet ikke forværres og bliver mere komplekst. I dag<br />
mangler der tilbud til borgere, der har psykiske lidelser, uden at de har en svær<br />
psykisk eller psykiatrisk diagnose<br />
JobCenter Nord og JobCenter Syd<br />
JobCenter Nord og JobCenter Syd betjener henholdsvis Arbejdsmarkedscenter<br />
Nord/Vest og Arbejdsmarkedscenter Syd/Centrum.<br />
Jobcentrenes hovedformål er at gennemføre en afprøvning af borgernes arbejdsevne,<br />
således at man efterfølgende kan beskrive/vurdere den og lave en plan for<br />
borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet.<br />
Dette formål gælder for så vidt også for den gruppe af borgere, som i sidste ende<br />
får tilkendt FØP. Som udgangspunkt visiterer arbejdsmarkedscentrene ingen borgere<br />
til jobcentrene med henblik på at få dem afklaret til FØP. Målsætningen er<br />
altid, at borgeren så vidt muligt skal tilbage på arbejdsmarkedet i ordinært eller<br />
støttet beskæftigelse.<br />
I praksis forholder det sig nogle gange anderledes. Fx er der ca. 20 % af Job-<br />
Center Syds klienter, som i 2003 blev udskrevet ”med henblik på vurdering af<br />
forsørgelsesgrundlag” (det vil for de flestes vedkommende sige FØP). Både sagsbehandlerne<br />
i kommunen og på jobcentrene ved, at en gruppe af de borgere, der<br />
visiteres til Jobcentrene, sandsynligvis ikke kommer tilbage på arbejdsmarkedet.<br />
Derfor er det vigtigt, at der er en enighed om, hvordan JobCentrene skal afrapportere<br />
til kommunen efter endt forløb, således at sagsbehandlerne har et grundlag<br />
for at gå videre med sagen, hvad enten der skal indstilles til FØP eller der skal<br />
ske nye, arbejdsmarkedsrettede tiltag.<br />
Nogle gange kan der være en indbygget modsætning i samarbejdet: På den ene<br />
side er der den principielle ambition om, at borgere, der visiteres til JobCentrene,<br />
så vidt muligt skal udskrives med en plan, der viser, hvordan de kan vende tilbage<br />
til arbejdsmarkedet. På den anden side foretrækker sagsbehandlerne i forvaltningen<br />
at modtage en realistisk afslutningsstatus fra JobCentrene, der også kan<br />
bruges som dokumentation, hvis sagen peger i retning af indstilling til FØP, frem<br />
for at modtage en urealistisk plan for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet,<br />
hvis der ikke er grundlag for det.<br />
JobCentrene har to hovedtilbud, som forvaltningen visiterer til 37 :<br />
37 Begge forløb er kvotebelagte, og der er en lang venteliste på det korte afklaringsforløb.<br />
- 67 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
1) Et afprøvningsforløb (’kerneydelsen’) hvor målet er tilbagevenden til arbejdsmarkedet.<br />
Dette forløb indledes typisk med 2-4 ugers introduktion efterfulgt af<br />
ca. 4 måneders forrevalideringsforløb 38 . Forrevalidering er her defineret som aktiviteter<br />
med et erhvervsmodnende og afklarende indhold, før der kan fastlægges<br />
en erhvervsplan. Halvdelen af forrevalideringsforløbet foregår normalt som virksomhedspraktik/arbejdsprøvning<br />
i en virksomhed; den anden halvdel foregår i et<br />
af JobCentrenes værksteder. Forløbet afsluttes med en helhedsvurdering og med<br />
en handlingsplan for borgerens videre vej til arbejdsmarkedet. Derudover sendes<br />
der en skriftlig status hver måned til kommunen, ligesom der er tilbud til sagsbehandleren<br />
om et møde, når forløbet afsluttes.<br />
En del af de borgere (op mod 40 %), der visiteres til dette tilbud, kommer aldrig<br />
videre fra introduktionsforløbet – enten fordi de aldrig møder op, mangler stabilitet<br />
eller er meget langt fra arbejdsmarkedet. I nogle tilfælde anbefaler JobCentrene<br />
i forhold til denne gruppe, at yderligere revalidering indstilles.<br />
2) Et fire ugers afklarings (men ikke afprøvnings-) forløb. Dette forløb blev etableret<br />
med start i marts 2004. Her drejer det sig kun om afklaring og vurdering.<br />
Afklaringen foregår alene på JobCentrets egne værksteder. Forløbet afsluttes<br />
med, at JobCentret laver en beskrivelse og vurdering af arbejdsevnen. I daglig<br />
tale omtales forløbet som et førtidspensionsforløb, fordi det er skræddersyet til<br />
en målgruppe, hvor sagsbehandleren i kommunen mangler en ordentlig beskrivelse,<br />
før hun eventuelt kan indstille sagen til FØP. Både i JobCentrene og blandt<br />
kommunens sagsbehandlere er man dog meget bevidste om, at dette forløb ikke<br />
må blive en hurtig genvej til FØP, hvor man springer øvrige muligheder for tilbagevenden<br />
til arbejdsmarkedet over. Tilbuddet skal kun anvendes i de situationer,<br />
hvor sagsbehandleren vurderer, at arbejdsprøvning er urealistisk, men hvor der<br />
stadig er behov for en dokumentation af arbejdsevnens nedsættelse. Samtidig<br />
pointerer de interviewede repræsentanter på JobCentrene, at det korte afklaringsforløb<br />
er fagligt forsvarligt, men at det kræver, at borgerne ikke har for meget<br />
fravær. Hvis fraværet er for stort i et så kort forløb, er det svært for Job-<br />
Centret at lave en tilstrækkelig grundig vurdering af arbejdsevnen.<br />
Det er dog sjældent, at JobCentrene sender en borger tilbage til forvaltningen<br />
med beskeden, at man ikke kan give nogen vurdering overhovedet af arbejdsevnen.<br />
Hvis vurderingen sker på grundlag af et forløb med et lille fremmøde, er det<br />
vigtigt, at præmisserne for vurderingen fremgår tydeligt. Så kan sagsbehandleren<br />
i forvaltningen selv træffe beslutning om, hvorvidt der er et tilstrækkeligt grundlag<br />
for fx at indstille til FØP eller andre foranstaltninger.<br />
På JobCenter Syd har man lavet en statistik over de 25 personer, som i perioden<br />
april-december 2004 har gennemført det kortvarige afklaringsforløb på 4 uger. Af<br />
de 25 er 2 gået videre i andre forløb – afprøvning og revalidering m.v. De øvrige<br />
er afsluttet med en anbefaling om, at yderligere revalidering indstilles, og at forsørgelsesgrundlaget<br />
vurderes. Det vil i praksis sige FØP.<br />
JobCentrene understreger dog, at man ikke tager imod visiterede borgere til afklaringsforløbet,<br />
hvis man mener, at der ikke er noget revalideringspotentiale<br />
38 Længden på forrevalideringsforløbet kan variere fra få uger op til et halvt år. 4 måneder er et<br />
gennemsnit. Ved lange forløb skal der være tungtvejende argumenter for, at det fører til selvforsørgelse.<br />
- 68 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
overhovedet. Hvis man på forhånd vurderer, at en bestemt borger er FØPberettiget,<br />
afviser man vedkommende.<br />
DISCUS A/S<br />
Som nævnt i fodnote 36 er der en lang venteliste til det korte afklaringsforløb.<br />
Det hænger sammen med, at forløbet er kvotebelagt. Men det kan også være<br />
udtryk for – siger nogle af de interviewede – at der er en del borgere, som har<br />
været længe i det kommunale system, uden at de er blevet grundigt beskrevet og<br />
vurderet. Sagsbehandlerne har nogle gange ikke tid til selv at lave disse beskrivelser/vurderinger.<br />
Derfor betragtes det korte afklaringsforløb også som en mulighed<br />
for at få ekstern hjælp til en systematisk vurdering af, om den pågældende<br />
borgers arbejdsevne er så nedsat, at FØP er den eneste løsning.<br />
Til sammenligning viser JobCenter Syds samlede statistik for hele 2003, at:<br />
• 35,9 % af klienterne udskrives med en aktiv plan<br />
• 34,1 % udskrives til anden afklaring<br />
• 20,4 % udskrives med henblik på vurdering af forsørgelsesgrundlag.<br />
Det fremgår således, at borgere, der potentielt er berettigede til FØP, i højere<br />
grad visiteres til det korte afklaringsforløb i stedet for det længere afprøvningsforløb.<br />
Amtet har lavet en undersøgelse af JobCenter Syds ’træfsikkerhed’. Undersøgelsen<br />
sammenligner borgernes forsørgelse to år efter et forløb hos JobCenter Syd<br />
med den anbefaling, som kan udledes af JobCentrets afslutningsstatus for de<br />
pågældende borgere. Den viser, at JobCentret især på FØP-området næsten altid<br />
’rammer’ rigtigt, og at kommunen således følger JobCentrets vurdering.<br />
Det er da også indtrykket fra interviewene med både sagsbehandlere og afdelingsledere,<br />
at der er generel tilfredshed med afslutningstatusserne fra JobCentrene,<br />
og at de er meget operationelle i forbindelse med sagsbehandlernes dokumentation<br />
af grundlaget for indstilling til eller afslag på FØP.<br />
JobCentrene har halvårlige møder med afdelingslederne på Arbejdsmarkedscentrene,<br />
hvor man samstemmer forventningerne og diskuterer, om der skal ske ændringer<br />
i afslutningsstatus. JobCentrene bruger en skabelon til afslutningsstatus,<br />
som minder meget om ressourceprofilen.<br />
Sagsbehandlerne i forvaltningen siger samstemmende, at de oftest følger anbefalingerne<br />
fra Jobcentrene. Enkelte sagsbehandlere fremhæver, at de nogle gange<br />
undrer sig over, at Jobcentrene kan lave en tilbundsgående vurdering, der fx<br />
ender med en anbefaling af, at alternativ forsørgelse bør overvejes, på grundlag<br />
af et meget kort afklaringsforløb, hvor borgeren måske er fraværende en del af<br />
tiden. Hertil siger JobCentrene, at det selvfølgelig nogle gange kan være vanskeligt,<br />
men at man oftest finder det fagligt forsvarligt, så længe præmisserne for<br />
vurderingen fremgår tydeligt.<br />
De interviewede repræsentanter for Jobcentrene vurderer begge, at den gruppe,<br />
der visiteres til Jobcentrene, er blevet svagere, og at den er sværere at få tilbage<br />
i ordinær beskæftigelse. Håndværkeren med det dårlige knæ ser man ikke så tit<br />
- 69 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
længere. De fleste brugere har sammensatte lidelser med en blanding af fysiske,<br />
psykiske og sociale lidelser. De svære psykiatriske lidelser visiteres ikke til Jobcentrene.<br />
Men der er mange med forskellige grader af depression. På JobCenter<br />
Nord modtager man en del kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. En<br />
stor del af dem har gået hjemme i mange år, og deres dansk er dårligt. De har<br />
været i det kommunale system i årevis, men ofte er de dårligt beskrevne, fordi<br />
deres aktiverings- og revalideringsforløb har været sporadiske og præget af afbrydelser<br />
på grund af bl.a. børnefødsler og sygdom. Mange visiteres til Jobcentret,<br />
således at forvaltningen kan få en ordentlig beskrivelse og afklaring af dem.<br />
På JobCenter Nord kan man konkret mærke, at Arbejdsmarkedscenter Vest har<br />
et projekt, hvor man systematisk afklarer borgere i to boligblokke med henblik<br />
den fremtidige arbejdsmarkedsrettede indsats. Således modtager man en del<br />
kontanthjælpsmodtagere fra de to blokke til afprøvning og/eller afklaring. For<br />
nogles vedkommende er perspektivet, at de indstilles til førtidspension.<br />
RevalideringsCenter for Flygtninge (RCF)<br />
RCF er et forrevaliderings- og behandlingscenter for flygtninge med psykosociale<br />
problemer og integrationsvanskeligheder. RCF tager imod flygtninge med en<br />
’flygtningespecifik diagnose’. Det vil sige, at en stor del af RCFs klienter er personer<br />
med forskellige traumer, der relaterer sig til deres flygtningesituation (fx<br />
deltagelse i eller flugt fra krig, forfølgelse m.v.).<br />
Flygtninge, der ikke har en flygtningespecifik diagnose, visiteres i stedet til Job-<br />
Center Nord eller Syd, hvis de skal afklares og/eller afprøves på en revalideringsinstitution.<br />
RCF tilbyder behandlingsforløb, integrationsforløb og revalideringsforløb. Kommunen<br />
kan kun henvise direkte til revalideringsforløb.<br />
Århus Kommune har 32 årspladser på RCF svarende til ca. 45 personer. Den<br />
overordnede aftale med Århus Kommune er, at et afklaringsforløb på RCF tager<br />
ca. et halvt år. Derefter kan der igangsættes et revalideringsforløb af op til 1 års<br />
varighed. Men det aftales konkret fra forløb til forløb, hvad der er brug for.<br />
Når forvaltningen visiterer til RCF, beder man oftest om en generel afklaring af<br />
borgerens arbejdsevne. Men henvisningen kan også rumme mere specifikke anmodninger.<br />
Eksempelvis:<br />
• Hvordan vurderes PTSD-diagnosens indflydelse på borgerens eventuelle<br />
mulighed for at arbejde?<br />
• Hvilken betydning har tidligere torturoplevelser for den pågældendes arbejdsmæssige<br />
fremtid?<br />
• Hvorfor kan den pågældende ikke lære dansk?<br />
Som udgangspunkt er der krav om, at borgerne skal opholde sig på RCF 15-20<br />
timer om ugen. Men der dispenseres i vid udstrækning fra dette krav, fordi mange<br />
kun kan klare et forløb på få timer om dagen.<br />
- 70 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
En stor del af de flygtninge, der henvises til RCF, kommer aldrig på arbejdsmarkedet.<br />
En af de interviewede repræsentanter for RCF vurderer, at ca. en tredjedel<br />
ender med at få FØP, en tredjedel fortsætter i revalidering (som i nogle tilfælde<br />
kan føre til arbejde), mens den sidste tredjedel fortsætter med at modtage forskellige<br />
former for offentlig ydelse, fx kontanthjælp.<br />
Der er altså tale om en gruppe, der for stort set alles vedkommende er meget<br />
langt fra det ordinære arbejdsmarked. Mange har været længe i Danmark. Det<br />
kan være kvinder, der har gået hjemme og passet børn; ofte er de analfabeter og<br />
har ikke noget realistisk billede af arbejdsmarkedet, endsige forventninger om at<br />
skulle være en del af dette arbejdsmarked. Eller det er personer, som har været i<br />
mange aktiveringsforløb og afprøvninger, uden at det har ført dem nærmere arbejdsmarkedet.<br />
Ifølge de interviewede kan der være en tendens til, at forvaltningen først forsøger<br />
at igangsætte arbejdsmarkedsrettede forløb 39 , før man evt. visiterer til behandling.<br />
Det er RCFs erfaring, at flygtningene kan bære rundt på traumer i årevis,<br />
uden at de er særlig synlige for omverdenen. Men alligevel stikker traumerne<br />
hovedet op og kan være årsag til, at mange arbejdsmarkedsrettede forløb afbrydes<br />
i utide. RCF ville derfor ønske, at de nogle gange modtog flygtningene tidligere,<br />
så man kunne afdække problemernes karakter og igangsætte et behandlingsforløb<br />
og dermed måske bidrage til, at flere kunne komme i gang med en<br />
mere målrettet arbejdsmarkedsindsats.<br />
Mange af de borgere, som henvises til RCF, lider af PTSD (posttraumatic stress<br />
disorder) kombineret med forskellige andre sygdomme – herunder en nærmest<br />
kronisk smerteproblematik, der ofte ses sammen med PTSD. RCF arbejder med<br />
en valideret screening af PTSD. Det vil sige, at man rent faktisk måler ’graden’ af<br />
PTSD og de psykologiske problemstillinger, som knytter sig til PTSD.<br />
Ligesom forvaltningen i Århus Kommune understreger RCF, at PTSD ikke i sig<br />
selv er eller bør være en tilstrækkelig begrundelse for indstilling til FØP. Men eftersom<br />
flygtninge med PTSD som regel har en række andre lidelser, peger det<br />
samlede sygdomsbillede og dets kroniske karakter ofte i retning af FØP. RCF<br />
anbefaler aldrig FØP. Men ligesom JobCentrene bruger man bestemte ’koder’ i<br />
afslutningsstatussen, der reelt betyder, at man anbefaler FØP.<br />
Der er også en gruppe – mest kvinder – som ikke har PTSD eller nogen anden<br />
eksakt diagnose. Men de er ’skuffede over livet’. De oplever, at de har mange<br />
smerter; de har meget begrænsede sociale kompetencer; de har stort set intet<br />
socialt netværk, der kan hjælpe dem, hvis de skal i gang med et arbejdsmarkedsrettet<br />
forløb; og de har slet ingen arbejdsidentitet. Gruppen er vanskelig at afklare,<br />
fordi arbejdsevnen er meget lille; de reelle chancer for ordinært eller støttet<br />
arbejde er lig nul; men RCF kan ikke pege på egentlige diagnoser. Nogle af disse<br />
borgere ender med at få FØP; andre fortsætter på kontanthjælp. Det er en svær<br />
gruppe at hjælpe.<br />
39 Der er bl.a. et eksempel på en person, der har deltaget i 17 forskellige praktikker, aktiveringer,<br />
arbejdsprøvninger m.v., før vedkommende blev visiteret til mere grundlæggende behandling.<br />
- 71 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Der er altid et afslutningsmøde mellem RCF og forvaltningen, når udskrivningsbrevet<br />
foreligger. Men derudover er der en løbende dialog om, hvordan afslutningsstatussen<br />
fra RCF bør være, således at sagsbehandlerne på Arbejdsmarkedscentrene<br />
kan bruge den direkte som et led i sagsdokumentationen. Afslutningsstatusserne<br />
fra RCF har en tendens til at være meget lange og beskrivende.<br />
Forvaltningen efterspørger, at RCFs vurdering træder tydeligere frem i begyndelsen<br />
af afslutningsstatus, således at det er lettere at trække essensen ud og bruge<br />
den i ressourceprofilen.<br />
RCF har kun deltaget som samarbejdspartner i få af de 60 sager, som indgik i<br />
sagsgennemgangene og interviewene med de kommunale sagsbehandlere. Derfor<br />
er det svært at sige noget generelt om sagsbehandlerens vurdering af RCF som<br />
samarbejdspartner. Mange af sagsbehandlerne har slet ikke nogen konkret erfaring<br />
med RCF. Dem der har, peger imidlertid på, at det som regel er borgere med<br />
en åbenlyst lille arbejdsevne, der visiteres til RCF, og at ’succesraten’ (fra et arbejdsmarkedsperspektiv)<br />
derfor ikke er høj.<br />
Samtidig efterlyser mange af de interviewede – både sagsbehandlere og afdelingsledere<br />
– at en tidlig og grundig behandlingsindsats i nogle sager er nødvendig,<br />
hvis FØP skal undgås.<br />
<strong>Discus</strong> har kun foretaget et kort interview med RCF og har ikke tilstrækkelige<br />
forudsætninger for at kunne vurdere, om Århus Kommune i højere grad kunne<br />
bruge RCF som samarbejdspartner i forbindelse med tidligere afklaring/ behandling<br />
af flygtninge med flygtningespecifikke lidelser. Men af interviewene fremgår<br />
det, at RCF tit kommer ind som en ’sidste mulighed’. Derfor kunne det være relevant<br />
at overveje, om RCF i nogle sager skulle inddrages i en tidligere fase –<br />
evt. som faglig sparringspartner i udarbejdelse af handlingsplan og i tilrettelæggelse<br />
af et eventuelt arbejdsmarkedsrettet forløb – frem for i vid udstrækning at<br />
modtage borgerne, når ’ det er for sent’, og derfor kun kan bidrage med en endelig<br />
afklaring, der i mange tilfælde peger på FØP.<br />
Lokalpsykiatrien<br />
I forbindelse med denne undersøgelse er der lavet et interview med en medarbejder<br />
hos Lokalpsykiatri Syd. I det følgende beskrives Lokalpsykiatrien i Århus<br />
Kommune imidlertid mere alment samt dens opgaver i forhold til arbejdsmarkedscentrene.<br />
Lokalpsykiatrien har fire centre i Århus – et for hvert arbejdsmarkedscenter. Lokalpsykiatrien<br />
er et tilbud til personer mellem 18 og 67 år med psykiske problemer.<br />
Opgaven er bl.a. at yde råd og vejledning.<br />
Lokalpsykiatrien er et samarbejde mellem kommune og amt, hvor amtets medarbejdere<br />
udfører ambulant psykiatrisk behandling, og kommunens medarbejdere<br />
udfører en specialiseret social indsats.<br />
Formålet med en lokal forankring af lokalpsykiatrien er, at man kan yde en samlet<br />
socialpsykiatrisk indsats for beboere i lokalområdet, som måtte have behov for<br />
det, og at det giver gode muligheder for at lave opsøgende arbejde.<br />
- 72 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
Borgere kan henvises til Lokalpsykiatrien i forbindelse med udskrivning fra Psykiatrisk<br />
Hospital eller gennem praktiserende læge, dagbehandler, hjemmesygeplejerske<br />
eller anden behandler. Det er også muligt selv at henvende sig.<br />
Lokalpsykiatrien har et udrykningsteam, som henvender sig til sindslidende, psykisk<br />
syge og andre med psykiske problemer, som har behov for akut hjælp i<br />
hjemmet om aftenen og om natten.<br />
Lokalpsykiatrien har en række samarbejdsflader med arbejdsmarkedscentrene:<br />
• Generelt er det lokalpsykiatriens opgave at støtte borgerne i at få en almindelig<br />
hverdag til at fungere, hvilket ofte er en forudsætning for at kunne<br />
arbejde. I den sammenhæng samarbejder man med arbejdsmarkedscentrene<br />
om at tilrettelægge den rette indsats.<br />
• Lokalpsykiatrien hjælper centrene med at finde støttede beskæftigelsestilbud<br />
til målgruppen og at afklare, hvilke typer arbejde de kan magte.<br />
• Arbejdsmarkedscentrene henvender sig jævnligt til Lokalpsykiatrien med<br />
henblik på afklaring af en borgers arbejdsevne. Denne afklaring kan ske på<br />
alle tidspunkter i et sagsforløb, men ofte er det først, når en sag nærmer<br />
sig førtidspension eller eventuelt fleksjob. Modsat kan Lokalpsykiatrien<br />
også gøre arbejdsmarkedscentrene opmærksomme på, at man har kontakt<br />
til en borger, som muligvis bør indstilles til førtidspension. I de 60 gennemgåede<br />
sager er der enkelte eksempler på, at en FØP-sag er blevet rejst<br />
efter en sådan henvendelse fra Lokalpsykiatrien. Det er et udtryk for, at<br />
Lokalpsykiatrien ofte får øje på problemerne før sagsbehandlerne i arbejdsmarkedscentrene.<br />
Lokalpsykiatrien har tit haft jævnlig kontakt til<br />
borgeren i en længere periode og kender borgeren bedre end sagsbehandleren/forvaltningen<br />
gør. Derfor er det afgørende med et godt samarbejde<br />
mellem de to instanser.<br />
• Lokalpsykiatrien får jævnligt henvendelser fra borgere, der beder om hjælp<br />
til at søge om FØP. Her er det Lokalpsykiatriens opgave at vurdere, om<br />
der er grundlag for at henvise til kommunen. Man henviser ikke en sag –<br />
eller giver borgeren grundløse forhåbninger om FØP – hvis det vurderes,<br />
at der ikke er sket en ordentlig afklaring endnu, eller hvis der stadig er<br />
mulighed for en arbejdsmarkedsrettet indsats. Det er således vigtigt, at<br />
Lokalpsykiatrien og arbejdsmarkedscentrene har en fælles opfattelse af,<br />
hvor ’snittet’ mellem FØP og andre ydelser/tilbud skal ligge.<br />
• Det er – ifølge den interviewede – ret sjældent, at Lokalpsykiatrien henviser<br />
til arbejdsmarkedscentrene med henblik på arbejdsprøvning og afklaring<br />
til fx fleksjob. Det kunne man godt gøre oftere – i stedet for primært<br />
at henvise, når sagen er så kompliceret, at FØP vurderes at være den<br />
eneste løsning. Således kunne der godt være et større samspil mellem<br />
forvaltningens arbejdsmarkedsrettede indsats og den lokalpsykiatriske indsats.<br />
Vel og mærke før arbejdsevnen er blevet så nedsat, at borgeren er<br />
berettiget til FØP.<br />
• I komplicerede sager – fx hvor det skal drøftes, om det fortsat er muligt<br />
at udvikle en borgers arbejdsevne med henblik på selvforsørgelse, eller om<br />
førtidspension er løsningen – holdes der møder mellem Lokalpsykiatrien<br />
og arbejdsmarkedscentret. I andre sager beder arbejdsmarkedscentret ale-<br />
- 73 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
ne om en attest fra Lokalpsykiatriens læge, evt. med henblik på afklaring<br />
og dokumentation i en FØP-sag.<br />
Hos Lokalpsykiatrien oplever man ligesom arbejdsmarkedscentrene, at en del<br />
borgere har sammensatte diagnoser, hvor det kan være vanskeligt at vurdere, om<br />
lidelserne er permanente, og om der derfor er grundlag for FØP. Desuden har<br />
man kontakt til en del unge, som enten er eller har været stofmisbrugere, og som<br />
ikke har struktur på deres hverdag. Mange af dem har aldrig været på arbejdsmarkedet,<br />
og de har svært ved at begå sig i sociale sammenhænge. De er på den<br />
ene side for unge til FØP; og med den rette behandling kunne deres arbejdsevne<br />
klart forbedres. Men på den anden side kan det være svært at pege på konkrete<br />
arbejdsmuligheder for disse unge. Her står ’valget’ nogle gange mellem fortsat<br />
kontanthjælp eller tilkendelse af FØP. Alternativet er at bruge de nødvendige ressourcer<br />
på en langsigtet indsats, hvor social støtte kombineres med behandling<br />
og gradvise, arbejdsmarkedsrettede tilbud.<br />
Arbejdsmarkedsnetværk<br />
Arbejdsmarkedsnetværk (AMN) er en relevant samarbejdspartner i en række FØPsager.<br />
AMN har bl.a. til opgave at finde afprøvningspladser og fleksjob på arbejdsmarkedet.<br />
Det vil sige, at AMNs jobkonsulenter har en viden om, hvordan<br />
borgerens arbejdsevne i praksis kan omsættes til faktiske job i virksomhederne.<br />
Jobkonsulenterne kan således supplere ressourceprofilens afvejning af ressourcer<br />
og barrierer med de muligheder, som findes på det lokale/regionale arbejdsmarked.<br />
Derfor vejer det tungt, når AMN fx siger, at den og den borger er umulig at<br />
”sælge” til en arbejdsplads, fordi vedkommendes arbejdsevne simpelthen er for<br />
lav, eller motivationen er for dårlig.<br />
I praksis er AMN med til at ’lægge niveauet for’, hvornår en borger skal visiteres<br />
til fleksjob eller skal indstilles til FØP. Det er AMN, fordi de nogle gange må give<br />
op og sende en borger tilbage til sagsbehandleren, selv om vedkommende oprindeligt<br />
havde vurderet, at borgeren var berettiget til fleksjob. Dermed bidrager<br />
AMN til forståelsen hos sagsbehandlerne af, hvor snittet skal være mellem<br />
fleksjob og FØP. Arbejdsevnen kan jo ikke vurderes fuldstændig løsrevet fra det<br />
eksisterende arbejdsmarked og virksomhedernes mulighed for/vilje til at ansætte<br />
borgere i fleksjob. Hvis AMN konstaterer, at det er umuligt at få en borger i<br />
fleksjob; eller hvis den pågældende borger bliver fyret fra eller opsiger 3, 4 eller 5<br />
fleksjob, hjælper det ikke noget, at vedkommendes arbejdsevne ’på papiret’ peger<br />
på, at fleksjob er den rigtige løsning. Alternativt vil i så fald oftest blive kontanthjælp,<br />
førtidspension eller slet ingen ydelse<br />
En del af de interviewede sagsbehandlere oplever, at AMN udgør en barriere,<br />
fordi de ikke kan finde fleksjob til en del borgere. På den anden side påpeger<br />
AMN, at man jo ikke kan hekse. Det er virksomhederne, der i sidste ende afgør,<br />
hvorvidt man vil ansætte en borger. Og hvis arbejdsevnen reelt ikke er til mere<br />
end 10-12 timers arbejde - måske endda på nedsat kraft - er der ikke meget<br />
grundlag for et fleksjob. Samtidig påpeger AMN, at man også er nødt til at foretage<br />
en afvejning af, hvilke borgere man vil matche med hvilken virksomhed.<br />
AMN vil nødigt sætte en god relation til en virksomhed over styr ved at overtale<br />
virksomheden til at ansætte en borger, der reelt ikke har meget at bidrage med.<br />
- 74 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i<br />
Århus Kommune<br />
DISCUS A/S<br />
AMN vurderer selv, at de modtager en del, som er godkendt til fleksjob, men<br />
som ikke er ordentligt afklarede og ikke parate til arbejdsmarkedet. Ofte viser et<br />
kortvarigt praktik-/afprøvningsforløb, at der ikke er basis for at etablere et<br />
fleksjob.<br />
Når en borger har været i et forløb, som AMN har etableret, er det jobkonsulentens<br />
opgave at lave en vurdering og en konklusion, som sagsbehandleren efterfølgende<br />
kan bruge i den videre sagsbehandling, fx som en del af grundlaget for<br />
en eventuel indstilling til FØP.<br />
Ligesom øvrige samarbejdspartnere må AMN heller ikke skrive direkte, at man<br />
vurderer, at borgeren skal indstilles til FØP. Derfor skriver man i stedet, at alternativt<br />
forsørgelsesgrundlag bør overvejes, eller at borgeren ikke kan klare hverken<br />
ordinær beskæftigelse eller fleksjob. I den forbindelse er det AMNs vigtigste<br />
opgave at formidle den viden, de har om borgeren-i-en-arbejdsmarkedssammenhæng<br />
til sagsbehandleren samt give et billede af, om borgerens forventede<br />
arbejdsevne i praksis matcher virksomhedernes forventninger.<br />
En del af de interviewede sagsbehandlere er kritiske i deres vurdering af de skriftlige<br />
tilbagerapporteringer, de får fra AMN. Kritikken handler først og fremmest<br />
om, at der er for store variationer i AMNs afrapportering. Nogle jobkonsulenter er<br />
gode; andre er mindre gode. Der er ikke nogen faste standarder for afrapportering;<br />
og derfor afhænger kvaliteten af den enkelte jobkonsulents evne til at lave<br />
vurderinger/konklusioner, som sagsbehandlerne kan bruge.<br />
Den interviewede repræsentant fra AMN siger, at han synes, at dialogen er god<br />
mellem AMN og det center, som han er i kontakt med. Der bliver ikke stukket<br />
noget under stolen, og man giver direkte udtryk for de forventninger, man har til<br />
hinandens arbejde.<br />
Alligevel er det gennemgående indtryk fra interviewrunden, at AMNs afrapporteringer<br />
tit er svære at anvende i FØP-sager, fordi beskrivelsen ikke er præcis nok,<br />
og fordi vurderingerne derfor ikke er tilstrækkeligt begrundede.<br />
Arbejdsmarkedscentrene og AMN har en løbende dialog, der både omfatter visitation<br />
til AMN og afrapportering fra AMN til centrene. Derfor er ovennævnte problemstillinger<br />
allerede kendte.<br />
<strong>Discus</strong> har ikke set eksempler på AMNs afrapporteringer i sager, der efterfølgende<br />
er indstillet til FØP. Derfor er det vanskeligt for <strong>Discus</strong> at udtale sig om berettigelsen<br />
af kritikken mod AMN. Men eftersom vi jævnligt stødte på denne kritik,<br />
vil vi anbefale, at centrene og AMN i fællesskab udvikler en standardskabelon for<br />
afrapporteringer i sager, der evt. kan ende med FØP. En sådan skabelon skal<br />
indeholde en række minimumskrav til beskrivelse, vurdering og konklusion, således<br />
at den enkelte jobkonsulent får ’hjælp’ til at strukturere afrapporteringen, og<br />
således at den direkte kan bruges i den dokumentation, som ligger til grund for<br />
en eventuel indstilling til FØP.<br />
- 75 -