UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus

Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i
Århus Kommune
9. Bevægelser i overførselsindkomster
DISCUS A/S
DISCUS har sideløbende med nærværende undersøgelse af førtidspensionsområdet
udarbejdet et notat til Århus Byråd vedrørende aktuelle udfordringer på
fleksjobområdet. I den forbindelse er der i samarbejde med Arbejdsmarkedsafdelingen
lavet en overordnet kortlægning af udviklingen i udgifter til overførselsindkomster
i perioden 1998-2004.
Udviklingen er illustreret i en række ’lagkage-modeller’ (nedenfor), der viser bruttoudgifter
inden for de væsentligste områder.
Overordnet set viser udgiftsmodellerne, at der er en række sammenhænge mellem
udviklingen i udgifter til de forskellige overførselsindkomstsområder. Sådanne
sammenhænge er resultaterne af forskellige politiske og administrative indsatsområder,
lovændringer og ikke mindst den generelle samfundsudvikling (økonomisk
udvikling, arbejdsløshed etc.)
Disse sammenhænge omtales også ofte som ”bule-ud-bule-ind” effekter. Det vil
sige, at en indsats eller opstramning på ét område giver en reduktion i udgifter til
netop dette område. Men der er en stor risiko for, at det samtidig medfører en
forøgelse af udgifterne på et andet område.
I forhold til undersøgelsen af førtidspension er det mest relevant at se på sammenhængene
mellem udgifter til kontanthjælp/revalidering og udgifter til førtidspension.
Der er sket en kraftig reduktion i kontanthjælpens/revalideringens procentvise
andel af udgifterne 42 % i 1999 til 30 % i 2004. Det er der mange
grunde til. En af dem er, at der er sket en ”oprydning” i kontanthjælpssagerne i
form af en afklaring af borgeres arbejdsevne med deraf følgende indsats. Kontanthjælpsmodtagerne
er naturligvis ”gået” mange steder hen. Nogle er blevet
selvforsørgende, ofte via aktivering eller revalidering, nogle er påbegyndt uddannelser
osv.
En del er overgået til andre former for overførselsindkomster, herunder førtidspension.
Ifølge en dataanalyse udarbejdet af Deloitte for Århus Kommune i februar
2005 bevægede 3,6% af kontanthjælpsmodtagerne sig fra kontanthjælp til
førtidspension i 2003.
Samtidig viser nærværende undersøgelse af afgørelser vedrørende førtidspension,
at 45% af borgerne, der tilkendtes førtidspension i perioden 1. januar 2004 –
28. februar 2005, kom fra kontanthjælp.
Udgifterne til førtidspension (både gammel lov og ny lov) svinger i perioden. Fra
at være 40% i 1998 falder de til 35% i 2001 og stiger til 37% i 2004.
Samlet set er der sket et markant fald fra 1998 til 2004 i den andel af de samlede
udgifter, som kontanthjælp/revalidering og førtidspension udgør. Et fald fra
78% i 1998 til 67% i 2005
Man kan også anskue det fra en anden vinkel. Man kan se på, hvor stor en del af
udgifterne der går til de såkaldte varige ydelser. Ovennævnte bevægelse fra kontanthjælp
til førtidspension er en bevægelse fra en midlertidig til en varig ydelse.
De varige ydelser er først og fremmest førtidspension og løntilskud til fleks- og
skånejob. Udgifterne til førtidspension og løntilskud til fleks- og skånejob har
udviklet sig fra 41 % i 1998 til 46 % i 2004. Det betyder, at der er en forholds-
- 48 -