UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus

Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i
Århus Kommune
DISCUS A/S
2) Sagsbehandlerne har mulighed for – efter aftale med afdelingslederen – at
sende en sag til skriftligt lægeskøn hos sociallægeinstitutionen. Det sker primært
i sager, hvor der er mange lægepapirer, og hvor de måske peger i forskellige retninger.
Her kan sagsbehandleren have behov for hjælp til at danne sig et overblik
over den lægelige del af sagen – herunder få en vurdering af, hvorvidt der er
behov for yderligere lægelig opklaring.
Tidligere blev det lavet et skriftligt lægeskøn i alle FØP-sager. Det sker ikke i dag,
hvor man primært bruger skriftligt lægeskøn i forhøjelsessager efter den gamle
pensionslov. Det er meget forskelligt, i hvilket omfang sagsbehandlerne benytter
sig af muligheden i sager efter den ny lov. Enkelte af de interviewede siger, at de
ofte anvender skriftligt lægeskøn, fordi det giver et godt overblik over sagen.
Men hovedparten sender sjældent en sag til sociallægeinstitutionen. Primært fordi
de ikke finder det nødvendigt; sekundært fordi det giver yderligere en måneds
ventetid i sagen.
I den senere tid har Sociallægeinstitutionen af kapacitetsgrunde ikke haft tid til at
lave alle skriftlige lægeskøn. Derfor har dele af opgaven været lagt ud til amtets
socialmedicinske enhed.
3) Sociallægerne sidder med som konsulenter ved alle sager, der afgøres på møde.
Som tidligere nævnt er der stor variation mellem de fire centre mht. antallet
af sager, der afgøres på møde. Derfor er der i sagens natur også stor forskel på,
hvor ofte en sociallæge medvirker som konsulent ved beslutninger om indstilling
eller afslag, der træffes på møde. På Syd sker det ofte. I Vest og Centrum sjældnere.
Det fremgår af interviewene, at arbejdsmarkedscentrene og sociallægerne generelt
har et udmærket samarbejde, og at der oftest ikke er uenighed om, hvor
’snittet’ skal ligges mellem tilkendelse og afslag på FØP. Enkelte af de interviewede
peger på uenighed i enkeltsager og mellem enkeltpersoner. Det er dog ikke
en uenighed, som har generel karakter, eller som kan give anledning til at konkludere,
at arbejdsmarkedscentrene og sociallægeinstitutionen har forskellige
vurderinger af, hvornår der skal tildeles FØP efter ny lov.
Sociallægerne mener, at det er positivt, at der med ny lov er kommet mere fokus
på borgernes faktiske funktionsevne. Det varierer meget fra menneske til menneske,
hvordan man kan fungere på arbejdsmarkedet med den samme sygdomsdiagnose.
Der er forskelle på bemestringen af sygdom 36 ; og der er en lang række
faktorer ud over sygdom i snæver forstand, som har betydning for arbejdsevnen.
Sociallægerne siger, at der ved tilkendelser under den gamle lov var en tendens
til, at bestemte diagnoser resulterede i en bestemt FØP. I dag er der kun et meget
lille antal diagnoser, der ’automatisk’ udløser FØP. Derimod er der en mængde
diagnoser, som i kombination med andre forhold kan resultere i tilkendelse af
FØP.
Derudover er sociallægerne forsigtige med at vurdere, hvorvidt den ny pensionslov
har medført, at der nu er helt nye kriterier for at bevilge FØP. De mener fort-
36 En sociallæge nævner, at hun lige har siddet i et tilkendelsesmøde, hvor man på den ene side
diskuterede en sag, hvor borgeren havde metastaserende kræft i hele kroppen, men gerne ville i
fleksjob, og på den anden side diskuterede en række sager, hvor borgerne VILLE have førtidspension,
selv om diagnoserne var mere diffuse og grundlaget måske for spinkelt.
- 66 -