UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus

More documents

Recommendations

Info

Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i Århus Kommune DISCUS A/S 1. Sammenfatning af væsentligste konklusioner samt anbefalinger 1.1. Væsentligste konklusioner Med virkning fra den 1. januar 2003 vedtog Folketinget en ny lov om social pension. Med den ny lov er der sket en række ændringer i kriterierne for tildeling af førtidspension og i kravene til dokumentation af grundlaget. I den ny lov er der fokus på arbejdsevnebegrebet og arbejdsevnens nedsættelse, mens den gamle lov opererede med et erhvervsevnebegreb med en overvejende vægtning af helbredsreduktion/diagnose. I den ny lov er der kun en førtidspensionssats. Det vil sige, at man enten kan tilkendes førtidspension, eller man kan få afslag. I den gamle lov var førtidspensionen gradueret. Indførelsen af den ny lov har ikke umiddelbart ført til det forventede fald i antallet af tilkendelser. Antallet ligger noget over det budgetterede for 2004; og ud fra tallene for de første 4 måneder af 2005 er der ikke udsigt til et fald. Århus Kommune har bedt rådgivningsfirmaet DISCUS A/S gennemføre en kombineret kvantitativ dataanalyse og en interviewundersøgelse (der består af interviews og sagsgennemgange med sagsbehandlere, afdelingsledere, samarbejdspartnere og borgere). De væsentligste konklusioner, som DISCUS drager, er beskrevet nedenfor: Ikke umiddelbar udsigt til færre førtidspensioner • At den ny lov ikke nødvendigvis giver færre førtidspensioner end den gamle lov. Det vurderer <strong>Discus</strong> på grundlag af de samlede interview og dataindsamlingen sammenholdt med den nye lovgivning. Der er åbnet for tildeling til nye grupper af borgere, der har meget nedsat arbejdsevne, selv om de rent helbredsmæssigt ikke ville være berettiget til førtidspension efter gammel lov. Hvis udgifterne til førtidspension skal nedbringes (se næste punkt), kræves et langt træk, hvor der laves en tidlig og forebyggende indsats i forhold til de grupper, der på længere sigt kan ende som førtidspensionister. Kravene til dokumentation, sagsbehandling m.v. er omfattende i den nye lov. • At antallet af tilkendelser ikke kan nedbringes ved et snuptag. Antallet af tilkendelser skyldes ikke fejl, lemfældighed eller ”blødhed” i selve indstillingerne eller afgørelserne om førtidspension. Man skal snarere gøre en mere effektiv indsats for at bevare eller udvikle arbejdsevnen hos borgerne i det kommunale forsørgelsessystem. Den tidlige indsats er afgørende. Samtidig skal man i forhold til nogle målgrupper i højere grad supplere aktivering og revalidering med mere massive behandlingstilbud. - 4 -
Undersøgelse af afgørelser om førtidspension i Århus Kommune DISCUS A/S Borgere, diagnoser og grundlag for tildeling af førtidspension • At 47 % af i alt 1.391 gennemgåede afgørelsessager for perioden 1/1 2004 – 28/2 2005 har en hoveddiagnose, der kan placeres under overskriften ”psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Der er mange sager, hvor grænsen mellem egentlige psykiske lidelser, personlighedsforstyrrelser og afvigende social adfærd kan være svær at trække. I den gamle lov skete tilkendelser af førtidspension i højere grad på grundlag af enkeltstående diagnoser. I den ny lov foretages en helhedsvurdering, hvor diagnose blot er ét blandt mange elementer. • At flygtninge er overrepræsenteret blandt ansøgere om førtidspension. Der er et stort antal flygtninge med diagnosen PTSD (posttraumatic stress disorder), som i kombination med andre psykiske diagnoser – og meget begrænset arbejdsmarkedserfaring - betyder en kraftigt nedsat arbejdsevne • At diagnoser, der relaterer sig til stress og udbrændthed, er i vækst – bl.a. hos erhvervsgrupper som lærere, pædagoger og inden for sundheds- og omsorgsområdet. Det peger en stor del af de interviewede på. Disse sager er svære at afgøre med henblik på førtidspension. Arbejdsevnen er markant nedsat, men det er vanskeligt at vurdere, om lidelsen er stationær, og om behandling er mulig. Sagerne kan sjældent afklares inden for et års sygedagpengeperiode, ligesom revalidering og/eller fleksjob heller ikke altid er en farbar vej. • At den lægelige vurdering stadig spiller en central rolle i afgørelsen af, om der skal tilkendes førtidspension; men samtidig vurderer DISCUS, at forvaltningen har meget fokus på også at inddrage andre samarbejdspartneres vurdering, og at afgørelsen i sidste instans sker på grundlag af en samlet socialfaglig vurdering af borgerens arbejdsevne, ikke kun helbredet og diagnosen. Kommunale ydelser forud for førtidspensionen • At 45 % af borgerne havde kontanthjælp/starthjælp som indkomstgrundlag ved førtidspensionssagens begyndelse. 33 % modtog sygedagpenge forinden. 10 % modtog ledighedsydelse. Antallet, der kommer fra ledighedsydelse, er i vækst. • At delvise ændringer i tilkendelseskriterierne i den nye lov betyder, at der gives flere førtidspensioner til borgere, der har været længe i kontanthjælpssystemet, og hvor diagnosebilledet er sammensat af mange faktorer. 65 % af de borgere, der kommer fra kontanthjælpssystemet forud for afgørelse om førtidspension har en hoveddiagnose under overskriften psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Kommunale foranstaltninger forud for førtidspensionen • At knap halvdelen af borgerne, der har søgt om førtidspension i 2004- 2005, ikke har været i beskæftigelse de seneste 5 år. Det må således antages, at mange af dem har været længe ”undervejs” i det kommunale forsørgelsessystem og/eller på arbejdsløshedsdagpenge. Blandt denne - 5 -
Page 1 and 2: DISCUS A/S UNDERSØGELSE VEDR. AFG
Page 3: Undersøgelse af afgørelser om fø
Page 7 and 8: Undersøgelse af afgørelser om fø
Page 55 and 56:
Undersøgelse af afgørelser om fø
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75:
show all

UNDERSØGELSE VEDR. AFGØRELSER OM ... - Discus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?