Naturforhold og overfladevand - Banedanmark

Vandflagermus Myotis sp.
Naturforhold og overfladevand 51
Indledning
Figur 4. Fund af vandflagermus og øvrige
Myotis-arter, 2010. Undersøgelseskorridoren
er vist med rødt.
Sydflagermus var den hyppigst observerede art. Den blev registreret på 15 af
de undersøgte lokaliteter, svarende til 88 %. Der blev set sydflagermus, som
fløj tværs over eller langs træerne ved banen under transport til jagtområder
eller kolonier. Desuden blev der observeret dyr, som fouragerede i nærheden
af trækroner langs banen. I de fleste tilfælde fløj dyrene 5-10 m over jorden,
men under jagt dykkede en mindre antal ned over banen i 2-3 m højde.
Desuden fløj et enkelt dyr fløj tæt hen over den høje banedæmning ved
Lindenborg Å.
Der blev fundet dværgflagermus 10 steder, svarende til 60 % af de
undersøgte lokaliteter. Nogle dværgflagermus fløj over banen på vej til
fourageringsområder eller kolonier, andre fouragerede i kanten af
trækronerne langs banen. Ved Økssø krydsede nogle dyr over banen i 4-6 m
højde.
Fire steder blev der registreret vandflagermus, svarende til 24 % af de
undersøgte lokaliteter. Yderligere registreringer af Myotis arter kunne også
være denne art. En vandflagermus blev set krydse banen ved Økssø i 6 m
højde og individer af Myotis blev observeret flyvende langs træerne ved
banen omkring det sydlige bryn af Rold Skov. Også ved underføringen nord
for Hobro, hvor Hodal Bæk løber under Nordre Ringvej, blev der hørt Myotis
sp. (sandsynlig vandflagermus). Desuden blev der fundet vandflagermus eller
andre Myotis arter ved alle undersøgelseslokaliteter i Rold Skov, dog i
forholdsvis små antal uden særlig stor aktivitet.