Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

• Trykgradienten i isolationsenheden skal være: Undertryk i slusen på min. –5 Pa i forhold
til korridoren. Undertryk i sengestuen og bade-, toilet- og skyllerum på min. –15
Pa i forhold til korridoren. Se figur 1.
• Lufthastigheden ind i sengestuen fra slusen skal være mindst 0,5 m/s målt under døren
med døren lukket.
• Luftskiftefrekvensen
skal være mindst 12 luftskift/time, evt. højere i slusen uden at
det influerer på trykgradienten mellem slusen og sengestuen.
• Luften tilføres som 100 % ren luft.
• Luften må ikke recirkulere, hverken via et centralt ventilationsanlæg
eller via ventilationsanlæg
på sengestuen.
• Ventilationskanaler for indtag og udsug skal være adskilte og hver isolationsenhed
skal have separate kanaler for indtag og udsug.
• Udsug fra hver isolationsenhed skal være HEPA filtreret og have en
separat ventilationskanal.
• Ventilationskanalerne fra isolationsenhederne må ikke have forbindelse med kanaler
til andre af sygehusets ventilationskanaler.
• Udsug ved gulv bør placeres mindst 15 cm over gulvet.
• Der skal være nem adgang til ventilationskanaler, og det skal være muligt at skifte
filtre og foretage anden vedligeholdelse og reparation af blæser, spjæld og ventilationskanaler
uden smitterisiko for dem, der udfører arbejdet.
• I hver isolationsenhed skal luften være regulerbar for temperatur.
• Det skal være muligt at koble et reservesystem ind ved driftsstop og nødvendig vedligeholdelse,
så man til enhver tid har fuld kontrol over den kontaminerede
luft, som
er i isolationsenheden eller i ventilationskanalerne. Dette kan løses ved at ventilationskanalerne
fra to isolationsenheder kobles sammen
to og to med spjæld i tværkanalerne
og med tilstrækkelig kapacitet på de to blæsere til, at den ene kan overtage den
andens funktion i sådanne situationer. Ved normal drift vil de fungere hver for sig.
• Hvis udsuget stopper, skal luftindtaget også stoppe automatisk, ellers er der risiko for
spredning af kontamineret luft til omgivelserne eller tilstødende rum.
• Der skal være
nødforsyning af strømmen til isolationsenheden, så ventilationsanlægget
og medicinsk teknisk udstyr ikke svigter ved strømsvigt.
• Udsugningskanalerne skal være udstyret med spjæld, som forhindrer tilbagestrømning
af
luft ved driftsstop i ventilationssystemet.
• Ventilationsanlægget og alarmanlægget skal kunne tåle at blive slået til og fra, når
det bruges til patienter uden behov for smittekildeisolation. Ved patienter uden behov
for smittekildeisolation er der stadig behov for en vis ventilation. Ventilationsanlæg-
get bør derfor normalt ikke standses, men derimod være i drift på reduceret luftmængde.
• Ventilationsanlægget skal være støjsvagt. Vejledende grænser er 30 dBA i sengestu-
en og 40 dBA i slusen og bade-, toilet- og skyllerummet, når andre støjkilder er stoppet.
• Anlægget skal være udstyret med let synlige måleinstrumenter for tryk, luftfugtighed
og temperatur, samt have et alarmsystem som udløses hvis trykforholdene forskydes.
Måleinstrumenterne skal let kunne aflæses uden for isolationsenheden, og alarmen
skal være synlig for personalet inde i isolationsenheden.
• Trykgradienterne monitoreres løbende og skal give alarm, såfremt trykforholdene i
isolationsenheden forskydes, men uden at normal passage gennem dørene udløser
alarm.
• Det skal dokumenteres, at ventilationsanlægget fungerer med hensyn til trykforhold,
lufthastighed og luftskiftefrekvens. Luftstrømninger dokumenteres både i forhold til
patienten og i forhold til døde zoner. Testen udføres med personer i rummet.
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0
100