Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
32.3 Øvelsesformer – indhold og formål<br />
Seminar<br />
Et seminar kan afholdes i et klasse- eller mødelokale og består typisk af katedrale oplæg<br />
med efterfølgende diskussion. Seminaret er anvendelig <strong>til</strong> formidling af ny viden eller<br />
lovgivning og etablering af en fælles forståelsesramme og kan være kan være rettet mod<br />
en enkelt eller flere sektorer. Seminaret udfordrer ikke den enkelte deltager i samme grad<br />
som de øvrige øvelsesformer, da deltagerne kan vælge at være mere eller mindre passive.<br />
Eksempler: Internationale øvelser, EU-øvelser.<br />
Workshop<br />
En workshop indeholder typisk en kombination af katedrale oplæg og/ gennemgange i<br />
plenum samt intensive diskussioner af opgaver eller oplæg, hvor deltagerne opdeles i<br />
mindre grupper. Workshoppen lægger således op <strong>til</strong> større deltageraktivitet end seminarformen<br />
og kan eventuelt anvendes <strong>til</strong> problemløsning og/eller være medvirkende <strong>til</strong> at<br />
skabe en fælles forståelsesramme deltagerne imellem. Workshoppen kan involvere én<br />
eller flere sektorer og er velegnet som tværsektoriel øvelse.<br />
Eksempler: Internationale øvelser, EU-øvelser.<br />
Plan- og dilemmaspil<br />
Deltagerne inddeles i grupper, som får <strong>til</strong>delt en bestemt rolle. Alternativt <strong>til</strong>deles deltagerne<br />
roller individuelt, afhængigt af hvilken arbejdsfunktion de varetager i deres daglige<br />
arbejde. Grupperne eller deltagerne præsenteres derefter for én eller flere konkrete scenarier<br />
og/eller problems<strong>til</strong>linger, som de skal forholde sig <strong>til</strong>. Grupperne/deltagerne rapporter<br />
typisk i plenum. Scenariet kan være mere eller mindre avanceret. Deltagerne placeres<br />
i samme rum, hvor problemerne/scenarierne præsenteres ved hjælp af power point, alternativt<br />
placeres deltagerne i særskilte rum med telefon og/eller radiokontakt samt evt. med<br />
videokonferencekontakt <strong>til</strong> øvelsesleder og plenum. Et formål med øvelsen kan være at<br />
øge deltagernes kendskab <strong>til</strong> andre sektorer herunder træne tværsektorielt samarbejde,<br />
koordination og informationsudveksling.<br />
Eksempler: National krisestyringsøvelse. Øvelsesformen indgår også i mange kurser.<br />
Simulationsøvelse<br />
Simulationsøvelsen tester deltagernes evne <strong>til</strong> at håndtere vanskelige problems<strong>til</strong>linger.<br />
Deltagerne oplever, hvordan deres handlinger får konsekvenser, da situationen udvikler<br />
sig derefter. Der kan være tale om computerbaseret simulation, simulationsøvelser på<br />
fantomer eller anvendelse af figuranter og/eller patientjournaler. Simulationsøvelser er<br />
velegnede <strong>til</strong> at træne håndteringen af patienter i forskellige sammenhænge. Øvelsen vil<br />
ofte være rettet mod en specifik sektor men kan også foregå tværsektoriel.<br />
Eksempler: Øvelser vedr. modtagelse af patienter, forceret udskrivning eller ventepladsøvelser.<br />
Alarmeringsøvelse<br />
Formålet er at afprøve en alarmeringsplan – typisk telefonisk. En alarmeringsøvelse kan<br />
således gennemføres uden større planlægningsarbejde og udgifter. Ofte er der tale om en<br />
test af, om planen er <strong>til</strong>strækkeligt opdateret, om de relevante personer træffes på det angivne<br />
tidspunkt, samt om planen i øvrigt sikrer kontakt med alle relevante. Alarmeringsøvelsen<br />
finder typisk sted indenfor en enkelt sektor.<br />
<strong>Bilag</strong> <strong>til</strong> <strong>håndbog</strong> i <strong>sundhedsberedskab</strong> – v. 2.0<br />
187