Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Det indgår i sygehusenes nuværende beredskabsplaner, at der skal kunne etableres isolationsstuer<br />
eller lignende <strong>til</strong> et større antal patienter, som enten har eller er under mistanke<br />
for at have alment farlige, smitsomme sygdomme. Der bør derfor også på dette område<br />
træffes aftale med politiet om, hvordan man sikrer en effektiv bevogtning af det enkelte<br />
sygehus.<br />
Alarmering af epidemikommissionen skal på forhånd være aftalt og kan fx foregå ved<br />
henvendelse <strong>til</strong> vagthavende ved ordenspolitiet eller henvendelse <strong>til</strong> et af kommissionens<br />
medlemmer.<br />
Der henvises i øvrigt <strong>til</strong> epidemikommissionernes forretningsorden, hvoraf det fremgår,<br />
hvorledes kompetencen vedrørende visse beslutninger er.<br />
18.1.3 Karantænecentrets funktion<br />
I <strong>til</strong>fælde af mistanke om smitsom sygdom med behov for karantæne kan epidemikommissionen<br />
eller ministeren træffe beslutning om, at de mistænkt smittede personer skal<br />
samles og isoleres i der<strong>til</strong> udpegede og indrettede karantænefaciliteter.<br />
Overordnet kan det anføres, at observation, behandling og pleje er sygehusenes opgave,<br />
dvs. regionens. Der<strong>til</strong> kommer forsyning med fødevarer, bortskaffelse af affald etc. Bevogtning<br />
er politiets opgave.<br />
Personer, som antages at være smittet, transporteres omgående <strong>til</strong> karantænecentret.<br />
Transporten kan eventuelt foregå ved egen foranstaltning eller ved regionens (frivillig<br />
anbringelse). Såfremt en mistænkt smittet ikke vil lade sig frivilligt anbringe i karantæne,<br />
træffer epidemikommissionen beslutning om, hvorvidt tvang skal anvendes, og anbringelse<br />
sker da ved politiets foranstaltning efter gældende lovgivning.<br />
Politiet kan bistå ved eftersøgning af mistænkt smittede personer.<br />
I relation <strong>til</strong> den konkret smitsomme sygdom, som fordrer karantæne af mistænkt smittede<br />
må det fastlægges, hvorledes karantænecenterets personale beskyttes mod smitte (fx<br />
vaccination, beskyttelsesudstyr).<br />
Såfremt personer i karantæne undervejs udvikler sygdomstegn, skal de hurtigst muligt<br />
<strong>til</strong>ses af den <strong>til</strong>synsførende læge med henblik på evt. indlæggelse. Transportpersonalet<br />
skal anvende beskyttelsesudstyr under transporten af syge fra karantæne <strong>til</strong> behandlingscenter.<br />
Den <strong>til</strong>synsførende læge træffer for den enkelte internerede – i henhold <strong>til</strong> centrale<br />
retningslinjer - beslutning om, hvornår karantæneperioden kan ophøre.<br />
18.2 Karantænecentrets indretning og bemanding<br />
– anbefalinger, krav og dimensionering<br />
Som rettesnor anslås, at der kan blive behov for at skulle internere 5.000 personer i op <strong>til</strong><br />
17 dage. Det er dog væsentligt, at planlægningen omfatter mulighed for graduering af<br />
indsatsen og oprettelsen af centre efter det aktuelle behov. Planen må således kunne aktiveres<br />
trinvist.<br />
Regionen forestår planlægning af indretning, drift, administration og bemanding af karantænecentrene<br />
efter retningslinjer som nedenfor nævnt. Der udpeges en faglig leder (fx en<br />
læge eller sygeplejerske) samt en driftsansvarlig leder for hvert karantænecenter. Der skal<br />
<strong>Bilag</strong> <strong>til</strong> <strong>håndbog</strong> i <strong>sundhedsberedskab</strong> – v. 2.0<br />
90