Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger
Håndtering af pandemisk influenza
Formål
Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede
praktiserende læger og vagtlæger i håndtering af ekstraordinære situationer med smitsomme
sygdomme, dvs. situationer, som rækker ud over dagligdagens normale beredskab,
hvad angår diagnostik, patientantal, ressourcebehov og opgavevaretagelse. Det være
sig situationer med alvorlige og/eller større udbrud af smitsomme sygdomme, eksempelvis
forekomst af pandemisk influenza.
Overordnet er opgaverne for praktiserende læger og vagtlæger i en situation med større
udbrud af smitsomme sygdomme, herunder risiko for influenzapandemi, at foretage diagnostik
og visitation, samt tilsyn og behandling af patienter, der ikke indlægges.
Ledelse, ansvar og kompetence
Landsoverenskomsten mellem Danske Regioner og PLO definerer aftalegrundlaget for
praktiserende lægers og vagtlægers ydelser og honorarer. I ekstraordinære situationer bevares
de normale ledelses- og kommandoforhold. Det er således regionen, der efter aftale
med de praktiserende læger/vagtlæger afgør, hvorledes ressourcerne skal anvendes i beredskabet.
Praktiserende læger og vagtlæger har samarbejdsflader til både region og kommune.
Lovgivningen stiller krav om koordination af sundhedsberedskabsplanlægningen i kommuner
og regionen, og koordinationsforpligtigelsen påhviler begge niveauer.
Regionen skal i samarbejde med praksissektoren udarbejde en operationel beredskabsplan
for praktiserende læger og vagtlægesystemet. Af denne skal det bl.a. fremgå, hvordan
og af hvem de praktiserende lægers beredskab ledes og organiseres. Planen skal bl.a.
koordineres med kommunernes sundhedsberedskabsplaner.
Aktivering/alarmering
Sundhedsberedskabsplanen for regionen skal indeholde oplysninger om, hvordan de
praktiserende lægers beredskab aktiveres, og skal sikre at dette kan ske døgnet rundt.
Faser og opgaver
Der skelnes mellem følgende faser:
• Interpandemisk periode, fase 1-2: Sæsoninfluenza og almindelig influenza forekommer
hos mennesker, men der cirkulerer ingen pandemisk virus eller virus
med pandemisk potentiale. En ny dyreinfluenzavirus kan cirkulere blandt dyr.
• Præpandemisk alarmperiode, fase 3: En ny influenzatype forekommer (fx fugle
eller dyreinfluenza hos mennesker). Således er en ny virustype konstateret hos
mennesker, men der er ikke veltilpasset spredning fra menneske til menneske.
• Præpandemisk alarmperiode, fase 4: En ny, mulig smitsom influenzatype forekommer
hos mennesker. Således er en ny virustype med pandemisk potentiale
konstateret hos mennesker.
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0
142