Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

stoffer. Det konventionelle sprængstof bruges til at sprede de radioaktive stoffer. Dette er
ikke en atombombe og vil ikke skabe en kædereaktion. Det vurderes, at i de fleste tilfælde
vil de umiddelbare dødsfald og alvorligt skadede personer være et resultat af selve
eksplosionen og ikke skyldes bestrålingen fra de radioaktive stoffer. Det mest sandsynlige
scenario vil resultere i at de radioaktive stoffer spredes og derved fortyndes til lave
koncentrationer med en tilsvarende reduceret strålebelastning til de eksponerede. Et typisk
område forventes at være på nogle tusinde kvadratmeter. Dette betyder, at det berørte
areal formodentlig vil omfatte et område med flere boligblokke, et trafikknudepunkt
eller lignende. På sigt kan detoneringen af en ”beskidt bombe” resultere i en forhøjet risiko
for udvikling af cancer blandt de eksponerede.
Detoneringen af en ”beskidt bombe” vurderes at ville få en betydelig psykologisk effekt
og vil kunne give anledning til frygt, panikreaktioner og kaos. Det vil kræve en betydelig
indsats at informere befolkningen for at forhindre panikreaktioner og dermed også et større
antal selvhenvendere på sygehusene. Detonationen kan betyde evakuering af det berørte
område. Omfanget af ødelæggelserne og omfanget af den efterfølgende oprydning vil i
høj grad afhænge af størrelsen og typen af det konventionelle sprængstof, aktivitetsmængden
og typen af det radioaktive stof samt de aktuelle meteorologiske forhold.
Skjult bestråling (RED) opnås ved at fjerne afskærmningen fra en kraftig radioaktiv kilde
og derefter efterlade denne på fx ofte benyttede offentlige steder. Enkelte radioaktive kilder
til industrielt brug, hvis fysiske udstrækning er på størrelse med det yderste led på et
barns lillefinger, kan give anledning til livstruende strålingsniveauer, hvis personer eksponeres
i flere timer. Internationale erfaringer med kilder, der uden forsæt er efterladt
udenfor kontrol viser, at personer, der har været udsat for stråling fra sådanne henvender
sig til sundhedsvæsenet med symptomer, der ved første henvendelse diagnosticeres fejlagtigt.
Akutte skader som følge af livstruende helkropsbestråling diagnosticeres ofte fejlagtigt
som maveproblemer efter en madforgiftning og lokale forbrændinger diagnosticeres
ofte fejlagtigt som svære reaktioner efter insektstik. Flere henvendelser efterfølgende
fra personer med tilsvarende symptomer leder ofte til den rette diagnose, men en sen erkendelse
og/eller reaktion kan have fatale konsekvenser for de berørte personer.
En forsætlig forurening af større mængder drikkevand og en større mængder udvalgte
fødevarer vurderes ikke at have en umiddelbar effekt på de personer, der vil blive eksponerede.
Derimod vurderes den psykologiske effekt at kunne være betydelig, som angivet
ovenfor.
R-ekspertberedskabet ved Statens Institut for Strålebeskyttelse, der er rådgivende myndighed
med døgnvagt, vil i tilfælde af R-hændelser yde rådgivning og bistand til centrale
og lokale myndigheder samt sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets indsats vil bestå af
behandling og pleje af de syge og tilskadekomne.
12.4 N - nukleare hændelser
En nuklear hændelse kan fx være uheld på et atomkraftværk, ulykker med atomdrevne
skibe, ulykker i forbindelse med transport af reaktorbrændsel og atomaffald samt terror.
Atomberedskabet i Danmark har til formål at begrænse følgerne af ulykker, der kan medføre
udsættelse for stråling fra radioaktive stoffer. Atomberedskabet skal kunne reagere
hensigtsmæssigt på mange forskellige situationer, uanset om disse skyldes ulykker eller
terrorhandlinger.
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0
55