Bilag til håndbog i sundhedsberedskab - Nordhels

Embedslægens opgave er smitteopsporing og forebyggelse af yderligere smitte i befolkningen.
Forebyggelse kan fx være iværksættelse af hygiejniske foranstaltninger, vaccination
eller udlevering af forebyggende medicin til personer, der har været i kontakt med
den syge.
Ved konkret udbrud af smitsom sygdom er det væsentligt at afgrænse risikogrupperne.
Der kan være tale om kontakter til personer, der allerede er syge, eller personer som på
anden vis har været udsat for smitte. Personkredsen der er i risiko udpeges af embedslægeinstitutionen.
Der foregår et tæt samarbejde mellem embedslægeinstitutionen og det behandlende sundhedsvæsen,
samt mellem Sundhedsstyrelsen herunder embedslægeinstitutionen og Statens
Serum Institut.
Sundhedsstyrelsen kan i en konkret situation beslutte, at bestemte grupper af raske skal
vaccineres eller behandles forebyggende, hvis der er mulighed for det. Såfremt det besluttes,
at meget store persongrupper skal have forebyggende medicin og/eller vaccination, er
embedslægen ansvarlig for koordinationen.
Embedslægeinstitutionen underretter de institutioner, personer eller myndigheder, der i
den konkrete situation skal eller bør underrettes. Det kan dreje sig om Akut Medicinsk
Koordinationscenter (AMK), sygehuse, praktiserende læger, vagtlæger, ambulancetjenesten,
kommuner, børneinstitutioner, skoler, arbejdspladser.
12.3 R - radiologiske hændelser
En radiologisk beredskabshændelse kan fx være et større uheld på en virksomhed, der
arbejder med radioaktive stoffer, eller en terrorsituation med en såkaldt ”dirty bomb”,
dvs. en bombe, der kombinerer et eksplosiv stof (eksempelvis dynamit) med et radioaktivt
materiale. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) er både retningsliniegivende og
rådgivende myndighed på R-området, og vil således altid blive inddraget i disse situationer.
Radiologiske hændelser med radioaktive stoffer kan spænde fra enkeltmandsulykker i
forbindelse med udøvelse af en jobfunktion over brande på produktionsvirksomheder,
forskningsinstitutioner eller sygehuse til terrorhændelser med fx ”beskidte bomber”
(RDD, Radiological Dispersal Divice, ”dirty bombs”) eller ved skjult bestråling med en
kraftig radioaktiv kilde (RED, Radiation Emitting Device). Skadebilledet varierer væsentligt
fra situation til situation.
Enkeltmandsulykken kan i sjældne situationer kræve medicinsk opfølgning. Ved brand
på en produktionsvirksomhed, forskningsinstitution eller et sygehus kan der opstå et behov
for information til de berørte personer på skadestedet, idet der ofte opstår myter omkring
selv mindre mængder radioaktive stoffer. Der vil normalt ikke være behov for medicinsk
opfølgning som følge af eksponering fra radioaktive stoffer på sådanne skadesteder.
Hovedprincipperne for indsats ved et uheld med radioaktive stoffer er på linie med
uheld med andre farlige stoffer.
Før 11. september 2001 blev muligheden for et radiologisk terrorangreb med en ”beskidt
bombe” (RDD) ikke diskuteret og ikke anset for realistisk, idet en konstruktion af en sådan
bombe blev anset for at indebære en væsentlig trussel mod terroristen/terroristerne
selv. En ”beskidt bombe” består af konventionelle sprængstoffer blandet med radioaktive
Bilag til håndbog i sundhedsberedskab – v. 2.0
54