Køresporten nr. 2 2010.pdf - Karetmager.dk

More documents

Recommendations

Info

og flyttedes med få generationers mellemrum indenfor den samme bygd. Nogle udviklede sig til mindre godser efter frankisk forbillede. Vestjylland var på heden og ved fjordene beboet af bønder, der ved siden af landbruget drev fiskeri og måske stude- og hestehandel med byerne mod syd langs Nordsøkysten og Den engelske Kanal. Opsigtsvækkende er, at man allerede på det tidspunkt har brugt muldfjælploven og gødede højryggede agre, der ellers tilskrives middelalderens landbrug, ligesom vandmøller med lodret møllehjul og gear (vitruvius-møller), mens der ikke ses rester af de såkaldte skvatmøller med vandret møllehjul uden gear. Den sene vikingetid før købstæderne møder vi jo i de ældste landskabslove, hvor byerne var landsbyer og markedsbyer og vejene de ruter man fulgte gennem landskabet over topografiske pas til næste by eller havn. Bebyggelsens udbredelse viser, at infrastrukturen både omfattede kyst- og fjordsejladsen med skibe og de videre forgreninger på fast bund ind i landet, blandt andet med heste og vogne. Det trafikale netværk mellem bebyggelserne burde være til at få øje på af lokalkyndige folk, og det er ærgerligt, at man ikke udnytter muligheden, fordi netværksmodeller netop kan give inspiration til den kommende forskning af bosættelsen. I stedet henvises til gravhøjene og deres placering i landskabet, der sammen med bosætningen og rester af hjulspor, vadesteder, hulveje og broer tages til indtægt for et system af veje, der næsten som permanente anlæg øjensynligt har reguleret trafikken tilbage til de ældste gravhøje i stenalderen. Imidlertid mener anmelderen, at hovedparten af landtransporten helt frem til ældre middelalder fulgte variable ruter ud over fast og farbar bund, ligesom sejladsen langs kysten mellem banker og rev. Bosætningen var som nævnt heller ikke statisk. Hertil kommer, at trafikken var blandet og man valgte formentlig mange forskellige ruter, fordi man nogle steder kunne gå eller ride, andre steder køre med vogn eller drive kvægflokke. Fælles var, at trafikken ikke efterlod sig varige spor, men blev navigeret frem i landskabet efter topografiske punkter, gravhøje og senest i middelalderen af kirkernes tårne. Det er forklaringen på, at bebyggelse, vandløb og skove 26 <strong>Køresporten</strong> 2·2010 dominerer ligesom rev og skær langs kysten på kort udført af Johs. Mejer i midten af 1600-tallet. Vikingetidens vogne havde smalle og høje fælge, der var beregnet til jordveje eller græsmarker (ligesom hestene uden jernsko). På blød bund skulle sporet imidlertid styrkes med grene, sten og jord eller sand, ellers sad vognen og hestene fast. Over længere bløde strækninger, hvor færdsel var bydende nødvendig, anlagde man lave tømmerbroer med plankedæk, der også ses på befærdede bygader og i de militære ringborge. Nærværende anmelder mener, at der formentlig var mindst to forhold, der førte til mere permanente vejanlæg udenfor bebyggelserne. Den ene var væksten af de dyrkede marker omkring landsbyerne, der indsnævrede trafikkens korridorer og omdannede dem til veje, der skulle stabiliseres med tilførte sten- og grusmaterialer, fordi man ikke længere kunne køre ved siden af ældre dybe spor uden at ødelægge markerne. Herved ændredes kravene til både heste og vogne og ligesom ved den tungere trafik mellem de unge købstæder (på landevejene), introduceres kraftige vogne på landet med brede fælge, trukket af heste med jernsko på hovene. Men det skete hovedsageligt i ældre middelalder efter vikingetidens afslutning. Bogen tager dernæst fat på importsagerne i de vikingetidige fundlag, der også peger på de mange andre ydre påvirkninger: Ny teknologi (plov og vandmølle), anlæggelsen af små godser efter frankisk mønster, kristendommens indførelse og meget andet. Årsagen er naturligvis, at den forbedrede infrastruktur har sat landet og kysten i forbindelse med hinanden, men nok så meget, at tidens avancerede sømandskab og et udbredt og mesterligt skibsbyggeri i Skandinavien, på britiske øer og langs Østersøkysterne tydeligere end før har bundet de europæiske kystområder sammen. Verden var blevet mindre og mange vestjyder havde fx været i frankisk krigstjeneste eller garder for sultanen i Istanbul. Alligevel er fundrigdommen i Vestjylland ikke så stor som i de øvrige danske landskaber, og det får forfatterne til at antyde, at området var fattigere og tyndere befolket på grund af den magre jord. Analyser af afdøde vestjyders knogler og tænder ville kunne have antydet kostvaner og
sundhedstilstand, men de få grave der er undersøgt, tillader ingen slutninger, fordi de stort set ikke indeholder knoglemateriale. I stedet fremlægger forfatterne den generelle viden om den danske befolknings størrelse, højde og klædedragt samt gravenes indretning, der skifter fra hedenskabets spændende grave med udstyr til kristendommens lidt triste grave uden. De tidlige kirker af træ og sten berøres i bogens 11. kapitel, der afrundes med både en konklusion over de hidtidige resultater og en oversigt over nogle af temaerne for de kommende undersøgelser i Vestjylland. Men da de arkæologiske undersøgelser er dyre og tager lang tid, er der kun begrænsede ressour- cer og tid til at følge en forskningsmæssig plan. Den indgår i stedet i planlægningen af de mange rekognosceringer og nødudgravninger før større anlægsarbejder, hvor det er arkæologerne selv der destruerer det arkæologiske kildemateriale i marken for at sikre så megen information for eftertiden som muligt. Herved er vi ved bogens kærne: Den arkæologiske proces gør udgraveren til det sidste vidne om de kulturelle begivenheder, hvis spor forsvinder i løbet af undersøgelsen. Det er dette engagement, der gør Vikinger i vest til en medrivende beretning, som alle i Hardsyssel og alle andre steder bør opleve. Side fra bogen med model af vikingevogn (Astrup- Jelling-typen) og fælgstykker fra hhv. Omgård og Holing, hvor der er udgravet bopladser fra vikingetid. <strong>Køresporten</strong> 2·2010 27
Page 1 and 2: KØRESPORTEN Dansk Køre Forbund Pr
Page 3 and 4: Indhold Miljøvenligt blad om køre
Page 5 and 6: Af Ole Jespersen Der er mange gode
Page 7 and 8: 4. plads ved FEI Top Driver Award 2
Page 9 and 10: Der foregik mange ting, som kuske,
Page 11 and 12: Danmarks Vejmuseum (senere erhvervs
Page 13 and 14: Hingstekåringen i Herning sætter
Page 15 and 16: World Equestrian Games 2010 25. sep
Page 17 and 18: Hestevognenes kulturhistorie i ny s
Page 19 and 20: Erik Nielsen fortæller om sin tur.
Page 21 and 22: fikken. Det betød så en meget meg
Page 23 and 24: Efterlysning: Primitive vogne fra s
Page 25: VIKINGER I VESt - vikingetiden i Ve
Page 29 and 30: Kuske kvalificeret til DM i kørsel
Page 31 and 32: Stævneprogrammet Driving Kurser un
Page 33 and 34: Bornholms Køre Selskab www.bornhol
Page 35 and 36: Dansk Køre Selskab www.dansk-koere
Page 37 and 38: Klubaften 10. februar Fyens Køre-S
Page 39 and 40: Trætrækning i Sibirien. Foto: Pil
Page 41 and 42: fem deltagere. Adresse bag ved Eges
Page 43 and 44: Hyggedag med hest og vogn 2. maj En
Page 45 and 46: Forspændingskursus 6. marts Midtjy
Page 47 and 48: Sommerlejr Harrild Hede 2010 Sommer
Page 49 and 50: Køresporten 2·2010 49
Page 51 and 52: Foråret nærmer sig, og med det pl
Page 53 and 54: Brugskørselstræning 24. januar Sl
Page 55 and 56: Seletøjssyning thy Køre Selskab w
Page 57 and 58: trekantens Køre Selskab www.trekan
Page 59 and 60: Vendsyssel Køreforening www.vendsy
Page 61 and 62: ninger de har til benzin og trailer
Page 63 and 64: træf til Søbyhus 6. juni Det er e
Page 65 and 66: Kursus med Finn Qvist 15.-16. maj I
Page 67 and 68: Salg af hestevogne Alt i restaureri

Køresporten nr. 2 2010.pdf - Karetmager.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?