Indhold: RADIKALE VENSTRE I NORDJYLLAND

Indhold:
Kludetæppe
Hvad er danskheden?
Vestager & Østergaard
- Lise Lundgaard
- Hans Jørgen Nygaard
- Nana Sofia Hansen
Karina Krogstrup
Undervisningspolitik
- Marianne Jelved
Trafikpolitik
- Bo Fink
Jelved på besøg
- Jeanette Lund
Landsmødet 2007
- Maria Wackerhausen
- Nicolaj Holm
Kommunal økonomi
- Thomas Mark
- Leon Sebbelin
- Preben Dahlgaard
Nyt fra Regionen
- Vagn Kvist
Hjemmesiden
- Jørgen Harder
Nordjyske navne
Kredsnyt
Kalender på bagsiden
RADIKALE VENSTRE I NORDJYLLAND
nr. 4
oktober 2007
• Vestager og Østergaards besøg i Nordjylland
• Den kommunale økonomi

FRA
REDAKTIONEN
RAVNEN udgives af
RAVN - Det Radikale
Venstre i Nordjylland
Redaktionsgruppen
Kristian Beck, Sjørring
97971272
bech.vindstyrken@mail.te
le.dk
Niels Erik Kroustrup,
Nibe 98352068
ne.franibe@webspeed.dk
Nicolaj Holm, Hobro
60958935
nsh@bang-olufsen.dk
Jens Christoffersen,
Ålborg 98127451
jens-ch@dadlnet.dk
Bodil Sørensen, Sindal
98936181
bls@mail.dk
Dorthe Kræmmergaard,
Tårs 98961863
dkr@pc.dk
Fotograf
Jørgen Harder
Distribution
Jens Christoffersen
9812 7451
Tryk: Vester Kopi
Oplag: 850
Indlæg sendes til
radikale@mail.dk
Næste nummer
December 2007
Bankkonto:
9067 1955716929
Side 2
Kludetæppe….
Det begreb vil for de fleste læsere være et politisk begreb, som vi
vist mest forbinder med finanslovene i 90’erne.
Vi prøver i det nye redaktionsudvalg at give det ord en ny
dimension, idet vi denne gang laver Ravnen, som en slags
kludetæppe. Vi fordeler simpelt hen opgaverne, og håber, at vi
alligevel leverer et blad, som lever op til den hidtidige standard.
Vi har indtil nu haft en uhyre ihærdig redaktør i Jørgen Harder. Han
har stort set lavet bladene alene, og det skylder vi ham en rigtig stor
tak for. Vi får mange roser for bladet rundt omkring, og det er
selvfølgelig Jørgens fortjeneste. Vi giver roserne videre til ”den
gamle redaktør” – sammen med et hjerteligt tak for indsatsen !
Nu vælger vi altså i stedet at være en redaktionsgruppe, så den
moderne teknik – er i høj grad forudsætningen for vores
samarbejde. I kan se de 6 medlemmers navne, tlf. numre og
mailadresser ude til venstre i margin, og vi sidder alle klar til at
modtage henvendelser om bladet fra læserne. Og ganske særligt vil
vi gerne have respons på dette vort første blad.
Redaktionen

Hvad er danskheden?
Samme weekend som vi var samlet til landsmøde i Nyborg afholdt
Dansk Folkeparti deres årsmøde i Odense. Her var der flag, storke,
højskolesange og snak om danske værdier i lange baner. Det er ikke
overraskende; Dansk Folkeparti har altid ønsket tage patent på det
danske, at være de danskes parti, at blive opfattet som bolværket
mod al ugræs, der fyger over hegnet for at slå rod i den pæne
danske have.
Det er naturligvis ud fra en demokratisk tankegang helt i orden, og
vi må indrømme, at Dansk Folkeparti’s ledelse er dygtige til at
spille melodien, selvom de har deres hy’r med udisciplinerede
medlemmer, der tror, at ledelsens snak om ytringsfrihed skal tages
alvorligt.
I det radikale Venstre overdriver vi ikke det med det danske;
tværtimod har der i en årrække været en betydelig berøringsangst
overfor emnet. ”Er der i det hele taget nogen danske værdier?” –
”Er det danske sprog noget at værne om, er det ikke bedre i en
international verden at satse på engelsk?” har det ofte lydt. Vi er jo
Danmarks internationale parti, der kan se længere, drømme større
end landsbytosserne og danskhedens kustoder i Dansk Folkeparti.
Jeg har ofte savnet en mindre arrogant, en mindre bedrevidende, en
mere ligeværdig holdning fra vores side i vores helt nødvendige
diskussioner med Dansk Folkeparti, vores politiske modpol på dette
som andre områder.
Derfor blev jeg også positiv overrasket og glad over, at Margrethe
Vestager,og i øvrigt også Morten Østergaard på landsmødet tog til
reel genmæle overfor Dansk Folkeparti .
Dansk Folkeparti har aldeles ikke patent på det danske, på
Dannebrog eller danske værdier. Vi udfordrer (også) Dansk
Folkeparti på dette område, ikke fordi vi nødvendigvis er klogere
eller bedre mennesker, men fordi vi ser meget anderledes på
tingene, er politisk uenige. Vi er internationale i vores tankegang,
men det er ikke en i luften frit svævende internationalisme, men
derimod en internationalisme i dansk sammenhæng, dvs. med
respekt for og udgangspunkt i vores historie, sprog og værdier; det
er jo ikke tilfældigt eller ligegyldigt, at vi bor i Danmark.
Forskellene i danskhedsopfattelsen hos Dansk Folkeparti og Det
radikale Venstre, de to modpoler i dansk politik er til at få øje på.
Hvor Dansk Folkepartis danskhed er snæver, statisk, ekskluderende
PETER HVID JENSEN
Fmd. for RAVN
Peter Hvid Jensen tager
begrebet ’danskehed’ op –
hvad er danskehed?
Har Dansk Folkeparti
monopol på danskheden
og den danske kultur?
”Dansk Folkeparti har
aldeles ikke patent på
det danske, på
Dannebrog eller danske
værdier.
Side 3

”Vi ældre er vokset op
med den store fortælling
om det nationale, det
kristne, det danske
sprog, det danske sind og
den danske historie.
”Vores opgave som
parti er at medvirke til
at skabe en ny og mere
rummelig fortælling om
det danske fællesskab
”I de
kommende år
skal denne danske
værdi for alvor
stå sin prøve.
Side 4
og skinger, er vores opfattelse af det danske rummelig,
inkluderende, dynamisk og sagte - med udsyn til Europa og verden.
Vores svar til Dansk Folkeparti er, at vi i en stadig mere
globaliseret verden nødvendigvis må være verdensborgere. Vi har
på mange områder et skæbnefællesskab med Europa og resten af
verden: De de mange udfordringer - f.eks på klimaområdet - kan
kun klares ved fælles løsninger. Men det at være verdensborgere
betyder ikke, at vi opgiver vores nationale og kulturelle identitet,
vores danske rødder. De danske og det internationale går godt i
spænd. Vi opfatter verdensborgeren som en person, der med
udgangspunkt i sine nationale og kulturelle rødder udadtil tager et
reelt medansvar for verdens samlede udvikling og indadtil arbejder
for, at det nye, mere kulturelt brogede Danmark stadig har
sammenhængskraft og vedkender sig sine danske rødder og den
danske virkelighed.
Vi ældre er vokset op med den store fortælling om det nationale,
det kristne, det danske sprog, det danske sind og den danske
historie. Denne herlige fortælling svækkes i disse år på grund af de
mange nye muligheder i den globaliserede verden, og på grund af
de mange nye danskere, der ikke har fået højskolesangbogen og
salmebogen ind med modermælken, men kommer med andre
fortællinger om livet og samfundet, end de vi er vant til – og de
mener også der skal være plads til dem og deres rødder.
Vores opgave som parti er at medvirke til at skabe en ny og
mere rummelig fortælling om det danske fællesskab, en
fortælling der kan rumme den nye virkelighed samtidig
med, at både gammeldanskere og nydanskere kan føle sig
hjemme og trygge.
Vi må som parti og hver især stille op til de mange
kulturmøder, der pågår og vil pågå. Disse møder skal falde
heldigt ud, ellers bliver vores visioner til karikaturer. Det
kræver, at vi gør os vore værdier klart samtidig med, at vi er
indstillet på dialog. Heldigvis har vi via vores
danske/grundtvigske arv en tro på samtalens oplysende,
inspirerende og kontrollerende rolle mellem mennesker. I de
kommende år skal denne danske værdi for alvor stå sin
prøve.
Peter Hvid Jensen

Margrethe og Morten i Nordjylland
af Lise Lundgreen
Folketingsgruppens nye formand og næstformand, Margrethe
Vestager og Morten Østergaard, besøgte Nordjylland sidst i august.
Sommeren gik på hæld, uddannelsesinstitutioner gjorde klar til en
ny sæson, og i Aalborg blev vi først modtaget i nye flotte lokaler på
SundhedsCVU af uddannelsesleder Sonja Skrumsager og
medlemmer af bestyrelsen. En grundig rundvisning og en
orientering om de nye samarbejdsmuligheder, SundhedsCVU er
udtryk for, fik vi med os. SundhedsCVU blev etableret i 2002 og er
en sammenlægning af tre selvstændige uddannelsesinstitutioner i
Aalborg: Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen, Jordemoderskolen
samt Sygepleje- og Radiografskolen. Udover i de flotte faciliteter
på Selma Lagerløfs vej i Aalborg findes SundhedsCVU også i
Hjørring, idet der skete en fusionering i 2006 med Vendsyssel
Sygeplejeskole.
I Det Radikale Venstre er stor, større eller størst ikke det afgørende
spørgsmål, men engagement og faglighed skal i højsædet, og det
var efter min mening det, vi fik et indtryk af ved omvisningen. Der
var glæde over at modtage Margrethe Vestager og et ønske om at
informere og oplyse.
Efter en meget fin orientering og omvisning gik turen til Aalborgs
største virksomhed, Siemens Wind Power, (trods navnet en dansk
virksomhed), her lukkede fabrikschef Søren Kringelholt Nielsen os
indenfor i de hellige haller, og vi kunne imponeres af en
vindmøllevinges dimensioner.
Både formand og næstformand tog flittigt notater under besøget,
hvor vi fik et indblik i vindmølleindustriens udvikling og vilkår i
dagens Danmark. Og vi fik efterfølgende et par meget spændende
links, som her gives videre: dels link til elmuseet i Tange, som viser
aktuel elproduktion i DK:
http://elmuseet.dk/dkkort/kort_800600.html og så en link til
energistyrelsen, som har et stamdataregister for nettilsluttede
møller: http://www.ens.dk/sw11668.asp
Besøget på Siemens Wind Power var dagens sidste inden aftenens
møde i Regionshuset, hvor bæredygtighed som princip var
overskriften: på miljøområdet, økonomisk, menneskeligt og socialt.
Nu kalder et nyt folketingsår, hvor jeg håber, nogle af de mange
indtryk og input fra det nordjyske kan inspirere til arbejdet.
LISE LUNDGREEN
Fmd. Aalborgkredsene
I august besøgte
folketingsgruppens nye
formand og næstformand
den nordjyske egn.
Besøget var et led i
præsentationen af det nye
formandskab.
Lise Lundgreen skriver om
Margrethe Vestager og
Morten Østergaards besøg
i Aalborg.
”Både formand og
næstformand tog flittigt
notater under besøget
Side 5

HANS JØRGEN
NYGAARD
Fmd.
Frederikshavnkredsen
Hans Jørgen skriver om
Margrethe Vestager og
Morten Østergaards besøg
på lyd og lys
virksomheden Martin i
Frederikshavn.
”den 29. august,
kontaktede jeg
Margrethes sekretær for
at få aftalt et
frokostmøde med
Margrethe og Morten.
Side 6
Partitoppen på virksomhedsbesøg
af Hans Jørgen Nygaard
Da jeg fandt ud af, at et formiddagsbesøg på handelsskolen i
Frederikshavn var med i planlægningen, ved Margrethe Vestager
og Morten Østergaards besøg i Nordjylland den 29. august,
kontaktede jeg Margrethes sekretær for at få aftalt et frokostmøde
med Margrethe og Morten.
Det var meningen, at det skulle være et offentligt møde, så mødet
kunne annonceres, og dermed give både Frederikshavn
kommuneforening og politikerne noget PR, men da et frokostmøde
nok ikke er det bedste tidspunkt for et offentligt møde og
sekretæren fortalte mig, at Margrethe og Morten meget gerne ville
på virksomhedsbesøg, arrangerede vi et besøg på lysfabrikken
Martin i Frederikshavn, hvor lokalforeningens bestyrelse fik
mulighed for at deltage.
Vi mødes på Martin kl. 11,30, hvor personalechef Svend Pedersen
tog imod os, vi fik en særdeles venlig modtagelse og følte os meget
velkommen. Vi fulgtes ad op til et konferencerum, hvor vi blev
orienteret om fabrikkens udvikling, en udvikling der har resulteret
i, at der inden for de sidste år er bygget en ny og meget moderne
fabrik.
Vi så en video om fabrikkens produkter og både Margrethe og
Morten var meget interesseret i at høre om Martins udvikling af
avancerede lyseffekter og vi fik uddybende svar på de mange
spørgsmål, der blev stillet.
Derefter fik vi fremvist produktionsafdelingerne, hvor både ledelse
og medarbejdere viste frem og fortalte om produkterne. Det var
interessant både at se og høre om, og igen blev der besvaret mange
spørgsmål. Martin er en spændende, moderne virksomhed, der er
den største af sin slags i verden og vi er meget glade for, at vi
sammen med Margrethe og Morten fik lejlighed til at aflægge
virksomheden et besøg. Vi er også glade for den positive interesse,
der blev vist fra begge sider.
Besøget sluttede med, at vi alle sammen blev inviteret på frokost i
fabrikkens kantine og de afsatte 2½ time gik meget hurtigt.

’Øst/vest-alliancen’ møder Nord
af Nana Sofia Hansen og Karina Krogstrup
Aftensmødet onsdag d. 29. august 2007 i regionen var set frem til
med spænding. Vi skeptiske nordjyder skulle møde det nye
formandskab, og antallet af fremmødte radikale ildsjæle var da også
et tydeligt tegn på, at ’de nye’ absolut skulle ses an, måske endda
påvirkes.
To solide oplæg fra formandskabet gav tryghed og grobund for en
vidtrækkende, men jordnær debat. Debatten kom omkring partiets
nyligt reviderede strategi ’3x3’:
1. At tage hånd om miljøet med en grøn skattereform, ren
energi og mere økologi. (At tro på fremtiden)
2. At sikre den offentlige sektors fremtid ved at vise tillid til
medarbejderne, prioritere børnene og reformere
sundhedsvæsenet. (At vise tillid)
3. At bygge vores udlændingepolitik på anstændighed,
nødvendighed og integration. Vi har brug for alle borgere i
Danmark. (At handle anstændigt)
Aftenen var inspirerende, og trods pressens tilstedeværelse holdt de
deltagende medlemmer sig heldigvis ikke tilbage med
problematisering og skarp diskussion af den radikale strategi. Der
blev ikke lagt fingre imellem.
Forandring fryder?
Et gammelt ordsprog siger, at forandring fryder, men fryder
forandring, når nu ’det gamle’ var godt nok? Forandring skal vel
ikke ske blot for forandringens skyld.
Vi oplever heldigvis, at
- forandringen giver stor opmærksomhed,
- forandringen betyder, at vi bliver set på med friske øjne - vores
budskaber og vores politik.
Ja, forandringen fryder.
Kært barn har mange navne
Det er tydeligt, at formandskabet svinger godt sammen og har et
godt makkerskab. Ikke kun politisk supplerer de hinanden, men
også personligt. Det er da også ret sigende for makkerskabet, at fru
VESTager bor i øst, og hr. ØSTergaard bor i vest. Og således på
simpel vis forstår de at samle.
MV og MØ, bliver de også kaldt. Men som Morten Østergaard
hentydede til, er der lidt M&M’s over det nye formandskab. Om de
famøse chokoladepastiller siges, at de har et solidt indhold og er
farvestrålende væsener, som de fleste godt kan lide.
NANA SOFIA
HANSEN
Folketingskandidat
Aalborg Vest
KARINA
KROGSTRUP
Folketingskandidat
Aalborg Nord
”Et gammelt ordsprog
siger, at forandring
fryder, men fryder
forandring, når nu ’det
gamle’ var godt nok?
”Det er tydeligt, at
formandskabet svinger
godt sammen og har et
godt makkerskab. Ikke
kun politisk supplerer de
hinanden, men også
personligt.
Side 7

”Vi har derfor fuld
tillid til, at Margrethe
Vestager og Morten
Østergaard vil samle de
politiske verdenshjørner
Redaktionen portrætterer
partiets nye formandskab.
MARGRETHE
VESTAGER
Fmd.,
Folketingsgruppen
MORTEN
ØSTERGAARD
Næstfmd.,
Folketingsgruppen
Vi er trygge i forhold til partiets fremtid. Trygge, fordi det nye
formandskab tegner til at gøre et enormt stykke arbejde - og være
markante og skelsættende i den politiske debat.
Vi har derfor fuld tillid til, at Margrethe Vestager og Morten
Østergaard vil samle de politiske verdenshjørner. Denne aften
gjorde vi nordjyder i hvert fald vores til, at NORD ikke vil blive
overset i den nye ’øst/vest-alliance’.
Formandsskabets baggrund
Margrethe Vestager er den nye politiske frontfigur for Det
Radikale Venstre, men hvem er Margrethe egentlig?
Født 13. april 1968 i Glostrup. Gift med adjunkt, cand.mag.
Thomas Jensen og mor til Maria, Rebecca og Ella.
Margrethe har tidligere været ansat i som fuldmægtig i
Finansministeriet og som sekreteriatschef i Økonomistyrelsen, før
hun i 1998 blev Undervisnings- og Kirkeminister.
Margrethe blev valgt til Folketinget føste gang i 2001
Morten Østergaard der er født 17. juni 1976 i Århus, er MF og
folketingsgruppens nye næstformand.
Han blev valgt til folketinget ved valget i 2005 og blev herefter
partiets integrationsordfører.
Morten er uddannel cand.scient.pol fra Aarhus Universitet.
Desuden har Morten været markedschef på Dafolo i Frederikshavn.
24

Det var slet ikke så ringe -
Vendsyssel.
af Marianne Jelved
Folketingets uddannelsesudvalg var på studietur i Nordjylland d.
19.-20. sep. Vi begyndte på Egebakken i Vodskov. Her går
autistiske børn i skole. De kommer fra hele Vendsyssel. Ålborg
Kommune har overtaget skolen fra amtet. Der er godt 60 børn på
skolen. De er vidt forskellige, og undervisningen skal tage
udgangspunkt i den enkelte elev og tilrettelægges nærmest
individuelt. Det siger sig selv, at lærerne på Egebakken får en
meget stor erfaring i undervisning af børn med autisme.
Uddannelsesudvalget er optaget af, hvordan kommunalreformen får
konsekvenser for de faglige miljøer for de sårbare børn og unge,
der er helt afhængig af specialpædagogik. Det er for tidligt at sige
noget om det endnu. Men det er vigtigt, at lærerne i folkeskolen er
opmærksomme på, at der er relevant viden og erfaring, og at de
skal insistere på, at der skabes faglige og sociale rammer, så
alle elever får kvalificeret undervisning. Det er undervisning, der
svarer til deres behov og evner. Det er mit bud, at Danmarks
Lærerforening skal tage udfordringerne op og sikre, at
tillidsmændene kan støtte de faglige og sociale prioriteringer for
disse meget sårbare børn i folkeskolerne. Det værste, der kan ske,
er, at den uvurderlige viden og erfaring, der er bygget op gennem
årene, tabes, fordi den spredes for alle vinde, hvis kommunerne
"tager deres børn hjem" i et forsøg på at spare ressourcer.
Så gik turen til Sindal og den praktiske medhjælperundervisning,
PMU på bl.a. Ole Rømers vej 4. Jeg skriver ”bl.a.”, fordi
undervisningen er spredt på mange forskellige adresser. Der er
smedjen, cykelværkstedet, træværkstedet, væksthuset, skoven,
køkkenet, keramikværkstedet osv. Konrad leder hele den store
virksomhed. Og der er en stab af engagerede og utraditionelle
personligheder, der sammen med de unge mennesker løser de
mange opgaver, som virksomhederne producerer. Drivkraften er
anerkendelse. Anerkendelse af det, du kan. Og dermed
anerkendelse af dig. Det bliver til ligeværdighed, og det bliver til
stolthed af den indsats, du kan yde fællesskabet. Her taler vi om
Kristen Helvegs unge mennesker, som ikke kan gå gennem det
almindelige uddannelsessystem. Her på PMU tilegner de sig den
læring, der gør dem i stand til at finde deres plads i det store
komplekse samfund. Det er imponerende. Ikke mindst fordi det i
praksis viser, hvordan vi hver især kan finde vores hylde, hvis vi får
mulighederne.
Foto: Henrik Bolt-Jørgensen
MARIANNE JELVED
MF, Hjørring
Social- og
Uddannelsesordfører
”Men det er vigtigt, at
lærerne i folkeskolen er
opmærksom på, at der
er relevant viden og
erfaring, og at de skal
insistere på, at der
skabes faglige og sociale
rammer, så alle elever
får kvalificeret
undervisning.
”Drivkraften er
anerkendelse.
Anderkendelse af det, du
kan. Og dermed
anerkendelse af dig. Det
bliver til ligeværdighed,
og det bliver til stolthed
af den indsats, du kan
yde fællesskabet.
Side 9

”Der er ingen grund til
at opgive. Der er
muligheder
”Og alle vores
oplevelser mindede os
om den gamle visdom,
at uddannelse og
dannelse sker ved
at understøtte og udvikle
de unge fagligt, socialt og
personligt. Det kan ikke
skilles ad.
BO FINK
Folketingskandidat
Thisted
Derefter kørte bussen til Hjørring, hvor Thomas Mark som
udvalgsformand bød udvalget velkommen på Specialskolen for
Voksne, Vendsyssel. Her er muligheden for at finde sig selv og
træne de kvalifikationer, du selv synes, du har brug for. En ung
pige - lige knap 18 år - fortalte levende og lidt genert om sin egen
vej gennem besværlig skolegang og mangel på kunnen, men her på
SfV.V havde hun fået de muligheder for at lære, som hun netop
havde brug for. Så sidder man som almindelig borger og glæder sig
over mulighederne, som nogen kan have uvurderlig glæde af. Der
er ingen grund til at opgive. Der er muligheder. Og det var en stolt
ung pige, der fik ubetinget ros af folketingsmedlemmerne for
fremstillingen af sine erfaringer og sin udvikling.
Næste dag gik turen til Vitskøl Kloster for at se på TAMU.
Træning af unge, der virkelig har brug for at komme på ret køl. Et
fagligt miljø, der kan give en selvrespekten tilbage. Og dagen
sluttede i Ungdommens Uddannelsescenter i Ålborg. Men inden jeg
nåede at komme ind på Vitskøl Kloster, havde Bo Fink fra Mors
hentet mig, for jeg har stadig meget at lære om Thy og Mors, som
vi har fået lov at være sammen med i det nye Nordjylland. Men det
er en særlig fortælling, som vi kan vende tilbage til.
Turen rundt i Vendsyssel var en livsbekræftende rejse i ildsjæle og
dybt engagerede medarbejdere, der havde taget ansvar for at løfte
en opgave, der er helt nødvendig i et samfund, der vil være for alle.
Og alle vores oplevelser mindede os om den gamle visdom,
at uddannelse og dannelse sker ved at understøtte og udvikle de
unge fagligt, socialt og personligt. Det kan ikke skilles ad. Og det
er vejen til anerkendelse af den enkeltes indsats i et fællesskab. Det
var slet ikke så ringe!
Bedre trafikale forbindelser
af Bo Fink
Bedre trafikale forbindelser mellem gl. Nordjyllands Amt og Thy
og Mors er et højt prioriteret ønske hos de radikale i Thy og på
Mors. Hvis der skal der være mening i, at vi er kommet med i den
nye nordjyske region, skal vi både kunne nyde godt af og bidrage
til den nordjyske regionale udvikling. Men det giver de
eksisterende trafikale forbindelser ikke gode muligheder for.
Bortset fra A11 peger alle de trafikale hovedårer ind og ud af Thy
og Mors i alle andre retninger end mod Nordjylland. Især Mors
ligger uhensigtsmæssigt i det nordjyske trafiknet. Jeg har ved
forskellige lejligheder og bla. i regionsbestyrelsen derfor fremsat
forskellige forslag til forbedring af infrastrukturen. På et af
møderne havde vi besøg af Johs. Poulsen, MF fra Herning, og så
kom der skred i tingene.
24

Johs. Poulsen sidder i folketingets trafikudvalg, og det lykkedes i
forbindelse med en diskussion om roadpricing at gøre ham
interesseret i én af ideerne, nemlig den om gratis færgefart på de
korte ruter over Limfjorden. Helt principielt mener jeg, at alle de
korte ruter bør betragtes som vejstykker, hvor der endnu ikke er
bygget broer eller tunneller, og som derfor bør være gratis ganske
som Limfjordstunnellen eller samtlige andre broer over Limfjorden.
Men eftersom princippet med gratis færger er en helt ny
tænkemåde, når det drejer sig om færgedrift, syntes jeg, at der
burde lægges ud i det små, nemlig med gratis færger på de to
færgeruter, som har størst regional betydning. Det drejer sig om
Feggesund og Hvalpsund overfarterne.
Lidt research i færgefarternes budgetter for 2008 viste, at prisen
bliver ca. 10 mio. kr årligt på de to overfarter.
Johs Poulsen fik grønt lys i den radikale folketingsgruppe til at
stille forslag herom ved finanslovsforhandlingerne, og 2. september
sendtes en pressemeddelelse ud til de lokale og regionale medier
Responsen har været helt overvældende. Pressemeddelelsen har ført
til indslag både i Radio Midtvest og i TV midt-vest (men
naturligvis hverken i radio- eller TV Nord) Thisted Dagblad brugte
en halv side på sagen med en henvisning på forsiden, og
efterfølgende læserbreve er sat illustreret og flot op. Morsø
Folkeblad ryddede først hele forsiden og bragte nyheden med de
største skrifttyper. Dagen efter blev forslaget støttet i avisens leder.
En uges tid senere ryddede avisen endnu en gang en hel side.
Denne gang side tre.
Vi har med andre ord ramt en følsom lokal nerve med vores
forslag. I Thy og på Mors ved man udmærket godt, hvordan staten
med anvendelse af begrænsede midler kan få vores nuværende ikke
alt for godt sammenhængende region til at blive mere
sammenhængende. Men der er desværre nok kun begrænset
forståelse for forslaget uden for regionen. Johs. Poulsen gjorde det
helt klart, ”at det bliver op ad bakke”, da vi offentliggjorde
pressemeddelelsen.
Men sagen er fra nu af sat på folketingets dagsorden, og det er set
med vores øjne i sig selv et stort skridt frem. Herfra skal der derfor
lyde tak til Johs. Poulsen, Marianne Jelved, og Martin Lidegaard,
som alle har gjort et glimrende indledende arbejde med at bane vej
for forslaget. Jeg håber inderligt at de kommer i mål med det.
Miraklernes tid er forhåbentlig ikke forbi.
”Bortset fra A11 peger
alle de trafikale
hovedårer ind og ud af
Thy og Mors i alle andre
retninger end mod
Nordjylland
”Morsø Folkeblad
ryddede først hele
forsiden og bragte
nyheden med de største
skrifttyper. Dagen efter
blev forslaget støttet i
avisens leder. En uges tid
senere ryddede avisen
endnu en gang en hel
side
Side 11

JEANETTE LUND
Fmd. Morsøkredsen
”Alle steder gav
Marianne dem sit
visitkort og bad dem
maile til hende, når de
næste gang blev mødt
med et eller andet
kontrolkrav
Mistillids-turne på Thy og Mors
af Jeannette Lund
3 minutter til en elevplan. Valget mellem at tale med Fru Jensen
eller udfylde et kontrolskema. Gymnasielærere der bruger tid på at
rapportere og dokumentere.
De konkrete eksempler og historier var der mange af, da Thy og
Mors Radikale Venstre onsdag den 22. august havde besøg af
Marianne Jelved, og vi sammen besøgte Morsø Gymnasium,
Stagstrup Skole og ældrecenteret Dragsbækcenteret.
Marianne havde ønsket at besøge os for at høre og indsamle
eksempler på, hvor vi kan gå ind og stille konkrete forslag til
ændringer, så vi får mere tillid ind i den offentlige sektor. Besøgene
var faktisk mere rystende, end vi måske havde forventet. I hvert
fald er der masser at komme efter. Lærerne på gymnasiet
afleverede en liste med 16 punkter til Marianne over emner, som de
mener foringer, svækker og ødelægger deres undervisning. For
eksempel mener de, at time tallene i fagene er problematiske og at
elevindflydelsen efterhånden er helt væk eller illusorisk.
De var meget glade for, og positivt overraskede over, at Marianne
Jelved havde tid til at høre på dem – det havde de ikke oplevet ret
mange steder! Alle steder gav Marianne dem sit visitkort og bad
dem maile til hende, når de næste gang blev mødt med et eller
andet kontrolkrav, som de mener kan undværes.
Mulig geografi-forklaring
Stagstrup Skole er en lille folkeskole i Thisted Kommune med 138
elever. Jannick Mortensen, der er skoleleder, og medlem af Det
Radikale Venstre viste os engageret rundt på sin lille, kreative
skole. Ikke mindst fik vi indblik i det læse-kompetencecenter, som
skolen selv har fået bygget op, med henblik på at give læsesvage
elever hjælp. På grund af de gode resultater betjener
kompetencecenteret nu hele kommunen og danner skole for,
hvordan den slags lokale initiativer hives op og bruges af hele
kommunen. Ellers kunne Jannick berette om en hverdag, hvor
kontrol og udfyldelse af skemaer fylder mere og mere.
Tillidsrepræsentanten fortalte, at han havde regnet ud, at han med
den tid han er tildelt til elevplanerne, har 3 minutter til hver af de
200, han skal lave på et år. Desuden kommenterede han den megen
debat, der har været om skoleelevernes dårlige geografikundskaber
således:
- Tidligere havde man geografi fra 4. – 9. klasse, nu har man
det kun fra 7.-9. klasse. Jeg ved ikke, om det kan have en
medvirkende årsag, men det kunne man da overveje!
24

Frit ældrecenter!
På Dragsbækcenteret i Thisted, der er et stort ældrecenter, blev
Marianne og alle vi andre indviet i, hvordan en dagligdag fungerer.
Efter hvert eneste hjemmehjælperbesøg, skal der aflægges rapport,
skrives minutiøst ned, hvad man gør, og det er udregnet på
minutter, hvor lang tid man må støvsuge og vaske op.
Beskrivelserne var så horrible, at jeg personligt foreslog, at de
kylede alle de skemaer over skulderen og erklærede sig som friældrecenter
og rent faktisk begyndte at passe de ældre. Uden at
skrive noget ned! Det vandt faktisk i øjeblikket et vist gehør. Men
efter lederens og medarbejdernes loyalitet at dømme, er det nok
ikke noget, de realiserer.
Skrækindjagende og bekræftende
Besøgsrunden var både skrækindjagende og bekræftende.
Skrækindjagende fordi det med al tydelighed viste, at det står
virkelig skidt til med tilliden til de ansatte i det offentlige. Vi er
derude, hvor vi må sige, at sker der ikke en drastisk ændring snart,
så er det tvivlsomt at vore gymnasielærere, folkeskolelærer,
hjemmehjælpere, social- og sundhedsassistenter mv. gider blive
ved med at engagere sig og blive ved med at forsøge at snige sig
uden om, så de kan komme til det, de bare gerne vil: at undervise,
at pleje, at drage omsorg for og give af sig selv.
Bekræftende fordi besøgene viste, at vores tillidsreform har et
enormt potentiale. Hvis vi formår at ramme de offentligt ansatte
med vores budskab, så har vi en stor potentiel vælgerskare til næste
valg! Så jeg kan kun opfordre til at vi kommer i gang med at
konkretisere tillidsreformen, blive mere skarpe og finde ud af,
hvordan vi får det kommunikeret til de offentligt ansatte.
Rute 11 og gratis færger
Udover de spændende besøg fik vi også tid til at nyde en god
gammeldaws mørbradbøf på Østvildsund Færgekro, hvor
bestyrelsesmedlemmer fra de to kommuneforeninger var med. Og
Marianne sluttede sit besøg med et kort møde med Thisteds
borgmester Erik Hove Olesen og et direkte interview til DR Radio
Midt/Vest. Det var Thisteds radikale medlem af
kommunalbestyrelsen, Preben Dahlgaard, der fik æren at suse
Marianne og Thomas fra sekretariatet tilbage til Aalborg Lufthavn.
I bilen undlod han nok ikke at fortælle, at vi ønsker at få opgraderet
rute 11 til Aalborg, og da Bo Fink, vort lokale folketingsmedlem,
hentede Marianne om morgnen, tog han hende over med
Feggesund-færgen. En perfekt lejlighed til igen at minde Marianne
om, at vi ønsker at færgerne over Feggesund og Hvalpsund skal
være gratis ligesom vejnettet, så Mors kan blive en reel del af det
nordjyske fællesskab. Et forslag som kort efter landede på forsiden
af Morsø Folkeblad og nu er et forslag til finansloven fra
folketingsgruppen.
”sker der ikke en
drastisk ændring snart,
så er det tvivlsomt at
vore gymnasielærere,
folkeskolelærer,
hjemmehjælpere, social-
og sundhedsassistenter
mv. gider blive ved med
at engagere sig
”Hvis vi formår at
ramme de offentligt
ansatte med vores
budskab, så har vi en
stor potentiel
vælgerskare til næste
valg!
Side 13

Nicolaj Holm havde i år
fået kæresten med til
Landsmødet, parret
skriver her om hver deres
oplevelser med årets
landsmøde.
Landsmødet var Marias
første….
”Det er let at komme
til at føle sig som en lille
skakfigur, hvis vandring
over livets sorte og hvide
felter blot styres ovenfra
af politiske hænders
handlinger.
Foto: Rasmus Valbjørn
En skakbrik - med eller uden
indflydelse!
af Maria Wackerhausen
En sensommereftermiddag havde den flinke ældre dame - som nu
sad hos mig i skadestuen med ondt i skulderen – været ude at ordne
i haven. Hun havde været ganske uheldig og var faldet på de
fugtige fliser, da hun havde været i færd med at ordne lidt ved
blomsterpotterne. Jeg var ved at undersøge skulderen, som måske
var brækket. Den ældre dame spurgte mig: ”Hvordan går det
egentligt? Kan vi beholde vores skadestue eller hvordan? Hvor skal
vi så hen fremover? Det bliver vel længere væk så, gør det ikke?”
Jeg sagde til hende, at det kunne jeg ikke svare på, for det stod
endnu hen i det uvisse, og vi snakkede derpå lidt om fordele og
ulemper ved evt. at lukke skadestuen og samle funktionerne i et
andet og større hus...
Det er let at komme til at føle sig som en lille skakfigur, hvis
vandring over livets sorte og hvide felter blot styres ovenfra af
politiske hænders handlinger. Det er let – med bedrøvelse eller
opmuntring – passivt at iagttage hvorledes samfundsbilledets
ramme og indhold ændres og formes ud fra abstrakte politiske
topfigurers holdninger og beslutninger. Det er let at føle sig sat
udenfor, og at vejen til beslutningernes -og handlingernes verden
synes uendeligt lang – en fælde jeg selv ofte er faldet i.
Inspirationen er oplagt kommet fra min kæreste, hvis engagement
og smittende interesse uundgåeligt har givet mig appetit på at snuse
lidt til en radikal verden, som indtil for ganske nyligt, har været mig
fuldstændig ukendt. Det var på alle mulige måder interessant at
være til mit første landsmøde, og der kan siges meget – både af det
absolut positive såvel som af det mere kritiske – men en enkelt ting
24

ønsker jeg især at fremhæve: Oplevelsen af at se skakspillets
spilleregler og strategi tage form i mit nærvær. Jeg fik øjnene op
for, at vejen til beslutningernes -og handlingernes verden ikke er
uendelig lang, men derimod overkommelig. Det svære ligger nok i
virkeligheden mest i, at få øjnene op for døren til den verden, hvor
der er mulighed for indflydelse på skakspillet. Når først døren er
opdaget, kræver det slet ikke mange kræfter at åbne døren og gå
indenfor.
Mediernes dagsorden….
af Nicolaj Holm
Ras’ kortspil og Daniels finurlige historier er med til at gøre at
togturen fra Nyborg og hjem - hvad enten endestationen er Hobro,
Aalborg eller Frederikshavn – altid er en udsøgt fornøjelse.
Udover kortspil og politiske diskussioner fordrives tiden på den
lange køretur fra det østfynske til det nordjyske også med den
obligatoriske avislæsning – og endnu i år synes mediernes
beskrivelse af det radikale landsmøde at være en anden end det
landsmøde, som jeg netop havde deltaget i…
Vi holder alle af – ja, nærmest elsker – de sjove og finurlige
debatoplæg og resolutionsforslag, der altid finder vej til vores
landsmøde. Det er dem der skaber smilerynker og godt humør hos
de mange radikale medlemmer.
Omvendt holder vi ikke altid af, at det også ofte overvejende er
disse sjove og finurlige debatoplæg og resolutionsforslag, der
fanger mediernes interesse – og dermed præger avisernes
overskrifter. Det er ønskværdigt, at substantielle og seriøse
politiske overvejelser fx omkring sundhedsvæsenet,
uddannelsespolitik eller miljøpolitik får stor mediemæssige
opmærksomhed efter et landsmøde, men dette synes ikke altid at
være tilfældet. Den humoristiske og/eller lidt provokerende
præsentation af et givent emne synes ofte at være en forudsætning
for at fange mediernes interesse.
Under den obligatoriske avislæsning – i toget – hvor jeg igen i år
fornemmede uoverensstemmelsen mellem mediernes fokus og min
oplevelse af landsmødets virkelige fokus, fik jeg følelsen af, at
medierne er min modstander/modspiller. En modspiller, som havde
taget bolden ud af vores hænder, og sendt den videre i en anden
retning end den oprindelige retning, som var skabt på landsmødet.
Jeg følte således ikke, at mediernes fremstilling af radikal politik
afspejlede den virkelige radikale politik. Men måske er det muligt
med lidt list at vinde modspilleren over på vores side? Måske kan
vi netop udnytte de muligheder, som medierne giver for at
kommunikere radikal politik ud til vælgerne? Således bør vi måske
”og endnu i år synes
mediernes beskrivelse af
det radikale landsmøde
at være en anden end det
landsmøde, som jeg
netop havde deltaget i…
”Men måske er det
muligt med lidt list at
vinde modspilleren over
på vores side? Måske
kan vi netop udnytte de
muligheder, som
medierne giver for at
kommunikere radikal
politik ud til vælgerne?
Side 15

THOMAS MARK
Medl. af Hjørring Byråd
Thomas er medlem af
Økonomiudvalget,
børne- og
undervisningsudvalget
samt formand for
Folekoplysningsudvalget
til enhver tid nøje overveje om de emner, som vi præsenterer på
meget humoristisk og/eller provokerende vis, reelt er de emner,
som vi ønsker at medierne på vores vegne skal videregive til hele
den danske befolkning….?
Skattelettelser set fra Hjørring
af Thomas Mark
Mens dette skrives er jeg fuldt optaget af budget forhandlingerne i
Hjørring Kommune. Her mærkes den økonomiske virkelighed med
al tydelighed, og kommer til at stå i kontrast til den skatteaftale som
regeringen og Dansk Folkeparti netop har indgået.
Det at få 4 kommuner til at fungere som en ny enhed er en
betydelig opgave, og der er mange startvanskeligheder, når noget
nyt skal etableres. Som de flest sikkert ved blev underskuddet i
Hirtshals Kommune ca. 27 mio. kr. større en forventet! Et
underskud der ej heller var givet tillægsbevilling til, men det er en
særskilt sag. Hjørring Kommune havde et underskud på godt 50
mio. kr., så det var jo ikke den bedste start den nye kommune fik.
Derfor har 2007 også været året, hvor vi skulle finde vores egne
ben at stå på – justere for de tillægsbevillinger der blev givet i
slutningen af 2006, samt opsamle de udsatte bevillinger fra de
gamle kommuner. En opgave, som efter økonomirapport 2 har
medført et samlet merforbrug på ca. 52 mio.kr. Dette er delvist
finansieret med tillægsbevillinger og besparelse indenfor de enkelte
udvalg.
Derfor er opgaven med at lave budget for 2008 særlig vanskelig, da
det er svært at få øje på råderummet til igangsættelse af nye
spændende tiltag.
På den ene side er der sendt signaler om skattelettelser gennem
skatteaftalen – og på den anden side er der et udtalt ønske om
forbedringer indenfor eksempelvis børne- og ældreområdet. Det
kan derfor være svært som kommunalpolitiker at tilfredsstille
borgernes behov! Det virker meget pudsigt at agere i dette
krydsfelt, men jeg forventer trods alt, at vi får lavet en fælles
budgetaftale, der skaber balance i økonomien. Men det bliver
sikkert først fra 2009, at vi kan begynde at skabe nyt i den nye
Hjørring Kommune.
24

Samme sag set fra Rebild
af Leon Sebbelin
Jeg er blevet bedt om at lave et skriv ud fra overskriften ”statslige
skattelettelser – kontra kommunernes trængte økonomi”. Som jeg
ser det, er der ikke nogen umiddelbar sammenhæng.
Det er netop kun de statslige skatter, der er blevet nedsat.
Kommuneskatten er ikke sat ned. Det betyder, at når borgernes
indkomst stiger, stiger kommunernes skatteindtægter tilsvarende.
I de sidste mange år (også før 2001) har man fra regeringens side
tilladt en moderat vækst i det offentlige forbrug. Typisk ½ - 1 % ud
over almindelige prisstigninger, men væksten er de fleste år endt
med at blive lidt større. Så kommunerne set under et har altså år for
år brugt flere penge.
Der kunne dog være en indirekte sammenhæng. Når statens
skatteindtægter falder, skal ”tabet” dækkes ind på en eller anden
måde. Skete det via reducerede bloktilskud, kunne statslige
skattenedsættelser få en betydning for kommunernes økonomi, men
det har altså ikke været tilfældet.
Hvorfor opleves økonomien i kommunerne så som (meget)
stram?
Mange faktorer har betydning for den enkelte kommunes økonomi
bl.a. borgernes alders- og sociale sammensætning, udvikling i
indbyggertal osv. Så selvom kommunerne under ét har haft vækst,
behøves det ikke være tilfældet i hver enkelt kommune.
Hertil kommer at regeringen ikke ligger i slæbesporet, når det
drejer sig om udmeldinger, der øger borgernes forventninger til den
kommunale service. Det samme gælder for tiltag, der betyder øgede
administrative opgaver i kommunerne, opgaver der kommer til at
lægge beslag på ressourcer, der ellers kunne være brugt på direkte
borgerservice.
Endelig har det betydning for ”forventningskløften”, at mange i de
seneste år har oplevet en markant velfærdsstigning. Køkkenerne
bliver større og stadig mere veludstyrede, badeværelserne er også
snart færdigrenoverede osv.. Så kan det være svært at forstå, at
skolekøkkenet eller elevtoiletterne stadig ligner noget fra gamle
dage.
LEON SEBBELIN
Medl. af Rebild Byråd
Folketingskandidat
Mariagerfjordkredsen
Leon er medlem af
økonomiudvalget
”Når statens
skatteindtægter falder,
skal ”tabet” dækkes ind
på en eller anden måde
Side 17

PREBEN
DAHLGAARD
Medl. af Thisted Byråd
Preben er formand for
Børne- Familie og
Kulturudvalget.
--------------------------------
Kommunerne er i denne
tid ved at få budgetterne
for 2008 på plads.
KL og regeringen har
indgået en aftale om
kommunernes økonomi
for 2008. Med aftalen er
det lykkedes KL’s
bestyrelse at få opfyldt
en række af centrale
krav i forhandlingerne.
Alligevel er
kommunerne igen i år
under et økonomisk
pres. Dette skyldes ikke
mindst VKO-flertallets
seneste skatteforlig.
Flere kommuner har
derfor valgt at sætte
skatteprocenten op – for
at få budgettet til at
hænge sammen.
-------------------------------------
Læs mere om aftalen
mellem regeringen og
KL på KL.dk
Skat og kommuneøkonomi – set fra
Thisted
af Preben Dahlgaard
I Thisted kommune har jeg fornøjelsen af at være formand for
Børne-, familie- og kulturområdet. Det er generelt en dejlig opgave
at få betroet, men det er også surt slid, når økonomien i den grad
bliver undermineret af en stærk centralstyrende finansminister.
Efterhånden som kommunesammenlægningen er ved at falde på
plads, er det egentlige formål ved at gå op for
kommunalpolitikerne: En stram økonomisk styring kombineret med
et skattestop betyder reelt, at ca. halvdelen af landets kommuner har
svært ved at løse opgaven med få enderne til at hænge sammen. På
grund af en uhensigtsmæssig udligningsordning ”skummer” den
anden halvdel af landets kommuner fløden og bevarer en større
handlefrihed i deres kommunale opgaveløsning.
Thisted Kommune er på hælene hvad angår handlefrihed. Vi er
blevet underkompenseret med ca. 60 mill. ved overtagelse af de
amtslige opgaver samt udgifter i forbindelse med
sammenlægningen. Det betyder, at vi må ud at hente pengene igen
hos skatteborgerne med 1% skatteforhøjelse med risiko for at blive
ramt af Thors hammer, hvis sanktioner o.a. skulle ramme os.
Solidariteten i Kommunernes Landsforening er lig nul, og det
betyder, at finansministeren står klar til at indgå økonomiaftale med
hver enkelt af de nye 98 kommuner, hvis ikke kommunerne selv
kan finde ud af at fordele byrderne i fællesskab. Og det tyder intet
på for øjeblikket.
De store besparelser på 20 mill. kroner, som Thisted Kommune nu
må ud at finde, giver naturligvis uro hos borgerne. På BFK-området
skal vi finde ca. 10 mill. kroner og det betyder reduceringer på stort
set alle konti. Vel at mærke konti der i forvejen lå i bunden af
skalaen. Derfor rammer det ekstra hårdt, så det generelle
serviceniveau efterhånden ikke er noget at skrive hjem om.
Det er tankevækkende, at et samlet byråd på 27 medlemmer
spændende fra SF til Dansk folkeparti kan blive enige om tingenes
tilstand for andet år i træk. Det betyder, at de politiske markeringer
ligger i nuanceafdelingen, og det betyder igen en svækkelse af det
repræsentative demokrati, fordi vi for borgerne fremstår som en
flok mindre kompetente politikere, der kun vil besparelser.
Det er svært for en kommunalpolitiker at være vidne til, at samtidig
med at man skal forsvare og gennemføre store besparelser, så strør
landspolitikere fra en bred kant om sig med milliarderne til de
samme borgere og til de samme serviceopgaver, som
kommunalpolitikerne er nødt til at beskære. Det gør det absolut
24

sværere at få kompetente folk til at gå ind i lokalpolitik med det til
følge, at de kommunale beslutninger i endnu højere grad kan
overtrumfes af landspolitikere.
Måske skulle man tage konsekvensen og afskaffe det
kommunalpolitiske system og indsætte ministerielle kommissærer
til at udføre de landspolitiske beslutninger. Det er naturligvis ikke
noget, jeg mener alvorligt, men jeg er stærkt bekymret for, at det er
det, vi er på vej hen imod.
Økonomi har altid været og vil altid være et styringsredskab, som
vi bør overlade til de rette folk at håndtere. I disse tider, hvor landet
ifølge finansministeren flyder med mælk og honning, er det svært
for den menige borger at få sammenhæng i tingene, og det kan jeg
godt forstå, for det kan jeg heller ikke. Så nedsættelse af skatten er
nok lig med flere penge i borgernes lommer, men langt de fleste
borgere ville hellere have mere offentlig service for de samme
penge, er min fornemmelse. Og det burde give stof til eftertanke!
Regionen og budget 2008
Af Vagn Kvist
På trods af snævre rammer er det et ambitiøst projekt:
Vi vil have udviklende og udfordrende arbejdspladser, hvor
mennesker og faglighed er i fokus. Det gode arbejdsmiljø skabes af
meningsfyldte jobs, hvor service af høj kvalitet og mulighederne
for at arbejde med nye initiativer og effektivitet sættes højt.
Vi vil sikre de rigtige kvalifikationer.
Medarbejderne i regionen har et højt uddannelsesmæssigt
fundament. Dette stærke fundament skal vi værne om og udbygge.
I Region Nordjylland betyder det generelt:
• at der skabes flere pladser på uddannelsesstederne, herunder
særligt på sygepleje- og radiografuddannelsen.
• at alle kvalificerede ansøgere skal tilbydes plads på social-
og sundhedsassistentuddannelsen.
• at der sker en udvidelse og fastholdelse af
specialuddannelserne på sygeplejeområdet vedr. psykiatri,
cancer, intensiv og anæstesi.
På lægeområdet skal:
• Aalborg Sygehus - som aftalt - være et helt uddannelsessted
for den medicinske kandidateksamen med udgangspunkt i
Det lægevidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet.
• Medicin med industriel specialisering - ny uddannelse på
Aalborg Universitet, tilbydes som klinisk uddannelse til
VAGN KVIST
Næstfmd. Regionrådet
Region Nordjylland
Folketingskandidat i
Brønderslevkredsen
Vagn er medlem af
Forretningsudvalget og
Forum for akut medicin.
”anerkende de
medarbejdere, der yder
en ekstra indsats og
opnår gode resultater
Side 19

”Region Nordjylland
har indgået med
Harvard Medical
International
”Aftalen har til formål
at sikre udvikling og
kvalitetssikring af det
akutte område i Region
Nordjylland, herunder
mulighed for at udvikle
og uddanne ny lægetype
– akutlægen
”Der afsættes 6,4 mio.
kr. til oprettelse af
hospicefunktion i
Vendsyssel
24
medicinstuderende på visse af vores øvrige sygehuse,
herunder Hjørring Sygehus.
For de praktiserende læger vil vi give mulighed for:
• at praktiserende læger og praktiserende speciallæger kan
etablere sig i nutidige samarbejder.
• at der kan etableres lægepraksis i moderne former f. eks. i
Nykøbing, Brovst og Brønderslev.
• at etablering af et lægehus i Aalborg Øst indtænkes i AAU -
Campus sammenhænge.
Vi vil bruge penge på:
• at anerkende de medarbejdere, der yder en ekstra indsats og
opnår gode resultater.
• at betale frugtordning og motion i tilknytning til arbejdet.
• at betale for deltagelse i motionsløb, cykelløb m.v.
• Personalegoder og et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø er
vigtige konkurrence- parametre i både rekruttering og
fastholdelse af personale.
• Ligeledes er tilbud om livslang opkvalificering og
professionelle ledere.
Sundhedsområdet opgraderes med:
Sikring af retten til at benytte det udvidede frie sygehusvalg
Der afsættes flere midler til kræftområdet i 2008,
Herunder 16 mio. kr. til kræftmedicin, 9,5 mio. kr. til apparatur,
samt 1,4 mio. kr. til forskning og uddannelse.
Styrket indsats vedrørende patientinformation og patientforløb.
Aktivitetsudvidelser:
Der afsættes 7.7 mio. kr. til hjerteområdet.
Diabetesområdet får 0,7 mio. kr. til fortsat udbygning.
Der afsættes 6,4 mio. kr. til oprettelse af hospicefunktion i
Vendsyssel
Serviceløft - Opgaveudvikling - Akutområdet:
Der afsættes 2 mio. Kr. til finansiering af udgifter i forbindelse med
den samarbejdsaftale, som Region Nordjylland har indgået med
Harvard Medical International, Boston, U.S.A.
Aftalen har til formål at sikre udvikling og kvalitetssikring af det
akutte område i Region Nordjylland, herunder mulighed for at
udvikle og uddanne ny lægetype - akutlægen.

De nye hjemmesider
Det Radikale Venstre har fået ny hjemmeside – nyt design, nye
muligheder og nyt redigeringsprogram. Og nye problemer, når man
som medlem skal finde rundt på de nye hylder.
www.radikale.dk er den åbne radikale hjemmeside, som alle har
adgang til.
www.radikale.dk/nordjylland er den tilsvarende nordjyske side.
Her kan du – på ”Medlemmernes nye hjemmeside” – få vejledning
om, hvordan du, som medlem, får adgang til det radikale medlemsnetværk.
I netværket kan du bl.a. følge og deltage i den interne medlemsdebat
i en lang række netværksgrupper – landsdækkende og lokale.
Få yderligere hjælp på www.radikale.dk/support .
For at få adgang til medlemsnetværket skal du indtaste din eadresse
og din kode i boksen øverst til højre på hjemmesiden:
Er du i tvivl, er du velkommen til at ringe eller sende et e-brev til
den nordjyske web master:
Jørgen Harder, 9817 3176 – jharder@stofanet.dk
Egne hjemmesider
De fleste kommuneforeninger og kandidater har egen hjemmeside.
Nogle har valgt at oprette den under den radikale paraply. Adressen
er så www.radikale.dk/nnn, hvor nnn er valgt af den pågældende
selv. www.radikale.dk giver mulighed for seks forskellige
skabeloner. Se www.radikale.dk/support eller spørg Jørgen Harder
på 9817 3176.
Andre radikale, som ønsker flere udfoldelsesmuligheder, har lavet
deres eget layout.
www.radikale.net/
er Det Radikale Venstres seneste udspil på nettet.
Her har du mulighed for at :
• oprette en personlig offentlig profilside
• oprette dele viden, diskutere og ideudvikle
• vedligeholde, udbygge og lære fra dit netværk
• skabe og deltage i events
• oprette og deltage i grupper .
For at få adgang til
medlemsnetværket skal du
indtaste din e-adresse og
din kode i boksen øverst til
højre på hjemmesiden:
Har du ikke et kodeord, skal
du blot indtaste din eadresse
i login-boxen og
trykke "Ny kode".
Ny bruger / ny kode
e-mail
••••••
husk mig login →
Har du ikke oplyst en emailadresse
til i partiet, kan
du få den registreret ved at
skrive til
medlem@radikale.dk.
Nordjyske hjemmesider:
www.radikale.dk +
/nordjylland
/broenderslev-dronninglund
/frederikshavn
/hjorring
/Jammerbugt
/mors
/ Rebild
/ Vesthimmerland
/aalborg
/karina-kroustrup
/ Preben
/sebbelin
med flere
Desuden en lang række
„frie“ hjemmesider
– se på www.radiale.dk
/nordjylland
Side 21

Bo Fink
24
Torsten Jacobsen
Marianne Jelved
*Vagn Kvist
Karina Krogstrup
Daniel Nyboe Andersen
Nana Sofia Hansen
Jacob Erle
Leon Sebbelin
*Vagn Kvist er nordjysk repræsentant i Netværket for
folketingskandidater.

Social- og Sundhedsudvalget
Regionsrepræsentant
Karen Tilma, Brønderslev
karen@tilma.dk
9882 5294
Valgt af Hovedbestyrelsen
Herdis Djernæs, Thisted
Vibe-ravn@dlgtele.dk
9792 2091
Uddannelsesudvalget
Regionsrepræsentant
Henrik Bolt Jørgensen, Thisted
hboltj@mail.dk
9797 1318
Udenrigsudvalge
Regionsrepræsentant
Claus Brandt Rasmussen, Aalborg
clausbrandtrasmussen@yahoo.dk
9632 4759
Valgt af Hovedbestyrelsen
Bent Jørgensen, Aalborg
bent_jørgensen@stofanet.dk
9812 7933
Miljøudvalget
Regionsrepræsentant
Niels Odder Jensen
odder@ecohonning.dk
9797 5090
Udvalget for kultur, ret og etik
Valgt af Hovedbestyrelsen
Nicolaj Holm, Hobro
nsh@bang-olufsen.dk
6095 8935
Økonomi- og erhvervsudvalget
Regionsrepræsentant
Thorstein Arnason, Vester Hassing
ta@lvk.dk
9825 5324
Medlemmer
Peter Hvid Jensen
Asaa
ph@drlund-gym.dk
98 85 15 11
Daniel Nyboe Andersen
Aalborg
daniel@nyboeandersen.dk
98 14 98 60
Nana Sofia Hansen
Aalborg
nanasofiahansen@hotmail.com
20 47 01 43
Nicolaj Holm
Hobro
nsh@bang-olufsen.dk
6095 8935
Bent Jørgensen
Aalborg
bent_jørgensen@stofanet.dk
9812 7933
Kjeld Lundager Jørgensen,
Rebild
Nyholmgaard@vip.cybercity.dk
98 38 70 20
Claus Brandt Rasmussen,
Aalborg
clausbrandtrasmussen@yahoo.dk
9632 4759
Suppleanter
1. Jørgen Jørgensen
2. Bodil Sørensen
3. Gustav Sieg Sørensen
4. Hans Jørgen Nygaard
5. Erling Ramme Nielsen
6. Steen Asgeir Petersen
Side 23

Retur til: Dorthe Kræmmergaard, Tykskovvej 125 , 9830 Tårs
NB: Mødekalenderen er inddelt efter den kommune, hvor møderne afholdes. Møderne i Radikale Ungdom
foregår i lokalerne i Aalborg, Forchhammersvej 5 – møderne i Radikale Venstre Aalborg foregår
samme sted, medmindre andet er angivet.
Thisted
Mandag 5. november : Åbent bestyrelsesmøde i DRV i Thy. Tilmelding til Gustav Sieg Sørensen,
Gustav.Sieg.5@ofir.dk - 97 93 52 13.
Jammerbugt
Formøde Åbybro Rådhus kl. 17 dagen før byrådsmøder. Kontakt Gunhild Bach Nielsen på 9823 1145
Rebild
Formøde på Rådhuset kl. 19 dagen før byrådsmøder. Kontakt Leon Sebbelin på 9682 1077.
Vesthimmerland
10. november kl. 14.00 I Aars Teaterbio viser vi filmen Spurven, fri entre, alle er velkomne
21. november kl. 19.30 Bestyrelsesmøde
Aalborg
Preben Pedersen og Daniel Nyboe Andersen planlagt formøder kl. 16.30 på følgende fredage: 19/10,
9/11, 23/11 Kontakt Daniel Nyboe Andersen på 9814 9860
Fredag 26. oktober kl.15.30 omvisning på Spritfabrikkerne, Strandvejen, Aalborg
Radikale medlemmer, gerne med ledsager, besøger Spritfabrikkerne. Efterfølgende spisning for dem,
der har tid og lyst.
Tilmelding til Lise Lundgreen, llun@km.dk eller 98 31 80 23 senest den 23. oktober.
Mandag 5. november kl. 19 Åbent bestyrelsesmøde
Mandag 3. december kl. 19 Åbent bestyrelsesmøde
Region Nordjylland
Regionsgruppen mødes hver måned i Regionshuset: 22/10, 19/11, 17/12
Kontakt Jørgen Harder 9817 3176
Onsdag 7. november i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30 kl. 17.30, Temaet er trafikpolitik
(Martin Lidegaard deltager)
RADIKALE UNGDOM
LØRDAG 20. OKTOBER Oktoberfest kl. 20:00.
TORSDAG 25. OKTOBER Forberedelse til LM, Kl. 19:00.
TORSDAG 1. NOVEMBER Besøg af det radikale folketingsmedlem Charlotte Fischer Kl. 19:00.
ONSDAG 7. NOVEMBER Besøg af det radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard.
TORSDAG 15. NOVEMBER Besøg af vores radikale rådmand Preben Pedersen Kl. 19:00.
TORSDAG 22. NOVEMBER Juleklip: Hyggeaften kl 19.00
LØRDAG 24. NOVEMBER Julefrokost: Kl. 18:30.
TORSDAG 29. NOVEMBER Besøg af folketingsmedlem Rasmus Prehn (S). Kl. 19:00.
Hvis Jeres kreds har oplysninger 24 til kalenderen for december, januar og februar skal de sendes til redaktionsgruppen