Telegrafen 5. udgave 2012 - Forsvarskommandoen

T 

E 

L 

E 

G 

R 

A 

F 

E 

N 

Udgivet af Telegrafregimentet 20. årgang Nr. 5 September 2012 

Tag bladet med hjem, 

så familien kan 

læse om dit 

arbejde 

Fordeles til alle ved Telegrafregimentet samt til ansatte i Fredericia- og Haderslev garnisoner. 

Færdig Blad 5.indd 1 8/21/2012 11:12:00 AM

Udgives af 

Garnisonsstøtteelementet/ 

Telegrafregimentet 

Bülows Kaserne, Øster Voldgade 18 

7000 Fredericia, telefon: 7622 7622 

E-mail: telegrafen@mil.dk 

Redaktionen 

Ansvarshavende redaktør: 

Major Henrik Schiøler. 

7622 7604 

Redaktør: 

Overkonstabel af 1. grad 

Leon Lindholm 7622 7608 

telegrafen@mil.dk 

Korrektur: 

Generalmajor I.J. Bager 

Pens. overkonstabel af 1. grad C.E. Jensen 

Tryk 

PR-Offset, Nordre. Ringvej 3 

Fredericia - 7620 3142 

Adresseændring 

Meddeles på tlf. 7622 7605 

Udgivelse/abonnement 

TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt. 

Et årsabonnement koster kun 150,- kr. 

Regning tilsendes fra Forsvarets Regnskabstjeneste. 

Oplag 

1.700 Eksemplarer 

ISSN 0909-8267 

Deadline 

Sidste frist for indlevering af indlæg 

til næste nummer er 30. september 

eller efter aftale med redaktionen. 

TELEGRAFEN fordeles til alle Telegrafregimentets 

militærer og civile ansatte i 

ind- og udland, samt til relevante myndigheder, 

organisationer, abonnenter og 

annoncører. 

Meninger og holdninger, der kommer til 

udtryk i artiklerne, er ikke nødvendigvis 

sammenfaldende med redaktionens eller 

regimentets meninger og holdninger. 

Eftertryk kun tilladt med kildeangivelse. 

Topforhandlere besøgte det nye 

Telegrafregiment ..... 

CISCEN eller CIS service desk 

En efterspurgt enhed 

Spionradio MK 119 

Telegrafregimentets synlige 

resultater fortsætter 

En tur i det blå 

Hvorfor 6. juli 

Den optiske telegraf 

Søhelten fra Fredericia 

De hjemvendte fra Afghanistan 

DCM-kompagniet i ny struktur 

Hvem har sluppet staben ud 

Personelnyt 

INDHOLD 

Forsidefoto 

"Haderslev afholdt et flot hjemtagelsesarrangement 

for udsendte soldater i Afghanistan. 

Læs mere i artiklen "De hjemvendte 

fra Afghanistan" på side 21. GOTHERSGADE 10 · FREDERICIA · TLF. 75 92 37 00 · WWW.SPORTMASTER.DK 

Ønskes fotokredit på indsendte billeder, bedes det anført - samt ved at navngive billederne som fotokreditten skal være. 

Færdig Blad 5.indd 2 8/21/2012 11:12:01 AM 

3 

5 

7 

10 

11 

12 

14 

18 

19 

21 

22 

25 

26

Forsvarspolitisk ordfører fra socialdemokraterne Bjarne Laustsen, medlemmer af 

forsvarsudvalget Trine Bramsen og den lokale Jacob Bjerregaard besøgte Telegrafregimentet 

for ved selvsyn at opleve og finde ud af, hvad regimentets opgaver er. 

Foto Benny Grarup, Fredericia Dagblad. 

Topforhandlere besøgte 

det nye Telegrafregiment 

Kan man forestille sig et folketing uden mobiltelefoner, trådløse netværk, 

Internet og alle de almindelige kommunikationsfaciliteter? Nej 

det kan man nok ikke. På samme måde kan man heller ikke forestille 

sig, at nogen kan lede/styre enhederne, der er indsat i krig eller i 

krigslignende missioner, uden kommunikation på højt niveau. Sikre 

netværk, radio/telefoni, der virker via satellit - og så skal det hele være 

mobilt. Alt sammen kerneydelser, Telegrafregimentet kan levere. 

Af Leon Lindholm, redaktionen. 

Tre socialdemokratiske topforhandlere 

fra forsvarsudvalget besøgte Telegrafregimentet 

i Fredericia. Det var forsvarsordfører 

Bjarne Laustsen (S) valgt i det 

nordjyske med udgangspunkt i Frederikshavn. 

Bjarne Laustsen var topscorer 

i personlige stemmer i den kreds ved 

sidste valg. 

Så var der medlem af forsvarsudvalget 

Trine Bramsen (S) valgt på Fyn, hvor 

Svendborg er hendes udgangspunkt og 

desuden Fredericias lokale folketingsvalgte 

Jacob Bjerregaard (S), som også 

sidder i forsvarsudvalget. 

Dagens program skulle være startet kl. 

11.00, men det ændrede DSB på. Tidspunktet 

blev rykket med 10 minutters 

interval, indtil klokken var 12.20 - og 

programmet kunne afvikles. 

Politikerne er vant til, at planerne ændres, 

så det lykkedes regimentschef 

(RC) oberstløjtnant Erik Schwensen 

at få budt velkommen og give de tre 

gæster en kort orientering om et "nyt" 

Telegrafregiment, som ved sidste forsvarsforlig 

mistede ca. 400 konstabler 

og sergenter. 

Et Telegrafregiment, der har "rystet posen" 

og endevendt alt for at starte på en 

frisk i januar måned i år. Nu et halvt år 

gammel, men trimmet til fremtiden. 

Højteknologiske opgaver 

Navnet Telegrafregimentet er historisk 

og siger kun lidt om, hvad vi laver, men 

"føringsstøttetropperne", som vi også 

kaldes, kommenterede Trine Bramsen 

TELEGRAFEN 

på: "Det bør man måske ændre til noget 

mere tidssvarende og sigende for 

udenforstående", men det var blot en 

brugeroplysning, som vi kan tage til 

efterretning og have med i vores fremadrettede 

markedsføring og den udadvendte 

kommunikation. En god idé - lad 

os se på, hvad vi kalder tingene og så 

igen vurdere, om det er dækkende. 

Hvad laver vi - og hvad betyder det 

Lad mig sige det lige ud. Formålet var 

ikke, at RC skulle holde en salgstale. 

Soldater er upolitiske. RC fortalte forsvarsudvalgsmedlemmerne, 

hvad det 

er, regimentet og telegrafsoldaterne 

har som opgaver og hvordan vores 

ledelse, kommunikation, strategier og 

hele dagligdagen er. 

RC forklarede, hvad telegrafenhederne 

laver og hvilken betydning dette har for 

andre enheder. Han forklarede nødvendigheden 

i at have kommunikation på 

det højteknologiske niveau, hvor vi er i 

det moderne samfund. Der blev talt om 

vigtigheden i krypteret og sikker kommunikation, 

så enhederne kan ledes/ 

styres og ikke mindst arbejde sammen 

på tværs af kompagnier, bataljoner, regimenter 

og sågar værn og lande. 

Er der behov for mobiltelefoner, trådløse 

netværk og Internet i Folketinget? 

Er det nødvendigt med et "sikkert" krypteret 

internt netværk på Christiansborg? 

Ja - selvfølgelig er det nødvendigt. 

På samme vis er det af stor betydning, 

ofte en livsvigtig nødvendighed, at 

enheder i kampzoner og i missionsområderne 

kan kommunikere med alle 

kendte midler, men de skal også kunne 

kommunikere (læs arbejde sammen med) 

med andre landes udstyr, som ikke 

nødvendigvis er magen til det udstyr, 

som vi har. 

Efter denne korte gennemgang af RC 

om hele Telegrafregimentets virke var 

det tid til at se på materiel og levende 

soldater. Tid til en besøgstur ved enhederne, 

hvor forsvarudvalgsmedlemmerne 

fik fremvist materiel. 

Der blev forklaret om højteknologisk 

udstyr, der til daglig gør, at Telegrafregimentets 

enheder kan løse deres 

opgaver i den nye struktur, som efter 

det første halve år nu er ved at være 

helt på plads. 

Cyberspace - det er lige rundt om os 

Fremtidens trusler og angreb vil på 

mange måder være af en anden art 

end set hidtil. 

Internet og alle andre kommunikationsmidler, 

der bruges i hverdagen, vil også 

blive brugt i en krigstid og dermed også 

mål for fjendtligtsindede. For uden 

kommunikation virker intet i nutidens 

højteknologiske og moderne verden. 

Her blev Trine Bramsen meget imponeret 

over, hvor langt fremme Telegrafre- 


3

gimentet er i den elektroniske krigsførelse, 

samt har viden om - og arbejder 

med det, som foregår i cyberspace. 

Der er mange områder, hvor Elektronic 

Warfarekompagniets (EWKMP) 

enheder er førende i bekæmpelse af 

udefrakommende trusler, angreb m.v. 

fra cyberspace. 

Samtidig kunne man ved EWKMP fremvise 

resultater, som viser, at visionerne 

om, at Telegrafregimentet går efter at 

kunne betjene både hæren, søværnet 

og flyvevåbnet - altså, at vi på sigt "vil 

gå fællesværns", er realistiske. 

Vi har kapaciteter og folk med de rigtige 

uddannelser. Vi er forrest i cyberspacevæddeløbet 

og vi vil gerne beholde "den 

gule føretrøje". 

Imponerede udvalgsmedlemmer 

Bjarne Laustsen, som er kendt for på 

god nordjysk vis "altid at have begge 

ben på jorden", måtte også medgive, at 

han var imponeret. 

Imponeret over, at man ved Telegrafregimentet, 

efter en så stor transformation 

som vi har været igennem, nu på et halvt 

år kan fremvise så mange resultater og 

et "nyt" Telegrafregiment, der virker og 

kan imødekomme alle de opgaver, der 

er og vil blive stillet regimentet. 

Det har kostet mange ressourcer og 

samarbejdet mellem ledelse og soldater 

på alle niveauer har virkelig været på en 

hård prøve. Samtlige soldater har fået 

ændret i deres hverdag, mange har flyttet 

tjenestested og opgaver er flyttet. 

Alt sammen for at få et nyt regiment, 

der virker og kan løse opgaverne. 

Bjarne Laustsen erkendte også lidt imponeret: 

"Det er rigtig mange - meget 

professionelle - soldater. De er engagerede 

ansa te med utrolig specialer og 

mange tekniske uddannelser bag sig". 

Bjarne Laustsen, Trine Bramsen og Jacob 

Bjerregaard var alle tre enige om ikke 

at diskutere enheder, placeringer og 

besparelser på deres rundtur på kasernerne 

i Fredericia - kun facts. 

På samme vis var der heller ikke antydning 

af, at regimentschefen ville favorisere 

eller pege på løsninger. 

Hele besøget gik ud på at vise og 

forklare, hvad det "nye" Telegrafregiment 

har formået at transformere sig 

til på det første halve år - efter sidste 

forsvarsforligs for os meget hårde nedskæringer. 

Vi stod for tur, men vi har 

også vist, hvordan det skal gøres, hvis 

man skal transformeres til et moderne 

virksomt forsvar. 

Dagen sluttede senere end fredage 

almindeligvis gør og de tre medlemmer 

af forsvarsudvalget fik et ærligt og reelt 

billede af det "nye" Telegrafregiment. 

De fik svar på deres mange spørgsmål 

og de har nu oplysninger til at kunne 

træffe deres valg i fremtiden. 

"Tak for besøget - tak fordi I ly tede". 

4 TELEGRAFEN 

Her ser vi uddannelsesstrukturen, der re ter sig mod det udstyr, vi skal betjene 

for at få CISCEN til at fungere. Listen er selvfølgelig ikke udtømmende for uddannelsen 

til CISCEN mand 

CISCEN eller 

CIS service desk 

Af kaptajn Mikael Andersen, chef for 2. 

Communications and Information Systemkompagni/CIS-bataljon 

(2 CISKMP/ 

CISBTN). 

Som tidligere skrevet i TELEGRAFEN 

nummer 1 - 2012 ”stormer 2 CISKMP 

frem” og er i gang med en rivende 

udvikling, der optimerer de løsninger, 

som Telegrafregimentet (TGR) stiller til 

rådighed for Forsvaret. I den proces er 

det blevet klart, at det som TGR stiller 

til både internationale og nationale 

opgaver – et ’mobilt’ CISCEN – er et 

koncept, som man kan gentænke og 

vinde stort på uden tilføjelse af markante 

ressourcer. 

Hvad er CIS? 

Før jeg kaster mig over beskrivelsen af 

2 CISKMP tanker om et mobilt CISCEN, 

vil jeg først kigge lidt på selve navnet 

’CISCEN’. CISCEN vil i NATO kredse blive 

opfattet som et Communications and 

Information Systems Center. Hvad betyder 

det? Det er et center, der håndterer 

”Communications Systems” og 

”Information Systems” – ok, men hvad 

er det helt nøjagtigt? 

Information Systems (IS) er de applikationer, 

som de operative brugere anvender 

på vores netværk. Det kan være 

noget så dagligdags som et mailprogram 

– sædvanligvis Microsoft Outlook, men 

også mere omfangsrige applikationer 

som fx SAP og efterretningsdatabaser. 

Hvad så med Communications Systems? 

Her bliver detaljerne vigtige. Et ”Communications 

System” (COMMS) - med "s" på 

communications betyder de systemer – i 

international forståelse, som håndterer 

det netværk, der binder informationssystemerne 

sammen. Det vil for eksempel 

sige vores satellitkommunikation, HF, 

kabler og generelle netværksopbygning. 

Hvis vi skriver ”Communication” uden 

”s”, så betyder ordet ikke længere de 

midler, man bruger til at oprette netværket, 

men slet og ret kommunikation, 

som når to mennesker taler sammen. 

Derfor er det vigtigt for forståelse over 

for specielt vores internationale partnere, 

at vi husker "s’et". 

CEN i betegnelsen "CISCEN" står for center 

– altså et sted, hvor alt dette kædes 

sammen – men er det nu også det, hvis 

vi kigger på den oplevelse, som vores 

kunder har? 

Er det egentligt relevant for vores kunder 

at vide, at vi har et center, der bruges 

til at binde vores system sammen, 

eller kan vi sende et andet signal til dem, 


der giver bedre mening og har en mere 

positiv og forståelig klang? 

Hvad laver et CISCEN? 

De opgaver, som vi traditionelt ser et 

CISCEN løse, for eksempel i Afghanistan, 

ved Hærens Operative Kommando 

(HOK) eller Forsvarskommandoen (FKO), 

er at håndtere de officielle signaler, der 

sendes over de forskellige systemer – 

FIIN, Internet, X-post (forsvarets eneste 

reelle hemmelige signalsystem, om end 

det har nogle år på bagen), mission 

secret, NATO secret og så videre. 

Det betyder i praksis, at hvis der sendes 

en officiel rapport fra staben i Afghanistan 

til HOK, så afleveres denne til 

CISCEN, som registrerer den og sender 

den til CISCEN/HOK, som så fordeler 

den til de rette modtagere. Alt dette så 

CISCEN har styr på, hvad der er sendt 

og hvornår. Det er for eksempel yderst 

relevant, når forsvarsministeren bliver 

spurgt af Folketinget om eksempelvis 

antal fanger i Irak, eller hvad der nu er 

interessant. 

Herudover håndterer vi selvfølgelig 

driften af de netværk, der er opstillet 

til brug for vores kunder på øvelse eller 

mission. 

Hvorfor en service desk? 

Hvorfor er dette et CISCEN? 

Ja, det kan vi i 2 CISKMP ikke svare på. 

Det ville i vores øjne være mere relevant, 

at vi opstillede en CIS service desk (nogle 

har hørt begrebet en "CIS help desk", der 

lige som et Callcenter kan være en del 

af en CIS service desk), som udover at 

håndtere signaler også håndterer fejl- 

meldinger, behov for opgraderinger af IT 

materiel, ECM og meget andet, som vi jo 

alligevel – med rette – tager os af. 

Gør ordet en forskel? 

Er det ikke bare en strid om ord – et 

CISCEN eller service desk? 

Njaa – faktisk ikke. En ting er, at vi 

officielt stiller en service til rådighed 

for vores kunder herhjemme eller i 

Afghanistan, allerede der drejer vores 

tanker i en anden retning og sender et 

positivt og forståeligt signal til vores 

kunder. Noget andet essentielt er, at 

vi med en service desk kan begynde at 

fintune vores materiel og ikke mindst 

vores uddannelse til rent faktisk at give 

vores kunder en struktureret og topprofessionel 

service. 

Hvad betyder det for vores uddannelse? 

Ved rent organisatorisk at oprette et 

sådan uddannelsesspor vil vi kunne 

målrette vores kræfter meget bedre 

mod vores kunder. Vi vil kunne uddanne 

vores personel til at håndtere de service 

desk programmer, der netop nu er 

ved at blive indkøbt til det selv samme 

formål. Vi vil kunne oprette en struktur, 

hvor der er sammenhæng mellem, hvad 

personellet i service desken spørger 

kunden om, og hvad de bagvedliggende 

teknikere (2nd line support) har behov 

for at vide i vores opgaveløsning. 

Vi vil have en mulighed for at spore 

opgaver på tværs af indsættelser og 

øvelser og dermed konstant forbedre 

vores opgaveløsning, vores service – 

og vores relevans for ikke bare hæren, 

men Forsvaret som helhed – og meget 

mere. 

2 CISKMP er netop nu i gang med at 

udvikle deciderede uddannelsesspor 

for personel, der kan håndtere det krævende 

arbejde at sidde i en service desk. 

Vi mangler blot den formelle iværksættelsesordre 

for at anvende det i vores 

opgaveløsning. 

Hvad betyder det for vores kunder? 

For vores kunder både herhjemme og i 

udlandet vil dette holdnings- og organisationsskift 

betyde, at de vil opleve en 

bedre og ikke mindst hurtigere service. 

Vi vil simpelthen løse vores opgaver på 

en måde, der gør, at de vil mærke en 

betydelig forskel. 

Hvorfor skal vi se at komme i gang? 

Vi skal se at komme i gang med arbejdet, 

fordi Forsvaret står over for store 

besparelser, hvorfor vi simpelthen ikke 

har råd til at lade være. Vi kan håndtere 

denne omvæltning uden de store 

omkostninger. Vi er nede på, at vi skal 

sørge for, at help/service desken har et 

sted at arbejde, som giver en positiv 

oplevelse for vores kunder. 

Det kan være, at vi opstiller denne i 

et almindeligt telt, et lokale eller hvad 

der nu giver mening i den enkelte situation. 

Det afgørende er, at personellet er uddannet 

til at håndtere kunder og de ved 

helt nøjagtigt, hvad deres kollegaer har 

behov for at vide for at yde den optimale 

service med en hurtighed, som vi 

ikke har set før ved telegrafenhedernes 

opgaveløsninger. 

Spids blyanten! 

Nu er der god vin for 200 kr 

til bedste artikel. 

Lyagers Vin & Specialiteter 

ved Karina og Morten Lyager 

Prinsessegade 32b 

7000 Fredericia, 75 92 75 12 

Giver et vingavekort på 200,- kr. 

for den bedste artikel. 

Her ser vi et uddannelsesforløb, der er re tet mod vores kunder og ikke mod os selv. Det vil øge vores relevans for vores 

kunder. Udover at have fokus mod kunden skal personellet være dygtige til at koordinere arbejdet internt i CISDET/CISDEL. 

TELEGRAFEN 5 


Besøg soldaternes mindelund - der er udvidet 

i år med en kanon fra Fregatten Jylland. 

6 TELEGRAFEN 

• Gulvbelægning 

• Gardiner 

• Tæpper 

• Trægulve 

• Gulvafslibning 

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 

www.btgulve.dk info@btgulve.dk 

Besøg også BT-Gulves afdelinger i 

Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København 

Nordre Ringvej 3 ∙ 7000 Fredericia ∙ Telefon 75 93 05 31 ∙ www.proffset.dk 

Bøger ∙ Visitkort ∙ Reklamer ∙ Etiketter/labels ∙ Kuverter ∙ Hæfter ∙ Brevpapir ∙ Indbetalingskort ∙ Formularsæt 

Endeløse baner ∙ Tidsskrifter ∙ Foldere ∙ Kuvertfyld ∙ Løbesedler ∙ Postkort ∙ Streamers ∙ Posters ∙ Bannere 


Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os.

Højteknologisk udstyr til kommunikation og netværk udgør en stor del af materiellet. Det kræver folk med specielle færdigheder 

for at få det til at virke og for at vedligeholde det, så alle kan tale/skrive sammen via cyberspace. Her er optælling og 

klargøring før en udsendelse. 

En efterspurgt enhed 

Deployable Communications and Information Systems Modulekompagni 

i dagligtale DCM-kompagniet eller DCMKMP er en meget 

efterspurgt, moderne og højteknologisk enhed. Meget af dets tid 

foregår med uddannelser i udlandet og indsæ telser i de skarpe missionsområder, 

hvor de bl. a. får lejrenes kommunikationsforbindelser 

og udstyr til at virke. 

Kommunikationen er forudsætning for at kunne virke såvel herhjemme 

som ude i missionsområderne. 

Af bataljonschef oberstløjtnant Ste fen 

Zachariassen, Hovedkvartersbataljonen 

(HQBTN). 

For ca. 10 år siden indgik Danmark en 

formel aftale med NATO (Memorandum 

Of Understanding) vedrørende opret- 

telse af en deployerbar CIS-kapacitet. 

Kapaciteten benævnes nationalt som 

DCM kompagniet. I NATO sammenhæng 

benævnes kompagniet som DCM E. 

Første udsendelse var i 2004, hvor 

den fulde kapacitet støttede HQ ISAF 

(Kabul). 

Siden har NATO ofte indsat moduler 

fra DCM E i Afghanistan. Moduler har 

således været indsat i Kabul, Bagram 

og senest i Kandahar. Desuden har 

mindre moduler fra kompagniet været 

indsat til støtte for en lang række NATOinstallationer 

i Afghanistan som sådan 

og i øvrigt også i Kosovo. 

Hvad er DCM E opgaver 

DCM E leverer strategisk kommunikations- 

og informationssystemstøtte. 

TELEGRAFEN 7 


Det indebærer kort fortalt etablering 

og drift af satellit og/eller line of sight 

forbindelse typisk mellem et deployeret 

hovedkvarter og et statisk hovedkvarter. 

Desuden varetages for hovedkvarteret 

etablering og drift af en komplet 

netværksløsning, herunder af servere 

og computere. Endvidere trækkes og 

kobles fiberoptiske kabler, og under 

driftsfasen støttes staben via DCM kapacitetens 

Service Desk. Lejlighedsvise 

opgaver kan være instruktøruddannelse 

f.eks. inden for TACSAT. 

Organisationen 

DCM E er organiseret med 55 medarbejdere, 

heraf tre officerer, 16 befalingsmænd 

af sergentgruppen og 36 konstabler 

og korporaler. Af disse indgår 

50 i NATO strukturen og de resterende 

fem er rent nationale stillinger. 

Uformelt er der tilgået information om, 

at ændring af bidrag til Nato strukturen 

i form af udvidelse til 56 mand er nært 

forestående. 

Ansa te ved DCMKMP er meget rundt i 

verden - det er en del af jobbet. 

Det organisatoriske tilhørsforhold 

Nationalt indgår DCM E som en del 

af 1. Hovedkvartersbataljon. DCM E 

er således garnisoneret på Haderslev 

Kaserne. 

DCM E operativt foresatte er 1 Nato 

Signal Battalion (1 NSB). 

1 NSB har hovedkvarter i den tyske by 

Wesel. Wesel ligger i Ruhr distriktet, ikke 

langt fra Dortmund. I Wesel er desuden 

garnisoneret 1 NSB, tre tyske DCM (DCM 

A, DCM B og DCM C) og bataljonens 

”stabskompagni”. 

DCM X 

DCM Y 

Maj 

Juni 

Juli 

Støtte KSSG 

med 20% 

Udsendelse 

80% af KSSG 

August 

1 NSB råder endeligt over en britisk 

DCM enhed (DCM D), der er garnisoneret 

i Elmpt – ikke langt fra Wesel. 

De fem DCM er jf. PE ens organiseret 

og er således som udgangspunkt 

fuldt ud ombyttelige. 

Opgaverne i de internationale 

operationer 

Siden 2007 har DCM E anvendelse i 

INTOPS haft tyngde på Kandahar Air 

Field (KAF) i det sydlige Afghanistan. 

DCM E varetager her i turnus med 1 NSB 

øvrige DCM drift af kommunikations- og 

informationssystemer. 

Opgaven løses i rammen af Kandahar 

Airfield Signal Support Group (KSSG). 

KSSG er under OPCON af ISAF Joint 

Command og under TACON af COM 

KAF. 

KSSG består aktuelt af ca. 55 medarbejdere, 

hvoraf ca. 20 er civile teknikere 

ansat af NATO. Senest har DCM E 

i perioden JAN – MAJ 2012 været lead 

DCM. Dette indebærer, at det danske 

kontingent har bidraget med chefen 

og hovedparten af det militære styrkebidrag 

til KSSG. 

8 TELEGRAFEN 

September 

Oktober 

Dannebrog placeret i jorden ved Kap Verde ud for Vestafrika. 

Missionsforberedende 

uddannelse 

Afvikling 

af friheder 

November 

December 

Støtte til 

øvelser 

Januar 

Februar 

Marts 

Udsendelse 

80% af KSSG 

Ansvarlig for 

øvelsesstøtte 

April 

Maj 

Afvikling 

af friheder 

Desuden indgik der i KSSG soldater fra 

Tyskland, Belgien og UK. Ad hoc opgaver 

for KSSG kan være etablering af satellit- 

og informationssystemskapacitet, 

hvor i Afghanistan NATO måtte se behov 

for dette. Et eksempel herpå var under 

den førnævnte udsendelse, hvor NATO 

havde identificeret behov for etablering 

af DCM kapacitet i Herat. Dette blev løst 

af KSSG, der til formålet deployerede et 

Combat Support Team. 

Udsendelsesmatrix 

Af nedenstående figur fremgår den aktuelle 

udsendelsesfrekvens for DCM E. 

Det kan bl.a. ses, at DCM E 16 måneder 

efter at have været lead DCM, igen får 

denne opgave. 

Kombineret med støtte til de øvrige 

DCM, når disse har ”lead opgaven”, 

indebærer dette en relativt høj udsendelsesfrekvens. 

Reelt betyder det, 

at næsten alle soldater i DCM E har 

betydelig INTOPS DCM erfaring. Ud fra 

det aktuelle planlægningsgrundlag skal 

DCM E således to gange i 2013 indsætte 

kapaciteter i rammen af KSSG. Indledningsvist 

i form af et mindre bidrag (ca. 

Juni 

Juli 

Støtte KSSG 

med 20% 

August 

Støtte til 

øvelser 

September 

Oktober 

November 

December 

Ansvarlig for øvelse 

Missionsforberedende 

uddannelse 


5 mand) i perioden JAN – MAJ og senere 

i form af varetagelse af lead rollen (ca. 

25 mand) i perioden SEP – JAN. 

Forberedelse til internationale 

operationer 

Som andre danske styrkebidrag gennemfører 

DCM E missionsforberedende 

uddannelse. Ud over de obligatoriske 

militære og tekniske fag indgår i uddannelsen 

samvirke med styrkebidragets ikke-danske 

DCM soldater. Senest indebar 

dette bl.a., at de tyske soldater deltog 

sammen med de danske i f.m. gennemførelse 

af en skydelejr og forskellige 

mere sociale arrangementer. Denne 

tidlige integration har vist sig at være 

gavnlig, idet bl.a. kulturelle barrierer 

og øvrig forventningsafstemning bliver 

hensigtsmæssigt håndteret forud for 

den egentlige operative opgaveløsning. 

DCM E har i rammen af 1 NSB været drivkraft 

og foregangsenhed for etablering 

af denne integrationsmodel. 

Materiel 

Alt teknisk materiel der indgår i DCM 

E er NATO materiel. DCM E er af NATO 

flere gange blevet udpeget som ”pilot 

enhed”, hvilket bl.a. har indebåret, at 

DCM E flere gange var det første DCM, 

der fik udleveret nye typer af materiel. 

Om end dette vidner om betydelig tillid 

til DCM E formåen, har det også 

indebåret et ekstra stort træk på DCM 

E samlede resurser. Dette fordi NATO 

forståeligt nok ønsker at nyttiggøre, 

at netop DCM E råder over det nyeste 

materiel og i øvrigt, at DCM E gentagne 

gange har dokumenteret på et meget 

højt niveau, at kunne levere den af 

NATO efterspurgte vare. 

DCM E materiel er i øvrigt skræddersyet 

til at understøtte NRF-koncepten, 

herunder er det fysisk dimensioneret i 

forhold til lufttransport. 

Erhvervelse af kompetencer 

Da DCM E materiel er NATO materiel 

skal al grundlæggende 

uddannelse foregå i 

rammen af NATO. Det 

betyder, at DCM E medarbejdere 

i hovedsagen 

erhverver de nødvendige 

tekniske kompetencer 

ved NATO Signal School. 

Den er placeret i Latina, 

der ligger ca. én times 

kørsel syd for Rom. Således 

tilbringer mange 

af DCM E medarbejdere 

flere uger årligt på skolebænken 

i Italien. Nogle 

af de nødvendige kompetencer 

kan dog erhverves 

i Wesel eller i Elmpt. 

Desuden er DCM E flittig 

bruger af de nationale 

arbejdsmarkedsuddannelser, 

hvor bl.a. nyttige 

grundlæggende IT-færdigheder 

kan erhverves. 

Det varierer naturligvis 

fra funktion til funktion, 

hvor dyb teknisk uddannelse, 

der er behov for. 

Behov for fleksibel anvendelse 

af DCM E medarbejdere, 

betinger dog 

et generelt højt teknisk 

niveau, hvorfor teknisk 

uddannelse fylder meget 

i enhedens hverdag. 

Støtte til NATO øvelser 

I f.m. NATO årlige certificering af udpegede 

NRF hovedkvarterer spiller 

DCM E også en betydelig rolle. NATO 

har således for at kunne gennemføre 

certificeringen behov for DCM kapacitet 

både i tilknytning til det store ”joint 

headquarters” og i tilknytning til de 

underliggende component commands. 

Disse certificeringsøvelser kører efter 

en fast skabelon og indebærer for det 

eller de udpegede DCM tre måneders 

Hele holdet fotograferet ved medaljeparaden i Kandahar foråret 2012. 

Oversergent Klaus Frisk er én af DCMKMP mange dygtige 

teknikere. De te er også blevet anerkendt af NATO. 

Kompagniet og de ansa te har fået mange flo te anerkendelse 

fra NATO for speciel god indsats og virke. 

deployering til det relevante øvelsesområde. 

I 2011 deployerede DCM E således 

i perioden SEP - NOV til Litauen, hvor 

et joint HQ med ca. 300 brugere blev 

støttet. For 2012 er det planlagt, at DCM 

E støtter Land Component Command i 

f.m. dennes certificering. Dette foregår 

i perioden SEP - NOV i Cornwall (Storbritannien). 

Tidligere har DCM E støttet 

tilsvarende øvelser i bl.a. Frankrig, Norge 

og på Kap Verde. Det var i øvrigt også 

DCM E der støttede DDIV, da denne for 

nogle år siden var nucleus for Land 

Component Command til NRF 14. 

TELEGRAFEN 9 


Strømforsyning, radiodelen og morsenøgle. Spionradiosæt MK 119. 

Spionradioen MK 119 

Det behøves ikke at være kedeligt at arbejde med 

gamle ting - eller museumsgenstande. 

Ofte kommer der nye oplysninger frem fra gamle 

genstande og historiebøger må skrives om, fordi ting 

eller dokumenter, der ser dagens lys, afslører en virkelighed, 

som den reelt var for mange år tilbage. 

Af museumsinspektør Paul Rochler, Telegrafregimentets 

Historiske Samling. 

Årsagen til denne betegnelse af det 

radioset, jeg fortalte om i den foregående 

artikel, ligger deri, at man i Norge 

i slutningen af 1970'erne fandt udstyret 

i en bunker i Ruseløkken ved Oslo samtidig 

med fundet af en mængde våben 

i boligen til en skibsreder i Skarpsno. 

Yderligere har man i 2006 fundet radioudstyr, 

våben og ammunition samt 

kodebøger i et dødsbo, hvor tingene var 

gemt inde i en væg. Blandt udstyret var 

også radioset MK 119, der blev overladt 

til en norsk radioamatør. 

Hallo hallo i Oslo 

Oslo-gruppen blev afsløret, men efter 

sigende er kun få navne blevet offentliggjort. 

Min viden om tingene stammer fra besøg 

ved det norske forsvar i Oslo og Lillehammer 

(avisartikel i Oslo den 13. juli 

2006 samt det norske radioamatørblad 

HALLO – HALLO nr. 111). 

Hvad ligger der så heri 

- Under den kolde krig (1948 – 1990) 

blev der i al hemmelighed organiseret 

såkaldte ”stay-behind patruljer” i alle 

vesteuropæiske lande. Hensigten var 

at operere bag fjendens linier, indsamle 

oplysninger, organisere modstand og 

lede aktioner i tilfælde af kommunistisk 

besættelse. 

I august 1990 bekræftede Italiens daværende 

statsminister Guilio Andreotti 

overfor det italienske senat, at Italien 

havde en hemmelig stay-behind hær 

med kodenavnet GLADIO - på dansk 

"sværdet". 

I henhold til et dokument fra 1959 blev 

stay-behind organiseret og drevet af 

Italiens militære efterretningstjeneste 

”SIFAR” med støtte fra NATO og i nært 

samarbejde med det amerikanske CIA. 

Antydninger om at stay-behind-grupperne 

samarbejdede med højreeks- 

10 TELEGRAFEN 

treme grupper førte til, at GLADIO blev 

afviklet i 1990. 

Nyere undersøgelser bekræfter, at der 

var stay-behind-grupper over hele Vesteuropa. 

En havde navne som Gladio i 

Italien, Roc i Norge, Absalon i Danmark, 

P26 i Svejts, ISO i Holland og SDRA i 

Belgien. 

Koordinering af grupperne 

Grupperne blev koordineret af ”Allied 

Cleandestine Commitee” (ACC) og 

”Clandestine Planning Commitee” (CPC) 

under NATO’s militære ledelse i Brussel 

(SHAPE). 

- Det sidste koordinerende ACC-møde, 

som svejtsiske forskere i Zürich har fået 

beskrevet, blev afholdt 24. oktober 

1990 i Brüssel. 

Mødet blev afholdt af en repræsentant 

for den belgiske militære efterretningstjeneste 

8SGR. 

Kilde: Ovenstående punkter stammer 

fra ”Daniele Ganser, leder for Center for 

Cecurity Studies ETH, Zürich, Svejts. 

Ovenstående er en af de mange interessante 

ting, man støder på, når man 

prøver på at forske lidt i, hvad der findes 

af oplysninger om de genstande, som 

findes i vor samling. 

Connecting Sensors 

and Effectors in real time 

Terma delivers Mission Critical Command 

& Control systems through offering lowrisk 

integration of proven components 

including re-use of components from 

multiple proven systems. 

www.terma.com 


 

 

idworks.dk · 3809 · 09.08

Telegrafregimentets 

synlige resultater fortsætter 

Af regimentschef og garnisonskommandant 

oberstløjtnant Erik Schwensen. 

I skrivende stund er sommeren ved at 

gå på hæld. Jeg håber, at du har haft 

tid og lejlighed til at nyde at gøre de 

ting hen over sommeren, som betyder 

noget for dig, og som der ikke altid er 

plads til i en travl hverdag. Desto mere 

travlt vi har, jo vigtigere er det at trække 

vejret en gang imellem. Det håber jeg, 

som sagt, også at I har taget jer tid til. 

Jeg håber også, at du har taget dig tid 

til at se tilbage på de resultater, som du 

har skabt og været med til at skabe i 1. 

halvår 2012, og som jeg gjorde status 

på i sidste nummer af Telegrafen. 

Det er jer der skaber resultaterne 

Vi rundede 1. halvår 2012 af med flere 

besøg ved regimentet, hvor vi fik lejlighed 

til at fortælle om og vise vores resultater, 

mål og visioner for regimentet og 

sluttede af med et par forrygende 5.-6. 

juli dage. I dette nummer af Telegrafen 

kan du læse mere herom. De mange 

artikler om jeres resultater og oplevelser 

vidner om et fantastisk engagement 

for og i enhederne og ved regimentet. 

Det glæder mig utroligt meget at se, 

hvordan I på jeres måde lever op til de 

målsætninger, vi har sat os, og hvordan I 

får omsat regimentets målsætninger og 

visioner til jeres egne og tager aktion. 

Jeres fremadrettede og visionære tilgang 

til også det daglige arbejde har en stor 

effekt på, hvor langt vi når. Tusind tak 

for det. 

Og selv om meget ligger stille hen over 

sommeren, så fortsætter vores internationale 

operationer, kurser, materielimplementeringer 

m.v. Jeg ønsker ISAF 

13 velkommen hjem efter endnu en god 

indsats, og jeg ønsker held og lykke til 

ISAF 14 og glæder mig til at besøge jer 

i november. Også stor tak til de af jer, 

som bar hen over sommeren. 

Den mentale fitness er vigtig 

2. halvår er allerede godt i gang, og 

vi fortsætter med fornyet kraft mod 

de målsætninger, som vi har sat os 

for 2012 omkring vores fælles vision, 

motivation og kompetenceudvikling, 

kommunikation og personlig ledelse, 

ledelse og styring, og ikke mindst vores 

mange uddannelsesaktiviteter og 

materielimplementeringer. HBU-holdet 

AUG 12 er kommet godt i gang, og 

vi har netop afholdt konferencen om 

De, der skaber resultaterne, skal også have en bid af kagen. Erik Schwensen, oberst 

Kurt Mosgaard (Jyske Dragonregiment) og formand for HKKF Flemming Winther. 

TELEGRAFEN 

”Mental Fitness For Fighters” med stor 

opbagning og engagement fra øvrige 

regimenter i hæren, Hærens Officerer i 

Danmark (HOD), Centralforeningen for 

Stampersonel (CS) og Hærens Konstabel- 

og Korporal Forening (HKKF), civile 

interessenter m.fl. 

Konferencen er næste trin i udviklingen 

af et egentligt koncept for mental træning 

af os alle på lige fod med fysisk 

fitness (træning). Flere pilotprojekter er 

i støbeskeen, herunder videreudvikling 

af vores coach- og mentorordning til 

også at omfatte et såkaldt pre-intops 

program, der træner den udsendte 

medarbejder til at være mentalt fit for 

fight allerede inden udsendelsen, og et 

post-intops program, som fortsætter 

denne træning efter hjemkomsten. 

Vi håber også på, at vi kan starte et samarbejde 

med et eller flere universiteter, 

rigshospitalet med flere for at påvise, 

hvorfor vores coach- og mentorordning 

virker så godt, som de foreløbige resultater 

viser, med henblik på at skabe den 

mest effektive tilgang til de udfordringer, 

vi står overfor på dette område. 

Fremtiden for Forsvaret 

Den politiske proces omkring forsvarets 

fremtid fortsætter. 

Sommerens mange skriverier i de lokale 

blade viser, at der er en utrolig god og 

stærk opbagning til Telegrafregimentet. 

Jeg er overbevist om, at det skyldes 

jeres synlige resultater og indsats. 

Jeg er også overbevist om, at vi skal 

fortsætte ad den vej med at vise 

og fortælle om vores resultater 

og give vores faglige bidrag til, 

hvordan vi ser det bedst mulige 

fremtidige forsvar indenfor vores 

metier. 

Da processen foregår som en lukket 

politisk proces, tror jeg på, at 

det er den bedste måde at håndtere 

vores situation. Under mine 

kommende besøg hos jer, vil jeg 

give jer en mere detaljeret status, 

sådan som jeg ser det. 

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt 2. 

halvår 2012. Vi ses derude – hvis 

ikke før :-), så på Idrætsdagen 

den 7. september 2012, som jo 

nærmer sig vores svar på OL i 

London. 


11

12 

Freja og 101 på øvelse. Med er Per Budde fra Infirmeriet på Telegrafregimentets 

kaserne i Fredericia. 

En tur i det blå 

En tidlig juni-morgen på Køge 

Bugt. Solen er lige stået op. 

Der blæser en let vind fra sydsydøst, 

med let sø. 

Af marinespecialist/sanitet, Per E. 

Budde, Infirmeriet Ryes Kaserne. 

Coasteren Sleipner er på vej nordover op 

gennem Øresund, fra Køge mod Oslo, 

da vagthavende styrmand observerer, 

at Sleipner er på vej gennem noget 

vraggods, som flyder i havoverfladen, 

her iblandt en redningskrans. 

FLAMMEGRILLET 

HOS 

BURGER KING ® 

Telegrafens læsere 

-Får 15 % rabat på alt hos 

Burger King ® . 

Der gives kun rabat til 

Indehaveren af id-kortet 

SNAREMOSEVEJ 180, FREDERICIA, TLF. 7594 0211 

GÆLDER RESTEN AF 2009 

KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE TILBUD. 

Havari 

En matros bliver sendt ud med en bådsmandshage, 

fisker redningskransen op 

og bringer den op på broen, Lyngby 

radio kaldes på VHF og orienteres om 

situationen og skibsnavnet, der står på 

redningskransen. 

I samme øjeblik fanges et eller andet i 

skruen på Sleipner, så gearet kobler ud 

og skibet ligger død i vandet. 

Ved inspektion konstateres, at det er 

et fiskenet, som er fanget i skruen og 

ankeret kastes, for at Sleipner ikke skal 

drive enten ind mod kysten eller ud i 

sejlrenden. 

I mellemtiden har vagthavende på 

Lyngby Radio, via skibsnavnet på red- 

® Burger King and Whopper are registred trademarks of the Burger King corporation. 

ALT I SKOv-, HAvE- OG PArKMASKINEr 

MASKINTEK ApS 

Tlf.: 96 21 71 00 

Tonne Kjærsvej 3, 7000 Fredericia 

www.maskintek.dk 

TELEGRAFEN 

ningskransen fastslået, at der er tale om 

en fiskekutter, hjemhørende på Stevns, 

med firemands besætning, og at der 

ikke har været kontakt med kutteren 

siden foregående aften. 

Derfor bliver der slået alarm til SOK, som 

iværksætter en eftersøgning. 

Det ovenstående er et øvelsesoplæg 

til SAR-ex (Search And Rescue øvelse) 

i farvandet omkring Danmark, i dette 

tilfælde den nordlige del af Køge Bugt. 

Lidt geografi og følgerne deraf 

Danmark består af en halvø (Jylland) 

og ca. 1400 øer, hvoraf de 72 er beboede. 

Det giver en kyststrækning på over 7000 

km og intet sted i landet er der mere 

end 52 km til havet. 

Ydermere ligger Danmark ved indsejlingen 

til Østersøen og de lande, der 

omkranser det og det giver en del 

skibstrafik gennem de danske sunde 

og bælter, i runde tal ca. 21.000 gennem 

Storebælt og ca. 31.000 gennem 

Øresund om året. 

I denne trafik er der ikke medregnet de 

mange lystbåde, som sejler i de danske 

farvande, men denne trafik gør, at Danmark 

har et højt redningsberedskab til 

søs, et beredskab som styres fra SOK 

og som omfatter søværnets skibe, marinehjemmeværnet, 

farvandsvæsnets 

redningsstationer med fartøjer, ESK 722 

med helikoptere, samt redningstjenesterne 

fra vores nabolande. 

Hvad har det så med Telegrafregimentet 

at gøre? 

Måske ikke så meget, men 1. januar 

2011 blev jeg overført fra Infirmeriet på 

Holmen til Infirmeriet på Ryes Kaserne 

og her er en præsentation måske på 

sin plads. 

Jeg hedder Per E. Budde, er marinespeicalist/sanitet 

(MSPC/SA), ansat i 

søværnet og for tiden tjenestegørende 

under FSU (Forsvarets Sundhedstjeneste), 

som er en værnsfælles enhed og 

derfor er jeg nu på Ryes Kaserne, hvor 

SALG 

rEPArATION 

SErvICE 

rESErvEDELE 


Per E. Budde fra Infirmeriet 

Telegrafregimentet også er. 

Jeg er uddannet trin III sanitetsgast 

(sygepasser på søværnsk), førstehjælpsinstruktør 

og har diverse andre 

kurser inden for akutberedskab. Som en 

følge deraf (og det faktum, at der er en 

katastrofal mangel på grå skibe her på 

kasernen) bliver en af mine kollegaer 

MSPC/SA Kim Olsen og jeg et par gange 

om året spurgt, om vi vil være ”kampdommere” 

under SAR-ex (en øvelse i 

farvandet omkring Sjælland) og kontrollere 

førstehjælpen i den forbindelse. 

Eftersøgning 

Patruljefartøjet ”Freja” ankommer som 

den første til positionen og begynder 

en eftersøgning efter de manglende 

fire mand. De bliver kort efter assisteret 

af marinehjemmeværnskuttere 

fra henholdsvis Køge og Dragør, samt 

redningsbåden ”Airport Rescue” fra 

Kastrup Lufthavn. 

Freja er af Søværnets Operative Kommando 

(SOK), blevet udpeget til at være 

”On Scene Commander”. De udstikker 

de søgemønstre, der skal sejles efter, 

idet der tages højde for strøm og vind. 

Da man ikke kender det nøjagtige havaritidspunkt, 

starter eftersøgningen 

fra Sleipner og arbejder sig ud derfra, 

idet man forsøger at dække så stort 

et område som muligt, så hurtigt som 

muligt. 

Som den sidste dukker EH 101 helikopteren 

op og deltager i eftersøgningen. 

Efter ca. 30 minutter findes der en mand 

i vandet, iført overlevelsesdragt og 

redningsvest og han bjærges ombord 

på det ene marinehjemmeværnsskib, 

og inden for en en time er alle fundet, 

forkomne men i live. 

Assistance til andet skib 

Mens eftersøgningen har stået på, har 

besætningen på Sleipner forsøgt at frigøre 

skruen og da man mener, at man 

har fået fiskenettet væk, forsøges en 

genopstart af maskinen. 

Desværre var det lidt for optimistisk, og 

den blokerede skrue forsager en cylindereksplosion 

i maskinrummet med efterfølgende 

brand og tre tilskadekomne 

ombord, herunder brandsår, faldskader 

og røgforgiftning. 

Kaptajnen på Sleipner slår alarm, og 

Freja samt de to marinehjemmeværnskuttere 

kommer til assistance med 

røgdykkere og sygepassere. 

For os kontrollanter ombord er opgaven 

at se, hvordan assistanceholdene griber 

opgaven an, om de kan samarbejde 

enhederne imellem, samt hvis det går 

lidt for godt, at kaste lidt ”grus” i maskineriet 

for at se, om de kan omstille 

sig til nye vilkår. 

”Gruset” består som regel i at give en 

fra assistanceholdet en skade, således 

at de: 

1 - Skal tage sig af deres egen tilskadekomne. 

2 - Skal finde afløsning til de opgaver, 

som den tilskadekomne ellers skulle 

udføre. 

Et skib, som patruljefartøjet Freja, har 

en besætning på 12 mand og deres 

indsatshold består af fire mand + indsatsleder, 

fordelt på to røgdykkere, en 

sygepasser og en materielmand, som 

skal passe brandpumpe m.m. 

Hertil skal lægges en gummibådsbesætning 

på to mand samt en på agterdækket 

af Freja til at sætte og tage imod 

båden. Den normale søvagt skal opretholdes 

(navigatør, rorgænger, udkig og 

maskinmand), så alle er i gang, når der 

gives assistance til andet skib og der er 

ikke nogen reserver at trække på. 

Det at ”skade” en fra indsatsholdet er 

normalt ikke noget, vi bliver populære 

på, men der står ikke skrevet nogle 

¨De tre forliste "sømænd". 

TELEGRAFEN 

steder, at man som redningsmand er 

usårlig. 

For maritime sygepassere gælder nøjagtig 

samme regler som for ham på land. 

Han har kun det udstyr, han selv slæber 

med og han skal oprette en forbindeplads 

væk fra havariet (det er nu engang 

ikke smart at yde førstehjælp på dækket 

over et brændende maskinrum) og hvor 

der er nem adgang til evakuering, registrere 

og stabilisere de tilskadekomne 

efter A-B-C-D-E principperne (hvis I kan 

huske dem) og klargøre de tilskadekomne 

til transport, herunder prioritering 

af, hvem der skal af sted først, enten 

via helikopter eller skib. Dette skal hele 

tiden være koordineret med indsatslederen, 

som har det overordnede ansvar, 

så sygepasseren har som alle andre på 

indsatsholdet, hænderne fulde allerede, 

når han kommer ombord. 

På den pågældende øvelse tager indsatslederen 

kontakt med kaptajnen på 

Sleipner for at få at vide, hvor mange 

mand der er ombord, om der mangler 

nogen, hvad lasten består af og hvad 

der er sket/hvor brænder det. Imens 

klargør røgdykkerne deres udstyr og 

trænger ned i det brændende maskinrum, 

hvor de finder et forbrændt 

besætningsmedlem, som hjælpes ud, 

hvorefter slukning påbegyndes. 

De andre rum ombord gennemsøges af 

folk fra marinehjemmeværnskutterne og 

i baderummet finder de en mand, som 

er faldet og har brækket det ene ben, 

og på det ene lukaf (værelse) findes 

en bevidstløs mand liggende på køjen, 

lukaffet er røgfyldt og det formodes, at 

han er røgforgiftet. 

Begge evakueres ud til sygepasseren. 

Som ved alle andre øvelser er der naturligvis 

debriefing efter øvelsen, hvor 

der er mulighed for de deltagende 

enheder at få en evaluering af deres 

indsats samt selv komme med indspark 

omkring øvelsen. 

For mig personligt er der mange fordele 

ved at være med i disse øvelser, også 

selv om jeg ikke deltager aktivt, men 

jeg får brugt og videregivet min uddannelse/erfaring. 

Jeg får set evt. nyt udstyr, 

får hilst på gamle kollegaer, og sidst men 

ikke mindst, jeg får en dag på havet! 

Dannebrog er værnsfælles 


13

14 

Hvorfor 6. juli 

Det kan være svært at forstå, at der var en forfærdelig - nærmest 

uhyggelig - atmosfære en 5. juli aften i det ellers så smukke 

Fredericia. Det er 163 år siden, men det var en blodig aften. 

En krig: nærmest en borgerkrig - om vi skulle lade Slesvig/Holsten 

gå til tyskland, eller det skulle forblive dansk. Vi ved, hvordan 

det gik, men hvad nu hvis den anden part havde vundet? 

Man valgte krig for at løse - eller vælge - dansk eller tysk? 


Dette års højtideligholdelse og tankerne 

om de mange, der faldt ved slaget - 

udfaldet fra Fredericia - var som alle de 

andre år. Det samme program - samme 

tider, for det er jo det samme, der mindes 

hvert år. Det er blevet tradition, og 

det er blevet til vores historie. 

Nye generationer skal lære at fejre det 

sejrrige udfald, men de skal også lære, 

at det koster liv at spille med den ultima- 

tive indsats, som der gøres, når parter 

fører krig mod hinanden. 

Dengang var det ét skud - og så dræb 

fjenden med bajonetten. De kunne se 

dem de dræbte. De kunne lugte døden. 

De så døden. De mærkede døden. 

De der ikke døde, måtte leve med denne 

nat og dens rædsler og lydene derfra 

resten af deres liv. 

Lær børnene om krig - og fred 

Når børn ikke kan enes, kommer en af 

forældrene og skiller dem ad. Når unge 

TELEGRAFEN 

ikke kan enes, kommer en pædagog, 

en lærer - og senere en politibetjent 

og skiller dem. 

Når regioner, landsdele eller lande ikke 

kan enes, kan det ende med en krig for 

at skille dem ad. Den stærkeste vinder 

- og det valg er så gældende. 

Det er bare ikke altid retfærdigt. Diktaturer, 

kvindeundertrykkelse, etniske udrensninger 

og andre uhyrligheder, som 

foregår indenfor egne områder eller 

lande, ser vi oftere verdenssamfundet 

reagere imod. 

Soldater sættes ind (FN - NATO etc.). 

Diktatorer eller regimer forsøges fjernet 

for at gøre livet tåleligt for mindretal 

eller andre udsatte grupper. Til det kan 

det være nødvendigt at indsætte soldater 

fra andre steder for at skabe fred, 

oprette eller fastholde en fred. 

I mange årtier efter kan to samfund gå 

op og ned ad hinanden og være så hadfyldte 

og hævngerrige, at det er umuligt 

at få dem til fælles enighed om noget 

som helst - se eks. Cypern. Græsk og 

tyrkisk en smuk ø delt på tværs. Forfærdeligt 

at se på, for de kunne være nået 

så meget længere sammen, men der er 

ikke vilje til det. 

Nye generationer skal vokse op. Deres 


Fakkeltoget er med til at danne en 

god stemning 5. juli om aftenen. 

viden og fornuft må over tid være det, 

vi skal håbe på kan lappe landene så 

meget sammen, at alle kan fungere 

og være, hvor de selv føler, at de har 

hjemme. 

Politik kan medføre krig - i Fredericia var 

det slaget om i korte træk at forblive 

dansk eller høre med til Tyskland. I bund 

og grund en borgerkrig. 

Fra børnene er helt små skal vi lære dem 

at være uenige - og hvordan man igen 

kan blive enige eller forstå og acceptere 

forskelligheder i sind, tanke, tro, race - 

ja, på alle måder skal vi lære, at vi alle 

godt kan leve sammen trods forskelle. 

Af alle byer i Danmark er Fredericia den 

mest tolerante og har altid været det. 

Fredericia har altid været et fristed 

Franskmænd, polske indvandrere, jugoslaviske 

gæstearbejdere, vietnamesiske 

familier, flygtninge fra Balkan og 

Afghanistan - nævn dem og vi har taget 

imod dem. 

Vi har nydt godt af forskellighederne, 

men det "koster" også at enes. 

Demokrati er, at flertallet bestemmer 

under hensyntagen til mindretallet. 

På den måde har Fredericia borgere 

mange gange gennem de seneste 200 

år taget mod store grupper fra andre 

steder og fået dem ind i vores lille 

samfund. De har bragt farver i vores 

hverdag, men ikke uden tvister. Trods 

det må jeg sige, at fredericianere er 

tolerante. I mit arbejde som pædagog 

var det fra 1992 og frem almindeligt 

med flere kulturer og unge fra op til 

syv lande, der mødtes i klubben for at 

være sammen. Forskellige normer og 

kvindesyn. Forskellige æresbegreber 

og syn på autoriteter - masser af forskelligheder 

gjorde det spændende og 

jeg har aldrig fortrudt mine 23 år med 

unge i alle farver. Se dem finde og forstå 

hinanden. Se dem fra de sloges, til de 

en dag stod og spillede bold eller musik 

sammen. Det kan lade sig gøre, men det 

skal ske med et åbent og positivt sind, 

og de unge skal forstå, hvorfor tingene 

er som de er, hos os. Forstår de ikke, 

hvad der foregår og hvorfor, kan de heller 

ikke integrere sig. 

På samme vis er vi tilbage til krige - 

lande, der ikke kommunikerer rigtigt, 

kan ende med at føre krig mod hinanden 

uden ophør. Det er vigtigt at man får 

sagt tingene, så de bliver forstået af 

modtageren. Det er også vigtigt, at der 

er respekt om forskelle på holdninger, 

tro, køn og alt andet. Vi skal ikke være 

ens, men leve sammen med ens "regler" 

i samme samfund. 

Det tror jeg godt kunne ske, men ikke 

i Danmark. 

Sørgemarch og jubel 

5. juli starter festligt, når mange fra 

Fredericia vender hjem til fæstningsbyen 

med børn og familie for at deltage fra 

kl. 12.00, hvor Den Gamle Vagt trækker 

op på Landsoldatpladsen. 

I år var det med seniorsergent Bo Lundgreen 

i spidsen for sidste gang efter ti 

TELEGRAFEN 

27 kanonskud vækker Fredericia hvert 

år den 6. juli om morgenen. 

års virke som leder af Den Gamle Vagt. 

Det blev påskønnet med en lille gave. 

Om aftenen er der så faklerne og en 

smuk, lun og dyster stemning. Det skal 

minde os om de mange, der døde og 

blev stedt til hvile i krigergraven. Fakkeltoget 

går forbi. Mange børn er længe 

oppe - de skal være med, for her lærer 

de - ligesom vi - byens historie at kende. 

Ved Det Gamle Rådhus stopper fakkeltoget 

og i år var det fredericianeren 

Christian Herskind, der have fået æren 

at holde båltalen. 

Alle i byen vækkes af kanontorden 

Den 6. juli om morgenen kl. 06.30 ly- 

Den Gamle Vagtstyrke stiller op ved Det Gamle Rådhus, hvor fakkeltoget slu ter.Ny 

kamerateknik gør, at man kan fange stemningen som her ved 25.100 iso. 


15

16 

Det er de næste generationer, der skal lære om freden og dens pris. De skal forstå, 

at vi er forskellige, og de skal lære af historien - her hjælper pædagogerne. 

der det første af 27 kanonskud. Så er 

alle mand klar over, at det er dagen, 

hvor der skal gåes i sørgemarch, men 

senere også i sejrsmarch gennem hele 

byen. Prominente og kendte gæster 

kommer til for at fejre det med os på 

behørig vis. 

Selvfølgelig er Hans Excellence greve 

Ingolf med grevinde Sussi der. Borgmesteren 

Thomas Banke og de fleste fra 

byrådet deltager. I år havde vi også æren 

af, at vores egen lokale folketingsmedlen 

Jacob Bjerregård med hustru kunne 

deltage og Søren Pind (V) holdt talen på 

Landsoldatpladsen. 

Endvidere var også folketingsmedlem 

Garnisonskommandant og regimentschef 

oberstløjtnant Erik Schwensen 

klarede sin tale uden høj taleranlæg. 

Her gøres honnør for general Bülow 

efter talen. 

Talen for general Frederik Bülow 

Af regimentschef og garnisonskommandant 

oberstløjtnant Erik Schwensen. 

"Deres Excellence, general, mine damer og 

herrer"! Inden jeg holder talen for general 

Bülow vil jeg gerne beny te lejligheden til, som 

chef for Telegrafregimentet og garnisonskommandant, 

at sige jer alle "tusinde tak" for den 

opbakning, vi møder hos jer. Både fra byen, 

erhvervslivet og borgere - og ikke mindst fra 

vores mange pårørende. Det varmer, og det 

gør, at vi hver dag arbejder for at leve op til 

jeres og vore egne forventninger og skaber 

de resultater, der er brug for og sæ ter kursen 

mod de visioner, der også er brug for fremadre 

tet. Den indsats I gør – telegrafsoldater – er 

enestående. 

Tusinde tak for det! 

Se, da jeg begyndte at forberede talen for 

general Bülow, vendte jeg flere gange tilbage 

til spørgsmålet: Hvorfor? 

Hvorfor er det, at vi som god tradition mindes 

general Bülow efter så mange år? 

Jeg tror, at vi mindes general Bülow, ligesom vi 

alle – du og jeg - mindes andre rollemodeller, 

helte og enestående mennesker, som vi selv 

har oplevet, oplever i dag eller får overbragt 

historier og fortællinger om. Det kan være 

et nært familiemedlem, en ven, en kollega, 

politikere, søhelte og general Bülow. 

Det er ikke kun deres præstation vi mindes 

og hører om. Det er også måden, de gjorde 

det på og de grundlæggende menneskelige 

værdier og egenskaber, de derved udtrykte, 

og som vi stadig føler, at der er brug for i den 

verden, vi nu lever i. 

Jeg vil derfor nævne fire væsentlige grunde til, 

at vi stadig mindes general Bülow med ære: 

For det første havde generalen evnen til at 

tænke i helheder, at tænke strategisk, selv 

når krisen kradsede allermest. Det, at han 

– i et stærkt samarbejde mellem hæren og 

marinen - overførte tropper fra Jylland til Fyn 

og tilbage til Fredericia i dagene og na ten 

før udfaldet, gjorde udfaldet. Vi kalder det 

i dag, at det var en fantastisk værnsfælles 

operation, der gjorde udfaldet fra Fredericia 

TELEGRAFEN 

Troels Lund Poulsen der. Tidligere regimentschefer 

oberst Jørgen Mogensen 

og generalmajor Ib Bager m. fl. var også 

blandt de mange besøgende. 

Kommunikation nyt og gammelt 

Dette år var vejret med os - lige indtil 

processionen med de flere tusinde deltager 

satte i gang - så åbnede Vor Herre 

for sluserne, og vi fik rigelige mængder 

af vand. Ikke som lovet i vejrudsigten, 

at der ville blive skybrud, men nok til, 

at alle uniformerede (de går ikke med 

paraply) blev gennemblødte. 

Efter de flere tusinde gæster havde 

gået gennem byen først i sørgemarch 

til krigergravene - siden i sejrsmarch 

til Landsoldatpladsen, hvor Søren Pind 

holdt en fremragende tale, gik processionen 

til Det Gamle Rådhus, hvor Telegrafregimentets 

chef oberstløjtnant 

til en succes. 

For det andet havde general Bülow evnen til 

at lede sig selv og derigennem lede andre, så 

de ydede det maximale og fik plads og frihed 

til at lede sig selv og andre og hvor general 

Rye og mange med ham må te betale den 

ultimative pris. 

For det tredje havde general Bülow også 

evnen til at kommunikere sit budskab ud. 

”Da lyder Bülows bud, soldater vi skal ud, at 

kæmpe for vor konge og vort land med Gud”, 

er jo et budskab, der rammer os alle på flere 

planer og niveauer. Generalens proklamation 

den 7. juli – efter sejren – hvor han roser sine 

soldater, som udråbes som de sande helte, er 

også et eksempel herpå. 

For det fjerde udstrålede general Bülow en 

ærlighed overfor sig selv og sine soldater. Han 

havde en loyalitet overfor den givne opgave. 

Generalen tog initiativer og udviste en konsekvent 

handlekraft og en situationsbestemt 

ledelse, som kun få er forundt. 

Vi ser det i general Bülows evne til at overbevise 

Krigsministeren. Vi ser det i generalens 

evne til at medinddrage underchefer og ly te 

til dem i krigsrådene den 1.- og 4. juli før udfaldet 

og vi ser det i udførelsen af e fektive 

beslutninger i re tidige handlinger. 

Når vi i disse dage søger at binde fortiden 

med nutiden med et blik mod fremtiden, så 

er der derfor mange gode grunde til at mindes 

general Bülow og indtænke de fire grundlæggende 

værdier og egenskaber, som general 

Bülow udviste: 

• Evnen til at tænke i helheder og tænke 

strategisk. 

• Evnen til personlig ledelse og kommunikation. 

• Ærlighed, loyalitet og initiativ. 

• Handlekraft og situationsbestemt ledelse 

baseret på et fagligt højt niveau. 

Disse værdier og egenskaber er også en 

vigtig bestand af Telegrafregimentets ledelsesgrundlag 

i dag! Så derfor er det også en 

stor ære for mig at holde talen for general 

Bülow i dag. 

Tusind tak - og rigtig god dag i Fredericia. 


Personel fra CIS-bataljonen i sørgemarch, hvor man ikke skal gå i takt. Det er svært, 

når man er vant til det modsa te. 

Erik Schwensen holdt talen for general 

Frederik Bülow. Eller gjorde han? 

Her var årets store kikser. Det opstillede 

højttaleranlæg svigtede. Batteriet i den 

trådløse mikrofon stoppede sit liv ti 

sekunder inde i formandens velkomst. 

Lige der, hvor han gav ordet til Erik 

Schwensen. Der blev et minuts arbejde 

- uden held. Et minut mere og endnu 

tre minutter. 

Så tog Erik Schwensen, der er kendt 

for at være særdeles dygtig i kommunikation, 

en førerbeslutning. Talen til de 

tusinde ventende blev talt meget højt 

- næsten råbt ud. Jeg prøvede straks af, 

hvor på pladsen talen kunne høres og 

alle på selve pladsen kunne høre det 

hele. De, der stod på vejen og længere 

bagude, kunne ikke, men de fleste fik 

det meste med. 

Godt regimentchefen var forberedt på 

Treldevej 150 

7000 Fredericia 

7591 1555 

det værste. Talen kunne 

han næsten udenad 

- og noterne var lamineret. 

Intet, andet 

end teknikken, kunne 

gå galt. 

Efterfølgende taler, direktør 

for Statsforvaltningen 

Syddanmark, 

Ninna Würtzen havde 

dog ikke samme kraftige 

stemme og desværre 

kunne tilhørerne næsten 

ikke høre hendes 

tale. Men end det nifoldige 

leve for Hendes 

Majestæt Dronningen, 

det ved alle skal komme 

- og det kom som det 

plejer og alle var med. 

HOLDER DU OGSÅ 

AF DIN BIL? 

– RING OG FÅ ET GODT TILBUD 

- vi er de eneste 

der giver 

levetidsgaranti 

- også alt i autoglas 

Nu også mulighed for billeddokumentation 

Diskovej 20 

7100 vejle 

7640 1199 

PavaVejle.dk PavaFredericia.dk 

PAVA er den eneste 

kæde der er tilsluttet Treldevej 150, 7000 Fredericia 

TELEGRAFEN 17 

Diskovej 20, 7100 Vejle 

Tlf. 7640 1199 

www.pavavejle.dk 

Nu også! 

Bilplejecenter 

Erik Holgersen 

Indehaver 

Tlf. 7591 1555 

www.pavafredericia.dk 

General rye 

Nordbo 

- og Ole Dyrn 

Beboerne i Nordbo ønsker at deltage 

5. juli hvert år. Ikke inde i byen - nej i 

Nordbo, hvor de bor - og hvor general 

Olaf Rye døde. 

De seneste mange år er deres faste 

gæstetaler oberstløjtnant Ole Dyrn, 

historisk ekspert med speciale i Olaf 

Rye. Ole er en meget levende og 

dygtig taler. Hans historiske viden er 

utrolig, og hans fortsatte søgen efter 

viden om Olaf Rye har hvert år indtil 

nu givet fantastiske resultater. 

Alle i Nordbo lytter med, og i Oles 

alvorlige miner er der også altid et 

smil. Han er en fremragende fortæller 

og mange nyder hans historiske 

gengivelser år efter år. 

Stor tak fra regimentet og stor tak fra 

alle i Nordbo til Ole Dyrn, fordi han år 

efter år stiller op med sin viden. 

Flere familier havde bord, stole og madkurv med på Landsoldatpladsen, 

måske en ny tradition er skabt. 

Få rabat med: 

Brug dit kort her 


Den Optiske Telegraf placeret højt. 

Den optiske telegraf 

Redaktionen har fået en del henvendelser omkring Telegrafregimentets 

historie og dets aner tilbage til 1700-tallet. 

Det har manges interesse og derfor vil vi i forlængelse af 

oberstløjtnant Henrik Juhl Krogs tidligere indlæg bringe de te 

fra Finn Asmussen på Samsø. 

Af telegrafmajor Finn Asmussen, Samsø. 

Kære redaktion på TELEGRAFEN. 

Den Optiske Telegraf, som første gang 

blev anvendt af Frankrig i 1794, blev i 

Danmark anvendt under Englandskrigene 

1801 til 14 i flere konstruktioner 

udfærdiget af danske officerer, bl.a. major 

Tidemand, kommandant på Samsø. 

Især under Kanonbådskrigen 1807 - 14, 

fik Den Optiske Telegraf betydning, da 

englænderne blokerede farvandene. 

I hele den periode var det især militære 

myndigheder, der betjente den, f.eks. i 

forbindelse med forsvarsværkerne, men 

lokale civile net blev også koblet sam- 

men. Den anvendtes helt op til 1862. 

Således også ved slaget ved Isted. Så 

militære telegrafsoldater har der i hvert 

fald været allerede da". 

Post- og Telemuseets skrift 3: 

"Ord i sigte". Jeg har meget mere herom, 

hvis det har jeres interesse. 

Dette blot til en kort orientering for 

TELEGRAFENS læsere, men også til P. 

C. Rochler på den historiske samling og 

oberstløjtnant Henrik Juhl Krog, som 

skrev herom. 

Jeg vedlægger et par billeder, som har 

historisk relation til dette. 

Venlig hilsen Finn Asmussen, 

Tlf. 21 65 02 31. 

18 TELEGRAFEN 


Fredericias borgmester Thomas Banke lægger en krans ved Peter Buhls mindesten 

i anledning af 200 års dagen for søheltens død. 

Søhelten fra Fredericia 

Af kommunikationsrådgiver Bri ta Hallin, 

Fredericia kommune. 

Den fredericianske søhelt Peter Buhl 

blev hædret med mindeplade 

Den 6. juli 1812 døde den danske søhelt 

Peter Buhl, da fregatten ”Najaden” kom 

i en ulige kamp med engelske krigsskibe 

ud for Lyngør i Norge. Peter Buhl var søn 

af Fredericias daværende borgmester 

Hans Buhl og i år, 200 år efter hans død, 

hædrede 6. Juli Komitéen Peter Buhl 

som en optakt til 6. Juli-festlighederne 

i byen. 

Peter Buhl var trods sin unge alder, 

da han døde, en erfaren sømand. Den 

unge søhelt Peter Buhl udmærkede sig 

i søkrigen mod England 1807-14. Som 

Mindepladen på Peter Buhls fødehjem 

i Fredericia. 

18-årig kadet var han i 1807 fører på en 

kanonbåd i Kallebodstrand, da den 27. 

august 1807 blev beskudt af engelske 

angrebsstyrker, der var ved at anlægge 

et batteri i nærheden som indledning 

til bombardementet af København få 

dage senere. Peter Buhl barkas blev 

ramt af en kanonkugle og sårede flere 

af besætningsmedlemmerne heriblandt 

Peter Buhl selv. Hans venstre arm blev 

knust og måtte efterfølgende amputeres 

på søetatens hospital. I 1811 udmærkede 

han sig i et mindre slag med 

englænderne ved Anholt, men faldt i 

et kortvarigt fangenskab ført an af den 

engelske søofficer James Pattison Stewart. 

Der skulle ikke gå længe før Peter 

Buhl endnu en gang står ansigt til ansigt 

med den engelske søofficer. Samme 

år blev han hårdt såret i ryggen under 

angreb på en engelsk konvoj og faldt for 

anden gang i James Pattison Stewart's 

fangenskab men blev udvekslet. 

Tredje og sidste gang Peter Buhl mødes 

med James Pattison Stewart er ved 

Lyngør i Sydnorge. Her blev fregatten 

Najaden, som Peter Buhl var med, fuldstændig 

ødelagt i en ulige kamp med 

engelske krigsskibe den 6. juli 1812. 

Peter Buhl blev sammen med 127 andre 

skibsfæller dræbt. Chefen for Najaden, 

kaptajn H. P. Holm, skriver i sin rapport, 

at Buhl, "var et lige saa ædelt Menneske 

som kæk Officer". Peter Buhl er 

begravet i Krigergraven på Askerø ved 

Lyngør, Norge 

Byens søhelt blev mindet 

6. juli 2012 blev det markeret, at det 

var 200 år siden Peter Buhl fandt 

heltedøden. Markeringen af 200 årsdagen 

for Peter Buhls død begyndte 

allerede torsdag den 5. juli 2012. Her 

fik Fredericia besøg af to af Søværnets 

skoleskibe, ”Ertholm” og ”Alholm”. De 

to blev modtaget med fuld honnør af 

hjemmeværnsfartøj ”Speditøren”, da de 

nærmede sig Fredericia. ”Speditøren” 

sejlede ud og tager imod skoleskibene 

i nærheden af Den Nye Lillebæltsbro. 

Besætningen fra de to skibe deltog i 

fakkeloptoget om aftenen den 5. juli og 

i processionen den 6. juli 2012. 

Fredag den 6. juli startede mindehøjtideligheden 

ved monumentet af Peter 

Buhl ved Øster Strand. Inden selve 

højtideligheden underholdt Søværnets 

tamburkorps de mange mennesker, der 

var mødt frem for at deltage i mindehøjtideligheden. 

Kommandør Steen Engelbrecht Pedersen 

holdt mindetalen for Peter Buhl. 

Efter kommandørens tale blev der lagt 

kranse ved kommandøren selv, Marineforeningen, 

Fredericia garnison, Fredericia 

Kommune og 6. Juli Komiteen. 

Herefter gik Søværnets Tamburkorps i 

front for optoget til Peter Buhls fødehjem, 

som ligger på hjørnet af Vendersgade 

og Jyllandsgade i Fredericia. Her afslørede 

kommandør Steen Engelbrecht 

Pedersen en mindeplade for Peter Buhl. 

ved Peter Buhls fødehjem på hjørnet af 

Vendersgade og Jyllandsgade. 

HUSK 

Telegrafregimentets 

Fødseldagskoncert 

Fredericia Teater 

onsdag den 28. november 

kl 19.00 

Et begrænset antal billetter 

sælges internt fra 1. oktober. 

Billetterne kan IKKE reserveres. 

Det er mød op og 

betal - efter "først til mølle" 

princippet. 

STED: 

Bülows Kaserne, opg. C. 

3. etage, rum 323 ved Leon 

Lindholm. 

Billetpris 85,- kr./stk. 

Biletter sælges på 

www.billetnet.dk 

fra 18. oktober. 

TELEGRAFEN 19 


Ny annoncør - støt annoncørerne for de støtter os! 

20 

TELEGRAFEN 

Her er en ledig 

annonceplads 

Søndermarksvej 212, 7000 Fredericia 

Telefon 75 94 00 00 

www.expert.dk 


Haderslev kommune med borgmester Jens Chr. Gjessing i spidsen tog mod telegrafsoldater 

hjemvendt fra Afghanistan. Borgmesteren talte med soldater og deres 

pårørende. 

De hjemvendte fra 

Afghanistan 

Smukt vejr, god musik og festklædte mennesker var gode forudsætninger 

for et godt hjemkomsta rangement for soldater fra 

Deployable Communication and Information System Module Kompagni 

(DCMKMP). 

Af Staben/Hovedkvartersbataljonen (ST/ 

HQBTN). 

Det gode vejr og de festklædte fra 

Haderslev Skydeselskab var et heldigt 

sammentræf i tid med hjemkomstarrangementet. 

Valdemarsdag, den 15. 

juni, er årets højdepunkt for medlemmer 

af Haderslev Skydeselskab. Da afvikles 

den traditionelle fugleskydning og på 

dagen er medlemmerne klædt yderst 

fornemt i kjole og hvidt med høj hat. 

Borgmesteren havde arrangeret, at 

de tog opstilling uden for kasernen 

og hilste på fredagsmarchen, som en 

velkomst hjem til soldaterne. Dette var 

noget af en festlig og flot overraskelse 

for soldaterne. Som det ses på billedet, 

er det ikke ofte, at man ser en så stor 

og elegant forsamling, som så samtidigt 

var i strålende humør. 

vi fejrer de hjemvendte 

Hele arrangementet sprang ud af 

DCMKMP ønske om at fejre de hjemvendte 

soldater ved, at de deltog i 

fredagsparaden gennem Haderslev by 

i ørkenuniform. Der blev efterfølgende 

lavet aftaler om reception ved rådhuset 

med forfriskning, flagning i byen og frokost 

på Haderslev Kaserne for soldater, 

pårørende og inviterede. Slesvigske 

Musikkorps (SMUK's) deltagelse i hele 

arrangementet fra start til slut med Elvis 

Haderslev Skydeselskab viste soldaterne 

respekt på en meget flot måde. 

Fakta 

KSSG (Kandahar Airfield Signal Support 

Group) varetager en lang række 

kommunikationsmæssige opgaver, 

herunder som støtte for NATO. 

Et bidrag på 20 mand fra DCMKMP har 

været udsendt i perioden januar – maj 

2012. I 2013 skal DCMKMP stille både 

et større og mindre bidrag til KSSG. 

Deployable Communications and Information 

Systems Kompagni. DCMKMP 

indgår i 1. Hovedkvartersbataljon og er 

en del af Telegrafregimentet. 

Fredagsparaden gennemføres altid 

af SMUK hver fredag, hvis de ikke er 

optaget af andre opgaver. Bidrag fra 

HQKMP eller DCMKMP følger SMUK, 

når det kan indpasses i deres aktiviteter. 

SMUK går forrest ledt an af 

stabstamburen. Marchen forløber gennem 

byen med holdt ved Domkirken, 

hvor stabstamburen eller KC vender et 

blad i mindebogen for faldne soldater, 

mens SMUK musicerer uden for kirken 

til fornøjelse for borgerne. 

medley i forbindelse med frokosten, var 

med til at give arrangementet en særlig 

feststemning. 

Første parade af den slags 

Det er første gang, at et sådant arrangement 

finder sted i Haderslev. 

Arrangementet blev derfor annonceret 

i pressen, hvor Haderslev kommune og 

Haderslev Kaserne inviterede alle borgere 

til at overvære kontingentparaden, 

hvor de hjemvendte soldater fra Afghanistan 

Kandahar Airfield Signal Support 

Group (KSSG) blev fejret med parade og 

march gennem byen. Dette fik en del 

borgere til at møde op og integrerede 

kaserne, kommunen og borgerne på en 

god måde. 

TELEGRAFEN 21 


22 

To af DCM transportable sa telite ground terminaler indsat. De har her bl.a. forbindelse til Afghanistan, Brunssum, Stavanger, 

Mons, Wesel og Haderslev. Foto H. Aa. Jacobsen. 

DCM-kompagniet 

- i ny struktur 

Af kaptajn Morten A.R. Pedersen, næst- management- og udvikling, uddannelse 

kommanderende i Deployable Commu- (NCISS) og lifecycle management af CIS 

nicationsModulekompagni/Hovedkvar- systemer, samt en masse andet heruntersbataljonen 

(DCMKMP/HQBTN). der også det gamle NC3A. 

Den anden myndighed er NATO CIS 

Group (NCISG), som håndterer alle de- 

NATO er i øjeblikket ved at udføre de ployerbare og mobile CIS systemer, lige 

ændringer, som er et resultat af den fra strategisk forankrede processer, ned 

sidst gennemførte organisationsud- til den enkelte operation. 

vikling. 

I den gamle struktur, var de fleste af 

Det har bl.a. indflydelse på DCM-kom- ovenstående kapabiliteter samlet i 

pagniet i Haderslev, men betyder reelt NCSA, hvor NATO Signal Regiment (NSR) 

ikke noget for enhedens dagligdag. kontrollerede deployerbar CIS og hvor 

Men hvad er der så sket? 

øvrige divisioner og afdelinger tog sig 

Den 1. juli blev NATO CIS Services af øvrige områder. 

Agency (NCSA) nedlagt og to nye NSR er nu nedlagt og er oprettet som 

myndigheder blev oprettet. Den ene NCISG, med en trestjernet general i 

er NATO Communications and Informa- spidsen og en noget større stab. 

tion Agency (NCIA), som nu håndterer NCISG er direkte underlagt Allied 

statisk CIS (læs kommunikation- og infor- Command Operations (ACO), NATOs 

mationssystemer red...), samt system øverste operative myndighed. 

NCISG nye myndighedsskjold. 

TELEGRAFEN 

Direkte underlagt NCISG, er de tre NATO 

Signal Battalions (NSB). NSB’erne er 

multinationale HQ, som hver har underlagt 

seks DCM (Deployable CIS Module) 

samt et M&S Coy (Maintenance & Supply 

Company). 

1 NSB har stadig til huse i Wesel i 

Tyskland, og bataljonen rummer tre 


Den nye organisation. 

tyske DCM, et britisk DCM og et dansk 

DCM (DCM E). Der mangler for tiden et 

DCM, som NATO i øjeblikket leder efter 

hos interesserede nationer. M&S Coy er 

ligeledes multinationalt. 

2 NSB hører til i Grazzanise i Italien, og 

indeholder to italienske DCM, to amerikanske 

DCM, samt et rumænsk og et 

bulgarsk DCM. 

3 NSB, den nyeste bataljon, holder til i 

Bydgoszcs i Polen. 3 NSB indeholder et 

polsk DCM, et tjekkisk DCM, et slovakisk 

DCM, et ungarsk DCM, et litauisk DCM 

og et tyrkisk DCM. 

De tre NSB, som i alt skal indeholde 18 

DCM enheder, har altså en betydelig 

kapacitet til at løse NATO’s behov for CIS 

støtte under øvelser og missioner. 

En styrket ITIL organisation 

Information Technology Infrastructure 

Library (ITIL) er en måde at organisere 

og ikke mindst lede en IT-virksomhed 

på. Systemet er oprindelig udviklet til 

brug i det engelske forsvar, men er nu en 

global (også civil) standard for hvorledes 

IT-virksomheder opererer. DCM har gennem 

snart tre år arbejdet med en light 

udgave at ITIL. I praksis har vi taget alt 

det brugbare fra ITIL, særligt fra Service 

Operations delen, det vil sige hvordan 

man leverer en IT-service til en kunde. 

Øvrige dele af ITIL er stærkt afhængige 

af hvor meget foresatte myndigheder 

arbejder med ITIL (Service Strategy, 

Service Design, Service Transition og 

Continual Service Improvement). 

Derfor har det kun været dele af ITIL som 

DCM E har arbejdet med, da NCSA kun 

har implementeret dele af ITIL. 

Vores håb for fremtiden er at NCISG for 

alvor tager ITIL udfordringen op og begynder 

at være mere strømlinet i forhold 

til hvor opgaverne skal løses. 

Hvad med organisationen herhjemme 

Det er interessant at observere hvorledes 

transformationen og den nuværende 

organisation i NATO ser ud. 

Kunne man forestille sig en lignende 

organisation som NCISG herhjemme? 

ITIL 2011 (baseret på ITIL v.3) 

TELEGRAFEN 

Der er i hvert fald perspektiver i en 

operativ CIS enhed, som er underlagt 

en højere myndighed, er værnsfælles 

og med egen stab, der udvilker, indsætter, 

understøtter og evaluerer operativ 

CIS. I NATO betragtes NCISG som den 

operative CIS enhed, som har kontakt 

til den funktionelle tjeneste, NCIA, præcis 

som vi kender det herhjemme med 

f.eks. FKIT. 

De ydelser som NCIA skal levere til 

NCISG, er således taxameterafregnet, i 

og med at NCISG er ”kunde” hos NCIA. 

Et sådant partnerskab kunne sagtens 

opnås mellem en operativ og funktionel 

tjeneste herhjemme. Samtidig er NCISG 

operative kunder (HQ, højere stabe 

m.v.) også afhængige af NCISG kapacitet, 

men afregner ikke efter taxameterprincippet. 

NCISG er nemlig en operativ 

kapacitet der kan ”forstærke” evnen 

til at udøve kommando- og kontrol. 

Det operative behov vejer tungere end 

evnen til at kunne skabe overskud, så 

NCISG er en kapacitet der skal være til 

rådighed uanset omkostningerne. 

Sammenhængen i 

de fem processer 

i ITIL 2011 er her 

afbildet. ITIL 2011 

er baseret på ITIL 

v.3. 


23

24 

EMBALLERING, PAKNING 

OG FLYTNING 

ER VORT 

SPECIALE ... 

Vort erfarne personale, speciel udviklet 

emballage og moderne yttebiler er din 

garanti for en betryggende og vel udført 

ytning til dit nye tjenestested. 

Hvis du skulle få brug for opbevaring af 

overskudsbohave under betryggende 

forhold har vi tempererede termostatstyrede, 

varmluftsopvarmede 

møbelmagasiner. 

Uanset hvor du bor nu, og skal ytte 

hen, kan vi tilbyde dig vor service, 

som vi udfører overalt nationalt og 

internationalt. 

TILBUD og BOOKING 

Tlf.: +45 70204255 Mail: kontakt@dueholm-vf.dk 

www.dueholm-vf.dk 

v 

I 

G 

Ø 

r 

L 

I 

v 

E 

T 

LIDT GrØNNErE 

TELEGRAFEN 

Installationsfirmaet 

L. H. Olesen A/S 

Egeskovvej 72, 7000 Fredericia. 

Tlf. 76 20 00 77 

Dette er ikke en traditionel tandlægeklinik. 

Det er et levende laboratorium 

med opvakte dygtige mennesker. 

TANDLÆGE 

Klaus Kristensen, Danmarksgade 21, 7000 Fredericia, 

Tlf.: 75 92 01 27, www.smilecentret.dk 

IrIS blomster 

Gothersgade 35, 

7000 Fredericia 

75 92 12 17 

Blomster gennem 100 år 

1901 til 2001 


Størst, stærkest, hurtigst og længste kast. Der var ingen nåde i konkurrencerne. 

Staben var sluppet ud og nu skulle der konkurreres. 

Hvem har sluppet staben ud 


For et år siden var staben i Borris et par 

dage, for at få lidt soldat i inderlommen. 

Efter den tur blev det igen varslet, at 

uge 26 i år stod afsat til grundlæggende 

militær efteruddannelse (GME). 

Nu er det sådan, at stabsdyr ikke er 

vilde, men heller ikke tamme. Det er en 

blandet flok, som alle har nok at se til i 

det daglige. Selv om alle har de bedste 

intensioner om at ville deltage i hele 

ugens program, så er det utopi at tro, 

at det kan lade sig gøre for alle i en så 

aktiv og dynamisk stab, som Telegrafregimentet 

har. 

Der er aftaler - nyt kommer til og at 

være i en stab er også at prioritere. 

Om det så er, hvornår man har tid til 

sin FUT, eller hvornår man har tid til et 

møde, så er det en kunst - tillad mig at 

sige: "Det er umuligt at samle alle på 

en gang". Kurser, sygdom, 

forsvarsforlig, forhandlinger, 

uopsættelige opgaver og 

aftaler. Sådan er livet for de 

stabsdyr, der er hegnet inde 

på Bülows Kaserne. 

Når de der så kan bliver 

sluppet ud på græs, så er 

det ligesom om foråret, når 

køerne får den første friske 

kløver på engen. De er ikke 

til at stoppe. 

Førstehjælp, skytteuddannelse 

og ikke mindst skydningen 

i Borris gjorde staben helt overstadig 

flere gange. I førstehjælp, hvem lagde 

den bedste forbinding hurtigst. I skydning 

hvem fik flest træffere og hvem 

kunne hurtigst skifte stilling - der blev 

kæmpet grupperne imellem. 

Der var tid til at slappe af ind imellem 

gruppernes kampe om point, men det, 

som man kan fristes til at kalde spildtid, 

er for en flok stabsdyr, meget vigtig tid. 

Det er her, man får talt med de andre 

i flokken, nogle af dem man aldrig har 

tid til, nogle af dem, som er helt ovre i 

den anden ende af kasernen. 

Der blev netværket og skabt fælles bånd 

og relationer. Det er en af de helt store 

gevinster, som man ikke kan måle på. 

Selv grillarrangementet torsdag aften vil 

jeg påstå, er godt for det daglige virke 

i det kommende år. 

Oversergent Ole Madsen stod for planlægningen 

og instruktørerne var lånt 

ude ved enhederne. Godt gået. 

- og tid til at reflektere over dagens skydninger. 

TELEGRAFEN 

Førstehjælp. 

Skydning. 

Sky teuddannelse. 


25

26 

Personelnyt 

Regimentschefen fik Danmarkssamfundets sølvnål af formand for Danmarkssamfundet 

Martin Helbo Nielsen - bistået af genralmajor Ib Bager. 

regimentschefen hædret af 

Danmarkssamfundet 

Af Martin Helbo Nielsen, formand for 

Danmarks Samfundet Roskilde/Lejre. 

Med Roskilde Domkirke som kulisse 

kunne Danmarks Samfundet (DS) i 

Roskilde og omegn igen i år byde velkommen 

til Valdemarsdag. Hvert år uddeler 

DS faner og flag til foreninger, skoler og 

mange flere. 

Flere prominente gæster var inviteret, 

blandt dem var generalmajor Ib Bager 

og kammerherre, oberst Søren Lyder 

Jacobsen (tidl. chef for adjudantstaben). 

Det var en stor glæde, at regimentschef 

Erik Schwensen havde tid og lyst til og 

komme til Roskilde. Vi havde indbudt regimentschefen 

til at være med til at hjælpe 

25 ÅRS JUBILÆUM 

Følgende har været ansat i statens 

tjeneste i 25 år: 

Susanne Jacoben, Staben/Telegrafregimentet, 

16. august. 

UDNÆVNELSER 

Følgende er udnævnt premierløjtnant: 

Thomas Amdi Jespersen, Electronic 

Warfarekompagni, 1. august. 

Claus Nørregaard rasmussen, Electronic 

Warfarekompagni, 1. august. 

Jesper Damgaard Jensen, CIS-Bataljonen, 

1. august. 

rune lund, CIS-Bataljonen, 1. august. 

Følgende er udnævnt seniorsergent: 

Henrik Arnberg, Thomas Børgesen, 

og Jakob Christrup Kjeldsen, alle fra 

CIS-Bataljonen, 15. juni. 

ved uddelingen af faner og flag, men 

der ventede også en stor overraskelse, 

DS havde udset regimentschefen til at 

modtage DS's nål i sølv. For stor tak for 

deltagelse som æresgæst, men også for 

hans indsats som regimentschef. 

Nålen fra DS i sølv, gives til specielt inviterede 

gæster, personer der har ydet 

en indsats for at fremme kendskabet til 

DS. Bestyrelsen i DS Roskilde og omegn 

mente, at regimentschefen udover at 

være æresgæst - i sit arbejde er med til 

at udbrede kendskabet om DS og vores 

nationalsymbol dannebrog. 

Nålen i sølv tildeles af de enkelte lokalforeninger. 

Husk det er en ære, dannebrog at bære. 

Telegrafregimentets fire nye seniorsergenter er fra venstre: Henrik Arnberg, Thomas 

Børgesen, Jakob Christrup Kjeldsen og Kent Riise Neupart. 

TELEGRAFEN 

Kent riise Neupart, Stab/Telegrafregimentet, 

15. juni. 

Følgende er udnævnt seniorsergent: 

Martin Bach Laursen og Steffen 

Günther Frederiksen, begge 1. CISkompagni/CIS-bataljonen, 

4. april. 

Følgende er udnævnt oversergent: 

Leif rosenquist Skov, John Søren 

Thomsen, Nikolai vejen Madsen og 

Dennis Tølløse Laursen, 20. juli. 

Følgende er udnævnt overkonstabel 

af 1. grad: 

Søren Heise, CIS-Bataljonen, 6. april. 

Jens Erik Dideriksen, Hovedkvartersbataljonen, 

1. juni. 

Esben Mehner Kristensen, Nick Andresen 

Gaarsvig, Benjamin Wulff og 

Allan Lykke retoft, alle Telegrafregimentet, 

5. juli. 

Mads Nasser, Stabskompagniet/1. 

Brigade, 6. juli. 

Michael Degn Sørensen, Electronic 

Warfarekompagni, 25. juli. 

Martin Ustrup, Electronic Warfarekompagni, 

28. juli. 

Steffan Klindt Lorenzen, Hovedkvartersbataljonen, 

28. juli. 

Clement Svane Bejstrup, Elektronic 

Warfarekompagni, 28. juli. 

Anders Frandsen, Electronic Warfarekompagni, 

1. august. 

ANERKENDELSER 

Følgende har af Danmarkssamfundet 

modtaget sølvnålen. 

Garnisonskommandant og regimentschef, 

oberstløjtnant Erik Schwensen, 

20 juni. 

AFSKED 

Følgende afskediges på grund af alder 

med pension. 

Jens Kristian Svarre, Hovedkvartersbataljonen, 

31. oktober. 

Oplysningerne er fra TGR- og FPT-befalinger i perioden 1. juni 2012 - 1. august i år samt begivenheder hvor redaktionen har deltaget. Har du personeloplysninger, 

så send dem til os, gerne med foto. Ønsker du fotokredit, bedes det anført - evt. ved at navngive indsendte foto som fotokreditten skal være. 


Carepoint - Fredericia A/S, Egeskovvej 104, 

Tlf.; 76203060, www.carepoint-fredericia.dk 

Butikken er flyttet til Danmarksgade 28 

Køb på udførsel! 

Skal du til Afghanistan, Kosovo, Libanon eller Sirius, 

så husk, at vi leverer til alle ansatte i Forsvaret. Varen 

sendes til missionsområdet til laveste mulige pris, 

med DK-garanti uden moms. 

Er I flere, der skal udsendes, kommer vi gerne på kasernen 

og holder en DEMO-aften, hvor I kan afprøve 

foto, video, bærbar m.m. inden I rejser ud. 

Hør mere på TELEGRAFEN. 

Canon Eos 600D 

18 megapixel, 3" flipbar skærm, 

18-55 mm zoom med billedstabilisering, 

Digic-4 proc., 9 punkts autofokus 

og fuld HD-video 1920 x 1080p. 

Ring og få et godt tilbud 

7592 2454 

Tilbud til alle ansatte, der er med i 

fotoklubben "ZOOM" . 

(Bliv medlem gratis på 7622 7608). 

1. Digitale foto 10 x 15 cm 1,- kr./stk. 

Ingen startgebyr hvis du afleverer 

billederne på cd eller lignende 

i en fotopose fra fotoklubben. 

2. Fotoarbejde "udefra" - 20%. 

3. Få en DEMO-aften, hvor I prøver 

foto- og videoudstyr inden I skal 

udsendes. Vi kommer til kasernen. 

Per Adsbøl og Thomas Obbekjær Photocare i Fredericia og Kolding 

Tlf.: 7592 2454. Mail: "gothersgade@photocare.dk" 

Gallauniformer 

udlejes 

Til: Gabrielfest, gallamiddag, 

bryllup eller barnedåb. 

Telegrafregimentet har seks gallauniformer 

til udlejning. Pris: 500,- kr. 

Betaling forfalder ved afhentning. 

Kontakt: Henning Bro, Bülows Kaserne, tlf.; 7622 7618 

Bøden for at tale i håndholdt mobil 

mens du kører er nu 1.500 kr. 

Vi leverer alt i 

briller, linser og tilbehør. 

Gratis synstest 

Vi leverer skærmbriller til 

ansatte i hele Forsvaret 

Medlem af Dansk Optikkerforening 

Skoda Service 

Gothersgade 35, 7000 Fredericia. Tlf.: 7591 3133 

Skal du have terminalbriller kan du selv vælge 

optikker - bare de er med i Forsvarets aftaleordning 


www.systematic.com 

Managing ‘mission-critical’ information 

Systematic provides the Danish armed forces with state-of-the-art 

systems for command and control, military messaging and other key 

functions. Our integrated solutions mean you can use the 

same interoperable technologies, systems and 

interfaces throughout the chain of command. 

Har du råd til en 

tur over grænsen? 

Du sparer måske penge på sodavand, men det kan blive 

dyrt, hvis du sparer rejseforsikringen væk. Selv på en 

kort tur over grænsen kan uheldet nemlig være ude. 

Ring på 75 92 36 55 og 

få en rejseforsikring 

til 257 kr*. Så er hele 

familien dækket hele 

året - uanset hvor tit 

I rejser. 

* Prisen dækker rejser 

indenfor EU- og EØS-landene 

samt Schweiz. 

GF TrekantOmrådet ∙ Tlf. 75 92 36 55 

Butikstorvet 14 B ∙ 7190 Billund og Treldevej 3 ∙ 7000 Fredericia 

Photo: HOK 

Læs TELEGRAFEN på din Iphone, android, smartphone eller en 

tabet-pc. Hent applikation til at scanne barcodes/QR-codes. 

Scan de te felt og du er i gang. 


Adresselabel

Telegrafen 5. udgave 2012 - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?