Risici ved elbiler - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

NR. 9 · NovembeR 2010 

BRANDVÆSEN 

Udgivet af Foreningen af Kommunale beredskabschefer 

Risici ved elbiler 

Sådan så et batteri i en el-lastbil ud efter en brand. 

Ny teknologi giver sikkerhedsmæssige udfordringer. 

Side 14-21

BRANDVÆSEN 

NR. 9 · NovembeR 2010 · 8. ÅRGANG 

ISSN1603-0362 

Udgiver 

Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB 

www.fkbnet.dk 

redaktion 

Ansvarshavende redaktør: 

Peter Finn Larsen 

Larsen & Partnere 

Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 40 13 47 52 

E-mail: peter@0203.dk 

Journalist Erik Weinreich 


Telefon: 57 82 02 03 – mobil: 20 84 02 89 

E-mail: erik@0203.dk 

ny adresse pr. 1. jUni 2010: 

juliesmindevej 8, 4180 sorø 

ekspedition 


Juliesmindevej 8, 4180 Sorø 

Telefon: 57 82 02 03 

E-mail: fkb@fkbnet.dk 

annoncer 

Ekström Annonce Service ApS 

Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd 

Telefon: 44 44 77 47 – Fax: 44 44 67 47 

E-mail: brand@annonce-service.dk 

oplag, pris og Udgivelse 

Oplag: Forventet 3.200 eks. 

Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms 

Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. 

Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto 

Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. 

Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned 

dog undtaget januar og juli 

offentliggørelse 

Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne 

være tilgængelige på www.infomedia.dk 

Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet 

tilgængelig elektronisk på www.fkbnet.dk 

BladUdvalg 

Beredskabschef Niels Mørup (formand) 

Beredskabschef Sven Urban Hansen 

Viceberedskabschef Ole Nedahl 

Beredskabschef Jørgen Pedersen 

Viceberedskabschef Anders Enggaard 

Beredskabschef Jacob Christensen 

Brandinspektør Steen Finne Jensen 

(Vakant: et medlem udpeget af kredsene) 

layoUt 

Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame 

Telefon: 23 83 84 20, www.fingerprint.dk 

tryk 

Rosendahls, Esbjerg 

Telefon: 76 10 11 12 – fax: 76 10 11 20 

Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke 

nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk 

og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Regler om ophavsret er gældende. 

Udgivelse 

Bladet udkommer ti gange om året 

(intet nummer i januar og juli). 

Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN 

december 2010 er 22. november 2010. 

2 BRANDVÆSEN 

INDholD 

LedeR: HeLe ideeN om KoNtRoLRUm bøR veNdes om 

Af Ole Nedahl, bestyrelsesmedlem i FKB ....................................... side 3 

NavNe: 

Jan Erik Trans: Dimensionering mere målrettet næste gang ........... side 4 

Jan Riis: Hvor hurtigt skal et fodboldstadion kunne rømmes? .......... side 6 

Master hovedopgaver på nettet .................................................. side 6 

Nyt om navne ........................................................................... side 6 

FKb: 

FKB skal være rammen for netværk 

Af Jacob Christensen .............................................................. side 7 

Kredsgeneralforsamlinger 2010 ................................................. side 7 

tidstyRaNNi eR et viLKåR FoR beRedsKabsFoLK 

Debatindlæg af Bjarne Kjems ...................................................... side 8 

bRaNdKaLeNdeR: 

bRaNdvaRme pLetsKUd tiL et godt FoRmåL .......................... side 9 

KatastRoFemediciNsK øveLse: 

Brandfolk ønsker mere kompetence i førstehjælp .......................... side 10 

Evaluering ................................................................................ side 10 

Scenariet ................................................................................. side 11 

Læger og sygeplejersker skal blive uden for skadestedet ................ side 11 

Redningstjenestens 5 stadier ..................................................... side 12 

siNe 

Forlig – og alligevel ikke .............................................................. side 13 

Politiet nu – andre senere .......................................................... side 13 

eLbiLeR og HybRidbiLeR: 

Hybridbiler, teknik og taktik – hvad gør vi nu? 

Af Jess Millner ....................................................................... side 14 

Bog på vej ................................................................................ side 14 

El- og hybridbiler er en helt ny udfordring ...................................... side 15 

Serieproduktion begynder i 2011 ................................................ side 15 

Hvad er farligt ved elbiler? .......................................................... side 16 

Eksplosionsfare ......................................................................... side 16 

Husk – ved brand i elbiler ........................................................... side 16 

Batteri på 1.000 kg................................................................... side 17 

Advarsel om elbiler .................................................................... side 17 

Rødglødende batteri i el-lastbil .................................................... side 18 

Kan ikke slukkes ........................................................................ side 18 

Farlig indsats ved banal brand ..................................................... side 19 

Med i ny uddannelse .................................................................. side 20 

Batteriskiftestation udgør ikke en særlig risiko ............................. side 20 

Dyre batterier .......................................................................... side 20 

Intelligent opladning ................................................................... side 20 

Better Place ............................................................................. side 21 

FyRvæRKeRi 

Nye navne og nye regler 

Af Martin Kastoft Nielsen......................................................... side 22 

Sikkerhedsstyrelsens arbejdsopgaver .......................................... side 22 

NEM ........................................................................................ side 23 

Ny bekendtgørelse .................................................................... side 23 

NaNo-paRtiKLeR 

Småt med nano-reguleringer ...................................................... side 24 

Nano-partiklernes ubekendte ...................................................... side 26 

Nano ....................................................................................... side 27 

missioN LibaNoN eR godt KøReNde 

Af Per Eskjær ............................................................................ side 28 

Hvem sæLgeR ........................................................................... side 34

Hele ideen om kontrolrum 

bør vendes om 

Vi har mulighed for i 11. time at kaste alle bolde i luften og endnu en gang tænke det 

hele igennem ud fra to vigtige begreber: Koordinering og overblik 

Der er indgået forlig mellem staten og Terma, 

der ikke længere skal levere kontrolrum. Det 

giver os mulighed for igen at tænke koordinering 

af beredskabet – ikke blot brandvæsen, 

men det samlede beredskab – ind i SINE. 

Stort set alle opgaver begynder på alarmcentralerne. 

Derfor skal alarmcentralerne med 

i SINE, og de skal koordinere de forskellige 

aktørers indsats. Data skal dannes fra bunden 

og bruges i hele beredskabet, fra skadestedet 

over KSN til NOST’en – og i rapportering 

i f.eks. ODIN. 

Det betyder ikke et nyt, centralt styret kontrolrumskoncept, 

men data skal kunne deles 

og bruges på flere niveauer. De forskellige 

kontrolrumsløsninger, der findes i dag og som 

kommer i fremtiden, skal kunne tilgå SINE via 

de standardiserede grænsesnit. 

Ny rolle til serverfarmeN 

De velfungerende kontrolrum, der findes ved 

beredskaberne vil fortsat kunne bruges. Derved 

sikrer vi, at den store viden blandt brugere 

og leverandører af vagtcentraler videreudvikles. 

Det vil give bedre og billigere systemer. 

Grundtanken, at alle oplysninger sendes ind 

i en central serverfarm og derfra ud i kontrolrum 

og SINE, skal ændres. Beredskaberne skal 

arbejde operativt – samle data og sende dem 

ind i serverfarmen. På den måde kan beredskaberne 

fungere uafhængigt af, om der er 

adgang til den centrale serverfarm. 

De forskellige aktører og stabe kan så trække 

data i forhold til behov, samarbejdsrelationer 

og sikkerhed, herunder at skabe overblik ved 

større hændelser, hvor det nationale krise- 

beredskab er involveret. 

Behov for højere hastighed 

Alle har behov for overblik over den aktuelle 

situation, både i dagligdagen og specielt ved 

større hændelser, hvor man skal koordinere 

flere enheders og myndigheders indsats. Det 

kræver information og kommunikation. Geografiske 

informationer på skadested og i stabe 

skal kunne deles mellem enheder og organisationer. 

Det kan ske ved brug af Geografisk 

Informations System (GIS) og med GeoConference, 

som er et projekt, der kører i Kort og 

Matrikelstyrelsen. FKB deltager i dette projekt, 

som netop skal give mulighed for deling af 

data på alle niveauer i beredskaberne. 

Standardisering af data, høj datakvalitet og 

koordineret anvendelse af beredskabsdata vil 

være et krav. Data skal være i realtime, hvis en 

koordineret indsats skal være vellykket. Det 

kræver et datanetværk, der kan afvikle store 

mængder data. Det nuværende SINE er ikke 

velegnet til dette formål, fordi datahastigheden 

er for lille. SINE bør derfor udbygges eller 

suppleres med et højhastigheds beredskabsnet. 

vi skal have fælles staNdarder 

SINE bør derfor omfatte et standardiseringsprojekt, 

der sikrer udveksling af data mellem 

stabe, kontrolrum og beredskabets aktører via 

den fælles serverfarm. Det kræver en national 

standard for udveksling af data mellem beredskabets 

aktører. 

Vi skal også have fastlagt hvilke data, der 

omfattes. I min verden, er det alt, som vi bruger 

på et skadested under indsats, herunder 

GIS oplysninger, statusmeddelelser fra køretøjer 

og orientering om afvikling af indsatsen 

på skadestedet. Det er også oplysninger om 

beslutninger truffet i stabe, f.eks. NOST, KSN 

og kommunale krisestabe. 

Ups – maN har glemt overBlikket 

Det oprindelige mål med SINE var at sikre, at 

en situation som Seest kan afvikles kommunikationsmæssigt 

sikkert, og man samtidigt har 

det fulde overblik over hændelsen. 

Med SINE har vi nu fået et skadestedssystem 

– om end der er børnesygdomme, der skal 

kureres – men vi mangler overblikket! 

Af ole Nedahl 

medlem af bestyrelsen i FKB 

BRANDVÆSEN 

3 

LedeR

NavNe 

– mere målrettet 

næste gang 

Den risikobaserede dimensionering gav masser af arbejde, 

men processen var god, siger Jan Erik Trans, der stopper 

som beredskabschef i Assens 

Af Erik Weinreich 

– Den risikobaserede 

dimensionering har uden 

sammenligning været 

den største udfordring for 

beredskabet i de senere år. 

Det var en stor mundfuld, 

hvor der blev brugt uforholdsmæssig 

store ressourcer, 

men hvor vi også kom 

til bunds i organisationen 

og fandt noget, vi ellers 

ikke havde set på, herunder 

mulighed for at rationalisere 

uden at nedsætte serviceniveauet 

for borgerne. 

– Derfor var selve processen 

god, lyder det fra Jan 

Erik Trans, frem til årsskiftet 

beredskabschef i Assens. 

Han er ikke i tvivl om, at den 

næste generation af den 

risikobaserede dimensionering 

vil blive betydelig mere 

effektiv og målrettet og 

4 BRANDVÆSEN 

med et tydeligere udgangspunkt 

i de risici og de brandfarlige 

virksomheder, der er 

i kommunen. 

– Assens Kommune har kun 

en enkelt kolonne 2 virksom- 

NÆStE gENERAtIoN Af DEN RISIkoBASEREDE 

DImENSIoNERINg VIl BlIVE BEtyDElIg 

mERE EffEktIV og målREttEt og mED Et 

tyDElIgERE uDgANgSpuNkt I DE RISIcI og 

DE BRANDfARlIgE VIRkSomhEDER, DER ER 

I kommuNEN 

Jan erik trans har 

været beredskabschef 

i 22 år. Nu har han 

valgt som 64-årig at 

overlade ansvaret til 

nye kræfter. 

hed med oplag af farlige stoffer, 

Dan-Foam i Aarup, der 

producerer skummadrasser. 

Ved en brand vil der udvikles 

blåsyre, og da fabrikken 

ligger i bymæssigt område, 

har vi brugt meget tid 

netop på den. 

– Fabrikken ligner 

meget den, der i februar 

brændte i Horsens, og 

jeg har været så heldig, at 

beredskabet derovre ville 

bruge en halv dag på at 

gennemgå indsatsen med 

mig. Det er langt bedre at 

bruge ressourcer her end 

på et scenarie, hvor en 

tankstation brænder, siger 

Jan Erik Trans. 

88 BraNddamme 

Nedlagt 

Som eksempel på de ændringer, 

som beredskabet i Assens 

har gennemført, nævner han 

antallet af branddamme, der 

er reduceret fra 98 til 10, 

samt overvejelser om at gå 

fra fire til tre tankvogne på 

kommunens tre brandstationer. 

Også brandhaner ses 

der på: 

– Det er efterhånden 

sjældent, at vi udnytter 

branddamme og brandhaner 

ud over nogle få, 

Assens 

Kommune 

Assens Kommune har 

i dag 42.000 indbyggere. 

Den er sammenlagt af 

seks mindre kommuner, 

og den er præget af 

ikke at have nogen store 

byer men mange mindre 

bebyggelser med 2-3.000 

indbyggere. Assens selv 

har blot 6.000 indbyggere 

strategiske haner, hvor vi kan 

fylde tankvogne med 1.200 

liter vand i minuttet. Når vi 

medregner køretid, vil vi som 

regel kunne klare os med tre 

tankvogne, og hvis der er tale 

om længere kørevej, kunne 

man fastlægge en række 

hændelser, hvor man ved udkald 

også tilkalder tankvogne 

fra naboberedskabet. 

– Det kunne være et par 

områder i kommunen, som 

det vil tage 22-23 minutter at 

nå, og her må man påregne, 

at en brand vil få en helt 

anden udvikling end tæt ved 

en brandstation. 

– Når vi er til brandsyn 

i de virksomheder, der 

ligger her, anbefaler vi en 

skærpet agtpågivenhed 

i dagligdagen ved 

at lukke branddøre 

og -porte, opsætte 

sprinkler- og ABA-anlæg 

og lignende, fortæller 

Jan Erik Trans. 

4 koNtorer 

i samme hUs 

Som nævnt stopper han 

ved årsskiftet for at gå 

på pension, men så er det 

også blevet til 36 år i samme 

hus, dog med kontorer 

i fire forskellige hjørner.

DEt ER EftERhåNDEN 

SjÆlDENt, At VI uD- 

NyttER BRANDDAmmE 

og BRANDhANER uD 

oVER NoglE få, 

StRAtEgISkE hANER, 

hVoR VI kAN fylDE 

tANkVogNE mED 1.200 

lItER VAND I mINuttEt 

Som nyuddannet bygnings- 

og havneingeniør blev han 

i 1974 ansat i den daværende 

Årup Kommune, hvor han 

begyndte med byggesagsbehandling. 

I 1985 blev han 

kommuneingeniør og brandinspektør 

– efter at have tage 

en brandmæssig uddannelse. 

I 1988 blev Jan Erik Trans 

beredskabschef i Årup, og få 

år senere også i nabokommunen, 

Vissenbjerg. Samme 

stilling har han siden kommunesammenlægningen 

haft 

i den nye Assens Kommune 

og nu uden andre funktioner. 

opmærksom 

på loyaliteteN 

Fra 1988 til 2000 deltog Jan 

Erik Trans selv i indsatsledervagten, 

der gik på skift mellem 

fire mand, men det var 

vanskeligt i de små kommuner 

at opretholde styrken, 

så siden 2000 har der været 

en aftale med Falck, der 

har brandslukningen, at 

Falck stiller med de tre indsatsledere. 

– Kommunen kommer så 

med den fjerde mand, for 

der skal være et kommunalt 

islæt i indsatsledervagten for 

at sikre en dialog og tilbagemelding, 

siger Jan Erik Trans, 

der er meget bevidst om, at 

Falcks indsatsledere har et 

dobbelt loyalitets begreb. 

– Denne ordning fortsatte 

vi med ved kommunesammenlægningen, 

hvor vi 

lagde tre indsatslederkredse 

sammen til en. Alle de seks 

små kommuner havde aftale 

med Falck, og jeg ser ikke 

andre muligheder inden for 

overskuelig tid. Vi har alle 

årene fået en professionel 

ydelse og haft et en tilfredsstillende 

dialog Falck, selv om 

der selvfølgelig er forskellige 

synspunkter. 

El 

11 

RESCUE GUIDE 

Genkendelse 

Hvis ingen synlig mærkning/logo, se da efter 

ladestik og manglende udstødningsrør. Ladestikket 

er ofte placeret enten bag, hvor påfyldningsstudsen 

til brændstof typisk sidder på almindelige biler, 

eller i fronten. 

● Elkøretøjer kan være forsynet med oliefyr og kan 

derfor også have brændstof påfyldt. 

● Elkøretøjer har typisk ikke et afbrydersystem til 

højvoltsbatterierne, som hybridkøretøjer har. 

OBS! 

Elkøretøjer og eftermonterede elsystemer har 

ikke samme praksis og krav til logomærkning 

og farvemærkede kabler, som normalt anvendes 

ved hybridkøretøjer. 

11 Genkendelse 

Genkendelse 

Eksempler på typiske kendemærker. 

Ladestik på Peugeot iOn Peugeot Danmark 

Ladestik, Renault Twizy, Zoe, Fluence Z.E., Kangoo Z.E. 

© renault CommuniCation / renault marketing 3D-CommerCe/ reserVeD rights 

Ladestik, ombygget C1 ChooseV 

Logo på Peugeot iOn Peugeot Danmark Design, Peugeot iOn Peugeot Danmark 

El 2 Hybrid Brint 

1 3 4 

RESCUE GUIDE 

Indsats 

El-, hybrid- og 

brintkøretøjer 

Teknik • Taktik • Frigørelse • Brand 

El 2 Hybrid Brint 

1.hjælp 

Erhvervsskolernes Forlag 

1 3 4 

Lommeguide med 

informationer og 

praksis ved brand- og 

frigørelsesindsatser i 

el-, hybrid- og 

brintkøretøjer 

1.hjælp 

kr. 7920 +moms 

Udkommer i december 

• Et praktisk format til lommen 

• Holdbar kvalitet 

• Nem at slå op i 

• Spiralryg 

Erhvervsskolernes Forlag 

Se mere & bestil på 

rescueguide.ef.dk 

Gratis 

levering 

ved bestilling 

inden 

1. december 

BRANDVÆSEN 

5 

NavNe

NavNe 

Hvor hurtigt skal et 

fodboldstadion 

kunne rømmes? 

Svaret kommer i en master-opgave for Brøndbys nye beredskabschef 


Jan Riis, hidtidig viceberedskabschef 

i Brøndby og for få 

måneder siden vært ved FKBs 

årsmøde, er pr. 1. november 

udnævnt til ny beredskabschef 

i samme kommune. 

Udnævnelsen er sket i forbindelse 

med, at den tekniske 

direktør, Henrik Winther 

Nielsen, der også var beredskabschef, 

har fået nyt job. 

Jan Riis er kendt som lidt af 

en arbejdshest, og samtidig 

med sine beredskabsmæssige 

opgaver, herunder indsatsledervagter, 

er han ved at tage 

efter syv år som viceberedskabschef 

i brøndby har Jan 

Uldahl Riis nu overtaget det fulde, 

beredskabsmæssige ansvar 

og er blevet beredskabschef. 

6 BRANDVÆSEN 

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 

A COMPANY IN THE VHF GROUP AS 

43 74 44 60 | www.radiocom.dk 

sin Master i Brandsikkerhed 

ved DTU. Han mangler blot 

sin hovedopgave, som meget 

passende for netop Brøndbys 

beredskabschef handler 

om evakuering af et større 

fodboldstadion. 

Der er ikke et lovkrav for 

hvor hurtigt, et stadion skal 

kunne evakueres, men Jan 

Nyt om navne 

Hovedopgaver 

på 

nettet 

Danmarks Tekniske 

Universitet har siden 1999 

udbudt Master i Brandsikkerhed 

som en åben 

uddannelse. 

Hvert andet år starter 

et hold på 30-40 studerende, 

der for en stor del 

modtager fjernundervisning 

via internettet. 

Uddannelsen slutter med 

en hovedopgave, som 

efterfølgende så vidt 

muligt gøres tilgængelige 

på DTUs 

hjemmeside. 

Riis mener, at et stadion må 

kunne sammenlignes med 

større byggerier, hvor der 

er krav til, hvor hurtigt alle 

tilstedeværende skal kunne 

komme ud i det fri. 

Hovedopgaven vil derfor 

indeholde evakueringsanalyse 

og vejledning i, hvor hurtigt 

folk kan komme ud. Når opgaven 

er færdig, vil den være 

frit tilgængelig på DTUs hjemmeside, 

fortæller Jan Riis. 

Han opfordrer i øvrigt til, at 

flere melder sig som praktiksted 

for den nye bacheloruddannelse 

i beredskab, og selv 

om Jan Riis er eneste ansatte 

ved beredskabet i Brøndby, 

har han meldt sig som interesseret. 

Det er også godt for 

en selv, og man får vendt sine 

egne rutiner, siger han. 

www.byg.dtu.dk 

BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage 

for redningsberedskabets ledende medarbejdere. 

Send blot en mail med oplysninger til: 

brand@0203.dk 

LINK

Opfordring: 

FKb skal være 

rammen for netværk 

Vi skal bruge kredsene endnu mere til at udbygge 

det faglige samarbejde 

Af Jacob Christensen, medlem af bestyrelsen i FKB 

Det er nu på novembers kredsgeneralforsamlinger, 

at næste års møder 

og initiativer besluttes. Derfor er generalforsamlingerne 

et af de vigtigste 

mødefora i FKB. Samtidig er det her, 

vi skaber og vedligeholder vores 

faglige netværk. 

FKB er en naturlig katalysator i at 

skabe netværk blandt medlemmerne, 

som vi kan bruge på en lang række 

områder, hvor de enkelte kommuner 

skal løse samme type opgave. Eksempelvis 

skal vi i gang med at revidere 

risikobaseret dimensionering, ligesom 

der inden længe skal revideres 

Beredskabsplan. 

Det er oplagt, at vi kan inspirere 

hinanden til at få løst opgaverne så 

godt som muligt. Løsningerne skal 

ikke være ens i alle kommuner, men 

i selve processen er det indlysende, 

at vi med fordel kan arbejde sammen 

på tværs af kommunegrænser. Efter 

min opfattelse er det en af FKBs vigtigste 

opgaver at få skabt rammerne 

til netværk. 

Et godt eksempel på betydningen 

af netværk er Kreds Syddanmarks 

samarbejde om indkøb af SINEterminaler. 

Det samarbejde har givet 

www.storskade.dk 

mange gode resultater, for ud over 

en fornuftig indkøbspris, er der i netværket 

blevet drøftet mange andre 

faglige aspekter, som alle har haft 

gavn af. 

Resultatet er, at vi i kredsen nu har 

et netværk, hvor vi sammen er rustet 

til at drøfte en masse fremtidige 

udfordringer. 

mød op 

Forudsætningen for at få skabt 

fornuftige netværk er både rammer 

og at rammerne fyldes ud. Heldigvis 

er der i kredsene mange engagerede 

kollegaer. Det kan vi jo se både 

i bestyrelser og som fagkontaktpersoner 

mv. Når det så er skrevet, har 

jeg nogle gange oplevet og hørt, at 

opbakningen til at fylde rammerne 

ud svigter. Jeg er klar over, at vi alle 

er presset af hverdagens opgaver, 

men det duer ikke, at det er Tordenskjolds 

soldater, der skal bære det 

hele igennem. Så opfordringen til 

alle er derfor: 

Mød op til kredsens møder og deltag 

aktivt i de netværk og arbejdsgrupper, 

som du både kan bidrage til og i høj 

grad også drage nytte af. 

Kredsgeneralforsamlinger 

2010 

FKBs kredse holder generalforsamling i november. 

Generalforsamlingerne er for A-medlemmer, 

men de almindelige kredsmøder er for alle kredsens 

medlemmer. 

Kreds 1 Nordjylland 

Kredsgeneralforsamling lørdag den 20. 

november kl. 10.00 på Sallingsund Færgekro, 

efterfulgt af et socialt arrangement for kredsens 

medlemmer med bl.a. en rundtur på Mors. 

Kreds 2 Midtjylland 

Kredsmøde i Ikast, torsdag den 25. november 

kl. 10 og kredsgeneralforsamling kl. 14. Til kredsmødet 

vil en repræsentant for Region Midtjylland 

fortælle om aktuelle præhospitale emner. 

Sted: Ikast-Brande Arena, Stadion Alle 2, Ikast. 

Kreds 3 Syddanmark 

Kredsmøde den 18. november kl. 9.30 og kredsgeneralforsamling 

kl. 14.30. På kredsmødet 

lægges op til debat om såvel FKBs rolle som det 

kommunale redningsberedskab set med politiets 

øjne. Desuden bliver der lejlighed til at se Middelfarts 

nye brandstation. 

Sted: Middelfart Brandvæsen, Mandal Allé 19, 

Middelfart. 

Kreds 4 Sjælland 

Kredsgeneralforsamling onsdag den 24. november. 

Kreds 5 Hovedstaden 

Kredsgeneralforsamlingen blev holdt den 

11. november. 

dØgnVagt 

store skader 

– store udfordringer ... 

BRANDVÆSEN 

7 

FKb

Debatindlæg: 

t dstyranni 

er et vilkår for beredskabsfolk! 

”Hurtig hjælp er dobbelt hjælp” har 

altid været et grundlæggende slogan 

for alt beredskabsarbejde. Nu ser det 

ud til, at Forsvarsministeriet og FKB er 

enige om at afskaffe det statslige krav til 

kommunerne om, at brandvæsnernes 

førsteudrykning skal afgå inden for 

5 minutter. Argumentet er, at afgangs- 

tiden fra brandstationen er irrelevant, 

når blot brandsprøjten overholder 

kommunalbestyrelsens politiske serviceniveau 

til ankomsttiden. 

hUrtig afgaNg – hUrtig aNkomst 

Det er helt rigtigt, at ankomsttidspunktet 

er afgørende for, hvornår brandfolkene 

kan gå i gang med at bekæmpe skaden, 

men det betyder ikke, at afgangstiden er 

irrelevant: 

En hurtigere afgangstid vil altid 

betyde, at brandsprøjten ankommer 

hurtigere til skadestedet. 

lettere rekrUtteriNg koster tid 

Den reelle begrundelse for at fjerne 

afgangskravet på 5 minutter er tilsyneladende 

de senere års problemer med at 

rekruttere og fastholde brandvæsnernes 

deltidsbrandmænd. Der er flere årsager 

til disse problemer. Virksomhederne 

har vanskeligere ved at undvære en 

medarbejder, der pludselig forlader 

arbejdspladsen, fordi alarmen lyder, og 

den moderne, tidspressede familie har 

heller ikke plads til, at (brand)manden 

8 BRANDVÆSEN 

Afskaffelse af 5 minutters afgangstid et skråplan, der giver dårligere beredskab 

StIllE og RolIgt VIl DEN gENNEmSNItlIgE 

AfgANgStID fRA BRANDStAtIoNERNE StIgE 

mED 1-2 mINuttER, og DEt VIl – Alt ANDEt 

lIgE – BEtyDE, At DEN gENNEmSNItlIgE 

ANkomSttID tIl SkADEStEDERNE VIl StIgE 

mED DE SAmmE 1-2 mINuttER 

Af Bjarne Kjems, beredskabskonsulent 

”i tide og utide smider alt hvad han har 

i hænderne” for at køre til brand. 

Dagpengereglerne har ikke gjort rekrutteringen 

og fastholdelsen nemmere. 

De mange forgæves forsøg på at løse 

problemerne med dagpengereglerne har 

sendt et signal om, at politikerne ikke 

værdsætter deltidsbrandmændenes helt 

særlige indsats for at sikre borgerne et 

godt og billigt beredskab døgnet rundt. 

veNtetid koster 

Afskaffelse af 5 minutters afgangstid vil 

betyde, at brandvæsnerne efterhånden 

vil ansætte deltidsbrandmænd, der bor 

længere fra brandstationen end i dag. 

Stille og roligt vil den gennemsnitlige 

afgangstid fra brandstationerne stige med 

1-2 minutter, og det vil – alt andet lige – betyde, 

at den gennem- 

snitlige ankomsttid til 

skadestederne vil stige 

med de samme 1-2 

minutter. 

Alle brandmænd 

ved, at en brand kan 

udvikle sig voldsomt 

i løbet af 1-2 minutter. 

Det helt sikre resultat 

er, at brandene bliver større end i dag, 

inden brandmændene er klar til indsats. 

Et langsommere beredskab betyder 

flere og større skader. Forsikringsselskaberne 

– og dermed borgerne – må 

betale prisen for forringelserne. 

aNdre mUligheder 

Der må være andre muligheder for at 

rekruttere og fastholde deltidsbrandmændene. 

Ud over afgangskravet på 5 

minutter er der meget få konkrete, statslige 

krav til brandvæsnerne. Kommunerne 

kan selv beslutte hvilke køretøjer 

og hvor mange brandmænd, der indgår 

i førsteudrykningen. I den mest skrabede 

form kan førsteudrykningen bestå af én 

brandbil med én holdleder og én brandmand. 

Flere brandstationer har haft 

gode erfaringer med denne minimale 

førsteudrykning i form af en HSE (hurtig 

sluknings enhed) efterfulgt af større men 

langsommere assistanceenheder. 

Kommuner, der ønsker en mere 

slagkraftig førsteindsats, kan overholde 

5 minutters kravet ved at afsende en 

førsteudrykning bestående af én automobilsprøjte 

med f.eks. én holdleder og 

tre brandmænd inden for 5 minutter 

og yderligere brandkøretøjer med 2-4 

brandmænd inden for 6 minutter. 

Kommunerne kan også lade et eller 

flere køretøjer afgå fra et industrikvarter 

om dagen og fra et boligområde 

i weekender og aften- og nattetimer. 

Når førsteudrykningen, f.eks. en HSE 

med 2-3 mand, afgår fra andre adresser 

end brandstationen opnås også 

den gevinst, at det ikke altid er de 

samme deltidsbrandfolk, der bemander 

førsteudrykningen. 

I oktobernummeret af ”Brandvæsen” 

kunne man læse, at en vigtig del af fastholdelsen 

af deltidsbrandmænd netop er 

de spændende udfordringer, de møder 

på skadestedet. 

Brandvæsnerne kan måske også 

indgå samarbejde med ”Vej & Park” og 

indrette en brandbil, der er ”rød” på den 

ene side og ”grøn” på den anden side. 

tidstyraNNi 

Mennesker, der arbejder i et operativt 

beredskab, skal altid være klar til at 

arbejde under et voldsomt tidspres. For 

mange beredskabsfolk er tidspresset 

netop det kick, der gør jobbet spændende 

og udfordrende. 

For beredskabsfolk, der føler tidspresset 

som tidstyranni, må tiden være inde 

til et karriereskifte.

Brandvarme 

pletskud til et 

godt formål 

Københavns brandvæsen udgiver flot 

kalender til fordel for børn og unge på 

Rigshospitalet 


Brandkalender 2011 viser ikke 

alene 12 skarpe situationer fra 

Københavns Brandvæsen. Billederne 

er i sig selv usædvanlig 

skarpe og æstetiske, så det 

vil være en fornøjelse at have 

dem hængende som månedens 

kunstværk næste år. 

Oven i kommer, at kalenderen 

gerne skal give et skarpt over- 

skud til Rigshospitalets Børne- 

Unge-Program, som brandvæs- 

net har støttet i flere år. Programmet 

hjælper med positive 

oplevelser til syge børn, så de får 

et pusterum i en svær hverdag, 

mens de er indlagt og skal 

gennem undersøgelser og behandlinger, 

som de ikke bryder 

sig om. Med andre ord: Mere 

trivsel til at modvirke, at børnene 

resten af livet skal leve med traumatiske 

hospitalsoplevelser. 

Ideen til brandkalenderen 

kommer fra brandmester 

Lars Lorentzen, der både har 

brandkalenderen sælges i hele landet og kan også 

findes på facebook.com. Foto: Robin skjoldborg. 

hyret fotograf, aftalt optagelser 

med kolleger og fundet 

bureau til design. Alt i alt et 

initiativ, som har fået ros fra 

mange sider, bl.a. fra beredskabschef 

Jakob Vedsted 

Andersen i København: 

– Gode medarbejderinitiativer 

støtter vi gerne. Det giver en 

god synergi i organisationen 

og afføder ofte nye ideer 

andre steder. Derudover er 

essensen af vores arbejde, at 

vi gerne vil hjælpe andre, og 

derfor falder det helt naturligt, 

at overskuddet fra kalenderen 

doneres til et godt formål. 

– Samtidig er Brandkalender 

2011 blevet en flot kalender, 

som vi er stolte af. 

LINK 

www.brand.kk.dk 

– søg på ”børneungeprogram” 

på 

www.rigshospitalet.dk 

Danmarks dygti gste inden for 

skadebegrænsning… 

...Verdens største inden for 

fugtt eknik 

24 ti mers døgnvagt 

70 11 00 44 

Skadebegrænsning 

Brand 

Vand 

Miljø 

Indeklima 

Yderligere information på www.polygon.dk 

Polygon & Munters 

Rypevang 5, DK-3450 Allerød 

Tlf. +45 4814 0555 

Fax +45 4814 0554 

www.polygon.dk 

Email: munters@polygon.dk 

BRANDVÆSEN 

9

Brandfolk ønsker mere 

kompetence i førstehjælp 

Masser af ”kvæstede” ved eksplosion i boligblok. Alle Næstveds brandfolk skulle deltage 

i katastrofemedicinsk øvelse 


Samtlige 62 brandmænd, 

holdledere og indsatsledere 

hos Næstved Brand og Redning 

deltog den 22. oktober 

i Region Sjællands store, 

katastrofemedicinske øvelse. 

Beredskabschef Flemming 

Nygaard-Jørgensen havde 

ganske enkelt gjort deltagelse 

obligatorisk for på den måde 

at give alle en ekstra ballast 

i den redningsmæssige 

rygsæk. 

Egentlig redning bliver en 

stadig vigtigere opgave for 

brandmændene på linje med 

brandslukning og frigørelse af 

10 BRANDVÆSEN 

fastklemte ved færdselsulykker, 

og her var lejligheden til 

at få udbygget kompetencerne. 

Øvelsen var delt i to indsatser, 

så deltagerne kunne 

vælge, om de ville være med 

eftermiddag eller aften. 

Alt i alt en god lejlighed til 

at få erfaringer med et stort 

skadested, hvor brand- og 

redningsfolkene som udgangspunkt 

fik til opgave 

at afsøge et ruinområde, 

finde tilskadekomne efter en 

voldsom eksplosion midt i 

et boligområde, give førstehjælp 

og sluttelig trans- 

portere de kvæstede ud til 

behandlingspladsen, hvor 

sundhedspersonalet kunne 

overtage ansvaret. 

Med over 60 figuranter, 

der var sminket med meget 

forskellige skader i mange 

kombinationer, var der nok at 

tage fat på. 

Øvelsen var en del af et 

3-dages kursus for alle dele 

af sundhedssektoren, politi, 

Beredskabsstyrelsen og kommunale 

redningsberedskaber, 

der ud over Næstved talte 

deltagere fra Lolland, Guldborgsund 

og Kalundborg. 

Evaluering 

Den årlige, katastrofemedicinske 

øvelse i Region 

Sjælland vil fra næste år 

blive lavet helt om, så den 

passer bedre til de store, 

organisatoriske ændringer, 

som hele sygehusvæsnet 

har 

været igennem. 

halskrave? 

Næstved Brand og Redning 

uddanner brandmændene 

Ud over, at øvelsen først og fremmest skulle træne det sundhedsfaglige personale, blev den også en træning i samarbejde mellem forskellige 

afdelinger af beredskabet. Foto: Finn John carlsson.

med 60 figuranter spredt på øvelsesområdet var der masser af 

øvelse i førstehjælp for Næstveds brandfolk. Foto: Finn John carlsson. 

i førstehjælp og den obligatoriske 

HAT (håndtering 

af tilskadekomne). Enkelte 

deltidsbrandmænd arbejder 

sideløbende som reddere og 

kan lidt mere, men det er ønskeligt 

at alle brandmændene 

Scenariet 

150 personer fra forskellige 

myndigheder deltog i 

oktober i Region Sjællands 

årlige katastrofemedicinske 

øvelse. Øvelsens 

scenarie var brand med 

efterfølgende eksplosion 

i en malerforretning 

med lager af ulovligt 

fyrværkeri. Forretningen 

skulle ligge i en boligblok 

i et tætbefolket område. 

Overalt er der sårede og 

tilskadekomne. 

Ved øvelsen blev der 

arbejdet ud fra de 

første tre af Redningstjenestens 

fem stadier. 

kunne uddannes i at få 

kompetence til eksempelvis 

at lægge halskrave, fortæller 

Flemming Nygaard-Jørgensen. 

I Region Sjælland er det indtil 

videre alene reddere og sundhedsfagligt 

personale, der 

besidder denne kompetence. 

gråzoNe? 

Her afdækkede øvelsen en 

gråzone i redningsarbejdet, 

mener Flemming Nygaard 

Jørgensen: 

– Det er vores indsatsleder, 

der har ansvaret på skadestedet, 

uanset størrelse, men 

vi har ikke kompetence til at 

lægge halskrave. I et scenarie 

med eksplosion i en etageejendom 

er det vores opgave 

at bringe tilskadekomne ud. 

Det er redningsfolkenes opgave, 

og alene indsatslederen 

afgør, hvem der må opholde 

sig inde på skadestedet. 

– Derfor ville det også være 

rimeligt, om regionen gav 

redningsberedskabet mere 

kompetence, så vi kan give 

de tilskadekomne den bedste 

behandling på stedet. 

læger og 

sygeplejersker 

skal blive uden 

for skadestedet 

Flere kompetencer på vej til brand 

og redning 


Det sundhedsfaglige personale 

hører ikke til på selve 

skadestedet, men derimod 

uden for den indre afspærring. 

Når redningsberedskabet 

yder førstehjælp på 

skadestedet, sker det ud 

fra den kompetence, det 

nu engang har, og derfor 

mener Niels Christian Ahn, 

der er præhospital leder 

i Region Sjælland, ikke, at 

fejlvurderinger kan være 

ansvarspådragende. 

Bliv forsikret 

med din kollega 

GF Brand, Redning og Vagt er en forsikringsklub 

specielt for dig. Vi deler overskuddet 

med bilkunderne, og i 2010 sendte vi 

15% af bilpræmien retur. 

Få et godt tilbud. Sms BRV + dit navn 

til 1272 og vi kontakter dig*. 

GF Brand, Redning og Vagt · Tlf. 75 65 38 74 · www.gf-brv.dk 

*Det koster alm. sms-takst 

BRANDVÆSEN 

11

Det overordnede formål 

ved den katastrofemedicinske 

øvelse i Næstved var 

at træne sygeplejersker og 

læger i at agere hurtigt og 

effektivt på et stort skadested 

i al slags vejr – og at 

behandle flest mulige, tilskadekomne 

personer. Der var 

derfor med i øvelsen, at der 

skulle arbejdes ud fra Redningstjenestens 

fem stadier. 

DE pRÆhoSpItAlE lEDERE 

I DE fEm REgIoNER ER 

ENIgE om, At BRAND- 

og REDNINgSfolk på Et 

EllER ANDEt plAN SkAl 

uDDANNES Som NøD- 

BEhANDlERE 

NødBehaNdler- 

UddaNNelse på vej 

Noget andet er, at de 


præhospitale ledere i de fem 

regioner er enige om, at 

brand- og redningsfolk på et 

eller andet plan skal uddannes 

som nødbehandlere. Ikke 

mindst i yderområder og på 

øer, hvor det kan være svært 

for regionens sundhedsberedskab 

at nå frem i rimelig 

tid, bliver man nødt til at 

gøre noget. 

Lige som i de øvrige 

regioner er Region 

Sjælland derfor 

ved at strikke en 

nødbehandleruddannelse 

sammen, 

fortæller Niels 

Christian Ahn, og 

inden for de næste 

par måneder vil 

man desuden 

tage kontakt til de 

mindre øer for at 

finde løsninger med frivillige 

akuthjælpere. 

Redningstjenestens 

5 stadier 

Ved større ulykker og katastrofer arbejder redningsberedskabet 

efter fem stadier. Taktikken skal sikre, at redningsberedskabet 

på kortest mulige tid redder flest mulige 

tilskadekomne og bringer disse ud fra skadestedet, hvor 

sundhedsberedskabet er klar til at iværksætte den egentlige 

behandling på de udpegede behandlingspladser: 

• 1. Opsamling af frit tilgængelige tilskadekomne, 

samtidig med en rekognoscering for skadens art og 

omfang. Ikke frigørelse og ikke indtrængen i bygninger. 

• 2. Befrielse af let tilgængelige tilskadekomne. Befrielse 

må højst tage 15 minutter for et bårehold eller få 

minutter for flere bårehold 

• 3. Befrielse af svært tilgængelige. Flere bårehold skal 

arbejde sammen. Muligvis længerevarende frigørelse og 

anvendelse af svært redningsmateriel og/eller opsætning 

af omfattende afstivninger - eller tidskrævende 

nedfiringer. 

• 4. Eftersøgning af savnede personer. Brug af redningshunde, 

lytte- og kameraudstyr m.m. 

• 5. Hele skadestedet og omkringliggende områder 

gennemsøges. Sket oftest samtidig med begyndende 

oprydning.

Forlig – og alligevel ikke 

Klage over SINE-forlig forhaler processen endnu en gang. 

SINE-sekretariatet forbereder nyt udbud 


Terma og SINE-sekretariatet 

har indgået forlig. To års 

forhandlinger er slut, og den 

oprindelige kontrakt om 

kontrolrum til SINE-projektet 

er barberet ned til en brøkdel. 

Dermed er der endelig udsigt 

til, at man kan komme videre! 

Næ, nej. Elektronikvirksomheden 

Finn Frogne A/S har klaget 

over forliget, som dermed 

er udsat på ubestemt tid, indtil 

Klagenævn for Udbud har 

afsagt sin kendelse, og med en 

gennemsnitlig behandlingstid 

i klagenævnet i første halvår af 

2010 på lidt over seks måneder 

kan der gå lang tid. 

Den oprindelige kontrakt 

med Terma lød på over 300 

mio. kr. for kontrolrumssoftware 

plus optioner for 227 

mio. kr. Dertil forventninger 

om licenser og serviceaftaler 

på yderligere 400 mio. kr. 

Forliget lyder på, at Staten 

betaler Terma 85 mio. kr. for 

12 radiodispatchere til en 

midlertidig løsning til politiet, 

så politiets vagtcentraler 

kan kobles på SINE-nettet. 

Desuden overtager Staten 

to centrale serverfarme fra 

Terma. De skulle have været 

brugt til backup af alt, hvad 

der sker på SINE-nettet, og 

som formidler af alle oplysninger 

mellem brugerne. 

klage forsiNker 

yderligere 

En så kraftig reduktion af en 

kontrakt er i princippet en ny 

kontrakt, og en ny kontrakt 

skal i offentligt udbud, mener 

flere virksomheder. Ikke mindst 

fordi de 12 radiodispatchere er 

en forholdsvis enkel opgave, 

som mange ville kunne levere, 

måske endda til en billigere 

pris end forligets 85 mio. kr. 

mINDRE END EN tImE INDEN uDløBEt Af 

fRIStEN foR At klAgE oVER foRlIgEt 

INDlEVEREDE ADVokAt cAmIllA BoNDE 

DERfoR EN INDSIgElSE på VEgNE Af fINN 

fRogNE A/S, DER BlANDt ANDEt ER 

lEVERANDøR tIl tAxASElSkABER og 

BEREDSkABER 

Mindre end en time inden 

udløbet af fristen for at klage 

over forliget indleverede 

advokat Camilla Bonde derfor 

en indsigelse på vegne af Finn 

Frogne A/S, der blandt andet 

er leverandør til taxaselskaber 

og beredskaber. Klagenævn 

for Udbud skal nu først undersøge, 

om klagen har opsættende 

virkning og om den 

overhovedet kan behandles, 

og indtil der foreligger en 

afgørelse, eksisterer forliget 

i realiteten ikke. 

forliget 

De fleste af de 85 mio. kr., 

som Staten skal betale til 

Terma – hvis forliget holder 

– vedrører radiodispatchere 

til de 12 politikredse, samt 

vedligeholdelse i tre år. De 

centrale serverfarme er med 

i forliget, fordi de er leveret, 

men de er aldrig meldt klar, 

og i realiteten er de blot 

nogle meget store computere, 

som Beredskabsstyrelsen 

muligvis skal overtage. 

Radiodispatcherne er den 

elektronik, der – ud over 

at give vagtcentraler og 

kontrolrum mulighed for at 

kommunikere med mandskabet 

via SINE-nettet – giver et 

minimum af overblik over de 

ressourcer, der er til rådighed 

lige nu. Radiodispatchen kobles 

på nettet gennem nogle 

fælles grænseflader, og de 

enkelte enheder kan fortsætte 

i deres egen opsætning. Det 

svarer nogenlunde til, at telefoner 

kan forbindes uanset 

fabrikat og model. 

Forsinkelsen af SINEprojektet 

i to år nævnes ikke 

i forliget, og dermed er der 

ikke indeholdt nogen form 

for dagbøder, fordi Terma 

ikke har opfyldt den oprindelige 

kontrakt. Ikke mindst 

deltagerne i pilotprojektet har 

ellers haft store omkostninger 

uden at få kompensation 

for deres indsats eller for 

manglende information om 

konstante udskydelser. 

hvad NU? 

Selv om forliget om kontrolrum 

til SINE-projektet foreløbig 

er udskudt på ubestemt tid, 

er SINE-sekretariatet i fuld 

gang med at forberede et 

Politiet nu 

– andre senere 

nyt udbud om i hvert fald 

den del af den oprindelige 

kontrakt, som forliget ikke 

indeholder. 

– Her ser vi frem til en god 

debat med brugerne, inden 

det nye udbud udformes. 

Ikke mindst de kommunale 

beredskaber har værdifulde 

erfaringer, som vi skal have 

samlet sammen, lige som vi 

vil se nøje på de enkeltes behov, 

lover projektchef Lars Bo 

Kjær fra SINE-sekretariatet. 

– Målet er fortsat entydigt 

at skabe et nationalt overblik 

over køretøjer og mandskab 

i tilfælde af en katastrofe 

eller terrorhandling. Til 

gengæld står målet om at 

etablere en central minimumsløsning 

med en række 

tilvalgsmulig-heder nok 

for fald. Muligheden for at 

opbygge ens kontrolrum til 

alle afløses nok snarere af en 

sammenkobling af de eksisterende 

vagtcentraler, siger 

Lars Bo Kjær. 

Forudsætningerne for det 

oprindelige kontrolrumsprojekt 

er dermed ændret 

fuldstændig, og fra flere sider 

vurderes det, at den samlede 

løsning kan ende med at 

blive billigere end den oprindelige 

kontrakt. 

Overordnet er det besluttet, at alle politikredse senest i sommeren 

2011 skal have udskiftet de gamle Thor radioer med 

de nye, digitale SINE-radioer. 

Derimod er der ikke sat noget frist for, hvornår de kommunale 

redningsberedskaber skal være tilkoblet 

SINE-nettet. 

BRANDVÆSEN 

13 

siNe

eLbiLeR 

hybridbiler, 

teknik og taktik 

– hvad gør vi nu? 

Hybridbiler er normalt ikke ekstra farlige trods spændinger i batteriet 

op til 650 volt. Dog er der risiko for, at de pludselig begynder 

at køre, og den elektriske nedlukning kan tage 10 minutter 

Af Jess Millner 

Endnu kører der kun få hybridbiler 

i Danmark, hvorfor 

uheld og tilhørende problematikker 

med denne biltype 

hidtil har været forholdsvis 

små. Men i takt med, at 

antallet af hybridkøretøjer 

stiger, kræver det ny viden 

og læring hos beredskaberne, 

så de er rustet til at tackle de 

nye teknologier og udfordringer, 

navnlig indenfor teknisk 

frigørelse og brandslukning. 

Selv om køretøjer med 

el- og hybridteknologi som 

udgangspunkt ikke giver nye 

risici under en indsats, er det 

vigtigt, at redningsmandskabet 

får en ordentlig instruks 

på området for at sikre 

kendskab til de forskellige 

teknologier. 

Især et par områder skal 

man være opmærksom på 

under indsats: Højspændingselektricitet 

og en pludselig, 

uventet igangsætning af 

køretøjet er to særlige faresituationer. 

Et tredje problematisk 

forhold er slukning af 

en brand i hybridbatteriet, 

hvor man må anvende en 

defensiv slukning. Det vil sige 

uden brug af slukningsmidler, 

men med afkøling af batteriet 

med overtryksventilator og 

vandtåge. En problematik, 

der arbejdes på at løse. 

En arbejdsgruppe med 

en række aktører er nedsat 


under Transportens Innova- 

tionsnetværk (TINV), hvor 

der ses nærmere på uddannelser 

til flere brancher 

samt ny viden indenfor hybrid- 

området. 

Allerede i dag er der samlet 

en del viden omkring emnet 

herhjemme. 

Jess Millner 

Beredskabsfaglig profil 

med 17 års national 

og 9 års international 

erfaring. Har i flere år 

arbejdet med træning 

og uddannelse, taktiske 

indsatsprincipper samt 

viden om nye teknologier 

som hybridteknik, termisk 

kamera og nye, miljørigtige 

byggematerialer/ 

konstruktioner. Indhenter 

løbende ny 

viden i bl.a. Tyskland 

og USA. 

farlig spæNdiNg 

Højvoltsbatteriets spænding 

kan variere fra 36 til 330 

volt DC, endda helt op til 

650 volt vekselstrøm på 

nogle modeller. Effekten 

i systemerne er en kombination 

af denne spænding 

og meget høje ampere. 

Energimængden sammen 

med en høj spænding kan 

udgøre en fare for indsatsmandskabet. 

Bilens sikkerhedsudstyr 

kører over 12 volt batteriet. 

Kablet, der forbinder hybridbatteriet 

med elmotoren, er 

placeret i bunden af bilen og 

er ikke altid synligt. 

Hybridbiler er udstyret 

med en nødafbryder eller 

-kontakt – normalt placeret 

ved batteriet – som lukker 

det elektriske system ned. 

Systemet har en forsinket 

”nedlukningstid” på typisk 

mellem 5 og 10 minutter. 

2 slUkNiNgsmetoder 

En række tekniske sikkerhedsløsninger 

gør, at der normalt 

ikke burde være særlig fare 

forbundet med slukning af 

hybridkøretøjer. Afprøvning 

viser dog, at højspændingskredsløb 

kan forblive strømførende, 

selv efter brand – primært 

fordi relæerne smelter, 

mens de er aktive. 

På grund af Højvoltsbatteriets 

konstruktion benyttes to 

slukningsmetoder: 

• Hvis der er tale om en 

almindelig køretøjsbrand, 

anvendes normal offensiv 

slukning med vand og skum. 

• Ved brand i selve højvoltsbatteriet, 

anvendes en 

defensiv slukning. Brand 

i en battericelle kan ikke 

slukkes, men en effektiv 

Bog på vej 

En guide til brand- og 

frigørelsesindsatser i el, 

brint- og hybridkøretøjer 

er på vej. Den udkommer 

inden jul og kan 

anvendes både som 

personlig opslagsbog og 

som lærebog. 

Bogen er inddelt med 

afsnit for hver af de 

tre nævnte typer køretøjer 

samt et om førstehjælp 

ved højspændingsulykker. 

Erhvervsskolernes forlag. 

Jess Millner: Rescue- 

Guides, Indsatser med 

el-, hybrid- og brintkøretøjer. 

Teknik, 

taktik, frigørelse 

og brand. 

nedkøling kan forsinke 

spredning til naboceller 

og bilen. 

Det anbefales at benytte et 

termisk kamera til at følge 

brandforløbet, og uanset slukningsmetode 

bør man altid 

afpasse el- og hybridindsatser 

efter forholdene og køretøjets 

tilstand. Vær opmærksom på 

omgivelserne under indsats, 

herunder røgfanen samt eventuel 

giftig røg ved kontrolleret 

udbrænding. 

opklodsNiNg 

før frigørelse 

Grundet faren for en uventet 

igangsættelse, hvis systemet 

ikke er deaktiveret, er det 

meget vigtigt, at køretøjet 

blokeres og opklodses 

forsvarligt, før frigørelse 

påbegyndes. Kabler og batteriteknik 

er normalt placeret 

i bunden af bilen. 

Bilens klippezoner er som 

for øvrige biler. Dog kan der, 

for visse nye el- og hybridbiler 

være teknik i C-stolpen, 

ligesom hybridbiler fx kan 

leveres med et solcelletag.

el- og hybridbiler er 

en helt ny udfordring 

Brug altid gummihandsker og isoleret værktøj ved havarerede 

elbiler. Spændinger op til 700 volt er ikke til at spøge med 


Den største risiko ved el- og 

hybridbiler – for brand- og 

redningsfolk – er kollisioner. 

Mange af de elbiler, der kører 

i dag, er ombyggede biler, 

hvor man ikke kan være sikker 

på, hvordan de er bygget 

om. Det forventes at blive 

en del bedre, når de store 

bilfabrikker næste år begynder 

serieproduktion af elbiler 

efter internationale normer. 

Her vil man kunne forvente, 

at alt med høj spænding 

bliver pakket godt ind og placeret 

efter faste regler. Det vil 

også gøre det lettere at uddanne 

redningsmandskabet, 

så de ved, hvor de må klippe i 

en havareret bil. 

Uddannelse af redningsfolk 

er særdeles aktuel, siger 

civilingeniør Anders Foosnæs 

fra Dansk Energi. Han har 

hørt flere skrækhistorier om, 

hvordan ukyndige er begyndt 

at skrue batterier ud af bilen 

med almindeligt, ikke-isoleret 

værktøj. Indtil nu er det gået 

godt, men der skal ikke meget 

til at give en kortslutning med 

stor risiko for brandskader. 

Forskellige konstruktioner 

arbejder med forskellige spændinger, 

og der kan være helt op 

til 700 volt i spændingsforskel, 

samt en kortslutningsstrømstyrke 

på flere kilo-ampere. 

Den første regel er derfor at 

benytte isoleret værktøj og gerne 

også kraftige gummihandsker 

af den slags, som elektrikere 

bruger ved højspænding, 

anbefaler Anders Foosnæs. 

Bortset fra ved kollisioner 

forventer han ikke, at vand 

bliver det store problem ved 

elbiler. Bilerne vil typisk være 

godt beskyttet mod vand, og 

ved typegodkendelser skal 

elbiler kunne køre med vand 

langt op på siden. 

Men er der tale om et havari, 

vil det ikke være nogen god 

idé at bruge vand, siger han. 

For hybridbiler gælder de 

samme sikkerhedsregler som 

for elbiler, dog med mindre 

risiko i forhold til kortslutninger, 

idet hybridbiler har 

mindre batterier end elbiler. 

Og jo større batteri, jo 

mere forsigtig skal man være. 

lidt om Batterier 

To batterityper dominerer i nye 

 

 

hybrid- og elbiler, nemlig 

lithium-ion batterier og nikkel- 

natrium-klorid batterier. 

El-biler fra begyndelsen 

af 1990’erne havde ofte et 

nikkel-cadmium batteri, 

som nu er forbudt på grund 

af cadmiums giftighed, og 

endelig benyttes det gamle 

blysyre batteri stadig både 

alene og som startbatteri til 

de to førstnævnte typer. 

Lithium-ion og nikkelnatrium-klorid 

batterier 

leveres både med flydende 

og fast elektrolyt, lige som 

der er forskel på den måde, 

de er pakket, og på deres 

Begynder 

i 2011 

Flere store bilselskaber 

begynder en serieproduktion 

af elbiler i 2011. 

I 2020 forventes Danmark 

at have mellem 

100.000 og 

400.000 elbiler. 

sikkerhedsmekanismer og 

dermed på brandsikkerheden, 

fortæller civilingeniør 

Anders Foosnæs fra Dansk 

Energi. 

De batterier, der udelukkende 

oplades via en stikkontakt, 

er typisk lithium-ion 

batterier, hvorimod udskiftelige 

batterier er af typen 

nikkel-natrium-klorid. 

I hybridbiler benyttes gerne 

en type nikkel-metal-hydrid 

batterier. 

www.edison-net.dk 

 

 

 

LINK 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BRANDVÆSEN 

15 

eLbiLeR

eLbiLeR 

Hvad er farligt 

ved elbiler? 

Ild i batteriet kan ikke slukkes, men man må gerne køle med 

vand, lyder det fra Teknologisk Institut 


Jovist er der risiko ved elbiler, 

men ved en brand- og 

redningsindsats er risikoen 

begrænset, fortæller ingeniør 

Kjeld Nørregaard fra Teknologisk 

Institut i Århus. Han 

er ekspert på området og 

programleder på projektet 

Prøv-en-elbil i Horsens. 

Men man skal også vide, at 

man ikke kan slukke en brand 

i selve batteriet, for det, der 

nærer branden, kommer 

indefra, så det hjælper ikke at 

lukke for iltforsyningen. 

Der er ikke andet at 

gøre end at lade 

ilden brænde ud. 

Det bør til 

gengæld 

ske under 

kontrollerede 


Eksplosionsfare 

Alle batterier i elbiler er hermetisk forseglede, da elektrolytten 

i batteriet ellers vil fordampe. De fleste battericeller 

har en overtryksventil, der er dimensioneret til at lække 

overtryk ved for kraftig opladning – men ikke ved en 

regulær brand i cellen. 

Der er derfor en – omend lille – risiko for eksplosioner ved 

havarerede elbiler, og da der benyttes mange forskellige 

typer batterier og batterikapslinger, kan der ikke siges 

noget generelt om sikkerhedsafstand. 

Battericellerne vil som regel være indkapslet separat, 

hvilket vil reducere effekten en eksplosion i en enkelt celle. 

Det er normalt usandsynligt at flere celler eksploderer 

samtidigt. Hvis en battericelle i en stak brænder og 

eksploderer, er det vigtigt at køle nabobattericellerne 

ned, ellers vil branden let kunne brede sig til nabobattericellerne 

med flere eksplosioner til følge. 

forhold, hvor det brændende 

batteri køles ned med vand, 

så man forhindrer – eller i det 

mindste forsinker – ilden i at 

brede sig. 

Derved kan man også 

beskytte andre biler eller 

bygninger i nærheden. 

Selvfølgelig skal man 

som det første søge at 

afbryde en eventuel elforsyning 

til batteriet og om 

muligt frakoble batteriet i 

bilen – iført gummihandsker 

og ved hjælp af isoleret 

værktøj. Men det burde 

ikke være nødvendigt at 

iagttage mere end 

normal sik- 

kerhedsafstand, når branden 

køles med vand, mener Kjeld 

Nørregaard. 

afBryd 

strømmeN 

Problemet 

opstår først, 

hvis der skulle 

opstå ild i batterier 

under ladning på en 

batteri-ladestation. 

Her vil første handling 

være at afbryde 

elforsyningen til 

hele stationen. 

Husk 

Ved brand- og redningsopgaver 

i hybridbiler 

og elbiler giver Kjeld 

Nørregaard følgende to 

hovedregler: 

• Brug gummihandsker. 

• Afbryd og fjern 

ladekablet. 

Det vil samtidig pacificere 

robotterne i skifteanlægget, 

så de ikke begynder at køre 

rundt under indsatsen. 

Derefter vil sikkerhedsafstanden 

svare til almindelige 

kraftinstallationer på værksteder. 

Til selve indsatsen ved ild 

i en elbil gælder det først 

og fremmest om at sikre sig 

selv. Normal branddragt 

er ok, men husk isolerede 

handsker. 

Når strømmen er afbrudt, 

klodses bilen op, så den ikke 

kan køre. Der er nemlig ingen 

motorlyd fra en elbil. 

Derefter kan man roligt 

sprøjte vand på batteriet. 

importøreN har 

et aNsvar 

Risikoen ved elbiler er 

generelt så lille, at de ikke 

behøver at holde uden for 

P-huse. Faktisk er en benzinbil 

og en dieselbil farligere, 

for her kan brændstoffet 

løbe ud og i sidste ende 

skabe en større brand- og 

eksplosionsfare. 

Ved en elbil ved man, hvor 

faren er, siger Kjeld Nørregaard. 

Han erkender dog, at 

der ikke er megen åbenhed 

om kemien i lithiumbatterier, 

hvoraf de fleste 

produceres i Fjernøsten 

uden megen fokus på sikkerhed. 

Her har importøren 

et stort ansvar for at 

skaffe de nødvendige 

sikkerhedskort.

af en totalvægt på 5,5 tons, udgør batteriet 1,0 tons i den engelske 

modec lastbil. 

BAttERI 

på 1.000 kg 

En af de største udfordringer 

ved elbiler er vægten af 

batteriet. Et godt eksempel 

er den engelske 

Modec 

lastbil med 

en totalvægt 

på 5,5 tons. 

Heraf udgør 

alene batteriet 

1,0 tons. 

Batteriet er placeret i 

bunden af lastbilen og kan 

Master i 

Bra rhed 

i princippet skiftes ved 

hjælp af en lift og en 

specialvogn, men bilen 

BIlEN ER føRSt og 

fREmmESt BEREgNEt 

tIl køRSEl I lokAlomRåDEt, 

Så DEN kAN 

lADE om NAttEN 

er først og 

fremmest 

beregnet 

til kørsel i 

lokalområdet, 

så den 

kan lade om 

natten. 

De første ti eksemplarer 

er solgt i Danmark. 

Master i Brandsikkerhed 

DTU Byg tilbyder kompetencegivende 

efteruddannelse, som afsluttes med en 

Mastergrad. 

Uddannelsen er normeret som deltidsstudie 

over to år fordelt på fire semestre. 

Kurserne kan også tages enkeltvis 

som efteruddannelse. 

Læs mere på: www.byg.dtu.dk 

Tilmeldingsfrist til kurserne i foråret 2011 

Den 1. december 2010 

Åben Uddannelse 

www.bygningskontrol.dk 

DØGNVAGT 7228 2819 

EKSTRÖM#10488 

Advarsel 

om elbiler 

Kort vejledning fra Beredskabsstyrelsen 


Sidst i januar udsendte 

Beredskabsstyrelsen en kort 

anbefaling fra Teknologisk 

Institut om indsats ved uheld 

i elbiler. Der advares om, at 

det kan være livsfarligt at 

afbryde battericellerne i en 

elbil, hvis ikke det sker på den 

rigtige måde. 

Her mindes desuden om at 

huske at afbryde forbindelsen 

www.brs.dk/info/2010/0217.htm 

Vil du arbejde med KØBENHAVN? 

KØBENHAVNS BRANDVÆSEN 

Vicebrandinspektør 

Københavns Kommune ser mangfoldighed 

som en ressource og værdsætter, at medarbejderne 

hver især bidrager med deres 

særlige baggrund, personlighed og evner. 

til elnettet, hvis bilen står til 

ladning, og at huske personlige 

værnemidler. 

Anbefalingen, der kan hentes 

på styrelsens hjemmeside, 

gælder de nuværende elbiler, 

der alle er almindelige biler, 

der er bygget om. 

Københavns Brandvæsen søger vicebrandinspektør til brandteknisk 

sagsbehandling og/eller brandsyn 

KØBENHAVNS 

KOMMUNE 

Økonomiforvaltningen 

www.kk.dk/job 

LINK 

Som vicebrandinspektør kommer dine arbejdsopgaver til at bestå af 

kvalificeret sagsbehandling og/eller brandsyn afhængig af din erfaring og 

forudsætninger. Vi forventer du er i besiddelse af solid viden inden for det 

brandmæssige område. Der vil være mulighed for personlig og faglig udvikling. 

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte konst. afdelingschef 

Claus Schmidt, 33 66 29 08 eller via mail clasch@okf.kk.dk 

Ansøgningsfristen er mandag d. 22. november kl. 8.00. Ansøgning mærket 

“Vicebrandinspektør” vedlagt CV og dokumentation for uddannelse 

skal sendes til hrafdelingkb@okf.kk.dk eller til Københavns Brandvæsen, 

HR Afdelingen, H.C.Andersens Boulevard 23, 1553 København V. 

Hele stillingsopslaget kan ses på www.kk.dk/job 

BRANDVÆSEN 

17 

eLbiLeR

UNgdomsbRaNdKoRps eLbiLeR 

Rødglødende 

batteri i el-lastbil 

5-6 timers indsats mod ”kemisk brand” i batterier. 620 volt 

spænding på hvert af 8 batterier. Syredampe og kraftig 

røgudvikling 


Batteriet var rødglødende, og 

slukningsindsatsen tog 5-6 

timer, da Danmarks første eldrevne 

lastbil den 19. oktober 

blev offer for en decideret 

nedsmeltning. Arbejdstemperaturen 

i batteriets indre 

kerne ligger normalt på 350 

grader, og i dette tilfælde 

kom temperaturen op over 

600 grader. Ved den medfølgende 

varmeudvidelse kilede 

batteriet sig så fast, at det 

måtte splittes ad og tages ud 

i små dele. 

Den 16 tons store lastbil var 

en forsøgsopbygning med 

kendt teknologi. Den holdt 

udenfor på et lukket område 

hos firmaet El-Kas Automation 

i Herlev, og man var netop 

i gang med testfunktioner 

for overvågning af batteriet, 

da branden opstod, og en 

kraftig røg væltede ud. 


efter branden og indsatsen, hvor brandfolkene klippede batteriet 

i stykker, så det hærgede batteri således ud. 

Medarbejdere fik hurtigt 

branden under kontrol, og 

førsteudrykningen fra Ballerup 

Brandvæsen kunne derfor 

koncentrere sig om den 

”kemiske brand” inde i det 

200 kg tunge batteri af typen 

nikkel-natrium-klorid. Og 

egentlig var der ikke meget 

at se ud over et hul ind til det 

glødende indre i batteriet, 

hvorfra der kom lidt røg ud. 

Kan ikke 

slukkes 

Problemet med batteribrande 

er, at de ikke kan 

slukkes. Når først der er 

ild i et batteri, vil den 

kemiske varme-proces 

fortsætte uafhængig af 

ilt-tilførsel udefra. 

I princippet kan branden 

slukkes ved kraftig 

nedkøling til formentlig 

minus 150 grader, men 

i praksis vil køling kun 

dæmpe processen, så 

den kan foregå under 

kontrollerede forhold. 

Køling kan ske med 

vand, hvis batteriet fortsat 

er helt, og spændingen 

er koblet fra. Ellers 

bør indsatsen begrænse 

sig til brug af tørt 

sand og en 

pulverslukker. 

I alt otte store batterier var 

placeret inde i bilens lastrum. 

Ud over varme udviklede det 

løbske også syredampe, som 

tydelig kunne lugtes, hvilket 

fik akutlægen til at sende de 

folk, der havde været i nærheden 

uden åndedrætsbeskyttelse, 

til et sundhedstjek på 

Bispebjerg Sygehus. Blot som 

en sikkerhed, for ingen vidste, 

hvilken syre, der var tale om, 

eller om der kunne være andre 

farlige stoffer i luften. 

Heldigvis opstod branden 

midt på formiddagen, 

fortæller beredskabschef Ole 

Kjer fra Herlev, for havde 

det været om natten, havde 

brandfolkene helt sikkert 

forværret situationen ved at 

pøse rigeligt med vand på 

lastbilen, for udefra var der 

batteriopbygningen 

i lastbilen er en større sag.

intet, der antydede, at der 

var tale om brand i et stort 

batteri. 

høj spæNdiNg 

Med 620 volt på hvert batteri 

var hverken vand eller 

en CO 2 -slukker det rigtige 

virkemiddel. 

Nu var der heldigvis 

medarbejdere, der kunne 

orientere brandfolkene om 

situationen, og desuden 

en schweizisk tekniker, der 

havde været i gang med 

at teste batterierne. Ingen 

vidste dog noget om 

farligheden eller en eventuel 

sikkerhedsafstand, heller 

ikke kemikalievagten hos 

Beredskabsstyrelsen, så Ole 

Ladet på gemco-lastbilen kan sænkes helt ned i jordplan for at 

lette tunge løft ved af- og pålæsning. 

Kjer valgte for en sikkerheds 

skyld at afspærre et område i 

en afstand af 100 meter. Det 

kunne lade sig gøre uden de 

helt store problemer, fordi 

der var tale om et mindre 

befærdet industriområde. 

tekNisk fejl 

Direktør Arne Jørgensen fra 

El-Kas Automation betragter i 

første omgang branden som 

et ”teknisk uheld”, der muligvis 

skyldes en isoleringsfejl i 

det elektroniske kredsløb, der 

overvåger batteriets funktioner. 

Fejlen er muligvis opstået 

under transport eller forkert 

opbevaring af batteriet. 

Den slags brande er 

sjældne, ikke mindst i forhold 

til, hvor mange almindelige 

biler, der brænder. 

LINK 

Læs mere om nikkelnatrium-klorid 

batteriet, 

også kaldet Zebra på: 

en.wikipedia.org/wiki/ 

Molten_salt_battery 

farlig indsats ved banal brand 

Varmeapparat satte ild i elbil i Horsens. brandfolkene kunne ikke finde alle 

batterier. strømstyrke op til 3.000 ampere 


den lille citroën havde to batteripakker med hver otte battericeller samt en tredje batteripakke med ni 

battericeller. sidstnævnte var monteret, hvor benzintanken normalt sidder, og ledningerne herfra havde 

stadig spænding efter slukningen. på billedet stikker ledningerne fra den nederste batteripakke op foran 

batterierne under kølerhjelmen, hvor de kun nødtørftigt er isoleret med plastik. i denne elbil er batteriets 

nominelle spænding 83 volt og 160 ah kapacitet. Kortslutningsstrømmen er større end 3.000 ampere. 

Det var ikke defekte batterier, 

der i januar antændte en 

elbil, der holdt i en P-kælder 

i Horsens. Det var derimod 

en smeltet hovedafbryder til 

bilens varmeapparat, men 

det blev situationen ikke 

mindre alvorlig af. Indsatsen 

viste med al tydelighed, at 

redningsmandskabet ikke 

ved nok om elbiler, erkender 

beredskabschef Ole Hansen 

Wessel. 

Bilen var en ombygget Citroën 

C1, der som en del af et 

særligt elbil-projekt i Horsens 

stilles til rådighed for almindelige 

familier i tre måneder 

ad gangen. Testfamilien var 

taget på indkøb og havde 

parkeret bilen. 

Egentlig var der tale om en 

banal situation, idet en samling 

ved nogle el-forbindelser til 

BRANDVÆSEN 

19 

eLbiLeR

eLbiLeR 

varmeapparatet ikke var efterspændt. 

Det havde udviklet 

en så kraftig varme, at kontakten 

var smeltet fast i tændt 

stilling, så varmelegemet 

varmede konstant. Varmelegemet 

fungerede som en 

dypkoger, der nu fik vandet 

i anlægget til at fordampe, 

beholderen til at smelte og til 

sidst antændte isoleringen på 

nogle ledninger. 

tUrde ikke BrUge vaNd 

Da brandfolkene opdagede, 

at der var tale om en elbil, 

turde de ikke slukke med 

vand. En hovedafbryder 

batteriskiftestation 

udgør ikke en særlig risiko 

Gladsaxe bliver hjemsted for den første skiftestation for batterier til elbiler – i hele Europa 


Europas første batteriskiftestation 

for batterier til elbiler 

skal ligge i Gladsaxe, hvor 

byggesagen er behandlet 

som ved en almindelig 

bygning. Ansøgningen er 

indsendt sammen med en 

Atex-vurdering fra rådgivende 

ingeniører, således 

at bygningen udstyres med 

sprinkleranlæg, gasdetektorer 

og et kraftigt ventilationsanlæg, 

der i tilfælde af en 

gasalarm kan sørge for et 

hurtigt luftudskift. 

Dyre batterier 


Fra kommunens side er 

der yderligere stillet krav om 

en indsatsplan i tilfælde af 

brand, herunder et ABA-anlæg 

med direkte forbindelse 

til brandvæsnet. 

Bag byggeriet står firmaet 

Better Place, der i løbet af 

2011 vil opføre batteriskiftestationer 

over hele landet, så 

elbiler kan køre fra Gedser 

til Skagen uden at skulle 

begrænses af at skulle vente 

timer på en opladning, forklarer 

Thomas Hedegaard, der 

De kommende elbil-ejere undgår at skulle betale 10.000 

euro for et lithium-ion batteri. I stedet lejer de batteriet 

og betaler en kilometer-afgift for bilen. 

Hvert batteri vejer ca. 250 kg. 

Med i ny uddannelse 

Fra 1. januar bliver viden om elbiler en del af brandmandsuddannelsen, 

så nye brandmænd lærer, 

hvordan elbiler er bygget op. 

i motorrummet var brændt 

væk, så de begyndte at afmontere 

bilens batterier med 

almindeligt værktøj, men dog 

med gummihandsker. De 

fandt batterier både for og 

bag i bilen, som blev løftet 

ud af bilen, men det gav stadig 

gnister, idet de ikke havde 

fundet et tredje batteri. 

Netop fordi der var tale 

om en ombygget bil, var batterierne 

placeret, hvor der nu 

var plads. 

Det lykkedes til sidst med 

hjælp fra Teknologisk Institut 

i Århus, der er projektleder 

www.energihorsens.dk/elbilforum 

Intelligent opladning 

Hvis elbiler bliver en succes, vil det ikke alene kræve 

opsætning af måske hundredtusindvis af specialstik til 

opladning hjemme hos brugerne. 

En intelligent opladning skal fordele opladningen af 

de enkelte biler på elnettet og over tid, så transformerstationerne 

ikke bliver overbelastet og 

brænder sammen. 

er firmaets forretningsudviklingschef. 

hUrtigt skift 

Over 90 % af al bilkørsel sker 

i dag inden for de ca. 160 km, 

som de kommende elbiler 

vil kunne køre på en opladning. 

Med lademuligheder 

hjemme, muligvis på arbejdspladser, 

samt ved hoteller, 

lufthavne, sportspladser og 

på elbil-projektet, at få 

overblik over konstruktionen, 

slukket ilden og løftet batterierne 

tilbage – samtidig 

med en advarsel om ikke at 

benytte almindeligt værktøj 

i en sådan situation. Strømstyrken 

i en sådan elbil kan 

være op til 3.000 ampere! 

Efter episoden har Horsens 

Brand og Redning indkøbt 

isoleret værktøj, så man i hver 

fald kan afmontere kabelsko 

uden problemer. 

LINK 

lignende steder vil hovedparten 

af ladebehovet være 

sikret, og batteriskiftestationerne 

er blot ment som en 

sikkerhed for også at kunne 

køre langt. 

Selve batteriskiftet varer 

kun 2-4 minutter. De over 

200 kg tunge batterier ligger 

i bunden af bilen, og 

skiftet foregår helt automatisk 

fra det øjeblik, hvor

den første batteriskiftestation 

er taget i brug i tokyo, 

hvor den er blevet testet af 

taxaer. det danske design 

bliver anderledes, men 

konceptet er det samme. 

bilen er kørt frem: Undervognen 

vaskes, det gamle 

batteri afmonteres og sættes 

til opbevaring og ladning, 

og et fuldt opladet batteri 

løftes op i og monteres 

i bilen. Alt sker nedefra, 

og fører og passagerer kan 

blive siddende i bilen under 

hele skiftet. 

Den brandmæssige risiko 

skulle alt andet lige begrænse 

sig til skadede batterier, og 

inden et batteri sættes til 

ladning, vil det – ligeledes 

automatisk – blive kontrolleret 

for fejl, understreger 

Thomas Hedegaard. 

miNimal 

eksplosioNsfare 

Man vil udelukkende operere 

Better 

Place 

Better Place er et internationalt 

selskab med 

hovedkontor i Palo Alto 

i Californien. Forretningskonceptet 

er at 

opbygge infrastruktur til 

elbiler, det vil sige batteriskiftestationer 

og frem 

for alt ladestandere, så 

elbilerne vil få ubegrænset 

rækkevidde præcis 

som andre biler. 

Danmark og Israel er 

udvalgt som de to lande, 

hvor infrastrukturen først 

rulles ud. Baggrunden er 

bl.a., at Danmark ikke 

har afgifter på elbiler, 

og at vi med 20 % af 

elproduktionen fra 

vindmøller vil have 

meget overskudsel 

om natten. 

med lithium-ion batterier uden 

syre, men med gel indeni. Hvis 

der opstår et hul i batteriet, er 

der en potentiel eksplosionsfare 

ved udsivende brint, men 

risikoen er meget lille og i praksis 

ikke til steder i et åbent rum 

med god ventilation. 

Desuden ligger der en 

ekstra sikkerhed i, at Better 

Place ejer og udlejer 

de udskiftelige batterier til 

brugerne. Hvert batteri vil 

have sin egen ID-kode, så 

man hele tiden har styr på, 

hvornår de sidst har været til 

kontrol. Batterier, der udelukkende 

oplades hjemme 

ved den private ladestation, 

kan så blive 

”indkaldt” til 

skift. 

Hele konceptet er op- 

bygget, så Better Place 

sælger kilometer i elbilerne. 

Strømmen vil derfor have 

samme pris, uanset hvor 

bilen lades eller om batteriet 

skiftes. 

www.danmark.betterplace.com 

batteriskiftet foregår automatisk nedefra, og de brugte batterier sættes automatisk til ladning 

i kælderetagen. Under bilen ses et nyopladet batteri på vej til at blive monteret i elbilen. 

LINK 

BRANDVÆSEN 

21 

eLbiLeR

sikkerheden ved salg af 

nytårsfyrværkeri – nu kaldet 

konsumfyrværkeri – er 

blevet skærpet i de senere 

år, og flere kommuner 

følger op og forbereder 

en skærpet kontrol af 

salgssteder, ikke mindst 

mellem jul og nytår. 

Nye navne og 

nye regler for fyrværkeri 

Beredskaberne skal være opmærksomme 

på nye krav til 

mærkning af fyrværkeri, nye 

definitioner samt en ændret 

sagsbehandling ved tilladelser 

omkring fyrværkeri. Reglerne 

er trådt i kraft, og det er vigtigt 

at kende dem, inden der 

skal kontrolleres fyrværkeriudsalg 

i den forestående sæson. 

Ændringen er et led i implementeringen 

af det pyrotekniske 

direktiv og betyder, at reglerne, 

der tidligere var samlet 

i en bekendtgørelse, nu står i 

tre separate bekendtgørelser, 


Ny bekendtgørelse for salg og opbevaring af fyrværkeri i detailhandlen. 

Sagsbehandling, definitioner og mærkninger er ændret, 

men butikkerne må opbevare den samme mængde fyrværkeri 

Af Martin Kastoft Nielsen, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen 

Sikkerhedsstyrelsens 

arbejdsopgaver 

Sikkerhedsstyrelsen arbejder med teknisk sikkerhed inden for 

el, gas, vvs, kloak, fyrværkeri og generel produktsikkerhed. 

Styrelsen har også ansvaret for metrologi og akkreditering i 

Danmark. Styrelsen blev etableret 1. januar 2004 ved at sammenlægge 

en række opgaver: 

• Gassikkerhed (Danmarks Gasmateriel Prøvning) 

• Elsikkerhed (Elektricitetsrådet) 

• Akkreditering og metrologi (Erhvervs- og Boligstyrelsen) 

• Produktsikkerhed (Forbrugerstyrelsen) 

• Fyrværkeri (Beredskabsstyrelsen). 

hvor bekendtgørelse nr. 1424 

indeholder reglerne for salg 

og opbevaring af fyrværkeri. 

Nye defiNitioNer 

Bekendtgørelsen omhandler ind- 

førsel, fremstilling, opbevaring, 

overdragelse, erhvervelse og 

anvendelse af fyrværkeri og 

andre pyrotekniske artikler. 

Først og fremmest er der 

ændret på nogle af begreberne, 

så fyrværkeri hedder 

noget andet end tidligere: 

• Småfyrværkeri hedder nu 

helårsfyrværkeri.

NEM 

NEM er en forkortelse 

for netto eksplosivstof 

mængde, det vil sige 

mængden af krudt. 

NEM skal være 

angivet på 

emballagen. 

• Nytårsfyrværkeri hedder nu 

konsumfyrværkeri. 

Ny mærkNiNg 

En anden konsekvens af de 

nye regler er, at godkendelsesproceduren 

for fyrværkeri 

er ændret, så det ikke længere 

er Sikkerhedsstyrelsen, der 

godkender fyrværkeriartikler, 

så de kan markedsføres lovligt. 

Sikkerhedsstyrelsen tildelte 

tidligere et SIK-nummer. 

I dag er det godkendte laboratorier 

– såkaldte bemyndigede 

organer – der efter afprøvning 

tillader, at det europæiske CEmærke 

bruges til fyrværkeriet. 

Ændringen betyder i praksis, 

at man i en overgangsfase kan 

støde på lovligt fyrværkeri, der 

har enten et SIK-nummer eller 

et CE-mærke, alt efter om der 

er søgt godkendelse før eller 

efter den 4. juli, hvor den nye 

bekendtgørelse trådte i kraft. 

Det er med andre ord ansøgningstidspunktet 

for godkendelse 

af fyrværkeri og ikke 

produktionstidspunktet, der 

er afgørende for, om der står 

SIK eller CE på emballagen, og 

op til det kommende nytår vil 

det meste fyrværkeri formentlig 

stadig være SIK-mærket. 

hUsk kvitteriNg 

Beredskabet skal også være 

opmærksom på, at processen 

omkring ansøgninger fra butikker, 

der ønsker at opbevare 

fyrværkeri, er ændret. 

Som noget helt nyt skal 

beredskabet hurtigst muligt 

kvittere for ansøgningen, og 

selve svaret skal meddeles inden 

for en måned. Både denne 

frist og den forventede svartid 

skal fremgå af kvitteringen. 

Denne opstramning af reglerne 

for sagsbehandling er en 

følge af EUs servicedirektiv. 

samme regler for 

opBevariNg 

Reglerne for opbevaring er der 

dog ikke lavet om på, så detailhandlen 

må stadig opbevare 

op til 50 kg NEM indendørs. 

Opbevaringsstedet skal fortsat 

opfylde en række krav: 

• Først og fremmest skal de 

50 kg NEM være fordelt, 

Ny bekendtgørelse 

så der højst opbevares 

12,5 kg NEM bag disken. 

• Yderligere 12,5 kg NEM helårsfyrværkeri 

må opbevares 

i samme lokale men mindst 

5 meter væk fra disken. 

• Yderligere må man opbevare 

25 kg NEM i tilstødende 

lokaler, hvis ellers 

de grundlæggende krav 

til opbevaringen også er på 

plads. 

• Fyrværkeriartiklerne skal 

enten være helårsfyrværkeri 

eller konsumfyrværkeri, og 

der må ikke være brandfarlige 

væsker, F-gas eller 

andre brandfarlige materialer 

i lokalet. 

Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 

2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, 

erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre 

pyrotekniske artikler er trådt i kraft pr. 4. juli 2010. 

VI STØTTER DE MENNESKER, HVIS MISSION 

DET ER AT BESKYTTE VERDENEN.

NaNo 

Småt med 

nano-reguleringer 

Reguleringen af nano-partikler har med regeringens kemikaliehandlingsplan 2010- 

2013 taget blot et nano-lille skridt fremad 

Af Søren Dam Nielsen 

Der er enighed blandt flere 

eksperter om, at nano-partikler 

potentielt kan udgøre 

en sundheds-, miljø eller 

sikkerhedsrisiko – også i 

forbindelse med brand eller 

udslip. Men det lader spredningen 

af nanoteknologi 

sig absolut ikke bremse af. 

I dag er det især solcremer 

og vandafvisende spray, 

som indeholder nanoteknologi, 

men stort set alt kan få 

forbedrede egenskaber med 

nanoteknologi. 

For brandmænd kan nogle 

af de positive effekter fra 

nano-teknologien fx blive 

lette, men yderst stærke, 

stødabsorberende, varmemålende 

og varmeafvisende 

dragter. Og på Danmarks 

Tekniske Universitet er de 

langt med sensorer, som ved 

hjælp af nanoteknologi kan 

spore sprængstoffer – på 

Nanospray til fx bilruder og 

til imprægnering af tøj er en 

væske iblandet partikler, som 

efterligner strukturen på nanoblomstens 

blade. i modsætning 

til normale, glatte blade har 

lotusblomstens blade tæt 

stående ”pinde” som overflade, 

som forhindrer regndråber i at 

lægge sig på overfladen. 

dråberne bibeholder en kuglestruktur, 

som gør, at de meget 

let ruller af bladet. 


kAN NANo-pARtIklER – EftER At 

DE føRSt ER BlEVEt BuNDEt I EN 

BEStEmt gENStAND, VÆSkE EllER 

lIgN. – kommE tIlBAgE I fRI foRm, 

DEN foRm, hVoR DE måSkE VIl 

kuNNE gøRE SkADE I NAtuREN?

længere sigt en erstatning 

for hunde. 

hypotetisk 

– ikke UmUligt 

Men nanoteknologi har 

en mulig sideeffekt, som 

teknologiens succes hidtil har 

mørklagt: Eftersom vi stort 

set intet ved om langtidsvirkninger 

af nano-partikler 

i vores omgivelser, foregår 

risikovurderingen af nanopartikler 

indtil videre på et 

meget hypotetisk plan. 

Det store, ubesvarede 

spørgsmål er: Kan nanopartikler 

– efter at de først 

er blevet bundet i en bestemt 

genstand, væske el. 

lign. – komme tilbage 

i fri form, den form, hvor de 

måske vil kunne gøre skade 

i naturen? 

Det er hypotetisk, men 

ikke umuligt, og derfor er vi 

opmærksomme på problemstillingen 

fortæller Flemming 

EADS DEFENCE & SECURITY ER NU: 

OG VI VIL FORTSAT 

DEFENDING WORLD SECURITY. 

WWW.CASSIDIAN.COM 

Ingerslev, civilingeniør i Miljøstyrelsens 

kemikalieenhed. 

regUleriNgeN 

af NaNo-partikler 

Det lille trick, nano-partikler 

laver med os, er, at de er så 

forsvindende små. Det er 

bl.a. på grund af deres 

lidenhed, at de er farlige, og 

det er også derfor, de siver 

igennem smuthullerne i vores 

nutidige krav til risikovurdering 

af stoffer. 

Traditionelt kigger man 

på mængden i vægt og ikke 

på partikelstørrelse, når fx 

en produktion skal vurderes. 

ZiF-8 er en partikel på ca. 50 

nanometer, som kan fjerne 

co 2 fra naturgasblandinger og 

dermed gøre dem renere og 

dermed langt mere effektive. 

partiklen kan – i modsætning 

til kendte teknikker – modstå 

påvirkninger fra luft og vand. 

Når det drejer sig om nanopartikler, 

kan det føre til en 

forkert risikovurdering. Derfor 

anmodede en arbejdsgruppe 

under Teknologirådet allerede 

i 2006 om, at vi tager et 

forsigtighedsprincip i brug 

med henblik på vurdering af 

nano-partikler. 

kemikaliehaNdliNgsplaN 

I regeringens kemikaliehandlingsplan 

2010-2013 fra marts 

i år har man afsat en side til 

at redegøre for indsatsen for 

NaNo

NaNo 

at højne sikkerheden i forbindelse 

med nano-teknologi. 

Der står ikke meget i teksten, 

men spørger man i Miljøstyrelsen, 

hvad der gemmer sig 

mellem linjerne, er en række 

konkrete aktiviteter igangsat. 

– I begyndelsen af 2011 

forventer vi at være 

færdige med et værktøj 

til at grovsortere 

konkrete anvendelser af 

nano-materialer efter deres 

farlighed. Desuden forven- 

Nano-partiklernes 

ubekendte 

Nano-partikler er meget små og kan være ekstremt 

mobile, fx ved spredning med luft, og de kan let trænge 

gennem biologiske membraner. Nano-partikler, som er 

bundet til strukturer i diverse materialer er formentlig 

uskadelige. 

Et uafklaret spørgsmål er, om nano-partikler eksempelvis 

i forbindelse med brand i nano-holdige materialer kan 

udgøre en miljø- og sundhedsrisiko. Der foretages aktuelt 

forsøg på Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

med at nedbryde nano-materiale i byggematerialer for at 

se, hvad der sker med nano-partiklerne under en destruktion, 

men viden på området er yderst sparsom. 

Nano-partikler er typisk designet til at holde. Det vil 

sige, at de nedbrydes ikke i naturen men kan ophobes 

i levende organismer. Nogle nano-partikler vil måske også 

kunne virke som bærere af tungmetaller og kemikalier 

i luft, vand, jord og grundvand. 

Nano-partikler og nano-rør kan i visse sammenhænge 

sammenlignes med asbest og lignende menneskeskabte 

fibre. Ud fra eksisterende viden om skadelige helbredseffekter 

af fine og ultrafine partikler er der grund til 

at antage, at nano-partikler potentielt kan give 

hjerneskader, hjerte-karsygdomme, kræft og forstærket 

udvikling af allergi. 


ter vi 

at kunne 

offentliggøre to rapporter, 

der gennemgår de mest 

almindelige nano-materialer 

og den viden, vi har 

om, hvordan de påvirker 

sundhed og miljø, oplyser 

Flemming Ingerslev. 

– Sådan er vores vilkår, 

erkender han og fortsætter: 

– På kemikalieområdet er 

det producenternes ansvar, 

at det er sikkert at bruge kemikalierne. 

For nano-materialer 

er der en vis usikkerhed 

om, hvorvidt de almindelige 

retningslinjer er tilstrækkelige. 

Derfor gør vi med disse 

projekter noget ekstra for 

selv at kunne holde øje med 

situationen, og også for at 

hjælpe virksomhederne til 

danmarks 

miljøundersøgelser 

anbrin- 

ger “nano-sølv” i terrarier 

med regnorm 

for at finde ud af, om 

partiklerne kan forårsage 

skader i naturen, 

og medarbejderne må 

være meget omhyggelige 

med ikke selv at blive 

udsat for de ultralette og 

meget flyvske partikler. 

at kunne leve op til deres 

ansvar. 

Ud fra den betragtning står 

det slet ikke så skidt til med 

nano-partikler. Danmark er 

langt fremme i forhold til andre 

lande med at belyse risici 

ved nano. 

BraNd, eksplosioN, 

Udslip 

Det vil formentlig være i 

forbindelse med hændelser 

på produktionsvirksomheder, 

ved brande i bygninger lavet 

af nano-materiale eller ved 

oprydning efter udslip af nano-materiale 

ved trafikuheld 

o. lign., at beredskabet kan få 

brug for at kende nano-materialers 

mere eksakte egenskaber. 

Indtil nu er det kun 

få danske virksomheder, som

anvender nano-teknologi i 

produktionen, men udviklingen 

går stærkt. 

Nogle af de egenskaber, der 

kan blive tale om at kigge på, 

er, at nano-partikler på grund 

af deres store overflade i forhold 

til deres samlede masse 

formentlig er mere eksplosive 

end så mange andre stoffer 

– på samme måde som støv 

– og at partiklerne er mere reaktive 

– dvs. har lettere ved at 

optage andre kemiske stoffer. 

Flemming Ingerslev 

peger på, at man i udlandet 

eksempelvis anvender 

på gRuND Af DERES StoRE oVERflADE 

I foRholD tIl DERES SAmlEDE mASSE ER 

NANo-pARtIklER foRmENtlIg mERE 

EkSploSIVE END Så mANgE ANDRE StoffER 

– på SAmmE måDE Som StøV – og At 

pARtIklERNE ER mERE REAktIVE – DVS. 

hAR lEttERE VED At optAgE ANDRE 

kEmISkE StoffER 

nano-forarbejdet jern til 

at rense grundvand med. 

Det kan ikke udelukkes, 

at stoffer, som optages 

i jernet, vil kunne frigives et 

andet sted. 

BeredskaBsstyrelseN 

Det er myndighedernes 

ansvar, at lovgivning og 

regler tager højde for de nye 

DIN SIKKERHED 

I TRAFIKKEN 

- EN DEL AF LS NORDIC APS 

FOLDAGERVEJ 12A 

4623 LILLE SKENSVED 

TLF: 56 16 19 20 

FAX: 56 16 19 29 

WEB: WWW.AUTOTEC.DK 

AUTOTEC 

BEREDSKAB BEREDSKAB 

ALARM 

112 

AUTOTEC 

BEREDSKAB BEREDSKAB 

INDSATSLEDER 

ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING 

VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR 

LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. 

RING OG HØR NÆRMERE OM 

HVAD VI KAN TILBYDE LIGE 

PRÆCIS DIG OG HVILKEN 

LØSNING DER PASSER DIG BEDST. 

SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM 

HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER 

KONTAKT OS. 

teknologiske muligheder 

og konsekvenser, sagde en 

styregruppe, som stod bag 

udgivelsen af et såkaldt teknologisk 

fremsyn om dansk 

nano-videnskab og nanoteknologi 

for Forsknings- og 

Innovationsstyrelsen i 2004. 

Beredskabsstyrelsen har 

endnu ikke taget hul på at 

regulere brugen af nanoteknologi 

eller vurdere risici, 

så indtil videre gælder den 

almindelige kemikalieregulering 

også for de små fætre 

med de mange spændende 

egenskaber. 

– Vi er slet ikke stødt på 

sager, som har med nanopartikler 

at gøre endnu. Så 

det er i øjeblikket mere et 

spørgsmål om at følge med 

i, hvad eksempelvis Miljøstyrelsen 

gør, siger Ulla Klixbüll, 

kemiker i Beredskabsstyrelsens 

kemiske beredskab. 

– Når jeg begynder at se 

leverandørbrugsanvisninger 

Nano 

En nanometer er en milliontedel 

af en millimeter. 

Noget, der er mindre 

end 100 nanometer på 

den korteste led, er et 

nano-materiale. Nanoteknologi 

handler om 

at kunne ændre stoffers 

egenskaber på nanoniveau, 

eksempelvis skabe 

vandafvisende overflader, 

men ikke engang fantasien 

sætter grænser for 

de områder, nanoteknologi 

er udset 

til at kunne udnyttes 

på. 

eller beredskabsplaner, som 

har fokus på nano-teknologi, 

vil det være relevant at begynde 

at tage det med 

i vores rådgivning. 

BRANDVÆSEN 

27 

NaNo

UdseNdt tiL FN 

mission 

libanon 

er godt 

kørende 

Beredskabsstyrelsen passer FNs 

brandberedskab i Naqoura. Både tid til 

brandslukning og kulturoplevelser 

Tekst Per Eskjær, sektionschef ved Beredskabsstyrelsens 

Tekniske Skole i Tinglev billeder Morten Roulund Scheel 

Såvel de kommunale redningsberedskaber 

som 

Beredskabsstyrelsen bidrager 

med uddannede brandfolk 

til brandberedskabet hos FN 

i Sydlibanon. Brandberedskabet 

består af ti mand, udsendt 

i tre og en halv måned 

ad gangen. 

Som vi kender det hjemmefra, 

er det en beredskabschef, 

der har ansvaret for 

brandberedskabet i ansvarsområdet.Beredskabschefen 

benævnes Force Fire 

Marshall og er en malaysisk 

major med kendskab til 

brandberedskab. 

Hovedbrandstationen ligger 

i Headquater Naqoura 

og benævnes Fire Brigade 

Naqoura. 

staNd-By 

ved heliporteN 

Da DANCON overtog opgaven, 

var det det danske 

flyvevåben, der bemandede 


brandstationen. Hoved- 

opgaven er under ledelse 

af Force Fire Marshall at 

slukke ildebrande i Headquater 

Naqoura og vare- 

tage flyberedskabet ved de 

daglige helikopterafgange 

og -landinger. Landingspladsen 

ligger fem minutters 

kørsel fra brandstationen. 

Beredskabet varetages på 

og ved landingspladsen af 

to mand og en stor chrashtender. 

staNd-iN for hæreN 

Den 2. august var det 

egentlig hærens ”tur”, men 

da hæren ikke råder over 

i tre måneder byttede 

per eskjær styrelsens 

tekniske skole ud med udfordringen 

som Fire brigade 

commander ved FN i Libanon. 

på mAtERIElSIDEN ER VI RIgtIg 

goDt køRENDE, og DER tIlgåR 

løBENDE NyE køREtøjER. 

I SkRIVENDE StuND ER EN hElt 

Ny BRANDBIl på VEj tIl uD- 

SkIftNINg Af EN Af DE gAmlE

Odense Brandvæsen søger en dygtig afdelingsleder 

En af vores dygtige afdelingsledere har søgt nye udfordringer ved et andet 

brandvæsen. Derfor søger vi en ny afdelingsleder til vores Forebyggende 

Afdeling og vores Uddannelsescenter. 

Odense Brandvæsen er arbejdsplads for 85 fuldtidsansatte medarbejdere, 15 

deltidsbrandmænd og ca. 75 frivillige. Du bliver leder for 4 beredskabsinspektører 

og 1 afdelingssekretær i Forebyggende Afdeling og 6 

medarbejdere på Uddannelsescentret. Forebyggende Afdeling løser en lang 

række opgaver som f.eks. byggeteknisk sagsbehandling, brandsyn og 

beredskabsplanlægning. Uddannelsescentret afholder kurser i primært 

førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Desuden har 

Uddannelsescentret ansvaret for den taktiske forebyggelse, ligesom vores 

frivillige er placeret under Uddannelsescentret. 

Dine kvalifikationer: 

Ledelsesmæssigt: 

• At du ser ledelse som en disciplin og gerne vil udvikle dig 

ledelsesmæssigt 

• At du har en motiverende ledelsesform, hvor dialog, involvering og 

sparring af medarbejderne indgår som naturlige elementer for dig 

• At du har overblik og en evne til at uddelegere og prioritere en stor 

mængde opgaver 

• At du er kommunikerende i din ledelsesform 

• At du betragter forandringer som et vilkår på en moderne 

arbejdsplads 

• At du ser værdien i at bidrage aktivt til udviklingen af samarbejdet i 

vores ledergruppe 

Fagligt: 

• At du har en relevant byggeteknisk uddannelse 

• At du har et kendskab til Beredskabsloven (brandsyn og 

byggesagsbehandling) 

• At du ønskeligt har kendskab til uddannelsesplanlægning 

• At du har bestået Beredskabsstyrelsens kursus i brandteknisk 

byggesagsbehandling 

• At du er indsatslederuddannet og gerne vil anvende din uddannelse 

• At du gerne må have erfaring med økonomistyring 

Personligt: 

• At du er uformel og har en humoristisk omgangsform 

• At du har et godt helbred 

Den fulde stillingsannonce kan ses på Odense Kommunes hjemmeside 

www.odense.dk under ”job i kommunen” 

Ansøgning skal ske elektronisk vedhæftet relevante eksamenspapirer og 

uddannelsesbeviser på www.odense.dk senest den 29.11.2010 kl. 08.00. 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til 

Afdelingsleder Claus Olsen på tlf. 65 51 18 41 eller Beredskabschef 

Mogens Bjerregaard, tlf. 65 51 18 10. 

EKSTRÖM10486 

BRANDVÆSEN 

29 

UdseNdt tiL FN


beredskabsstyrelsens hold 1 i vores bRs-uniform, der bl.a. gav os øgenavnet the gucci guys – ment positivt. 

uddannede brandfolk og 

indsatsledere, blev det aftalt, 

at Beredskabsstyrelsen i den 

forbindelse erstattede hæren. 

Beredskabsstyrelsen 

arbejder som en civil enhed 

(ubevæbnet) og i egen BRSuniform. 

Enheden er under 

taktisk kontrol af chefen for 

DANCON. Den operative 

ledelse har Force Fire Marshall, 

som i praksis virker som 


indsatsleder ved ildløs i ansvarsområdet. 

Som Fire Commander er 

det så mig, der leder brandstationen. 

Resten af holdet 

vi foretager brandsyn 

sammen med Force Fire 

marshall i 30 FN-lejre 

i ansvarsområdet.

udgøres af tre hold bestående 

af hver to brandmænd 

og en holdleder. Styrken er 

sammensat med mandskab 

fra både det statslige og 

det kommunale redningsberedskab. 

smUkt og godt 

På materielsiden er vi rigtig 

godt kørende, og der tilgår 

løbende nye køretøjer. 

lIBANoN ER Et utRolIgt 

flot lAND, Som Dog BÆRER 

pRÆg Af mANgE åRS ufRED 

og mAgtESløShED. DER BoR 

omkRINg 4 mIo. mENNESkER, 

hERIBlANDt 400.000 pAlÆStI- 

NENSERE I flygtNINgElEjRE, 

StoRt SEt uDEN REttIghEDER 

I skrivende stund er en helt 

ny brandbil på vej til udskiftning 

af en af de gamle. 

Skræddersyede løsninger 

til Deres behov 

Brandkøretøjer fra Rosenbauer 

RK Brand & Teknik leverer i samarbejde med vor partner Rosenbauer International AG 

køretøjer skræddersyet til vores kunders ønsker og behov. Vi er stolte over at kunne 

præsentere de mest interessante og omfangsrige specialkøretøjer nogensinde leveret 

til det Danske marked. Århus Brandvæsen modtager i uge 46 2 helt ens IFL 8500/5000 

HRET industrislukningskøretøjer. Se flere informationer på www.brandogteknik.dk 

Kontakt RK Brand & Teknik A/S for yderligere informationer. 

slukning af naturbrande vil 

for en stor del ske med hjælp 

fra en helikopter, der kan 

medbringe 1.000 liter vand 

i vandkurven. 

Brandstationen er netop 

blevet indviet. Den ligger på 

New-Land med en fantastisk 

udsigt over Middelhavet og 

hele Old Camp 

for foden af bakketoppen. 

Den 

har nogle mindre 

bygningsfejl, 

som nok snarest 

bliver rettet. 

5 og 15 

miNUtter 

Førsteudrykningen 

på brandstationen 

har fem 

minutters beredskab, mens 

andenudrykningen er klar 

på 15 minutter. 

Brand & Teknik A/S 

v/ Vagn og Martin Pedersen 

BRANDVÆSEN 

31 

UdseNdt tiL FN


Lidt anderledes end en dansk brandstation men absolut smukt 

beliggende ud til middelhavet. 

Ud over til slukning i Headquater 

Naqoura kan vi blive 

rekvireret til de andre lejre 

og i nærområdet til støtte 

for det lokale brandværn. På 

tre måneder har vi haft to 

mindre brande i Headquater 

Naqoura og tre bushfires lige 

uden for lejren. 

Fra Odder 

til Libanon 

I alt er 147 danskere udsendt 

til UNIFIL i Libanon. 

Heraf er ti udsendt via 

Beredskabsstyrelsen. På 

det første hold var de ni 

fra Beredskabsstyrelsen 

og den tiende fra det 

kommunale beredskab 

i Odder. 

I ansvarsområdet kan vi 

kun angribe naturbrande fra 

fast vej, da området er fyldt 

med miner og ueksploderet 

ammunition fra tidligere invasioner. 

Derfor kan det være 

nødvendigt at rekvirere helikopterstøtte 

med vandkurv. 

lidt kUltUr 

Samarbejdet med hæren 

forløber rigtig godt, og der er 

stor samarbejdsvilje, selv om 

vi ikke er ”rigtige soldater”, 

men beredskabsfolk. 

Og når vi har fri, er der rig 

mulighed for at få en masse 


kulturelle oplevelser bl.a. ved 

kørsel i ansvarsområdet, ved 

historiske ture, hvor man ser 

og hører om korsridderne og 

deres borge her i området, 

og ved besøg i den romerske 

bydel i Tyrus. Endvidere er 

der mulighed for under kontrollerede 

forhold at kaste sig 

i Middelhavets bølger. 

Da vi ankom, var temperaturen 

ca. 45-48 grader 

og vandet 28. Den høje 

temperatur er en hel speciel 

udfordring, og vi var rigtig 

glade for, at Beredskabsstyrelsen 

havde givet os en 

sommeruniform med. 

fredelig missioN 

I øvrigt er der meget fredeligt 

i øjeblikket. Efterretningsbilledet 

er normalt, selv om 

der har været magtdemonstrationer 

fra både Israel og 

Libanons side. 

Hizbullah er en stor magtfaktor 

i Libanon, men til trods 

for omtalen af denne organisation 

bør man erindre, at de 

rent faktisk er medlemmer af 

regeringen og meget vellidte 

i Libanon. 

prøv det! 

Jeg vil varmt anbefale denne 

mission. Den giver nogle 

helt enestående oplevelser, 

såvel fagligt som socialt og 

kulturelt. 

Libanon er et utroligt flot 

land, som dog bærer præg af 

mange års ufred og magtesløshed. 

Der bor omkring 

4 mio. mennesker, heriblandt 

400.000 palæstinensere 

i flygtningelejre, stort set uden 

rettigheder. Landet rummer 

20 forskellige religiøse grupperinger, 

hvor hovedparten 

dog er kristne – resten muslimer 

med forskellig baggrund. 

Hvis man er interesseret 

i at blive udsendt som en 

del af Beredskabsstyrelsens 

mandskab, kan man kontakte 

vi holder flyberedskab 

på Heliport gennemsnitligt 

40 timer om ugen. 

vi hjælper med særlige opgaver f.eks her med rensning af solfangeranlæg i lejren og meget andet.

Beredskabsstyrelsens internationale 

kontor. Udsendelsen 

varer ca. tre måneder, og 

forinden skal man gennemgå 

en seks ugers uddannelse. 

Beredskabsstyrelsens internationale 

kontor holder også 

temadage om det internationale 

beredskab. 

FN i Sydlibanon 

Siden 1978 har FN haft en 

fredsbevarende styrke på 

12.000 mand i Sydlibanon 

fordelt på 30 nationer og 

lejre placeret syd for Litanie 

floden, et areal på ca. 

2.000 km 2 . Dette område 

kaldes AO, som er forkortelsen 

for ansvarsområde. 

Den største af lejrene er 

UNIFIL Headquater Naqoura, 

som er placeret helt 

nede ved grænsen til Israel 

og helt nede i strandkanten 

til Middelhavet. I lejren 

er der ca. 1.200 soldater 

og 800 civilt ansatte fra 

mange forskellige lande. 

Det danske kontingent 

DANCON/UNIFIL blev etableret 

i december 2009, 

hvor danskerne overtog 

opgaven fra polakkerne. 

Kontingentet består af 

cirka 150 danskere. 

Hovedopgaven er logistik 

og transport. 

BRANDVÆSEN 

33 

UdseNdt tiL FN

Hvem sæLgeR ... 

1. affUgtNiNgsaNlæg 

MUnters a/s 

Ryttermarken 4, 3520 Farum 

Tlf. 44 95 33 55 

www.munters.dk, info@munters.dk 

Effektiv affugtning af garager, 

depoter, slangetørringsrum 

2. alarm- og meldeUdstyr 

s dansk Brandteknik a.s. 

Rosenkæret 31, 2860 Søborg 

Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 

www.danskbrandteknik.dk 

s kidde danMark a/s 

Industriholmen 17-19, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 86 96 00 

Aalborg tlf. 98 38 36 11 

Århus tlf. 86 94 87 11 

Sønderborg tlf. 74 42 85 55 

Info@kidde-danmark.dk 

www.kidde-danmark.dk 

lotek a/s 

Rønsdam 10, 6400 Sønderborg 

Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

Metorion MUsic a/s 

Biblioteksvej 51, 2650 Hvidovre 

Tlf. 36 34 22 99, Fax 36 34 22 90 

www.metorionmusic.dk 

Talevarslingsanlæg 

3. aspiratioNssystemer 

s falck teknik 

Meterbuen 14-16, 2740 Skovlunde 

Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 

www.falckteknik.dk 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00, www.lotek.dk 

s sieMens a/s, 

BUilding tecHnologies 

Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 

info.dk.sbt@siemens.com 

4. BeredskaBskUrser 

lotek a/s 



5. BeredskaBsplaNer 

lotek a/s 



6. BraNdaNlæg 

s lindpro a/s 

Bredskifte Allé 7, 8210 Århus V. 

Tlf. 89 32 99 44, Fax 89 32 99 91 



Tlf. 44 77 44 77 

www.siemens.dk/sbt 



7. Bs-, Bd- og f-døre samt 

BraNddøre og jaloUsier 

deko, loft+væg a/s 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

jsa Brand 

Elstedbyvej 18-22, 8520 Lystrup 

Tlf. 86 22 56 44, Fax 86 22 83 03 

Brandjalousier – brandgardiner 

og styringer 

8. BraNdveNtilatioN 

lotek a/s 



9. BraNdvæseNets materiel 

og Udstyr 

ac. MejeriMaskiner 

Egevej 46, 9480 Løkken 

Tlf. 98 83 80 40, mobil 24 25 30 38 

www.ac-mejerimaskiner.dk 

RUSTFRIE VANDTANKVOGNE 

alBatros international a/s 

Bransagervej 4, 9490 Pandrup 

Tlf. 55 56 45 13, Fax 55 56 46 92 

info@albatrosint.dk 

www.albatrosint.dk 

aUtotec aps 

Foldagervej 12A, 4623 Lille Skensved 

Tlf. 56 16 19 20, fax 56 16 19 29 

info@autotec.dk, www.autotec.dk 

avk international a/s 

Bizonvej 1, Skovby, 8464 Galten. 

Tlf. 87 54 21 00 

www.avkvalves.com, sales@avk.dk 

Brandhaner og ventiler i duktilt 

støbejern. 

condor international 

clotHing a/s 

Præstemarken 13 A, 4700 Næstved 

Tlf. 5573 5573, fax 5573 5575 

Henning Hansen, mobil 3036 1868 

hh@condorint.com 

www.condorint.com 

dansk UniforM 

Industrivej 19, Postboks 29, 

6840 Oksbøl 

Tlf. 76 54 00 00, Fax 76 54 10 09 

www.danskuniform.dk 

Alt i uniform- og indsatsbeklædning. 

drÄger safety danMark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 

dÜver BrandMateriel a/s 

Skøjtevej 7, 2770 Kastrup 

Tlf. 32 50 24 85, Fax 32 50 27 85 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ferno norden a/s 

Stensmosevej 22-24, 2620 Albertslund 

Tlf. 43 62 43 16, Fax 43 62 43 18 

www.fernonorden.com 

fyns kran Udstyr a/s 

Brændekildevej 37, 5250 Odense SV 

Tlf. 63 96 53 00, Fax 63 96 53 10 

Løftegrej – Holmatro frigørelsesværktøj 

gkv BrandMateriel 

Gråsten Karosseriværksted ApS 

Kong Valdemarsvej 15, 9600 Aars 

Tlf. 40 43 20 68, Fax 98 62 39 88 

www.gkv.dk, fg@gkv.dk 

icM sikkerHedsMateriel a/s 

Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm 

Tlf.: 45 86 62 22, www.icm-as.dk 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




ld Handel & Miljø a/s 

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle 

Tlf. 76 49 85 00 

Fax 75 85 84 86 

Skumvæsker og skumvæsketest fra 

NORDIC FIRE FOAM 

s linde BrandMateriel 

Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: 

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Totalleverandør – egne agenturer 

og produkter 

lotek a/s 



paratecH eUrope 

Landbrugsvej 10 N, 5260 Odense S 

Tlf: 66 11 24 22, fax: 66 11 24 32 

paratech@paratech.dk, 

www.paratech.dk 

Løftepuder, stabiliseringsudstyr 

og håndværktøjer 

procUrator a/s 

Fire & Rescue 

Stærevej 2, 6705 Esbjerg 

Tlf. 43 71 21 00, Fax 43 71 19 19 

www:procurator.dk 

Røgdykkersæt, branddragter, 

uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr 

samt alt i personligt 

sikkerhedsudstyr 

rescUe trading 

skovbyvej 7, 6500 Vojens 

Tlf. 26 35 11 09, Fax 74 54 57 50 

www.rescuetrading.dk 

Ambulancer og redningsudstyr 

-- Deres Totalleverandør -saWo 

a/s 

Schwartzgade 7, 4690 Haslev 

Tlf. 56 36 04 66, Fax 56 31 44 93 

www.sawo.dk, sawo@sawo.dk 

viking life-saving 

eQUipMent a/s 

Salgschef Vilhelm Hauschildt 

Tlf. 25 42 82 14 

vh@viking-life.com 

Hovedkontor Esbjerg 

Tlf. 76 11 81 00, Fax 76 11 81 01 

Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V 

viking@viking-life.com 

10. dørlUkNiNgsaNlæg 

og portaUtomatik 

dorMa danmark a/s 

Sindalvej 6-8, 2610 Rødovre 

Tlf. 44 54 30 00, fax 44 54 30 01 

info@dorma.dk, www.dorma.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 




Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 





Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Salg - montering - service 

lotek a/s 



11. eksplosioNsforeByggelse 

og eksplosioNssikriNg 

drÄger safety danMark a/s 

Generatorvej 6 B, 2730 Herlev 

Tlf. 44 50 00 00, Fax 44 50 00 01 

draeger-safety.dk@draeger.com 

www.draeger.dk 



Tlf. 36 86 96 00 



safe-vent 

Åstrupvej 10, 9800 Hjørring 

Tlf. 72 28 73 70 

Fax 96 23 60 69 

12. forUreNiNgsBekæmpelsesmateriel 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


ld Handel & Miljø a/s 

www.ldhandel.dk, info@ldhandel.dk 

Ferrarivej 16, 7100 Vejle 

Tlf. 76 49 85 00, Fax 75 85 84 86 

Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel 

til lands og til vands. 

Flydespærre, granulater, olieskimmer 

m.m. Markedets bredeste program. 

Mulighed for levering døgnet 

rundt. 

13. gNistdetekteriNg 

og -slUkNiNg 

lotek a/s 



safe-vent 

Åstrupvej 10, 9800, Hjørring 

Tlf. 72 28 73 70, Fax 96 23 60 69 

14. håNdildslUkkere, 

salg og opsætNiNg 

Brandsikring danMark 

Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev 

Tlf. 98 19 10 34, Fax 98 19 10 36 

www.brandsikringdanmark.dk 

= DS = godkendt værksted 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 





Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 



Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Middelfart: 

tlf. 66 14 50 09, fax 65 91 60 40 

Egne produkter – salg og service 


lotek a/s 




norit Brandservice 

Skovbyvej 16, 4990 Sakskøbing 

Tlf. 54 77 20 49 


rednings-ringen 

Industrivej 51, 7620 Lemvig 

Tlf. 97 82 04 11 


stUdsgaard BrandMateriel 

Fiskerihavnsgade 41, 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 72 66 

= DS = godkendt værksted

15. iNformatioNssystemer 

dansk essentecH 

Kildebakkegårdsallé 10, 2860 Søborg 

Tlf. 39 69 68 20 

danessentech@mail.dk 

EIS/EOC-InfoBook 

16. lofts- og vægBeklædNiNg 

deko, loft + væg a/s 

skillevægge og loftsystemer 

Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup 

Tlf. 43 55 77 11 

www.deko.dk, deko@deko.dk 

17. maritimt sikkerhedsUdstyr 

pro-safe reflection a/s 

Møllevangen 60, 4220 Korsør 

www.pro-safe.dk 

Tlf. 32 95 28 78, Fax. 32 95 28 79 

Redningsveste, gummibåde, kompressorer, 

reflekser. 

Uni-safe 

Amager Strandvej 124, 

2300 København S 

Tlf. 32 58 16 15 

www.unisafe.dk 

18. radio-/kommUNikatioNs- 

Udstyr 

ingeniørfirMaet 

H. Mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

Mørkedal telecoM a/s 

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12 

www.morkedal.dk 

Swissphone distributør i Danmark 

Totalleverandør af Swissphone digitale 

alarmeringssystemer, mobil-pc’er, 

navigationssystemer, 112 stationsprintere, 

tale- & hjelmgarniture for 

Tetra radioer, alarmmodtagere 

niros coMMUnications a/s 

Hirsemarken 5, 3520 Farum 

Tlf. 44 99 28 00, Fax 44 99 28 08 

www.niros.com 

radiocoM danMark 

BGeminivej 24, 2670 Greve 

Tlf. 43 74 44 60, fax 43 74 44 80 

www.radiocom.dk. 

Jylland: Pi 4, Søften, 8382 Hinnerup 

ICOM distributør i Danmark. Bærbare 

og mobile radioer. Skadestedsradioer. 

Dataradioer. Marineradioer. 

Flyradioer. Scannere. 

SEPURA/SINE distributør i Danmark. 

Bærbare og mobile Tetra terminaler, 

Tetra Gateways 

stevn teknik 

Svendborgvej 16-18, 5540 Ullerslev 

Tlf. 65 35 35 05, www.tpfyn.dk 

Radioudstyr, data/voice systemer, 

vagtcentraler 

sWisspHone danMark a/s 

Rebslagervej 13, 4300 Holbæk 

Tlf. 59 43 47 12, Fax 59 44 23 12. 

www.swissphone.dk 

Swissphone alarmeringssystemer 

Zenitel denMark a/s 

Park Allé 350 A, 2605 Brøndby 

Tlf. 43 43 74 11, Fax 43 43 75 22 

www.zenitel.dk 

Radioudstyr. Applikationer. 

Rådgivning. Uddannelse. 

24x7 service. 

19. rådgiveNde firmaer 

dansprinkler aps 

Kongevejen 420, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 

s fire eater a/s 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 



Tlf. 36 86 96 00 


Århus tlf. 86 94 87 11 




lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

novenco 

Industrivej 17, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 

www.novenco-group.com 

20. sikriNgsskilte 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 



Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

21. statioNære slUkNiNgsaNlæg 

s BrøndUM a/s 

8800 Viborg, Falkevej 14 

Tlf. 86 62 36 66 

4100 Ringsted, Sleipnersvej 4 

Tlf. 57 61 63 00 



Tlf. 70 111 333, Fax 70 101 333 


dansprinkler aps 

Kongevejen 420, 2840 Holte 

Tlf. 45 46 06 11 

bk@dansprinkler.dk 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 


s fire eater a/s 

Vølundsvej 17, 3400 Hillerød 

Tlf. 70 22 27 69, Fax 70 23 27 69 

www.fire-eater.dk 



Tlf. 36 86 96 00 



lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 



Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt 


22. total reNoveriNg 

af sekUNdærskader 

arepa fireneW a/s 

Mads Clausensvej 12, 8600 Silkeborg 

Tlf. 86 81 10 55 (døgnvagt) 

www.arepa.dk 

Karlslunde-afdeling tlf. 46 15 16 66 

dansk Bygningskontrol a/s 

Høgevej 2, 3400 Hillerød 

Tlf.: 72 18 30 90 

Stamholmen 163 B, 2650 Hvidovre 

Tlf: 72 28 28 18 

iss daMage control 

Døgnvagt tlf. 70 10 08 88 

STORSKADEBEREDSKAB 

Tlf. 70 10 08 88 

GLOSTRUP 38 10 40 11 

Holbæk 59 44 40 11 

ODENSE 65 93 03 30 

VEJLE 75 72 73 48 

Esbjerg – Haderslev 

VORDINGBORG 55 37 19 83 

AALBORG 98 15 64 00 

Frederikshavn/værft 98 42 64 64 

ÅRHUS 87 38 81 81 

Aulum – Randers 

www.iss.dk 

neris skadeservice a/s 

Ellehammervej 2C, 3000 Helsingør 

www.neris.dk 

DØGNVAGT 70 20 06 06 

skadeservice danMark 

Året rundt – døgnet rundt 

– Danmark rundt 

DØGNVAGT 70 112 112 

ssg a/s 

Knapholm 6, 2730 Herlev 

Landsdækkende døgnvagt 

Tlf. 70 15 38 00 

www.ssg.dk 

polygon skadeBegrænsning 

MUnters fUgtteknik 

Allerød 48 14 05 55 

Haderslev 74 52 50 65 

Herning 97 20 98 00 

Hjørring 70 22 16 01 

København 36 36 29 29 

Næstved 70 11 00 44 

Odense 65 96 12 50 

Sønderborg 74 44 95 66 

Århus 86 28 68 99 

Aalborg 98 19 16 00 

DØGNVAGT 70 11 00 44 

23. vagtceNtraler 

ingeniørfirMaet 

H. Mortensen a/s 

Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg 

Tlf. 39 66 31 31, Fax 39 66 14 45 

s innovative BUsiness 

softWare a/s 

Gl. Torv 8, 1457 København K 

Tlf. 33 73 40 00, Fax 33 73 40 01 

www.innovative.dk 

info@innovative.dk 

intergrapH danMark 

Hørkær 12A, 2730 Herlev 

Tlf. 36 19 20 90, Fax 36 19 20 01 

www.intergraph.dk 

info-denmark@ingr.com 

24. vaNdfyldte slaNgeviNder 



Tlf. 44 92 33 44, Fax 44 84 89 98 



Roskilde: 

tlf. 33 31 31 00, fax 33 31 31 17 

Eget agentur – LINDE-btk slangeskabe 

– godkendte 

lotek a/s 


Tlf. 73 48 52 00 

www.lotek.dk 

25. vaNdtåge slUkNiNgsaNlæg 



Tlf. 36 86 96 00 



novenco 

Industrivej 17, 4700 Næstved 

Tlf. 70 12 07 00, Fax 55 75 65 41 

www.novenco-group.com 

s sieMens a/s, BUilding 

tecHnologies 

Tlf. 44 77 44 77, www.siemens.dk/sbt 


s medlem af sikkerhedsbranchen 

tEgN EN optAgElSE uNDER 

“Hvem sæLgeR ...” 

Ring til: 

ekström annonce service 

på telefon 44 44 77 47 

BRANDVÆSEN 

35 

Hvem sæLgeR ...

Al henvendelse: 

Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, brand@0203.dk, Tlf. 5782 0203 

Skadeservice i særklasse 

Døgnbemandet vagtcentral 24/7 

70 15 38 00 

www.ssg.dk 

- så er alt i orden! 

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42249 

Om SSG A/S 

SSG A/S er førende specia list inden 

for facility- og skadeservice. Vi er 

grundlagt i 1993, og er i dag en af 

markedets dygtigste til at vedligeholde 

bygnings aktiver, forebygge 

og minimere skader samt redde 

værdier. 

Vores markante succes skyldes 

evnen til at kombi nere menneskelige 

og hånd værksmæssige dyder 

med effektive processer og innova 

tive systemer, der giver vores 

kunder klar besked samt tids- og 

ressourcebesparelse. 

Hos os er det de små ting der gør 

den store forskel. Det har givet os 

branchens bedste renommé, og 

beviser at det knivskarpe fokus på 

høj kvalitet og unik kundeservice, 

sikret af dygtige medarbejdere med 

den rette indstilling, betaler sig.

Risici ved elbiler - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?