LOKALPOSTEN nr. 6, 2011 - Bupl

lokalposten
For midtvestjyske pædagoger og klubFolk 18. årgang. bladnr. 6 nov. 2011
Danske louise
i praktik på
kenyansk børnehjem
Side 8
MidtVestjylland

2 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
fagLIg kOmmeNtar
Af Jonna Uhre,
faglig sekretær
Hej, godmorgen, goddag, farvel, vi ses. der er mange
måder at mødes og tage afsked på. Fælles er, at modtager
ses af afsender og omvendt.
og netop det at blive set – jeg kalder det nærvær – er essentielt
i skabelsen af relationer mellem mennesker. derfor
kommer jeg også til at ryste voldsomt, når jeg hører, at
fem institutioner arbejder på at udvikle et chiparmbånd
til børn, som det er tilfældet i silkeborg og skanderborg
kommuner.
tanken er, at chiparmbåndet per automatik skal registrere,
når børnene kommer i og forlader institutionen. derved
slipper personalet for at skulle hen og sætte kryds, hvorved
der frigives mere tid til børnene.
det er selvfølgelig et helt legitimt og forståeligt ønske. i
bupl arbejder vi for og støtter ethvert initiativ, der måtte
øge tiden til omsorg. men hvordan man kan få mere tid til
børnene ved at fjerne nærværet, forstår jeg simpelt hen
ikke. For hvem er det så lige, der har øje for peter, som
har haft en træls morgen og har brug for ekstra opmærksomhed
de første par timer? man kan selvfølgelig håbe, at
peter selv ”siger til”, men så gør karoline det måske ikke.
Nogen vil sikkert indvende, at det bare er en praktisk opgave
at krydse børnene af, og at tiden kan bruges bedre
på noget andet. Heller ikke i bupl er vi enige, og denne
lokalposten
udgives af bupl midtvestjylland
Forbundet for pædagoger
og klubfolk, midtvestjylland.
Fagforeningen dækker følgende
kommuner: Herning, Holstebro,
ikast-brande, lemvig, skive, struer,
ringkøbing-skjern og viborg.
BUPLmidtvestjylland
stationsvej 8a, 7500 Holstebro
telefon: 3546 5555
Fax: 3546 5575
mandag – torsdag: kl. 9-14
e-mail: midtvestjylland@bupl.dk
www.bupl.dk/midtvestjylland
kommentar står aldeles for min egen regning. men for mig
er og bliver det ikke ”praktisk” at møde et andet menneske.
barnet skal lære at skabe relationer og være i et fællesskab.
det lærer de af nærværende pædagoger, hvad
enten de så giver beskeder, læser højt eller siger goddag
og farvel.
opgørelser viser, at børn i nogle institutioner kun har to
minutters voksentid i timen. den tid har vi ikke brug for at
få beskåret yderligere.
BUPLA-KASSEN, midtvestjylland
stationsvej 8a, 7500 Holstebro
telefon: 3546 5200
Fax: 3546 5575
mandag – torsdag: kl. 9-17
Fredag: kl. 9-15
e-mail:
buplamidtvestjylland@bupl.dk
Ansvarshavende: jens jensen
Tekst og foto: susanne jørgensen,
hvor andet ikke er nævnt.
artikler m.v. i lokalposteN dækker ikke
nødvendigvis bupl’s synspunkter.
Layout & tryk:
vinderup bogtrykkeri, tlf. 9744 1400
oplag: 5.700
INDHOLD
Nærvær FÅs ikke pÅ CHip marathon-pædagoger 4
”Hvem er det så lige, der har
øje for Peter, som har haft en
træls morgen og har brug for
ekstra opmærksomhed de
første par timer?”
Forsidefoto: Colourbox
marathon-pædagoger
pædagoger træner til berlin marathon i
arbejdstiden og får samtidig mere
overskud til børnene.
fra Holstebro
til kenya
louise Hørdum poulsen fik en
uforglemmelig oplevelse som
praktikant på kenyansk børnehjem
for traumatiserede, men også glade
børn af mødre, som afsonede
fængselsdom.
8
4
12
at trylle en situation om 6
Hvorfor ikke vende situationen på hovedet,
så det trælse opløses af et forløsende grin?
lektor har taget et grundigt kig i forskningen
og giver gode råd til at inddrage humoren i
pædagogikken til glæde for både børn og voksne.
fra Holstebro til kenya 8
mere end en hippie 12
vuggestuepædagog svarer igen på kritikken fra
tidligere socialminister benedikte kiær og forsker
ole Henrik Hansen, som efterlyser mere struktur
og mindre hippie-pædagogik i landets vuggestuer.
Nej til frivillig lappeløsning 14
Frivillige kan bidrage med andre kompetencer,
men må ikke blive en lappeløsning på velfærdsstatens
opgaveløsning, fastslår bupl i “politik om
inddragelse af frivillige på børne- og ungeområdet”.
kort nyt 15
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 3

trIVSeL
Forude venter
Berlin Marathon
kan man som pædagog forsvare at løbe i arbejdstiden, når man samtidig har
sagt nej til at fejre fødselsdag i hjemmet – ja, hvorfor ikke?
ondt i knæet. glem det.
kun én undskyldning godtog leder jacob birk-Nielsen,
da han præsenterede pædagoger og medhjælpere i
vemb børnehave for idéen om fælles deltagelse i mejdal
løbet. jeg har ikke lyst.
på sin vis befriende synes pædagog og tillidsrepræsentant
trine F. andersen, der langt fra var en habil løber, men
ikke desto mindre fik vendt den første indskydelse ”det
klarer jeg aldrig” til sejr.
Forude venter en endnu større udfordring. ikke bare for
trine selv, men også for alle hendes kolleger. pædagoger
4 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
Endnu skinner solen på Vemb Børnehaves løbeglade personale. Håbet er, at den
ugentlige motion i koldere tider kan rykke indendørs. Således står løbebånd,
motionscykel og romaskine højt på ønskelisten. Fra venstre ses souschef
Brian Buchhave, pædagog Vibeke Ravnsbæk og leder Jacob Birk-Nielsen.
som medhjælpere, ung som gammel, mand som kvinde.
alle som en er de af deres leder blevet stillet opgaven at
gennemføre berlin Halvmarathon den 1. april næste år.
– men de bestemmer selv, om de løber eller går, smiler
jacob birk-Nielsen.
selv satser han på det første, og mon ikke en eller flere
medarbejdere gør det samme. i hvert fald har jacob birk-
Nielsen givet dem muligheden for at komme i bedre form
og dermed gennemføre distancen på 21 kilometer en
smule hurtigere.
således har alle medarbejdere fået stillet en halv time til
rådighed om ugen, hvor de kan motionere i arbejdstiden.
Helt legalt, men i begyndelsen ikke uden dårlig samvittighed.
For hvordan forsvarer man som pædagog at løbe
i arbejdstiden, når man samtidig har sagt nej til at fejre
fødselsdag i hjemmet?
– jeg skulle lede efter det pædagogiske islæt, men i dag
må jeg sige, at det kommer tifold tilbage til børnene, siger
trine F. andersen.
løbeturene foregår som oftest i makkerpar og altid i
tidsrummet 12-14, hvor børnene er på legepladsen, og
der bedst kan afses personale.
– jeg troede, dagen ville føles forfærdelig lang, når jeg
kom forpustet tilbage og skulle arbejde videre. men efter
et bad er jeg mere klar end før til at være sammen med
børnene, fortæller trine F. andersen.
og hun og jacob birk-Nielsen er ikke de eneste, der kan
se fidusen i øget sundhed og lavere sygefravær, som har
vist sig at være den naturlige konsekvens.
Forældrene har ikke alene accepteret, men også udtrykt
misundelse over tilbuddet om motion i arbejdstiden, mens
det lokale erhvervsliv bakker op med sponsorstøtte i form
af løbetrøjer og kontant bidrag til turen til berlin.
trofaste læsere af lokalposteN vil vide, at det ikke er
første gang, at personalet i vemb børnehave drager på
fælles tur til udlandet.
Hvor langt kan jeg løbe på en halv time?
Under tre eller over syv kilometer? En af
Trine F. Andersens kolleger har sørget
for, at der altid er en distance som
passer, uanset hvilken form medarbejderne
i Vemb Børnehave måtte være i.
trIVSeL
således kunne man i martsudgaven sidste år læse, hvordan
samtlige ti medarbejdere i vemb børnehave kombinerede
fysisk udfoldelse og fagligt indhold på pædagogisk
weekend i Norge.
og spørger man leder jacob birk-Nielsen bliver det
næppe sidste gang, at børnehaven gør sig bemærket.
– jeg vil gerne vise, at mange muligheder er åbne. også
i sparetider.
Pædagoger i løb
· alle medarbejdere deltager i berlin Halvmarathon 2012.
· Hver medarbejder er forud for løbet tildelt en halv times
motion om ugen i arbejdstiden.
· tirsdag og torsdag er faste løbedage.
· der løbes i tidsrummet 12-14, når børnene er på
legepladsen.
· som udgangspunkt løbes i makkerpar,
så man altid løber med en på samme “niveau”.
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 5

LatterfOrSkNINg LatterfOrSkNINg
Grin
og vær
skør
pædagoger skal turde grine af
sig selv og gøre skøre ting
– opfordringen kommer fra
lektor marie ludvigsen, som
har taget et grundigt kig i
forskningen og her redegør
for latterens fortræffeligheder
af marie ludvigsen,
lektor ved via university College
det er sundt at grine. både fysisk og
psykisk.
Fysisk produceres der endorfiner,
som styrker immunforsvaret. desuden
øger latter blodcirkulationen i
kroppen og masserer de indre orga-
ner. griner man meget, falder risikoen
for hjerte- og karsygdomme, og
det samme gør indholdet af stresshormoner
i kroppen.
psykisk har mennesker med en
højt udviklet sans for humor en mere
6 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
Noget af det første, barnet kan grine af, er, når der er uoverenstemmelse i
det normale som eksempelvis en sko på hovedet.
positiv indstilling til livet, er bedre til
at mestre alvorlige krisesituationer
og har lettere ved at få det negative
på afstand igen. dertil kommer, at
mennesker med et smil på læben
lettere opnår kontakt med andre.
man kan sige, at humor er det sociale
kit, der skaber sammenhørighed og
fællesskab.
med så mange fortræffeligheder, er
der al mulig grund til at sætte tidligt ind
med pædagogiske tiltag, som træner
børns humor. Humor finder man ofte
hos børn, der er tilfredse med sig
”For børn er der ikke noget mere
fantastisk end voksne, der tager gas,
fjoller, pjatter og griner.”
modelfoto
marie ludvigsen, lektor ved via university College
Kildeliste:
· lattercoaching – en bog om ægte
livsglæde af thomas Flindt, schultz
Forlag, 2006.
· klovnen og humoren som kommunikationsredskab
af Nina gladkowa
og birgit bang mogensen, Fællestrykkeriet
for samfundsvidenskab,
aarhus universitet.
· glædens pædagogik af anne linder
og stina breinholdt mortensen,
dafolo, 2006.
· positiv psykologi og positiv
pædagogik af lyhne og knoop,
dansk psykologisk Forlag, 2007.
· glede og humor i barnehagen af
søbestad, Frode, Cappelen, 2006.
· latter, morskab og humor af Hans
vejleskov, akademisk Forlag, 2000.
· tidsskriftet “0-14”, nr. 3/2008
(tema: Humor i pædagogikken).
· børns deltagelse og pædagogers
forholdemåde, fælles nordisk
udviklingsprojekt, 2010.
modelfoto
For børn er der ikke noget mere fantastisk end voksne, der tager gas, fjoller, pjatter
og griner.
selv og har et højt selvværd. det
sociale smil er medfødt, og barnet
er tidligt i stand til at grine med
en smittende kluklatter. Humoren
er derimod kulturelt bestemt og
udvikles i samspil med voksne i
takt med hjernens modning. Noget
af det første, barnet kan grine af,
er, når der er uoverensstemmelse
i det normale som eksempelvis
en sko på hovedet. senere er det
flertydigheden, som de synes, er
sjov. det kan for eksempel være
voksne, som pjasker i vand.
For børn er der ikke noget mere
fantastisk end voksne, der tager
gas, fjoller, pjatter og griner. pædagoger
skal derfor turde gå foran,
sætte sig selv på spil og gøre
skøre ting. det kan være at tage
en spontan svingom på stuen,
spytte om kap med pasta-skruer
eller pjaske i vand. kun humoren
sætter grænser.
voksne, der laver skøre ting og
har det sjovt, er magneter. selv-
Det sociale smil er medfødt, og barnet er tidligt i stand til
at grine med en smittende kluklatter. Humoren er derimod
kulturelt bestemt og udvikles i samspil med voksne.
modelfoto
følgelig vil man hellere være sammen
med en, man kan grine sammen
med. i starten kan man være
nødt til at sige, at det bare er for
sjov, men så lærer børnene det og
kan fint skelne.
Humor er et brugbart redskab
de dage, hvor alt er kaos, eller
når relationsarbejdet med et udfordrende
barn går hen og bliver
rigtig svært. Når man står i noget,
der er møg træls, så gør man
nogen gange mere af det, som
man plejer, og så bliver det hele
endnu værre.
inden man får gejlet problemet
op, skylder man sig selv og hinanden
at prøve humoren af ved at
vende situationen på hovedet, så
det trælse kan opløses, og man
mødes i et forløsende grin. Når
situationen bliver ”tryllet om”, bliver
dagen og relationen reddet, og
energien vender tilbage.
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 7

UDLaNDSPraktIk
Fra tynd mave
til fed oplevelse
pædagogstuderende louise Hørdum poulsen ønskede en anderledes praktik og
fik, hvad hun søgte, på et kenyansk børnehjem for børn af fængslede mødre
Nogle børn klistrede til hende fra første færd, andre var
mere tilbageholdende. så på overfladen fik pædagogstuderende
louise Hørdum poulsen samme nysgerrige
modtagelse, som havde hun været i praktik i en dansk
institution.
men det var louise Hørdum poulsen ikke. og under
overfalden var det meste ikke bare anderledes, men meget
anderledes, akkurat som louise Hørdum poulsen
havde ønsket det, da hun indledte sin tredje praktikperiode
på børnehjemmet the Nest i den lille by limuru, 20
kilometer nordvest for Nairobi, kenya.
”Lidt efter lidt blev mistro til accept og gensidig
respekt, og hjemve erstattet af en
dagligdag med sang, bøn, undervisning,
kreative aktiviteter, lektiehjælp og fri leg.”
Hun havde forberedt sig til mødet med traumatiserede
børn og var aldeles bevidst om, at hun ikke kunne redde
hele verden, hvor gerne hun end ville.
ganske vist blev hun overrasket over, hvor mange af
børnene, der stammede, tissede i bukserne og suttede
på tommelfinger helt op til 10-årsalderen.
men det var de kenyanske ansatte, der nær havde drevet
hende hjem til danmark i utide.
– jeg var fuldstændig uforberedt på konflikten mellem
8 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
sorte og hvide, konstaterer louise Hørdum poulsen og
fortæller, hvordan hun blev betragtet som en hvid spion,
der var sendt i marken for at kontrollere de sorte.
Hun kunne ikke identificere sig med nogen eller noget.
undrede sig over, hvordan hun kunne få den åndssvage
idé at tage til kenya i praktik. Fik tynd mave, kastede op
og kunne ikke sove om natten.
– jeg blev syg af kulturchokket, lyder louise Hørdum
poulsens egen filosofi.
lidt efter lidt blev mistro til accept og gensidig respekt,
og hjemve erstattet af en dagligdag med sang, bøn, undervisning,
kreative aktiviteter, lektiehjælp
og fri leg.
– der var ingen grænser. jeg fik som
udgangspunkt lov til alt, fortæller louise
Hørdum poulsen.
og børnene elskede hendes kreative
påfund. det afslører de hundredvis af billeder,
som hun har taget under sit et halvt
år lange praktikophold.
som dengang de lavede gipsmasker og
malede med pensler og tandbørster. For slet ikke at tale
om dengang hun købte dem et engangskamera, så de
kunne tage billeder til deres helt egen bog.
livsfortællinger kaldte louise Hørdum poulsen udviklingsprojektet,
som havde som mål at fokusere på det
positive og hjælpe børnene videre.
de omkring 70 børn i alderen halvandet år til 17 år hav-
de alle det til fælles, at mor sad i fængsel, typisk for tyveri,
omsorgssvigt eller anden kriminalitet. Når ingen andre
Lidt om Louise:
· er 27 år og læser til pædagog på via university
College i Holstebro.
· tilbragte sin tredje praktikperiode fra februar-juli 2011
på børnehjemmet the Nest i kenya, hvor hun var den
første danske pædagogstuderende.
· har tidligere været i praktik på dagsværket i lemvig
og i skolefritidsordningen på vildbjerg skole.
· er pt. ved at skrive bachelor om emnet inklusion/
integration.
· drømmer om at arbejde med børn med svære
opvækstbetingelser i danmark eller udlandet.
i familien eller naboer var i stand til at tage sig af dem, kom
de til børnehjemmet, hvor de boede i en periode på fire
måneder til et par år, mens mødrene afsonede.
bøgerne og udviklingsprojektet blev indledt med helt
grundlæggende oplysninger som, hvor kenya ligger, barnets
alder, højde og vægt. siden fulgte billeder af det, børnene
kunne lide og holdt allermest af, ønsker og drømme
for fremtiden mv.
Hvad er det? Louise Hørdum Poulsen købte selv gips og lavede
masker til børnene. En for dem helt ny og spændende aktivitet.
– tanken var, at børnene kunne beholde bogen, vise den
til mor, når de blev genforenet, og selv skrive videre i den
efter udviklingsprojektet, fortæller louise Hørdum poulsen,
som i begyndelsen var bange for at agere ”forkert”,
men efterhånden lærte at lade børnene selv fortælle og
så spørge ind, efterhånden som hun fornemmede, at de
var parate.
selv om louise Hørdum poulsen var dansker og studerende,
arbejdede hun under præcis samme vilkår som
børnehjemmets omkring 15 kenyanske ansatte. det betød
en arbejdsuge på omkring 40 timer eksklusiv studier,
11 dages arbejde, tre dage fri og så fremdeles.
men det betød også, at hun var med i marken, når børnehjemmet
fik nys om børn, som var ladt alene tilbage
efter moderens fængsling eller blev kontaktet af myndighederne,
som skulle have hjælp til at fjerne barnet fra moderen,
inden hun blev sendt til afsoning.
det var under sidstnævnte manøvre, at louise Hørdum
poulsen fik praktikopholdets værste oplevelse. Hun var hidkaldt
til politistationen i meru over 200 kilometer væk, hvor
hun blev mødt af en mor og hendes fire-årige datter, som
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 9

Mødet med den skræmte mor og hendes lige så skræmte datter blev Louise Hørdum Poulsens værste oplevelse i Kenya. Moderen
skulle i fængsel, fordi hun have produceret changaa, en alkoholisk drik som er dødsens farlig, hvis den ikke produceres på den
rigtige måde. Og hvor nødig Louise Hørdum Poulsen end ville, blev hun mere eller mindre den bøddel, der adskilte mor og datter.
desperat klamrede sig til hinanden. til stede var også en
kvindelig betjent.
– så kan du godt tage hende, sagde den kvindelige betjent.
men louise Hørdum poulsen nægtede at
tage den skræmte pige fra sin lige så skræmte
mor. i stedet blev det den kvindelige betjent,
som vristede barnet fri af sin mor og bar det
grædende ud til bilen, hvor louise Hørdum
poulsen tog over.
– jeg kunne ikke først være den bøddel, der
tog hende fra sin mor, for så bagefter at være
den søde, som hun skulle sidde ved siden af
10 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
i bilen den lange vej til børnehjemmet, ræsonnerer louise
Hørdum poulsen.
pigens reaktion taget i betragtning havde hun fuldstændig
ret i den antagelse.
”Jeg kunne ikke først være den
bøddel, der tog hende fra sin mor, for
så bagefter at være den søde, som
hun skulle sidde ved siden af i bilen.”
louise Hørdum poulsen, pædagogstuderende
Børnene har lavet luftballoner på Louise Hørdum Poulsens initiativ og viser stolte frem.
– det første, lange stykke tid tog hun skarpt afstand fra
mig, og hvis der overhovedet er noget godt at sige om
den episode, må det være, at jeg endte med at kunne
tage pigen på skødet.
sammenfatter man alle episoder, ender man med et
praktikophold, som louise Hørdum poulsen langt fra har
Børnehjemmet
fortrudt. et halvt år hvor hun lærte at tale en smule swahili,
spiste fremmed mad og lærte nyt om andre og ikke
mindst sig selv.
eller sagt med andre ord: Hvad der begyndte med tynd
mave, endte som en fed oplevelse.
· the Nest er et kenyansk børnehjem med plads til 70 børn fra spædbarnsalderen og op til 17 år.
· typisk bor børnene på hjemmet, mens deres mødre afsoner en fængselsdom.
· enkelte børn er forældreløse. de hjælpes videre til nye familier.
· skolebørn undervises enten i tilknytning til børnehjemmet eller på den lokale skole.
· børnene opholder sig på børnehjemmet i perioder på fire måneder til et par år.
· the Nest åbnede i 1997 og drives af tyske irene baumgartner.
· børnehjemmet har omkring 15 kenyanske ansatte.
· endvidere er en gruppe europæiske frivillige løbende tilknyttet børnehjemmet.
· du kan læse mere om the Nest på www.uhuru.de/thenesthome
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 11

LÆSerINDLÆg
Glem alt om
hippie-pædagogik
ja, vi passer børn, men vi gør mere end det – vuggestuepædagog tager her
til genmæle over for tidligere socialminister benedikte kiær og
forsker ole Henrik Hansen
af maria stefanska
jeg vil gerne fortælle om mit arbejde
som pædagog i en af viborg kommunes
vuggestuer. dels fordi jeg har
afsluttet et spændende tre måneders
uddannelsesforløb sammen med andre
pædagoger fra viborg kommune,
dels fordi vores socialminister (nu tidligere
socialminister benedikte kiær.
red.) har skabt debat om livet i landets
vuggestuer.
jeg arbejder som pædagog i vuggestuen
mariehønen, dalens daginstitutioner,
som er beliggende i ellekonedalen
i viborg. en forholdsvis
ny vuggestue, som åbnede den 1.
januar i år.
”Børn leger dagen lang, for det
er i denne leg, børn lærer.”
som pædagog er det vigtigt, at jeg
hele tiden er opmærksom på den
måde, jeg er sammen med børnene.
kritikken fra socialministeren er
noget, vi som pædagoger bør tage
alvorligt. det er vigtigt, at vi får debatten,
så vi kan blive endnu mere be-
12 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
maria stefanska, vuggestuepædagog
vidste om, hvordan vi agerer i vores
hverdag.
socialministeren tager i sin kritik
udgangspunkt i forsker ole Henrik
Hansens feltarbejde. Han påpeger, at
der er for meget pasning og for lidt
pædagogik i vuggestuerne. en konklusion
som han når frem til efter at
have besøgt otte institutioner.
Når jeg møder sådan en påstand,
kigger jeg selvfølgelig på, hvordan vi
gør på min arbejdsplads. og vi har
konkluderet, at ”ja, vi passer jeres
børn”, men det er kvaliteten af denne
pasning, der er afgørende: kvaliteten
i det daglige, pædagogiske arbejde.
Her i mariehønen er vi meget opmærksomme
på, at børn fødes med
både nysgerrig-
hed og opmærksomhed
over for
verden. det at få
retning på opmærksomheden,
så børn ser, sanser,
opdager og oplever det vigtige,
det spændende, det er noget, de
lærer af deres voksne. det tager de
første par år af livet at lære grundlaget
herfor. der skal to ting til, dels
nysgerrige voksne og dels aktiv brug
af krop og sansning.
børn leger dagen lang, for det er i
denne leg, børn lærer. legen går ud
på, at børn har lyst til at blive bedre.
til at gå, løbe, klatre, hoppe ned højt
oppefra, forstå regler, klare sig sammen
med kammerater, forstå sig selv
og meningen med det hele, og det
er her vi som pædagoger spiller en
vigtig rolle.
vi skal ned på gulvet og lege sammen
med dem, vi skal være nysgerrige
sammen med dem, undersøge de
ting børnene finder, vi skal fortælle,
pege, vise og forklare. Når lille peter
kommer med en rød bil, kommer han
ikke for at vise den, han kommer, fordi
han er nysgerrig, og han vil have, at
vi skal være nysgerrige sammen med
ham. vi skal fortælle, at den kan sige
brum, har fire hjul, er rød, har vinduer,
vi skal undersøge den sammen med
ham, hvad kan den her bil osv. voksne,
der ikke ved noget, er ikke værd
for børn at være sammen med.
vi tænker meget på, hvordan børnene
kan bruge deres krop og sanser
i hverdagen, derfor laver vi en bred
vifte af aktiviteter i løbet af ugen, hvor
børnene er delt ind i små grupper på
fire-fem børn. Her i mariehønen skal
børn hoppe, kravle, trille, løbe op og
ned ad vores skrænter og have lov til
Når lille Peter kommer med en rød bil, skal vi være nysgerrige sammen med ham, mener vuggestuepædagog Maria Stefanska.
at blive beskidte. jo mere børn bruger
kroppen og sanserne, jo flere signaler
bliver der sendt til hjernen, som
den bearbejder og sender tilbage til
kroppen. Hvis børn ikke bevæger sig
og får gang i motorik og sanser, får
hjernen ikke noget, den kan bruge
til at udvikle sig med. bliver kroppen
ikke stimuleret, bliver hjernen ikke stimuleret.
Forandring i hverdagen er en vigtig
ting, da dette er med til, at børnene
bliver mere motiverede til at udfordre
sig selv og derved udvikle sig. vi pædagoger
skal passe på, vi ikke bliver
gårdvagter på legepladsen. vi skal
bevæge os sammen med børnene, vi
skal være fjollede sammen med dem,
vi skal undersøge ting sammen med
dem: mental og fysisk tilstedeværelse
er vigtigt, da dette gør, at børnene får
større glæde ved bevægelse.
vores legeplads giver os nogle begrænsninger
i hverdagen, da der er
mange sikkerhedsregler, der skal
overholdes, så når vi går uden for
hegnet, ud på opdagelse, bevæger
vi os ud på nye udfordringer i form af
forskellige underlag og bevoksning.
jo flere nuancer vi præsenterer børnene
for, jo mere nuanceret udvikles
deres hjerner.
dette var bare lidt om, hvad vi pædagoger
arbejder med i vores hver-
Kritikken
dag. jo, vi passer jeres børn, men
det vigtigste er, at vi laver et stort
stykke gennemtænkt pædagogisk
arbejde. og det gør vi!
daværende socialminister benedikte kiær (k) udtalte kort før folketingsvalget:
Der er for meget uro og planløshed i vuggestuer og børnehaver, og det
skader børnenes udvikling. Hverdagen er præget af ”dybt forældet pædagogik
fra hippietiden”, som mest går ud på fri leg – med de voksne reduceret til
brandslukkere.
benedikte kiær byggede sin kritik på cand.pæd. ole Henrik Hansens forskning.
Han havde undersøgt otte vuggestuer og konkluderede efterfølgende, at der
var langt flere uorganiserede end organiserede vuggestuer.
i de organiserede havde et barn i snit 21 minutters voksenkontakt i timen. i de
uorganiserede fik børnene i gennemsnit tre minutters voksenkontakt i timen –
eller godt et kvarters tid på en dag. alle undersøgte vuggestuer havde samme
normering.
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 13

POLItIk
nej til ”frivillig” lappeløsning
Frivillige kan bidrage med andre
kompetencer, men må ikke træde
i stedet for professionelle og blive
en lappeløsning på velfærdsstatens
opgaveløsning
eu har udnævnt 2011 til Frivillighedens
År. det falder fint i tråd med udviklingen
i både institutioner og kommuner,
hvor man de senere år har øget fokus
på frivillighed. således er samarbejdet
med frivillige allerede i dag en del af
hverdagen på mange pædagogiske
arbejdspladser.
bupl mener, at frivillige kan bidrage
til et samfund med større fælles ansvarlighed,
øget tillid mellem forskellige, sociale grupper
og styrkelse af den sociale kapital og sammenhængskraft.
derimod kan frivillige ikke træde i stedet for professionelle
og andre fastansatte, som har den faglige indsigt og
dermed ansvaret for den faglige og etiske kvalitet, kontinuiteten,
og for at borgerens rettigheder overholdes.
eller sagt med andre ord: Frivillige må aldrig blive en lap-
Frivilligt samarbejde
samarbejde mellem pædagoger og frivillige sker i dag
på fire områder:
· inddragelse af forældre i institutionens arbejde.
· samarbejde med frivillige i idrætsforeninger,
spejderkorps mv.
· samarbejde med frivillige enkeltpersoner, eksempelvis
til lektielæsning.
14 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
peløsning på velfærdsstatens opgaveløsning, som det
fastslås i ”politik om inddragelse af frivillige på børne- og
ungeområdet, som bupl´s Hovedbestyrelse for nylig har
vedtaget.
bupl betragter alene den frivillige indsats som et supplement
til det pædagogiske arbejde. eksempelvis kan
frivillige løse konkrete opgaver i forbindelse med pædago-
· samarbejde med organisationer med specifik viden om
børn i udsatte positioner, eksempelvis sorg.
bupl’s politik er målrettet samarbejde om opgaver, der
løses i institutionen, og samarbejde mellem pædagoger og
frivillige uden for matriklen som en del af den pædagogiske
praksis.
giske aktiviteter, bidrage med kompetencer
som musik, syning, juridisk
støtte og lektiehjælp og/eller hjælpe
med praktiske opgaver som oprydning
og rengøring.
Frivillige indgår i sagens natur ikke
som en del af normeringen. derimod
bruger flere institutioner frivillige som
en ekstra håndsrækning i forbindelse
med ture, koloniophold og rejser.
dette er i overensstemmelse med
bupl’s politik, dog med den tilføjelse
at aktiviteten som udgangspunkt skal
kunne gennemføres uden hjælp fra
frivillige.
Nyvalgte tillidsrepræsentanter
vibeke overgaard særkjær, tangsøgård, Herning
maria rehfeld, børnehaven troldehulen, ringkøbing-skjern
Hanne emilie andersen, resen daycare, skive
Nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter
anne trudsø mose, lindegården, struer
susanne Nielsen, Hobitten, viborg
i politikken står endvidere, at det er
ledelsen på den enkelte institution,
der vurderer, hvorvidt man ønsker og
har ressourcer til at indgå i samarbejdet
med frivillige, ligesom det er en
ledelsesmæssig opgave at introducere
frivillige for institutionens værdier
og den opgave, der skal løses.
igangsætter kommunen og/eller in-
stitutionen en mere systematisk ind-
dragelse af frivillige, opfordrer bupl
til, at man inddrager fagforeningen
og evt. stiller krav om evaluering af
samarbejdet med frivillige.
tr-NYt
kOrt NYt
opslagstavlen
14. december 2011
Nye veje til nyt job
Formiddagsmøde for nyledige
medlemmer. på mødet gives råd
og vejledning inden for emnerne:
om at gøre en forskel, personlig
gennemslagskraft, job-
samtalen, og hvordan får jeg kon-
takt til flere arbejdspladser? sidste
frist for tilmelding er den 12.
december 2011.
For alle aktiviteter gælder, at der
er tilmelding på hjemmesiden
www.bupl.dk/midtvestjylland
under punktet aktiviteter, på
telefon 35 46 55 55 eller pr. mail
på adressen midtvestjylland@
bupl.dk.
Fra ”Pædalogik”, udgivet 1976 på Forlaget Børn og Unge.
LOKALPOSTEN 6 · 2011 I 15

upl midtvestjylland, stationsvej 8a, 7500 Holsterbro
Glædelig jul
og godt nytår
16 I LOKALPOSTEN 6 · 2011
– Vi læses ved i 2012
magasinpost umm
id nr. 42403