Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...

Af Leif O. Nørgaard, DJ
Foto: Poul Anker, PF
10 • nr. 10/2010 Krigsveteraner
Nu går
de mest erfarne
Nyordningen for socialrådgiverne er en katastrofe
for forsvarets veteranpolitik, mener en
medarbejder efter 40 år i tjenesten
Forsvarets mest erfarne socialrådgiver lægger sine medaljer
for veludført arbejde i sin ransel, tager den på ryggen og takker
af ved årets udgang efter godt 40 års virke ved militæret.
Det sker, dagen før socialrådgiverne i den ny struktur flyttes fra
Forsvarsakademiet til Forsvarets Personeltjeneste (FPT) og skal til
at arbejde efter nye retningslinjer og direktiver.
Og disse direktiver passer bestemt ikke socialrådgivernes nestor,
Lars Kaastrup Olesen, som med sine 64 år er stærkt undervejs
mod slutningen på sin karriere, men dog var indstillet på at
fortsætte et års tid endnu.
- Jeg kunne vælge at gå på kompromis med mine klienter og
mit arbejde, men det ønsker jeg ikke, siger Lars Kaastrup Olesen,
som allerede var en rutineret medspiller på det sociale område inden
for forsvaret, da han blev udsendt med det første hold danske
soldater til Kroatien i 1992. Det var, mens borgerkrigen hærgede
Eks-Jugoslavien med død og lemlæstelse – og begyndelsen på
forsvarets store udtur til krigsskuepladser world wide.
Der er tre grunde til, at han går.
For det første: At vi bliver lagt ind under Forsvarets Personeltjeneste.
Det mener jeg er en rigtig dårlig idé med samme begrundelse,
som i sin tid gjorde, at vi kom til Forsvarsakademiet. Dengang
sagde alle organisationer, herunder HOD, at det duer ikke med FPT.
Vi skal ikke være en del af personelforvaltningen, for det går ud
over vores uafhængighed og integritet, hvis vi bliver det.
Personlige problemer
For det andet: Desuden har man fra FPT besluttet, at alt omkring
private og personlige forhold skal vi holde fingrene fra. Stort set
er der fremover kun to ting at arbejde med. Nemlig internationale
operationer, og hvad der er knyttet til det – og så værnepligtsproblemer.
Det betyder, at kommer der f.eks. en officer her på
flyvestationen (Skrydstrup) med ondt i ægteskabet, skilsmisseproblemer
eller andet, så skal socialrådgiveren ikke assistere. Det
mener jeg er helt galt ud fra en socialfaglig betragtning, hvor du
skal se tingene som en helhed. Har han problemer, skal de løses
hen ad vejen, så han er udsendelsesparat på dagen. Det er det
samme som med det fysiske. Man begynder jo ikke at træne 14
dage før en udsendelse. Det foregår løbende. Sådan bør det også
efter min mening være med det sociale tilbud. Socialrådgiveren
har kontakten i dagligdagen. Han ved, hvem der har problemer,
hvordan hjemmefronten er med sygdom, børnene, skilsmisse.
Nej, lad de kommunale socialforvaltninger tage sig af de værnepligtiges
problemer. De er efterhånden kun på gennemrejse i fire
måneder. Og lad så forsvarets socialrådgivere „beholde“ det faste
personel, som vi har haft i årtier både i tjenesten og på hjemmefronten.
Officerernes særlige problemer
For det tredje: Regionaliseringen. Det er bestemt, at socialrådgiveren
ikke længere skal sidde på det enkelte tjenestested – f.eks.
Flyvestation Skrydstrup og Sønderborg Kaserne, som jeg gør. De
Lars Kaastrup Olesen: - Da jeg havde trykket på tasten og
sendt opsigelsen på computeren, følte jeg en stor lettelse –
iblandet ærgelse over, at man – tror jeg – ødelægger denne
socialrådgiverordning.
skal sidde regionalt. I Syd- og Sønderjylland sikkert i Fredericia,
i Holstebro og Aalborg, tror jeg, og vel også et sted på Sjælland.
Dermed er det slut med den lokale forankring, og det er skidt.
- Især officersgruppen kan godt have problemer med at gå til en
socialrådgiver. Det har jeg oplevet.
I gamle dage havde officerer per definition ikke ondt i psyken. Og
havde de problemer, klarede de dem selv. I dag har de en helt anden
indgang til livet og erkender, at det at have problemer er en
del af livet, som ham Social-Lars kan være med til at løse.
At der var barrierer, man skulle over, men også at det var lettere
med en lokalt forankret socialrådgiver, man går med til daglig. De
ser mig ikke så meget som socialrådgiver, men som Lars, der kan
nogle ting på nogle områder, som kan være til hjælp.
Det havde været fint, om man havde gjort som med psykologerne
og placeret os ved Forsvarets Sundhedstjeneste. Så havde man
haft socialrådgivere, læger og psykologer under samme hat, siger
Lars Kaastrup Olesen.
Udvandringen
Det er fint med den veteranpolitik, der nu er kommet et udspil til,
og som må have 1. prioritet. Det er da også det, man begrunder