Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...

Ukendskab til forsvarets vilkår
Arbejdsgiveren forsøger
at påvirke de foreståendeoverenskomstforhandlinger
(OK 11).
Arbejdsgiverens holdninger
og prioriteringer
er blevet præsenteret i
en lind strøm af undersøgelser,
debatoplæg,
hvidbog og artikler i
dagspressen m.v.
Overordnet set er HOD ikke blind for, at rammerne
for forhandlingerne om OK11 bliver særdeles
snævre. Samfundsøkonomien og den
private lønudvikling lægger ikke op til store
lønstigninger. Hertil kommer en gæld, som er
opstået som følge af, at den offentlige lønudvikling
er vokset mere end den private.
Når man læser arbejdsgiverens oplæg til
OK 11, er der to temaer, som jeg finder særligt
problematiske. To temaer, som finansministeren
helt tydeligt lægger særlig vægt på.
Det ene er officerernes og andres nuværende
lavere pligtige afgangsalder, og det andet
drejer sig om, at en større del af lønnen skal
forhandles lokalt.
Personalestyrelsen skriver i et debatoplæg,
at „Lavere pligtig afgangsalder er ikke tidssvarende.
Det stammer fra en anden tid og
matcher ikke de aktuelle forhold“. Jeg må
medgive, at den nuværende pligtige afgangsalder
blev aftalt tilbage i 1982, og det var også
en anden tid. Men når Personalestyrelsen
skriver, at det ikke matcher aktuelle forhold,
afslører det et ukendskab til forsvaret, som i
dag stiller større krav til sine ansatte end nogen
sinde før! Helbredskontrol og tandeftersyn
hvert andet år. Konditionscheck hvert år.
Der stilles endvidere særlige krav til dem, der
udsendes til internationale operationer, som
af generallægen sidestilles med kravene til
eliteidrætsudøvere. Endelig har forsvaret også
klart tilkendegivet, at alt militært personel
skal være parat til deltagelse i internationale
operationer uanset levealder. HOD stiller ikke
spørgsmålstegn ved de mange krav. Den militære
metier er krævende, og jo sundere vore
medlemmer er, jo bedre er de i stand til at
håndtere udfordringerne. Men HOD har svært
ved at se, hvordan de markant øgede krav til
officerernes fysiske formåen harmonerer med,
at de fremover skal være parat til at deltage i
krig, katastrofer og terrorbekæmpelse, længe
efter at de har rundet de 60 år.
Omkring forhandling af en større del af lønnen
lokalt ønsker finansministeren, at 20 pct.
af lønnen forhandles lokalt i 2020.
Det giver ingen mening at tale om den lokale
arbejdsplads for officerer, idet de er ansat
med hele forsvaret som arbejdsplads. En of-
ficer vil i sit livsforløb arbejde på mange forskellige
arbejdspladser i ind- og udland. Ofte taler vi
om, at officerer skifter arbejdsplads hvert 3.-4.
år, hvilket betyder, at et evt. forhandlet vederlag
som minimum bortfalder hvert 3.-4. år, hvorefter
officeren atter skal bruge tid på at overbevise ledelsen
om sine fortræffelige kompetencer. Hertil
skal føjes, at militært ansatte er omfattet af en
beordringsret, hvorefter forsvaret i princippet kan
flytte en medarbejder fra en lokal arbejdsplads til
en anden med dags varsel.
Ifølge ministeren viser en Epinion-undersøgelse,
at medarbejderne gerne selv vil forhandle mindst
20 pct. af deres løn lokalt, og de faglige organisationer
skal ikke være en del af forhandlingerne om
lokal løndannelse. Det har desværre ikke været
muligt at dykke yderligere ned i undersøgelsen, da
detaljerne ikke er tilgængelige. Men meget simpelt
ville en anden formulering af spørgsmålene
med stor sikkerhed have givet nogle helt andre
svar. Hvad er det så for et scenarium, man har
svaret ja til? På et lokalt tjenestested i forsvaret
skal samtlige officerer afstå 20 pct. af deres løn,
som efterfølgende anvendes af chefen efter forhandling
med den enkelte medarbejder. I forsvaret
har vi på medarbejdersiden ofte talt om tredjedelsreglen,
der kort går ud på, at en tredjedel af
medarbejderne kan få andel i NyLøn-midlerne. På
den måde vil en forholdsmæssig stor andel af officerskorpset
gå ned i løn, og en mindre del vil kun
få en stor lønfremgang. I det efterfølgende år vil
billedet måske være helt anderledes.
Med andre ord vil forsvarets behov kunne medføre,
at op til en femtedel af lønnen – ja, faktisk
meget mere – kan forsvinde „over natten“ med et
pennestrøg. Når talen er om lokale løsninger, skal
vi huske på, at rammen for de lokale forhandlinger
fastsættes centralt. De lokale NyLøn-forhandlinger
gennemføres efter direktiv fra centralt
hold. HOD erkender, at selvom f.eks. forsvarschefen
gerne drøfter sine prioriteringer med medarbejdersiden,
er dette ikke nødvendigvis tilfældet
længere nede i organisationen. De operative
kommandoer afviser f.eks. at drøfte med medarbejdersiden
om, hvordan NyLøn skal understøtte
kommandoens opnåelse af sine mål.
HOD er principielt ikke modstander af lokale
løsninger, men løsningen skal tilpasses den enkelte
virksomhed og den enkelte personalegruppe,
da forholdene for statens personalegrupper og
styrelser/institutioner på en række områder (f.eks.
forsvaret) adskiller sig væsentligt fra hinanden.
HOD kan derfor ikke støtte „One size fits all“.
Der forestår igen en kompliceret OK-forhandling.
HOD vil som sædvanlig sætte sig til forhandlingsbordet
i håbet om, at der kan findes løsninger,
der gavner medlemmerne og forsvaret.
Med venlig hilsen
Bent Fabricius
MASKINEL MAGASINPOST
Udsendes af:
P.J. Schmidt Portoservice
Postboks 9490
9490 Pandrup
UDGIVERADRESSERET
MASKINEL MAGASINPOST
ID. NR.: 42280
Vedr. adresseændringer kontakt
venligst Hod’s sekretariat
Olof Palmes Gade 10,
2100 København Ø
Mail: hod@hod.dk