Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...
Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...
Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Af journalist Alice Binns<br />
Foto: Peter Eilertsen og private<br />
Nummer 34 i rækken<br />
Den 9. november udkom bogen De<br />
Faldne. Bare fem dage senere nåede<br />
antallet af danske soldater faldet i Af-<br />
ghanistan op på 39. For alle de, som ikke<br />
kendte dem, er de et nummer i rækken,<br />
men i bogen har de første 28 faldne fået<br />
et navn takket være tre journalister og en<br />
pressefotograf fra Berlingske Tidende.<br />
Forfatterne har håndhævet deres ufravigelige<br />
princip om ikke at tage kontakt til<br />
de efterladte det første halve år efter deres<br />
tab. Derfor er de soldater, der er faldet siden<br />
i sommer, blot omtalt i nogle få linjer.<br />
Og sommer var det, da Jonas Peter Pløgers<br />
ven siden børnehaven, Morten Borre<br />
Møller Nielsen, hjemme i Danmark læste<br />
om krigens 34. offer. Få timer forinden<br />
havde han sendt en mail til vennen i Afghanistan,<br />
og han fik en underlig fornemmelse<br />
i maven. Han ringede til Jonas‘ kærestes<br />
søster. Han ringede til vennen Toke.<br />
Ingen svarede. Da han havde tastet nummeret<br />
til Jonas’ mor, blev telefonen taget.<br />
„Jonas kommer ikke hjem igen, Morten“,<br />
lød svaret i telefonen. Det var Jonas’ storebror,<br />
som var kommet hjem til moderen.<br />
På det tidspunkt havde Toke Obbarius<br />
Jensen, ligeledes ven tilbage fra børnehavetiden,<br />
allerede fået den forfærdelige<br />
meddelelse. Han var i bil på vej til<br />
Frankrig, da hans mobiltelefon ringede<br />
for anden gang inden for få minutter. Det<br />
første opkald kom fra Morten, men Toke<br />
havde med et skælmsk smil tænkt, at han<br />
kunne vente. Nu gjaldt det ferie med kæresten.<br />
Hun sad bag rattet, da telefonen<br />
minuttet efter ringede igen. Denne gang<br />
fra et ukendt nummer. Toke svarede, og<br />
stemmen i den anden ende gav ham hans<br />
27-årige livs værste besked.<br />
Treenigheden<br />
Pløger, Møller og Toke har altid været deres<br />
indbyrdes kaldenavne, og når de to af<br />
dem fortæller om deres afdøde kammerat,<br />
omtaler de ham konsekvent som Pløger.<br />
Tabet er stadig meget tæt på. Det er<br />
bare fire måneder siden, at de ved den militære<br />
begravelse ærede deres bedste ven<br />
med en fælles tale, inden de efter hans<br />
ønske var med til at bære kisten ud af Frederiksberg<br />
Slotskirke og sænke den ned i<br />
familiegravstedet på Solbjerg Kirkegård på<br />
Frederiksberg. Her hviler han nu sammen<br />
med sin berømte morfar, den professionelle<br />
fodboldspiller Johannes „Aladdin“ Pløger.<br />
For Morten og Toke er der meget at<br />
bearbejde, og det at tale om Pløger er en<br />
god terapi. Uvilkårligt fremkalder mere<br />
end 20 års glade minder forløsende smil<br />
og højlydte grin. Minder om dengang de<br />
gik i børnehave, hvor Pløger altid havde<br />
hundelort under skoene. Om folkeskolen,<br />
hvor han brugte fritimerne til at springe<br />
Krigsveteraner nr. <strong>10</strong>/20<strong>10</strong> • 13<br />
Premierløjtnant Jonas Peter<br />
Pløger faldt i Afghanistan<br />
onsdag den 21. juli. Han blev<br />
26 år.<br />
Premierløjtnant og delingsfører for Charlie<br />
Kompagniets 3. deling, Jonas Peter Pløger,<br />
var på vej tilbage fra en patrulje i den grønne<br />
zone, da han blev ramt af en IED.<br />
over hække og rulle sig på jorden. På<br />
fodboldbanen, hvor han udviklede sig fra<br />
boldidiot til en habil anfører. I gymnasiet,<br />
hvor han blev bidt af atletik. I voksenlivet,<br />
hvor han aldrig rystede legebarnet af<br />
sig og samtidig var dybt seriøs omkring<br />
sin militære karriere. Alligevel havde han<br />
overskud til kammeraterne – både dem fra<br />
forsvaret og de civile.<br />
Pløger fik de to verdener til at smelte<br />
sammen. Morten og Toke er da også så<br />
godt inde i hans militære verden, at man<br />
umiddelbart skulle tro, de selv havde været<br />
der. Ingen af dem har imidlertid aftjent<br />
værnepligt, men igennem det tætte venskab<br />
med Pløger har de været med hele<br />
vejen.<br />
Elsket af sine mænd<br />
Et lille eksempel er, når vennerne omtaler<br />
’Ronnie-drengen’. Så tager de for givet,<br />
at alle ved, at der er tale om chefen for<br />
Charlie-kompagniet, major Ronnie Holm<br />
Hansen. Ham har de, lige som Pløger<br />
gjorde, taget til sig som deres egen. Som<br />
den første i en lang række skrev kompagnichefen<br />
meget smukke mindeord om den<br />
faldne premierløjtnant.<br />
„Da den sidste gnist slukkede i Jonas,<br />
mistede vi alle en meget dygtig officer, en<br />
naturlig leder, en kammerat og et dejligt<br />
menneske. Jonas var en positiv, elskelig<br />
fortsættes /////