26.07.2013 Views

Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...

Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...

Officerernes Fagblad | 10 | December 2010 - Hovedorganisationen ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Af journalist Alice Binns<br />

Foto: Peter Eilertsen og private<br />

Nummer 34 i rækken<br />

Den 9. november udkom bogen De<br />

Faldne. Bare fem dage senere nåede<br />

antallet af danske soldater faldet i Af-<br />

ghanistan op på 39. For alle de, som ikke<br />

kendte dem, er de et nummer i rækken,<br />

men i bogen har de første 28 faldne fået<br />

et navn takket være tre journalister og en<br />

pressefotograf fra Berlingske Tidende.<br />

Forfatterne har håndhævet deres ufravigelige<br />

princip om ikke at tage kontakt til<br />

de efterladte det første halve år efter deres<br />

tab. Derfor er de soldater, der er faldet siden<br />

i sommer, blot omtalt i nogle få linjer.<br />

Og sommer var det, da Jonas Peter Pløgers<br />

ven siden børnehaven, Morten Borre<br />

Møller Nielsen, hjemme i Danmark læste<br />

om krigens 34. offer. Få timer forinden<br />

havde han sendt en mail til vennen i Afghanistan,<br />

og han fik en underlig fornemmelse<br />

i maven. Han ringede til Jonas‘ kærestes<br />

søster. Han ringede til vennen Toke.<br />

Ingen svarede. Da han havde tastet nummeret<br />

til Jonas’ mor, blev telefonen taget.<br />

„Jonas kommer ikke hjem igen, Morten“,<br />

lød svaret i telefonen. Det var Jonas’ storebror,<br />

som var kommet hjem til moderen.<br />

På det tidspunkt havde Toke Obbarius<br />

Jensen, ligeledes ven tilbage fra børnehavetiden,<br />

allerede fået den forfærdelige<br />

meddelelse. Han var i bil på vej til<br />

Frankrig, da hans mobiltelefon ringede<br />

for anden gang inden for få minutter. Det<br />

første opkald kom fra Morten, men Toke<br />

havde med et skælmsk smil tænkt, at han<br />

kunne vente. Nu gjaldt det ferie med kæresten.<br />

Hun sad bag rattet, da telefonen<br />

minuttet efter ringede igen. Denne gang<br />

fra et ukendt nummer. Toke svarede, og<br />

stemmen i den anden ende gav ham hans<br />

27-årige livs værste besked.<br />

Treenigheden<br />

Pløger, Møller og Toke har altid været deres<br />

indbyrdes kaldenavne, og når de to af<br />

dem fortæller om deres afdøde kammerat,<br />

omtaler de ham konsekvent som Pløger.<br />

Tabet er stadig meget tæt på. Det er<br />

bare fire måneder siden, at de ved den militære<br />

begravelse ærede deres bedste ven<br />

med en fælles tale, inden de efter hans<br />

ønske var med til at bære kisten ud af Frederiksberg<br />

Slotskirke og sænke den ned i<br />

familiegravstedet på Solbjerg Kirkegård på<br />

Frederiksberg. Her hviler han nu sammen<br />

med sin berømte morfar, den professionelle<br />

fodboldspiller Johannes „Aladdin“ Pløger.<br />

For Morten og Toke er der meget at<br />

bearbejde, og det at tale om Pløger er en<br />

god terapi. Uvilkårligt fremkalder mere<br />

end 20 års glade minder forløsende smil<br />

og højlydte grin. Minder om dengang de<br />

gik i børnehave, hvor Pløger altid havde<br />

hundelort under skoene. Om folkeskolen,<br />

hvor han brugte fritimerne til at springe<br />

Krigsveteraner nr. <strong>10</strong>/20<strong>10</strong> • 13<br />

Premierløjtnant Jonas Peter<br />

Pløger faldt i Afghanistan<br />

onsdag den 21. juli. Han blev<br />

26 år.<br />

Premierløjtnant og delingsfører for Charlie<br />

Kompagniets 3. deling, Jonas Peter Pløger,<br />

var på vej tilbage fra en patrulje i den grønne<br />

zone, da han blev ramt af en IED.<br />

over hække og rulle sig på jorden. På<br />

fodboldbanen, hvor han udviklede sig fra<br />

boldidiot til en habil anfører. I gymnasiet,<br />

hvor han blev bidt af atletik. I voksenlivet,<br />

hvor han aldrig rystede legebarnet af<br />

sig og samtidig var dybt seriøs omkring<br />

sin militære karriere. Alligevel havde han<br />

overskud til kammeraterne – både dem fra<br />

forsvaret og de civile.<br />

Pløger fik de to verdener til at smelte<br />

sammen. Morten og Toke er da også så<br />

godt inde i hans militære verden, at man<br />

umiddelbart skulle tro, de selv havde været<br />

der. Ingen af dem har imidlertid aftjent<br />

værnepligt, men igennem det tætte venskab<br />

med Pløger har de været med hele<br />

vejen.<br />

Elsket af sine mænd<br />

Et lille eksempel er, når vennerne omtaler<br />

’Ronnie-drengen’. Så tager de for givet,<br />

at alle ved, at der er tale om chefen for<br />

Charlie-kompagniet, major Ronnie Holm<br />

Hansen. Ham har de, lige som Pløger<br />

gjorde, taget til sig som deres egen. Som<br />

den første i en lang række skrev kompagnichefen<br />

meget smukke mindeord om den<br />

faldne premierløjtnant.<br />

„Da den sidste gnist slukkede i Jonas,<br />

mistede vi alle en meget dygtig officer, en<br />

naturlig leder, en kammerat og et dejligt<br />

menneske. Jonas var en positiv, elskelig<br />

fortsættes /////

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!