SEPTEMBER 2011 - Grønt Miljø

4 Find byens naturkvaliteter 

10 Citrustræbukken på dansk visit 

14 258 udstillere mødte 9000 grønne fagfolk 

34 Minigraverens mester 

44 En succes man må justere for at bevare 

48 Økologi og æstetik i Sävsjö 

54 Udemiljøet skal også miljøcertificeres 

58 Søbredden der flyder med affald 

68 Rododendronens dommedag 

74 Et døgn i røg og larm og lys og vand 

Grønt Miljø 

7 / SEPTEMBER 2011 

GRØNT MILJØ 7/2011 1

2 

www.skag.dk 

Velkommen til en verden 

af grønne fingeraftryk. 

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør - kontakt@skag.dk 

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke - oelstykke@skag.dk 

ODENSE: T 66 11 47 04 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ - odense@skag.dk 

KALUNDBORG: T 58 16 47 00 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg - kontakt@skag.dk 

www.johansens-planteskole.dk 

VIDEN, RÅDGIVNING 

& PLANTER TIL TIDEN 

Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt 

Damhusvej 103 · Brøndsted · 7080 Børkop · Tlf +45 75 86 62 22 

Fax +45 75 86 93 08 · salg@johansens-planteskole.dk 

GRØNT MILJØ 7/2011

RUL DIN 

GRÆSPLÆNE UD 

ÅRET RUNDT 

SMÅ RULLER: 

61 x 164 x 1,5 cm 

= 1m2 pr. rulle 

STORE RULLER: 

Bredde 50-81 cm. 

Længde op til 35 meter. 

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,- 

25-99 m2 ................................................... kr. 25,- 

100-299 m2 ............................................kr. 18,- 

300-999 m2 ............................................kr. 15,- 

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,- 

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,- 

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,- 

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m 

................. kr. 30,- 

2 excl. moms & transport: 

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk 

KOMMENTAR 

ANOPLOPHORA & PHYTOPHTHORA 

Det lyder som røversprog, men er ikke spor sjovt. De latinske 

navne dækker over invasive skadedyr og svampe der 

som aliens fra det ydre rum angriber træer og buske, især 

på grund af den globale samhandel med træ og planter, 

men også på grund af klimaforandringerne. Elmesygen var 

slem, men vi troede at det var en enlig svale. Den viste sig i 

stedet at være en forløber for en sværm af foruroligende 

angreb hvor to af de mest aktuelle omtales i dette nummer. 

Den ene er den asiatiske citrustræbuk, Anoplophora chinensis, 

der nu også er konstateret i Danmark for første 

gang. Larven er en meget agressiv fætter der gnasker træ 

så længe der er noget og æder næsten al slags hvis der ikke 

er andet. Den skulle nødig etablere sig, fordi træerne enten 

dør eller skades slemt og fordi så mange træ- og buskarter 

rammes. Efter markante angreb indføres destruktionszoner 

hvor alle værtplanter skal destrueres. Det betyder i praksis 

at de fleste træer og buske i zonen skal fjernes, roden med. 

Den anden angriber er europæisk visneskimmel, Phytophthora 

ramorum. Den har hidtil kun været et problem i planteskoler, 

men nu er katten sluppet ud af sækken. Sygdommen 

er eskaleret i Storbritanien og er konstateret i Danmark, 

i hvert fald Søndre Anlæg i Herning hvor det er de 

store og flotte rorodendron der rammes, visner og dør. 

Men også andre arter rammes, f.eks. sitka, lærk og blåbær. 

Hvilke håb har vi? At sundhedsmyndighederne kan inddæmme 

truslerne med handelsforbud, overvågning og destruktion? 

At forskerne i tide finder behandlinger eller 

modstandsdygtige sorter? At naturen slår igen f.eks. fordi 

rovdyr opdager den nye ret på menukortet og opformerer 

sig? Måske, men intet kan tages for givet. I alle tilfælde retter 

udviklingen ekstra fokus mod at bruge artsblandinger i 

stedet for monokulturer. Og det mere end rokker ved dogmet 

om kun at bruge hjemmehørende arter, for vi har brug 

for helt nye sunde arter når de gamle trues. Når angrebet 

skyldes globalisering, må forsvaret også være globalisering. 

Når man ser gamle film og billeder med by og landskab er 

det slående hvor stor en forandring at elmene betød. Vi husker 

også hvor store huller de døde elme midlertidigt efterlod. 

Forandringerne kan desværre blive langt, langt større i 

fremtiden. Den grønne død venter. Søren Holgersen 

FORSIDEN. Sidste år begyndte det første hold haveog 

parkingeniørstuderende. I år tog de til Have & Landskab 

med pudeforede trillebøre, gratis træer og en mobil stand 

med kunstgræs på taget. Foto: Lars Thorsen. 

GRØNT MILJØ 

www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. 

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. 

Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. 

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. 

Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. 

Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: 5.000. 

Oplag: 1.7.10-30.6.11: 4.103 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. 

Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. 

Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN 0108-4755. 

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af 

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig 

virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. 

Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 

425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. 


Find byens naturkvaliteter 

Bynaturen er vigtig for bæredygtighed og rekreative oplevelser. Med en ny metode kan man 

vurdere og forbedre kvaliteten. Den kombinerer kendte målemetoder med nye bykriterier 

Af Tilde Tvedt 

De grønne områder er vævet 

tæt sammen med 

hverdagen. Her er plads til motion, 

afslapning, mad, fest, leg, 

folkemøder og meget andet. 

Til at være sammen eller finde 

lidt ro alene. Folk værdsætter 

især variation, natur og sanseoplevelser, 

fortalte en rapport 

om hverdagsliv og bynatur tidligere 

på året. Den har nu fået 

følgeskab af endnu en rapport 

fra Danmarks Miljøundersøgelser 

(DMU) der sætter fokus 

på naturen selv. 

I rapporten ‘Naturkvalitetsanalyser 

i bynaturen’ opbygger 

seniorforsker Anna Bodil 

Hald, nu naturkonsulent i Natur 

& Landbrug ApS, en ny metode 

til at vurdere naturkvalitet. 

Grundlaget er dels kendte 

metoder fra DMU, dels nye 

mål der er tilpasset byen, bl.a. 

rekreative oplevelser. Metoden 

er udviklet i regi af projektet 

LiNaBy der undersøger 

samspillet mellem livsstil og 

bynatur. Livsstilsdelen er beskrevet 

i Grønt Miljø 2/2011. 

Anderledes natur 

Bynaturen er interessant, både 

fordi grønne områder er en 

4 

vigtig del af bylivet, og fordi 

bæredygtighed er et grundlæggende 

hensyn i byplanlægningen. 

Byerne fylder mere og 

mere og skal også være med 

til at sikre den biologiske 

mangfoldighed. Dermed stiger 

behovet for at kunne vurdere 

kvaliteten af byens natur. 

Men bynaturen er anderledes. 

Den består ikke af de traditionelle 

naturtyper der er 

beskyttet af naturbeskyttelseslovens 

§3. Måske derfor har 

den heller ikke fået så meget 

opmærksomhed fra myndighederne 

hidtil. Alligevel kan 

naturen i byen være meget 

artsrig. 

En tidligere undersøgelse viser 

at en 5 x 5 km bykvadrat 

med centrum i Kgs. Enghave, 

København rummer stort set 

lige så mange arter af planter 

og dyr som et tilsvarende område 

centreret omkring Vesterlyng 

der er den største hede 

på Sjælland. Byens artsrigdom 

skyldes stor variation i miljø og 

mikroklima og mange overgangszoner. 

Den store forskel ligger i typerne 

af arter. Byen rummede 

færre meget sjældne og hjem- 

mehørende arter og flere indførte 

eller indslæbte arter. 

Kvantiteten var der, men ikke 

kvaliteten. I Danmark folder 

naturen sig mest ud under næringsfattige 

vilkår. Også derfor 

er det nogle lidt andre arter 

der trives i byen hvor jorden 

ofte er meget rig på næring. 

Kræver ny metode 

De anderledes forhold betyder 

at naturen i byen må vurderes 

ud fra lidt bredere kriterier 

end natur i almindelighed. 

Rapporten tager udgangspunkt 

i en metode DMU tidligere 

har udviklet for lysåben 

natur som overdrev, fersk eng, 

lavmose, hede, strandeng og 

naturskov. 

Grundlæggende kvaliteter 

er oprindelighed og vildhed. 

Andre centrale begreber er 

kontinuitet og autenticitet. 

Oprindelighed handler om det 

der oprindeligt voksede i området. 

Vildhed er naturlige 

udviklingsprocesser uden menneskets 

påvirkning. Kontinuitet 

handler om tid og rum, 

men dækker et kortere tidsrum 

end oprindelighed. Autenticitet 

er ægthed og bety- 

Hyppige slåninger reducerer på samme tid flere variable for naturkvalitet. Foto: Anna Bodil Hald. 

der at spontan natur har større 

værdi end konstrueret natur. 

DMU har omsat disse overordnede 

begreber til fem generelle 

niveauer der spænder 

fra høj til dårlig naturtilstand. 

De fem niveauer kan så bruges 

på forskellige naturtyper. Udgangspunktet 

er plantearterne 

og vegetationens struktur. Alle 

danske plantearter er tildelt 

en score fra -1 til 7 alt efter 

den naturkvalitet, de er udtryk 

for. Scoren afspejler oprindelighed 

og tolerance over for 

næringsstoffer. Meget kræsne 

arter scorer 7, kulturarter 0 og 

invasive arter -1. God tilstand 

kræver en vis score for arter 

og struktur, der vægtes sammen 

til et samlet naturindeks. 

Her tager rapporten sit afsæt. 

Skov & Landskabs bynaturindeks 

fra 2004 indgår også i 

den nye metode, men bliver 

kritiseret for at operere med 

for få målearter og for at de 

oplevede værdier er svære at 

kvantificere, og for at de bygger 

på dyre målinger. 

Den nye metode vurderer 

naturen ud fra otte variable 

(se skemaet) med flere undervariable. 

Den bygger på 

DMU’s system til vurdering af 

naturskov og lysåben natur 

der ligner byens grønne områder 

mest. Desuden er der nye 

variable for rekreativ oplevelse. 

Denne oplevelse vurderes 

ved hjælp af arter som giver 

en visuel oplevelse, er 

gode til buketter eller kan bruges 

til at lege med. 

Metoden er udviklet og afprøvet 

på 32 delområder i ni 

grønne områder i Sundby/Ørestad, 

Christianshavn/Holmen, 

Vanløse og ydre Nørrebro. De 

samme steder blev undersøgt i 

rapporten om bynatur og 

hverdagsliv. 

Arter og struktur 

Metoden opgør alle plantearter 

i bundvegetationen der får 

karakter efter deres udbredelse 

i en cirkel med radius 5 m i 

hvert delområde. Hver art til- 


Her er efterladt en lille stribe blomstrende planter, og det fremmer naturkvaliteten. Foto: Anna Bodil Hald. 

8 VARIABLE 

Oversigt over de variable der indgår i beregning af 

arts-, struktur- og samlet indeks for naturkvalitet. 

■ Variabel 1: Antal arter i en cirkel på 78 

m 2 , eksklusiv problemarter. Optælling af 

alle arter og deres forekomst. 

■ Variabel 2: Antal problemarter i 

samme cirkel. Optælling af alle problemarter 

og deres forekomst. 

■ ■ ■ Variabel 3: Naturkvalitetsindeks for 

bundvegetationen. Alle urte- og græarter 

får tildelt en score efter DMU’s karakterskala. 

■ ■ Variabel 4: Rekreativ naturværdi af 

bundvegetationen. Baseret på forekomsten 

af 26 synligt blomstrende arter, 

11 buketegnede arter og fem legearter. 

Variabel nr. Variabel navn Metode Artsindeks Strukturindeks Samlet indeks 

Arter 

1 Antal arter ekskl. 

problemarter 

Cirkel på 78 m 2 

2 Antal problemarter Cirkel på 78 m 2 

3 Naturkvalitets-indeks. Feltlag Kvalitativ inventering 

4 Rekreativ naturværdi 

af feltlaget 

Kvalitativ inventering 

5 Naturkvalitets-indeks. Trælaget Artsliste store og 

mindre træ-arter 

Struktur 

6 Feltlagets struktur Vegetationsdække 

og -højde 

7 Øvrig struktur Fysisk struktur 

8 Hydrologi Fugtigheds-forhold 

Tabel fra rapporten. Feltlaget = bundvegetation af græs og urter. 

■ ■ Variabel 5: Naturkvalitetsindeks for 

trælaget. Alle træarter får tildelt en score 

efter DMU’s karakterskala. Flere almindelige 

bytræer, f.eks. parklind, scorer 0 da det er 

ikke-hjemmehørende kulturarter. De indgår 

dog positivt i variabel 7. 

■ ■ ■ Variabel 6: Strukturindeks for 

bundvegetationen, kronedække og 

invasive arter. Er beregnet for områder der 

kan betegnes som overdrev, eng eller mose 

ud fra DMU’s beskrivelse af den optimale 

struktur for disse områder. 

■ ■ ■ Variabel 7: Kvalitetsindeks for den øvrige 

struktur. Omfatter kontinuitet (historie), 

fysisk struktur (f.eks. terræn) og påvirkning 

fra driften. 

■ ■ Variabel 8: Antal hydrologiske typer. 

Antal ud af seks forskellige typer. 

Kvalitetsindeks 

ud fra arter 

Kvalitetsindeks 

ud fra optimum 

Samlet rank 

deles score fra -1 til 7 efter 

naturkvalitet. Desuden bliver 

de mest betydningsfulde arter 

af større og mindre træer noteret. 

Endelig beskriver analysen 

andre forhold der påvirker 

naturkvaliteten, bl.a. kontinuitet, 

områdernes fysiske struktur, 

driftspåvirkning og vandforhold. 

Arbejdet er struktureret efter 

de otte variable. Variabel 1 

er mest simpel. Den består af 

antal arter i en cirkel med radius 

på 5 meter minus problemarter. 

Mest kompliceret er 

variabel 7 ‘øvrig struktur’ der 

bygger på syv underliggende 

variable. Alle variable vejes til 

slut sammen til et samlet indeks 

for naturkvalitet. 

Rapportens forfatter, Anne 

Bodil Hald, vurderer selv at 

metoden er relativt hurtig og 

let at arbejde med. Kombinationen 

af kvalitative og kvantitative 

undersøgelser fungerer 

godt. Planterne er valgt som 

indikatorer da de - i modsætning 

til dyr - er til stede hele tiden. 

Dog er områderne undersøgt 

om sommeren, så forårsfloret 

er ikke med. Når metoden 

videreudvikles, bør man 

inddrage denne periode dels 

som et tilskud til artslisten, 

dels i forhold til den rekreative 

oplevelse. 

Anne Bodil Hald konstaterer 

også at det altid er et problem 


Den meget sjældne art, brændeskærm på Amager Fælled ved Ørestad, scorer 7 i naturkvalitet. Kommende 

byggeri kan her fortrænge bynatur af høj kvalitet. Foto: Anna Bodil Hald. 

hvordan man vejer æbler og 

pærer sammen, og argumenterer 

for sine valg. Hun henviser 

bl.a. til at der er god konsensus 

om det mål for naturkvalitet 

der ligger i scoren for 

de enkelte arter. 

Artsrigdom ikke nok 

I de 32 delområder i København 

fandt forskerne 397 plantearter 

i bundvegetationen. 

113 arter voksede kun i ét delområde 

hver. I gennemsnit var 

der 58 arter pr. delområde. 

Mælkebøtte og almindelig 

rapgræs var de to mest almindelige 

arter. Almindelig rapgræs 

og kulturarterne almindelig 

rajgræs og hvidkløver 

var de mest dominerende. 

København rummer med 

andre ord mange arter, men 

kun få af dem scorer højt på 

naturkvalitet, bl.a. fordi mange 

ikke er hjemmehørende. 

Anna Bodil Hald mener at 

bynaturen derfor mest er 

‘hverdagsnatur’ - uden i øvrigt 

at forklare det nærmere. 

Blandt de ni grønne områder 

scorede Amager Fælled 

højst og Nørrebroparken og 

Grøndalsparken lavest. 

På Amager Fælled blev der 

målt på den oprindelige del, 

ikke på det opfyldte område. 

Forklaringen er at naturen har 

en lang sammenhængende historie 

som strandoverdrev. Her 

er variationen stor. Små par- 

6 

tier med hedemose og kalkoverdrev 

ligger næsten side 

om side. Her vokser også den 

meget sjældne og truede art 

brændeskærm. Hald begræder 

derfor at området er udlagt til 

bebyggelse og opfordrer til at 

kommunen tænker sig om en 

ekstra gang før de ødelægger 

noget af Københavns mere 

værdifulde natur. 

Plads til forbedring 

Bynaturindekset kan bruges 

som afsæt for at øge naturkvaliteten. 

Nogle af de otte variable 

tager længere tid at påvirke 

end andre, men overordnet 

set handler det om at ændre 

drift og arealanvendelse mod 

større variation og kontinuitet. 

Grundlæggende kan man 

fremelske flere arter med høj 

naturværdi ved at gøre jorden 

mere næringsfattig. Det er ikke 

nemt, men kan hjælpes på 

vej ved f.eks. at fjerne biomasse 

i form af afslået græs. Desuden 

er det vigtigt at fjerne 

problemarter, f.eks. invasive 

arter som gyldenris der nemt 

kommer til at dominere et område 

og fortrænger mange andre 

planter. 

Den rekreative værdi af 

bundvegetationen kan forbedres 

ved at sikre at planterne 

får lov til at blomstre. Det kan 

betyde at langt græs skal slås 

sjældnere, og at slåningerne i 

højere grad skal følge planter- 

nes vækstmønstre end bestemte 

datoer. Spredningen kan 

også stimuleres ved at lade 

små øer stå og blomstre af og 

sætte frø når man slår græsset. 

Ekstensivt benyttede boldbaner 

scorer generelt lavt i 

naturkvalitet og kan have 

glæde af at blive slået sjældnere, 

fremhæver rapporten. 

Anna Bodil Hald kommer ikke 

ind på hvordan brugerne vil 

reagere på det, men er ellers 

ret konkret og realistisk i sine 

forslag. 

Naturkvaliteten i trælaget 

øges ved at vælge hjemmehørende 

arter. Desuden fremhæver 

Anna Bodil Hald at træer 

der ikke står i rækker øger variationen. 

Desuden er det vigtigt 

at lade nogle træer blive 

gamle, gerne over 150 år, og 

lade nogle af dem stå, også efter 

at de er døde. Det tilgodeser 

svampe m.m. der vokser på 

dødt stående træ. Hun er bevidst 

om dilemmaet mellem 

gamle træer og sikkerheden 

for publikum og peger på at 

man kan udvælge træer langt 

fra stier og opholdspladser til 

at blive gamle. Hvis vi hele tiden 

skal være meget forsigtige, 

går der noget natur tabt. 

Endelig peger forfatteren på 

fordelene ved at skabe variation 

i terrænet og bruge store 

natursten der kan fungere 

som landingsplads for insekter. 

Det sidste er ret nemt. A skabe 

variation i terrænet, kræver 

derimod omlægninger af arealet. 

Til gengæld kan man gøre 

det når man vil, mens det kræver 

tid at nå frem til gamle 

træer. Her kan processen ikke 

forceres, men kræver langsigtet 

planlægning. ❏ 

KILDER 

Anna Bodil Hald (2011): Naturkvalitetsanalyser 

i bynaturen. Faglig 

rapport fra DMU nr. 829. 

Anna Bodil Hald (2011): Naturkvalitet 

i bynatur, artikel i Jord & Viden 9/11. 

SKRIBENT 

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og 

freelance fagjournalist. Desuden er 

hun deltidsansat som seniorkonsulent 

på Skov & Landskab, KU. 

Sildig gyldenris er smuk, men samtidig invasiv og et stort problem for 

naturens mangfoldighed. Skal bekæmpes, hvis man vil øge 

naturkvaliteten. Foto: Anna Bodil Hald. 



Ni golfklubber med 

ulovlige pesticider 

Syv påbud og to politianmeldelser. 

Det er resultatet af MiljøstyrelsensKemikalieinspektions 

seneste kontrolkampagne 

med de danske golfklubbers 

brug og import af pesticider 

hvor man fra 8. marts til 19. 

juli undersøgte 34 golfklubber. 

To er politianmeldt fordi der 

var udenlandske produkter 

som ikke er tilladt på det danske 

marked. De øvrige syv 

klubber med ulovlige midler 

har fået et påbud. Ved Miljøstyrelsens 

kemikalieinspektion 

sidste år hos 25 klubber lå 18 

af dem inde med ulovlige midler. 

Der er altså sket et fald fra 

70 til 25% af klubber der ikke 

følger reglerne. 

Landets golfklubber lavede i 

2005 en frivillig aftale med 

Miljøministeriet om at få forbruget 

af sprøjtemidler ned. 

Da det ikke lykkedes at nå de 

aftalte mål, har et politisk flertal 

i Folketinget i år besluttet 

at lovgive på området. 

Flere sommerfugle 

i sprøjtefrie rande 

Sprøjtefrie randstriber i marken 

har en positiv effekt på 

aktiviteten og diversiteten af 

dagsommerfugle i selve markranden. 

Årsagen er at floraen 

bliver mere varieret og derved 

rummer flere forskellige fødeplanter 

for sommerfuglene. 

Det viser en ny undersøgelse 

fra Miljøstyrelsen om sprøjtefrie 

randzoners betydning for 

humlebier og dagsommerfugle. 

Der er dog kun udført fire 

målinger over tre måneder på 

marker og hegn i området 

mellem Horsens, Vejle og Give. 

Derfor er resultatet endnu 

usikkert. Undersøgelsen er en 

del af projektet ‘Indikatorer 

for biodiversitetsforbedringer i 

marknære småbiotoper ved 

etablering af sprøjtefri randzone’ 

der ventes engang i 2012. 

Dagpåfugleøje, en almindelig 

dansk sommerfugl. 

8 

Ned i jorden og græs på taget 

Favrholms nye kursuscenter er anlagt så det går i et med landskabet 

Den nye bygning ligger diskret på lur i skyttegraven med sløring på toppen. Foto: J. Walter-Rasmussen 

Af Jesper Walter-Rasmussen og 

Bente Mortensen 

Novo Nordisk har anlagt et 

nyt kursuscenter i den 

gamle landbrugsejendom der 

tidligere rummede statens forsøgsgård 

Favrholm. En del af 

kursuscentret er bygget ind i 

jorden nede foran den eksisterende 

hovedbygning. Og har 

fået græs på taget. Det er sket 

for at leve op til kravene i naturbeskyttelsesloven 

og bygningsfredningsloven. 

Det var 

afgørende at det unikke syn af 

den gamle hovedbygning blev 

bevaret, at den nye bygning 

ikke skyggede, og at bygningen 

blev tilpasset landskabet i 

området. 

Det 2250 m2 store tag har 

stillet sine krav til tagkonstruktionen. 

Der er anvendt 350 

tons jord til at opbygge græstaget. 

Der er lagt 13-14 cm 

specialjord oven på tagkonstruktion 

og isolering. Vækstjorden 

består af en blanding 

af kompost og knust tegl (substraljord) 

for at minimere vægten 

og for at optimere den 

vandholdende evne. Udgifter 

til den kraftige tagkonstruktion 

samt specialjord og jordprøver 

har bidraget til at gøre 

det grønne græstag dyrere 

end andre tagbeklædninger. 

Selv om taget går i et med 

terrænet på to af siderne og 

der er anlagt terrasser, er de 

ikke lavet til at gå på. Man 

skal jo ikke forstyrre fuglelivet. 

En af de store udfordringer 

har været at etablere græs på 

tagets skrå flader op til 75 grader. 

For at holde på jorden så 

den ikke skyller væk, og samtidig 

sørge for nok vand til 

græsset, er jorden placeret i 

specielle kassetter, ligesom 

tagvandingskassetterne fra 

Ritter. De er med til at holde 

på både jord og vand. 

Da taget ikke har ensidigt 

fald, men fald til mange sider, 

er græstaget opbygget med 

drænrender nede under jorden 

der kan opsamle og lede 

vandet væk. Disse drænrender 

leder vandet videre til de forskellige 

tagnedløb som er indbygget 

i væggene. 

Det eksisterende store stråtag 

på hovedbygningen har 

som andre stråtage ingen tagrender. 

For at tage højde for 

det er der lavet ekstra store 

drænrender under dryprenden 

med en stor drænledning samt 

en stenkiste oven over som sikrer 

hurtig afstrømning. Drænet 

samt de øvrige tagnedløb 

leder regnvandet ned til søen 

foran bygningen. 

Der hvor græstag og græsplænen 

mødes, er der lavet en 

underjordisk tagrende som er 

opbygget af en Aco-drain-rende 

med rist og filt. Det sikrer 

at vandet fra taget hurtigt løber 

væk og ikke giver fugtproblemer 

på kældervæggen. 

Til græstaget er anvendt en 

frøblanding med rødsvingel 

med lange udløbere, stivbladet 

svingel, finbladet svingel 

og engrapgræs. Det har været 

nødvendigt at forsyne taget 

med et vandingsanlæg af siveslanger 

som er lagt ind i jorden. 

Denne sommer har det af 

gode grunde ikke været nødvendigt 

at vande, men i fremtiden 

er det meningen at bruge 

vand fra søen. 

Favrholm blev første gang 

omtalt i 1364 hvor den er 

nævnt i Valdemar den Stores 

Jordebog. Ejendommen er fredet 

efter bygningsfredningsloven. 

Der ligger bl.a. et krav om 

at hele bygningen skal være 

synlig helt ned til soklen. Et 

andet krav er at man ikke må 

se lys fra bygningen. 

Området omkring den fredede 

gård er et unikt naturområde 

med et rigt fugle-og 

dyreliv. Det anvendes både 

som rekreativt område og som 

et regnvands- og udligningsbassin 

i kommunens afløbssystem. 

Sø- og vådområdet blev i 

1996 genskabt af Hillerød 

Kommune i samarbejde med 

Novo Nordisk og Frederiksborg 

Amt efter kortmateriale 

fra 1700-tallet og arkæologiske 

undersøgelser. Med naturgenopretningen 

er vandstanden 

i søen ført tilbage til hvad 

den var i middelalderen. ❏ 

Det hollandske Arkitektfirma SeARCH 

har været arkitekter på projektet og 

Moe & Brødsgaard rådgivende ingeniører. 

SKRIBENTER 

Jesper Walter-Rasmussen er afløbsingeniør 

og Bente Mortensen er hortonom. 

Begge er ansat i Moe & 

Brødsgaard Rådgivende Ingeniører. 



Citrustræbukken på dansk visit 

Den frygtede skadegører på en lang række løvtræer er for første gang påvist her i landet 

For første gang er der i Danmark 

gjort et fund af den 

frygtede asiatiske citrustræbuk, 

billen Anoplophora chinensis, 

der er yderst skadelig 

for mange løvfældende træer 

og buske, især løn, poppel, pil 

og platan. Dermed står vi over 

for endnu en slem trussel mod 

vedplanterne. En trussel der 

som de andre især tilskrives 

den øgede globale samhandel 

og klimaforandringerne. 

En haveejer i Næsbyhoved- 

Broby ved Odense opdagede i 

foråret en voksen træbuk på 

sin terrasse og fandt også tre 

runde huller i to små japanske 

løn (Acer palmatum) der stod i 

potter på terrassen. Hullerne 

er typiske for træbukken. Haveejeren 

slog træbukken ihjel, 

og da Plantedirektoratet senere 

fik den i hænde, blev det 

dokumenteret at der faktisk 

De japanske løn i haven i Næsbyhoved-Broby 

ved Odense, 9. juni 

2011. Der var to af de karakteristiske 

runde udflyvningshuller i det 

ene, et i det andet. Foto: Hanne 

Juul Andersen, Plantedirektoratet. 

10 

var tale om en asiatisk citrustræbuk. 

Direktoratet udlovede 

iPods som dusør til dem der 

fandt de to træbukke som stadig 

var fri. Der kommer nemlig 

kun én træbuk ud pr. hul. Det 

viser noget om den alvor der 

ligger bag fundet. 

De to andre træbukke blev 

ikke fundet. Efter et tv-indslag 

kunne en anden haveejer i 

Odense derimod meddele at 

han også havde en japansk løn 

med det samme karakteristiske 

udgangshul som var opstået 

i 2010. Han havde også 

fotograferet skurken - som på 

billedet kunne fastslås som en 

asiatisk citrustræbuk. 

Angriber friske træer 

Træbukke er en meget artsrig 

gruppe af biller, og der er i 

forvejen mange arter i Danmark. 

En enkelt giver proble- 

mer i planteskoler, men ellers 

er der tale om arter der som 

andre hjemmehørende kun giver 

sporadiske skader. Det 

gælder derimod ikke de to asiatiske 

arter der uden naturlige 

fjender optræder invasivt. 

Asiatisk citrustræbuk stammer 

- sammen med søsterarten 

asiatisk træbuk, Anoplophora 

glabripennis - fra Sydøstasien, 

men er i flere tilfælde importeret 

til Europa og Amerika. 

Det er sket med import af levende 

planter (asiatisk citrustræbuk) 

og emballagetræ (asiatisk 

træbuk). 

Værst ser det ud i Italien 

hvor citrustræbukken nok er 

indført omkring 1996-1997 og 

siden har etableret sig omkring 

Milano. Her bruges store 

ressourcer på at udrydde billen 

og undgå spredning. I 2008 er 

der også fundet et mindre an- 

greb ved Rom. I 2009 er asiatisk 

citrustræbuk fundet i Holland 

i et område med mange 

planteskoler der afsætter planter 

til hele Europa. Billen er en 

såkaldt ‘karantæneskadegører’ 

som slet ikke må forekomme 

i EU, så derfor forsøger 

man helt at udrydde den. Der 

blev i 2010 indført forbud mod 

import af Acerarter fra Kina. 

Selv med fundene i Odense i 

år tyder dog intet på at asiatisk 

citrustræbuk har etableret 

sig i Danmark, det vil sige formerer 

sig. Billen er kommet 

som larver, æg eller pupper i 

levende træer. Forskere og 

myndigheder forbereder sig 

alligevel på at den kan etablere 

sig. Hvis den gør det, er det 

‘en alvorlig trussel for skovbrug, 

planteskoler, private haver 

og landskabet’ som Plandirektoratet 

udtrykker det. Vores 

klima er ganske vist koldere 

end hvor citrustræbukken 

kommer fra, men den har stor 

geografisk udbredelse og i 

Kina træffes den så nordligt 

som i Beijing. 

Dør ofte af angrebet 

Begge de aisiatiske træbukkearter 

angriber og kan dræbe 

helt friske og sunde løvtræer. 

Asiatisk citrustræbuk angriber 

i roden og nederst på stammen, 

mens asiatisk træbuk angriber 

i toppen. 

Citrustræbuk angriber især 

løn, poppel, pil og platan, men 

også avnbøg, birk, hassel, cotoneaster, 

hestekastanje, bøg, 

elm, citrus, pære, æble laurbærkirsebær. 

Under sydlige 

himmelstrøg angribes også 

citrus let. Asiatisk træbuk angriber 

mange af de samme arter. 

Begge er meget bredspektrede 

og tager bare det næstbedste 

hvis der ikke er andet i 

nærheden. 

De fleste skader opstår fordi 

larverne gnaver store tunneller 

i stammer og rødder. Det ødelægger 

vandtransporten. Bladene 

gulfarves og falder af, og 

træerne bliver mere modtagelige 

for sekundære sygdomsangreb. 

Træerne dør ofte af 

angrebet, især unge træer. I 


alle tilfælde svækkes de, og de 

angrebne træer kan hurtigt 

blive farlige træer der er en 

sikkerhedsrisiko i haver, parker 

og langs veje. Det øger omkostningerne 

til sundhedsbeskæring 

eller fældning, sådan 

som man har erfaret det i flere 

amerikanske og europæiske 

byer. Set med skovdyrkerøjne 

er det også et stort problem at 

tømmeret mister meget værdi. 

Det er larverne der er ansvarlige 

for miseren. De voksne 

træbukke gør derimod kun 

begrænset skade ved at gnave 

på blade, bladstilke og ung 

bark. Den flyver kun korte 

stræk til de nærmeste værtstræer. 

Spredningen ved egen 

kraft er altså meget langsom. 

I varme egne er de to træbukkearter 

et år om at udvikle 

en generation, men længere 

nordpå kan der gå op til 4-5 

år. De voksne lever kun en måned. 

Æggene lægges under 

barksprækker som hunnen 

gnaver. Asiatisk træbuk lægger 

dem i stamme og grene 

over 5 cm i diameter, mens citrustræbuk 

kun lægger æggene 

på den nedre stamme op 

til 60 cm over jorden. Æggene 

er 5-7 mm aflange, først hvidlige, 

til sidst gulbrune. 

Larverne er 45-50 mm lange 

benløse hvide maddiker der 

æder og æder så længe der er 

træ, også selv om de ikke fordøjer 

det. De gnaver først gange 

under barken, senere dybere 

ind i veddet hvor der opstår 

enorme systemer af gange 

der er så store som 1-3 cm i 

diameter, og som er delvist 

fyldt med gnavspåner. Afhængig 

af klima og føde kan det 

vare op til flere år før larven 

forpupper sig. Puppen klæk- 

Allerede i 2010 dukkede denne gæst op i Odense hos en haveejer der 

også havde fået en japansk løn. Det kan ikke være andet end en asiatisk 

citrustræbuk, fastslår Plantedirektoratet. Foto: Kim Leon Larsen. 

Asiatisk citrustræbuk og asiatisk træbuk (billedet) er som voksen 25-35 

mm lang. Den er let at kende på sine hvide flækker på dækvingerne og 

de gråblå farver nederst på benenes og følehornenes led. 

Larverne er 45-50 mm lange hvide maddiker. Deres gange kan være 1-3 

cm i diameter og delvist fyldt med gnavspåner. Fotos: Hannes Krehan. 

ker i løbet af sommeren, og de 

voksne dyr kommer ud gennem 

runde udgangshuller med 

en diameter på 6-11 mm. 

De voksne biller er typisk 25 

mm (hannen) til 35 mm (hunnen) 

lange. Følehornene er 

længere end kroppen. Kroppen 

er sort med hvide pletter 

på dækvingerne og en karakteristisk 

blågrå farve på basis 

af benenes og følehornenes 

led. Forskellene mellem de to 

arter ligger i detaljerne og kan 

normalt kun ses i mikroskop. 

Forskerne arbejder 

I Sydøstasien er de to træbukkearter 

også et ubehageligt 

skadedyr der især giver problemer 

i citrusplantager. Også 

selv om der her er tale om 

hjemmehørende arter med naturlige 

fjender i form af bl.a. 

snyltehvepse. 

Snit af rod med gang fuld af smuld. 

Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. 

I Danmark er der ingen effektive 

naturlige fjender. Indtil 

videre er forsvaret den forebyggende 

indsats mod at dyrene 

breder sig. I USA praktiseres 

dog også en injektion med 

pesticider. Det er en succesfuld, 

men også meget kostbar 

behandling der kun er aktuel 

til meget værdifulde træer. 

Forskere verden over arbejder 

med at finde veje til at 

bremse træbukkene. Det sker 

bl.a. gennem et europæisk 

forskningssamarbejde hvor 

Det Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet ved Aarhus Universitet 

og Skov & Landskab ved 

Københavns Universitet begge 

er med. Den danske forskning 

er mest rettet mod at opdage 

angreb i planter og emballagetræ 

med bl.a. lytteudstyr og 

sporhunde. Desuden undersøger 

man om de to træbukke- 


Flækker man roden og rodhalsen kan man få syn for sagn. Når larverne laver så store gange i træet, forstår 

man godt de alvorlige følger det får for træet. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. 

arter kan overleve i Danmark, 

og hvilke forholdsregler der er 

bedst hvis de etablerer sig. 

Ifølge litteraturen skulle det 

ikke kunne lade sig gøre, og vi 

tvivler også på det,“ siger seniorforsker 

Steen Lykke Nielsen, 

Aarhus Universitet. „Man 

mente dog det samme i Holland 

hvor det ifølge litteraturen 

heller ikke skulle være muligt 

med overvintrende træbukke. 

Ikke desto mindre opdagede 

man for to år siden at 

der var nogle asiatiske citrustræbukke 

der havde etablerede 

sig i Holland, så man skal 

ikke vide sig sikker. Klimaforandringerne 

kan også give billen 

bedre chancer for at overvintre 

og etablere sig.“ 

Svært at opdage i tide 

Det er svært at opdage problemet 

i tide. Æggene lægges under 

barken, og larverne gnaver 

uset løs inde i træet. Når 

man finder udflyvningshullerne, 

er skaden sket, og de voksne 

træbukke er på vej til at 

lægge æg et andet sted. 

De mest tydelige symptomer 

er netop de store runde udgangshuller 

der sidder på 

stammen lige over eller under 

jordoverfladen når det er citrustræbukken 

der er på spil. 

Der kan være gnavspåner i 

hullet eller i små bunker ved 

foden af de angrebne træer. 

Hvis man vil opdage angre- 

12 

bet før, skal man have øje for 

de fugtige ar på barken efter 

æglægning, visne blade, spor 

efter gnav på yngre grene og 

kviste og indsunken bark. Har 

man mistanke, kan man kun få 

den bekræftet ved at destruere 

planten. Når man flækker 

roden og rodhalsen, kan man 

se om der er gange, larver og 

pupper af citrustræbukken. 

Plantedirektoratet har set 

efter træbukken siden 2007. 

Overvågningen foregår i 

vækstperioden april-oktober, 

især i forbindelse med avlskontrollen 

i planteskoler og plantehandler. 

Især er man op- 

mærksom i virksomheder der 

handler med træbukkens 

værtplanter, og mest blandt 

dem der handler med Acer fra 

Asien og de angrebne områder 

i Italien. Indtil og med 

2010 fandt man intet. 

Hvis man finder noget, skal 

hele partiet formentligt destrueres. 

Eventuelt skal der også 

etableres en destruktionszone 

omkring det angrebne 

område hvor alle værtsplanter 

destrueres. I flere år skal man 

desuden overvåge området for 

at se om der er nye angreb. I 

forbindelse med fundene i 

Odense er de angrebne plan- 

ter destrueret, og der er etableret 

en overvågningszone på 

100 meter rundt om fundene, 

men der er ikke indført nogen 

destruktionszone. 

Fortæl om opdagelsen 

Som led i sin overvågning vil 

Plantedirektoratet gerne høre 

fra bl.a. park- og landskabsforvaltere 

der ser de to asiatiske 

træbukke eller har mistanke 

om at de er på spil. Tag et billede 

af den og send det med 

kontaktoplysninger til Plantedirektoratet, 

Frø & Planter, 

fropla@pdir.dk, tlf. 4526 3600. 

Især skal man være opmærksom 

på unge træer af japansk 

løn der er købt og plantet 

de seneste tre år. Der er en 

risiko for at de er angrebet af 

asiatisk citrustræbuk som endnu 

ikke har gnavet sig ud. 

Træerne er via hollandske og 

tyske planteskoler indført fra 

Sydøstasien i 2010 og stammer 

ikke fra et større parti. 

Det gælder om at opdage 

angreb så tidligt som muligt 

for så kan det lettere slås ned. 

Større angreb betyder destruktionszoner 

hvor reelt de fleste 

træer og buske skal fældes, flises 

og og brændes inklusive 

rødderne der fræses op. Det er 

voldsomt. sh 

KILDER 

Skov & Landskab, KU (2011): Fund af 

asiatiske træbukke i Danmark. 

www.sl.life.ku.dk 24.06.2011. 

Plantedirektoratet (2011): Hold øje 

med Asistisk citrustræbuk. Ministeriet 

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

www.pdir.fvm.dk/plantesundhed. 

www.agrsci.au.dk. 

Samtale med Jørgen Misser, plantekontrollør 

i Plantedirektoratet. 

Ernæringsgnav fra voksne træbukke. Disse gnav på blade, bladstilke og ung bark er generelt ikke ret alvorlige 

sammenlignet med de skader larverne skaber. Foto: Jørn Misser, Plantedirektoratet. 



Have & Landskab 2011 

„Vi har haft tre fantastisk gode 

dage hvor vores mange 

professionelle udstillere har 

mødt en masse interesserede 

fagfolk fra især Danmark, men 

også Sverige.“ Det konstaterer 

Michael Husfeldt, formand for 

fagudstillingen Have & Landskab 

der arrangeres af fire af 

fagets organisationer, Danske 

Anlægsgartnere, Danske Planteskoler,Maskinleverandørerne 

og Skov & Landskab. 

I den meget våde sommer 

var det næsten et under at vejret 

stort set holdt tørt i de tre 

udstillingsdage fra 24. til 26. 

august og i opstillingsdagene 

inden. Ja, solen lod sig tilmed 

se flere gange og kastede sine 

stråler nedover de besøgende 

som der dog ikke var lige så 

mange af som i 2009 da udstillingen 

blev holdt sidste gang. 

8.985 besøgende lyder det 

officielle tal. Onsdag 2.463, 

torsdag 3.742 og fredag 2.780. 

Det er resultatet af en optælling 

af de billetter som gæsterne 

skulle aflevere ved indgangen. 

Tallet er derfor uden 

udstillernes og arrangørernes 

egne folk samt gæster der måske 

ikke fik afleveret et kort. 

Med dette besøgstal blev 

det for første gang ikke til en 

ny besøgsrekord i udstillingens 

19-årige historie hvor udstillin- 

14 

På ‘Strøget’ - udstillingens centrale 

hovedgade myldrede det 

med folk. Her er solen endeligt 

brudt igennem de grå skyer 

torsdag eftermiddag. 

258 udstillere mødte 9000 grønne fagfolk 

Have & Landskab ‘11 løb af stablen i tre fine udstillingsdage hvor vejret forunderligt nok holdt 

gen nu er holdt ti gange. Faldet 

var cirka 1500 gæster eller 

godt 14% i forhold til 2009. 

Derimod blev det igen til udstillerrekord 

med 248 stande 

og 258 udstillere. Tallene dækker 

over at nogle stande har to 

eller flere udstillere, men enkelte 

udstillere har to stande. 

At der var færre besøgende 

end i 2009 kunne også fornemmes 

på udstillingsarealet. 

Sammen med de flere stande 

var der - i hvert fald i teorien - 

et mindre besøg i hver stand. 

Den mest sandsynlige forklaring 

på de faldende besøgstal 

er at kommuner og firmaer i 

skyggen af den økonomiske 

krise har sendt færre af deres 

ansatte på udstilling eller simpelt 

hen har færre ansat. Det 

er det gennemgående svar 

blandt dem Grønt Miljø har 

talt med. Det gælder også udstillingsleder 

Kristian Larsen 

der samtidig understreger at 

det ikke alene er besøgstallet 

der har betydning. Det er 

mindst lige så vigtigt at det er 

de rigtige personer. 

„Vi satser langt mere på at 

få den rigtige kvalitet af såvel 

udstillere som besøgende,“ 

forklarer Kristian Larsen som 

ikke er bekymret over udviklingen. 

„Den professionelle 

udstilling, hvor professionelle 

udstillere møder professionelle 

fagfolk. Det er sådan vi gerne 

vil opleves, og det mener jeg 

vi har levet op til de seneste 

tre dage,“ fortæller han. 

Samme oplevelse har mange 

udstillere også haft „Vi har 

haft rigeligt at gøre med at 

fortælle om vores produkter. 

Faktisk er vi i positiv forstand 

blevet overrendt i en grad, så 

vi knapt har kunnet nå at 

snakke med alle dem der har 

været inde på vores stand,“ siger 

Henning Roed, formand 

for Danske Planteskoler. 

Arrangørerne havde for deres 

egne stande valgt temaet 

‘klima og miljø’, men det var 

BESØGSSTATISTIK 

■ Alle tal er angivet i procent 

af de 8.985 optalte besøgende. 

Det er nemt at krydse sig på 

‘andet’ i beskæftigelse, men 

statistisk set er det skidt. 

■ Geografisk bekræfter tallene 

den tendens som før påvist: at 

besøget falder proportionalt 

med afstanden. Sjælland er 

stærkt overrepræsenteret mens 

Nord- og Midtjylland er stærkt 

underrepræsenteret. 

■ Tallene i paranteserne angiver 

hvor stor en del af den samlede 

befolkning i hver region 

der tog på Have & Landskab. 

også et tema der kunne mærkes 

på andre stande. Både forskere 

og kommercielle udstillere 

viste løsninger der kan aflede 

og rense nedbøren før 

den ledes ud i vandmiljøet. 

Vejret truede også udstillingen. 

Få dage før udstillerne 

begyndte at dukke op var der 

faldet megen regn. Aldrig før 

er der brugt så mange arbejdstimer, 

køreplader og læs træflis. 

Men da det kom til stykket, 

holdt vejret. Samme held 

håber de fire arrangører bag 

Have & Landskab næste gang. 

De har allerede aftalt Have & 

Landskab i 2013 og 2015, begge 

i august og i Slagelse. sh 

BESKÆFTIGELSE 

Kommune ..................... 22% 

Anlægsgartner ............. 13% 

Entreprenør .................. 10% 

Kirkegård ........................ 6% 

Boligselskab .................... 5% 

Landskabsarkitektfirma . 2% 

Golfbane ......................... 2% 

Brolægger ...................... 1% 

Region ............................ 1% 

Andet ............................ 40% 

REGIONER 

Sjælland ......... 40% (0,44%) 

Hovedstaden . 30% (0,16%) 

Fyn ................... 7% (0,13%) 

Syddanmark .... 7% (0,09%) 

Midtjylland .... 10% (0,07%) 

Nordjylland ...... 4% (0,06%) 

Udlandet .......... 1% 


Produkter & tendenser 

På de følgende sider kan man se et udpluk af de - især helt 

nye - produkter som udstillerne præsenterede på udstillingen. 

De er med til at afspejle nogle tendenser i hele den 

faglige udvikling - eller mangel på samme. 

Inden for maskinområdet er det tydeligt at det lette og 

energitætte lithium-ion-batteri er slået kraftigt igennem og 

har gjort el-redskaber mere interessante. Der er kommet flere 

konkurrerende produktserier med kædesave, hækklippere. 

Også enkelte større maskiner er forsynet med denne batteritype, 

men når der er tale om energikrævende arbejde, 

er der endnu ikke arbejde længe nok på en opladning. 

Inden for de store jord- og græsmaskiner er der ikke de 

helt store ændringer i forhold til sidst i 2009. Måske den 

økonomiske krise og det faldende maskinsalg har sat produktudviklingen 

lidt ned i gear. Motorteknologien fortsætter 

dogufortrødent, og modeludbuddet blivet stadig mere 

nuanceret, ikke mindst i græsplejen. Og så kommer der stadig 

flere og større fjernstyrede maskiner, især motiveret af 

større krav til arbejdsmiljøet. En vis tendens er det også at 

der satses meget på den traditionelle traktortype der sælges 

som en billig driftssikker konstruktion. 

Ellers skal man mest ned i det mindre grej for at finde 

egentlige nyskabelser. F.eks. et græstrimmerhoved med 

gummipisk. Og en nytolkning af den almindelige trillebør. 

Og så blev kirkegårdstrucken med brændselsceller også vist 

frem, men den så vi trods alt som prototype sidst. 

Det er inden for inventar man tilsyneladende ser mest 

produktudvikling for tiden. Det strømmer fortsat ud med 

nye designs og løsninger. Bl.a. synes princippet med nedgravede 

affaldsbeholdere nu at være slået igennem ligesom 

sorteringsbeholdere er introduceret. ‘Cyklismeprodukter’ er 

ved at få sin helt egen gruppe. LED-lys integreres mere og 

mere i produkterne. Solceller er også på vej. Alt integreres 

mere. En bænk er også et cykelstativ. 

Inden for belægningsområdet er der mest bevægelse i 

markedet inden for de mere eksklusive naturstensprodukter. 

Enkelte undtagelser er der dog, bl.a. inden for fugematerialer. 

Og så der - klimaet in mente - selvfølgelig gang i 

de afvandingsrelaterede produkter, bl.a. i form af en specialrende 

til grusarealer. 

Inden for planteområdet er der mere innovation end set i 

mange år. Plantenormer er stærkt på vej ind selv om det 

endnu mest er som forslag. Flere sorter introduceres, herunder 

alternativer til de mange sygdomstruede arter. På Have 

& Landskab dominerede træer og buske totalt, og man skal 

næppe tage det som et generelt tegn at stauder og slyngplanter 

førte sig så diskret frem. sh 

Green-Flames CartMate - en nytolkning af den gamle trillebør - var 

både en af de små og en af de store nyheder på maskinomnrådet. 

PLAZA – DESIGN 

DIN EGEN FLISE 

Slip friheden løs og skab dine egne flise formater, dette giver unikke 

mulighed i dit Projekt. De mange størrelses muligheder som 

Plaza by Starka ® giver, er med til at gøre systemet fleksibelt, som 

smelter ind i dit design/miljø. 

Plaza kan produceres i størrelser mellem 30x200 cm. Tykkelsen er 

6 respektive 12 cm. Overfladen er plan med en god skrid sikkerhed, 

og produceres i to forskellige farver, lysegrå og antracit. Plaza By 

Starka kan evt. produceres med børstede overflade. 

Studér vores hjemmeside, starka.dk. med billeder der viser hvordan 

andre har brugt vores produkter på en kreativ vis. 

Og frem for alt … Lad dig inspirere 

Velkommen! 

www.starka.dk | info@starka.dk 



En Yanmar tilpasset 

den grønne drift 

Yanmar er som Kubota et stort 

velrenommeret japansk mærke 

inden for mindre klassiske 

traktorer. Nu har MaskinhandlerIndkøbsringen 

overtaget 

importen af Yanmar fra Svenningsens. 

Der er en række modeller 

fra 20 til 49 hk optimeret 

til sommer- og vintervedligeholdelse 

i kommuner og boligselskaber. 

På billedet 35 hkmodellen 

EF 235 med typisk 

vintermontering: kost i front 

og saltspreder bagi. Græsplejegrej 

og frontlæsser er andre 

muligheder. mi.dk. 

16 

Lille sanddresser til 

problemarealer 

Ofte skal man kun sanddresse 

små problemarealer, f.eks. 

målfelter. Så kan man nøjes 

med denne lille sanddresser 

Rink SP950 som Lindholm Maskiner 

viste. Det er i princippet 

en let bugseret motorbør der 

kan komme til alle steder. Den 

laster 0,35 m 3 sand i strøget 

mål. Båndet i kassens bund og 

en roterende børste sørger for 

at lægge sandet pænt ud. 

lindholmmaskiner.dk. 

Slagleknusere der 

sluger hele hegnet 

Meget kraftige slagleknusere 

kunne man se hos Wirtgen, 

både selvkørende på bælter 

og monteret på store traktorer. 

De kan nærmest tage hele 

hegn og krat i én muldfuld. 

Larvebåndsmaskinerne der er 

op til 10,4 tons totalvægt, har 

deres force i meget stejlt og 

blødt terræn. wirtgen.dk. 

Optimeret til den kommunale tjans 

En ‘kommunetraktor’ er man traditionel traktortype optimeret 

til kommunale opgaver, og derfor let kan vintermonteres med 

kost/spreder og sommermonteres med rotorklipper/gasbrænder/ 

rabatklipper. Nellemann viste flere John Deere-bud som også 

kunne fås i den orange ‘kommunefarve’. Forrest er det model 

3720 der med sine 42 hk kører 30 km i timen og har en 1½ meter 

kost. Bagerst den mindre model 2320 der mere er beregnet til 

boligselskaber. Begge er født med kabine. johndeere.dk. 

Fin kundekontakt i det velfungerende 

planteområde. 

Den sorte Kärcher og den gule Belos 

Den sorte redskabsbærer er Kärcher Professional MC50, en model 

som Kärcher udviklede med Belos-teknologi og satte et Kärcher 

fejesugeanlæg på. Så lavede Belos-ejeren GGP en ny Belos 

der lignede den man havde lavet til Kärcher, bare lidt kraftigere. 

Det blev til den Belos Trans Pro 3440 der står forrest. Men så ville 

Kärcher ikke levere fejesugeanlæg til den. Enden på det blev så 

at Kärcher købte Belos af GGP. Belos-mærket bevares dog nok i 

Skandinavien. Trans Pro 3440 har en 34 hk dieselmotor med hydrostatisk 

drift på alle hjul. Redskabsmulighederne er mange, 

herunder Kärchers hjertebarn: fejesugeanlægget. karcher.dk. 


Praktisk kvadrat 

tåler engangsgrills 

Meget robust, næsten vedligeholdelsefri, 

ingen mos, alger, 

splinter og knaster. Og til at 

betale. Den kraftige genbrugsplast 

har mange fordele. Rubæk 

har brugt den i det ny 

bord-bænkesæt ‘Kvadraten’ til 

otte mennesker der alle kan 

komme let ind fra siden. Bordet 

er 112 x 112 cm og er fast 

med de to bænke, mens de 

andre eftermonteres. Farven 

er sort, brun eller mørkegrøn. 

Med en ramme af galvanisret 

stål er prisen 11.500 kr. Det robuste 

møbel holder til éngangsgrilles 

lover Rubæk der 

sælger det meget til gymnasier 

mv. rubaek.dk. 

Danfast giver en 

fast, elastisk fuge 

Dansands basiske fugesand afholder 

ukrudtet fra at spire, 

men kan selv erodere væk. 

Derfor er produktet videreudviklet 

til det elastiske, faste 

materiale Danfast hvor cement 

og andre stoffer binder fugesandet. 

Det leveres som et tørt 

granulat der kan fejes og 

vibreres ned i fugerne. Efter 

vanding hærder materialet og 

får sin gummiagtige konsistens 

der bl.a. sikrer mod revner. En 

fugedybde på 30 mm anbefales 

for det nye materiale hvor 

20 kg til 149 kr. cirka rækker til 

5-10 m 2 brosten. dansand.dk. 

Fjernstyret klipper 

til de grønne volde 

Hos OG Maskiner kunne man 

se den fjernstyrede Irus Quattrak 

beregnet til volde og 

skrænter. Den er på hjul og 

benzin i modsætning til sin ældre 

bælte- og dieseldrevne søster 

i baggrunden. Det gør 

den nye model billigere, men 

også mere fokuseret på græsklipning 

hvor man til gengæld 

kan få både slagle-, rotor-, skive- 

og fingerklipper. Den 400 

kg tunge maskine har 30 hk 

og styrer på alle hjul. Og styres 

aktivt skal den hele tiden. 

Synsafstanden afgør hvor 

langt fra man kan styre. Og tvstyring 

ligger altså ikke lige 

for. ogmaskiner.dk. 

Flishuggeren 

med drejebordet 

Vermeer er synonymt med 

kraftige amerikanske flishuggere 

- men firmaet er oprettet 

af hollandske indvandrere og 

navnet udtales stadig på hollandsk, 

hvor v’et udtales om f. 

Den ny model BC 230 XL (billedet) 

med egen 66 hk motor tager 

op til 230 mm stammer og 

har - i denne europæiske version 

- drejebord så man kan 

arbejde mere sikkert ved f.eks. 

vejkanter. Maskinen har indbygget 

et system til at forhindre 

de lange stikkere, men det 

tager effekt og kan derfor slås 

fra hvis man vil. De største 

flisehuggere tager op til 510 

mm stammer. vermeer.dk. 



Baner vertidraines på bare 3-4 timer 

Verti-Drain til luftning (prik) og løsning af pakket jord (bræk) 

omfatter masser af modeller der kombinerer arbejdsdybde- og 

bredde efter behov. Denne model har stor arbejdsbredde, men 

går kun 25 cm ned. Det gør at man med en relativ let traktor på 

50 hk hurtigt kan udlufte en fodboldbanr på 3-4 timer, tre gange 

hurtigere, men kun i den halve dybde i forhold til andre Verti-Drainere. 

Tit er 25 cm nok, da den typiske boldbanesål er i 12- 

25 cm dybde. Verti-Drain fremstilles af Redixim Charterhouse og 

importeres af Lindholm Maskiner. lindholmmaskiner.dk. 

18 

Japansk kristtorn i 

stedet for buksbom 

Som alternativ til buksbom, 

der har har problemer med 

svampesygdomme, kan man 

bruge kristtorn. Denne sort af 

japansk kristtorn, Ilex crenata 

‘Dark Green’, ligner i hvert 

fald meget godt - og den kan 

bruges på præcis samme måde, 

lyder det fra Holdens Planteskole 

der også peger på taks 

som et alternativ til buksbom. 

Men frygten for sygdommene 

skal heller ikke bankes unødigt 

op, advarer planteskoleejer 

Bjarne Holden. holden.dk. 

Bøjet terrassehegn 

af askelameller 

Hvis man skal have et lidt eksklusivt 

havehegn til f.ejs. terrassen 

kan det f.eks. være Jabos 

Dubai-hegn. Det er opbygget 

af vandrette lameller af 

massiv ask monteret på stolper. 

De enkelte enheder er 

180 x 180 cm. Den sejllignende 

form skaber et ‘blødt og harmonisk 

udtryk’, lyder det fra 

producenten. jabo.se. 

Kornel og æble kan 

også danne hæk 

Hækplanter kan være så meget. 

Også Cornus mas (kirsebærkornel) 

og Malus sargentii 

(sargentæble) selv om de ikke 

er kendt som sådan. De busker 

sig ved klipning så man får en 

nogenlunde tæt hækflade, og 

så får man både blomster og 

bær med i købet hvis man ikke 

er alt for ivrigt med saksen. 

Begge indgår i Møllegårdens 

Planteskole stadig større sortiment 

af store hækplanter i 

færdighøjde, altså typisk 180 

cm. primafaerdig.dk. 

Tiltrotatoren har fået klo. Og så kan maskinføreren forsigtigt styre kurven med slik hen til værdigt trængende. 

Gummipisk afløser 

trimmersnoren 

Den typiske græstrimmer har 

nylonsnor der hurtigt slides og 

tit skal udskiftes. Et mere slidstærkt 

alternativ er Grene 

Danmarks Erasure. Her er snoren 

afløst af en 29 cm langt 

stykke hydraulikslange. Den 

sidder i et specialudviklet trimmehovede. 

Det betyder færre 

skift og sparet tid. Man kan 

samtidig slå grovere ting ned 

og tilmed uden at flosse mere i 

det. grene.com. 

Elbil der næsten 

føles som en rigtig 

Den nye Melex el-pickup 381 

er næsten som en rigtig lille bil 

og kan køre 40-50 km/t. På 

laddet kan der monteres en 

kasse, så den bliver en lille varebil. 

Modellen er en del af 

300-serien med tre størrelser, 

lad op til 170x125 cm, åben eller 

lukket kabine og last op til 

1 tons. Man kan vælge mellem 

blybatterier og liuthium-ionbatterier. 

svenningsens.dk. 




Med tiltrotator kan graveren det hele 

Tiltrotatoren er i sit princip ikke ny - bortset fra den integrerede 

gribeklo. Med en tiltrotator kan skovlen kan vippes trinløst og 

derfor styres præcist alle retninger. En dygtig maskinfører kan 

forme en grusbunke i næsten alle former som man kunne se hos 

Engcon. Tiltrotatorer kan fås til alle maskinstørrelser, men de er 

relativt dyre til småmaskiner. På en 5 tons graver koster en tiltrotator 

op mod en fjerdedel af selve gravemaskinen pris, og så 

må man overveje om fordelene kan tjene sig hjem. engcon.dk. 

Slagleklipper med 

voldsom slagkraft 

Vild og voldsom slagleklipper 

med en kæde der vil noget. 

Og så selvfølgelig af det svenske 

mærke Slagkraft! Den 

monteres typisk på en stor 

traktor eller gravemaskine op 

mod de 250 hk og bruges til 

rydning af den grovere slags. 

Gummi og kæder beskytter 

omverdenen mod at bliver 

skudt til plukfisk. Importøren 

er Hans Møller Vej- og Parkmaskiner. 

hmvp.dk. 

Stauder hele vejen 

op af facaden 

Kan stauder vokse på facader? 

Ja, når man har Byggros trådkassetter. 

Det kan være et valg 

hvis det ikke er muligt at etablere 

klatreplanter fra facadens 

fod - ellers hvis man bare vil 

noget andet. Kassetterne er 

100x50x10 cm og fores med 

fiberdug. De skrues op på betonvæggen 

via lægder og fyldes 

med et vækstmedie af leca, 

kompost og knust tegl. Der 

plantes typisk tuedannende 

stauder. Drypvanding forudsættes. 

Når man planter skal 

man klippe tråde over, men et 

bedre system baseret på plugplanter 

er på vej. byggros.com. 

20 

Opfindsomme 

italienske møbler 

Det kan ligne en dobbelt 

udendørs udgave af den klassiske 

chaise longue. Den skulpturelle 

bænk på Mastellones 

stand er fra italienske Metalco. 

Den hedder Torsion og indgår 

i modulsystemet Libra hvor 

bænke kan sammenstilles til 

flere forskellige former. Rø- 

rene er hule, men kan også leveres 

massive. Et andet af Metalco-produkterne 

er bænken 

Toso der også kan fungere 

som cykelstativ!mastellone.dk. 

Havepavilloner til 

det danske vejr 

VICAs pavilloner er bygget af 

glasfiber med stålforstærket 

PVC og udstyret med lavenergiglas. 

De består i princippet 

af samme materialer som 

man bygger huse af. Som noget 

nyt er der kulfiberkant ved 

ruderne for at tage den sidste 

kuldebro. Pavillonerne er mest 

til private haver, men uddannelsesinstitutioner 

bruger dem 

som rygepavilloner og plejehjem 

til udehygge. vica.as. 

Bænke af 200 årige bolværkspæle 

Bondeskovgård viste sine bænke ‘Holmen’ fremstillet af bolværkspæle 

fra Holmen i København hvor den 200 år gamle 

pommerske fyr er blevet ‘saltvandsimprægneret’. Træet er ‘bilet’ 

dvs. øksehugget så det har samme overflade som det oprindelige 

træ. Selv boltene i stålrammen under træet ligner boltene i 

de gamle pæle. Træet rækker dog kun til en begrænset, men 

eksklusiv serie der i øvrigt at designet af designeren Monica 

Ritterband. bondeskovgaard.dk. 


Storesøsteren har 

da også dogbone 

Husqvarna kunne præsentere 

græsklipperen P525D, storesøster 

til P520D, men med større 

hjul, større motor (25 hk Kubota), 

længere liftarm og større 

arbejdsbredde. Teknikken er 

ellers den samme, også den 

præcise centerstyring med 

‘dogbone’-systemet der stabiliserer 

i sving. Klipperen er en 

155 cm rotorklipper der kan 

indstilles til bioklip eller bagudkast. 

Kabine og vinterredskaber 

kan også monteres til 

maskinen der kan købes fra 

næste forår. husqvarna.dk. 

Hybridklipper 

sparer på dieselen 

Den nye Jacobsen hybridklipper 

Eclipse 322 har en dieselmotor 

der ikke bestiller andet 

at producere strøm. Strømmen 

lagres i batterier der giver 

kraft til både fremdrift og klipper. 

Derved spares op til 50% 

diesel oplyser importøren 

Svenningsens. Samtidig kan 

man klippe mere støjsvagt. Og 

frem for alt undgå olielækager 

på sarte greens. Det er 

nemlig en såkaldt greenklipper 

- altså med klippecylindre 

og 165 cm klippebredde. 

svenningsens.dk. 

På Filtertekniks stand kunne man se dette uhyre af en specialtraktor under 

navnet Fox. Når den gassede op var larmen øredøvende fra den 

7500 hk stærke motor der drives af metanol, 6 liter i sekundet når der 

skrues helt op. Derfor giver den heller ikke sort røg fra sig. Maskinen er 

beregnet til Tractor Pulling, og ejeren Martin Larsen - på førersædet - er 

dobbelt nordisk mester i disciplinen. Se mere på www.teamfox.dk. 

Sandstensfliser i modulmønstre 

De gule fliser er indiske sandsten sat sammen i et varieret mønster 

af forskellige flisestørrelser. Fliserne har et modul og sammensætning 

så belægningen ‘går op’ i det foreslåede mønsker, 

men man kan også selv lave egne mønstre. Med en tykkelsen på 

2,5 cm er fliserne primært beregnet til terrasser og andre steder 

med lav belastning. Flisen hedder Limestone Beige og forhandles 

sammen med mange andre sandstensfliser af Sandstone.dk. 



Professionelt tjek 

af klatreudstyr 

VI-CA sælger træplejeudstyr til 

professionelle træklatrere og 

tilbyder nu at efterse og kontrollere 

personligt klatreudstyr. 

Der er tre indleveringssteder 

for udstyr på Sjælland og 

ét i Århus. udstyret kontrolleres 

kun af ETW-certificerede 

træklatrere som har deltaget i 

nationale og internationale 

klatremesterskaber. vi-ca.dk. 

Det lille stativ der 

holder cyklen fast 

We enrich livible cities. Sådan 

lyder Veksøs nye slogan der 

bl.a. er rettet mod cyklismeprodukter. 

Et cykelstativ er et 

bare et cykelstativ men et 

stykke byinventar der beriger 

hele miljøet. Et eksempel er 

dette lille diskrete stativ der 

fastholder cyklens pedalarm, 

og når cyklen er låst på baghjulet 

er cyklen heller ikke til 

at få fri. vekso.com. 

Kunstværker fra 

undergrunden 

Lithos indbød til elegant fernisering 

med mousserende vin i 

glas på stilk (på fotoet Sara 

Augustinus), og naturstensfliser 

hængt op i rammer. Pointen 

var at vise at enhver natursten 

er forskellig og et kunstværk 

i sig selv. På billedets den 

sorte indiske råkløvne skifer 

Dark Sandstone der er Rolls 

Roycen inden for natursten og 

kun kan brydes under vand. 

Også romernes byggesten travertin 

blev fremvist, men i den 

tyrkiske slebne variant som 

godt kan tåle frost. Desuden 

kunne man se sandsten. Fliserne 

er som standard 2,5 cm 

tykke og kan lægges i grus på 

terrasser og andre steder uden 

større belastning. Ellers må fliserne 

være tykkere ellet bunden 

af f.eks. beton. lithos.dk. 

22 

Skov og tang i kombination 

Skovl og tang er kombineret i dette Hunklinger-agregat 

der kan monteres på alle gravemaskiner. 

Redskabets fordel er at man kan 

håndtere sten og jord samtidig, f.eks. når man 

sætter kampesten, fliser og kantsten. Kombiredskabet 

tages hjem af JMS Maskinservice. Der 

er tre størrelser, her den mindste til 3 tons-maskiner. 

jms-maskinservice.dk. 

Knoldebro af beton 

med græsfuger 

En betonsten der ligner knoldebrosten. 

Sådan er Farum 

Græsarmering fra Farum Beton. 

Navnet henviser til at de 

brede fuger er oplagte som 

græsfuger. Det er også en fordel 

hvis man går efter en løsning 

hvor vandet nedsives 

gennem befæstelsen. Stenene 

er sat sammen i sæt på 40 x 40 

x 8 cm med 25% fugeareal. 

Man kan opnå en pæn belægningsvariation 

fordi der er to 

slags sæt der hver kan vendes 

på fire måder. farumbeton.dk. 

Sliddele til minigravere 

på nettet 

Reservedele kan bestilles over 

nettet, f.eks. hos Scanbolt.dk 

der leverer et bredt sortiment 

af dele til alle minigravere. Der 

er primært tale om sliddele 

der er relativt ukomplicerede 

at montere, og som entreprenører 

med værksted selv klarer. 

Lagerførte dele leveres 

med fragt fra dag til dag, men 

skal delene importeres går der 

to dage, lover Scanbolt. Reservedelene 

kan både være originaldele 

og dele som passer til 

flere mærker. scanbolt.dk 

Vertikalskærer til langt græs 

Denne Twose TF500 er en vertikalskærer til længere 

vedvarende græs, f.eks. hestefolde hvor 

jorden samtidig kan blive trampet lovlig tæt. De 

store 25 cm knive kan skære ned i jorden og lufte 

den. Græsset skal da tromles bagefter. Kan 

det også være noget for fodboldtræningsbaner 

og den slags, spørger Spearhead. Maskinen har 

3 meters arbejdsbredde og 42 knive. twose.eu. 


Bambus står på menuen igen 

Danskerne har i årevis haft en modvilje mod at anvende bambus. 

Eksempelvis køber svenskerne fem gange så meget bambus 

som os, men nu er interessen ved at vende tilbage. PEMO Bambus 

viste flere sorter for at få folks øjne op for den særlige effekt 

som sol og vindens spil gennem de rislende stænger. Bambus er 

stedsegrøn, giver læeffekt og kan leveres op til 4 meter i højde, 

men bliver også brugt som krukkeplante. Bag klumpplanten 

anes medindehaver Peder Stræde Madsen. pemo-bambus.dk. 

Indtrækket styres 

med et let touch 

3Rod viste et touchstyret indtrækssystem 

med synkrone 

indtræksvalser til sine flishuggere. 

Det letter arbejdet væsentligt. 

Systemet leveres i alle 

størrelser og på bælter, til trailer 

eller til montering på traktor 

med pto. 3Rods direktør, 

Jesper Axel Jensen, sælger 

også sine maskiner med påmonteret 

kran og vurderer at 

vi vil se kraner på flere skovmaskiner 

fremover, bl.a. fordi 

reglerne omkring løft bliver 

strammere og strammere fra 

arbejdstilsynet. 3rod.dk. 

Let beskæring og 

blod mod vildt 

Hos Dansk Skovkontor A/S 

vakte især beskæresaksene interesse. 

På et bord lå der et 

hav af forskellige slags og grene 

til at klippe i. Til hver hånd 

er der en optimal beskærersaks, 

og det finder man kun af 

ved at prøve. Også skovløberstøvlerne 

med stållameller vakte 

interesse. Desuden kunne 

man se vildtafskrækkelsesmidlet 

Gyllebo Plantebeskyttelse 

der består af blodmel. Lugten 

af blod skræmmer klovbærende 

vildt, harer og musearter 

der gnaver bark, væk. 

dansk-skovkontor.dk. 

Ketner hopper med 

på robotbølgen 

Ketner Outdoor viste den italienske 

robotklipper Ligard. 

Den er CE-godkendt og kan 

tage 6.000 m 2 på en opladning, 

men efter et par ture 

kan den selv regne ud hvor 

lang tid den skal køre, og den 

kører selv hjem når græsset er 

klippet. Den kører på ledning, 

der etableres langs græskanten, 

og kører 10 cm ud over 

ledningen, så alle kanter klippes. 

Når man løften den, stopper 

den. Pris: 9.500 kr. og opefter. 

ketnerskovoghave.dk. 



Træer og buske op til Klerk-standard 

Der er brug for at få standardiseret planteskolevarerne mere. Og 

nok har vi nyligt fået et forslag til vejtræer, men det nøjes planteskoleejer 

Joel Klerk ikke med. Han er derfor gået foran med 

en række forskellige ‘designertræer’ der hver for sig er et bud 

på en norm - og han bruger dem i egen planteskole. Foruden 

vejtræ er det prydtræ, flerstammet træ, busk og solitær busk. På 

billedet en flerstammet Syringa reticulata ‘Ivory’. 

Flerstammet træ normsættes sådan: 3-5 stammer, gerne krogede. 

Forgreningen er på den nederste meter. Opstammet til 

180 cm, fri udviklet krone. Klassificeres ved stammeomfang ved 

rodhals suppleret ned omtrentlig højde. klerk.dk. 

24 

Elstyret vanding af 

træets rødder 

Klimaet bringer ikke kun skybrud 

med sig. Vi kan også forvente 

længere perioder med 

tørke. Derfor har Danregn udviklet 

en serie rør til vanding 

af træer der samtidig laver udluftning 

til rødderne. En simpel 

batteristyret løsning sikrer 

at træerne bliver vandet med 

præcist den frekvens og 

mængde der er behov for, 

hvad end der er tale om vejtræer, 

parktræer eller andre 

træer hvor man ikke vil bruge 

tid på at fylde vandingssække 

eller lignende. danregn.dk. 

Til udlægning af 

asfalt, grus og kalk 

Vögele Super 800 beskriver importøren 

Wirtgen som en 

‘kompakt lille’ udlægger som 

der kan bruges til udlægning 

af f.eks. asfalt, kalk, grus. Udlægningsbredden 

op til 320 

cm og udlægningsdybden 20 

cm. Måske også noget for anlægsgartnere? 

wirtgen.dk. 

Stubfræser med let 

skift mellem træk 

Hvis man vil være god til noget, 

må man fordybe sig, og 

det har FSI power-tech gjort. 

De producerer udelukkende 

stubfræsere, eksporterer i stor 

stil, og er på konstant Europaturne. 

I år viste FSI bl.a. en 

stubfræser der har en ny, større 

30 hk benzinmotor og et 

brugervenligt skifte mellem etog 

tohjulstræk. fsi.dk. 

Belægninger med 

hele fem fejl 

Mange begår basale fejl når 

de laver belægninger, og derfor 

lavede Belægningsgruppen 

‘Find 5 fejl’ på deres stand. 

1. Hvorfor skrider stenene ud 

til siden? Belægningen er ikke 

kantsikret. 

2. Hvorfor er belægningen ikke 

plan? Stenene er lagt på 

geotekstil og kan derfor ikke 

vibreres ned. 

3. Hvorfor er der sporkøring? 

Afretningslaget er for tykt. 

4. Hvorfor skrider mønstret i 

kørselsretningen? Fugerne er 

ikke fyldt op. 

5. Hvorfor er de gennemgående 

fuger ikke lige? Stenene 

er lagt uden egentlig fuge. 

Connie T. Mortensen fra Silkeborg 

vandt konkurrencen og 

løb med 50 m 2 betonsten. 

betonsten.dk. 


Vandtæt fleece og en kasket man kan se 

Den 100 % vandtætte fleece-jakke og den flouriserende kasket 

er blandt arbejdstøjproducenten Abekos mest populære produkter. 

Selv om selvlysende arbejdstøj er nødvendigt mange steder, 

er den opsigtsvækkende kasket en nyhed. Ud fra de besøgendes 

kommentarer at dømme, går interessen for åndbart, slidstærkt 

regntøj aldrig af mode i den grønne branche. abeko.dk. 

Afløbsrende med 

sten helt til kanten 

Blandt Ducos rustfri byudstyr, 

var især den store støbejernsafløbsrende 

Hydroblik i fokus. 

Man kan lægge belægningssten 

helt hen til renden. Det er 

både billigere og giver et pænere 

udtryk end normalt, hvor 

man er nødt til at omstøbe 

renden med beton. duco.dk. 

Lege- og fitnessudstyr i 3d og stærkt træ 

Danske Cado er gået i offensiven med sin omfattende serie af 

naturprodukter, legepladser og outdoor fitness-maskiner. Der 

bliver især satset på FSC-certificerede kvalitetstræ som robinie, 

lærk og eg, og uanset om det er det lille legehus i naturtræ eller 

et omfattende parkanlæg med alt dertil hørende udstyr, kan 

Cado levere og installere. Cado tilbyder desuden kunderne at se 

en 3d-fremstilling af hvordan det færdige udstyr kommer til at 

se ud på netop deres grund. cado.dk. 

CityCat 1000 

• Totalhøjde under 2 m 

• Lille venderadius 

• Stort førerhus 

• Enkel joystickbetjening 

med én hånd 

• Serviceinterval 1000 timer 

Kun Kun kr. kr. 379.000,- 

379.000,- 

CityCat 5000 

CityCat 2020 

• Knækstyret 

• EURO 5 dieselmotor 

• Enkel og let 

programmerbar styring 

• Servicevenlig 

• Kampagnepris Kampagnepris på 

på 

DK DK Pakke: Pakke: kr. kr. 29.900,- 

29.900,- 

CityFant 

6000 

• Transporthastighed 80 km/t. 

• Bucher Schörlings avancerede teknologi går helt til 8 m 3 

Herning: 99 28 29 30. Århus: 86 109 108. Sjælland: 57 81 1l 00 

Læs Læs mere mere mere på på www.helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

www.helmstmt.com 

SnowEx 

saltspredere 

Traktorer 

med vinterudstyr 



Jorden skal have 

luft og gødning 

MABI Pal Injector hedder det 

lille håndbetjente apparat der 

kan føre luft eller væske ned i 

jorden i 4 til 25 cm dybde. Formålet 

kan være at løsne jorden 

eller tilføre biologiske 

hjælpestoffer, gødninger mineraler 

mv. En typisk opgave 

kan værestressede træer i små 

plantehuller hvor man injicerer 

8-12 steder i træets drybzone. 

Det var træplejr Tage Rønne 

der vise grejet på Vermeers 

stand. Tlf. 4449 1008. 

En fontæne der er 

god at drikke af 

Fokdal Springvand leverer ikke 

bare specialdesignede springvand. 

Nu har Fokdal også lavet 

en drikkefontæne. En handicapvenlig 

fontæne der er 

frostsikker og udstyret med 

skrå vandstråler, så man rent 

faktisk kan fylde vandflasker. 

Drikkefontænen er allerede 

opstillet i Helsingør hvor den 

er at finde på såkaldte hotspots 

hvor løbere kan tanke 

op. fokdalspringvand.dk. 

26 

EcoMotion med 

brændselsceller 

En elmotor drevet af batterier 

der lades op af brændselsceller 

som igen er drevet af metanol 

- og i fremtiden måske af 

brint. Sådan er den fremsynede 

løsning i den variant af 

GMR’s Stama-truck der kaldes 

Eco Motion efter det partnerskab 

som står bag udviklingen. 

Trucken blev vist i 2009 som 

prototype med brintflasker, 

men findes nu i en salgbar udgave 

baseret på det mere 

praktiske metanol. 

Medarbejdere fra OK grøn anlæg diskuterer 

om brændselsceller er noget for dem til 

arbejdet på Frederiksberg kirkegård. 

Plænegræs med 

tetraploid rajgræs 

Tetraploide rajgræsser er den 

store nyhed inden for plænegræsfrø. 

Dem sælger Prodana 

til foråret i forskellige sorter, 

men under det fælles navn ‘4turf’. 

At græsserne er tetraploide 

betyder at de har et fordoblet 

kromosomtal. Det giver 

dem stærkere vækst og større 

sygdoms- og stresstolerance. I 

foråret var det f.eks. tydeligt 

at tetraploide græsser var 

langt mindre angrebet end andre 

græsser. Tetraploide rajgræsser 

kendes i landbruget, 

men nu har man dem også 

med de smalle blade plæner 

kræver. Prodana har i øvrigt 

droppet de store maskiner og 

forhandler nu kun de mindre 

såmaskiner, topdressere mv. 

man gjorde før. prodana.dk. 

Eco Motion med 

brændselsceller 

F.eks. kører der en Eco Motion-truck 

rundt på bl.a. Holstebro 

Kirkegårde. Her glæder 

man sig bl.a. over at man ikke 

skal lade op hele tiden og at 

man har strømudtag til andre 

redskaber. Brændselsceller 

producerer nemlig strøm lige 

Grøfteheksen kan 

alt muligt andet 

Ditch Witch hedder den amerikanske 

redskabsbærer hvor 

man står bag på maskinen. 

Modellen er R300 med 30 hk. 

Navnet fortæller at maskinen 

er født som som kædegraver, 

men den kan monteres med 

alle mulig redskaber hvoraf 

nogle monteres direkte på 

basismaskinen, mens sættes på 

et tårn og dumperkassen tilfører 

et ekstra sæt hjul. jlm.se. 

så længe der er metanol. Stama-trucken, 

der er optimeret 

til kirkegårdsdrift, fremstilles i 

øvrigt nu også i en knækstyret 

udgave, men som almindelig 

el-version. Man kan bl.a. vælge 

mellem dreje- og dumperlad. 

gmr.dk. 

Fjernstyret tjekke 

med sjov klipper 

Specialmaskiner viste denne 

Roboflail Vario, en tjekkisk 

fjernstyret redskabsbærer på 

bælter beregnet til stejle arealer. 

I trepunktsophænget kan 

den monteres med standardredskaber. 

Liften tager 500 kg. 

På billedet ses en klipper med 

faste knive snoet op på en cylinder. 

Redskaberne kan flyttes 

sideværts takket være den hydrauliske 

sideforskydning. Motoren 

er en 36 hk Yanmar-motor. 

special-maskiner.com. 


VROOM 

Design: 

Espen Voll 

Tore Borgersen 

Michael Olofsson 

Photo: 

Adam Stirling 

©2011 

WASTE CONTAINER +46 560 688877 VESTRE.COM 

PORTO VIA 

MOMBELLO VROOM URBAN 

KYOTO 

GRØNT MILJØ 7/2011 

VROOM 

APRIL 

ACCEPTOR 

27


Parcour eller 

Laudrup & Høgh? 

Uno Koncept viste redskaber 

velegnet til parkour. Og potentialet 

blev demonstreret 

med flere daglige opvisninger 

med musik hvor professionelle 

udøvere fra Freerun Denmark 

viste halsbrækkende tricks. 

Lige overfor havde virksomheden 

opstillet deres fodboldspil 

‘Laudrup og Høgh’. Det er en 

interaktiv boldvæg der tilbyder 

en række spil hvor brugerne 

skal ramme forskellige felter 

i forskellige rækkefølge eller 

flere gange i træk og på 

den måde kan konkurrere 

mod hinanden. De aktive stande 

gav udstillingen liv. uno.dk. 

Hjælp til at få 

cyklen op på 2. sal 

Inventarrum har udviklet deres 

to-etagers cykelstativ der komprimerer 

pladsen som cyklerne 

optager. Der findes mange toetagers 

løsninger, men i Inventarrums 

nye stativ skal brugeren 

højst løfte cyklen 42 cm 

op, og den maksimale belastning 

er 15 kilo når cyklen skal 

op på 2. sal takket været fine 

kuglelejer og en gascylinder 

som hjælper til med løftet. 

inventarrum.dk. 

Bænk der kan sno sig 

Fra sit omfattende program fokuserede Falco 

på siddemøbler, bl.a. modulbænken Falcochess 

der kan sættes samme på et væld af måder og 

dermed tilpasses ethvert byrum - f.eks. i lange 

forløb, kors eller rundt om træer. Bænken er 

produceret i varmgalvansieret stål og FSC-certifieret 

træ. Der er også mulighed for at placere 

et lille hjørnestykke som bord. falcoas.dk. 

28 

Agrinovas unikke knivsystem 

Knivene er unikke, siger importøren Kiba Maskiner. 

De kan bevæge sig fleksibelt fra side til 

side, og at de holder sig skarpe selv om de slides. 

Knivene sidder på vertikalskæreren Josef 

som sammen med andre mindre maskiner er af 

det nye mærke på det danske marked, Agrinova. 

Josef skal man trække, men der er også en 

tilsvarende selvtrækkende model. kiba.dk. 

Bænk der formes 

nærmest frit 

Den gule cirkulære bænk er 

en del af Vestres Vroom-serie 

der kan sættes sammen i alle 

mulige former - især efter af 

den buede element er kommet 

til i år. Stellet er galvaniseret 

og pulverlakeret stål, men 

sædet er af malet fyrretræ. 

vestre.com. 


Trillebør med elmotor som på en elcykel 

El-Skub er en elektrisk trillebør 

lavet efter samme princip som 

el-cyklen. Den køres manuelt, 

indtil der er brug for et ekstra 

skub, f.eks. på blød bund eller 

op ad en rampe eller skrænt. 

Så starter den lille elmotor der 

er monteret direkte på hjulnavet. 

På den måde kan man tage 

tunge læs og alligevel holde 

arbejdsmiljøkravene om 

løft på højst 15 kg, forklarer 

Bejco & Kramac Maskincompagni 

der fremstiller børen ef- 

Til naturplejen i 

det stejle terræn 

Rapid Rex er god til naturplejen 

i stejlt terræn, lyder det fra 

H.G. Enemark. Det skyldes bl.a. 

den store sporafstand og mulighed 

for at montere ‘spikes’ i 

hjulboltene så hjulene bliver 

meget brede. Den 7 hk kraftige 

motor kan desuden tåle at 

køre 45 grader stejlt på grund 

af en speciel smøring. Der er 

endvidere en såkaldt aktiv servostyring. 

Maskinen kan som 

her monteres med fingerklipper, 

men også med andre klippere. 

hg-enemark.dk. 

ter en italiensk prototype. Ned 

ad bakke reduceres belastningen 

med en bremse. Børen har 

et 75 liter lad eller fladt lad til 

sten. Den leveres med lithiumbatteri 

eller traditionelt blybatteri 

der begge holder til en 

hel dags arbejde på én opladning. 

Med blybatteri vejer børen 

45 kg, ellers 40 kg. Producenten 

lover en kraftig solid 

konstruktion baseret på erfaringer 

fra den elektriske Bejco 

Minidumper. www.bejco.dk. 

Energipoplen får 

fart i landskabet 

Skovplanteskolen Holmegård 

præsenterede deres nye energipoppel 

der har en høj væksthastighed 

og også giver en høj 

produktion på tørre jorde. Der 

er tale om to italienske kloner 

AF8 og AF2. Poplerne skal give 

flis til varmeværkerne, men 

også større ejendomme kan 

blive selvforsynende med 

energi hvis de har et par hektar 

til rådighed. Energipoplen 

har klaret sig fint i det danske 

klima og er en af de energiafgrøder 

som EU giver tilskud til 

- ligesom pil og rødel. 

Affaldsbeholderen 

er gravet 2/3 ned 

Få affaldet ud af byrummet 

Joca kunne notere sig stor interesse 

for sine have-parkmøbler, 

men især for de nedgravede 

affaldsløsninger, der er gravet 

2/3 ned, kan rumme 5 m 2 

og ikke har nogen problemer 

med pizzabakker. Allerede 

første dag på udstillingen måtte 

direktør Søren Jensen ringe 

hjem til Vinderup og bestille 

flere brochurer. 

Store personbiler 

til vintertjeneste 

Sneplove og saltspreder kan 

også monteres på kraftige personbiler. 

Det er almindeligt i 

USA, og nu har H.A. Fog hjemtaget 

det amerikanske sæt 

Meyer der egner sig til formålet. 

Saltsprederen styres inde 

fra bilen. hafog.dk. 

Affaldsbeholder 

med sortering I 

Kan man få folk til at sortere 

affaldet i dertil indrettede 

skraldespande? Ja det virker 

tilsyneladende i andre lande. 

Hos Ulefos kunne man se 

denne meget rubuste model i 

kraftigt stål fra amerikanske 

Victor Stanley. Den er malet 

med 250 my tyk lak, 3-4 gange 

tykkere end efter europæisk 

standard. Plastik, alumininum 

og glas skal i den separate beholder. 

ulefosnv.dk. 

Affaldsbeholdere 

med sortering II 

Vestre kunne vise et andet 

bud på affaldsbeholdere med 

sortering. Hvis det skal virke, 

skal det være meget, meget 

enkelt med klare farver og 

symboler, siger Vestre. Og så 

skal man opdrages med at sortere 

affaldet. vestre.com. 

Når fliserne skal 

tages op og ned 

Med Tromp Easylift kan man 

optage allerede lagte fliser 

uden at belaste ryggen og 

lægge dem igen senere. Man 

kan tage op til 80 cm fliser og 

op til 2-3 fliser ad gangen. Maskinen 

er en fordel hvor man 

skal optage mange fliser på én 

gang og senere lægge dem 

alle igen, for skiftet fra ‘tag 

op’ til ‘læg’ sker med en split. 

jms-maskinservice.dk. 



I år havde erhvervsskolerne slået sig sammen i ét stortelt så man kunne 

få et indblik i hele branchens uddannelsesmuligheder på én gang. Teltet 

summede af livlig aktivitet selv om det begyndte at ebbe ud fredag eftermiddag 

da fotografen kom forbi. De repræsenterede var: Det faglige 

uddannelsesudvalg for anlægsgartneri, AMU Fyn, AMU Nordjylland 

Sandmoseskolen, AMU Syd, JU Århus, Kold College, Mercantec Byggetek, 

Roskilde Tekniske Skole Vilvorde og Selandia CEU. 

Sneen slynges væk 

fra banens midte 

Blandt Vestas Hydromanns 

vinterudstyr var der denne 

prototype af en snefræser særligt 

beregnet til kunstgræsbaner 

og andre steder hvor sneen 

skal kastes langt væk. Op ti 

30 meter kan sneen slynges 

væk - f.eks. lige fra banens 

midte og ud af banen. Det er 

let konstruktion på 200 kg og 

120 cm arbejdsbredde. 

vestahydromann.com. 

30 

Maskintrailer med 

stabile ramper 

Variant viste nye maskintrailere 

- dvs. beregnet til maskintransport. 

Det indebærer et 

lavt tyngdepunkt for at stabilisere 

kørslen samt gode ramper. 

Ramperne er fjederbelastede 

med indbygget støtte 

som hviler direkte på jordne 

når maskinerne kører op. Den 

store trailer har med 3½ tons 

totalvægt 2750 kg lasteevne. 

Den har øjer til fatspændingsremme 

og trædeplader langs 

siden så det er lettere at læse 

af og på. variant.dk. 

Affaldet ender 

helt underground 

Over hele landet fra Århus til 

Amager, har PWS udredt deres 

affaldssystemer. Systemet fås i 

mange farver, med flere forskellige 

indkastløsninger og i 

et design der kan passe ind i 

de fleste udemiljøers arkitektur. 

Især undergrundssystemerne 

der kan rumme 3-5 m 2, 

er for alvor begyndt at blive 

taget i anvendelse af boligforeninger 

og vejog parkafdelinger 

overalt. På billedet ses 

toppen af et sådant system. 

Jord til taghaver og rodvenligt bærelag 

Solums store sortiment af jordblandinger er blevet endnu større. 

Til højre en blanding til taghaver. Den består af kompost plus en 

tredjedel pimpsten der holder på vandet og giver jorden struktur. 

Til venstre en blanding til rodvenligt bærelag. Den består af 

0-4 grus tilsat 25% kompost og organisk gødning. Den kan også 

bruges til afretningslag til f.eks. græsarmering. solum.com. 


Rødt kinesertræ og 

tibetansk kirsebær 

Strøjers Planteskole viste lidt af 

det hele til bl.a. alléer, kirkegårde 

og krukker. Blandt træerne 

var kuglekirsebær (Prunus 

fruticosa ‘Globosa’) podet 

på et tibetansk kirsebærtræ. 

Den kan podes i forskellige 

højder alt efter kundens ønsker. 

På billedet ses et kinesertræ 

(Koelreuteria paniculata) 

som er et lille-mellemstort træ 

med kuplet krone og smukke 

blade og grene samt gule 

blomster i august. 

Logo og spil på 

direkte i asfalten 

Det store dart-spil fra Trafikprodukter 

er blot en ud af 

ufatteligt mange spil og designs 

der kan brændes direkte 

ned på fliser eller asfalt. Også 

hinkesten, drager, raketter 

mønstre og lignende findes 

rundt omkring på skoler og institutioner, 

men flere og flere 

virksomheder får også brændt 

deres logo fast på jordkloden. 

Holdbarheden er ligeså god 

som de danske vejes vejstriber 

som Trafikprodukters moderfirma 

laver halvdelen af. 

Flydende fontæne 

til næsten halv pris 

PondTeam har specialiseret sig 

i flydende springvand, og 

netop i år har de begyndt masseproduktion 

af en helt ny 

type ponton. Det betyder at 

de har kunnet sænke prisen 

hele 40%. Selve fontænen kan 

blive op til 14 meter høj og 

kombineres med forskellige 

effekter såsom røg eller LEDlys 

hvor fx 6 spots kun bruger 

72 watt tilsammen. Systemet 

er modulbaseret, og en lysløsning 

kan sagtens kobles på 

et eksisterende flydende 

springvand. 

- så kører det godt 

Nye modeller 

Bredt redskabsprogram 

Hans - vogn 115 

Lene - vogn 86 

Lars - vogn 129 

Morten - vogn 123 

GRØNT MILJØ 7/2011 31 

Ib 

Dokumentation for 

udført arbejde 

Med en Ferrari 

er du klar til sne 

Importør 

Sønderup Maskinhandel A/S 

Hjedsbækvej 464, 9541 Suldrup. Tlf. 9865 3255. 

www.ferrarimaskiner.dk 

Sønderup Maskinhandel A/S har specialiseret sig i at levere alt 

professionelt udstyr til den grønne sektor. Vi har et bredt program 

af maskiner til renholdelse, vedligehold og anlæg. 

Med en klokkeklar dokumentation for udført arbejde med tidspunkt og 

adresse bliver timesedlen altid korrekt udfyldt, og du behøver ikke diskutere 

med kunden om fakturaen stemmer. 

(Ved hjælp af en monteret GPS enhed i f.eks. servicevogne eller maskiner) 

Safefleet er internetbaseret og kan således tilgås overalt i verden via en 

internetforbindelse. 

En GPS løsning fra Safetrack giver dig desuden: 

• Storskærmsvisning med køretøjets placering og status 

• Genfinding af køretøj efter tyveri 

• Automatisk kørebog som dokumentation over for skat 

• Servicemodul med driftinfo 

• Oprettelse af egne zoner og punkter på kort 

• Brugervenligt og med fri support 

Se flere muligheder samt udpluk af referencer på www.safetrack.dk 

Ring allerede i dag for online demonstration på tlf. 69 91 12 42 

Vi er billigere end du tror. 

Få vores 

iPhone app 

gratis på 

iTunes 

SafeFleet Lite 

Om Safetrack. Vi er veletableret og Danmarks største udbyder af software til GPS sporing, 

flådestyring og servicehåndtering. Vi sælger høj kvalitet til fornuftige priser. Softwaren er 

udviklet af vores egne programmører der er således mulighed for kundetilpasset rapporter 

eller eksportering af data til f.eks. lønsystemer m.m. Vi er certificeret Microsoft Partner. Vi har 

pt. over 28.000 GPS enheder koblet på systemet. GPS enheden er Dansk produceret.


En storbladet lind 

der tåler blæst 

Storbladet lind, Tilia platyphyllos, 

kan tit erstatte vores gamle 

elm, men den etablerer sig 

bare ikke særlig godt hvor det 

blæser meget. Det skulle ifølge 

Birkholm være løst med 

‘Gartner Einer’ (fotoet). Den er 

baseret på en nordjysk frøkilde 

Poul Erik Brander har fundet. 

En anden ny sort ‘Skjold’ af 

småbladet lind er beregnet til 

høje hækker og stamhække. 

Planterne sælges op til 2½ meter 

høje. Da lindestiklinger generelt 

slår dårligt an, podes i 

begge tilfælde på grundstammer. 

birk-holm.dk. 

Fjernbetjent redskabsbærer på bælter 

En fjernstyret redskabsbærer på larvefødder med en 100 hk dieselmotor. 

Sådan er den nye model fra danske Lynex. Redskabsbæreren 

er især beregnet til vådområder og skrænter. Den er 

forsynet med 3-punktsophæng og pto, så alle redskaber kan 

monteres, bl.a. rotorknuseren på billedet. Maskinens tyngdepunkt 

kan tilpasses forholdene ved at løfte chassisrammen i forhold 

undervognen op og ned. Betjeningsafstanden er typisk 20- 

30 meter. Så slipper man for afspærringer, vibrationer, larm, os 

og ulykker. Ifølge Lynex kan man måske sælge to om året i Danmark, 

så det er eksportmarkedet der er interessant. lynex.dk. 

32 

Både flishugger og 

grab sidder i front 

Træ er ikke bare træ. Det ved 

de hos Linddana der under 

navnet TP producerer et komplet 

flishuggerprogram til hele 

verden, og har maskiner til at 

håndtere f.eks. eukalyptus, 

thorntrees, blødt nordisk træ 

og hårdt italiensk træ. På Have 

& Landskab viste de den første 

flishugger der frontmonteres 

sammen med grab på arm. Så 

kan man bruge en en almindelig 

traktor uden vendbart førersæde. 

Kranen kan tage op 

til 40 cm stammer. tp.dk. 

Pool på naturens egne præmisser 

Anlægget ser langt mere naturligt ud end en klassisk pool. Badevandet 

renses biologisk med planter, sandfiltre og sten. Og der 

er ingen vedligeholdelse og en regning på blot 8.000 kr. om året 

i strøm. Sådan er med Junkerhavens naturbaserede svømmesøer 

der også kan bruges som vandspejl og prydbassiner ligesom ved 

det store nybyggeri ved Europadomstolen i Haag. Lige nu er 

Junckerhaven den eneste danske udbyder af svømmesøer, selv 

om Lars Juncker ellers ikke ønsker at være monopolist. Billedet 

viser hvordan Hvalsø Friluftsbad kan se ud. junckerhaven.dk. 

En grader der 

laserstyres præcist 

Lasergrader er navnet på den 

lille amerikanske grader på 1½ 

tons som Helms TMT-centret 

har hentet hjem. Den er beregnet 

til planering af bl.a. 

idrætsarealer, men er med sin 

laserstyring også præcis nok til 

f.eks. afretning af belægninger. 

helmstmt.com. 

Betonbænken var 

5 år men så ny ud 

Anne Lajer måtte trylle da Have 

& Landskab stod for døren, 

for hun manglede et af de 

møbler i beton og rustfrit stål 

hun ville udstille. Det drejede 

sig om bænken ‘Square’ i grå 

beton, men hun kendte en 

kunde som havde haft bænken 

stående ude i fem år. Den 

blev så udstillet, og mon ikke 

alle troede den var ny? Bænken 

har ingen vedligeholdelse 

og fås fra 3.400 og opefter. 

Sort beton og hele møbelløsninger 

tilbydes også. lajers.dk. 

Mere elektronik i 

den nye SuperPark 

Den knækstyrede redskabsbærer 

Carraros hovedmodel SuperPark 

er kommet i den ny 

model SP400 med 40 hk. Den 

kendetegnes bl.a. at de store 

fremskudte forhjul og mere 

elektronisk styring. hafog.dk. 


Find det rigtige 

fald med rotorlaser 

Laserliner har i årevis leveret 

selvnivellerende rotorlasere til 

anlægsgartnere, entreprenører 

og andre med brug for millimeter-nøjagtigemåleværktøjer. 

Det er dog første gang 

Henning Jepsen A/S udstiller 

på Have & Landskab, og de 

kan mærke forøget interesse 

for deres produkter på grund 

af de store regnmængder. Det 

har aldrig været vigtigere at 

finde det rigtige fald end nu. 

henning-jepsen.dk. 

Naturens egen 

støjafskærmning 

Pilebyg viste både deres specialprodukt 

- levende hegn som 

støjskærme som på billedet - 

og et plantet hegn i rudemønster 

af levende, rødmalet pil (!) 

Modsat klassiske motorvejsstøjskærme 

der er flade og 

sender støjen videre over til 

muren, absorberer pilestammerne 

støjen og tillader samtidig 

fugle og insekter at etablere 

sig i skærmen. Prisen er 

omkring 2300-2500 kr. pr. færdigmonteret 

m 2 . I Norge bliver 

der for tiden lavet 10.000 m 2 

om året, men herhjemme 

hænger vejfolket stadig fast i 

finanskrisen. pilebyg.dk. 

Bed med alt godt fra planteskolen 

Vejenbrød Planteskole havde valgt en ny præsentationsform i et 

bed midt på standen. Her var blevet opdelt med rododendron, 

stedsegrønt og stauder såsom bregner og græsser på den ene 

side og roser, buske og stauder på den anden side. Resultatet var 

meget indbydende, og Vejenbrød Planteskole var ligeledes meget 

tilfreds med deres første gang på Have & Landskab. vp-as.dk. 

Dækrodsplanterne 

griber om sig 

Plugplanter eller dækrodsplanter 

har efter 25 år endnu 

ikke rigtigt slået an i Danmark, 

men Peter Schjøtts Planteskole 

har godt gang i dem, bl.a. takket 

være eksport til Tyskland. 

Med sin intakte rod etablerer 

planterne sig hurtigt og kan 

plantes i vækstsæsonen. Planteskolen 

producerer en bred 

vifte af arter til skov, hæk og 

læ. De plantes med maskine 

eller planterør. Er man øvet, 

kan man plante 500 plante i timen 

med røret der er hurtigere 

end en spade og giver bedre 

arbejdsmiljø. Til have og 

park er dækrodplanter gerne 

for små, men i nogle sammenhænge, 

f.eks. i bunddække, 

kan de også her være en mulighed. 

planteskole.dk. 



Minigravernes 

mester 

For første gang har 

vi en officiel dansk 

mester i minigraver. 

I Loxam Danmarks 

konkurrence løb 

Kristian Sørensen med 

trofæ og 10.000 kr. 

„Der er kun 7 cm at gøre godt 

med. Der er jo fødende kvinder 

som tager på hospitalet 

med mindre åbninger end 

det.“ Komikeren Sebastian 

Dorsets stemme gjaldede ned 

over de 17 deltagere ved årets 

DM i minigraver, men heldigvis 

er maskinførere gode til at 

tage lidt røg, så de fleste kunne 

godt holde tungen lige i 

munden og koncentrere sig 

om at fuldføre konkurrencens 

fire discipliner så hurtigt som 

muligt. 

En af dem var ‘afretningsøvelsen’ 

hvor deltagerne fra 

deres minigraver skulle føre en 

jernstang et par meter mellem 

to vandretløbende rør med 

kun 7 cm til rådighed. Der var 

dog også en disciplin som skulle 

gennemføres i minilæsser, 

34 

Sådan var konkurrencen bygget op 

To konkurrencer skulle klares på kortest mulig tid sammenlagt. 

Undervejs kunne man få strafpoints, så det handlede 

ikke kun om at køre stærkt. 

Minigraverkonkurrencen 

1. Afretningsøvelse hvor en jernstang påsvejset skovlen skulle 

føres mellem to vandrette rør uden at røre dem. Ved berøring 

lød et horn, og man skulle starte forfra. Når øvelsen 

var udført, eller alle fem forsøg var opbrugt, afkoblede føreren 

selv stelkablet på skovlen. 

2. Balanceøvelse hvor man med en krog påsvejset skovlen 

skulle løfte en vægtklods fra én piedestal til en anden. Tabte 

man klodsen, skulle man ud og rejse den og fortsætte. Der 

var tre forsøg og 60 strafsekunder på spil hvis det kiksede. 

3. Få en bold i hul med skovlen. Skovlen blev vinklet så den 

påsvejsede krog og jernstang ikke blev ødelagt når man 

svingede skovlen. Ramte føreren ikke, måtte han ud og genplacere 

bolden. Der var 5 forsøg og 30 strafsekunder på spil. 

Minilæsserkonkurrencen 

Maskinføreren skulle køre igennem banen med en palle 

med en tønde uden at tabe lasten eller påkøre forhindringer, 

kegler, port og bump. Der var strafsekunder hvis man 

tabte lasten eller påkørte forhindringer, og samtidig skulle 

føreren ud af maskinen og ordne det væltede. 

Afretningsøvelsen voldte store problemer. Her er Ulrik 

Mikkelsen ved at trække skovlen ind mod sig uden at få 

den påsvejsede stang til at røre de to vandrette rør. Over 

deltagernes hoveder hang komikeren Sebastian Dorset og 

kommenterede lystigt deres bedrifter og fejltagelser. 

og det var ikke alle deltagerne 

som havde hørt om den tilføjelse 

til konkurrencen. 

„Nåh, for helvede,“ brummede 

en af maskinførerne, 

men så kunne han jo bare 

have læst sidste nummer af 

Grønt Miljø. Her beskrev vi både 

læssemaskineøvelsen og 

deltager Malik Schrøslers vej til 

DM som desværre endte med 

en beskeden 13. plads. Bl.a. 

var han ved at vælte sin palle 

med tønden på i minilæsserdisciplinen 

og måtte bruge tid 

på at korrigere. Det kostede 

ham en plads i top 10, men 

det var især afretningsøvelsen 

som gravede et dybt hul under 

hans drømme om triumf. 

„Der var jo kun 7 cm, så selv 

om jeg var lige ved at få stangen 

hele vejen ud flere gange, 

så stødte jeg på alle fem 

gange,“ siger Malik og ryster 

på hovedet. Efter fem mislykkede 

forsøg fik han derfor en 

120 sekunders straf, og så var 

det reelt slut med hans gulddrømme. 

Kravene til konkurrencens 

deltagere viser med al tydelighed 

at selv maskiner på 800 

kilo og opefter kan arbejde 

præcist med den rette maskinfører 

i kabinen. 

„De indledende runder i 

april viste at deltagerne kan 

håndtere maskinerne uhyre 

præcist og hurtigt. Derfor var 

DM-finalens discipliner tilrettelagt 

så den bedste mand kunne 

vinde. Finalens opgaver var 

svære opgaver som alle deltagere 

kan være stolte over at 

gennemføre på kort tid,“ siger 

salgs- og marketingdirektør 

Thomas Bendixen fra Loxam 

Danmark der står bag DM for 

minigraver. 

Det var dog langt fra kun 

deltagerne som fik noget ud 

af danmarksmesterskabet, der 

blev afholdt på udstillingens 

sidste dag fredag 26. august. 

Hele dagen var der masser af 


Resultatet af DM i minigraver 

3.18,5 Kristian Sørensen MS Anlæg, Hillerød 

3.42,1 Ole Rasmussen Entreprenørfirma MSE A/S, Nørre Alslev 

3.43,9 Claus Andreasen Druedalsvejens Entreprenørfor. A/S, Jægerspris 

3.44,2 Finn Jensen Entreprenørfirmaet Erik Pedersen, Jerslev 

4.24.2 Thomas Jensen KB Entreprise i Slagelse 

4.29,1 Thomas Kristensen Jens H. Hansen ApS i Lundby 

4.49,1 Morten Bo Petersen Fredericia Entreprenørforretning 

4.50,5 Kasper Lindskov Strib-Middelfart Entreprenørforretning A/S 

5.03,5 Jesper Rost Entreprenørfirmaet JBR ApS, Viborg 

5.34,9 Kristian Nielsen Søndergaard Nedrivning ApS, Frederikssund 

5.51,3 Michael Dahl Tvis Vognmands Forretning A/S 

5.54,1 Ulrik Mikkelsen Rahbek A/S, Brande 

6.01.6 Malik Schrøsler Gundsø Entreprenør Forretning A/S 

7.01,8 Kasper Hansen Entreprenørselskabet A/S 

8.13,4 Søren Pedersen Åbybro Entreprenørforretning A/S 

9.04,3 Michael Frandsen Park og Vej, Allerød 

10.20,3 Poul Erik Lund Sønderborg Kommune 

tilskuere, tilråb og liv omkring 

den store stand hvor der også 

var kørt en gravko frem med 

hele skovlen fyldt af isterninger, 

sodavand og øl. Flere af 

de tilstedeværende håbede at 

der også ville komme lignende 

‘åndehuller’ på de næste Have 

& Landskab. 

Hvis DM i minigraver bliver 

afholdt igen på Have & Landskab 

´13, kan det være at del- 

tager Poul Erik Lund kommer 

igen for at få revanche. Poul 

Erik endte nemlig sidst og var 

den eneste med en samlet tid 

på over 10 minutter. Samtidig 

var han den deltager med 

størst publikumsopbakning da 

hele 54 kollegaer fra Sønderborg 

Kommune var kørt i bus 

til Slagelse for at heppe på 

ham. Men heldigvis var vejret 

jo dejligt. lt 

Kristian Sørensen fra MS Anlæg Hillerød vandt i 3 minutter og 18,5 

sekunder. Nummer to og tre blev Ole Rasmussen og Claus Andreasen 

– kvalitet ind til 

mindste detalje 

ELIET 

KOMPOSTKVÆRN 

ELIET har udviklet og patenteret 

sit eget skæresystem kaldet 

Chopping Principle. 

Knivene skærer 

med årerne 

af træet, 

hvilket giver 

en høj ydelse 

med lille 

motoreffekt. 

Se alle 

modelller 

på 

www.flextrading.dk 

Priser fra12.700,incl. 

moms 15.875,- 

ELIET KS240 

KANTSKÆRER 

Kraftig og enkel 

konstruktion, 

6 indstillinger af 

skæredybde/vinkel, 

5,0 hk. Honda GC160 

motor. 

Vejl.pris 6.396,incl. 

moms 7.996,- 

Priser fra7.396,incl. 

moms 9.245,- 

Hvidemøllevej 9-11 | 8920 Randers NV 

Tlf. 89 14 14 89 | Fax 89 14 14 90 

salg@flextrading.dk | www.flextrading.dk 

ELIET 

VERTIKALSKÆRER 

Kraftige vertikalskærere specielt 

til udlejning og professionelt brug. 

Findes i 40 og 50 cm arbejdsbredde. 

Vejl.pris 16.996,incl. 

moms 21.245,- 

ELIET EDGE 

STYLER PRO 

Kantskærer som 

skærer græsset helt fri. 

Motor 4,0 hk Honda 

GX120. Variabel hastighed 

(1–2,5 km/t.), afvibreret 

multijusterbart håndtag. 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet 

en vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til 

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi 

naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Granbark, fra ................................ 175,- ............. 195,- 

Fyrrebark, 20 til 60 mm, fra ......... 215,- ............. 235,- 

Vedflis/træflis, fra ......................... 180,- ............. 190,- 

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,- 

3 excl. moms 

Varerne kan desuden afhentes ab lager RGS 90 A/S, Selinevej, 

2300 København S (tlf. 3248 9090) i.h.t. RGS prisliste. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

DSV Transport A/S 

www.dsvmiljoe.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818 

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk 



Kædesav med mere 

der kører på batteri 

Håndværktøj med elmotor har 

fået et lift med lithium-ionbatteriet. 

Stihl har i sin Akkuserie 

syv redskaber der kan 

bruges til samme batteri. Efter 

at hækklipperen blev introduceret, 

er der nu også bl.a. løvblæser, 

buskrydder og kædesav. 

Kædesaven er til lettere 

beskæring. En opladning er 

nok til 150 gennemskæringer 

af 100x100 mm stolper. Mindre 

energikrævende opgaver 

øger driftstiden til f.eks. 90 minutters 

hækklipning. stihl.dk. 

Duftsumak til et 

frodigt bunddække 

Sorten Nordic Carper af duftsumak, 

Rhus aromatica, er en 

ny mulighed i bunddække. 

Den tæppedannende plante er 

meget håndfør, trives i halvskygge 

til sol og bliver cirka en 

halv meter høj. Løvet får rødgule 

høstfarver, mens blomsterne 

ikke er noget særligt. 

Sorten er præsenteret af Birkholm 

der anbefaler treplanter 

pr. m 2 af den stiklingeformerede 

art. birk.holm.dk. 

36 

Tangen kan bruges 

til endnu flere ting 

Paicks UniPaick løftetang til 

gravemaskiner m.v. er udviklet 

så den også kan løfte jernplader, 

stålautoværn og så den 

kan maskinlægge sten - fra 

begge pallestørrelser. Et nyt 

håndtag kan hjælpe med at 

styre fliser mv. præcist. Tangen 

der er i én størrelse, er oprindeligt 

udviklet til kantsten og 

betonklodser. paick.dk. 

Træmøbler af gamle færgelejer 

Træet fra de gamle færgelejer i Korsør, Kalundborg og Gedser 

har fået nyt liv. Thors Design anvender træet til at bygge unikke 

bænke og møbler til offentlige byrum. På billedet ses bænken 

Globen og i baggrunden det lounge-agtige bænksæt ‘Slinger’, 

hvis nogen skulle ønske et bastant og historiefyldt inventar. Globen 

koster præcis 22.240 kroner. 

En kæmpetræhvepshun er ved 

at sprøjte æg og svamp ind i 

fyrreplankerne i Skov & Landskabs 

regnvandsbassin. 

En uventet gæst på Have & Landskab 

Netop som Grønt Miljø var ved 

at fotografere et par haveog 

parkingeniørstuderende i trillebør, 

blev vi afbrudt af en begejstret 

seniorrådgiver fra 

Skov & Landskab. Det var Iben 

M. Thomsen der straks hev 

Grønt Miljø over til fakultetets 

regnvandsbassin. Det var dog 

ikke for regnvandshåndteringens 

skyld. I stedet kiggede vi 

ned på siden af bassinet hvor 

en kæmpetræhveps (Urocerus 

gigas) havde sat sig på de friske 

fyrreplanker. 

Nu ville tilfældet have det 

sådan at Iben M. Thomsen i sin 

tid skrev sin ph.d. om netop 

træhvepse, så det lillefingerstore 

insekt kunne ikke have 

valgt et bedre sted at sætte 

sig. Eksemplaret var en hun 

som var i færd med at skabe 

grobund for en kompliceret 

symbiose. Træhvepsehunnen 

lægger nemlig sine æg ind i 

såret, stresset eller nyfældede 

Vognmandens flis 

på messens stier 

Overalt på Have & Landskabs 

stier ligger afdækningsflis. Det 

er fra Vognmand Kold der har 

leveret bark- og træflis i snart 

20 år. Alt er fra de svenske 

skove og består primært af 

gran, men der vil også være 

løvtræ iblandt, og også eg og 

bøg hvis man er heldig. Det er 

også muligt at få pinjebark, 

hvilket nogen mener er pænere. 

Og der er altid brug for 

flis, i hvert fald har Vognmand 

Kold ikke mærket krisen. 

nåletræ (eller rammen til et 

regnvandsbassin) samtidig 

med at den sprøjter en vednedbrydende 

svamp (Amylostereum 

chailletii) ind i træet. 

Kæmpetræhvepsen bærer 

nemlig på den såkaldte granlædersvamp. 

Larverne lever 

derefter af svampen og gnaver 

gange i træet. Begge dele forringer 

vedkvaliteten. 

FOREBYG TRÆHVEPSE 

Tre enkle forholdsregler kan 

mindske risikoen for angreb 

af vednedbrydende svampe 

og vedlevende insekter som 

træhvepse i nåletræ: 

Undgå barkskrab og andre 

sår på stående træer. 

Opkvistning af nåletræer 

bør ske sidst i august. 

Efterlad ikke nåletræstammer 

i skove. 

KILDE. Videnbladet ‘Træhvepse 

og vednedbrydende svampe’ fra 

Skov & Landskab. 


Hele det elektroniske overblik 

Det er efterhånden en højteknologisk affære at 

arbejde i den grønne branche. Det har Brugerdata 

A/S taget konsekvensen af, og tilbyder en 

hel vifte af programmer til at effektivisere og 

forenkle arbejdsgange hos anlægsgartnere, vejog 

parkafdelinger og entreprenører. Eksempelvis 

findes programmer til områdestyring/plejeplanlægning, 

driftsanalyser af sager, maskiner, 

aktiviteter og medarbejdere, til regnskab, ordrer/tilbud, 

finansregnskab, fakturering uden 

øvre grænse, komplet lønsystem, værktøjer specifikt 

til kommunale forvaltninger m.m. 

Afvandingsrende 

til grusarealer 

Omega Drail Line hedder afvandingsrenden 

til grusarealer 

fordi den i profil ligner det 

græske bogstav på hovedet. 

En prototype blev vist af Skov 

& Landskab der i forvejen har 

været til at udvikle Slotsgruset. 

Problemet er at store grusflader 

let eroderes i kraftig regn. 

Det kan undgås hvis vandet i 

stedet kan løbe ned i render. 

Renden anbringes i bærelaget 

på montagefødder og 

samles med samledyvler og 

afstandsstykker så renden ikke 

presses sammen. Derefter føres 

toplaget hen over kraven 

så kun selve åbningen i renden 

er synlig. Det sætter en grænse 

for hvilke materiale renden 

fungerer sammen med. Ud 

over grus kan man bruge fleksible 

materiale som asfalt og 

sten med brede fuger, f.eks 

knoldebrosten. 

Københavns Universitet har 

beskyttet designet og indgået 

en international licensaftale 

med firmaet GH Form om at 

producere renden. Idéen er at 

renden skal valses ud i ét stykke 

3 mm pladestål. Det er med 

til at holde prisen nede. Det 

ventes at der går et halvt års 

tid før produktionen kan komme 

i gang. sl.life.ku.dk. 

Buksbom der modstår svamp 

Buksbom tumler med tiltagende problemer 

med svampesygdomme, især Cylindrocladium 

buxiola. E. Lund-Andersens Planteskole har dog 

gode erfaringer med en særlig Buxus sempervirens 

Arborescens, nemlig den som er taget fra 

de buksbom der oprindeligt er hentet fra Sverige 

af professor Georg Georgsen og plantet ved 

Sorø Akademi. Det er planteskolens moderplanterne 

for planteskolen, også for den på billedet. 

eleplantn.dk. 

Seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra Skov & Landskab forklarer hvordan 

Omega Drain Line er fremstillet. Det er ham selv der har fået idéen. 

Afretteren der 

kører på skinner 

Et nyt bud på en afretter til 

afretningsgrus blev præsenteret 

af Erenfred Pedersen. Afretteren 

kører med gummihjul 

på skinner der ligger oven på 

grusplanum og derfor er lette 

at flytte. Bredden er standard 

3 meter, men den kan tilpasses 

efter forholdene. Det hele er 

fremstillet i aluminum. ep.dk. 

Tager prøver og 

analyserer jorden 

Laboratorier der analyserer 

jord, vand og luft har vi ikke 

mange af. Bedst kendt er nok 

Steins Laboratorium der i dag 

indgår i den internationale laboratoriegruppe 

Eurofins. 

Men så har vi også Højvang 

Miljølaboratorium der med 

sine 70 ansatte har hovedsæde 

i Dianalund. Her udføres bl.a. 

jordbundsanalyser, tekstur- og 

sigteanalyser og komprimeringsforsøg. 

Der tilbydes også 

prøvetagning, men ikke rådgivning 

om f.eks. gødskning i 

forbindelse med f.eks. jordbundsanalyser. 

hmlab.dk. 

Bundsolid skive 

eller rotor fra Dakr 

Skiveklipperen forrest og rotorklipperen 

bagerst hedder 

Tektor og er af det tjekkiske 

mærke Dakr der er ny på det 

danske marked. Man kan ikke 

sætte andre redskaber på maskinerne, 

men de er bundsolide 

til en god pris. Og med afskærmning, 

siger importøren 

Texas. Eneste valg er om motoren 

skal være Briggs & Stratton 

eller den velrenommerede 

Honda. texas.dk. 



Organisk gødning 

med hønsemøg 

Møg fra hollandske høns er 

grundlaget for den organiske 

gødning Melspring Marathon 

hvorfra mineralerne hurtigt 

frigives så de kan optages af 

rødderne. Gødningen er derfor 

velegnet hvor man skal 

have hurtig vækst, f.eks. på 

boldbaner. Gødningens mikronæringsstoffer 

også kan bidrage 

til at nedbryde den filt der 

ligger og generer græsset. 

Garta er generelt kendt som 

leverandør til gartnerfaget, 

men leverer også til anlægsgartneriet, 

ikke bare gødning, 

men også jordforbedringsmidler, 

kompost og græsfrø. 

I 2005 blev Garta overtaget 

af DLG, Dansk Landbrugs 

Grovvareselskab. Gennem DLG 

har man adgang til mange rabataftaler. 

Alle med kan bare 

melde sig til på dlg.dk. 

Knækstyret kineser 

der er til at betale 

VM Loaderen er kinesisk. Men 

ikke primitiv af den grund, bare 

billigere, siger importøren 

Vinderup Maskiner. Den 

knækstyrede redskabsbærer 

har størrelser på 1485 og 2200 

kg med 26 og 36 hk motorer. 

Monteres med standardredskaber. 

vinderup-maskiner.dk. 

Alle motorens filtre 

leveres samlet 

Til en motor bruges der flere 

filtre som løbende skal skiftes: 

luftfiltre, oliefilte, brændstoffiltre, 

støvfiltre, hydraulikfiltre 

mv. Hos Filterteknik kan indkøbet 

organiseres samlet gennem 

det såkaldte Lekang filtersystem 

der kan bruges til 

alle de store motormærker. 

Det er ifølge Filterteknik ikke 

originalfiltre, men filtre fra de 

samme producenter der leverer 

til ‘eftermarkedet’ eller andre 

mærker som f.eks. Fleetguard. 

Udstødningsfiltre er ikke 

med i Filtertekniks pakke. 

filterteknik.dk. 

38 

Saltlagen varmes 

op før spredning 

Med saltlage kan man nå ned 

på lave saltdoser, og når lagen 

varmes op før den spredes ud 

på vejen, virker den ned til 20 

graders frost, hvor virkningen 

ville klinge af ved 7-8 minusgrader. 

Det opnås begge dele i 

dette Falköping-system hvor et 

oliefyr varmer vandet op til 95 

grader før det blandes med 

saltet i en mixer. Lagen dannes 

altså først lige før det spredes 

ud. Det hele er indbygget i et 

lastbilmonteret system der omfatter 

flere størrelser, men her 

til 9 m 3 salt og 3 tons vand. 

Hans Møller Vej- og Parkmaskiner 

importerer. hmvp.dk. 

Klippet bunddække 

med dværgbjergfyr 

Dværgbjergfyr, Pinus mugo 

var. pumilio kan blive meget 

tæt ved klipning. Som sådan 

kan den bruges som et stedsegrønt 

bunddække, gerne sammen 

med overstandere. Eller i 

kummer som man kunne se 

Hjorthede Planteskole. Klipningen 

kan ske med hækklipper. 

hjorthede-planteskole.dk. 

Træningscenter 

under åben himmel 

Udendørs fitness er en af de 

seneste års trends. Derfor viste 

Uno Koncept A/S et udsnit af 

deres fitnessortiment der omfatter 

17 redskabstyper baseret 

på elforzinket og lakeret 

gråt stål. Arkitekterne foretrækker 

gråt. Idéen er at f.eks. 

kommuner og boligforeninger 

i deres udemiljø tilbyder motionsformer 

som ellers er forvist 

til lukkede centre. Derved kan 

man f.eks. ved løbestier kombinere 

kredsløbstræning med 

muskeltræning. Angiveligt er 

det problemfrit at lade redskaberne 

stå ude året rundt. 


Sådan håndteres 

fremtidens vejvand 

Det regnede (næsten) ikke under 

Have & Landskab, men vi 

slipper ikke for store mængder 

regn i fremtiden. Derfor har 

LK-Gruppen introduceret det 

tyske Enregis regnvandshåndterings 

og -rensesystem. Regnvand 

fra parkeringspladser og 

flere tagtyper bliver nemlig 

forurenet med olie, benzin og 

partikler med tungmetaller 

der ikke må nedsives til grundvandet. 

Med Enregis kan regnvandet 

opsamles og nedsives 

samtidig med at det renses. 

Pumperne er også 

gode i kældre 

Der har været stor interesse 

for vores pumper i sommer, 

kunne Erenfred Pedersen oplyse. 

Surprise. Surprise. Pumperne 

er mest beregnet til 

lænsepumpning på byggepladser, 

men er også gode til 

kældre. Takket være en særlig 

gummifod etableres der et 

vacuumsug der også får de sidste 

cm vand med. Denne Flygt 

Ready 4 tager 4 liter/sekund 

ved 2 meter løftehøjde. ep.dk. 

Vanding uden 

energiforbrug 

Vandingssystemet på Thuesen 

Jensens stand er enkelt og effektivt. 

Takket været kapilærkraften 

suges vandet op fra 

jorden til kummen, krukken, 

bedet eller hvor man har brug 

for vand, helt uden at bruge 

energi. Eneste krav er at jorden 

i f.eks. bedet skal være 

den samme som hvor vandet 

suges op fra. Dette system 

kombinerer Thuesen Jensen 

med deres sortiment af glasfiber-, 

støbejerns-, beton- og 

gitterkummer. 

Løgkuplen og den nordiske palme 

Baugaarden viste deres levende skulpturer af flettet pil frem. 

Bl.a. den ‘nordiske palme’ som kan tåle at blive dækket af to 

meter sne, men også ‘løgkuplen’ var en nyhed på Have & Landskab. 

Baugaarden har lavet det løgformede jernstativ til en stor 

ordre for Tivoli i København og flettet deres pil i et harlekinmønster 

omkring stativet. Til foråret når pilen springer ud kan 

det elegante design ses i fuld flor i den gamle have. 

Træbroer i FSC-træ 

bærer 12,5 tons 

Efter Have & Landskab sluttede 

blev en træbro med bæreevne 

op til 12,5 tons monteret 

over Korsørvej i Slagelse i stedet 

for en nedlagte jernbanebro. 

Samme bro, der har en levetid 

på over 70 år, kunne ses 

på Wood-Ways stand. Den er 

bygget af FSC-certificeret 

hårdttræ hele vejen igennem. 

Det kan ligne limtræ, men 

hårdttræ boltes og skrues sammen. 

Den gamle jernbanebro 

havde kun 3,8 meter frihøjde, 

så med den nye bros frihøjde 

på 4,6 meter undgår man nu 

at lastbiler sætter sig fast. 

Batteridrevet 

fliseklipper 

Flise- og stenklippere er der ikke 

noget nyt i, men denne model 

fra Almi er batteridrevet. 

Man spænder manuelt til, men 

selve klippet udløses elektrisk 

ved tryk på en knap. ep.dk. 

OK grøn anlæg 

- grundlaget for 

kvalitet i top 

Pleje og vedligeholdelse 

Anlægsarbejde 

Jordarbejde og kloak 

OK grøn anlæg as 

Tlf.: 57 53 75 09 

www.ok-as.dk 

Inspirerende 

udemiljøer anlægges 

og vedligeholdes 



Årets visitkort på Have & Landskab 

Der var langt mellem snapsene da Grønt Miljø gennemgik 

hen ved 100 visitkort fra Have & Landskab 

Virksomheder ofrer rask væk store 

summer på markedsføring, arbejdstøj 

med logo, standpladser og lignende, men 

mange sparer alligevel på visitkortet. Det 

er måske en fejl da visitkortet ofte er den 

eneste konkrete påmindelse om virksomheden 

som potentielle kunder står tilbage 

med når dagen er omme. 

Derfor har Grønt Miljø inddraget et panel 

af designere og æstetikere og gennemgået 

en stor håndfuld af visitkort som 

blev uddelt på årets Have & Landskab. Resultatet 

er blevet til en række råd og tommelfingerregler 

selv om det er umuligt at 

sætte det perfekte visitkort på formel: 

BRYD RAMMERNE. Når man køber 100 visitkort 

for 60 kroner i gør-det-selv-visitkort-automaten 

på banegården, har de 

formatet 8,5 x 5,5 centimeter. Størstedelen 

af visitkortene fra Have & Landskab lå 

meget tæt op af dette format. Dermed er 

der gode chancer for at skille sig ud ved 

at anvende andre mål. De færreste kunder 

ønsker at få en standardløsning, så 

lad visitkortet afspejle at I tænker uden 

for rammerne. Et kort trykt på genbrugs- 

Tress’ visitkort 

havde visitkortets 

almindelige dimensioner, 

men var ellers 

forvandlet til en 

minifolder hvor 

virksomheden kom 

med et væld af oplysninger 

uden at 

løbe tør for plads. 

40 

Vestre AS løber med titlen 

for årets visitkort! Panelet 

satte pris på det højformatet, 

den ensartede og 

letlæselige skrift, og selve 

kortet var udstandset så der 

var en rammeeffekt. Desuden 

var kortets bagside udnyttet. 

Et foto kunne have 

været perfekt, men ville nok 

have været i strid med 

kortets minimalistiske stil. 

Af Lars Thorsen 

papir ville f.eks. understrege at virksomheden 

er miljøbevidst. Som man siger: 

Don’t tell it, show it. 

FOTOGRAFISK HUKOMMELSE? 

Et visitkort bliver altid afleveret hånd til 

hånd, men kan du også huske personens 

ansigt efter tre måneder? Og hvem af de 

to du talte med, var nu Jørgen, og hvem 

var Søren? Her kan et foto hjælpe. Et visitkort 

giver som regel oplysningerne på én 

person, og her siger et billede mere end 

1.000 ord (selvom telefonnummer og email 

også hjælper). Samtidig hjælper et 

foto med at sætte et menneskeligt ansigt 

på et anonymt virksomhedsnavn. Det fortæller 

underbevidstheden at her er en 

virksomhed uden noget at skjule der står 

ved hvem den er. Desværre kan kombinationen 

af tekst og billede på et lille visitkort 

virke en smule rodet, så man må opveje 

fordele med ulemper. 

HOLD DET ENKELT. Et visitkort har begrænset 

plads. Alligevel prøver nogle at 

vise hele deres sortiment på de få kvadratcentimeter, 

og resultatet bliver gnidret 

og forvirrende. Andre anvender op til 

fire forskellige skrifttyper hvilket virker 

uprofessionelt og viser en manglende beslutning 

om visuelt udtryk. 

HVAD VIL DU SIGE? Hvis du kun har ét 

produkt, så vis det. Hvis du vil henvise folk 

til hjemmesiden, så brug hele bagsiden på 

hjemmesideadressen. Vil du give oplysninger 

om dig selv, så anvend billede og 3-4 

linjers kontaktoplysninger og intet andet. 

Og husk skriftstørrelsen. En basal fejl som 

mange visitkort lider af, er at de er forsynet 

med så lille skrift at halvdelen af panelet 

måtte hente deres briller for at læse 

oplysningerne. Den går ikke da et visitkort 

hurtigt og let skal sige netop det som 

du vil have kunden til at vide. 

Arbejdstøjsproducenten Abeko viste gode takter, 

bl.a. med et anderledes format. Det var 

desuden et af de få med en anden, grovere 

papirtype, hvilket gav et vist præg af kvalitet. 

Visitkortet fra Skælskør Anlægsgartnere A/S 

har konkurrencens bedste fotoløsning. Portrættet 

er stort, smilende og imødekommende. 

Fritskæringen og foto til kant giver dynamik. 

Forfriskende farver hos Landskabsværkstedet 

der får alle relevante oplysninger og foto med 

uden at rode. Kvadraterne signalerer den ønskede 

dynamik og det ønskede samspil. 

Norske Stein & Gress havde en æstetisk 

charme som panelet satte pris på. Det enkelte 

blad og den svungne skrift passer godt overens 

med virksomhedens budskab. 

Cartmate ApS har kun ét produkt at vise frem, 

og det er netop hvad visitkortet udnytter.Her 

fortæller et billede virkelig mere end 1000 ord. 

Måske skulle fotoet være mere prof, men navnet 

Arne Jakobsen klinger i hvert fald godt. 


Fleksibel, armeret 

og permeabel 

Det er in med vandgennemtrængelige 

belægninger. En 

sådan er Skandinavisk Byggeplasts 

TTE-armering. Det er 

overfladearmering der kan 

etableres uden bærelag direkte 

på muld hvor det kan 

tage op til tre tons akseltryk. 

Og endnu mere hvis man tilføjer 

bærelag. Betonstenene til 

at fylde i felterne kommer i 

fire farver, og kan kombineres 

med plante eller græs i et 

væld af mønstre. Og det føles 

rart at gå på. tte.as. 

Klassisk inventar under udvikling 

Jessing viste bl.a. en bænk i FSC-certificeret hårdttræ og børstet, 

rustfrit stål. Bænken er udviklet i samarbejde med landskabsarkitekt 

Jane Schul, og bygger videre det oprindelige design fra 

1937 som ses foran indehaver Henrik Jessing. Han giver håndslag 

på at bænkene holder mindst 25 år. jessing.eu. 

Stor skovfyr i en 

tung jernkumme 

Træer kan også stå i kummer. 

F.eks. denne fra Kortegaards 

Planteskole som er en prototype 

i 8 mm jern. Den kan f.eks. 

bruges på p-pladser og andre 

steder med umulige vækstforhold. 

Træet er en 250-300 cm 

skovfyr med trådklump underplantet 

med Pennisetta alopecuroides 

‘Hameln’ (lampepudsergræs). 

Træet skal helst være 

lavstammet og have stor krone 

for at se ud af noget, oplyser 

planteskolen der også foreslår 

vandgran og tulipantræ. Kummens 

opbygning er som i en 

taghave. kortegaard.dk. 



Skovområdet var igen fin afveksling på udstillingsruten, men tiltrak kun ret få udstillere. Man kunne ellers godt udstille andet end skovudstyr her. 

Flænser ukrudtet 

langs kantstenen 

Ukrudthex er navnet på denne 

hidsige 6 hk rotormaskine fra 

AS Motor. Den er især beregnet 

til at fjerne ukrudt langs 

kantsten hvor den kraftige 

wire flænser ukrudtet op i en 

arbejdsbredde på 50 cm mens 

flappen lægges op på kantstenen. 

På grund af centrifugalkraften 

rejser wiren sig op i 

takt med at den slides. Derved 

kan wiren slides hel ned før 

den skal udskiftes efter typisk 

1½ km. En ny koster cirka 100 

kr. ingvarmadsen.dk. 

42 

Første mord på Have & Landskab 

Der er ikke meget blod på udstillingen Have & Landskab. Faktisk 

har der aldrig været et eneste ærligt mord i udstillingens 

snart 20-årige historie. Det lavede Grønt Miljø om på medminikrimien 

‘Mord & Landskab 2011’ der blev uddelt i 700 eksemplarer 

ved udstillingens udgange. 

Krimien finder sted fra 24. til den 26. august og foregår under 

selve udstillingen mellem stande, maskiner, flag og vimpler. 

En maskinproducent bliver fundet under en robotklipper 

med hovedet hugget i stykker. Men er det en ulykke, eller vil 

nogen stoppe for den succesfulde producent og hans ‘Grassmaster 

solo 2011’? Et fordrukkent uheld med en gummiged 

fører anlægsgartner Store-Lars ind i den beskidte affære. 

Krimien er på 49 sider og kan hentes frit på grontmiljo.dk. 

Måske kommer der også en i 2013. På blodigt gensyn! 

En trillebør der let 

læsses og tømmes 

En trillebør er ikke bare en trillebør. 

Denne Cartmate fra 

Green Flame er et friskt bud 

på en nytolkning. Kassen kan 

indstilles så man fejer og skovler 

lige op i den og tømmes 

ved at lade hele kassen slå en 

kolbøtte. Ergonomisk set er 

det en god løsning fordi man 

undgår løft når man læsser af 

og på. Den patentanmeldte 

bør laster op til 300 kg og koster 

6200 kr. cartmate.dk. 

Lars Thorsen 

Mor Mord Mor d & & & Landsk Landsk Landskab Landsk Landsk ab 20 2011 20 

FAGMINIKRIMI 

Foregår 24.-26. august 2011 på Have & Landskab 

Gror ApS 

Mord & Landskab ‘11 1 


Første klipper med 

lithium-ion-batteri 

Stiga Park Mirage hedder den, 

den første halvprofessionelle 

græsklipper med litium-ionbatteri. 

Det giver elmotoren 

en effekt på 1,2 kW til fremdrift 

og 5 kW til klipning. Op 

mod to timer kan den arbejde 

med klipning. Som trækdyr 

foran en transportvogn kan 

batteriet holde en hel dag. Ud 

over den 95 cm rotorklipper 

og vognen er der endnu ikke 

andre redskaber. Den knækstyrede 

elklipper er i øvrigt 

ikke meget dyrere i indkøb og 

drift end tilsvarende modeller 

på fossilt brændstof, siger producenten 

GGP. stiga.dk. 

Håndredskaber 

med rygbatteri 

Hos Texas kunne man se den 

franske Pellenc-serie af elektrisk 

håndværktøj hvor lithionion-batteriet 

(3 eller 6 kg) bæres 

på ryggen. Hvad der begyndte 

med elsakse, omfatter 

nu flere redskaber til samme 

batteri, bl.a. kædesav, hækklipper, 

løvblæser, græstrimmer 

og vrikkekultivator. Afhængig 

af redskab og brug 

kan batteriet holde op til en 

arbejdsdag. Den billige drift 

tjener merindkøbet ind på kun 

70 dage, lyder de lokkende toner. 

texas.dk. 



Have & Landskab har for 

længst fundet en fast 

form på et fast udstillingssted i 

Slagelse. Den kan efter 19 års 

tilpasning kun betegnes som 

en velfungerende udstilling på 

en lokalitet hvis fysiske variation 

passer til fagets vidt forskellige 

produktgrupper. Logistikken 

er i orden. Personalet 

kompetent og belevent. De 

interne veje fungerer for både 

udstillere og gæster. Også i år 

under tre vejrmæssigt heldige 

dage sidst i august. Rent praktisk 

var det stort set kun toiletterne 

og den trådløse netforbindelse 

der ikke var på toppen 

hele tiden. 

Ganske vist er der - med 

undtagelse af DM i minigraver 

- udelukkende kommercielle 

stande, ikke garniture i form 

af f.eks. seminarer, maskintests 

eller anden bredere forbrugeroplysning 

som førhen har været 

en del af konceptet. Men 

takket være udstillingens volumen 

og bredde er det heller 

ikke særligt nødvendigt. Faktisk 

kunne man atter notere 

sig en rekord i antal stande og 

udstillere, nemlig 248 og 258. 

Fagets leverandører har generelt 

stor tillid til udstillingen. 

De fleste vender tilbage igen 

og igen. 

Men successen skal ikke tages 

for givet. Enhvert nok så 

afprøvet arrangement mister 

sin tiltrækningskraft uden løbende 

fornyelse. Udstillingen 

skal ikke stivne i en form der 

engang var optimal, men hurtigt 

afspejle nye tendenser. 

Det er først og fremmest udstillernes 

egen udfordring, 

men også arrangørernes. 

Færre besøgende 

Man må især forholde sig til at 

besøgstallet faldt for første 

gang i udstillingens 19-årige 

historie. Temmelig meget endda. 

Vi skal tilbage til 2003-udstillingen 

for at finde et lavere 

tal. Forklaringen om at kommuner 

og private firmaer i krisens 

skygge sender færre folk 

af sted, lyder dog plausibel og 

kan forklare en del. I 2009 var 

krisen endnu ikke slået helt 

igennem hos anlægsgartnerne 

der som bekendt er de sidste 

på byggepladserne. Sejlene 

var endnu ikke rebet, ansatte 

endnu ikke fyret. Men kan det 

forklare hele nedgangen? 

Blandt arrangører og udstil- 

44 

Vi anmelder Have & Landskab 2011: 

En succes man må justere for at bevare 

lere hedder det tit at faldende 

besøgstal ikke er afgørende, 

bare ‘de rigtige’ med indkøbsansvar 

dukker op. Hvad de tilsyneladende 

gjorde denne 

gang. Set med udstillerøjne 

kan det også lyde fristende 

kun at skulle betjene gæster 

der kan beslutte noget og bidrage 

til den såkaldt høje besøgskvalitet. 

Deres succeskriterium 

- og udstillingens basale 

berettigelse - er interessante 

nye kontakter. 

Men hvem er ‘de rigtige’? 

Det er også maskinføreren og 

alle andre der er med i arbejdet 

og skal give sit besyv med 

for at optimere indkøbet. Og 

det skal indkøbet da være, 

især i krisetider. Det skaber 

også sammenhold i firmaet 

når alle tager afsted - og ikke 

kun de rigtigste. Og på udstillingen 

skaber det mere stemning 

og optimisme. Have & 

Landskab skal også være en 

festlig udflugt for hele virksomheden. 

Må lokke flere til 

I alle tilfælde er der grund til 

at overveje nye tiltag der kan 

lokke flere gæster til. Det kan 

måske være en stærkere og 

mere selektiv markedsføring så 

man rammer de grupper som 

Have & Landskab ikke har ret 

godt fat i. De ved godt at udstillingen 

findes, men tror ikke 

at den er noget for dem. 

De projekterende landskabsarkitekter 

skal forstå at man 

ikke kun kan se maskiner, men 

også planter, inventar og belægninger. 

Greenkeepere og 

groundsmen skal forstå at 

man kan se al græsgrejet og 

mere til. Og at det kan være 

en fordel med en stor udstilling 

hvor der også er andre 

grønne folk. Men arrangører- 

ne skal også komme dem mere 

i møde. Måske man skal anvise 

særlige tilrettelagte ruter? En 

anden specialgruppe som udstillingen 

har godt fat i er kirkegårdsfolket. 

Når det funker 

med dem, bør det også kunne 

med de andre. 

Både udstillere og arrangører 

kan overveje hvordan man 

skaber liv på standene og 

trækker folk til. Det virkede 

med specialevents som Filtertekniks 

traktoruhyre, Uno 

Koncepts parkourfolk, Lithos’ 

feststand og DM i minigraver. 

Ja, selv Gartas høns. De tiltrækker 

opmærksomhed. Og 

alene forventningen om noget 

kreativt og uventet kan være 

en væsentlig generel besøgsfaktor. 

Det kan også tiltrække 

omverdenens opmærksomhed. 

Det var ikke tilfældigt at 

TV2 Øst især så DM i minigraver. 

Events og gimmicks er 


På Lithos’ stand kunne man gå 

på udstilling som til fernisering 

på galleri. Det konceptuelle udgangspunkt 

var et spændende 

indslag på Have & Landskab. 

især noget udstillerne skal 

tænke på, men i passende doser 

er det også noget arrangørerne 

kan udnytte. DM i minigraver 

virkede. Det gjorde DM 

i anlægsgartneri og andre tiltag 

fra før i tiden også. 

Ingen skammekroge 

Arrangørerne bør endvidere 

overveje en stedvist anden 

standfordeling og planlægge 

mere frem for at give de bedste 

pladser til de først tilmeldte. 

I nogle tilfælde lå små stande 

lidt for diskret i udkanten. 

‘I skammekrogen’ som en udstiller 

sagde. En mulighed er 

fortrinsvist at placere de store, 

markante stande i kanten, og 

lade småstandene flokkes inde 

på midten. 

Navnlig i det store maskinområde 

der let føltes halvtomt, 

kan man overveje at gøre 

standene dybere med en 

kortere facade så man får et 

kortere og mere befolket ruteforløb. 

Maskinområdet var generelt 

uoverskueligt, med mindre 

man havde et målrettet 

sigte. Her støder interesserne 

dog sammen, for som udstiller 

vil man gerne have en lang facade 

for at eksponere sig så 

godt som muligt. 

Planteområdet viser med sit 

tætte forløb med relativt dybe 

stande at det lader sig gøre, 

og området fungerede godt. I 

det hele taget fungerede de 

koncentrerede områder med 

små stande generelt bedst. På 

små stande kan man ganske 

vist ikke rigtigt selv prøve grejet, 

men det er et ønske der er 

blevet stadig mindre udtalt 

med årene. Måske også fordi 

det mere og mere er indkøbsmænd 

end brugere der besøger 

udstillingen? 

Det skæve besøg 

Selv om den nuværende faste 

placering i Slagelse er meget 

velegnet, så skal det også med 

at geografien gør besøget meget 

skævt. Besøgsstatistikken i 

år viste samme tendens som 

før: Når man måler i forhold til 

befolkningsandel, er der seks 

til syv gange flere udstillingsgæster 

i den nærmeste region 

(Region Sjælland - uden hovedstadsregionen) 

end i Region 

Midtjylland og Nordjylland. 

Det er for stor en forskel 

til at man bare kan ignorere 

den. Måske man skulle have to 

gode udstillingssteder at veksle 

imellem? 

Endvidere skal det med at 

Grønt Miljø igen i år stod for 

katalog mv. Denne gang på en 

måde hvor et detaljeret kort 

agerede besøgsguide, mens et 

katalog - sendt ud med Grønt 

Miljøs augustnummer - gjorde 

det muligt at forberede besøget. 

En fornuftig skelnen når 

vi selv skal sige det. Bare ærgerligt 

at der ikke var kataloger 

nok ved indgangene. 

Det må ikke ske i 2013 hvor 

man bør overveje at udgive 

guide og katalog som en app 

til smartphones. Desuden bør 

stand- og udstillingsarkitekturen 

overvejes. Ellers bliver det 

svært at få 2011’s rekordmange 

udstillere med igen. Og så 

skal markedsføringen og det 

kreative mere på banen. Og 

toiletterne og internettet skal 

op til standard. sh 


46 

BAGHAVEN 7 

Frivillige med le 

At bruge le i park- og naturpleje og 

lade frivillige borgere hjælpe til i 

plejen er to af de helt nye - og meget 

svage - tendenser i dansk parkforvaltning. 

Slots- og Ejendomsstyrelsen gør 

begge dele samtidig på Kineserøen i 

Frederiksberg Have. Her holdes den naturlige 

opvækst af urter og græsser nede 

med et høslæt én gang om året når 

de fleste vilde stauder er afblomstret. 

I år var det lørdag den 13. august 

hvor folk for fjerde år i træk var opfordret 

til at melde sig til. Det resulterede i 

en arbejdsstyrke på omkring 20, herunder 

fire mand fra Zacho-Lind der har 

plejeentreprisen i parken og var med 

for at lære. Og to mand fra Grønt Miljø. 

Lespecialist Niels Johansson instruerede 

kort i teknik, sikkerhed og slibning. 

Og så gik man i gang. Nogle havde prøvet 

det før. For andre var det første 

gang. Bortset fra Johansson selv havde 

ingen det niveau enhver bondekarl 

havde før i tiden. Bunden blev heller 

ikke efterladt lige jævnt og tæt alle steder. 

Men jobbet blev gjort. Høet fik lov 

at ligge nogle dage og derefter kørt 

væk. Desværre bare til forbrænding, for 

risikoen for øldåser og andet affald er 

for stort til at det kan bruges til foder. 

Kineserøen er cirka 150x70 meter 

(cirka 1 ha) hvor godt det halve areal 

slås med le. Det kunne det frivillige arbejdshold 

klare på en lang formiddag. 

Driftsentreprenøren skal ifølge kontrakten 

fjerne høet - og skal også holde en 

anden ø, Andebakkeøen, med le. 

Når man ser bort fra åplejen er leen 

for længst afløst af slagleklippere, 

græstrimmere og buskryddere. Men 

barnet er røget ud med badevandet, 

for leen har stadig fordele. F.eks. at 

man kan komme til med den alle steder 

uanset hvor trangt og vådt der er. Det 

spiller en stor rolle på Kineserøen hvortil 

der kun er en smal bro. 

Sådan skal hvæssestenen bruges. 

Niels Johansson viser hvordan man får en tæt og jævn klippet bund med le. 

Og så er leen støjfri - til stor glæde for 

gartneren og parkens gæster. Arbejdsmiljøet 

lettes også af at leen er et meget 

let redskab. Og man kan arbejde 

meget præcist. Man kan lige tage en 

enkel brændenælde mellem stauderne 

hvis det er. Leen skærer desuden med 

rene snit uden at flosse som trimmeren 

og slaglen gør. Det gør risikoen for 

svampeangreb mindre. Og den giftige 

plantesaft slynges ikke omkring når 

man slår bjørneklo. Det kan også være 

en fordel at afklippet ikke er findelt af 

trimmer eller slagle. Det kan derfor 

bjærges som hø hvis man vil. 

Leen er ikke en fordel alle steder. Også 

Niels Johansson bruger buskrydder 

hvor det er en fordel at bruge den, siger 

han. Men leen er bare tit det bedste 

redskab - hvis man altså har lært at bruge 

den. Og det er leens største ulempe. 

Det tager tid at blive god til den, mens 

man kan betjene en græstrimmer eller 

buskrydder næsten med det samme. 

Hvordan får man den rigtige teknik? 

Basalt set skal man slå i cirkelbuer langs 

jorden uden at hugge. Man går frem i 

‘skæret’, og slår det afskårne ud til venstre. 

Det lyder ikke af meget, men det 

er svært at efterlade en jævnt slået 

bund hvor de nye spirer får lys og plads. 

Man skal også kunne slibe lebladet 

godt, og det skal man gøre meget tit. 

Man skal bruge det rigtige leblad til 

opgaven. De helt store blade på op til 

1½ meter bliver brugt i tørt græs på en 

eng der er slået på samme maner i årevis. 

Sejt, kort græs kræver et kortere 

blad. Bladet skal have tilpas krumning 

og en rigtig vinkel i forhold til skaftet, 

ledraget, som samtidig skal passe til 

kroppen i størrelse og håndtagsplacering. 

Der er utallige variationer. 

Det er ikke farligt at slå med leen, for 

man har hele tiden bladet foran sig 

uden risiko for at ramme sig selv. Men 

når man går med den eller lægger den 

fra sig, er der enkle sikkerhedsregler at 

følge. Også når man sliber bladet skal 

man passe på fingrene. 

Det er ikke kun langs åer, på enge og 

andre steder i naturplejen man kan bruge 

leen. Den kan også bruges i parker. 

Det gør flere kommuner allerede så 

småt. Og det gør Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

Kineserøen er det eneste sted 

hvor styrelsen inviterer borgerne med, 

men leer bruges i flere slotsparker, og 

der er også planer om at danne et leslåningslaug 

i Søndermarken. Det er måske 

på tide at indføre leslåning i anlægsgartneruddannelsen? 

sh & lt 

Niels Johansson udfører selv naturpleje, forhandler 

leer og holder lekurser. Se www.legrej.dk. 

Hvis man søger på ‘legrej’ og ‘aamand’ i youtube. 

com, kan man se videoer af leslåning. 

BAGHAVEN. Grønt Miljø bor klos op ad Frederiksberg 

Have - i samme gård som slotsgartneren, 

parkbetjentene og gartnerne. Det udnytter vi i 

en serie hvor vi tager afsæt i en sag der er konkret 

i parken, men har et bredere perspektiv. Vi 

kalder i denne sammenhæng Frederiksberg Have 

for Baghaven. Det er den for os. Og med det 

anonyme navn understreger vi det almene sigte. 


Biobrændstoffet i tanken 

Fra 1. juli har også diesel til vejtransport 

været omfattet af den nye lov 

Al benzin og diesel der bruges 

til vejtransport skal 

blandes op med biobrændstof. 

Det skal olieselskaberne sørge 

for ifølge ‘Lov om bæredygtige 

biobrændstoffer’ (nr. 468 af 

12.6.2009). Derfor har al benzin 

siden sommeren 2010 været 

tilsat 5% bioethanol. Og 

fra 1. juli i år er al diesel til vejtransport 

tilsat 7% biodiesel 

og kaldes derfor B7-diesel. 

Inden for diesel har man 

derfor nu tre katagorier: Ud 

over den nye B7-diesel til vejtransport 

(ufarvet diesel med 

biodiesel) har man landbrugsdiesel 

(farvet diesel uden biodiesel) 

og off-road diesel (ufarvet 

diesel uden biodiesel). 

Reglen om at bruge B7-diesel 

til vejtransport gælder alle 

dieseldrevne person-, vare- og 

lastbiler foruden busser og 

tog. Landbrug og maskinstationer 

må dog som før bruge 

farvet diesel. Det må maskinstationer 

også bruge til blan- 

det kørsel med entreprenørmaskiner. 

Ellers må de - lige 

som entreprenører - bruge 

offroad-diesel til alle maskiner 

og andre køretøjer som ikke 

benyttes til vejkørsel. 

Der er to grunde til ikke at 

bruge den nye B7-diesel mere 

end nødvendigt, tilråder Danske 

Anlægsgartnere i sit nyhedsbrev 

i maj. For det første 

er B7-diesel dyrest. For det andet 

øges risikoen for ‘dieselpest’. 

Det kan betyde at entreprenører 

kan have fordel af at 

have to eller tre tanke med 

hver sin slags diesel. 

Virksomhederne skal dog 

dokumentere over for myndighederne 

at de indkøbte 

mængder af hver type diesel 

svarer til den eksisterende 

vognparks forbrug. Dieselens 

type og anvendelse skal desuden 

fremgå af fakturaen. 

På servicestationer og truckcentre 

får man automatisk B7diesel 

uanset om man er privat 

Brændstoffilter der helt er stoppet 

af dieselpest. www.motor-talk.de. 

Dieselprøve angrebet af dieselpest. 

kunde eller man er professionel 

forbruger. 

Det er uklart hvor stor risikoen 

for dieselpest er med B7diesel. 

Dieselpest er en grøn 

suppe af mikroorganismer der 

kan opformere sig hvis der er 

vand i dieselen. Suppen suges 

med ind gennem brændstoffiltret 

og stopper det til så motoren 

går dårligt og til sidst 

går i stå eller helt ødelægges. 

Fra Sverige - hvor den samme 

regel har fungeret i et stykke 

tid - meldes dog ikke om store 

problemer, fremgår det af et 

svar fra den svenske anlægsgartnerorganisation 

STAF. 

Danske Anlægsgartnere vil 

dog overvåge situationen og 

opfordrer sine medlemmer til 

at indberette eventuelle skader. 

Generelt opfordrer man 

til at være påpasselig med i 

hvilke maskiner man bruger 

biodiesel. Det kan måske være 

en dårlig ide at bruge biodiesel 

i maskiner som sjældent er i 

drift. Man kan i øvrigt på benzinselskabernes 

hjemmesider 

finde oplysninger om de modforholdsregler 

man kan tage 

hvis man er bekymret for at få 

dieselpest. sh 


I gaderne er der forskellige plantninger i de forskellige bede. Det grønne får nærmest byen til at hænge sammen. 

Økologi og æstetik i Sävsjö Af Jens Thejsen 

Man kan skabe biologisk diversitet og skønhed uden at det koster mere, men 

det kræver engagement, faglig viden og et stort overblik 

Sverige er et fantastisk 

smukt land. Men også med 

et hav af lidt ucharmerende 

småbyer. Rodet og planløst, 

gennemskåret af jernbane eller 

veje og de fleste bygninger 

er temmelig grimme. Indimellem 

er der også byer som lyser 

op og virker venlige og grønne. 

Det grønne får dem til at 

hænge sammen som byer. 

Det mest kendte sted er 

Enköping hvor hver rundkørsel 

og hver åben plet er blevet 

forskønnet af dygtige landskabsarkitekter 

og andre kreative 

folk. Enköping er særlig 

kendt på grund af den hollandske 

arkitekt Piet Oudolf 

og den forhenværende stadsgartner 

Stefan Mattsson. Der 

er Rönneby hvor Sven-Ingvar 

Andersson har været på spil. 

Der er Örebro og mange flere. 

Men den mest spændende er 

efter min opfattelse den lille 

smålandske by Sävsjö. 

Sävsjö er tilsyneladende en 

48 

almindelig smålandsk by med 

cirka 6.000 indbyggere i selve 

byen, men man skal ikke gå 

langt omkring før man ser at 

helt almindelig er den ikke. 

Her er blomstrende planter og 

grønt alle vegne. Ikke bare et 

par gadetræer og nogle sommerblomster, 

nej, her er træer 

og buske med et bunddække 

af stauder og græsser. Og det 

slår én hvilken variation der er. 

Alle vegne er der plantet til og 

på ingen måde tilfældigt. Der 

er system i variationen. Her er 

tydeligvis plantet så planterne 

passer til lige præcis det sted 

de står. 

De nye bevoksninger 

I Sävsjö er det Stefan Lagerqvist 

som er parkchef, og han 

er idémanden bag byens grønne 

ansigt. Da han overtog 

kommunen, var der mest græs 

og buske som i de fleste andre 

byer. Det fortsatte han med en 

tid, men fra 1990 begyndte 

Stefan Lagerqvist viser hvordan 

man har gjort klart til såning og 

plantning. Her op mod en vej 

plantes i grus og sten og naturligvis 

vælges planter som naturligt 

passer til dette miljø. 

han at ændre på byens gader, 

parker og småpladser. Område 

efter område blev nyplantet så 

der både var træer, buske 

stauder og græsser. Og som 

noget vigtigt: Man begyndte 

at plante bevidst efter de forskellige 

steders vækstmuligheer. 

Jord, sol og skygge var vigtige 

faktorer. Det gør det til 

noget helt specielt at gå rundt 

i den lille by. 

På en stille vej hvor der var 

meget tørt, blev der plantet 

stenurter og andre tørketålende 

planter. Det blev naturligvis 

et helt anderledes bed end 

man sædvanligvis ser. Mere 

kludetæppe end et ensfarvet 

bunddække. 

I et nærliggende område 

hvor jorden ikke var helt så 

tør, blev der plantet præriestauder 

og græsser. Altså planter 

som kan lide fuld sol, men 

godt vil have en jord som holder 

lidt på fugten. Smukt på 

en ny måde, og samtidig viste 


det sig at man fik nedbragt 

vedligeholdelsesudgifterne. Ingen 

gødskning og ingen vanding 

kun lidt lugning 

Varieret som i naturen 

Lagerqvist har virkelig gjort op 

med det monokulturelle som 

findes i mange byer. Selv i den 

enkelte gade er der helt forskellige 

plantninger. Er der 

fuld sol, én type beplantning. 

Er der skygge, en helt anden. 

Det giver mange plantningsoplevelser 

når man bevæger 

sig omkring. Plantningerne er 

forholdsvis diskrete, så det virker 

bestemt ikke forvirrende. 

Et bed plantes aldrig til med 

kun en art eller sort. Der plantes 

altid grupper af planter 

som passer til stedet. Her arbejder 

han også ud fra naturens 

plantesamfund hvor der 

aldrig kun er en art. 

F.eks. er der i et stort bed 

mellem fortov og kørebane 

blevet plantet enkelte stedsegrønne 

træer og selvfølgelig 

med et bunddække. De fleste 

steder ville man i Danmark 

vælge en eller et par bunddækkeplanter. 

Men Stefan 

Lagerqvist gør det anderledes. 

Ind mod fortovet hvor der er 

skygge, plantes skyggetålende 

statuer som Hosta. Ud mod gaden 

hvor der er mere lys og 

mere tørt, plantes tørketående 

stauder. 

Det som adskiller Stefan Lagerqvists 

beplantninger fra de 

fleste andre er at han konsekvent 

tager udgangspunkt i 

naturen. “Ude i naturen kan 

man se kombinationer af vilde 

planter og nogle gange ‘oversætter’ 

jeg det vilde til mine 

plantninger,“ fortæller han. 

En økologisk tankegang som 

gør at han først undersøger 

voksestedet meget grundigt: 

Hvordan ser det ud med jordforhold? 

Hvordan med sol og 

skygge? Hordan er omgivelserne 

i det hele taget? Først 

derefter bliver det besluttet 

hvad der skal plantes. En beplantning 

skal tænkes som et 

helt miljø. Det betyder at man 

rundt i byen kan opleve mange 

forskellige plantemiljøet 

nærmest mange forskellige 

plantesamfund. 

Et skovbundsbed 

I et område som har jord og lys 

som skoven, laves en skovbundslignende 

beplantning, 

En mosaik af stauder skaber et skovlignende miljø. Efter et par år deles stauderne og resten tilplantes. 

med f.eks. skovstorkenæb, 

skovfrytle, strudsevingebregne. 

Her hjælpes skovbundsplanterne 

lidt på vej. Der udlægges 

et tykt lag komposteret 

bark (30 cm). Det får lov til 

at falde lidt sammen og blive 

lidt mere omsat. Det øverste 

lag fjernes derefter, og man 

planter bagefter skovbundsplanterne 

i det. Det giver planterne 

en god start med den 

porøse barkkompost som holder 

godt på vandet - det er 

meget vigtigt medens planterne 

får dannet et godt rodnet. 

Samtidig er der forholdsvis 

ukrudtsfrit fra starten. 

Den sparsomme beplantning er her tilplantet som et klippeområde. 

Ved et sving er jorden lidt bedre end andre steder ved vejen. Her har man plantet prærielignede stauder og 

græsser som trives godt når ler eller humus holder på fugten. 


Den første sæson vandes 

planterne godt og jævnligt, 

men derefter er det slut med 

at vande. Når der er etableret 

de rigtige planter i den rigtige 

jord på det rigtige sted, skal 

der ikke vandes og gødskes, så 

er det naturen som skal klare 

det. 

Ofte har man ikke økonomi 

til en større skovlignende beplantning, 

så køber man kun 

skovbundsstauder til f.eks. 

halvdelen. Dem lader man så 

komme godt i gang. Året efter 

deler man planterne så man 

har planter til hele stykket. 

Et kalkholdigt tørkebed 

På en skråning mellem en sti 

og en vej har der tidligere været 

græs, og hvad der ellers tilfældigvis 

kommer. Her skal 

forskønnes. I forvejen er der 

tørt og kalkholdigt, så der 

bygges videre på stedets natur. 

Det øverste lag med 

ukrudt fjernes, og der tilføres 

et 60 cm tykt lag kalk som 

man planter direkte i. Der 

plantes og sås stauder som soløje, 

blodrød storkenæb, purløg, 

smalbladet timian m.m. 

Det bliver et landskab som 

kan minde om Ölands kalksteppe 

Stora Alvaret. Der vil 

naturligvis komme andre plan- 

50 

På en kalkholdig skråning har man tilført ekstra kalk og skabt et kalkbed med kalkelskende planter. 

ter end dem man har valgt, og 

som ikke passer til miljøet, 

men de fleste klarer sig ikke 

og dør hurtigt. F.eks. udvikler 

mælkebøtter sig meget dårligt. 

Men et par lugninger skal 

der dog til i sæsonen. Et sådant 

kalkbed vil efterhånden 

udvikle sig til en flot vild 

mangfoldighed af blomstrende 

planter til glæde for insektlivet, 

men bestemt også byens 

borgere som virkelig nyder det 

nye fine miljø. 

Beskæring af buske 

Buske har det med at blive 

større, og underligt nok kommer 

det bag på mange, selv inden 

for det grønne område. 

Når buskene når en vis størrelse, 

begynder man ofte at 

beskære. Nogle gange tages 

de ældste grene, andre gange 

Efter opstamning af Prunus sargentii er der gode muligheder for at de nyplantede skovbundsurter kan trives godt 

klippes der lidt på må og få, 

og så ender det ofte med at 

planterne klippes helt ned. Resultatet 

bliver at planterne ikke 

er særlig flotte i særlig lang 

tid. 

Det har man forsøgt at gøre 

noget ved i Sävsjö. Ved en undergang 

ved jernbanen har 

man etableret bede hvor overstanderne 

fortrinsvis er sakhalinkirsebær, 

Prunus sargentii. 


Der er også plads til farver, f.eks. i mobile bede med skiftende udstillinger. I år har temaet været Dahlia. 

Det er en stor busk som i løbet 

af nogle få år kommer til at 

fylde for meget i gadebilledet. 

Her vælger man at skabe et 

halvskygge miljø ved at stamme 

kraftigt op i stedet for at 

bortskære stammer. Det giver 

de skyggetålende stauder og 

bregner meget gode vækstbetingelser, 

så det hele bliver 

mere frodigt og lysere. 

Lagerqvist er ikke kun økologisk 

i sin tankegang, han arbejder 

også med farver og former. 

Økologi kan fint forenes 

med æstetiske overvejelser. I 

mange af de små anlæg i gaderne 

er der ofte tænkt i farver. 

Som regel er det lidt afdæmpede 

farver, f.eks. et 

hvidligt gråligt skær. Andre 

steder hvor der primært er buske, 

har han bevidst arbejdet 

med bladformer og bladfarer. 

For selv om der ikke skal være 

for meget drøn på farverne, 

må der meget gerne være spil 

i det grønne. 

Eksperimentarium 

For at få det bedste resultat af 

sine plantninger har Lagerqvist 

lavet sit eget planteeksperimentarium. 

Et mindre område 

i byparken hvor han afprøver 

forskellige planter. Hvordan 

klarer de klimaet? Hvordan 

udvikler de sig? Først efter en 

tur i eksperimentariet bliver de 

sluppet ud i byen. 

Dette lille område er i sig 

selv spændende. Der er mange 

smukke planter og man kan se 

glemte arter og sorter sammen 

med nye. Selv om planterne er 

brugt i andre byer, er det ikke 

garanti for at de fungerer i 

Sävsjö. Her er alt nyt indtil det 

er prøvet af. Eksperimentariet 

indgår som en del af en lille 

I en bypark har Lagerqvist har skabt et eksperimentarium hvor alle planter 

testes før udplantning. Her Amsonia tabernaemontana, texasstjerne. 

bypark, så her har borgerne 

mulighed for at fryde sig over 

planterne og inspireres til at 

prøve noget nyt. 

Ikke dyrere end græs 

For Lagerqvist er det afgørende 

at det hænger sammen 

økonomisk. At plante og pleje 

ud fra en økologisk tankegang 

må ikke koste mere end det 

gør på traditionel vis. Det er 

lykkedes over al forventning. 

Det er naturligvis vanskeligt at 

sammenligne omkostninger 

fra by til by, men hvis man 

sammenligner udgifter i forhold 

til indbyggertal ligger 

Sävsjö nogenlunde på samme 

niveau som sammenlignelige 

svenske byer eller lidt under. 

Hvis man derimod sammenligner 

med antal km 2 anlagt 

park, ligger man lavt. Kun et 

par kommuner som stort set 

kun har græs, ligger under. 

Det er altså lykkedes at skabe 

frodighed overalt i byen samtidig 

med at man faktisk har 

færre udgifter pr. km 2 . 

Men det er ikke det eneste 

resultat, man har sparet mange 

resourcer fordi der kun vandes 

i etableringsfasen og der 

stort set ikke gødes. Samtidig 

er det vanskeligt at sætte talt 

på værdien af den biodiversitet 

der er opnået, skønhedsværdierne 

og turismen. 

Også plads til farver 

Der er ingen tvivl om at byens 

indbyggere er glade for den 

spændende beplantning. I be- 

gyndelsen var der naturligvis 

lidt skepsis, men i dag kommer 

der mange meget positive tilbagemeldinger 

om de forskellige 

anlæg. Men der er tydeligvis 

også nogle borgere som 

holder meget af farverige bede, 

og som måske ikke fascineres 

af det naturnære. 

Det har Lagerqvist også taget 

hensyn til. For det første er 

der et festfyrværkeri af løgplanter 

om foråret. Det er en 

stor succes, og mange nyder at 

løgplanter nærmest vælter 

frem alle vegne. På torvet er 

der et enkelt bed med sommerblomster, 

men man har 

også lavet mobilbede hvor der 

f.eks. kan være en plantning 

med Dahlia. Det er cirkelrunde 

bede - hessian holdt sammen 

af et metalskelet, fyldt op med 

jord og derefter tilplantet med 

den plantegruppe man har 

valgt i den givne sæson. At 

man har den gennemgående 

naturnære stil, men også har 

taget hensyn til den del af borgerne 

som fryder sig mest over 

det farvestrålende, er en af 

nøglerne til succes. 

Perspektiver 

Sävsjö er et godt eksempel på 

hvordan man har forenet økologi, 

praktiske løsninger og 

æstetik. Mange steder i Danmark 

er forskønnelsen af byerne 

begrænset til sommerblomstkummer, 

og - når det 

går vildt til - blomsterløg i 

plæner og rabatter. 

I Sävsjö er det lykkedes at 

skabe en by hvor det grønne 

får hele byen til at hænge 

sammen, og det har skabt 

skønhed i en ellers kedelig by. 

Der er en utrolig variation i byens 

plantninger, og det giver 

de forskellige steder og pladser 

karakter. En beplantning 

ligner ikke en anden bare 200 

meter derfra. 

Man har vist at det er muligt 

at skabe biologisk diversitet og 

skønhed uden at det får store 

økonomiske omkostninger. 

Man kan endda nedbringe udgifterne. 

Men det kræver engagement, 

faglig viden og et 

stort overblik. ❏ 

Stefan Lagerqvist er oplægsholder på 

konferencen ‘Byens planteliv - helhed 

og fornyelse’ den 3. oktober på Jordbrugets 

Uddannelsescenter Aarhus. 

SKRIBENT 

Jens Thejsen er faglærer ved Jordbrugets 

UddannelsesCenter Aarhus. 

www.jensthejsen.dk. 


Forurenet jord kan renses hurtigere 

Jord der er forurenet med 

tungmetaller kan i fremtiden 

renses meget hurtigere med 

en ny teknik der udvikles af 

Danmarks Tekniske Universitet, 

skriver Ingeniøren (6.5. 

2011). Metoden er stadig elektrodialyse, 

men på en anden 

måde. I dag graves ionbyttermembraner 

ned i den forurenede 

jord med mindst 30 cm 

afstand. Det tager derefter 

flere år at rense jorden. I den 

nye metode graves jorden op 

og blandes med vand i en tank 

I 

kraftige regnskyl kan vandet 

i kloaksystemet opstemmes 

og stige så højt at vandet 

trænger op gennem afløb i 

kældergulve og andre lavtliggende 

afløb. Det har mange 

oplevet under sommerens skybrud. 

Skaderne er tit store fordi 

oversvømmelsen består af 

blandet spilde- og regnvand. 

Derfor har der været stor efterspørgsel 

efter højvandslukkere 

og tilbageløbsstop. Det er 

effektive, forebyggende foranstaltninger, 

men skal bruges 

rigtigt for ikke at gøre problemerne 

endnu værre. 

Et højvandslukke har to lukkeanordninger. 

De tillader 

spildevand at løbe ud, men 

lukker når kloakvand stemmer 

tilbage fra hovedkloakken. 

Højvandslukket monteres nær 

det sted hvor spildevandet forlader 

huset og altså ikke på 

stikledninger. Det monteres i 

et gulvafløb eller i en ledning, 

også en ledning der samler 

52 

hvor membranerne sidder med 

2-5 mm afstand. Det forkorter 

processen til få dage fordi 

tungmetallerne skal vandre 

meget kortere hen til membranen. 

Det bliver også muligt 

at genbruge de opsamlede 

metaller. Metoden kan f.eks. 

få betydning for rensningen af 

de 13 berygtede Collstropgrunde 

landet over. Her er jorden 

stærkt forurenet med 

krom, arsen og kobber som 

blev brugt til at trykimprægnere 

træ. 

Højvandslukke med to klapper. De tillader spildevand at løbe ud, men 

lukker når kloakvand stemmer tilbage fra hovedkloakken. 

Rift om højvandslukke & tilbageløbsstop 

Sommerens skybrud har øget efterspørgselen på forebyggende foranstaltninger 

flere afløb, men det skal ske 

på en måde så lukket let kan 

serviceres, f.eks. i en lille brønd 

i kælderen. Højvandslukkere 

kan med fordel bruges når 

man alligevel udskifter de 

gamle gulvafløb. Så kan man 

bruge nye afløb med indbygget 

højvandslukke. 

Et tilbageløbsstop placeres 

på en stikledning, typisk i samlebrønden 

foran huset. Den 

må i modsætning til højvandslukket 

kun omfatte én husstand. 

Tilbageløbsstoppet er 

kun forsynet med én klap som 

altid står åben når der ikke er 

opstuvning i kloakken. Klappen 

lukker når vandet stiger 

op i brønden. 

For både højvandslukke og 

tilbageløbsstop gælder at der 

ikke må være tilsluttet regnog 

drænvand bag anordningen 

så vandet kan stuve op. 

Her ses dog bort fra regnvand 

fra småarealer som lyskasser 

og kældernedgange. 

Tilbageløbsstop har kun én klap som altid står åben når der ikke er 

opstuvning i kloakken. Klappen lukker når vandet stiger op i brønden. 

Højvandslukker og tilbageløbsstop 

må ikke kunne oversvømmes 

fra hussiden, især ikke 

med spildevand fra toilet. 

Det kan løses ved at der er et 

andet toilet der ikke er tilsluttet 

højvandslukke, og er placeret 

over højeste opstemningsniveau. 

Med spildevand fra 

toilettet skal højvandslukkeren 

desuden have alarm og motoriseret 

lukkeanordning, mens 

tilbageløbsstoppet skal være 

forsynet med alarm med både 

lys og lyd. 

Ofte bliver højvandslukker 

monteret på fællesledninger 

hvor drænvand, regnvand og 

kloakvand løber i de samme 

ledninger. Det er ulovligt. Når 

vandstanden stiger i ledningen, 

kan vandet nemlig løbe 

tilbage i drænledningerne. 

Derved kan trykket også stige i 

den omliggende jord og give 

risiko for at der kommer opdrift 

på kældergulvet. Skaderne 

på gulvkonstruktionen kan 

Lysende kumme til 

små dekorative træer 

Scoop er rund kumme der med 

cirka 60 liter jord kan bruges til 

bl.a. små dekorative træer. Kummen 

kan leveres med LED lys så 

kummen bliver selvlysende som en 

måne (Scoop Moonlight) eller med 

flere farver. Lyset installeres øverst i 

kummen. Kummen, der findes i 

flere farver, er støbt i polyethylen 

og har inderpotte til jorden og indbygget 

vandrecevoir på 10 liter. 

Kummen er 97 cm i diameter og 65 

cm høj i udvendige mål. Storm Design, 

www.storm-design.dk. 

blive større end hvis der ikke 

var højvandslukke. 

Den løsning man vælger skal 

passe til den enkelte ejendom 

og kloaksystemet bør altid undersøges 

inden man vælger en 

løsning. I øvrigt skal alle former 

for indgreb i en afløbsinstallation 

- også højvandslukkere 

og tilbageløbsstop - udføres 

af en virksomhed med autorisation 

som kloakmester, 

I nogle tilfælde kan man blive 

nødt til at omlægge store 

dele af kloaksystemet på grunden 

inden der monteres højvandslukkere, 

så regnvand og 

spildevand adskilles. I andre 

tilfælde er det bedste måske 

et eller flere pumpeanlæg - eller 

man kan sløjfe lavtliggende 

sanitære installationer. sh 

KILDER 

Dansk Byggeri. 

Byggeriets Kvalitetskontrol. 

BygErfa. Pressemeddelelse 29.7.2011. 

BygErfa (2010): Kælderoversvømmelse 

- opstemning i hovedkloakker. 

Erfaringsblad (50) 10 08 20. 


Arbejde i miljøer inficeret 

med kloak- og spildevand 

I aflejringer lurer smittefarer og svampesporer 

Sommerens skybrud og oversvømmelser 

har resulteret i 

masser af renovering og oprydning 

i miljøer inficeret med 

kloakvand. Det er ikke uden 

sikkerheds- og sundhedsmæssige 

problemer. Der kan være 

smittefare i kloakvandet og 

der kan også udvikles giftige 

svampesporer. 

Man kan få diarré og opkast 

ved at indånde aerosoler med 

spildevand eller ved at have 

hudkontakt med spildevand. 

Har man haft direkte kontakt, 

skal man derfor passe på med 

at få rester af aflejringer i 

mund og øjne, og man bør vaske 

hænder og skifte fodtøj 

når man går indendørs. Arbejdsgiveren 

skal give de ansatte 

en grundig instruktion i 

hvordan arbejdet kan udføres 

på en forsvarlig måde. 

Hvis man arbejder meget 

med spildevand og kloakslam, 

skal man vaccineres mod stivkrampe, 

Hepatitis A og polio. 

Ellers kan man nøjes med at 

blive stivkrampevaccineret. 

En særlig risiko er leptospirose 

(Weills syge) der stammer 

fra en bakterie der overføres 

fra rotters urin og afføring. 

Mange rotter har sygdommen 

og smitte sker ret let gennem 

rifter og sår. Fra man er smittet 

til man bliver syg går der 

typisk 3 til 17 dage. 

Symptomerne begynder pludseligt 

og minder om kraftig influenza 

med kulderystelser, 

høj feber, smerter i led og 

muskler mv. Har man mistanke, 

skal man hurtigt søge 

læge. Man kan ikke vaccinere 

mod sygdommen. To personer 

fik konstateret leptospirose efter 

oprydning efter oversvømmelsen 

i København den 2. 

juni. Den ene døde. 

Man kan undgå smitte ved 

at bruge handsker, f.eks. engangshandsker 

med neoprenhandsker 

uden på, samt særligt 

arbejdstøj, f.eks. overtræksdragt. 

Handsker og arbejdstøj 

bør ikke medbringes i 

skuret ved spisepauser, og 

man bør klæde om og tage 

bad ved arbejdstids ophør. 

Men især består forebyggelsen 

i god personlig hygiejne. 

Hvis materialerne er så 

gennemvædet at der er risiko 

for aerosoler eller hvis det støver, 

skal der benyttes åndedrætsværn. 

Filtrerende åndedrætsværn 

uden turboenhed 

(‘kaffefiltre’) må kun bruges i 

tre timer ad gangen. Luftforsynet 

åndedrætsværn eller 

turboenheder må højest bruges 

6 timer ad gangen. 

Er der gået skimmelsvamp i 

de materialer som har været 

våde under oversvømmelse, er 

der en række særlige regler 

man skal følge. Tjek faktaarket 

‘Når du støder på skimmelsvamp’ 

fra BAR Bygge og Anlæg 

følges. sh 

KILDE 

Dansk Byggeri. Nyhedsbrev 3.8.2011. 

Efter oversvømmelser skal man være opmærksom på leptospirose 

(Weills syge) der overføres fra rotters urin og afføring. Her er døde rotter 

efter oversvømmelsen i København i sommer. 

Driftsikker teknologi 

der går i dybden 

Stort udvalg af: 

Selvkørende, benzin, diesel 

Selvkørende, radiostyrede 

Håndholdte på 2 hjul, benzin 

Løsninger til minilæssere, 

minigravere, rendegravere, 

gravemaskiner, traktorer m.m. 

fsi 

7580 5558 . mail@fsi.dk . www.fsi.dk 


Udemiljøet skal også miljøcertificeres 

Kommende bygningsceritificering om bæredygtighed vil også påvirke det udendørs 

Af Vibeke S. Vendena 

Det er ikke kun virksomheder 

og deres produktion 

der kan miljøcertificeres. Det 

kan bygninger, deres omgivelser 

og hele bebyggelser snart 

også. Det vil de kunne gennem 

Green Building Council 

Denmark (DK-GBC) der arbejder 

med at etablere en dansk 

certificeringsordning inden for 

bæredygtighed. Ordningen 

skal benyttes både på eksisterende 

bygninger og nybyggeri. 

Certificeringen er i første 

fase målrettet erhvervsejendomme, 

men senere skal andre 

bygningstyper med. 

DK-GBC er en nonprofit organisation 

som blev dannet i 

april 2010 for at skabe en 

dansk certificering for bæredygtige 

bygninger og deres 

omgivelser. De evaluerede realiserede 

projekter vil modtage 

guld-, sølv- eller bronceplatte 

afhængigt af projektets bæredygtighedsniveau. 

En auditor 

beregner point, og det tjekkes 

af en konsulent fra DK-GBC. 

Certificeringsordningen er 

frivillig, og målet er bl.a. at 

den med tiden skal fremme 

byggelovene og resultere i et 

mere bæredygtigt miljø i Danmark. 

Definitionen af bæredygtighedsbegrebet 

i certificeringsarbejdet 

tager udgangspunkt 

i Brundtlandrapporten, 

54 

1987: „...en udvikling som opfylder 

de nuværende behov, 

uden at bringe fremtidige generationers 

muligheder for at 

opfylde deres behov i fare.“ 

Hele byggebranchen med 

Mikael Koch, bæredygtighedskonsulent 

ved Danske 

ArkitektVirksomheder og uddannet 

auditør ved DK-GBC, 

beretter: „Initiativet begyndte 

mindre idealistisk og var ikke 

miljødrevet, men kommercielt 

drevet ved Byggesocietetet, et 

miljøudvalg bestående af private 

entreprenører. Danske 

ArkitektVirksomheder trådte 

ind og insiterede i 11. time på 

at certificeringsordningen 

skulle have deltagelse af Erhvervs- 

og Byggestyrelsen så 

der kunne blive en sammenhæng 

mellem byggelov og 

certificering. Det lykkedes at 

indkalde alle parter og få Erhvervs- 

og Byggestyrelsen med 

som tovholder.“ 

Bagefter udfoldede processen 

sig til et samarbejde med 

repræsentanter fra flere dele 

af byggebranchen, ikke kun 

entreprenører, men også landskabsarkitekter, 

arkitekter, ingeniører 

og forskere. I bestyrelsen 

i DK-GBC er der i dag 

folk fra Erhvervs-og Byggestyrelsen, 

Statens Byggeforsk- 

ningsinstitut, entreprenører, 

arkitekter og miljøgrupper. 

Tysk certificeringsordning 

Statens Byggeforskningsinstitut 

har evalueret de eksisterende 

certificeringsordninger 

fra andre lande. Evalueringen 

førte til at man valgte den tyske 

ordning DGNB fordi den er 

skrappest og let kan tilpasses 

danske forhold. Desuden indeholder 

DGNB’en en LCA (Life 

Cycle Analysis) og LCC (Life 

Costing Analysis) som vurderer 

bygningens bæredygtighed 

over 50 år. Ordningen afvejer 

sociale, miljømæssige og økonomiske 

forhold ligeligt. Desuden 

er teknisk kvalitet og 

proces med i pointgivningen. 

Christina Burgos Nittegaard, 

Cowi, er med i evalueringsgruppen. 

Hun mener at ordningen 

er med til „at skabe et 

fælles mål for bæredygtighed 

i bebyggelser i Danmark. En 

certificeringsordning vil endvidere 

sikre at alle aspekter ved 

en bæredygtighed inkluderes 

under planlægning af bæredygtige 

bebyggelser.“ 

Specifikke kriterier 

Certificeringen udføres efter 

en sæt kriterier der er specifikke 

for hver bebyggelsestype. I 

første omgang har man taget 

3D computermodel af Bryggersvejkvarteret i Århus. Kvarteret er en af de tre danske grønne boligbebyggelser 

som den tyske DGNB certificeringsordning i bæredygtig planlægning skal testes på. Illustration fra Planlægning 

og Byggeri, Århus Kommune. 

fat på erhvervsbyggerier. Da 

man valgte DGNB var det også 

efter at have testet den tyske 

ordning på to erhvervsbygninger. 

Senere udvides ordningen 

med andre bebyggelsestyper, 

først eksisterende skoler og institutioner 

samt boligbebyggelser. 

Tre boligbebyggelser er 

allerede udvalgt til test. 

Kriterierne er ikke de samme 

for hver bebyggelsestype, 

men vægtningen af miljø, det 

sociale, proces og teknisk kvalitet 

er den samme. Samtidig 

skal kriterierne overføres fra 

tyske til danske forhold. Derfor 

er der nedsat kriteriegrupper 

inden for områderne: 

materialer og LCA 

energi og vand 

indeklima 

økonomi 

proces 

omgivelser 

design og disponering. 

Hver gruppe er netop blevet 

færdige med de første tilpasningningsforslag 

for erhvervsbyggeri. 

Forslagene er sendt til 

Tyskland og tilbagemelding 

ventes senere på året. Først da 

kan man komme i gang med 

at teste den danske ordning 

på et dansk erhvervsbyggeri. 

Omgivelser godt med 

Umiddelbart kan man få opfattelsen 

af at bygningen optager 

en stor del af pointgivningen, 

mens udearealerne og 

grunden blot er dækket af 

kriteriegruppen ‘omgivelser’. 

Ser man nærmere på de andre 

gruppers kriterier, er de dog i 

høj grad baseret på at integrere 

bygning og omgivelser. 

F.eks. er omgivelserne også 

med i beregningerne under 

gruppen ‘energi og vand’. 

Kigger vi f.eks. nærmere på 

kriterium 14 ‘Drinking water 

demand and volume of waste 

water’ handler kriteriet ifølge 

Harpa Birgisdottir, forsker ved 

Statens Byggeforskningsinstitut, 

om at reducere brugen af 

drikkevand. Det kan f.eks. ske 

ved at opsamle regnvand fra 

taget som bruges i toiletterne 

og til vanding. Man får i kriterium 

14 ligeledes point når 


Kriteriegruppen ‘omgivelser’ forbedres 

og tilpasses til danske 

forhold. F.eks. i kriterium 61 

‘Adgang til energisystemer’ hvor 

tyskerne indtil videre har arbejdet 

med lokal adgang til energinetværk, 

solenergi og bredbånd. 

I Danmark vil man også inkludere 

adgang til biogas, jordvarme, 

vindenergi, hav-og vandenergi. 

Vindmølle ved Bella Center, 

Ørestaden. Foto: Vibeke S. 

Vendena. 

mængden af overfladevand 

som løber i kloakken reduceres, 

hvad enten man opsamler 

det i tanke, forsinker og fordamper 

det (f.eks grønne tage) 

eller infiltrerer det på 

grunden (f.eks. permeable belægninger 

og regnvandsbede). 

I kriterium 24 ‘Exterior Quality 

as affected by the building’ 

gives der point for facadeespalier, 

beplantninger baseret på 

lokale frøkilder og hvis der er 

en vedligeholdelsesplan for 

beplantningen. 

Mikroklimaet kommer med i 

kriterium 24 i form af en vurdering 

af lys og skyggeforhold, 

læ for vinden m.m. Andre 

muligheder for point omkring 

uderum ligger inden for 

det sociale område. De fås ved 

at skabe sociale uderum i tilknytning 

til bygningen såsom 

tagterrasser, dæk, siddepladser 

og haver. 

En kritisk tilgang 

Kritiske diskussioner er nødvendige 

for tilpasningen til 

danske forhold, understreger 

hortonom Bente Mortensen, 

Moe & Brødsgaard Rådgivende 

Ingeniører. Hun sidder i 

kriteriegruppen ‘omgivelser’. 

Som eksempel nævner hun 

kriterium 15 ‘Arealanvendelse’. 

Her får man et højt pointtal 

for at bygge på forurenet 

grund. På den anden side giver 

kriterium 57 kun få point 

for en forurenet grund. Dette 

kriterium vedrører ‘forhold i 

nærmiljøet’, herunder forureningsgrad 

og omgivelsernes 

fysiske og psykiske indflydelse: 

luftkvalitet, støj, forurenet 

jord, elektromagnetiske felter, 

byens og landskabets udseende 

og radon. 

En sådan uoverensstemmelse 

skal håndteres i den danske 

tilpasning. Desuden stiller Bente 

spørgsmålet: „Hvad nu hvis 

projektet fører til en lavere 

forurening end før, er det så 

fair at give en lavere score, når 

jorden håndteres professionelt?“ 

I forbindelse med omgivelseskriterier 

eller proces kunne 

det også være relevant om be- 

varingen af mulden og jordstrukturen 

kommer med i ordningen 

så beplantingerne kan 

leve og indfiltreringen kan 

fungere, også efter byggeriets 

opførelse. 

Certificeringsordningen i 

Danmark er i alle tilfælde godt 

på vej og indeholder mange 

relevante bæredygtige tiltag, 

også tiltag der er relevante for 

dem der arbejder med udemiljøet. 

Ordningen vil være med 

til at sætte rammerne for 

fremtidens grønne områder. ❏ 

KILDER 

ud over interview med deltagere: 

Byggeriets EvalueringsCenter (2010): 

Bæredygtigt Byggeri - afprøvning af 

certificeringsordning til måling af 

bæredygtigt byggeri. 

GBLGruppen for by & landskabsplanlægning 

aps (2011): Omdannelsesplanen. 

Aarhus Kommune og ejendomsselskabet 

DOMIS A/S. 

Mikael Koch (2011): Bæredygtigt Byggeri, 

Certificeringssystemer. Power 

Point. 

www.dk-gbc.dk. Diagrammer-og artikelmateriale 

fra DK-GCB’s webside. 

SKRIBENT 

Vibeke S. Vendena er landskabsarkitekt 

m.a.a. Hun arbejder med bæredygtige 

evalueringer og anbefalinger 

af faciliteter og deres udeområder, 

bl.a. for DK-GCB. 

Planter du mange 

bunddækkeplanter? 

Easyplanter 

Gør plantningen 

nemmere for dig og 

dine medarbejdere. 

Demo på bolsforst.dk 

BOLS 

Forstplanteskole 


56 

Regnbedene 

i Seattle 

Bachelorprojekt i den 

nordvestamerikanske storby 

hvor lokal håndtering af 

regnvand er langt fremme 

Af Louise Holst 

At håndtere regnvandet så det ikke 

bare fosser i kloakken, er ikke kun 

noget man er begyndt på i Danmark. 

Faktisk er man længere med det flere 

andre steder. F.eks. i Seattle i den 

nordvestamerikanske stat Washington. 

Det oplevede jeg - sammen med en 

medstuderende - under et praktikophold 

hos landskabsarkitekt- og ingeniørfirmaet 

SvR Design Company. Under 

praktikopholdet skrev jeg bacheloropgaven 

på landskabsarkitektstudiet på 

Københavns Universitet. Sådan som man 

skal gøre det på dette studium. 

SvR er specialiseret i at integrere løsninger 

til håndtering af regnvand i deres 

projektforslag. Seattle er i det hele 

taget rigtig godt med når det drejer sig 

om at håndtere regnvandet lokalt. Man 

vil undgå at lede regnen direkte i kloakkerne 

med de problemer det kan give 

med at oversvømme gader og kældre 

og forurene havet. 

Praktikophold i udlandet må man selv 

arrangere. Det kan være bøvlet. F.eks. 

gav det problemer at få visum. Udover 

at ansøgningen var virkelig omfattende 

fik jeg også afslag et par uger inden jeg 

skulle af sted. Heldigvis lykkedes det i 

andet forsøg. Den 4. februar fløj vi til 

Seattle. Og to dage efter begyndte vi på 

tegnestuen hvor vi blev taget rigtig 

godt imod og fik et stort skrivebord til 

rådighed med en computer med alle de 

programmer der var brug for. 

I løbet af den første uge skulle vi også 

finde en mere permanent boligløsning 

end det hostel vi havde indlogeret os 

på. Via en hjemmeside fandt jeg en 

møbleret lejlighed i det kvarter vi gerne 

Udsigt fra vores lejlighed, februar 2011. 

Regnbed i Seattle. 

ville bo i. Første gang jeg så lejligheden 

var om aftenen mens det var mørkt, så 

først da vi flyttede ind, opdagede jeg 

den store altan og fantastiske udsigt 

over vandet og bjergene. 

På tegnestuen faldt jeg hurtigt til, 

men skulle lære en masse engelske fagudtryk. 

De ansatte var dog meget imødekommende 

og lånte os tilmed dyner 

og hvad vi ellers manglede. Den første 

måneds tid gik udelukkende med at arbejde 

for SvR. Jeg fik lov til at deltage i 

en masse møder og blev bedt om at lave 

forskellige opgaver, heriblandt en visualisering 

af et projekt de arbejder på. 

Gennem mit praktikophold har jeg også 

bygget model, arbejdet i CAD, deltaget 

og været ansvarlig for det grafiske i en 

konkurrence og arbejdet med de kreative 

programmer i Adobe CS5. 

Efter den første måned fik jeg så småt 

startet min egen bacheloropgave om et 

planforslag for en gade i Seattle. Før jeg 

begyndte at skitsere, lavede jeg en del 

research på bl.a. byen, arbejdsområdet, 

tilstødende projekter, planlagte projekter 

og hvilke metoder Seattle bruger til 

at håndtere regnvand lokalt. Opgaven 

endte i et planforslag med fokus på lokal 

afledning af regnvand. En af ingeniørerne 

på SvR lærte mig en del om 

hvordan de håndterer regnvand i deres 

projekt forslag og forklarede mig alt om 

opbygning, materialer og beregninger. 

I Seattle er det lovpligtigt at integrere 

regnvandshåndtering i alle projekter, 

men mindre det kan bevises at det ikke 

er egnet i det givne projekt. Det betyder 

til forskel fra danske byer at regnvandet 

bliver håndteret lokalt i de fleste 

nye projekter. Det har resulteret i at 

Seattle over de sidste år har afprøvet 

flere forskellige metoder og derfor er 

blevet en del erfaringer rigere. 

For at finde den mest egnede metode 

til mit eget projekt var jeg rundt i 

Seattle for at se eksempler. En af måderne 

at håndtere regnvandet lokalt er 

at anlægge en ‘regnhave’ i forbindelse 

med belagte flader som f.eks. veje, parkeringspladser 

og pladser. En regnhave 

er et plantebed med vandtolerante 

planter hvor vandet fra f.eks. vejen bliver 

ledt til. Regnhaven kan være konstrueret 

så den renser vandet ved at 

lade det infiltrere ned i jorden. En regnhave 

kan også være konstrueret så dens 

funktion mest er at rense og forsinke 

vandet på vej til kloakken. 

Det er ‘Seattle municipality code’ der 

gør det lovpligtigt at inkludere håndtering 

af regnvand i nye projekter. Efter 

2016 skal Seattle Public Utilities - som er 

ansvarlig for bl.a. kloakkerne - desuden 

betale en stor bøde til Environmental 

Protecting Agency hvis spildevand fra 

mere end et overløb om året løber ud i 

Puget Sound, det tilstødende farvand. 

København har netop vedtaget en 

klimatilpasningsplan som bl.a. anbefaler 

at man anvender ‘lokal afledning af 

regnvand hvor det er egnet’, og løsningerne 

skal være med ‘til at forbedre københavnernes 

livskvalitet’. Regnhaver 

kunne være en del af løsningen da de 

både gør byen grønnere og løser nogle 

af vores regnvandsproblemer. ❏ 

SKRIBENT. Louise Holst er landskabsarkitektstuderende 

på KU LIFE. 


En ny lav hyldebladet røn til haven 

Hyldebladet røn, Sorbus sambucifolia 

‘Elvira’ er en ny lav 

busk. I Danmark bliver den 

langsomtvoksende sort næppe 

over en meter høj. Den har 

stive oprette hovedgrene og 

udbredte sidegrene. 

De sammensatte hyldelignende 

blade er 9-15 cm lange 

med 9-11 småblade der får 

gullige og rødlige høstfarver. 

Blomsterne springer ud i maj 

med store hvide eller svagt lyserøde 

blomsterstande der ender 

med orangerøde frugter 

hen på sensommeren. Om vinteren 

kan man glæde sig over 

lange blåsorte endeknopper. 

Foto Aksel H. Sørensen 

Bag den ny sort står Poul 

Erik Brander, tidligere forskningsleder 

ved Danmarks 

Jordbrugsforskning og nu indehaver 

af planteskolen Orangeriet 

Nandina. Har har selv 

indsamlet frøene i Japan og 

selekteret og testet afkommet 

til en sund klon. ‘Elvira’ har 

stor jordbundstolerance, og da 

den slutter væksten i september, 

er den også frosthåndfør. 

Den nye busk anbefales bl.a. 

sammen med stauder og lave 

buske eller til et alpint anlæg. 

Købes hos Orangeriet Nandina 

(9837 5216) og Lundhede Planteskole, 

www.lundhede.com. 

AMU kurser på 

Selandia CEU 

Målrettede kurser inden for: 

Anlægsgartneri 

Jord og planter 

 

Muligheder med mere... C.A. Olesensvej 2 | 4200 Slagelse | www.selandia-ceu.dk 

GRØNT MILJØ 7/2011 57 

 

 

 

 

 

 

 

Kirkegårde 

 

Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- 

gave 

du beskæftiger dig med. 

Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV – Individuel 

 

individuelle mål. 

Se også vores kursuskalender på 

 

Eller kontakt os for yderligere information 

på telefon: 58 56 73 02

Søbredden der 

flyder med affald 

Det sku’ være så flot, men så det faktisk skidt. 

Når badegæster om morgenen besøger Østre 

Søbad i Silkeborg, ligner det ofte en 

festivalplads dagen derpå 

Tekst og foto: Max Steinar 

Almindsø er en af de naturperler 

som silkeborgensere 

ofte slår på når de skal 

fremhæve hvad søhøjlandet 

har at byde på. Med rette. 

Vandet i den knap to km 

lange sø er tindrende rent, 

helt uden forurenende tilløb 

og colibakterier. 

Værre ser det ud på søbredden. 

Her ligger to søbade, Vestre 

og Østre, og især Østre 

Søbad - som ligger tættest på 

offentligt vej - må bøde hårdt 

for en uheldig udvikling i offentlighedens 

brug af faciliteten, 

beretter de kommunalt 

ansatte som har med stedet at 

gøre. Naturstyrelsen ejer arealet, 

men Silkeborg Kommune 

har lejet sig ind, og varetager 

den daglige drift. 

I de senere år er det blandt 

yngre mennesker blevet populært 

at gæste Østre Søbad om 

aftenen og natten. Men de 

spor de efterlader sig er meget 

lidt populære hos andre brugere 

af området og det personale 

som skal rydde op efter 

udskejelserne. 

Flemming Kjeldstrup og 

hans kollega Paul Griffin, gartnere 

hos Silkeborg Kommune, 

ligner de fleste andre mennesker. 

De holder af varme sommerdage. 

Men når en varm og 

smuk sommeraften begunstiger 

Danmark, ligger der alligevel 

en mørk sky i tidshorisonten 

hos Flemming og Paul. De 

ved at risikoen for hærværk 

og et forfærdeligt svineri er ligefrem 

proportionalt med 

høje temperaturer. 

Grønt Miljø lavede en aftale 

med Flemming om at han 

skulle ringe når det så skidt ud 

på søbadet. Opkaldet kom to 

morgener efter: „Hvis du skal 

have fotos, så er det en god 

dag. Alle skraldespande har 

58 

fået indholdet hældt ud og 

brændt af.“ 

Hver anden morgen 

Kønt ser det vitterligt ikke ud 

denne morgen hvor elever fra 

Virklund Skole ellers er på besøg 

for at bade og hygge sig. 

Hele det i forvejen meget 

slidte og punktvis afbrændte 

græstæppe er oversået med 

affald i alle afskygninger, især 

øldåser, flasker, chipsposer og 

brugte engangsgrill. 

Midt på pladsen er der for 

nogle år siden blevet anlagt et 

bålsted i det forgæves håb at 

gæsterne ville begrænse ildløsen 

til dette sted. Her er indholdet 

fra samtlige skraldespande 

- som vel at mærke 

kun bruges af de ‘normale’ badegæster 

- hældt ud og antændt. 

„Det er ikke fordi det 

ser ret meget værre ud end 

andre morgener hvor det er 

slemt,“ oplyser Flemming 

Kjeldstrup. „Efter gode sommeraftener 

er der begået hærværk 

og svinet i cirka halvdelen 

af tilfældene.“ 

Tidligere var plænearealet 

udstyret med skraldespande af 

den model som er pakket ind i 

træ. „Men der blev i snit 

brændt én af hver aften når 

der var godt vejr,“ beretter 

Flemming Kjeldstrup. „Og rekorden 

indtraf i uge 26 sidste 

år hvor 18 skraldespande blev 

brændt af. De koster cirka 

1.700 kroner stykket.“ 

Efter en varm sommeraften 

kan duoen næste morgen 

hente en snes fyldte skraldesække 

(hvis de ikke er brændt 

af), og så kan de derudover 

samle affald op nok til at fylde 

yderligere ti sække. 

„Det er normalt at finde cirka 

100 dåser og fem eller ti 

tomme flasker stærk spiritus. I 

I et forsøg på at få gæsterne til at smide affald i skraldespandene lavede 

Flemming Kjeldstrup disse skilte om rottefare. De blev hurtigt brændt af. 


år har vi fundet to poser med 

rester af kokain. Det er dog 

ikke sket tidligere.“ 

På gode sommerdage kan 

der være over 1.000 badegæster 

i dagtimerne. Det er Flemming 

og Pauls ansvar at de 

kan gå i vandet med nogenlunde 

sikkerhed for ikke at 

blive skadet på vej ud. 

„Vi oplever at der sommetider 

bliver knust flasker nede 

ved selve stranden. Det kan 

kun lade sig gøre med en ekstra 

målrettet indsats, og må 

være gjort med vilje. Det tager 

os lang tid at finkæmme sandet 

for at forsøge at finde alle 

skår,“ siger Flemming Kjeldstrup 

som er grundigt træt af 

sit arbejde på lige netop dette 

punkt. 

„Al den tid vi bruger her, 

går fra vores normale gartnerarbejde. 

Men derudover er det 

ikke særligt sjovt at rydde op 

efter intensivt svineri af andre 

mennesker. Silkeborg Kommune 

vandt licitationen til arbejdet 

herude for tre år siden, og 

blot i den korte periode er det 

blevet værre og værre,“ understreger 

Kjeldstrup. 

Politiets rolle 

Silkeborg Kommune har bedt 

Midt- og Vestjyllands Politi om 

at køre forbi søbadet engang 

imellem, og det sker også. 

Men efter politireformen kan 

man ikke som før regne med 

at politifolkene er knyttet til 

lokalområdet. Før kunne politifolk 

uden for tjeneste som 

var på besøg på søbadet iagttage 

hvis der var en uheldig 

adfærd hos nogle unge mennesker. 

Når de senere på aftenen 

mødte på tjeneste, var det 

derfor nærliggende for dem at 

lægge vejen forbi stedet. 

Flemming Kjeldstrup og Paul 

Griffin har talt meget om hvad 

man kunne gøre. „Måske man 

i al fald kunne låse af på toiletterne 

efter et givent tidspunkt, 

måske efter kl. 22. Så 

undgår vi i al fald hærværket 

dér som kan koste mange 

penge. Det koster i forvejen 

12.000-15.000 med rengøring 

og udbedring herude om 

ugen i sommersæsonen, men 

det kan koste op imod 20.000 

kroner når det er værst.“ 

De besøgende om aftenen 

kommer næppe for at bade, 

men kun for at drikke og hænge 

ud, antager duoen. Kun i 

meget få tilfælde, om overhovedet, 

bekymrer de sig om at 

bruge skraldespandene til deres 

formål. „Vi tror de blot kaster 

deres affald hvor de står 

eller går.“ 

I det lønlige håb at ændre 

den adfærd fik Flemming 

Kjeldstrup sat nogle laminerede 

sedler op ved skraldespandene. 

Herpå blev gæsterne 

advaret om rottefare. 

En reel risiko, for der var vitterligt 

kommet rotter til på 

grund af affaldet. Gæsterne 

kunne være med til at minimere 

risikoen ved at anvende 

skraldespandene. Disse advarsler 

blev hurtigt brændt af … 

Skolefri er svinetid 

Hos ledelsen i kommunen er 

man naturligvis opmærksom 

på problemerne, fortæller Bir- 

Hver morgen kan Flemming 

Kjeldstrup og Paul Griffin bruge 

to-tre timer på at rydde op efter 

aftenens og nattens udskejelser 

ved det smukke Østre Søbad. Der 

er efterladt noget brænde, men 

kun fordi stykkerne er så lange at 

de ikke kan brændes af på én 

gang. 

git Bieling, sektionsleder i Kultur- 

og Fritidsafdelingen. 

„Det var omkring årtusindeskiftet 

at udviklingen for alvor 

bliver uheldig. Der er helt klart 

tale om fortrinsvis unge mennesker, 

ofte skoleelever. Der er 

en tydelig sammenhæng imellem 

skolefri og voldsomt svineri 

og somme tider hærværk på 

både Østre Søbad, men også 

andre steder.“ 

„Det starter i juni eller tidligere 

hvis der bliver godt vejr. I 

år skete det i påsken,“ oplyser 

gartner Torben Nielsen som 

står for tilsynet. „Det er ungdomskulturen 

i det hele taget. 

Den udvikler sig ofte i en uheldig 

retning. Et eller andet sted 

skal de unge være, og det er 

naturligvis ok, men det er svineriet 

og hærværket ikke. 

Knust glas i sandet ved en badestrand 

er groft hærværk og 

dybt uforsvarligt.“ 

Tidligere kunne man nøjes 

med ét dagligt tilsyn ved søbadene, 

men siden 2009 er det 

fordoblet ved Østre Søbad, så 

man kommer både morgen og 

aften. 

„Kommunen har også søbade 

ved Bryrup, Hinge og Thorsø. 

Her er det ikke nær så 

slemt selv om der også kan ske 

svineri og hærværk. Mindst 

sker der ved Thorsø. Det er 

med stor sandsynlighed fordi 

der ligger huse ganske tæt på 

til begge sider, og fordi de lokale 

selv bruger det meget. 

Det skaber en øget fokus på 

hvad der foregår.“ 

Østre Søbad ligger meget 

smukt, omkranset af bøgeskov, 

uden huse i nærheden. 

Men stedet er meget brugt af 

morgenbadere, og de er også 

meget kede af udviklingen, 

fortæller Flemming Kjeldstrup: 

„De så gerne at der sker et 


eller andet. De har foreslået at 

sætte hegn op hele vejen omkring 

eller at lade et vagtfirma 

kommer forbi hver aften. 

Hvad der skal ske, ved jeg ikke, 

men sådan som det udvikler 

sig i øjeblikket, bliver det kun 

værre og værre.“ 

To-tre timer tager det at 

rydde op efter en god sommeraften 

og sommernat. 

Gratis brænde 

Staten ejer arealet og kommunen 

lejer sig ind. Så skal der 

ske noget mere drastisk med 

adgangsmulighederne, skal 

Naturstyrelsen, Søhøjlandet, 

involveres. Dem samarbejder 

kommunen i forvejen med, 

bl.a. om levering af brænde. 

„Vi vil gerne komme folk 

lidt i møde ved at stille træ til 

rådighed. Derfor leverer styrelsen 

træ i tremeter stykker som 

vi så saver op,“ fortæller Torben 

Nielsen. 

Ja, det gør man så ikke alligevel, 

afslører Flemming 

Kjeldstrup: „For hvis vi gør det, 

så sker det som oftest det at så 

bliver hele bunken brændt af 

på én nat. Hvis vi lader træet 

ligge i tre meters længde - eller 

i al fald ikke saver brændet 

i normale, korte stykker - kan 

gæsterne kun brænde stykkerne 

af fra den ene ende af.“ 

Der står kun én af de spande 

tilbage som er pakket ind i 

træ. Den lever nok på lånt tid. 

Resten er stålspande som ofte 

sparkes eller trampes skæve. 

Torben Nielsen: „Vi overvejer 

et nyt system med store, nedgravede 

anlæg med plads til 

500 liter. Men de koster 

15.000-18.000 kr. stykket, og 

Ølstafet den 19. maj rundt om Almindsø, 4 km, 3 mand og en kasse 

med 30 øl som skal være drukket når man kommer i mål. De rutinerede 

ørler systematisk øllet op. Gengivet fra http://www.youtube.com/ 

watch?v=MDRVe9fxn28. „Niceness haha.. FÅÅK det var sjovt mand. Kanon 

event...“ lyder en af kommentarerne på youtube.com. 

60 

Er dette syn en umulighed om få år? Ja, ifølge gartner Paul Griffin som kommer fra England, vil Danmark nok 

om få år ligne hans hjemland. I England bliver alle bygninger uden opsyn - som disse omklædnings- og toiletlokaler 

ved Østre Søbad - brændt af. 

det har kommunen ikke råd til 

i øjeblikket. Men overvejelserne 

er ikke slut. Vi skal have 

gjort det umuligt at brække 

spandene i stykker eller løfte 

noget op for at smadre det. Vi 

vil meget hellere bruge vores 

penge på at sætte en ny gynge 

op på en kommunal legeplads 

i stedet for igen at reparere 

noget på Østre Søbad. 

Ølstafet & sidste skoledag 

De sidste fem år i maj er der 

holdt en helt særegen begivenhed 

ved Østre Søbad: ølstafet. 

Reglerne er enkle: Der skal 

være tre fyre eller fire m/k på 

hvert hold. Hvert hold skal løbe 

de fire km omkring Almindsø 

på tid, medbringende en 

kasse med 30 øl. De skal være 

drukket inden man er kommet 

rundt og i mål. 

De hurtigste drenge i 2011 

gjorde det på under en halv 

time. Altså: på under 30 minutter 

løb de unge mennesker 

fire km og drak hver ti øl. Selv 

for en hærdet ung anno 2011 

er det meget alkohol at indtage 

på så kort tid. Derfor genlød 

den smukke bøgeskov da 

også hele tiden af den umiskendelige 

lyd af mennesker 

som brækkede sig. Det skete 

naturligvis også ved Østre Søbad 

som var start og målområde. 

Unge mennesker rodede 

rundt, og kastede deres maveindhold 

op på badestranden, 

mens deres kammerater skreg 

af grin. 

For en skribent med 100357 

som de første cifre i personnummeret 

kan det virke som 

en grotesk sammenblanding 

af hyggelig skovtur og ekstremt 

drukgilde. Men de unge 

elsker ideen: Der var cirka 200 

hold og cirka 600 deltagere i 

‘Ølstafet Silkeborg 2011’. Tre 

gange så mange som sidste år. 

Det vælter kort sagt ind 

med deltagere, og også unge 

fra andre dele af Jylland er nu 

begyndt at møde op efter at 

fænomenet er blevet kendt. 

„Ja, vi læste om det i avisen 

op til at det skulle finde sted, 

og en af mine kollegaer var 

ude at kigge på selve dagen,“ 

beretter Torben Nielsen. „Ingen 

af de unge havde tænkt 

på at et arrangement af den 

karakter skal anmeldes til os. 

Og man kan diskutere hvor 

fornuftig en adfærd der bliver 

udvist, og hvad det egentlig 

betyder for de unges forhold 

til alkohol.“ 

Sidste skoledag har tidligere 

sat sit uheldige præg på Silkeborg 

midtby, især omkring 

Lunden hvor det blev afviklet. 

Siden 2007 er det imidlertid 

foregået på et totalt indhegnet 

område ved Indelukket 

ved Gudenåen. „Her kan vi 

styre det,“ som Torben Nielsen 

udtrykker det. „I år var der 

cirka 1.200 elever, og selv om 

der blev drukket en del alkohol, 

så havde vi kontrol over 

det, for det var under hegn og 

med vagter på.“ 

Sidste skoledag er for længst 

fortid for Flemming Kjeldstrup 

og Paul Griffin. De to gartnere 

bestræber sig på at færdiggøre 

deres job med at rydde op 

efter svineri og hærværk på 

Østre Søbad så hurtigt som 

muligt, og komme videre til 

mere meningsfulde opgaver. 

Paul Griffin stammer fra 

England. Som en ringe trøst 

fortæller han at det er meget 

værre i England. „Sådan nogle 

bygninger til omklædning og 

toiletter som er her på søbadet, 

er for længst blevet umulige 

at sikre i England. Alt bliver 

brændt af. Derfor er der 

ikke længere sådanne bygninger 

uden personale nogen steder 

i England. Jeg er desværre 

bange for at det er en udvikling 

som også vil ramme Danmark 

før eller siden …“ ❏ 

SKRIBENT 

Max Steinar er journalist med speciale 

i jagt, natur, skov og landskab. 


Find risikotræerne og pas på de bevaringsværdige træer 

Ny håndbog om de faktorer der gør træer ustabile og farlige, især svampeangreb. 

Få et godt grundlag for at vurdere træer i praksis. 

Masser af billedeksempler med forklarende tekst. 

Målrettet fagfolk i den grønne sektor. 

Iben M. Thomsen & Simon Skov: Risikotræer 

285 sider A5. Pris: 350 kr eksklusiv moms. Bestilles på www.dag.dk > Butik eller pvbogsalg@dag.dk 


gmPUBLIKATIONER 

Arbejdsmiljø i dansk byggeri. 

Dansk Byggeri 2011. 210 

kr. www.danskbyggeri.dk. 

Opslagsbog om arbejdsmiljø 

i bygge- og anlægsbrancen, 

herunder arbejdsmiljø, byggepladsplanlægning,samarbejde, 

videndeling, sikkert arbeje, 

trivsel, arbejdsulykker og nedslidning. 

Målgruppen er bygherrer, 

projekterende, rådgivere, 

byggeledere, koordinatorer, 

entreprenører, arbejdsmiljørepræsentanter 

mv. Elektronisk 

udgave ventes i efteråret 

2011. 

Græsser på danske beskyttede 

naturtyper. Af Marianne 

Hald. mha@nts-centeret.dk. 

Oversigt over de 36 almindeligste 

græsarter på beskyttede 

naturtyper, herunder artsbestemmelse 

og beskrivelse af 

kendetegn, voksesteder og 

driftshistorie. Beregnet som 

værktøj til sagsbehandlere inden 

for naturbeskyttelse og 

naturforvaltning i kommunerne 

f.eks. i forbindelse med 

vurdering af arealer til støtteordninger, 

vurdering af naturværdier 

i landskabet og rådgivning 

af landmænd. 

Bonderoser og pæoner. Af 

Claus Dalby. Forlaget Klematis. 

160 s. 270 kr. klematis.dk. 

Det romantiske og nostalgiske 

udseende, duften og den 

flygtige, ugelange blomstring. 

Det er årsagen til bonderosers 

og pæoners popularitet, skriver 

Dalby der med mange billeder 

og lyriske tekster beskriver 

pæonslægten, ikke bare 

bonderoser og pæoner, men 

også silkepæoner, træpæoner 

mv. Det er kraftige stauder 

med store blomster, langsomme 

startere, men robuste og 

stabile når de har fundet fodfæste 

i haven. 

62 

Gedigen tysk håndbog om belægninger 

Mader og 

Zimmermanns 

‘Bodenbeläge im 

Freiraum’ er stærk i 

både tekst og billeder 

Af Ole Fournais 

I 

en tid hvor både danske og 

udenlandske forlag udgiver 

den ene havebog efter den 

anden - og ofte i særdeles skiftende 

kvaliteter - er det befriende 

med en gedigen bog om 

belægninger. Günter Mader 

og Elke Zimmermann ‘Bodenbeläge 

im Freiraum’ opfylder - 

godt nok på tysk - enhver anlægsgartners 

drøm om en gennemført 

fagbog om belægninger 

af enhver art. Allerede i 

forordet antyder forfatterne 

hensigten: „at øge bevidstheden 

om det formmæssige potentiale 

i belægninger i haveog 

landskabsarkitekturen …“ 

Derfor domineres bogen 

først af en grundig indføring i 

grundreglerne for opbygning, 

fuger, afvanding m.m. Dernæst 

beskrives i hver sit kapitel 

en række materialer: natursten, 

beton, grus, asfalt, træ, 

metal, glas. Hvert afsnit illustreres 

på glimrende vis med 

flotte og velvalgte billeder, 

både fra kendte steder som 

Sissinghurst Castle og Hestercombe 

i England til langt mere 

ukendte og ydmyge anlæg. 

Bogen kommer vidt omkring 

fra store arealer med 

enkle mønstre over mindre belægninger 

med klassiske buer 

til sindrige konstruktioner med 

sofistikerede mønstre. Således 

bringes et rigtig godt billede 

med natursten fra Lissabon og 

et andet med usædvanlige betonfliser 

på den såkaldte Marco 

Polo-terrasse i det fascinerende 

Hafen-City i Hamburg 

som måske er disse års største 

anlægstekniske projekt i Nordeuropa. 

Der er også natursten 

i spændende mønstre fra Opera-pladsen 

i Göteborg og det 

nye regeringskvarter i Berlin. 

For den læser der vil lære 

mere om belægninger generelt 

og om natursten specielt, 

er der særdeles meget at hente. 

Den meget erfarne fagmand 

vil genkende mange 

materialer og udfordrende løsninger, 

men alle kan få inspiration 

til talrige nye projekter. 

For den mere uerfarne byder 

bogen på et væld af ideer, 

både om materialer, løsninger 

og vanskeligheder med at 

skabe harmoniske og holdbare 

løsninger. Ikke mindst giver 

bogen mange gode og brugbare 

ideer til både store og 

små projekter. 

De korte, velformulerede tyske 

tekster er letlæselige - og 

bliver endnu lettere at forstå 

med de store flotte billeder. 

Man mærker tydeligt at forfatterparret 

har en stor og 

bred viden om belægninger at 

trække på. Især Günter Mader 

har udgivet en stribe flotte og 

velskrevne fagbøger om anlægstekniske 

spørgsmål. De 

har alle fået fornemme omtaler 

i den europæiske fagpresse 

og enkelte bruges endda på 

uddannelsesinstitutioner. 

Som dansk fagmand sidder 

man med en forstemmende 

fornemmelse: Hvad har vi på 

dansk om dette yderst relevante 

emne? Ja, vi har den aldeles 

glimrende fagbog af 

Holgersen og Dam: ‘Befæstelser’. 

Men hvad ellers? Kun 

nogle meget korte afsnit i almindelige 

havebøger hvor læseren 

hurtigt mærker forfatterens 

forståelige, men snævre 

interesse for planter. 

Hvor finder man en dansk 

bog om belægninger i samme 

standard som de mange ‘teatable-books’, 

bøger med 

smagfulde billeder, stemning 

og atmosfære? Nej, vel. Forklaringen 

er absolut ikke dårlige 

anlægsgartnere eller mangel 

på materialer, men nok at 

belægninger ikke har den brede 

appel som smukke og harmoniske 

plantebede. Men det 

burde ikke forhindre at forlag 

og fagfolk også tænkte i flotte 

fagbøger om belægninger. 

Danske anlægsgartnere 

burde ikke nøjes med udenlandske 

bøger som denne, 

men i mangel af bedre anbefales 

Maders og Zimmermanns 

bog på det varmeste til anlægsgartnere, 

havearkitekter 

og landskabsarkitekter. Til inspiration 

og til fornyelse. ❏ 

Günter Mader, Elke Zimmermann: Bodenbeläge 

im Freiraum. DVA Verlag. 

143 s. 70 euro. www.randomhouse.de. 

ANMELDER. Ole Fournais er cand. 

mag. og faglærer ved Jordbrugets 

Uddannelsescenter Aarhus. 


Branchevejledning om arbejde 

med forurenet jord. 

Branchemiljørådet for Bygge 

og Anlæg 2011. 36 s. 

bar-ba.dk. 

Redegør om de overvejelser 

og foranstaltninger der er 

nødvendige for at arbejde 

med forurenet jord, kan foregå 

sikkerheds- og sundhedsmæssigt 

forsvarligt. Intro til de 

vigtigste jordkemiske begreber 

og lovkravene indenfor 

miljø-, affalds- og arbejdsmiljø. 

Desuden gennemgås forskellige 

typer af foranstaltninger. 

Gertrude Jekyll and the 

Country House Garden. Af 

Judith B. Tankard. Aurum Press 

2011. 208 s. aurumpress.co.uk. 

plantarum.dk. 

Gertrude Jekyll (1843-1932) 

var en betydningsfuld engelsk 

havearkitekt og -skribent og 

især kendt for sin brug af vilde 

frodige stauder, ofte kombineret 

med en stram arkitektur i 

samarbejde med arkitekten 

Lutyens. Bogen fortæller om 

farver, beplantning og design 

som man kan opleve det i en 

række bevarede haver, bl.a. 

Munstead Wood og Hestercombe 

Gardens. Plantegninger 

af haverne er også med. 

Naturkvalitetsanalyser i 

bynaturen. Af Anna Bodil 

Hald. Faglig rapport fra DMU 

nr. 829. Danmarks Miljøundersøgelser, 

Aarhus Universitet 

2011. www.dmu.au.dk. 

Om biologien i byens grønne 

områder der kan huse et stort 

antal arter, men ikke alle arter 

bidrager lige meget til naturkvaliteten. 

Rapporten beskriver 

en metode til at beregne 

naturkvalitet for bynatur og 

fremlægger beregnet naturkvalitet 

for konkrete udvalgte 

grønne områder. Rapporten er 

en del af et større tværfagligt 

projekt om Livsstil og Naturkvalitet 

i byrummet. Studiet er 

baseret på kvantitative analyser 

af floraen i to til tre lokaliteter 

i København. 

Fremstidens skov - anbefalinger 

fra Skovpolitisk Udvalg 

2011. Skovpolitisk udvalg, 

Naturstyrelsen 2011. 56 s. 

www.naturstyrelsen.dk. 

Skovpolitisk Udvalg blev 

nedsat af miljøministeren i 

2010 for at komme med anbefalinger 

til hvordan samfundets 

interesser i private og offentlige 

skove kan imødekommes. 

Ud fra en status i de danske 

skove præsenteres anbefalinger 

til at styrke skovenes og 

skovbrugserhvervets muligheder 

for at imødekomme samfundets 

flersidige ønsker. 

ENEMARK 

GRUPPEN 

H.G. ENEMARK A/S 

Baldersbæksvej 40, 2635 Ishøj 

www.hg-enemark.dk 

e-mail: hge-enemark.dk 

■ Vi lagerfører et meget bredt udvalg inden 

for snerydningsmateriel. 

■ 2- og 4-hjulede traktorer leveres i flere 

forskellige modeller med både diesel- og 

benzinmotorer og tilhørende fejemaskiner 

■ Ring for oplysning om nærmeste 

forhandler. 


BRANCHE 

64 

Hr. og Fru 

Danmark vil 

have det sort 

I knap 70% af tilfældene 

er det de private kunder 

der foreslår at arbejdet bliver 

lavet sort, viser en ny 

undersøgelse fra Dansk 

Byggeri. „Det er tankevækkende 

at det i høj 

grad er hr. og fru Danmark 

som beder om at få 

arbejdet udført sort. En aftale 

om sort arbejde kræver 

naturligvis at virksomheden 

siger ja til forslaget, 

men der er virksomheder 

som føler sig presset til at 

lave en sort aftale hvis de 

er bange for ellers at miste 

ordren,“ siger Henrik 

Keinicke, erhvervspolitisk 

konsulent i Dansk Byggeri. 

Bygge og anlæg i 

usikker fremgang 

Danmarks Statistik kunne i juli 

fortælle om fortsat fremgang 

for beskæftigelsen i bygge- og 

anlægsbranchen. Og i august 

lød det at bygge- og anlægsvirksomhedernes 

indenlandske 

salg steg med 3,2% fra 1. til 2. 

kvartal i år når der korrigeres 

for sæsonudsving. Statistikken 

melder endvidere om færre 

konkurser i 2011 end i 2010. 

Dansk Byggeri kan samtidig 

melde om ‘moderat fremgang’ 

i bygge- og anlægsbranchen. 

„Det er især inden for nybyggeriet 

at fremgangen sker, 

og her er forklaringen nok til 

dels at en del nybyggeri er blevet 

fremrykket på grund af de 

nye momsregler, og at kommunerne 

bygger flere almene 

boliger,“ kommenterede chefkonsulent 

Andreas Fernstrøm, 

Dansk Byggeri. Beskæftigelsen 

er dog stadig lavere end i 2004 

før byggeboomet, og ifølge 

organisationen er firmaernes 

ordrebeholdning tilmed på 

svagt tilbagetog. „Der er således 

stadig et pænt stykke vej 

før bygge- og anlægsbranchen 

er oppe på samme niveau, 

som inden opsvinget 

startede,“ siger Fernstrøm. 

Erhvervsakademi Sjælland præsenterede den nye professionsbachelor på Have & Landskab. Der var i år ikke 

nok til at starte et hold i år. Men næste år skal det lykkes, og der var i hvert fald vind i sejlene på udstillingen. 

Omdøbte jordbrugsingeniører er i gang 

Den ny uddannelse har i første omgang ikke hittet i anlægsområdet 

Uddannelsen til jordbrugsingeniør 

blev lanceret i 

foråret, og de første studerende 

er begyndt 1. september. 

Men kun på to skoler. Og de 

må alligevel ikke kalde sig 

jordbrugsingeniører, men må 

nøjes med den lange og knap 

så fine titel ‘professionsbachelor 

i jordbrugsvirksomhed’. 

Erhvervsakademi Aarhus er 

startet med omkring 35 studerende, 

lidt under det forventede. 

Erhvervsakademi Sjælland 

fik derimod 8 ansøgere og har 

ikke oprettet hold. Erhvervsakademiet 

Lillebælt på Fyn har 

fået lige så få ansøgere, men 

er alligevel gået i gang med 10 

studerende inklusiv 3 der ellers 

havde søgt Erhvervsakademi 

Sjælland. 

Studieleder Thorleif Madsen, 

Erhvervsakademi Sjælland, 

forklarer den lave søgning 

med at man først kunne 

markedsføre den ny uddannelse 

meget sent, og at der 

kun er få ledige jordbrugsteknologer. 

Man venter dog at 

starte et hold næste år. Den 

1½ år lange uddannelse til 

jordbrugsingeniør henvender 

sig netop primært til elever på 

den toårige uddannelse til 

jordbrugsteknolog. 

Bedre stillet er Erhvervsakademi 

Aarhus der uddanner 

omkring 2/3 af alle jordbrugsteknologer. 

„Så vi har altså et 

meget bedre rekrutteringsgrundlag,“ 

fortæller afdelingsforstander 

Thomas Bendt 

Andersen. Man har dog kun 

IDA: Ingeniør-titlen skal ikke udvandes 

I 1996 opstod titlen skov- og landskabsingeniør. Sidste år 

dukkede haveog parkingeniøren op. Og i år var det tanken 

at jordbrugsingeniøren skulle komme til. Sådan gik det bare 

ikke selv om alle tre uddannelser er professionsbachelorer. 

Er man ingeniør når man tager en sådan mellemlang videregående 

uddannelse inden for jordbruget? Nej, mener man 

i ingeniørforeningen IDA. Det ‘tenderer falsk markedsføring’ 

når Undervisningsministeriet tillader en ny uddannelse som 

jordbrugsingeniør der ikke har noget med ingeniører at 

gøre, lød foreningens kritik. „Den nye titel er med til at udvande 

vores faglige identitet. Det drejer sig vores profil i 

samfundet generelt der bliver mere uklar,“ siger formanden 

for IDA’s uddannelsesudvalg, Flemming Krogh til Ingeniøren.og 

diplomingeniør, argumenterer ingeniørforeningen 

der denne gang fik medhold hos undervisningsministeren. 

oprettet én linje, nemlig den 

biologiske som senere spalter 

sig ud i retninger mod miljø 

og husdyr. På grund den af 

lille søgning har man ikke oprettet 

et hold på den anden 

linje, den virksomhedsøkonomiske 

der bl.a. var tiltænkt de 

anlægsorienterede teknologer 

fra landskabs- og anlægslinjen. 

På Erhvervsakademi Lillebælt 

tager man frisk fat på 

begge linjer, forklarer uddannelsesleder 

Fritz Hansen, men 

det lader sig kun gøre fordi de 

to linjer til start deler mange 

obligatoriske fag. Folk fra anlægsområdet 

har man dog ikke 

på det fynske akademi der 

heller ikke uddanner teknologer 

fra landskabs- og anlægslinjen. 

Alt i alt har den nye uddannelsesmulighed 

derfor ikke 

i første omgang hittet inden 

for anlægsgartnerområdet. 

I alle tilfælde er uddannelsens 

navn ikke som ønsket blevet 

jordbrugsingeniør ligesom 

de parallelle skov- og landskabsingeniør 

samt haveog 

parkingeniør. Ingeniørforeningen 

IDA og ingeniørskolerne 

var imod og fik undervisningsministeren 

med. På 

grund af valget mangler den 

sidste underskrift, men erhvervsakademierne 

har taget 

konsekvensen: Titlen er nu 

‘professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed’ 

som det også 

oprindeligt var planen. sh 


Anlægsgartnere skar ned 

og tjente mere i 2010 

De 40 største virksomheder er analyseret 

MINIREGNSKABSLÆRE 

Omsætning minus variable omkostninger = dækningsbidrag 

Dækningsbidrag minus andre eksterne omkostninger 

(husleje, administration mv.) = bruttofortjeneste 

Bruttofortjeneste minus personaleomkostninger og 

eventuelle afskrivninger = driftsresultat 

De store private anlægsgartnervirksomheder 

har 

skåret i deres udgifter, især til 

løn, og er dermed blevet bedre 

til at tjene penge. Det viser 

en analyse som ErhvervsBladet 

og Berlingske Research har 

foretaget af de seneste tre årsregnskaber 

fra de 40 største 

anlægsvirksomheder. De har 

oplevet en stigning i driftsresultatet 

på 42,2% fra regnskabsåret 

2009 til 2010 selv om 

stigningen i bruttofortjenesten 

kun er på 2,7%. 

Da krisen ramte i 2008 gik 

det hårdt ud over de anlægsgartnere 

der lå i privatmarkedet 

og desom udførte underentrepriser 

til nygbyggeriet, 

fortæller Stephan Falsner, direktør 

for Danske Anlægsgartnere, 

til Licitationen. „Men i 

løbet af 2009 formåede de fleste 

at tilpasse sif den nye situation. 

Både omsætning og lønsum 

er faldet hos Danske Anlægsgartnerss 

medlemmer, 

men i løbet af 2010 er billedet 

tildels vendt.“ 

Årsagen er både flere udbud 

af grønne driftopgaver i stat 

og kommuner og at klimaet - 

og klimaindsatsen kaster mere 

arbejde af sig. „Specielt den 

megen nedbør i denne sommer 

har skabt stor efterspørgsel 

på løsninger som har at 

gøre med at bekæmpe følgerne 

af nedbør. Det omhandler 

f.eks. omlægning af terrasser, 

anlæg af dræn og nedsivningsnlæg, 

etablering af højvandslukke 

og grønne tage,“ 

siger Falsner. „Der er derimod 

fortsat lidt stille med entrepriserne 

i nybyggeriet, og privathavemarkedet 

præges af at 

omkonverteringer af lån er 

stoppet. Det er kun dem med 

penge på kontoen som køber 

en ny have,“ siger Falsner. 

ErhvervsBladet og Berlingske 

Researchs analyse giver et 

overblik over branchens økonomiske 

tilstand, og man kan 

se de enkelte virksomheder og 

sammenligne dem. Analysen 

er lavet i august 2011 og bestilles 

på www.b.dk/infoshop. 

Anlægsgartner i gang i en privat have. Her kan vedligeholdelsen måske 

få et skud som led i den BoligJobplan der også giver tilskud til havepleje. 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


Flere får problemer 

med vibrationer 

Flere og flere udsættes for såkaldte 

helkropsvibrationer i 

mindst en fjerdedel af arbejdstiden. 

Det sker nu for 8,9% af 

hele arbejdsstyrken, 77% mere 

end i 2005. Det viser en undersøgelse 

fra Det Nationale 

Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 

Helkropsvibrationer er 

de rystelser der f.eks. opstår 

ved kørsel med entreprenørmaskiner 

og traktorer, og som 

kan give ryg- og lændesmerter. 

Ifølge undersøgelsen er 

landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere 

samt bygningsarbejdere 

da også blandt dem 

som oftest oplever at blive udsat 

for vibrationerne. 

„Det kan være rigtig svært 

for både ansatte og arbejdsgivere 

selv at vurdere hvor meget 

der er for meget, når det 

gælder vibrationerne. Der er 

behov for information, og derfor 

har vi bl.a. lavet både en 

vejledning, en rapport og en 

hjemmeside som fokuserer på 

helkropsvibrationerne. F.eks. 

har det stor betydning hvor 

stor hastighed maskinerne kører 

med,“ siger Anne Marie 

Hagelskjær, afdelingschef i 

Gartneri-, Land- og Skovbrugets 

Arbejdsgivere. 

Plantedirektoratet 

indgår i ny styrelse 

Fra den 1. oktober er det slut 

med det gamle navn Plantedirektoratet. 

Da indgår direktoratet 

i den ny NaturErhvervstyrelsen 

sammen med Fiskeridirektoratet 

og FødevareErhverv. 

Med fusionen vil Fødevareministeriet 

understrege at 

ministeriets arbejdsområder er 

erhverv der arbejder i og med 

naturen, og at præmissen er 

samspil og balance mellem natur 

og erhverv. 

„NaturErhvervstyrelsen giver 

en ny retning for vores arbejdsområder 

inden for fødevareerhvervet, 

planterne, 

landbruget og fiskeriet hvor 

opgaven netop handler om at 

balancere faglige hensyn og 

samfundets interesser så resultaterne 

både giver vækst og 

bæredygtig udvikling,“ siger 

fødevareminister Henrik 

Høegh. Den nye styrelse er en 

del af en større organisationsændring 

i ministeriet. 

66 

Fra venstre: Thomas Olesen, Per Malmos, Jakob Kristensen og Søren Hansen. 

Det gælder om at brænde for arbejdet 

Grøn Vækst A/S satser på pleje i samarbejde med P. Malmos A/S 

Grøn Vækst A/S er en ung 

anlægsgartnervirksomhed 

med ambitioner om at løfte 

store plejeopgaver med både 

faglig dygtighed og konkurrenceevne. 

Et langt skridt på 

vejen er taget med et strategisk 

samarbejde med det vestsjællandskeanlægsgartnerfirma 

P. Malmos A/S der 1. oktober 

overdrager hele sin plejeafdeling 

på 25 mand til Grøn 

Vækst. Medarbejderne fik det 

at vide 23. august, og dagen 

efter kunne man fortælle nyheden 

på Malmos’ stand på 

Have & Landskab. 

Grøn Vækst er oprettet af 

Jakob Kristensen og Thomas, 

begge skov- og landskabsingeniører 

med en fortid i Skælskør 

Anlægsgartnere hvor Jakob 

Kristensen var administrerende 

direktør og Thomas Olesen 

ledede Fyns-afdelingen. 

De startede 1. april eget firma 

og har siden udført mindre 

plejeopgaver, også med Jakob 

og Thomas i marken. „Det er 

vi ikke for fine til. Det har faktisk 

været rart at arbejde ude i 

det grønne igen efter 15 år på 

kontoret,“ siger Jakob Kristensen 

der p.t. har en halv snes 

medarbejdere. Og nu skal de 

små opgaver blive store. Målet 

er at være stor nok til at byde 

på de store offentlige driftudbud 

fra f.eks. kommuner og 

Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

Idéen med den nye fusion er 

at anlæg og pleje ligger i hvert 

sit firma hvor man specaliserer 

sig. „Og jeg vil arbejde med 

nyanlæg. Det er det jeg brænder 

mest for. Og man skal 

brænde for det for at udvikle 

sig og levere et godt stykke arbejde,“ 

understreger Per Malmos, 

administerende direktør i 

P. Malmos A/S som han også 

ejer sammen med sin meddirektør 

Søren Hansen. 

Thomas Olesen og Jakob 

Kristensen brænder derimod 

for driften. “I visionen for 

Grøn Vækst har vi som målsætning 

at vi vil opbygge og 

fastholde virksomheden som 

Danmarks førende anlægsgartnervirksomhed 

inden for 

grøn pleje. Og vi fokuserer på 

drift og vedligeholdelse. Vi vil 

gøre det vi er allerbedst til,“ 

siger Jakob Kristensen. 

Skelne 100% mellem anlæg 

og drift vil man dog ikke. „Vi 

vil begge sælge både anlægsog 

driftopgaver, men der er 

store fordele i at kunne lægge 

opgaverne derhen hvor de kan 

udføres bedst og billigst,“ forklarer 

Kristensen og Malmos. 

Til driftopgaverne hører også 

vintertjenesten. Den passer 

bedre sammen med den grønne 

drift end den passer sammen 

med anlægsopgaverne. 

„Det er i forvejen sådan at det 

er driftsfolk der tager sig af 

snerydningen. Deres fleksibilitet 

er størst. I mellemsæsonen 

arbejder vi stadig med anlægsopgaver 

når den første frost 

kommer,“ forklarer Malmos. 

Det er ikke tilfældigt at det 

er P. Malmos og Grøn Vækst 

der er gået i samarbejde. “Vores 

medarbejderes trivsel betyder 

meget for os, og det har 

derfor været os magtpåliggende 

at finde et firma der har de 

samme værdier og den samme 

indstilling til velvære og trivsel 

på arbejdspladsen, og Grøn 

Vækst er præcis sådan et firma“, 

siger Per Malmos. 

Hertil kommer at de to virksomheder 

er bundet sammen 

af et fælles værdisæt om miljøet. 

P. Malmos er det eneste 

danske anlægsgartnerfirma 

der er miljøcertificeret, og det 

vil Grøn Vækst også være: 

“Grøn Vækst vil i fremtiden 

også arbejde inden for rammerne 

af denne miljøcertificering, 

og vi oplever det som en 

god doorbreaker til det stigende 

antal kunder der har fokus 

på miljøet. Jeg kunne forestille 

mig at det på et tidspunkt bliver 

et krav fra nogle kunder, 

måske endda et lovkrav,” siger 

Jakob Kristensen. sh 

KILDER 

Pressemeddelelse fra P. Malmos A/S 

og Grøn Vækst A/S 23.8.2011. 

Interview af Per Malmos og Jakob 

Kristensen 1.7.2011. 


Alle haveejerne kan skabe en rigere og smukkere natur lige uden for 

deres vinduer. Foto: Lulu Jacobsen, Haveselskabet. 

Haveselskabet 

- nu med holdninger 

Haveselskabet vil fremover 

arbejde på at beskytte naturen 

i haverne. Mærkesagerne 

er intelligent brug af regnvand, 

at fremme et rigt planteog 

dyreliv i haverne og at gøre 

haveaffald til kompost. Det 

blev enstemmigt vedtaget på 

et repræsentantskabsmøde i 

maj. Det er samtidig startskuddet 

til en ny og mere politisk 

æra i Haveselskabets historie. 

„Haveselskabet har en me- 

get stor viden og er en stor organisation 

med 40.000 medlemmer. 

Jeg mener at vi har 

pligt til at bruge dette til at 

vise vejen til at udvikle haverne 

i Danmark,“ siger Haveselskabets 

direktør, Ole Münster, 

der er glad for at se at politikere 

fra en bred kreds i Folketinget 

har taget godt imod selskabets 

regnvandskampagne. 

„Det er vigtigt at sørge for at 

der en god dialog med alle 

TRE MÆRKESAGER 

■ Regnvandet skal gøre 

gavn. Regnvand skal gøres 

til en ressource i haverne og 

ikke ende i kloakken. I et 

partnerskab med miljøministeren 

sætter Haveselskabet 

fokus på at forebygge oversvømmelser 

og spare penge 

til afledning samtidig med 

at haverne bliver skønnere. 

■ Naturen stopper ikke 

ved havelågen. Naturen 

skal have gode vilkår i haverne. 

Her har dyrelivet i 

forvejen fine vilkår. Haverne 

skal tænkes med i regeringens 

naturplaner og planer 

om biodiversitet. Og i 

myndighedernes planer i 

det hele taget. 

■ Haveaffald skal blive i 

haverne. I dag bliver alt 

for meget affald kørt på 

genbrugspladsen, og det 

koster både energi og ressourcer. 

Samtidig går vi glip 

af den gode og næringsrige 

muldjord man kan få 

når man selv komposterer 

affaldet i sin have. 

partier i Folketinget der vil det 

samme som Haveselskabet. Så 

skal vi nok få havekulturen 

placeret centralt i hele befolkningen,“ 

fastslår han. 

„Samtidig skal vi vise hvordan 

haveejerne kan være med 

til at løse de udfordringer som 

vi står med i samfundet. Det 

skal vi gøre med udgangspunkt 

i den haveglæde vores 

medlemmer har, og i den æstetik 

og sanselighed som præger 

havefolket. Det kræver at 

vi sætterne haverne på den 

politiske dagsorden,“ siger 

Münster der understreger at 

Haveselskabets nye initiativer 

er et supplement til og en styrkelse 

af de aktiviteter der allerede 

foregår i Haveselskabet. 

Han håber også at Haveselskabets 

nye linje kan bidrage 

til at nye haveentusiaster bliver 

grebet af haveglæden. 

„Vi oplever i øjeblikket at de 

lidt yngre generationer har mistet 

den viden om havearbejde 

og havekultur som den ældre 

generation har. Det er vores 

klare håb at Haveselskabet 

med sin nye linje kan få udbredt 

havekulturen til alle generationer.“ 

sh 


Rododendronens dommedag 

De 40 år gamle rododendron i Søndre Anlæg i Herning står foran udslettelse. Det skyldes 

svampesygdommen Phytophthora ramorum der helt kan ændre skov- og parkbilledet 

Tekst og foto: Max Steinar 

Foreløbigt er Phytophthora 

ramorum i det store hele 

totalt ukendt af den danske 

befolkning. Det vil desværre 

nok ændre sig i løbet af kort 

tid når europæisk visneskimmel, 

som sygdommens danske 

navn er, vinder terræn. 

Indtil nu har Phytophthora 

ramorum udmærket sig ved 

næsten udelukkende at have 

optrådt i planteskoler, men nu 

er katten sluppet ud af sækken. 

I 2009 blev sygdommen 

erkendt i det cirka ti tønder 

land store Søndre Anlæg i Herning. 

I starten reagerede kommunens 

afdeling for natur og 

grønne områder som menige 

danskere over at have fået en 

ukendt sygdom i anlæggets 

mange store og flotte rododendron: 

Der var en vis uro, 

men ingen alarm. 

„Vi rådførte os med Plantedirektoratet, 

og lavede en totrinsraket: 

Først fjernede og 

68 

destruerede vi alt det syge og 

døde vi kunne finde, hvorpå vi 

brugte sprøjtemidlet Previcur 

N, vel at mærke efter først at 

have indhentet dispensation, 

da vi er en pesticidfri kommune, 

fortæller landskabsarkitekt 

Cecilie Rosenberg Panduro. 

„Og enkelte fritstående rododendron 

som jeg betragtede 

som særligt udsatte, har 

jeg fået fældet og helt fjernet, 

og endelig har vi opsat skilte i 

anlægget som advarer publikum 

mod at gå rundt i rododendronbuskene, 

idet vi naturligvis 

forsøger at undgå at 

få smitten bragt videre. Jeg 

håber at disse tiltag er nok, for 

det vil smerte både mig og alle 

andre herningensere hvis de 

flotte rododendroner skal fældes,“ 

forklarer Rosenberg. 

Om det er nok, vil hun senere 

samme dag få et kvalificeret 

bud på, forklarer hun videre. 

Så vil hun nemlig få besøg af 

Iben Margrete Thomsen, seniorrådgiver 

fra Skov og Landskab, 

og af den norske forsker 

Venche Talgø som har været 

på rundt i England hvor sygdommen 

er meget udbredt. 

„Jeg har spurgt den tidligere 

stadsgartner om han har noget 

bud på hvor sygdommen 

kommer fra. Han fortalte at et 

gæt kunne være flere nye rododendroner 

plantet for cirka 

10 år siden. Det var faktisk også 

en af dem som pludselig gik 

ud, men siden er ingen af de 

omkringstående planter blevet 

angrebet. Et andet bud kan 

være at smitten er blevet 

bragt hertil. Søndre Anlæg er 

berømt vidt omkring netop på 

grund af de store og flotte rododendron, 

og vi har mange 

udenbys gæster som kan have 

bragt sygdommen med sig,“ 

oplyser Cecilie Rosenberg. 

Særligt fodtøj 

I et forsøg på at minimere 

smittefaren har hun instrueret 

de ansatte om at bruge særligt 

fodtøj som kun anvendes i 

Søndre Anlæg: „Og så håber 

jeg på publikums forståelse for 

alvoren i sagen så de ikke går 

rundt under rododendronbuskene. 

Overordnet så håber jeg 

på at få et samarbejde med 

eksperterne på Landbohøjskolen 

om at udarbejde en handlingsplan 

og en rådgivning om 

hvad vi så kan plante i stedet. 

Men jeg har set materiale nok 

indtil nu til at forstå at syg- 

Et sikkert tegn på europæisk visneskimmel er at bladene bliver mørke ved stilkens indløb. Senere bliver hele 

bladet brunt og krøller sammen. 

dommen kan ramme en forfærdelig 

masse andre buske 

og træer. Vi skal kigge os godt 

for inden vi griber til at bruge 

tid og penge på at plante,“ 

mener Rosenberg. 

„Hvis det kommer så vidt 

som til at vi skal fjerne alle rododendron 

i Søndre Anlæg, så 

bliver det et meget dyrt og 

omfattende arbejde. Et foreløbigt 

skøn siger en halv millioner 

kroner idet det er tidskrævende 

at få fjernet alt som 

dernæst skal køres i lukkede 

containere til et særligt forbrændingsanlæg. 

Vi kan af 

indlysende årsager ikke begynde 

at save i eller flise rododendron 

buskene, idet savsmuldet 

jo vil indeholde smittemateriale. 

Derfor skal de fældede buske 

køres i disse lukkede containere 

til forbrændingen.“ 

Foreløbig har kommunen 

fjernet en hel afdeling af rododendron 

fra den nordøstlige 

ende af parken. Det var i 

øvrigt hvide rododendron, hvis 

sort og farve da overhovedet 

spiller nogen rolle, hvilket ikke 

vides. Cecilie Rosenberg har 

fået tilsendt to prøvesæt til at 

udtage prøver af planter som 

man mistænker for at have 

sygdommen. 

„Vi kan kun teste for om der 

er Phytophthora eller ej, og 

foreløbigt har vi bedt plantedirektoratet 

lave test på plantemateriale 

fra to andre parker 

samt fra rododendron i 

midtbyen som så mistænkelige 

ud, men alle prøver var heldigvis 

negative,“ siger Cecilie 

Rosenberg. 

Dødsdømt 

Grønt Miljøs udsendte slår følge 

med landskabsarkitekten 

da hun mødes i Søndre Anlæg 

med Iben Thomsen og Venche 

Talgø. Hendes håb om godt 

nyt lider hurtigt døden. De to 

eksperter bliver ført hen til 

hvor Cecilie Rosenberg har ladet 

et felt af rododendron 

fjerne. Nedfaldne blade fra de 

omkringstående rododendron 


liver nidkært undersøgt, og 

dommen falder hurtigt. 

„Se det blad her. Og det 

her. De er begge mørke ved 

stilkens indgang i selve bladet, 

og er et sikkert tegn på Phytophthora 

ramorum,“ oplyser 

den norske forsker. Iben 

Thomsen nikker. Hun er den 

myndighedsperson som foreslog 

at give sygdommen det 

danske navn ‘europæisk 

visneskimmel’. I USA hedder 

sygdommen ‘Sudden Oak 

Death’ (Pludselig Ege Død) 

som for så vidt er korrekt, idet 

mange af de første værtsplan- 

ter var arter af eg som døde 

hurtigt efter at være blevet 

smittet. Men navnet er ikke 

dækkende, idet Phytophthora 

ramorum foreløbigt vides at 

kunne angribe cirka 150 forskellige 

buske og træer. 

I takt med at de to forskere 

finder yderligere spor af visneskimmel 

rundt i anlægge, daler 

humøret hos Cecilie Rosenberg. 

Landskabsarkitektens 

drøm om at kunne bevare den 

store rododendron beplantning 

falmer hurtigt. For indsatsen 

med at fjerne synligt syge 

planter har ikke fået bugt med 

angrebet. Stødskud fra fældede 

planter er visnet, og nærtstående 

buske har tydelige 

symptomer. 

Stående inde i et krat med 

enorme rododendron som helt 

artstypisk er blevet åbne i bunden 

i takt med at de har lukket 

i toppen, kommer Venche 

Talgø med sin dom: „Der er ingen 

tvivl om at der er ramorum 

flere steder her. Var dette 

sket i Norge, ville afgørelsen 

helt klart være at myndighederne 

ville give et påbud om 

at fjerne og destruere alle syge 

rododendron her.“ 

Der er spor af sygdommen overalt, 

både på jorden og helt oppe i 

toppen af de store rododendron. 

Reglerne er de samme i hele 

Europa, supplerer Iben Margrete 

Thomsen. „Phytophthora 

ramorum er underlagt meget 

strenge regler om bekæmpelse. 

Så Plantedirektoratet 

som er myndighed i denne 

sag, vil påbyde destruktion af 

alle de syge planter. Spørgsmålet 

er kun om man også 

skal fjerne de symptomløse, 

men måske smittede planter 

inden for to meter, sådan som 

man gør i planteskolerne. Og 

om det er nok til at bremse 

udviklingen.“ 

De to eksperter er faktisk 

mest bekymrede for en massiv 

opformering af smitte fordi 

betingelserne er så optimale 

under den tætte paraply af rododendron: 

stillestående luft 

med høj luftfugtighed og 

mange blade med angreb. De 

sidder på buskene, men ligger 

også overalt på jorden. Selv 

om der kun kan ses tydelige 

symptomer på buskene lige 

omkring det oprindelige sygdomsområde, 

så tror de to eksperter 

at infektionen hurtigt 

kan brede sig. Venche Talgø 

mener at det blot er et spørgsmål 

om tid før angrebet er 

blevet mere omfattende. 

Skræmt efter besøg 

Nu har den norske forsker fra 

Bioforsk Plantehelse i Ås heller 

ingen særlig grund til at være 

optimist. Hun var i april på en 

rundrejse i Storbritannien, og 

særligt i Cornwall i det sydlige 

England er der slået storalarm. 

„Jeg må sige at jeg var lidt 

skræmt efter det besøg. F.eks. 

stod jeg sammen med mine 

engelske værter på en bakketop 

hvorfra vi havde vid udsigt 

hele vejen rundt. De pegede 

ud mod punkter i horisonten, 

og sagde at der, der og der 

havde Phytophthora ramorum 

etableret sig. Foreløbigt er der 

blevet fældet cirka to millioner 

japansk lærk som har vist sig 

at være lige så følsomme overfor 

angreb som rododendron 

og de amerikanske egearter. 


Iben Margrete Thomsen (til venstre) og Venche Talgø (i midten) leder efter spor af Phytophthora ramorum og 

finder dem alt for hurtigt. 

Store områder med lærk som 

er blevet smittet i foråret, er 

døde senere på sommeren.“ 

Første spor af Phytophthora 

ramorum i England var i 2002 i 

et havecenter i West Sussex. I 

2009 blev ramorum fundet i 

lærk i det sydlige England. I 

2010 blev sygdommen konstateret 

i Wales, i Nordirland, i Irland 

og i Skotland. 

Da Venche Talgø var i England, 

så hun andre smittede 

træarter i nærheden af syge 

japansk lærk. Det var kæmpe 

ædelgran (Abies grandis), douglasgran 

(Pseudotsuga menzesii), 

vestamerikansk skarntydegran 

(Tsuga heterophylla), kastanie 

(Castanea sativa) og bøg 

(Fagus sylvatica). Typiske 

symptomer på stammerne er 

udflåd fra infektionsstedet, 

med misfarvninger under barken. 

I vækstsæsonen flyder det 

med plantesaft som et blødende 

sår fra skadede områder. 

Se skotske sitkaskove 

I Nordirland er Phytophthora 

ramorum - for første gang nogen 

sinde på verdensplan - 

konstateret på en sitkagran. 

Med de enorme arealer med 

sitka der er i Skotland, har det 

fået skotterne til at hæve 

øjenbrynene. 

Direktør Norman O’Neill fra 

det skotske Forestry Commissi- 

70 

on nedtoner dog risikoen. Han 

betoner at den angrebne sitka, 

et cirka to meter højt træ, 

skulle have stået under en veritabel 

paraply af syge rododendron. 

Andre sitka i nærheden 

er blevet undersøgt og 

har vist sig sygdomsfrie. 

Han oplyser at laboratorieforsøg 

har påvist at sitka er 

modstandsdygtig over for ramorum. 

Kun hvor barken på et 

træ har lidt skade, så der er et 

åbent sår, kan der være en risiko 

for infektion. Men han 

understreger i en mail til en 

dansk ejer af skov i Skotland at 

emnet naturligvis har de engelske 

og skotske myndigheders 

fulde opmærksomhed. 

De norske blåbær 

I Norge blev Phytophthora 

ramorum første gang konstateret 

i 2002 ved Bergen. I et 

forsøg på at stoppe sygdommen 

blev mange store rododendron 

fjernet, men også de 

nye unge og raske planter blev 

hurtigt smittet. Kalmia, pieris 

og kvalkved har vist sig også at 

være meget følsomme. 

„I Norge frygter vi rigtigt 

meget for hvad der vil ske 

med blåbær. I England har 

Phytophthora ramorum, sammen 

med Ph. kernoviae, vist 

sig at være særlig aggressiv 

over for blåbær som i stor stil 

er blevet angrebet. Hvis det 

samme sker i Norge, vil det 

være en katastrofe idet det vil 

spille en måske afgørende, negativ 

rolle for vore bestande af 

elg, kronvildt og ren som alle 

fouragerer i vid udstrækning 

på blåbær i det nordlige Norge,“ 

forklarer Venche Talgø. 

Luftbåren 

Tilbage i Herning og Søndre 

Anlæg får Cecilie Rosenberg 

flere fakta om den veritable 

rododendrondræber der hærger 

i parken. Venche Talgø oplyser 

bl.a. at en af årsagerne til 

Phytophthora ramorum 

at sygdommen er så frygtet er 

at den er luftbåren. Phytophthora 

ramorum kan som en af 

de få fra sin familie spredes 

gennem luften. Det normale 

er via jord samt gennem vand i 

åer og floder. Det er derfor at 

f.eks. lærk bliver syge fra toppen 

af. Sporene blæser gennem 

luften, og angriber træer 

langt væk. Derfor kan man 

ikke håbe på at rododendron 

længere væk i Søndre Anlæg 

går fri af sygdommen. 

Iben Margrete Thomsen mener 

at det ikke løser problemet 

kun at fjerne rododendronbuskene, 

for under dem ligger 

et tykt lag materiale som af 

smittemæssige årsager naturligvis 

også skal fjernes. „Det 

bedste vil nok være at fælde 

buskene, flå stødene op, fjerne 

så meget som muligt i bunden, 

lægge et fem til ti cm tykt 

muldlag oven på som man 

dernæst f.eks. sår græs på,“ 

mener Iben Margrethe Thomsen 

som også peger på at det 

gælder om at passe på træerne 

som står spredt mellem de 

store rododendronbuske. De 

skal være den fremtidige beplantning 

på stedet. 

Det blev en mørk dag for 

alle andre som sætter pris på 

de statelige rododendroner i 

Søndre Anlæg. Men de ser 

desværre kun ud til at være 

starten på et problem som vil 

ramme resten af Danmark. ❏ 

MULIGE LINKS 

www.suddenoakdeath.org 

www.pdir.fvm.dk 

www.bioforsk.no 

SKRIBENT 

Max Steinar er journalist med speciale 

i jagt, natur, skov og landskab. 

■ Phytophthora ramorum blev første gang opdaget i Europa 

i 1993 i Tyskland. I flere år troede man at problemet begrænsede 

sig til rododendron. 

■ Tidligere blev Phytophthora-slægten kategoriseret som 

svamp på grund af formering med sporer. Nu placeres mikroorganismerne 

i deres helt eget rige. Noget af det særlige 

ved dem er at de laver sporer som selv svømmer i vand. Det 

ser man ikke hos ægte svampe. 

■ Der findes mange arter af Phytophthora, og en del af dem 

ses også i naturen i Danmark. Men ingen har vist samme potentiale 

for spredning, har haft så omfattende et værtsplanteregister 

eller har givet lige så frygtindgydende skader som 

Phytophthora ramorum og Ph. kernoviae. 

■ Phytophthora ramorum kræver høj luftfugtighed for at 

trives. Det går alt for godt i spænd med de større mængder 

nedbør og varmere klima som er på vej i disse år. 

■ Enhver mistanke om angreb af Phytophthora ramorum 

skal straks meldes til Plantedirektoratet. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

SEPTEMBER 

Regler for parkering. Nyborg 

19/9. VEU. 

Arbejdsmiljøuddannelse. Odense 

26/9, 27/9 og 24/10. DAG. 

Danske Parkdage. Den grønne 

sunde by. København 28-30/9. 

SL. KPN. 

OKTOBER 

Temadag om lys og liv i fremtidens 

byrum. Frederici 5/10. DL. 

Vinduer til verden. Det 61. 

Danske Byplanmøde. Ålborg 6- 

7/10. DB. 

Landskabet som besøgssted. 6/ 

10. SL. 

Trafiksikkerhedsrevision. Middelfart 

26/10. VEU. 

Driftskvalitet på veje og 

grønne områder. Nyborg. SL. 

NOVEMBER 

Etablering af cykel- og vandreruter. 

Vejle 1/11. VEU. 

Rural innovation and 

entrepreneurship – theory and 

practise. Nødebo 4/11. SL. 

Den 2. Nationale Natur & Sundhedskonference 

2011. Nordsjælland 

7-8/11. SL. 

Trafiksanering i byer. Odense 8/ 

11. VEU. 

Omdannelse af almene boligområder. 

Herning 8-9/11. DB. 

Bytræseminar 2011. Frederiksberg 

17/11. SL og Dansk Træplejeforening. 

Positive psykiske processer i naturen. 

Nødebo 29-39/11. SL. 

DECEMBER 

Urban Open Spaces - Quality 

Provision and Assessment. 1/12. 

SL. 

Planloven i praksis. Ballerup 13- 

14/12. DB. 

MARTS 

Jord, bundsikring og stabilgrus. 

Hvidovre 6/3. VEU. 

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser - ud 

i det grønne’. 

www.gront3fpunkt.dk. 

UDSTILLINGER 

Agromek. Herning 27-30/11. 

www.agromek.dk. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.dag.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281 

DL Dansk Landskabsarkitektforening. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354 

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623 

KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. www.parkognatur.dk 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168 


72 

VINDUET 

Borgere lægger selv nyt fortov 

Borgere i Vester Nebel ved Esbjerg har 

selv anlagt 80 meter fortov hvor kommunen 

har betalt materialerne. Det er 

mildst sagt en skidt idé, udtaler John M. 

Schmidt, lokal formand for 3F og socialdemokratisk 

byrådsmedlem i Esbjerg 

Kommune, til Licitationen (5.7.2011): 

„Det er noget værre svineri. Ud over 

at det er helt forkert i forhold til at der 

går brolæggere på dagpenge, så er det 

brud med al normal praksis på dette 

område. Frivillige almindelige borgere 

skal ikke udføre fagligt arbejde.“ 

Borgmester Johnny Søtrup (V) er af en 

anden mening: „Der er tale om en flok 

borgere som var frustrerede over at de 

ikke kunne få et fortov, så foreslog de at 

de selv ville lave det hvis vi betalte materialer. 

Og det kan jeg ikke se det store 

problem i. Vi have en tekniker fra kommunen 

til at sørge for at det gik efter 

bogen.“ 

Regn ind i bygningsreglementet 

Sommerens skybrud, især monsterregnen 

over København 2. juli, har igen 

rejst debat om klimatilpasning og 

regnvandshåndteringen. I Licitationen 

(6.7.2011) udtaler de konservatives 

miljøordfører Tage Leegaard: 

“Vi skal forbedre kloaknettet, men 

det er ikke nok. Vi skal tænke bredt. Og 

hovedprincippet skal være at opsamle 

regnvandet så tæt på parcellen som muligt 

eller lede det væk af eksempelvist 

faskiner eller kanaler og dermed hindre 

at det kommer ned i kloakkerne (...) Vi 

skal tænke regnvandet ind i nye bebyggelser 

og arbejde aktivt med at få det 

indarbejdet i den eksisterende boligmasse. 

I dag stiller vi ganske naturligt 

krav til isoleringen i nye bygninger for 

at spare på energi. Måske kunne vi på 

lignende vis indarbejde regnvandskrav i 

bygningsreglementet. Oversvømmelserne 

i weekenden har i hvert fald vist at 

det er nødvendigt med et bredt sambejde 

og en koordineret indsats for at hindre 

at fremtidige skybrud ødelægger 

boligområder og lukker veje.“ 

De store vilde dyr i naturplejen 

Når de store dyr i fødekædens top savnes, 

kommer økosystemet i ubalance. 

Det gør naturplejen dyr, også i Danmark 

forklarer professor på Aarhus Universitet, 

Jens-Christian Svenning i Politiken: 

„Svenske elsdyr ødelægger uhyre 

sjældent landbrugsafgrøder. Tyske vildsvin 

gør det indimellem, men det er ikke 

et stort problem dernede. Andre store 

arter som europæisk bison og vildhest 

Chelsea Flower Show 2011: Vilde planter fra den lokale flora blev blandet med mere 

traditionelle haveplanter til et spændende og smukt miks. 

kunne med god vilje også få plads, f.eks. 

i nationalparkerne (...) Hovedpointen er 

at vi med flere dyr fra toppen af økosystemerne 

kunne få en natur der i højere 

grad kunne passe sig selv og selv sørge 

for en større biologisk mangfoldighed - 

i stede for at vi mennesker skal prøve at 

forvalte den natur på krykker som vi 

selv har skabt.“ 

Det vilde som en æstetisk nydelse 

Det store engelske Chelsea Flower Show 

er med sine mange showhaver et godt 

pejlemærke for de nyeste tendenser i 

havekulturen, skriver havejournalist 

Nina Ewald i Haven 9/2011: 

„I de såkaldt vilde haver vokser planterne 

imellem hinanden, næsten som på 

en grøftekant eller en eng. Der var lagt 

vægt på at haverne skulle passe til den 

egn de var tænkt placeret i, og vilde 

planter fra den lokale flora blev blandet 

med mere traditionelle haveplanter til 

et spændende og smukt miks. Borte var 

tidligere tiders showhaver med sirlige 

staudebede og nøje afpassede grupper 

af blomster. I stedet bugnede haverne i 

år af planter der tilsyneladende voksede 

helt tilfældigt mellem hinanden. Nu 

kunne man måske tro at disse naturhaver 

var ét rodet sammensurium, men 

designet var i alle tilfælde tilgodeset så 

det vilde i høj grad også blev en æstetisk 

nydelse.“ 

Skal forstå planternes værdi 

Det altafgørende opgave for Danske 

Planteskoler er ifølge den nye formand 

Henning Roed at åbne befolkningens 

øjne for værdien og betydningen af 

grønne planter. Som han udtaler til 

Gartnertidende (1.8.2011): 

„Politikere, planlæggere og forbrugere 

skal høre vores budskab. De skal 

forstå hvilke værdier planter giver i deres 

have, der hvor de arbejder og der 

hvor de færdes. Det gælder kroner/ørerværdien, 

men også den mentale værdi 

der strakt at sværere at måle. Men man 

går ind med helt andre forventninger 

hvis der er goldt og øde omkring en 

bygning end hvis der er grønt og frodigt. 

Det budskab skal vi have frem, så 

vore planter fremstår som noget værdifuldt 

og ikke noget man bare får i nakken 

i supermarkedet.“ 

Græsning og maskinkraft 

Driftsplanlægger Lars Delfs Mortensen, 

Aalborg Kommune, efterlyser både økonomisk 

indsigt og innovative løsninger 

for at løse de udfordringer i naturplejen 

som kommunerne står over for med stadig 

mere pressede budgetter. Og han 

fortsætter i Skov & Land 6/2011: 

„Hvis jeg skal nævne de to vigtigste 

ting for at få vores drift og naturpleje til 

at lykkes, er det græsning og maskinkraft. 

Når det skal lykkes med græsning, 

er det nødvendigt at have indlevelse i 

hvad der skal til for at landmanden synes 

det er attraktivt at sende sine dyr på 

græs. Man når da et stykke med glade 

hobbyfolk, men det store antal skal stadig 

findes hos de professionelle. Så er 

der maskinerne, og de er i højere og højere 

grad nødvendige for at få tingene 

til at lykkes, og heldigvis er entreprenørerne 

mere end villige til at indgå i 

kreative løsninger og med flersidige 

hensyn.“ 

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt 

Miljø udpluk fra den faglige debat. Skriv til 

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer. 


Søerne svælger i alger 

En voldsom opvækst af alger og vandpest har 

givet driften udfordringer i hovedstadens søer 

De sidste fire år har Københavns 

Kommune været i 

gang med en større plejeindsats 

af ‘søerne’ der omkranser 

indre by. Men i år har der været 

en særlig stor vækst i søerne, 

og kommunen har ekstraordinært 

været nødt til at hale 

200 tons vandpest og trådalger 

op alene fra Peblinsøen 

hvor der skulle være sejlads. 

„Vi har allerede brugt over 

500.000 på at få fjernet grøde 

fra søerne, så vi ligger over 

budgettet, men der har også 

netop i år været en eksplosiv 

vækst som måske skyldes den 

hårde vinter. I hvert fald kan 

iltfattige forhold frigive ekstra 

fosfor fra bunden, og det ligger 

vi så og kæmper med nu,“ 

forklarer Dorthe Rømø, biolog 

ved Københavns Kommunes 

teknik- og miljøforvaltning. 

Derfor er kommunen gået i 

dialog med entreprenøren HedeDanmark 

A/S i håb om at de 

vil købe en ‘grødebåd’ som 

kan rense mere effektivt end 

den nuværende metode hvor 

en stålwire blev trukket gennem 

søen af gravemaskiner på 

hver side af søen. 

Hvert år bliver der i efteråret 

høstet vandpest i alle tre søer. 

Det kaldes høst fordi den foregår 

lige efter vækstsæsonen. 

På den måde får man trukket 

næringsstofferne fra plantematerialet 

op og væk fra søen, 

men det er også vigtigt at 

planterne ikke bare bliver flået 

op, for de er vigtige for søens 

dyreliv, bl.a. som skjulested. 

Grøden af trådalger og 

overfladeaffald fjernes hver 

tredje uge. En del af årsagen 

er at få trådalgerne af vejen 

da de kan skygge vandplanterne 

væk hvis der kommer for 

mange af dem, men den hyppige 

grødeoprydning skyldes 

også Københavns borgere. Alger 

ser ikke pæne ud, og det 

var borgerklager som satte 

gang i plejen i første omgang. 

„Vi er meget tilfredse med 

resultatet af indsatsen, for 

På kanten af Peblingesøen i København var et stort, grønt sumpmonster 

af vandpest kravlet op den 23. august. Det var endda kun en del af de 

200 tons som blev slæbt op af søen denne dag. 

rovfiskene yngler, og der er 

god klarhed i vandet. Men 

mange forventer at en urban 

natur er pæn at se på og nærmest 

at søerne er rene spejlbassiner. 

Der har vi et forklaringsarbejde, 

men under alle 

omstændigheder er trådalger 

ikke ønskelige,“ understreger 

Dorthe Rømø. 

Nu om dage bliver vandet 

der bliver ledt ind til søerne 

renset. Det har høj kvalitet og 

DET STORE NAVN 

I SMÅ MASKINER 

JYLLAND - FYN - ØST for STOREBÆLT 

TLF. 70 10 12 14 - www.jcb.dk - jcb@jcb.dk 

lavt fosforindhold, og takket 

været en stor oplysningsindsats 

er det lykkedes at få københavnerne 

til at smide mindre 

brød til fuglene. Et franskbrød 

indeholder nemlig lige så 

mange næringsstoffer som 

500 liter kloakvand. Derfor håber 

Dorthe Rømø at kommunens 

oprydningsarbejde med 

tiden vil resultere i en udryddelse 

af vandpesten der er en 

invasiv pionerart. ❏ 


Her tordner Jan Magnussens Corvette nr. 74 forbi, mens den stadig var 

med. De mange hårde flader kaster maskinernes voldsomme lyde tilbage 

og skaber et ufatteligt brøl omkring hele banen. Covetten har nok 

løbets mest knoglerystende motorstøj takket været sin 12 cylinders 

Aston Martin motor med 14.000 omdrejninger. Foto: Timo Öblom. 

Et døgn i røg og damp 

og larm og lys og vand 

De store brøl, regnen og laboratoriet. 

Grønt Miljø til 24-timers race i Le Mans. 

Af Lars Thorsen 

Le Mans er et brølende, hvileløst 

bæst. Hele verden er 

et snerrende, sydende motorinferno 

fra det øjeblik flaget 

går op og de næsten hundrede 

toptunede maskiner hviner 

ud over asfalten og indtil kun 

hver tredje bil kører over mållinjen 

24 timer senere, sortsvedne, 

gaffatapede og hostende. 

Efter det indledende lydchok 

lærer man at skelne lydene 

ad. Corvettens 12-cylindrede 

Aston Martin motor på 

14.000 omdrejninger, er den 

første man lærer at kende. 

Den lyder som om den er kom- 

74 

■ Le Mans 24-timers racerløbet foregår på 

den 13,6 km franske Circuit de la Sarthebane. 

Den består både af offentlig vej og en 

strækning fra racerbanen Bugatti Circuit indbygget 

i det nordvestlige hjørne. 

■ Le Mans 24-timers løbet startede i 2011 lørdag 

den 11. juni kl. 15:00 og sluttede 24 timer 

senere. 

■ I løbet af de 24 timer når de hurtigste biler 

(LMP1-klassen) at køre op mellem 4.500 og 

5.500 km hvis de gennemfører. I år nåede 

den vindende Audi at runde banen 355 gange. 

Det svarer til 4.838,3 kilometer. Rekorden 

er 397 omgange. De relativt få omgange i 

2011 skyldes de mange styrt. 

met for at sætte de andre motorer 

på plads. De andre lyder 

som alt fra dykkende jagerfly 

til hidsige motorcykler, og lydene 

skriger sig gennem dagen 

og aftenen og natten, 

hvor man kun kan kende bilerne 

på deres lyd og lygteføring. 

De hurtigste kører med 

hvidt lys, mens de langsommere, 

men mere brølende, jordrystende 

racere har gult lys. 

Der er fire klasser af racerbiler 

på banen samtidig i alle 24 

timer - fra den (næsten) almindelige 

LM GT Am-klasse som 

er racingudgaver af gadebiler, 

til den ypperligste klasse LMP1 

Mange arealer omkring banen er dækket af grøn ukrudtsdug. Når de 

centraleuropæiske regnskyl vælter ned forhindrer dugen al jorden i at 

skylle væk og holder ukrudtet nede. Foto: Lars Thorsen. 

der minder om Batmobiler og 

aldrig ville kunne køre på en 

gængs landevej. 

Dæk og vand 

Le Mans er ikke en gængs landevej. 

De hurtigste biler kommer 

op over 300 km/t tre gange 

per omgang og har kun få 

cm frigang mellem vej og karosseri. 

Men det betyder intet 

for selve vejopbygningen. 

En helt almindelig, fransk vejløsning 

med grus, skærver og 

to lag asfalt forslår glimrende 

til det traditionsrige racerløb. I 

den hurtigste klasse LMP1 vejer 

bilerne eksempelvis kun 

■ Der er tre førere til hver bil. De bytter alt efter 

træthed, sygdom og den enkelte førers ærlige 

styrker og svagheder. Hvis bilen udgår, 

kan førerne ikke skifte bil. For dem er løbet 

ovre. Det var det i år for Tom Christensen før 

han overhovedet nåede at sætte sig i bilen. 

■ I byen Le Mans som racerbanen ligger lidt 

uden for, er der gadefest og opvisning hele 

ugen. Dagen inden løbet kører alle bilerne 

paradetur i skyggen af middelalderkatedralen 

St. Julien du Mans. 

■ Besøg www.youtube.com og skriv ‘crash 

mcnish’ i søgefeltet for at se styrtet hvor Tom 

Kristensens førsteseedede Audi udgik. Mirakuløst 

nok kom ingen til skade i ulykken. 

900 kilo og har brede, 16 tommers 

dæk, så dæktrykket er 

enormt lavt. 

Selve banen er 13,62 km 

lang, kaldes Circuit de la 

Sarthe og flere flade strækninger 

køres på almindelige offentlige 

veje. Det betyder at 

store dele af banen også er 

flankeret af vejtræer trods risikoen 

ved kollision. I det nordlige 

hjørne ligger en forhøjning 

af sandjord i landskabet. 

Her blev en del af ruten (under 

2 km) bygget ind i racerbanen 

Bugatti Circuit i 1965 for at få 

adgang til bedre pit- og tribunefaciliteter 

og for at sikre 

den rigtige hældning på vejen 

i forhold til bilernes frigang og 

større og større hastighed. 

Til gengæld står bilerne over 

for en udfordring, når de centraleuropæiske 

skybrud rammer 

Le Mans. De ‘almindelige’ 

dæks gummi hæfter naturligvis 

til vejen når det bliver 

varmt - og det gør det hurtigt 

- men det er stadig nødvendigt 

at skifte til specifikke 

regndæk, og også i år røg flere 

biler i barrieren og måtte 

udgå da de skulle vænne sig til 

de nye dæk eller kørebanens 

nye tilstand. 

For at sikre sig mod det 


uundgåelige regnvand valgte 

Le Mans’ arrangører - Automobile 

Club de L’Ouest - i februar 

2010 at installere et Enregis-nedsivningsanlæg 

der 

kan håndtere op til 1.192 m 3 

vand. Selve nedsivningsanlægget 

blev anlagt under en parkeringsplads, 

og alt regnvand 

fra banens centrale del bliver 

nu ledt herover. Den slags har 

dog aldrig generet Tom Christensen, 

for en af hans forcer 

er kørsel i regnvejr. Tom er 

blevet kaldt ‘Kongen af Le 

Mans’ og har rekorden med 

otte vundne løb. Måske skal 

han bare være glad for at han 

kører i Audis store satsning. 

Teknisk laboratorium 

Le Mans er et sansebombardement, 

men det er også et laboratorium. 

Racersport er nemlig 

ikke kun for sjov. Producenterne 

bruger et voldsomt udholdenhedsløb 

som Le Mans til at 

teste innovationer og nye teknologier 

under den mest intense 

form for anvendelse. Det 

kunne man eksempelvis se i 

2009 da løbets første hybridbil 

kom på banen. Det var Peugots 

hybridudgave af 908 HDi 

FAP-raceren der ud over V12dieselmotor 

havde fået have 

elmotor. Den var konstrueret 

så den opsamlede energi fra 

nedbremsninger og brugte det 

igen på vej ud af svinget eller 

til at sænke dieselforbruget. 

Den kunne endda køre på el 

Det kendte Dunlop-sving hvor Tom Kristensens Audi kørte galt i år, ligger over en sandet bakke i landskabet. 

Resten af banen ligger i plant terræn og omgivet af træer som ask, rødeg og avnbøg. Foto: Lars Thorsen. 

til pitstop, så det var muligt at 

slukke motoren. 

Det er altså her fremtidens 

mere miljøvenlige motortyper 

og løsninger bliver presset til 

det yderste, og mange teknologier 

i vores almindelige personbiler 

så første gang dagens 

lys på Le Mans nådesløse asfalt. 

Allerede i år var antallet 

af alternative motortyper væsentligt 

forøget, og faktisk 

kørte også den ene af de fire 

danske deltagere, Casper Elgaard, 

i en hybridbil. Den tilbragte 

dog lang tid i pitten og 

havde flere problemer inden 

den endeligt klokken 7 søndag 

morgen måtte give fortabt. 34 

minutter senere kørte Jan 

Magnussen ind i en Porche 

med sin Corvette, og så var der 

pludselig ingen danskere med 

i løbet længere. 

Racere i bodybags 

Heldigvis er Le Mans en international 

totaloplevelse, og underholdningen 

forbliver intakt 

i takt med at bilkirkegården 

vokser sig større og større på 

et indhegnet asfaltareal bag 

tribunerne hvor de kasserede 

biler skjules i bodybags, så det 

De hurtigste biler kommer op over 350 km/t, så der er ikke råd til stående vand på banen. Samtidig sviner bilerne 

voldsomt. Løbets arrangører etablerede derfor i november 2010 en kombineret nedsivningsløsning fra 

Enregis med håndtering og rensning af spildolie, gummi, tungmetaller m.m. fra op til 1.192 m 3 regnvand. 

ligner oprydningsarbejdet efter 

en mekanisk massakre. 

Derfor er målet for næsten 

alle deltagere blot at gennemføre. 

Men nogen skal jo vinde, 

og i den hurtigste klasse løb 

Audi (uden Tom) med sejren, 

mens Corvette (uden Jan) tog 

prisen i GT-klassen. Producenterne 

har nemlig ofte flere biler 

med i løbet, og Audi stillede 

tre hold, mens Corvette 

havde to racere på banen indtil 

Magnussens exit. ❏ 

Grønt Miljø var blevet inviteret til Le 

Mans af Danske Anlægsgartneres 

Nordsjællandskreds. 

Om fredagen kan man komme 

ned i pitstop-området. Billedet viser 

med al tydelighed hvor grov 

asfalten er for at optimere friktionen, 

når dækkende skal presse 

bilerne op i topfart på ganske få 

meter. Foto Lars Thorsen. 


76 

ANALYSE 

IDÉUDVIKLING 

RÅDGIVNING 

PLANLÆGNING 

FORMIDLING 

STIEN 

BYEN 

SKOVEN 

LANDET 

VANDET 

FUNKTIONALITET 

VITALITET 

ÆSTETIK 

NATUR 

KLIMA 

ADGANG 

OPLEVELSER 

BEVÆGELSE 

SUNDHED 

OPHOLD 

KONTAKT 

33 36 38 76 

LANDSKAB.NU 

INFO@LANDSKAB.NU 

Tarmvridrøn - et af fremtidens træer? 

Det er klimarobust, biologisk værdifuld og interessant i skovdyrkningen 

Tarmvridrøn er et sjældent 

træ i Danmark. Men det er 

smukt og passer godt til lysåbne, 

publikumsvenlige skove 

med høj biodiversitet. Tømmeret 

er værdifuldt. Træet passer 

desuden godt til fremtidens 

klima med stigende temperatur 

og mere sommertørke. Det 

kan være en af fremtidens arter 

i både skov og landskab. 

Tarmvridrøns centrum er 

Mellemeuropas løvblandingsskove, 

hvor det ofte vokser 

sammen med eg og avnbøg, 

men også med bøg, ær og ask. 

Arten har enkelte nordlige forekomster, 

bl.a. i Danmark 

hvor den ses i lysåbne løvblandingsskove, 

skovbryn og krat 

på Sydsjælland, Møn og Bornholm. 

Her opfattes træet tit 

som et levn fra en fjern fortid 

hvor klimaet var varmere og 

skovene mere lysåbne. Siden 

lanceringen af den nationale 

naturskovsstrategi i 1990’erne 

er der gjort meget for at sikre 

de danske bestande 

Tarmvridrøn (Sorbus torminalis) 

er en lyskrævende art 

der trives bedst med lunt sommervejr 

og er meget tolerant 

over for tørke og hård vinterfrost. 

Den ynder næringsrig 

lerjord og kalkholdig jord, 

men ikke magert sand eller 

konstant fugtig bund. Træet 

udvikler en dyb pælerod, men 

har ellers et overfladisk rodsystem. 

Det formerer sig sjældent 

fra frø, men villigt ved 

rodskud. 

Tarmvridrøn trives bedst i 

lysåbne skove og i skove som 

drives som mellemskov med 

regelmæssig stævning og 

spredte overstandere. Den optræder 

som regel gruppevis eller 

alene i skovens under- og 

mellemetage. Selv hvor der er 

mange tarmvridrøn findes normalt 

kun nogle få pr. hektar. 

Også i den enkelte bevoksning 

er arten sjælden. 

10-15 meter høj bliver arten 

i Danmark. Kronen er ægformet 

med en åben forgrening. 

Bladene er ægformede, 5-9 cm 

lange med dybt indskårne lapper. 

De får røde høstfarver. 

Træet blomstrer med hvide 

blomster som andre røn. Frugterne 

er 1-1½ cm store og rødbrune 

som modne. Fugle elsker 

dem. Frugterne har været 

brugt mod diarré. Deraf det latinske 

navn torminalis (røn der 

hjælper mod tarmsmerter) og 

det danske tarmvrid. Bærrene 

er også værdsatte til snaps. 

Som ung vokser tarmvridrød 

hurtigt til, men væksten aftager 

tidligt (nogenlunde som 

HVEM VED NOGET OM AT DYRKE TARMVRIDRØN? 

Skov- og Naturstyrelsen har i 2011-12 givet tilskud til at undersøge 

mulighederne for at dyrke tarmvridrøn i Danmark. 

Professor Jens Peter Skovsgaard (jps@slu.se) og skovfoged 

Hans Chr. Graversgaard (hcg@skovdyrkerne.dk) vil gerne 

høre fra læsere som har erfaring med at dyrke træarten eller 

har observationer af træet. Skovsgaard og Graversgaard har 

anlagt skovkulturer med tarmvridrøn i Vendsyssel hvor træet 

indtil videre gror godt. 

for kirsebær). Træet står derfor 

svagt i konkurrencen med 

skyggetålende træarter og arter 

med en mere vedholdende 

højdevækst. 

Tarmvridrøn bruges stort set 

ikke i dansk skovdyrkning, nok 

især fordi den har det svært 

med skyggetræer. Men også 

på andre måder er træet besværligt: 

Det egner sig ikke til 

almindelig højskovsdrift. Det 

er svært at formere med frø. 

Der er stor forskel mellem 

proveniensers vækst. Man er 

nødt til at hegne fordi unge 

planter efterstræbes af mus, 

harer og hjorte. Og som andre 

røn tåler arten ikke herbicider. 

Træet kan dog godt få en 

betydning som nichetræart i 

skovbruget. Tarmvridrøn bør 

da plantes gruppevis og med 

fordragelige naboer som f.eks. 

hassel, navr eller eg. På grund 

af kravene til lys og den tidligt 

stagnerende højdevækst bør 

der hugges kraftigt til fordel 

for tarmvridrøn, så kronen kan 

udvikle sig frit. 

Over for den krævende 

dyrkning står det værdifulde 

ved: hårdt, tungt, elastisk, homogent 

og meget stabilt når 

det først er tørt. Farven er gylden 

rødbrun idet både farve 

og tegning varierer fra træ til 

træ. Veddet anvendes især til 

finere møbler og musikinstrumenter. 

Det opnår ekstremt 

høje priser. God kvalitet koster 

op til 1000 euro pr. m 3 råtræ, 

og finerkævler opnår priser på 

op til 2500 euro pr. m 3 . sh 

KILDE 

Jens Peter Skovsgaard, Hans Chr. Graversgaard 

(2011): Skovdyrkning for 

fremtiden. Tarmvridrøn. Skoven 8/11. 


Når afløbet fra altanen og 

tagterrassen overbelastes 

Sommerens skybrud får Byg-Erfa til at advare 

I 

kraftig regn kan der samles 

meget vand på flade tage, 

tagterrasser og altaner fordi 

afløbet er tilstoppet eller beregnet 

til langt mindre nedbør. 

Det giver stor risiko for at 

tagvandet finder andre og 

uhensigtsmæssige veje, og det 

kan opfugte utilgængelige 

konstruktioner eller skabe 

oversvømmelser i bygningen. 

Problemet, der er gjort aktuelt 

i sommerens skybrud, kan 

forebygges på flere måder. 

F.eks. med overløb fra tag- eller 

terrassekanten, særlige ud- 

Mindst 120 mm 

Særlig tagbrønd med vandret udløb 

til afløbsrør som kan føres i 

isoleringen over lang afstand. Illustration: 

Byg-Erfa. 

spyere og ekstra afløbsbrønde, 

oplyser Byg-Erfa der indsamler, 

bearbejder og formidler byggetekniske 

erfaringer. 

Problemet er størst på flade 

tage og terrasser med lukkede 

kanter. Vandet kan stige så 

meget at det kan trænge ind 

ved inddækninger, og vandets 

vægt kan overbelaste hele 

konstruktionen. Her anbefales 

at vand afledes til tagbrønde 

der kan renses og at der er et 

fald på tagfladen på mindst 

1:100. Kan det ikke opnås kan 

man eventuelt etablere render 

- eller bredere ‘kasserender’ - 

hvor faldet er mindst 1:100. 

Tagbrøndene skal placeres 

så man tager højde for at sne 

og is ved en ydervæg normalt 

tør først, så tøvandet kan løbe 

ind over inddækninger. Tagbrønde 

skal desuden jævnligt 

tilses og renses. For at undgå 

tilfrysning kan de eventuelt 

beskyttes med varmekabler. 

Det er ikke så smart at lede 

tagvandet direkte ud over 

kanten, da vinden - uanset 

drypnæser og drypkanter - tit 

presser vandet ind mod væggen, 

så der er risiko for misfarvninger 

og - om vinteren - 

frostskader. Udspyere af metal 

får vandet væk fra væggen, 

men når de ruster kan vandet 

løbe ind i murkronen. 

Generelt kan flade tage 

være en sårbar konstruktion 

hvis taget ikke er udført korrekt. 

Det er derfor vigtigt at 

vælge løsninger hvor risiko for 

svigt og skader er mindst mulig, 

understreger BygErfa der 

har udgivet flere erfaringsblade 

om forebyggende foran- 

Tagventilator placeret 

i kasserende 

så vandafledningen 

hæmmes, og 

inddækning af 

kasserende og 

karm vanskeliggøres. 

Illustration: 

Byg-Erfa. 

Opbygning af 

kasserende. 

Illustration: 

Byg-Erfa. 

Fald i kasserende 

mindst 1:100 

Mindst 50 mm 

staltninger, bl.a. korrekt etablering 

af nødafløb, spyer og 

andre overløbsforanstaltninger. 

En del af disse kan købes 

samlet i en temamappe om 

‘Flade tage’, se www.bygerfa.dk. 

sh 

KILDE. Byg-Erfa (2011): Monsterregn, 

flade tage og tagterrasser - forebyggelse 

af vandskader. Pressemeddelelse 

30.8.11. 


78 

Danske Anlægsgartnere 

I KLIMAETS TEGN 

Årets Have & Landskabudstilling var igen en positiv oplevelse 

for os anlægsgartnere. Der var stort set alt hvad hjertet 

kunne begære af grej til beskuelse af de mange besøgende. 

Der var både gamle kendinge og nye ansigter blandt de 

mange udstillere. Vejret holdt da også nogenlunde. Antallet 

af besøgende var i år lidt mindre end ved sidste udstilling. 

Jeg tror ikke det skyldes mindre interesse, men snarere 

at der i branchen er blevet tilpasset i forhold til antal medarbejdere. 

Det kan meget vel have en indflydelse på antallet 

af besøgende. 

Vejret havde en særlig betydning i forbindelse med denne 

udstilling. Det gjaldt både forberedelsen, men også afviklingen. 

Under forberedelsen blev der taget ekstra forholdsregler 

for at gøre færdsel på udstillingsarealet sikker og beskytte 

omgivelserne, og på flere stande kunne man se hvorledes 

klimaændringer påvirker branchen. På Danske Anlægsgartneres 

stand havde vi i samarbejde med ‘De Grønne 

Kloakentreprenører’ demonstration af en række løsninger 

af de problematikker som udspringer af den megen nedbør. 

Et meget aktuelt emne i denne sommer hvor f.eks. København 

led under de store oversvømmelser den 2. juli. 

I det hele taget må vi sige at der for anlægsgartnerne er 

ved at danne sig en række nye forretningsområder som udspringer 

af klimaændringer og nedbør. Vi synes at det er 

vigtigt at få disse forretningsområder godt integreret i vores 

egen faglighed som i disse tider udvides med klimaløsninger. 

Det vi ser i øjeblikket er formentlig kun begyndelsen. 

Der kommer en udvikling i retning af en mere restriktiv 

forvaltning af miljøet og ressourcerne. Det vil påvirke faget 

og markedet for de af vore medlemmer, som arbejder med 

klimaløsninger. Vi har her i landet set at økonomiske incitamenter 

for boligejere påvirker deres miljømæssige adfærd. 

Alle erfaringer viser at det, som påvirker folks adfærd allermest, 

er økonomiske incitamenter. Når dette kombineres 

med vores egen faglighed, bør der komme noget godt ud 

af det! 

Danske Anlægsgartnere er også at finde på næste udstilling 

i 2013! Vi siger tak til vore samarbejdspartnere: Danske 

Planteskoler, Skov & Landskab og Maskinleverandørerne for 

et godt samarbejde idet vi nu har fornyet vores aftale om 

udstillingen hvilket vi ser frem til. 

Ole Kjærgaard, landsformand 

www.dag.dk 

VI SIKRER DE GRØNNE VÆRDIER 

Flere ændringer til bygningsreglementet 

Bygningsreglementet BR10 

ændres nærmest løbende, 

men de seneste ændringer har 

kun begrænset virkning når 

man ser på udemiljøet. 

Fra 1. juli kan man opføre 

større garager, skure m.v. end 

før uden at skulle have hverken 

byggetilladelse eller anmeldelse 

til kommunen. Grænsen 

er nu 35 m 2 ved fritliggende 

enfamiliehuse og 20 m 2 ved 

sammenbyggede enfamiliehuse. 

Før var det 10 m 2 . Ændringen 

er et led regeringens ‘væk 

med bøvlet’-plan. 

En anden ændring fra samme 

virkningsdato er at mobilantenner 

fremover kan opføres 

når blot opsætningen er 

anmeldt til kommunen. Man 

skal ikke mere have byggetilladelse. 

Sigtet er her at kunne 

Elefanternes farverige vagtparade 

Lige uden for Grønt Miljøs 

kontor på Frederiksberg Runddel 

stod der pludselig en morgen 

en multifarvet elefant. 

Den var ikke kommet af sig 

selv, men var en del af den såkaldte 

Elephant Parade som er 

en international støtteorganisation 

der indsamler midler til 

fordel for den asiatiske elefants 

bevarelse. 

Københavns Zoo er en af 

hovedsponsorerne i Elephant 

Parade og råder over 15 af elefanterne. 

Som symbol på korridorproblematikken 

er Zoos 

15 kunstelefanter opstillet, så 

de vandrer fra centrum og 

mod Zoologisk Have. Vandringen 

ender med to elefanter i 

Zoo og to i Frederiksberg Have 

lige over for elefantanlægget. 

udvikle en elektronisk infrastruktur 

uden hindringer. 

Hertil kommer med virkning 

fra 24. august ændringer knyttet 

til skærpede energikrav. 

Hertil hører bl.a. oprettelse af 

en ny bygningsklasse 2020 og 

krav til indeklimaet. Til de små 

justeringer hører bl.a. henvisning 

til de nyeste legepladsstandarder 

ligesom det præciseres 

at kommunerne kan opkræve 

byggesagsgebyr selv om 

byggeansøgningen får afslag. 

Sidste år kom der også flere 

ændringer til, bl.a. at kommunerne 

før en byggetilladelse 

skal vurdere et byggeprojekts 

betydning for et eventuelt berørt 

habitatområde. 

Se BR10 med ændringer på 

www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk. 

sh 

Sådan knyttes forbindelsen 

mellem kunstelefanterne i 

byrummet, de levende elefanter 

i Zoo og elefanterne i naturen. 

Og på denne vandring 

havde en af elefanterne altså 

valgt at sætte sig ned durk i 

Grønt Miljøs forhave fra den 1. 

juni til 25. august. 

I september sælges elefanterne 

på Bruun Rasmussens 

Kunstauktion. Pengene går til 

etablering af elefantkorridorer 

der giver elefanterne mulighed 

for at bevæge sig frit omkring 

og til at oprette elefanthospitaler 

der tager sig af sårede 

elefanter. I mellemtiden 

har elefantparaden været et 

smukt og tankefuldt stykke 

byinventar som også børnene 

har været meget glade for. lt 


Regnorme 

graver ud til 

pesticider 

Når regnvandet 

gennemskyller jordens 

kanaler, føres mange 

små jordpartikler med 

Regnorme ilter, dræner og 

løsner jorden, fremmer 

omsætningen og gør mineralerne 

mere tilgængelige for 

planternes rødder. Men de 

gange ormene danner, kan 

også øge risikoen for udvaskning 

af pesticider til grundvand, 

søer og åer. Det skyldes 

at regnvandet skyller gennem 

gangene og fører mange af de 

jordpartikler med som pesticidet 

er bundet til. 

Det bekræftes i en undersøgelse 

på Det Biovidenskabelige 

Fakultet, Københavns Universitet. 

„Ganske få regnormegange 

med direkte forbindelse 

til dræn er nok til at pesticider 

kan blive transporteret videre 

til vandløb når det regner meget,“ 

fortæller Marie Habekost 

Nielsen der står bag projektet 

der blev afsluttet i 2010 som 

led i sin ph.d.-afhandling. 

I jorden er der masser af porer 

i form af sprækker, rodgange 

og regnormegange. Og 

når man når omkring halvanden 

meter ned - lige under 

kalkgrænsen - kan man møde 

mikroskopiske ‘glaciotektoniske’ 

sprækker der stammer helt 

tilbage fra istiden. Alle disse 

porer danner tilsammen et 

kanalsystem der leder vandet. 

Som en del af projektet blev 

en drænet mark med dræn 

udsat for et kunstigt kraftigt 

regnvejr på omkring 50 mm. 

Vandet var farvet blåt og indeholdt 

fluorescerende modelpartikler 

af samme størrelse 

som de mikroskopiske jordpar- 

tikler som pesticidet binder sig 

til. Så kunne man følge vandets 

vej. Det strømmede gennem 

porerne til drænet - og 

en overraskende stor del af 

modelpartiklerne fulgte med. 

Det viser at der er risiko for 

udvaskning af pesticider til 

vandmiljøet især under voldsomme 

regnbyger, understreger 

Marie Habekost Nielsen. 

Det betyder ikke at vi nu 

skal til at bekæmpe regnorme. 

Dertil er de alt for nyttige for 

jordmiljøet. „Vi skal i stedet 

fokusere på om vi kan mindske 

udvaskningen af pesticider 

ved eksempelvis at justere 

dyrkningspraksissen omkring 

drængrøfterne på markerne,“ 

siger Marie Habekost Nielsen. 

Andre muligheder er at ændre 

Til venstre regnormegange i markjord. 

Fotos gengivet fra www.okologi.dk & www.ilsoe.dk. 

jordbehandlingsmetoderne og 

sørge for ikke at tilføre pesticider 

lige før kraftig regn. 

Feltarbejdet er udført i forbindelse 

med Miljøstyrelsens 

projekt ‘Flerdimensional modellering 

af vandstrømning og 

stoftransport i de øverste 1-2 

meter af jorden i systemer 

med markdræn’. Projektet 

blev afsluttet i efteråret 2010. 

Det følges op af et nyt projekt 

hvor man vil sætte tal på antallet 

af strømningsveje med 

forbindelse fra jordoverflade 

til dræn under forskellige fugtighedsforhold. 

Dette projekt 

afsluttes i 2011. sh 

KILDE 

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns 

Universitet (2011): Regnorme 

øger risikoen for udvaskning af 

pesticider. www.ku.dk 16.8.2011. 


80 

ANNONCØRER 

I GRØNT MILJØ 7/2011 

MASKINER 

AGCO, 77 

Birkelyriven, 55 

Bols Forstplanteskole, 55 

C. Havemose Maskinfabrik, 53 

DK-Tec A/S, 25 

Engcon Nordic AB, 41 

Flex Trading A/S, 35 

Fors MW, Bigab, 19 

FSI power-tech, 53 

H.G. Enemark, 63 

Hako Danmark A/S, 17, 79 

Helms TMT-Centret A/S, 25 

Husqvarna,7 

Ketner Outdoor, 9 

MaskinhandlerIndkøbs., 47 

Nellemann Agro A/S, 13 

Nicolaisen & Larsen A/S, 73 

ParkLand Maskinfabrik A/S, 71 

Safetrack, 31 

Svenningsens Maskinforr., 67 

Sønderup Maskinhandel A/S, 31 

Vermeer Danmark A/S, 43 

PLANTER & JORD 

DSV Transport, 35 

Hjorthede Planteskole A/S, 45 

Johansens Planteskole, 2 

Leopolds Rullegræs, 3 

Lynge Naturgødning, 2 

Møllegårdens Planteskole, 65 

P. Kortegaards Planteskole, 2 

RGS 90, 84 

Solum Dansk Jordforbed., 67 

Regnorme dør ikke af voldsom regn 

Regnormene i jorden dør ikke 

selv om det regner kraftigt og 

jorden helt mættes med vand. 

Heller ikke selv om man tit kan 

se ormene ligge og sno sig i 

overfladen af den drivende 

våde jord som om de prøver at 

redde sig fra druknedøden. Videnskabelige 

studier viser at 

der skal være permanent vand 

i jorden over en længere periode 

for at skade regnorme, 

og selv da kan regnormene tilpasse 

sig. De overlever netop 

ved at søge op til overfladen, 

Verver Export, 63 

Vognmand Kold, 3 

INVENTAR & BELÆGNING 

Byggros, 81 

Fokdal Springvand, 83 

G9 Udventar, 33 

CPH DK, 53 

Starka, 15 

Vestre, 27 

ENTREPRENØR & RÅDGIVER 

Henrik Ravn Træpleje, 65, 83 

Krogh & Molin, 2 

K&S Treecare, 83 

Landskabsværkstedet, 76 

Moe & Brødsgaard, 41 

OK grøn anlæg A/S, 39 

P. Malmos A/S, 2 

Plantefokus Svend Andersen, 83 

Skælskør Anlægsgartnere A/S, 2 

Sven Bech A/S, 83 

FAG & UDDANNELSE 

Jordbrugets Udd.Center, 43 

Roskilde Tekniske Skole, 71 

Selandia CEU, 57 

DIVERSE 

ProVerte A/S, 61 

STILLINGSANNONCER 

HedeDanmark, 82 

fastslår Paul Henning Krogh, 

seniorforsker og jordbundsøkolog 

ved Århus Universitet 

til Food & Culture (23.8.2011). 

Faktisk hjælper regnormene til 

at få vandet væk fordi deres 

gange danner et netværk af 

vandkanaler der kan bortlede 

vandet. Problemet med regnfyldt 

jord er altså ikke at 

regnormene dør, men snarere 

at vandfyldt jord er lettere at 

komprimere. Det har ikke 

mindst været et problem i 

landbruget i denne sommer. 

Hegn med jord 

absorberer vejstøj 

Greensilencer er en ny støjskærm 

fra Veronica Teknik 

hvor det er jord der bruges til 

at isolere for støjen. Skærmen 

er et lodretstående jordkammer 

der holdt sammen af profiler 

af genbrugsplastik, træ eller 

bambusfibre. Beplantning 

ind i siderne er en mulighed, 

men mon ikke klatreplanter 

fra bunden er mere praktisk? 

For den nye skærm er Veronica 

Teknik nomineret til Produktprisen 

2011. 

Bedre friluftsliv og adgangsmuligheder er med i anbefalingerne. 

Anbefalinger til skovene 

Skovpolitisk Udvalg afleverede 39 råd om bl.a. 

friluftsliv, klima og internationale forhold 

39 anbefalinger til fremtidens 

skov om friluftsliv, klima, erhverv 

og internationale forhold. 

Det blev resultatet af arbejdet 

i Skovpolitisk Udvalg 

som regeringen nedsatte i 1. 

juni 2010. Udvalget skulle 

komme med anbefalinger til 

hvordan man imødekommer 

samfundets interesser i private 

og offentlige skove. 

Ifølge kommissoriet skulle 

man „kortlægge og analysere 

mulighederne for at opfylde 

de flersidige formål for skovbruget 

i Danmark.“ Og med 

det sigte at fremme skovenes 

rolle både i forhold til friluftsliv, 

naturoplevelser, klima, miljø 

og bæredygtig skovdrift. 

Det skovpolitiske udvalg bestod 

af 17 medlemmer der repræsenterede 

skovbrug, træindustri, 

miljøorganisationer 

og forskning. Rapporten blev 

afleveret til Miljøministeren i 

marts 2011. 

„Det er nu op til politikerne 

at være ambitiøse. Vil man noget 

med skovpolitikken i Danmark, 

så er der masser af muligheder 

for at tage fat. Vi 

har oven i købet udarbejdet 

en økonomisk oversigt i fire 

kategorier der viser hvad de 

forskellige anbefalinger koster, 

og hvor der er finansieringsmuligheder,“ 

oplyser udvalgets 

formand Erik Bisgaard 

til Jord & Viden. 

Til anbefalingerne hører 

især en målrettet skovrejsning 

der bl.a. skal være med til at 

opfylde forpligtelserne på klimaområdet. 

I den forbindelse 

anbefales incitamenter til private 

lodsejere. Bedre friluftsliv 

og adgangsforhold er også 

med i anbefalingerne, men 

der peges på at man må finde 

en finansieringsmodel der kan 

understøtte både friluftslivet 

og biodiversiteten. Her kan en 

værdisætning af skovenes 

ydelser og goder indgå. Til anbefalingerne 

hører endvidere 

stormfaldsberedskab, fortsat 

at fokusere på bæredygtigt 

skovbrug og et rejsehold der 

ser på adgangs- og opholdsmuligheder 

i skovene og etablering 

af internetbaserede tjenester 

for friluftsfolket. 

Det blev et svært kompromis. 

„Udvalget mangler ambitiøse 

og langsigtede forslag, 

og der er fortsat brug for en 

reel faglig og økonomisk analyse 

af skovenes muligheder 

for at imødekomme samfundets 

voksende krav,“ siger 

Dansk Skovforening for de private 

skovejere . 

„I Det Skovpolitiske Udvalg 

er private skovejeres økonomiske 

interesser tilsyneladende 

vigtigere end at sikre den brede 

befolknings mulighed for 

naturoplevelser i skovene,“ 

meddelte Friluftsrådet da man 

trak sig ud af udvalget før arbejdet 

blev afsluttet. sh 

KILDE 

Fremtidens skov - anbefalinger fra 

Skovpolitisk Udvalg 2011. Skovpolitisk 

udvalg, Naturstyrelsen 2011. 

www.naturstyrelsen.dk. 


GAMLE NYHEDER 

75 år siden STØTTEMURE AF KLINKER 

„Mure af huggede eller kløvede sand- eller kalksten og lignende 

er vel nok bedre end klinkemure, men de jo også langt, 

langt dyrere. For gærder af vore hjemlige kampesten kan prisen 

af og til komme ned i nærheden af klinkemures pris, men 

skal de være rigtig pæne, forudsætter dette rigtignok en dygtighed 

hos byggeren som er sjælden efterhånden. Og klinkemure 

vil vistnok altid bære prisen for lodretstående fliser eller 

for mure af beton på andre måder. Materialets anvendelse til 

formålet må anses for særdeles naturlig i vort land, og når det 

anvendes rigtigt, er det i virkeligheden bedre end jeg turde 

vente...“ (C.Th. Sørensen, Havekunst, 1936). 

„Mure med trappe i fabrikant V. Borrits have på Strandpromenaden 

i Hellerup. Mørke, 4 cm tykke Hasleklinker.“ Havekunst 1936. 

50 år siden GRÆSFRØ TIL ALLE FORMÅL 

„Vi har nu mulighed for at klare græs til et hvilket som helst 

formål, og på al slags jord, helt fra sand og til blåler - det er 

kun et spørgsmål om mere eller mindre bearbejdning. Men 

vore metoder er alt for urationelle og kostbare. Også med 

hensyn til valg af græsfrøsorter er vi langt tilbage. Det er f.eks. 

forkert i en flerårig blanding at bruge mere end 15% rajgræsfrø, 

fordi rajgræsset udskiller stoffer, som i større mængder 

virker ødelæggende på andre græsser. Hvis man bruger 30% 

rajgræs, bliver resultatet det samme som ved brug af 100% 

rajgræs.“ (B. i Anlægsgartneren, september 1961). 

25 år siden MODERNE MED FLIS TIL AFDÆKNING 

„Det er blevet moderne at benytte flis til afdækning på tilplantede 

arealer. Det holder jo ukrudtet rimeligt nede, med 

mindre der er tale om det grove flerårige rodukrudt som 

bynke, kvik og tidsler. Og mange synes også det ser pænt ud. 

Herudover har afdækningen visse dyrkningsmæssige fordele, 

nemlig en bedre vandøkonomi og en jordforbedring efterhånden 

som flisen formuldes. Et 10-15 cm lag er som regel passende. 

(sh, Grønt Miljø, august 1986). 

10 år siden KONSTRUKTIV TRÆBESKYTTELSE 

„Tidligere blev der anvendt ubehandlet træ til bl.a. beklædning 

på huse, udendørs borde og bænke som i mange tilfælde 

står endnu. Kombinationen af fornuftigt træ og godt håndværk 

kan med andre ord sagtens resultere i konstruktioner 

med lang holdbarhed uden at træet er trykimprægneret eller 

malet. Nøgleordet er konstruktiv træbeskyttelse. Det betyder 

at man beskytter træet gennem den konstruktion træet indgår 

i og derved giver råddet de dårligste muligheder for at udvikle 

sig. Vel at mærke uden at imprægnere eller male. (Dorte 

Klarskov Petersen, Grønt Miljø, august 2001). 


82 


GAMLE NORMER PÅ 

www.grontmiljo.dk 

Plant & Plej. Plantgruppens 

klassiske og basale paradigma 

fra 1975. 

Generel vejledning i 

plantning. Plantgruppens 

praktiske råd fra 1984. 

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens 

faglige normer 

mv. siden den første i 1962. 

inkl. ‘Pleje af grønne områder’ 

fra 1989. Man kan dog 

ikke se de normer der nu er 

gældelde. 

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77 

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90 

 

 

 

 

 

 

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse 

Fax: 59 18 69 77 

www.ks-treecare.dk 

E-mail: ks@ks-treecare.dk 

Slotsgrus-makadammen bestod den afgørende regneprøve 

En makadam mættet med 

skarpt, leret grus er en erosionssikker 

befæstelse. Selv skybrud 

på en stejl sti kan den 

klare uden de store problemer. 

Det kunne i hvert fald en 

befæstelse af Slotsgrus-makadam 

på en stejl parksti under 

skybruddet i København den 

2. juli. En skrap regneprøve. 

Parkstien ligger i parken 

Søndermarken hvor Slots- og 

Ejendomsstyrelsen for første 

gang har brugt materialet. 

Hensigten var netop at forebygge 

de problemer med erosion 

som man har oplevet andre 

steder med kraftig regn på 

stejle grusbelægninger. Her 

har også almindeligt Slotsgrus 

måttet opgive ævred. 

Slotsgrus-makadam er skærver 

mættet med Slotsgrus. Materialet 

af skærver og det lerede, 

skarpe Slotsgrus pakker så 

godt at det strømmende vand 

ikke får mange partikler med 

sig. Skærverne har indbyrdes 

kontakt og flyttes derfor ikke 

af vandet. En del af æren må 

dog også tilskrives et kraftigt 

sidefald på 40-50‰ der forebygger 

strømning på langs af 

belægningen. På stien er laget 

25 cm cm tykt, selv om 15 cm 

havde været rigeligt. 

Siden anlæg har befæstelsen 

holdt fint - og det gjorde 

den altså også 2. juli, oplyser 

Niels Mellergaard, slotshavechef 

Slots- og Ejendomsstyrelsen. 

De er en vigtig erfaring 

som andre kan bruge. 

Makadammen består af 

40% Slotsgrus og 60% almindelige 

31,5-63 mm stenskærver 

målt efter volumen. Materialet 

er blandet før udlægning 

og dækket af med et tyndt lag 

Slotsgrus efter udlægning. 

Slotsgrus er selv 0-8 mm velgraderet 

skarpt grus med små 

skærver og knapt 9% finstof 

målt i vægt. sh 

 

 

 

 

 

 

 

Østerled 28 4300 Holbæk 

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565 

www.fokdalspringvand.dk 

Svend Andersen 

Professionel træ- og planterådgivning 

Din direkte 

vej til faglig 

sparring og 

udvikling. 

Tlf.: 30 32 72 33 

www.plantefokus.dk 


84 

Al henvendelse: ia@teknovation.dk. 

Sorteret Magasinpost 

ID-nr. 42217

SEPTEMBER 2011 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?