Lovforslag - Borger.dk

de skal anses for mest repræsentative arbejdsmarkedsparter På et givet ansættelsesområdet vil der
kunne være flere overenskomster, der må anses for indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter,
og det vil bero på en konkret vurdering, hvem der i konkrete tilfælde kan betragtes som
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.
Det kan nævnes, at fx KL, Regionerne og Staten kan have landsdækkende overenskomster med
bestemte faggrupper, og at lovforslaget ikke betyder, at kun af én af disse overenskomster vil kunne
fravige ligebehandlingsprincippet. Lovforslaget hindrer heller ikke, at der kan være overlappende
overenskomster i arbejdsgiverfællesskaber, som hver især må betragtes som indgået af de mest repræsentative
parter. Endelig må det i forlængelse heraf nævnes, at såvel brugervirksomheders som
vikarbureauers overenskomster vil kunne fravige ligebehandlingsprincippet, hvis overenskomsten
dækker det pågældende vikararbejde, og hvis overenskomsten er indgået af mindst én repræsentativ
part på lønmodtagerside. Det er således ikke hensigten med lovforslaget, at landsdækkende overenskomster,
der i dag regulerer vikarers arbejde, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter
i Danmark, ikke fremover skal kunne påberåbes som grundlag for fravigelse af
ligebehandlingsprincippet
4. Forholdet til anden lovgivning
For så vidt angår lovforslagets relation til generel og specifik ansættelsesretlig lovgivning henvises
til bemærkningerne herom i afsnit 3.2.1., idet der nedenfor redegøres for lovforslagets betydning
i forhold til lov om tidsbegrænset ansættelse, udstationeringsloven og jobklausulloven.
4.1. Lov om tidsbegrænset ansættelse
Det fremgår af § 2, stk. 2, nr. 1), i lov om tidsbegrænset ansættelse, at loven ikke gælder for
lønmodtagere, der stilles til rådighed for en brugervirksomhed af et vikarbureau. Lov om tidsbegrænset
ansættelse berøres således ikke af lovforslaget.
4.2. Udstationeringsloven
Efter udstationeringslovens § 4, stk. 1, nr. 3), gælder loven også for udenlandske vikarbureauer,
der udstationerer lønmodtagere til en brugervirksomhed i Danmark. Det betyder blandt andet, at de
love, der er nævnt i udstationeringslovens § 5, også skal følges, når de udsendte lønmodtagere er i
landet.
I lovforslaget foreslås det, at loven også kommer til at gælde for et ansættelsesforhold eller en
arbejdsaftale med et udenlandsk vikarbureau, når der sker udsendelse til brugervirksomheder i
Danmark. Herved udnytter man den hjemmel, som findes i udstationeringsdirektivets artikel 3, stk.
9, der har følgende ordlyd:
”Medlemsstaterne kan bestemme, at de i artikel 1, stk. 1. omhandlede virksomheder skal sikre
arbejdstagere efter artikel 1, stk. 3, litra c), de samme vilkår, som dem, der gælder for vikarer i den
medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres.”
4.3. Jobklausulloven
Jobklausulloven undtager i § 2, stk. 2, ordninger, hvorved vikarbureauer modtager rimelig betaling
for en brugervirksomheds ansættelse af en udsendt vikarbureau. Undtagelsen begrundes således:
”… Det er ganske udbredt i vikarbranchen, at der mellem vikarbureau og kundevirksomhed
aftales et formidlingsgebyr, hvis brugervirksomheden inden for en nærmere afgrænset periode vil
ansætte den vikar, som er blevet formidlet gennem vikarbureauet. En sådan aftale vil ikke afskære
vikaren fra at få anden ansættelse, herunder eventuelt en fastansættelse. Set ud fra et samfundsmæssigt
perspektiv er vikarbureauerne tilmed vigtige aktører i formidlingen af personer til beskæftigelse.
Der er derfor ikke knyttet de samme betænkeligheder ved sådanne aftaler, når der er tale
10