Lovforslag - Borger.dk

stk. 1, litra c), i det for nævnte lov tilgrundliggende direktiv, og det samme gælder i forhold til
sondringen mellem økonomisk aktivitet og aktiviteter af rent social karakter. Denne praksis og i det
hele taget afgrænsningen af lovens anvendelsesområde i denne henseende er nærmere beskrevet i de
almindelige bemærkninger til dette lovforslag.
I stk. 3 foreslås, at loven ikke finder anvendelse på ansættelsesforhold og arbejdsaftaler, der er et
led i særlige offentlige eller offentligt støttede sociale eller beskæftigelsesmæssige foranstaltninger.
Det kan være initiativer, fx praktikordninger, i forbindelse med erhvervsuddannelse, integration på
arbejdsmarkedet eller omskoling. Herved gøres det klart, at tiltag i overensstemmelse med eksempelvis
lov om aktiv beskæftigelsesindsats falder udenfor denne lovs anvendelsesområde.
Den foreslåede § 1 udgør en implementering af direktivets artikel 1.
I dette kapitel beskrives lovens definitioner.
Til kapitel 2
Til § 2
I bestemmelsen foreslås en række begreber defineret, der er af væsentlig betydning i forhold til
anvendelsen af loven. Bestemmelsen gennemfører relevante elementer af direktivets artikel 3. Den
forståelse af begreberne, bestemmelsen angiver, er ikke nødvendigvis anvendelig i andre sammenhænge
end i forbindelse med denne lov.
I stk. 1 foreslås det at definere et vikarbureau som en fysisk eller juridisk person, der indgår en
arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold med vikarer med henblik på at udsende disse vikarer til
brugervirksomheder for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under brugervirksomhedernes tilsyn
og ledelse. Det trepartsforhold, der særligt karakteriserer vikararbejde, er et centralt element i den
foreslåede definition af vikarbureau; der skal være tale om en arbejdsaftale eller et ansættelsesforhold
mellem vikarbureauet og vikaren, øjemedet skal være udsendelse af vikarerne til brugervirksomheder,
og de arbejdsopgaver, som vikarerne midlertidigt udfører på brugervirksomhederne, er
underlagt brugervirksomhedens instruktionsbeføjelse. Det er således vigtigt at være opmærksom på,
at alle de betingelser, der indgår i definitionen, skal være opfyldt for at der er tale om et vikarbureau
og ikke fx arbejdsformidling, entreprise eller lejlighedsvis udlån af arbejdskraft, jf. også det i lovforslagets
almindelige bemærkninger anførte herom. I enkelttilfælde vil det bero på en konkret vurdering
på baggrund af definitionen, om der er tale om et vikarbureau i lovens forstand.
I stk. 2 foreslås det at definere en vikar som en lønmodtager, som har indgået en arbejdsaftale
eller et ansættelsesforhold med et vikarbureau for at blive udsendt til en brugervirksomhed for midlertidigt
at udføre arbejdsopgaver under brugervirksomhedens ledelse og tilsyn. Med denne definition
står det klart, at det alene er vikarbureauvikarer, der betragtes som vikarer i denne lovs forstand,
og at det alene er lønmodtagere, der kan være vikarer i denne lovs forstand.
I stk. 3 foreslås det at definere en brugervirksomhed som enhver fysisk eller juridisk person, for
hvem og under hvis tilsyn og ledelse en vikar midlertidigt udfører en arbejdsopgave. Definitionen i
stk. 3 skal ses i sammenhæng med definitionen i stk. 1 af vikarbureau og definitionen i stk. 2 af vikar,
idet alle aktører i det ovenfor nævnte trepartsforhold herved er beskrevet. Det er således forudsætningsvis
en betingelse for, at en virksomhed er en brugervirksomhed i denne lovs forstand, at der
er tale om en vikar, og at denne vikar er udsendt af et vikarbureau.
I stk. 4 foreslås det at definere udsendelse som den periode, hvor vikaren udstationeres i brugervirksomheden
for midlertidigt at udføre arbejdsopgaver under brugervirksomhedens tilsyn og ledelse.
Udsendelse er således det tidsrum, hvor det ovenfor nævnte trepartsforhold består. Årsagen til. at
14