Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

More documents

Recommendations

Info

Undersøgelsen viser, at kontaktraterne er væsentlig højere blandt yngre aldersgrupper af kvinder end blandt ældre (p
Resultaterne relateret til andre studier Det er generelt accepteret, at personlighedsforstyrrelser er betinget af både genetiske og sociale faktorer (Cloninger et al. 1993), men betydningen af en genetisk disposition for at udvikle personlighedsforstyrrelser er ikke veldokumenteret. De undersøgelser, der har peget på en genetisk betydning, bygger på information ind- samlet fra personer diagnosticerede med lidelsen og deres (biologiske) pårørende (Weismann, 1993). I overensstemmelse med fundene fra andre, internationale undersø- gelser, er der i nærværende undersøgelse en hyppigere forekomst af personlighedsforstyrrelser blandt adopterede end blandt andre befolkningsgrupper (Torgersen 2005; Tieman et al. 2005). Hvorvidt adopterede i højere grad end andre er genetisk dispone- rede for personlighedsforstyrrelser, kan ikke eftervises, idet er ikke foreligger oplysninger om de biologiske forældre. Inden for de senere år har en række studier, som omtalt, påvist en relativ høj risiko blandt adopterede for at udvikle psykiske lidelser (Fergusson et al. 1995; Lipman et al. 1992; Lindblad et al. 2003; Hjern et al. 2004; Tieman et al. 2005), og der peges her på betydningen af psykisk isolation, mangelsyg- domme og infektiøse lidelser før adoptio- nen, mens betydningen af en genetisk disposition ikke kan eftervises. 100 Med hensyn til den her påviste større kontaktrate blandt efterkommere B for person- lighedsforstyrrelse rejser der sig en række spørgsmål. Hvorfor er raten højere for efterkommere B end for efterkommere A? Hvorfor stiger kontaktraten med alderen hos mand- lige efterkommere B og ikke hos kvindelige, hvor den falder til næsten det halve? Nærværende undersøgelse er baseret på tværsnitsdata, og der er derfor ikke grundlag for at belyse de mulige risikofaktorer for ud- viklingen af personlighedsforstyrrelser. Der er dog grund til at diskutere forekomsten af udvikling over tid, når man holder forskellige sociokulturelle forhold i mente. Den høje kontaktrate for efterkommere B overrasker af flere grunde. I teorien om den sunde indvandrer (the healthy immigrant), argumenterer Marmot, Adelstein & Bulusu (1984) for, at immigranter i gennemsnit er sundere end indbyggere i de lande, som de har forladt. Forfatterne forventer endvidere, at immigranternes børn – efterkommerne – ikke vil blive udsat for de samme risikofaktorer, som immigranterne selv er blevet udsat for. Ikke desto mindre finder Saraiva et al. (2005), at efterkommeres psykopatologiske mønster ligner forældrenes og finder, lige- som vi, at efterkommere har højere risiko end forældrene for at lide af forskellige psykiske lidelser. Sammenstillingen af disse faktorer kunne tyde på, at genetiske faktorer
Page 1 and 2:
Etniske Forskelle i kontaktmønster
Page 3 and 4:
Etniske forskelle i kontaktmønster
Page 5 and 6:
1. SAMMENFATNING 7 1.1 Hovedresulta
Page 8 and 9:
1. Sammenfatning Denne rapport er b
Page 10 and 11:
der sker en overdiagnosticering af
Page 12 and 13:
Der er markante forskelle i kontakt
Page 14 and 15:
Det synes umiddelbart nærliggende
Page 16 and 17:
2.2 Perspektiver I den etablerede d
Page 18 and 19:
2. Baggrund Videnscenter for Transk
Page 20 and 21:
Som omtalt har en lang række under
Page 22 and 23:
nogen relation mellem omfanget af p
Page 24 and 25:
3. Materiale og metode Populationen
Page 26 and 27:
3.2 Afgrænsning af kontaktmønster
Page 28 and 29:
3.3 Etnicitet; Datakilder og defini
Page 30 and 31:
dansk født. Disse personer er i Da
Page 32 and 33:
Tabel 4.3. Baggrundsbefolkningen fo
Page 34 and 35:
5.2 Aldersfordeling I alt 15% af de
Page 36 and 37:
5.4 Fødeland Tabel 5.4 viser forde
Page 38 and 39:
Tabel 5.6 Antal og procentvise ford
Page 40 and 41:
Tabel 6.3 viser, at indvandrere i 2
Page 42 and 43:
Figur 7.1. Patientrate. Antal forsk
Page 44 and 45:
Figur 7.3. Patientrater blandt kvin
Page 46 and 47:
Aldersforskelle i patientrate og ko
Page 48 and 49:
Figur 7.8 Hyppigheden af kontakter
Page 50 and 51: Aldersforskelle i kontaktrater I fi
Page 52 and 53: Undersøgelsen viser således marka
Page 54 and 55: 8. Kontakter til det somatiske syge
Page 56 and 57: 9. Indlæggelsesvilkår Registrerin
Page 58 and 59: Aldersforskelle i indlæggelsesvilk
Page 60 and 61: 10. Indlæggelsestid Knap 10% af al
Page 62 and 63: 11. Incidens i 2003 Incidens er def
Page 64 and 65: Aldersforskelle i incidens Ikke ove
Page 66 and 67: 12. Etniske forskelle i specifikke
Page 68 and 69: 12.1 Patientantal i hver diagnostis
Page 70 and 71: 12. 2 Populationens fordeling på p
Page 72 and 73: 13. Kontaktrater for udvalgte psyki
Page 74 and 75: 13.1 Misbrugsrelaterede lidelser Mi
Page 76 and 77: I de følgende figurer er der diffe
Page 78 and 79: 13.2 Skizofreni og andre psykoser S
Page 80 and 81: I de to følgende figurer, 13.2.3 o
Page 82 and 83: Resultaterne relateret til andre st
Page 84 and 85: et al. 2005) (Hjern et al. 2004; Re
Page 86 and 87: 13.3 Depressioner - bipolare lidels
Page 90 and 91: 13.4 Nervøse, stressrelaterede lid
Page 92 and 93: Nervøse lidelser udgør et betydel
Page 94 and 95: Figur 13,4,3 Antal kontakter med PT
Page 96 and 97: ikke indgår oplysninger om baggrun
Page 98 and 99: 13.5 Personlighedsforstyrrelser Per
Page 102 and 103: spiller en mindre rolle end sociale
Page 104 and 105: 13.6 Selvdestruktiv adfærd/selvmor
Page 108 and 109: 13.8 Z-koder Der er i det aktuelle
Page 110 and 111: 12. Konklusioner Der er påvist mar
Page 112 and 113: fatter en meget sammensat gruppe af
Page 114 and 115: Referencer Agerbo E., Nordentoft M.
Page 116 and 117: Cantor-Graae, E. & Selten, J. P. (2
Page 118 and 119: Hicks, J. W. & Bhugra D. (2003) Per
Page 120 and 121: Mednick, S. A. & Schulsinger, F. (1
Page 122 and 123: generation immigrants in Sweden: a
Page 124 and 125: tance to use mental health services
show all

Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?