Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

More documents

Recommendations

Info

13.6 Selvdestruktiv adfærd/selvmordsforsøg De fleste sygehuskontakter pga. af selvskade/selvmordshandlinger sker til de somatiske skadestuer. Til hver eneste patientregi strering i det danske sygehusvæsen er der knyttet en kontaktårsagskode, der angiver hvorvidt sygehuskontakten skyldtes sygdom, ulykke, vold, selvmord, senfølger eller er uoplyst. Kontaktårsagskode 4 angiver, at kontakten angik en selvtilføjet skade, og det skulle således være muligt at identificere alle sygehuskontakter, der skyldes en selvmordshandling, alene ud fra denne kode. Koden omfatter dog både selvmordshandlinger og anden selvtilføjet skade som fx alkoholforgiftning og selvmutilation, fx over- fladiske snitsår på underarme. Det er derfor ikke muligt at afgrænse forsætlig skadevol- dende adfærd, der har til hensigt at berøve personen sit liv, over for andre former for selvtilføjet skade. Kontaktårsagskoden registreres allerede ved en patients ankomst til skadestuen, dvs. at den baseres på de første oplysninger til skadestuesekretæren og på sekretærens tolkning af oplysningerne og ændres ikke, selvom lægesamtalen giver nye oplysninger om årsagen til sygehuskontakten. Der er også betydelig variation i, hvorvidt kontakter kodes som sygdom, ulykke eller selvskadende handling, fx indtagelse af store 103 mængder alkohol og en begrænset mængde hovedpinepiller. En medvirkende årsag til, at der registreres flere sygehuskontakter som selvmordsfor- søg (selvskade) blandt unge kvinder end unge mænd kan således skyldes, at en selvskadende adfærd blandt mænd hyppigere tolkes som en ulykke end en tilsvarende ad- færd blandt kvinder, og at der er kønsfor- skelle i typer af selvskadende adfærd (Hel- weg-Larsen et al 2005). Det er også muligt, at handlingerne tolkes forskelligt blandt for- skellige etniske grupper, således at der ofte- re anføres selvskade frem for ulykke for etniske minoritetsgrupper. Hvis kontakten er til en psykiatrisk skade- stue eller afdeling, er der bedre muligheder for en korrekt registrering, idet kontakterne registreres med en specifik kode, X60-X84, der angiver at det drejer sig om en bevidst selvtilført skade for selvskade ved forgift- ning eller anden metode. I de følgende resultater indgår der data om skadestuekontakter, der er registreret som en selvskade i Landspatientregisteret, og om kontakter til psykiatriske behandlingsvæ- sen, der er registreret med en af de specifikke koder for selvmordshandling.
Figurerne 13.6.1 og 13.6.2 viser antallet af mænd og kvinder pr. 10.000 i de fem forskel- lige etniske grupper, der er registreret med enten kontaktårsagskode 4 eller koderne X60-X84. Der er betydelige køns- og aldersforskelle i raterne. Blandt (15)18-24-årige er raterne fra knap to til seks gange højere blandt kvinder end mænd. Raten blandt unge adopterede kvinder adskiller sig markant fra raterne i de øvrige etniske grupper af kvinder. Figur 13.6.1. Kontaktrate for selvskade/selvmordshandling blandt mænd i 2003, fordelt på etniske grupper. Rate, antal kontakter pr. 10.000 i 2003 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danske Adopterede Indvandrere Efterkommer A Efterkommer B 15-24 år 14 26,8 16,3 7,5 20 25-44 år 10,8 8,8 11,9 15,5 16,4 45-64 år 5,2 0 6,9 0 5,3 Figur 13.6.2. Kontaktrate for selvskade/selvmordshandling blandt kvinder i 2003, fordelt på etniske grupper. Rate, antal kontakter pr. 10.000 i 2003 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danske Adopterede Indvandrere Efterkommer A Efterkommer B 15-24 år 25,4 78,2 24,2 46,4 36,5 25-44 år 12 12 14,7 15,4 14,3 45-64 år 7,4 0 10,1 0 12,7 104
Page 1 and 2:
Etniske Forskelle i kontaktmønster
Page 3 and 4:
Etniske forskelle i kontaktmønster
Page 5 and 6:
1. SAMMENFATNING 7 1.1 Hovedresulta
Page 8 and 9:
1. Sammenfatning Denne rapport er b
Page 10 and 11:
der sker en overdiagnosticering af
Page 12 and 13:
Der er markante forskelle i kontakt
Page 14 and 15:
Det synes umiddelbart nærliggende
Page 16 and 17:
2.2 Perspektiver I den etablerede d
Page 18 and 19:
2. Baggrund Videnscenter for Transk
Page 20 and 21:
Som omtalt har en lang række under
Page 22 and 23:
nogen relation mellem omfanget af p
Page 24 and 25:
3. Materiale og metode Populationen
Page 26 and 27:
3.2 Afgrænsning af kontaktmønster
Page 28 and 29:
3.3 Etnicitet; Datakilder og defini
Page 30 and 31:
dansk født. Disse personer er i Da
Page 32 and 33:
Tabel 4.3. Baggrundsbefolkningen fo
Page 34 and 35:
5.2 Aldersfordeling I alt 15% af de
Page 36 and 37:
5.4 Fødeland Tabel 5.4 viser forde
Page 38 and 39:
Tabel 5.6 Antal og procentvise ford
Page 40 and 41:
Tabel 6.3 viser, at indvandrere i 2
Page 42 and 43:
Figur 7.1. Patientrate. Antal forsk
Page 44 and 45:
Figur 7.3. Patientrater blandt kvin
Page 46 and 47:
Aldersforskelle i patientrate og ko
Page 48 and 49:
Figur 7.8 Hyppigheden af kontakter
Page 50 and 51:
Aldersforskelle i kontaktrater I fi
Page 52 and 53:
Undersøgelsen viser således marka
Page 54 and 55: 8. Kontakter til det somatiske syge
Page 56 and 57: 9. Indlæggelsesvilkår Registrerin
Page 58 and 59: Aldersforskelle i indlæggelsesvilk
Page 60 and 61: 10. Indlæggelsestid Knap 10% af al
Page 62 and 63: 11. Incidens i 2003 Incidens er def
Page 64 and 65: Aldersforskelle i incidens Ikke ove
Page 66 and 67: 12. Etniske forskelle i specifikke
Page 68 and 69: 12.1 Patientantal i hver diagnostis
Page 70 and 71: 12. 2 Populationens fordeling på p
Page 72 and 73: 13. Kontaktrater for udvalgte psyki
Page 74 and 75: 13.1 Misbrugsrelaterede lidelser Mi
Page 76 and 77: I de følgende figurer er der diffe
Page 78 and 79: 13.2 Skizofreni og andre psykoser S
Page 80 and 81: I de to følgende figurer, 13.2.3 o
Page 82 and 83: Resultaterne relateret til andre st
Page 84 and 85: et al. 2005) (Hjern et al. 2004; Re
Page 86 and 87: 13.3 Depressioner - bipolare lidels
Page 90 and 91: 13.4 Nervøse, stressrelaterede lid
Page 92 and 93: Nervøse lidelser udgør et betydel
Page 94 and 95: Figur 13,4,3 Antal kontakter med PT
Page 96 and 97: ikke indgår oplysninger om baggrun
Page 98 and 99: 13.5 Personlighedsforstyrrelser Per
Page 100 and 101: Undersøgelsen viser, at kontaktrat
Page 102 and 103: spiller en mindre rolle end sociale
Page 108 and 109: 13.8 Z-koder Der er i det aktuelle
Page 110 and 111: 12. Konklusioner Der er påvist mar
Page 112 and 113: fatter en meget sammensat gruppe af
Page 114 and 115: Referencer Agerbo E., Nordentoft M.
Page 116 and 117: Cantor-Graae, E. & Selten, J. P. (2
Page 118 and 119: Hicks, J. W. & Bhugra D. (2003) Per
Page 120 and 121: Mednick, S. A. & Schulsinger, F. (1
Page 122 and 123: generation immigrants in Sweden: a
Page 124 and 125: tance to use mental health services
show all

Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?