Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

et al. 2005) (Hjern et al. 2004; Read et al.
2005). Den højere hyppighed blandt sorte og
afrocaribianske indvandrere forklares med
særlige psykosociale miljøfaktorer i hjem-
landet (Cooper 2005a). Men samme under-
søgelse konkluderer også, at sociale belast-
ninger hverken er en tilstrækkelig eller en
nødvendig faktor for udviklingen af skizofre-
ni, men kan øge sandsynligheden for at ud-
vikle skizofreni hos disponerede individer.
Et studie af skizofreniforekomsten blandt
indvandrere i Sverige påviste ingen sam-
menhæng mellem traumatiske oplevelser før
immigrationen, fx i form af frihedsberøvelse
eller vold, og en senere udvikling af skizo-
freni (Zolkowska et al. 2001).
De fleste undersøgelser beskriver sam-
stemmende med nærværende undersøgelse
en større forekomst af skizofreni blandt an-
dengenerationsindvandrere i forhold til før-
stegenerationsindvandrere, og forklarer det-
te ud fra en teori om ’socialt nederlag’. An-
dengenerationsindvandrere er i højere grad
bikulturelle og udsættes formentlig i større
grad for kulturelle konflikter i deres nærmil-
jø. De kan være belastede af en dobbelt
identitet og kan føle sig uden for deres for-
ældres kultur og ikke accepteret af den do-
minerende kultur, hvilket beskrives at kunne
føre til en forvirret tilstand og disponerer til
udviklingen af psykoser (Bhugra & Bhui
1998). Omvendt er det påvist, at ’social be-
skyttelse’ eller god social kapital i form af et
stærkt familienetværk og det at være med-
83
lem af en stor/dominerende minoritetsgrup-
pe nedsætter risikoen for skizofreni (Boydell
et al. 2001). Tab af socialt netværk og race-
mæssig diskrimination, kan antages at in-
fluere på en genetisk bestemt risiko for at
udvikle psykose.
I en svensk undersøgelse er det påvist, at
både adoptivbørn og indvandrergruppen har
en øget risiko for at udvikle skizofreni i for-
hold til baggrundsbefolkningen, og at risi-
koen stiger med barnets alder ved ankom-
sten til modtagerlandet. Det tyder på, at fak-
torer i den tidlige barndom, så som psykisk
isolation og manglende stimulation ved op-
hold i børneinstitutioner, har betydning
(Hjern et al. 2002).
Et dansk studie har påvist, at der også er en
øget risiko for at udvikle skizofreni blandt
personer, der er født af danskfødte forældre,
og som i en periode i deres barndom har
boet i udlandet, og som i præpubertetsalde-
ren er vendt tilbage til Danmark. Det indike-
rer, at selve det at migrere, dvs. opbrud fra
tilvante forhold, måske er en vigtigere kom-
ponent end etnicitet/fremmed baggrund
(Cantor-Graae et al. 2003).
Der er evidens for, at der indgår en genetisk
komponent i skizofreni, og at der formentlig
er flere forskellige gener, som i samspil med
miljøfaktorer øger risikoen for udvikling af
skizofreni. Allerede i 1962 blev der i Danmark
igangsat en forløbsundersøgelse om
sammenhænge mellem arv, miljø og