Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

More documents

Recommendations

Info

Nervøse lidelser udgør et betydeligt hel- bredsproblem, og op mod 1/3 af alt sygefra- vær pga. psykiske problemer tilskrives angstlidelser. I Europa estimeres antallet af personer med angstlidelser at udgøre 41,4 millioner, og 1 års prævalensen udgør 12% af EUs voksne befolkning (Andlin-Sobocki et al. 2005). Undersøgelser blandt patienter hos almen praktiserende læger viser også, at generaliserede angstlidelser er hyppige og forekommer på tværs af kultur, men lidel- serne medfører relativt sjældent sygehusind- læggelse (Tseng 2001). Herværende undersøgelse bekræfter resultaterne fra andre epidemiologiske undersø- gelser, at det i høj grad er kvinder, der søger behandling pga. nervøse forstyrrelser, men også at forekomsten er højst blandt yngre kvinder (Tseng 2001). I en tidligere dansk undersøgelse blandt 9. klasses elever er det påvist, at piger med indvandrerbaggrund rapporterer flere nervø- se klager og mener sig i mindre grad i stand til at kunne gøre noget ved egen situation sammenlignet med en tilsvarende gruppe af unge danske piger (Bennedsen et al. 2006). Der er betydelig fokus på udadreagerende adfærd og kriminalitetsrisiko blandt yngre mænd med indvandrerbaggrund, hvorimod den hyppige tilstedeværelse af nervøse for- 91 styrrelser blandt unge kvinder af anden et- nisk herkomst hidtil har været utilstrække- ligt belyst. PTSD En særlig gruppe nervøse lidelser er belast- ningsreaktioner, herunder PTSD (posttrau- matisk belastningsreaktion). i Danmark har PTSD (F 43.1) siden 1994 været diagnostisk afgrænset, jf. WHOs 10. Internationale Syg- domsklassifikation (ICD-10). PTSD adskiller sig fra de andre nervøse lidelser ikke blot ved symptomerne, men også ved tilstedeværelsen af en forudgående ex- ceptionel traumatiserende begivenhed eller en betydende livsændring, som medfører en længerevarende belastning. Ved PTSD er der tale om en forudgående begivenhed af en sværhedsgrad, der vil medføre en kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver. Men prædisponerende faktorer som særlige per- sonlighedstræk kan påvirke tærsklen for at udvikle PTSD, men er ikke tilstrækkelige til at forklare dets opståen. PTSD er i Danmark særlig hyppig blandt mennesker, der er kommet hertil som flygtninge med en baggrund præget af forfølgel- se, vold, evt. tortur. Tilstanden er karakteriseret ved tilbageven- dende genoplevelser af traumet, de såkaldte flashbacks, et voldsomt ubehag ved at ud- sættes for situationer, der minder om trau-
met, hvorfor sådanne situationer forsøges undgået. Der ses ofte søvnforstyrrelser, kognitive forstyrrelser, irritabilitet, og et øget alarmberedskab. Tilstanden har et fluk- tuerende forløb og kan hos visse personer antage et kronisk forløb. Tilstanden er yder- ligere karakteriseret ved en betydelig sam- menfaldende sygelighed med depression og angsttilstande. Fra et klinisk synspunkt er PTSD en meningsfuld diagnose, og et argu- ment, der taler for det universelle i PTSD, er et tiltagende antal forskningsresultater om neurobiologiske forandringer hos patienter med PTSD. Figur 13.4,3 viser, at indvandrergruppen har langt større antal kontakter pga. PTSD end danskere. Blandt indvandrere har mænd i alle aldre en højere rate end kvinder, størst rate er at finde blandt mænd med indvandrerbaggrund i alderen 25-44. Kønsratio er relativt større, hvad angår antallet af kontak- 92 ter, især blandt indvandrere, hvor kvinderne har ca. ½ gange så stor hyppighed. Flygtninge er omfattet af indvandrergruppen. Udfra den aktuelle undersøgelse er det ikke muligt at udsige noget om, hvor hyppigt flygtninge kontakter sundhedsvæsenet pga. PTSD, dels kan personer, der ikke har et CPR-nummer, dvs. asylansøgere mm, ikke identificeres på etnicitet i sundhedsregistre- ne, dels giver de tilgængelige data i Dan- marks Statistik ikke oplysning om baggrun- den for indvandring, dvs. flygtninge kan ikke adskilles fra familiesammenførte mm. Blandt efterkommere B har de unge kvinder den højeste hyppighed, omtrent så høj som blandt indvandrerkvinder. I de øvrige etniske minoritetsgrupper forekommer der kun en- kelte kontakter pga. PTSD, og hyppigheden blandt danske er 2 pr. 10.000 eller lavere.
Page 1 and 2:
Etniske Forskelle i kontaktmønster
Page 3 and 4:
Etniske forskelle i kontaktmønster
Page 5 and 6:
1. SAMMENFATNING 7 1.1 Hovedresulta
Page 8 and 9:
1. Sammenfatning Denne rapport er b
Page 10 and 11:
der sker en overdiagnosticering af
Page 12 and 13:
Der er markante forskelle i kontakt
Page 14 and 15:
Det synes umiddelbart nærliggende
Page 16 and 17:
2.2 Perspektiver I den etablerede d
Page 18 and 19:
2. Baggrund Videnscenter for Transk
Page 20 and 21:
Som omtalt har en lang række under
Page 22 and 23:
nogen relation mellem omfanget af p
Page 24 and 25:
3. Materiale og metode Populationen
Page 26 and 27:
3.2 Afgrænsning af kontaktmønster
Page 28 and 29:
3.3 Etnicitet; Datakilder og defini
Page 30 and 31:
dansk født. Disse personer er i Da
Page 32 and 33:
Tabel 4.3. Baggrundsbefolkningen fo
Page 34 and 35:
5.2 Aldersfordeling I alt 15% af de
Page 36 and 37:
5.4 Fødeland Tabel 5.4 viser forde
Page 38 and 39:
Tabel 5.6 Antal og procentvise ford
Page 40 and 41:
Tabel 6.3 viser, at indvandrere i 2
Page 42 and 43: Figur 7.1. Patientrate. Antal forsk
Page 44 and 45: Figur 7.3. Patientrater blandt kvin
Page 46 and 47: Aldersforskelle i patientrate og ko
Page 48 and 49: Figur 7.8 Hyppigheden af kontakter
Page 50 and 51: Aldersforskelle i kontaktrater I fi
Page 52 and 53: Undersøgelsen viser således marka
Page 54 and 55: 8. Kontakter til det somatiske syge
Page 56 and 57: 9. Indlæggelsesvilkår Registrerin
Page 58 and 59: Aldersforskelle i indlæggelsesvilk
Page 60 and 61: 10. Indlæggelsestid Knap 10% af al
Page 62 and 63: 11. Incidens i 2003 Incidens er def
Page 64 and 65: Aldersforskelle i incidens Ikke ove
Page 66 and 67: 12. Etniske forskelle i specifikke
Page 68 and 69: 12.1 Patientantal i hver diagnostis
Page 70 and 71: 12. 2 Populationens fordeling på p
Page 72 and 73: 13. Kontaktrater for udvalgte psyki
Page 74 and 75: 13.1 Misbrugsrelaterede lidelser Mi
Page 76 and 77: I de følgende figurer er der diffe
Page 78 and 79: 13.2 Skizofreni og andre psykoser S
Page 80 and 81: I de to følgende figurer, 13.2.3 o
Page 82 and 83: Resultaterne relateret til andre st
Page 84 and 85: et al. 2005) (Hjern et al. 2004; Re
Page 86 and 87: 13.3 Depressioner - bipolare lidels
Page 90 and 91: 13.4 Nervøse, stressrelaterede lid
Page 94 and 95: Figur 13,4,3 Antal kontakter med PT
Page 96 and 97: ikke indgår oplysninger om baggrun
Page 98 and 99: 13.5 Personlighedsforstyrrelser Per
Page 100 and 101: Undersøgelsen viser, at kontaktrat
Page 102 and 103: spiller en mindre rolle end sociale
Page 104 and 105: 13.6 Selvdestruktiv adfærd/selvmor
Page 108 and 109: 13.8 Z-koder Der er i det aktuelle
Page 110 and 111: 12. Konklusioner Der er påvist mar
Page 112 and 113: fatter en meget sammensat gruppe af
Page 114 and 115: Referencer Agerbo E., Nordentoft M.
Page 116 and 117: Cantor-Graae, E. & Selten, J. P. (2
Page 118 and 119: Hicks, J. W. & Bhugra D. (2003) Per
Page 120 and 121: Mednick, S. A. & Schulsinger, F. (1
Page 122 and 123: generation immigrants in Sweden: a
Page 124 and 125: tance to use mental health services
show all

Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?