Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

13.2 Skizofreni og andre psykoser
Skizofrene sindslidelser er karakteriseret
ved fundamentale og gennemgribende for-
styrrelser af tænkning og perception og af
inadækvat eller affladet affekt. Lidelsen er
præget af psykopatologiske fænomener, de
såkaldte Schneiderske førsterangssympto-
mer som tankepåvirkningsoplevelser, sty-
ringsoplevelser, tredie-persons hørelseshal-
lucinationer, legemlige påvirkningsoplevel-
ser og vrangagtige sansningsoplevelser;
samt bizarre vrangforestillinger, kataton
adfærd, negative symptomer i form af sløv-
hed, sprogfattigdom, social tilbagetrækning,
initiativløshed eller passivitet. Almindeligvis
er den intellektuelle kapacitet uændret, men
visse kognitive defekter kan udvikle sig over
tid. Forløbet af den skizofrene lidelse kan
være kontinuerligt, episodisk med fremad-
skridende eller stabil defekttilstand eller
episodisk med fuld eller delvis remission.
Sammenlignende undersøgelser af skizofre-
niens forekomst og forløb i en række lande
(Jablensky et al. 1992) har vist betydelig lig-
hed i fremtrædelsesform og incidens på
tværs af kulturer ved anvendelse af et snæ-
vert skizofrenibegreb, men med større varia-
tion ved anvendelse af en bredere skizofre-
niafgrænsning. Der er i udviklingslandene
en tendens til oftere at få visuelle hallucina-
tioner, mens der i de industrialiserede lande
77
ses mere udtalte affektive aspekter, og hyp-
pigere tegn på tankeforstyrrelser.
Generelt har sygdommen stort set samme
hyppighed hos de to køn med tidligere syg-
domsfrembrud hos mænd. Sygdomsforløb er
markant forskellige fra kultur til kultur gene-
relt med et mere akut indsættende forløb i
udviklingslandene, oftere med et katatont
præg og et relativt gunstigere forløb mod et
mere gradvist forløb i den industrialiserede
del af verden, oftere præget af paranoide
træk.
Kontakthyppighed i 2003
Som beskrevet er skizofreni den hyppigste
årsag (prioriteret aktionsdiagnose) blandt
mænd i de ikke-danske etniske grupper,
mens misbrugsrelaterede lidelser er hyppig-
ste blandt etnisk danske mænd. At vi her
anvender de prioriterede diagnoser har na-
turligvis indflydelse på den relative fordeling
af kontakter inden for aktionsdiagnoserne.
Der er signifikante alders- og kønsforskelle i
kontaktraterne (p