Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

More documents

Recommendations

Info

Resultaterne relateret til andre studier Sammenlignet med den store mængde af studier om sammenhænge mellem migration og skizofreni er der relativt få undersøgelser, der specifikt har analyseret migration, etnicitet og affektive lidelser, herunder depression. Bhugra (2003) beskriver, at sammenhænge mellem migration og depression ikke er så åbenbare som for andre typer af psykiske forstyrrelser. Han påpeger, at forekomsten og graden af depression afhænger af migra- tionsstatus og finder ved en gennemgang af tidligere studier, at personer der har tilpas- set sig til det nye kulturmønster (acculture- rede) tilsyneladende oftere rapporterer depression end utilpassede personer. En for- klaring herpå kan være, at mange ældre ikke oplever depression som en sygdom, der kan/skal behandles, og at det måske især gælder for indvandrere, som ikke er fortroli- ge med det nye samfund (Marwaha & Li- vingston 2002). I Holland rapporteres der en høj forekomst af depression blandt ældre indvandrere fra Marokko og Tyrkiet og en øget overvægt blandt kvinder, sammenlignet med etniske hollændere (van der Wurff et al. 2004). En række studier af indvandrere i USA finder betydelige forskelle i forekomsten af depression inden for samme etniske grupper (hispanics) og konkluderer, at depression er 87 relateret til integration, socio-økonomisk status og kulturel tilpasning (Oquendo et al. 2001; Dunlop et al. 2003). Baggrunden for migrationen, specielt oplevelser under væb- nede konflikter, graden af integration i det nye samfund og misbrug beskrives som af- gørende faktorer for udviklingen af depression blandt indvandrere (Bhui et al. 2003). Et studie af koreanske indvandrere i Canada finder en sammenhæng mellem depression og individuel evne til at modstå (cope) ra- cisme (Noh & Kaspar 2003). Tilsvarende har et svensk studie af Kosovo flygtninge peget på, at en manglende oplevelse af menings- fuldhed (sense of coherence) har betydning for udviklingen af depression. Studiet påvi- ser, at graden af depression steg mere blandt de flygtninge, der efter 18 måneder stadigvæk befandt sig i Sverige, sammenlignet med de flygtninge, der var vendt tilbage til Kosovo, men at det formentlig også er de mest ressourcestærke, der tager tidligt tilbage (Roth & Ekblad 2006). I Danmark blev der i 1960erne etableret en kohorte af adoptivbørn mhp at analysere betydningen af arv over for miljø som risiko for at udvikle psykisk sygdom (Mednick et al. 1964; Jørgensen et al. 1987). Studierne har haft fokus på skizofreni, men har også inkluderet analyser af unipolare affektive lidelser. Wender et al. (1986) har rapporteret en otte gange større risiko for udviklingen af
depression blandt adopterede, hvis biologi- ske forælder havde været indlagt for en depression, sammenlignet med adopterede uden denne familiære disposition. Svenske studier af adoptivbørn fra andre lande end Sverige har påvist en knap fire gange større risiko for selvmordshandlinger og psykiske lidelser blandt adopterede sammenlignet med ikke adopterede (Hjern et al. 2002). I en forløbsundersøgelse blandt unge i USA indgik der 214 adoptiv- børn og 6.363 ikke adopterede. Forekomsten af selvmordshandlinger og depressioner var næsten dobbelt så høj blandt de adopterede og det konkluderedes, at adoption er en uafhængig risikofaktor for psykiske lidelser (Slap et al. 2001). 88 Sammenfattende er resultaterne i nærvæ- rende undersøgelse i overensstemmelse med de relativt få studier af etnicitet og affektive lidelser. Adoption synes i sig selv at være en risikofaktor for depressive sympto- mer og for selvmordshandlinger. Mangelfuld integration i det nye samfund, oplevelsen af meningsløshed og psykosociale problemer har formentlig betydning for udviklingen af depression. Genetiske faktorer har også betydning for risikoen for unipolare affektive lidelser, men nærværende un- dersøgelse kan ikke vurdere, hvorvidt denne faktor har betydning for den påviste relative høje forekomst af affektive lidelser blandt efterkommere. Det er mere nærliggende at antage, at mangelfuld tilpasning til samfun- det (akkulturation) og psykosociale problemer har betydning.
Page 1 and 2:
Etniske Forskelle i kontaktmønster
Page 3 and 4:
Etniske forskelle i kontaktmønster
Page 5 and 6:
1. SAMMENFATNING 7 1.1 Hovedresulta
Page 8 and 9:
1. Sammenfatning Denne rapport er b
Page 10 and 11:
der sker en overdiagnosticering af
Page 12 and 13:
Der er markante forskelle i kontakt
Page 14 and 15:
Det synes umiddelbart nærliggende
Page 16 and 17:
2.2 Perspektiver I den etablerede d
Page 18 and 19:
2. Baggrund Videnscenter for Transk
Page 20 and 21:
Som omtalt har en lang række under
Page 22 and 23:
nogen relation mellem omfanget af p
Page 24 and 25:
3. Materiale og metode Populationen
Page 26 and 27:
3.2 Afgrænsning af kontaktmønster
Page 28 and 29:
3.3 Etnicitet; Datakilder og defini
Page 30 and 31:
dansk født. Disse personer er i Da
Page 32 and 33:
Tabel 4.3. Baggrundsbefolkningen fo
Page 34 and 35:
5.2 Aldersfordeling I alt 15% af de
Page 36 and 37:
5.4 Fødeland Tabel 5.4 viser forde
Page 38 and 39: Tabel 5.6 Antal og procentvise ford
Page 40 and 41: Tabel 6.3 viser, at indvandrere i 2
Page 42 and 43: Figur 7.1. Patientrate. Antal forsk
Page 44 and 45: Figur 7.3. Patientrater blandt kvin
Page 46 and 47: Aldersforskelle i patientrate og ko
Page 48 and 49: Figur 7.8 Hyppigheden af kontakter
Page 50 and 51: Aldersforskelle i kontaktrater I fi
Page 52 and 53: Undersøgelsen viser således marka
Page 54 and 55: 8. Kontakter til det somatiske syge
Page 56 and 57: 9. Indlæggelsesvilkår Registrerin
Page 58 and 59: Aldersforskelle i indlæggelsesvilk
Page 60 and 61: 10. Indlæggelsestid Knap 10% af al
Page 62 and 63: 11. Incidens i 2003 Incidens er def
Page 64 and 65: Aldersforskelle i incidens Ikke ove
Page 66 and 67: 12. Etniske forskelle i specifikke
Page 68 and 69: 12.1 Patientantal i hver diagnostis
Page 70 and 71: 12. 2 Populationens fordeling på p
Page 72 and 73: 13. Kontaktrater for udvalgte psyki
Page 74 and 75: 13.1 Misbrugsrelaterede lidelser Mi
Page 76 and 77: I de følgende figurer er der diffe
Page 78 and 79: 13.2 Skizofreni og andre psykoser S
Page 80 and 81: I de to følgende figurer, 13.2.3 o
Page 82 and 83: Resultaterne relateret til andre st
Page 84 and 85: et al. 2005) (Hjern et al. 2004; Re
Page 86 and 87: 13.3 Depressioner - bipolare lidels
Page 90 and 91: 13.4 Nervøse, stressrelaterede lid
Page 92 and 93: Nervøse lidelser udgør et betydel
Page 94 and 95: Figur 13,4,3 Antal kontakter med PT
Page 96 and 97: ikke indgår oplysninger om baggrun
Page 98 and 99: 13.5 Personlighedsforstyrrelser Per
Page 100 and 101: Undersøgelsen viser, at kontaktrat
Page 102 and 103: spiller en mindre rolle end sociale
Page 104 and 105: 13.6 Selvdestruktiv adfærd/selvmor
Page 106 and 107: Resultaterne relateret til andre st
Page 108 and 109: 13.8 Z-koder Der er i det aktuelle
Page 110 and 111: 12. Konklusioner Der er påvist mar
Page 112 and 113: fatter en meget sammensat gruppe af
Page 114 and 115: Referencer Agerbo E., Nordentoft M.
Page 116 and 117: Cantor-Graae, E. & Selten, J. P. (2
Page 118 and 119: Hicks, J. W. & Bhugra D. (2003) Per
Page 120 and 121: Mednick, S. A. & Schulsinger, F. (1
Page 122 and 123: generation immigrants in Sweden: a
Page 124 and 125: tance to use mental health services
show all

Etniske Forskelle i kontaktmønsteret til psykiatrisk behandling

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?